1.

Rådets resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: I EU-strategien for unge 2019-2027 opfordres Kommissionen til at aflægge beretning om gennemførelsen af EU-strategien for unge hvert tredje år.

2.

Kommissionens første beretning om gennemførelsen af EU-strategien for unge (2019-2021) (i det følgende benævnt beretningen) sammen med de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene omfatter den første treårige EU-arbejdsplan for ungdom i henhold til den gældende EU-strategi for unge og spænder over to af Rådets formandskabstrioer (RO-FI-HR og DE-PT-SI).

3.

Beretningen er bl.a. baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og onlineplatformen Youth Wiki, som giver et overordnet overblik over nationale ungdomspolitikker i 32 europæiske lande.

4.

For at præsentere den overordnede situation for unge i EU blev EU-indikatorerne vedrørende unge anvendt med en revideret oversigtstavle og nye kvantitative og kvalitative politiske indikatorer.

5.

De fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere (FNAP’er) var en yderligere kilde til oplysninger om nationale ungdomspolitikker, herunder gennemførelsen af de europæiske ungdomsmål og samarbejdsbehov i overensstemmelse med EU-strategien for unge.

6.

Beretningen evaluerer sammen med de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene fremskridt mod målene og prioriteterne i EU-strategien for unge for 2019-2021 og dækker den første treårige EU-arbejdsplan for ungdom under den nuværende EU-strategi for unge, og den giver også et meget omfattende billede af unges situation i EU.

7.

År 2020 og 2021 har været atypiske, idet pandemien i alvorlig grad har påvirket gennemførelsen af ungdomspolitikker, navnlig mobilitetsprojekter for unge. Håndtering af pandemiens konsekvenser for børn og unge har derfor stået højt på Europa-Kommissionens og medlemsstaternes dagsorden siden udbruddet. I løbet af det forgangne år er programmer som Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps blevet justeret som en reaktion på disse konsekvenser til at tilbyde alternative løsninger, navnlig digitale løsninger, til deres aktiviteter.

8.

Gennemførelsen af EU-strategien for unge er blevet stærkt påvirket af pandemien i 2020-2021. Nogle af de foranstaltninger, der var inkluderet i EU-arbejdsplanen for ungdom 2019-2021, har måttet ændres, udsættes eller endda aflyses. Uanset at ungdomssektoren kan forlade sig på de instrumenter, der er udviklet i de seneste år, har pandemiens virkninger understreget behovet for at tilpasse sig uforudsete omstændigheder og samtidig styrket sådanne værktøjer og eksisterende samarbejde. Mobilitetsprojekter for unge er blevet alvorligt forstyrret af pandemien.

9.

EU synes at være en inspirationskilde for andre regioner i verden, hvad angår udvikling af politikker, programmer og initiativer for unge, navnlig i vores egne nabolande.

10.

Det er fortsat højt prioriteret i EU’s samarbejde og politikker på ungdomsområdet at sikre, at alle unge europæere har lige adgang til muligheder, og at give dem den nødvendige støtte til at leve, arbejde, lære og trives. EU-strategien for unge 2019-2027 og dens europæiske ungdomsmål danner en stærk og virkningsfuld køreplan til fremme af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater og støtte for ungdomspolitikker både på EU-plan og nationalt plan, og de er derfor afgørende for at nå disse mål.

11.

Etablering af denne stærke politiske ramme, der muliggør udveksling af viden og gensidig læring mellem medlemsstaterne samt kanalisering af midler fra Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og andre EU-programmer til de tre strategiske søjler engagement, netværk og mobilisering, vil sætte mange unge i Europa i stand til at nå deres fulde potentiale for deres personlige udvikling og omstillingen til selvstændighed, vil opbygge modstandsdygtighed og ruste dem med livskompetencer, så de kan klare en verden, der er i forandring, og så de er forberedt på den grønne og den digitale omstilling og kan skabe en lysere og retfærdig fremtid.

12.

Yderligere integrere ungdomsrelaterede spørgsmål, sikre, at der er større lydhørhed og respekt over for unges bekymringer i europæisk og national politikudformning og sigte mod bedre synergier og videndeling mellem de forskellige politikområder på alle niveauer, der berører unge.

13.

Yderligere forbedre det opsøgende arbejde over for unge med forskellig baggrund, navnlig over for unge med færre muligheder, unge med handicap og unge fra landdistrikter og fjerntliggende områder, og øge deltagelsen af unge, som ikke traditionelt set er repræsenteret.

14.

Yderligere styrke processerne for unges deltagelse og udrulle gennemførelsen af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og arbejdsplanen for EU-strategien for unge 2022-2024, herunder EU’s ungdomsdialog.

15.

Yderligere støtte processer og initiativer inspireret af EU’s ungdomsdialog uden for Den Europæiske Union, som f.eks. i Det Østlige Partnerskab eller på Vestbalkan, med henblik på at engagere, forbinde og styrke unge.

16.

Muliggøre effektiv udnyttelse af EU-programmer og EU-fonde, såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, Horisont Europa, Den Europæiske Socialfond Plus, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Fonden for Retfærdig Omstilling osv., for at støtte mange politikområder, der påvirker unge, med fokus på unges og ungdomssektorens modstandsdygtighed og genopretning i tiden efter covid-19.

17.

Effektivt og med varigt eftermæle gennemføre det europæiske ungdomsår i 2022 for yderligere at tilskynde Europas unge til at bidrage med input til og indsigt i, hvordan Unionen og samfundet som helhed skal udvikle sig.

18.

Øge indsatsen for at inddrage unge i vigtige europæiske initiativer, som f.eks. konferencen om Europas fremtid og initiativet »et nyt europæisk Bauhaus«, som behandler spørgsmål, der er relevante for unge og deres fremtid.