Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ »End the Cage Age«

(2021/C 274/01)

1.   INDLEDNING: BORGERINITIATIVET

Ved hjælp af et europæisk borgerinitiativ (ECI) i henhold til artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union kan en million eller flere statsborgere fra et betydeligt antal EU-medlemsstater opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne. Der er fastsat detaljerede regler for ECI’er i forordning (EU) nr. 2019/788 (1) (forordningen om det europæiske borgerinitiativ).

»End the Cage Age« er det sjette borgerinitiativ, der har nået de numeriske tærskler (2). Det opfordrer Kommissionen til at træffe følgende foranstaltninger vedrørende behandling af husdyr:

»Flere hundrede millioner husdyr holdes i bure det meste af deres liv, og det påfører dem store lidelser. Vi opfordrer Kommissionen til at sætte en stopper for denne umenneskelige behandling af husdyr.

Bure påfører hvert år et enormt stort antal husdyr lidelser. De er grusomme og unødvendige, da systemer uden bure er et holdbart alternativ.

Kommissionen opfordres derfor til at foreslå lovgivning, der forbyder anvendelsen af:

—	bure til æglæggende høner, kaniner, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger og æglæggende høns, vagtler, ænder og gæs

—	farebokse til søer

—	sobokse, såfremt disse ikke allerede er forbudt

—	og individuelle kalvebokse, såfremt disse ikke allerede er forbudt.« (3)

Initiativtagerne redegjorde detaljeret for initiativets formål på et møde med Kommissionen den 30. oktober 2020 og en offentlig høring afholdt af Europa-Parlamentet den 15. april 2021. Den 10. juni 2021 havde Europa-Parlamentet en plenardebat om dette borgerinitiativ og vedtog en beslutning (4) om Parlamentets holdning.

I denne meddelelse redegøres der for Kommissionens juridiske og politiske vurdering af initiativet, de foranstaltninger, den agter at træffe, grundene hertil og den planlagte tidsplan i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ.

2.   BAGGRUND

Dette borgerinitiativ afspejler et krav om en overgang til mere etiske og bæredygtige landbrugssystemer, der bl.a. skal gennemføres på grundlag af ny dyrevelfærdslovgivning. Det er en høj prioritet for Kommissionen at imødekomme denne efterspørgsel, sådan som den har gjort det klart i den europæiske grønne pagt (5) og fra jord til bord-strategien (6). Initiativet hævder, at 300 mio. dyr i øjeblikket holdes i bure i EU

I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde defineres dyr som følende væsener. Som en stor importør af fødevarer har EU et moralsk ansvar for at sikre, at forholdene på bedriften for dyr afspejler dens principper, herunder med hensyn til de fødevarer, EU importerer.

Udfasningen af bure begyndte for 22 år siden, da ny lovgivning om opdræt af æglæggende høner trådte i kraft. Videnskabelige analyser understøttede fordelene ved denne tilgang for andre arter såsom kalve og svin, for hvilke der blev indført delvise forbud i henholdsvis 1997 og 2001.

2.1.   Eksisterende retlige rammer for dyrevelfærd på bedriften

EU-lovgivningen om dyrevelfærd har udviklet sig, og dens dækninger blevet udvidet, siden den første EU-lovgivning om dyrevelfærd blev vedtaget i 1974. Den nuværende retlige ramme for hold af opdrættede dyr består af et generelt direktiv (7) om beskyttelse af dyr, der opdrættes og holdes til landbrugsformål. Det fastsætter generelle principper og giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage strengere bestemmelser, forudsat at de er forenelige med EU-reglerne. Som supplement til det generelle direktiv regulerer fire sektorspecifikke direktiver æglæggende høners, slagtekyllingers, kalves og svins velfærd.

I henhold til det generelle direktiv må dyrs bevægelsesfrihed ikke begrænses på en sådan måde, at dyrene påføres unødig lidelse eller skade. Desuden kræves det, at når et dyr til stadighed eller regelmæssigt holdes tøjret, lænket eller fastgjort, skal det gives så megen plads, som er passende for dets fysiologiske og etologiske behov. Det er således tilladt at holde dyr i bure, men på visse betingelser.

I de sektorspecifikke direktiver er der fastsat visse bestemmelser om begrænsninger af bevægelsesfriheden:

—

For æglæggende høners vedkommende blev det i henhold til den lovgivning om opdræt af æglæggende høner, der blev vedtaget i 1999, forbudt at anvende trådbure (»æglægningsbure«) i EU med en overgangsperiode i to trin på i alt 12 år: Fra og med 2003 skulle bure, der tages i brug for første gang, være stimulusberigede bure, og fra 2012 gjaldt forbuddet mod æglægningsbure for alle bedrifter i EU. I dag kan æglæggende høner holdes i »stimulusberigede« bure, der giver dem mulighed for f.eks. at sidde og skrabe (8).

—

Siden 2013 har det været obligatorisk at holde hungrise (søer) i flok i en periode fra fire uger efter løbning (parring med orne eller inseminering) til en uge før det forventede faretidspunkt. I resten af tiden (dvs. fra en uge før det forventede faretidspunkt til fire uger efter tjeneste) holdes en stor andel af gylte og søer i EU i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning almindeligvis i »farebokse« og »sobokse« (9).

—	Siden 2007 har det ikke været tilladt at holde kalve i enkeltbokse efter otteugersalderen. Indtil denne alder er det imidlertid muligt at holde kalve på de betingelser, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning (10).

Der findes ingen specifik EU-lovgivning om dyrevelfærd for de andre dyr, der er omhandlet i det europæiske borgerinitiativ.

Anmodningen om at udfase bure er i overensstemmelse med den nuværende udvikling, da flere medlemsstater allerede har gennemført fuldstændige eller delvise forbud mod bure:

Stimulusberigede bure til æglæggende høner:

—	forbudt i Østrig og Luxembourg

—	forbudt i Frankrig for nye eller renoverede bedrifter

—	forbudt i Tyskland fra 2025, i Tjekkiet fra 2027, i Vallonien (Belgien) fra 2028 og i Slovakiet fra 2030.

Sobokse og farebokse:

—	forbudt i Sverige

—	farebokse tilladt i højst fem dage pr. fareperiode i Tyskland inden 2036

—	forbud mod sobokse senest i 2029 i Tyskland

—	forbud mod sobokse fra fravænningstidspunktet i Danmark med fuld virkning fra 2035

—	forbud mod sobokse fire dage efter inseminering i Nederlandene og 10 dage efter inseminering i Østrig.

Bure til kaniner:

—	forbudt for kødkaniner i Østrig, Tyskland og Nederlandene

—	forbud mod trådbure til kødkaniner siden 2016 og stimulusberigede bure for kødkaniner og hunner til avl i Flandern (Belgien) fra 2025

—	særlige krav til kaniner i Tyskland, Nederlandene og Sverige, f.eks. opstaldning i par (slagtekaniner), egnet gnavemateriale, adgang til grovfoder og adgang til en platform.

2.2.   EU’s nuværende politiske kontekst

Den 11. december 2019 vedtog Kommissionen en meddelelse om en europæisk grøn pagt (11), en omfattende strategi for at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der tager højde for alle dimensioner af bæredygtighed, herunder dyrevelfærd.

Den 20. maj 2020 (som led i den grønne pagt) vedtog Kommissionen fra jord til bord-strategien (12), som er en plan for et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem. Med strategien søger Kommissionen ikke blot at sikre, at fødevarer i EU er sikre, nærende og af høj kvalitet, men også at de bliver den globale standard for bæredygtighed. Dyrevelfærd spiller en fremtrædende rolle i bæredygtighedsdagsordenen, og strategien indeholder et tilsagn fra Kommissionen om at fremsætte lovgivningsforslag om revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning inden udgangen af 2023 efter en evaluering (kvalitetskontrol) af den eksisterende lovgivning og en konsekvensanalyse. Målet er at forbedre dyrevelfærden, udvide lovgivningens anvendelsesområde, tilpasse den til den seneste videnskabelige dokumentation og gøre det lettere at håndhæve den.

Kommissionen meddelte også i strategien, at den ville:

—	undersøge mulighederne for dyrevelfærdsmærkning for bedre at kunne høste og overføre den merværdi, som produkter opnår gennem velfærdsvenlig praksis i hele fødevarekæden og

—	foreslå en bæredygtig ramme for fødevaremærkning.

Fra jord til bord-strategien anerkender den fælles landbrugspolitiks rolle med hensyn til at støtte overgangen til bæredygtige fødevaresystemer. I forbindelse med og med forbehold af den igangværende lovgivningsprocedure vedrørende den fælles landbrugspolitik er der planlagt et nyt system fra 2023, hvor medlemsstaterne vil kunne anvende »økoordninger« (13) til at støtte overgangen til bedre dyrevelfærd (14). Økoordninger vil give landbrugerne støtte i form af forvaltningsforpligtelser, der kompenserer dem for ekstraomkostninger eller indkomsttab i forbindelse med opgraderede standarder, der går videre end de obligatoriske krav. Økoordningerne finansieres fuldt ud over Unionens almindelige budget.

Under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) vil der fortsat være de samme muligheder for at støtte dyrevelfærd efter 2022 som under den fælles landbrugspolitik fra 2014 til 2022. ELFUL-finansierede projekter (»interventioner«) kræver medfinansiering fra medlemsstaterne. ELFUL-støtte ydes i form af forvaltningsforpligtelser, der kompenserer landbrugere for ekstraomkostninger eller indkomsttab i forbindelse med forpligtelser til opgraderede standarder, der går videre end obligatoriske krav, og investeringer i mere dyrevelfærdsvenlige stalde. I hvilket omfang ELFUL’s og økoordningens støtte går til dyrevelfærd, afhænger af medlemsstaternes behov og prioritering.

Yderligere interventionsmuligheder under ELFUL og økoordninger omfatter støtte til:

—	uddannelse og rådgivning

—	omlægning til og opretholdelse af økologiske produktionsmetoder

—	kvalitetsordninger og

—	samarbejde og innovation mellem aktører i fødevarekæden under det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed (EIP-AGRI) (15).

Dyrevelfærd forventes at være et af de specifikke mål for den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 (16). Hver medlemsstat vurderer sin situation på grundlag af en SWOT-analyse (styrker, svagheder, muligheder og trusler) og dens specifikke behov, navnlig med hensyn til at forbedre dyrevelfærden og reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer. På dette grundlag vil hver medlemsstat udforme interventioner, der skal indgå i en national strategisk plan under den fælles landbrugspolitik (som vil være operationel fra begyndelsen af 2023 efter Kommissionens godkendelse), og som også vil fastlægge en strategi for at kombinere forskellige værktøjer under den fælles landbrugspolitik. Der vil blive anvendt særlige indikatorer til at måle og overvåge fremskridtene med gennemførelsen af planerne.

Overholdelse af obligatoriske eksisterende dyrevelfærdsretlige krav (17) vil fortsat være en af betingelserne for, at landbrugerne kan modtage fuld direkte støtte under den fælles landbrugspolitik og visse (årlige) betalinger under ELFUL, herunder betalinger for dyrevelfærd.

Kommissionen vedtog henstillinger vedrørende de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i december 2020. Disse henstillinger, der specifikt er rettet til hver enkelt medlemsstat, omfatter en række foranstaltninger til forbedring af husdyrs velfærd (18).

For at hjælpe medlemsstaterne med at udforme interventioner i overensstemmelse med henstillingerne iværksatte Kommissionen for nylig en undersøgelse af foranstaltninger og instrumenter under den fælles landbrugspolitik, der fremmer dyrevelfærd og reduktion af anvendelsen af antimikrobielle stoffer (19). Den forventes afsluttet i oktober 2021.

2.3.   Den videnskabelige baggrund og igangværende projekter

Bedre dyrevelfærd er ikke kun et etisk spørgsmål. Det forbedrer dyresundheden og mindsker behovet for medicinering, hvilket forsinker den mulige udløsning af antimikrobielresistente mikroorganismer og forbedrer fødevarekvaliteten. Reduktion af stress hos æglæggende høner reducerer desuden forekomsten af salmonella i flokke. Menneskers velfærd og dyrevelfærd er tæt forbundet.

I løbet af de seneste 20 år har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som er Kommissionens vigtigste videnskabelige rådgiver på dette område, vedtaget udtalelser, der bl.a. omhandler æglæggende høners og svins velfærd. EFSA er i øjeblikket ved at udarbejde yderligere videnskabelige vurderinger af bure for de arter og kategorier af dyr, der er omfattet af borgerinitiativet. Disse vil foreligge i 2022 og 2023. En nylig udtalelse fra EFSA kan anses for at afspejle den aktuelle viden om kaniner (20).

Nyligt offentliggjorte videnskabelige undersøgelser viser, at der findes alternative højtydende landbrugssystemer, som ikke indebærer anvendelse af bure. Desuden konkluderes det i en nylig undersøgelse, der er udarbejdet for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI) (21), at systemer, der ikke omfatter bure, til æglæggende høner er økonomisk, miljømæssigt og socialt sammenlignelige med stimulusberigende bursystemer. En anden undersøgelse (22) giver et overblik over videnskabelig forskning i opdræt i bur af æglæggende høner, søer, kaniner, ænder, gæs, kalve og vagtler. Den beskriver velfærdsvirkningerne af hold i bure og af stalde i alternative landbrugssystemer. Andre rapporter beskriver miljø- og velfærdsudfordringer, muligheder og potentielle konsekvenser af yderligere forbedringer af dyrevelfærden og stop for anvendelsen af bure i produktionen af visse opdrættede dyr i EU (23).

Forskellige igangværende forsknings- og innovationsprojekter, der også finansieres af EU, beskæftiger sig med dyrevelfærd, navnlig lavtinputlandbrug (24) og økologisk landbrug, præcisionslandbrug (25) og mere velfærdsfremmende praksis inden for intensivt landbrug. Selv om der hidtil ikke har været noget specifikt fokus på tilbagetrækning af bure, ser nogle af CORE (26) Organic Cofund-projekter (27), der finansieres over Horisont 2020, på dyreopdræt, der gør det muligt for dyr at opfylde deres naturlige behov og relaterede spørgsmål. Disse omfatter:

—	POWER, som undersøger den kombinerede forbedring af opstaldning og forvaltning af svin, herunder virkningerne af farebokses udformning, sogenetik og forvaltningsstrategier for nyfødte smågrises dødelighed og pattegrises sundhed før og efter fravænning og

—	GroupHouseNet (28), en COST-aktion, der har til formål at give EU’s husdyrindustri de innovationer inden for avl og forvaltning af svin og fjerkræ, som den har brug for for en vellykket overgang til store staldsystemer uden behov for smertefuld halekupering og næbtrimning.

Horisont Europa, EU’s nye rammeprogram for forskning og innovation, vil yde yderligere støtte i 2021-2027, navnlig inden for interventionsområdet »landbrug, skovbrug og landdistrikter« (29).

2.4.   Den sociale og økonomiske kontekst

Et stigende antal forbrugere kræver mere velfærdsvenlige landbrugsmetoder og information for at hjælpe dem med at identificere produkter, der produceres under velfærdsvenlige forhold (30).

Opdrættede dyr holdes i bur af forskellige, hovedsagelig økonomiske årsager. Sådanne systemer (især i intensive produktionsenheder) er økonomisk effektive og giver mere praktiske arbejdsvilkår. En vis grad af staldopdræt kan også være nødvendig af biosikringshensyn for at forebygge visse dyresygdomme.

Hvis man ophører med at anvende bure, vil det kræve ændringer i de nuværende landbrugssystemer og ofte dyre investeringer. Det kan kræve, at landbrugerne tilpasser bedrifterne, køber nyt udstyr og tilpasser produktions- og opdrætsmetoder. Samtidig forbedrer overgangen til landbrugssystemer med højere dyrevelfærdsstandarder ofte landbrugernes omdømme i samfundet og øger tilliden til deres arbejde (31). EU’s høje dyrevelfærdsstandarder bidrager også til EU’s landbrugsprodukters gode omdømme og forklarer delvis den store efterspørgsel efter dem, som sikrer landbrugerne en bedre indkomst. Ændringer af de nuværende landbrugssystemer vil også bidrage til at bevare de ressourcer, som fødevaresystemerne er afhængige af, hvilket igen vil mindske tabet af biodiversitet.

2.5.   Igangværende initiativer og foranstaltninger, der er relevante i forbindelse med borgerinitiativet

Med henblik på revisionen af dyrevelfærdslovgivningen, herunder direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (32), som bebudet i forbindelse med fra jord til bord-strategien, træffer Kommissionen allerede eller har allerede truffet følgende foranstaltninger:

—

I juni 2020 gav den EFSA mandat til at afgive ajourførte videnskabelige udtalelser om fordele og ulemper ved forskellige produktionssystemer, og hvordan de kan forbedres for arter, der i øjeblikket er omfattet af sektorspecifik dyrevelfærdslovgivning, dvs. æglæggende høner (mandatet omfatter også hønniker og forældredyr til æglæggende høner), slagtekyllinger (herunder forældredyr til slagtekyllinger), kalve og svin. I juni 2021 anmodede den om yderligere udtalelser om dyrevelfærdsaspekter ved bureopdræt og opdræt uden bur af vagtler, ænder og gæs (33). EFSA forventes at afgive disse udtalelser i 2022 og 2023.

—	Den 7. april 2021 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af en evaluering af EU’s dyrevelfærdsstrategi for 2012-2015 (34).

—

Den er i øjeblikket i færd med at foretage en evaluering (kvalitetskontrol) af EU’s regelværk på dyrevelfærdsområdet (35), som har til formål at afdække: — eventuelle mangler i udformningen, omfanget og gennemførelsen af de eksisterende regler — muligheder for forenkling og reduktion af reguleringsmæssige omkostninger og byrder og — mulige mangler og områder, hvor der kan ske forbedringer.

Den forventer at afslutte kvalitetskontrollen senest i 2022.

—	Den undersøger mulighederne for et EU-dækkende dyrevelfærdsmærke for at forbedre overførslen af værdi gennem fødevarekæden. Med henblik herpå har den nedsat en særlig undergruppe under EU’s dyrevelfærdsplatform og iværksat en undersøgelse om dyrevelfærdsmærkning (36).

Derudover er følgende igangværende og planlagte foranstaltninger relevante i forbindelse med borgerinitiativet:

—	Undersøgelser med henblik på at indsamle data om de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser af udfasningen af bure og få et klarere billede af den nuværende situation i EU (37)

—

En adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis er i øjeblikket under udarbejdelse. Målet er at tilskynde aktører i fødevarekæden til at indgå bæredygtighedsforpligtelser, der også omfatter dyrevelfærd; Disse kunne omfatte forpligtelser vedrørende overgangen til systemer, der ikke omfatter bure,

—	Kommissionen vil udarbejde et lovgivningsforslag om en ramme for et bæredygtigt fødevaresystem inden udgangen af 2023. Dyrevelfærd vil indgå i drøftelserne om definitionen af fødevaresystemets bæredygtighed og kriterierne for vurdering af fødevarers og operationers bæredygtighed.

—	Inden 2024 vil den foreslå en ramme for bæredygtig fødevaremærkning, som bør omfatte fødevarers ernæringsmæssige, klimamæssige, miljømæssige og sociale aspekter, herunder dyrevelfærd.

—

Selv om flere bilaterale handelsaftaler med tredjelande allerede indeholder bestemmelser om samarbejde om dyrevelfærd, vil EU foreslå, at der medtages et kapitel om bæredygtige fødevareproduktionssystemer i de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler med partnerlande og fremtidige handelsaftaler. Dette omfatter også samarbejde om dyrevelfærd.

—	EU fremmer også sine dyrevelfærdsstandarder ved at bidrage til udvikling, vedtagelse og gennemførelse af internationale standarder for dyrevelfærd (38) under Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og samarbejde med De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

3.   EVALUERING AF FORSLAGENE I INITIATIVET

3.1   Svar på initiativet: handlinger

I borgerinitiativet opfordres Kommissionen til at foreslå lovgivning, der forbyder brugen af:

—	bure til æglæggende høner, kaniner, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger og æglæggende høns, vagtler, ænder og gæs

—	farebokse til søer

—	sobokse, såfremt disse ikke allerede er forbudt og

—	og individuelle kalvebokse, såfremt disse ikke allerede er forbudt.

Som reaktion på initiativet og på behovet for en overgang til mere etiske og bæredygtige landbrugssystemer agter Kommissionen at foreslå at udfase og endelig forbyde anvendelsen af sådanne bursystemer for alle disse arter og kategorier på betingelser (herunder overgangsperiodens længde), der fastlægges på grundlag af EFSA’s udtalelser og en konsekvensanalyse. Dette vil blive medtaget som et af de centrale mål for revisionen af dyrevelfærdslovgivningen, som Kommissionen har forpligtet sig til at foreslå senest i sidste kvartal af 2023.

Kommissionen vil overveje følgende aspekter i forbindelse med revisionsprocessen:

A.   dyr, der i øjeblikket er omfattet af artsspecifik dyrevelfærdslovgivning

Den eksisterende artsspecifikke dyrevelfærdslovgivning om æglæggende høner, søer og kalve vil blive revideret i henhold til fra jord til bord-strategien med et forslag fra Kommissionen, der skal fremlægges senest i sidste kvartal af 2023. Denne lovgivning indeholder i øjeblikket forbud mod visse typer bure, men ikke alle.

B.   dyr, der i øjeblikket ikke er omfattet af artsspecifik dyrevelfærdslovgivning

I øjeblikket findes der ingen specifik EU-lovgivning om dyrevelfærd for flere af de arter/kategorier, der er omfattet af borgerinitiativet (kaniner, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger, forældredyr til æglæggende høner, vagtler, ænder og gæs).

Som svar på initiativet gav Kommissionen i juni 2020 og i juni 2021 EFSA mandat til at supplere den eksisterende videnskabelige dokumentation om de dyrevelfærdsmæssige virkninger af bursystemer for æglæggende høner, svin, kalve, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger, forældredyr til æglæggende høner, vagtler, ænder og gæs i løbet af 2022 og begyndelsen af 2023 med henblik på at indføre lovgivningen senest i sidste kvartal af 2023.

Betingelserne for forbud mod bursystemer vil blive fastlagt på grundlag af en konsekvensanalyse. De skal tage hensyn til:

—	dyrevelfærdsmæssige fordele

—	de sociale og økonomiske behov i landbrugssektoren i EU, herunder små bedrifter

—	den internationale handelsdimension og

—	miljøforhold.

3.2.   Svar på initiativet: planlagt tidsplan

Kommissionens svar på initiativet som skitseret i kapitel 3.1 vil blive medtaget som et af de vigtigste mål i revisionen af dyrevelfærdslovgivningen, som den har forpligtet sig til at foreslå senest i sidste kvartal af 2023.

For at udarbejde dette lovgivningsforslag vil Kommissionen udarbejde en konsekvensanalyse som beskrevet ovenfor. Denne vurdering vil også støtte beslutningstagningen — bl.a. om ledsageforanstaltninger. Den vil omfatte en offentlig høring, der vil blive gennemført i begyndelsen af 2022. Konsekvensanalysen forventes afsluttet ved udgangen af 2022.

Selv om borgerinitiativet ikke indeholder en specifik anmodning om en tidsplan, gav initiativtagerne på mødet med Kommissionen og høringen i Europa-Parlamentet udtryk for deres ambition om at indføre et forbud mod bure i 2027.

Datoen for forbuddets ikrafttræden og dermed udfasningsperiodens længde vil blive taget i betragtning i forbindelse med konsekvensanalysen af lovgivningsforslaget. Det vil navnlig blive vurderet, om det er muligt at arbejde hen imod, at den foreslåede lovgivning træder i kraft fra 2027, idet der tages hensyn til behovet for at støtte landbrugerne i denne omstilling — både finansielt og på anden måde.

3.3.   Overgangs- og ledsageforanstaltninger i EU

Selv om selve initiativet ikke omfatter anmodninger om overgangs- og ledsageforanstaltninger, anførte initiativtagerne på mødet med Kommissionen og under den offentlige høring i Europa-Parlamentet, at sådanne foranstaltninger ville være nødvendige for at lette overgangen til landbrug uden bure.

Kommissionen mener, at en afbalanceret overgang til systemer uden bure kræver passende hensyntagen til relevante samfundsmæssige hensyn, de økonomiske konsekvenser for de forskellige involverede parter og miljømæssige aspekter. Den bør organiseres og støttes på en sådan måde, at landbrugerne kan imødekomme samfundets krav om øget dyrevelfærd som en mulighed for at bidrage direkte til bedre dyresundhed og -velfærd, fødevarekvalitet og miljømål, uden dog at bringe deres bedrifts overlevelse i fare. Hele fødevarekæden, navnlig fødevareforarbejdningsindustrien og detailsektoren, vil spille en vigtig rolle.

Sideløbende med den lovgivning, som Kommissionen vil foreslå, vil den derfor fortsætte med at udvikle støtteforanstaltninger, såsom bedste praksis, retningslinjer, anbefalinger og undersøgelser, til fremme af og overgang til opdræt uden bur. Den vil fremme kommunikation og information om foranstaltningerne i forbindelse med forberedelsen af udfasningen af bure. Dette har til formål at give landbrugerne incitamenter til at indlede overgangsprocessen.

—

Med den fælles landbrugspolitik vil EU yde finansiel støtte til landbrugere til at skifte til systemer uden bure ved hjælp af de midler, der er til rådighed under politikken for udvikling af landdistrikterne og de nye økoordninger (i det omfang medlemsstaterne udnytter disse muligheder). Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende økoordningerne (når lovgivningen om den nye fælles landbrugspolitik er vedtaget) og til at fremlægge deres interventionsstrategier i deres nationale strategiske planer til støtte for udfasningen af bure. Dette kan også indebære et skift til innovative løsninger og omfattende produktionssystemer.

Ved evalueringen af medlemsstaternes nationale strategiplaner vil Kommissionen være særlig opmærksom på den finansielle støtte, som medlemsstaterne agter at afsætte til at forbedre dyrevelfærden. Endelig opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at øge støtteintensiteten (39) for ELFUL-støtte til systemer uden bure sammenlignet med investeringer i stalde med mindre fokus på dyrevelfærd.

I sine årlige arbejdsprogrammer for politikken for salgsfremstød for landbrugsprodukter (40) vil Kommissionen også medtage et særligt budget til at øge bevidstheden om bæredygtighed i landbruget, herunder særlige dyrevelfærdsforhold såsom landbrugssystemer uden bure.

Andre støtteforanstaltninger vil supplere finansieringen af den fælles landbrugspolitik:

—

I overensstemmelse med den vedtagne handlingsplan for økologisk landbrug, der har til formål at sikre, at 25 % af jorden i EU anvendes til økologisk produktion inden 2030, vil landbrugerne få mulighed for at skifte fra bursystemer direkte til økologisk landbrug. Anvendelse af bure er ikke tilladt i økologisk produktion (41).

—	Kommissionen vil støtte landbrugere og andre aktører i overgangen til systemer uden bure gennem oplysningskampagner og uddannelse gennem medlemsstaternes bedriftsrådgivningssystem (42).

—	Kommissionen vil arbejde tæt sammen med fødevareforarbejdningsindustrien og detailhandlerne for at tilskynde dem til at støtte udviklingen af markedet for burfrie produkter til belønning af priser »ab bedrift«.

—

I overensstemmelse med fra jord til bord-strategien vil Kommissionen overveje muligheder for dyrevelfærdsmærkning for at forbedre overførslen af værdi gennem fødevarekæden. Et krav om at oplyse forbrugerne om, hvorvidt produkter stammer fra dyr, der holdes i bure, eller fra systemer uden bure, kan tilskynde landbrugerne til at skifte til systemer uden bure, og forbrugerne kan blive mere bevidste om deres valg. Kommissionen vil ligeledes undersøge muligheden for at udvide anvendelsesområdet for markedsføringsstandarder for landbruget i forbindelse med revisionen af lovgivningen (som bebudet i fra jord til bord-strategien).

—

I betragtning af den rolle, som offentlige udbud kan spille med hensyn til at ændre EU’s model for fødevareproduktion og -forbrug ved at fremme mere bæredygtige indkøb af fødevarer, forpligtede Kommissionen sig i fra jord til bord-strategien til at fastlægge den bedste måde at fastsætte obligatoriske minimumskriterier for bæredygtige fødevareindkøb på. I den forbindelse vil den undersøge, hvordan den kan støtte overgangen til systemer uden bure. Nogle dyrevelfærdsaspekter er allerede behandlet i de nuværende kriterier for grønne offentlige udbud (43).

—	Hvor det er relevant, vil Horisont Europa bidrage til at forsyne beslutningstagere og aktører med yderligere videnskabelig dokumentation. Der vil navnlig blive stillet forslag om oprettelse af et europæisk partnerskab om dyresundhed og dyrevelfærd i arbejdsprogrammet for 2023-2024.

Yderligere tiltag vil omfatte foranstaltninger til at sikre en bedre og strengere gennemførelse af den eksisterende lovgivning, f.eks. ved at uddanne inspektører (gennem Kommissionens program »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed« (44) og med støtte fra EU’s referencecentre for dyrevelfærd) og ved Kommissionens revision af dyrevelfærdssystemerne og opfølgningen heraf i samarbejde med de nationale forvaltninger.

Desuden kan medlemsstaterne målrette overgangen til burfrit landbrug i deres nationale statsstøtteforanstaltninger (45). Reglerne for statsstøtte til landbruget giver dem mulighed for at yde finansiel støtte til landbrugere, så længe EU’s standarder endnu ikke er trådt i kraft. I tilfælde af nyligt indførte EU-standarder kan landbrugerne modtage støtte til relaterede investeringer i en begrænset periode.

3.4.   Handelsmæssige aspekter

Kommissionen søger at fremme udbredelsen af bæredygtige standarder globalt, herunder for dyrevelfærd, og fremme politisk sammenhæng mellem indenlandske og importerede produkter. Konsekvensanalysen vil undersøge forskellige muligheder for at nå dette mål med hensyn til dyr og animalske produkter fra tredjelande.

I sin gennemgang af handelspolitikken (46) understreger Kommissionen, at importen skal overholde relevante EU-regler og -standarder, og at det under visse omstændigheder, som defineret i Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) regler, er hensigtsmæssigt, at EU kræver, at importerede produkter opfylder visse produktionskrav. Berettigelsen af at anvende produktionskrav på import er baseret på behovet for at beskytte det globale miljø eller reagere på etiske spørgsmål. Når denne tilgang anvendes, skal den ske under fuld overholdelse af WTO-reglerne. Det er også muligt at indføre dyrevelfærdskrav for importerede produkter inden for rammerne af bilaterale handelsaftaler.

I henhold til gældende EU-lovgivning er kun nogle få dyrearter og produkter omfattet af specifikke dyrevelfærdskrav ved import. I mangel af tilstrækkelig sikkerhed for, at eksportlandets handelsnormer for æg svarer til EU’s, skal pakninger med importerede æg være forsynet med en angivelse af, at produktionsmetoden er »ikke-EU-norm« (47). Det sundhedscertifikat, der ledsager importeret kød, skal attestere, at eksportlandets slagtekrav mindst svarer til dem, der er fastsat i EU’s dyrevelfærdslovgivning, f.eks. med hensyn til bedøvelsesprocedurer (48).

Kommissionen er aktiv med hensyn til at fremme EU’s dyrevelfærdsstandarder gennem bilateralt samarbejde og samarbejde med internationale organisationer såsom OIE og FAO om at forbedre forholdene på bedriften for dyr i hele verden. Det har haft en vis succes, men det er begrænset og afhænger i høj grad af handelspartneres interesse i at hæve deres standarder. Kommissionen agter at fastholde og intensivere sin indsats på internationalt plan.

Da EU er en stor importør af fødevarer, vil Kommissionen undersøge dette spørgsmål i konsekvensanalysen i forbindelse med revisionen af dyrevelfærdslovgivningen ved at undersøge følgende muligheder, som ikke udelukker hinanden, og mulige kombinationer heraf (se nedenfor). Alle fremtidige foranstaltninger, som EU træffer, skal være i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Mulighed 1    Øget samarbejde med handelspartnere

Kommissionen vil indføre specifikke »videnveje« med henblik på at formidle ajourførte videnskabelige oplysninger om alternativer til produktionssystemer med bure. Den vil bestræbe sig på at styrke samarbejdet med handelspartnere, navnlig dem, med hvilke EU har indgået en frihandelsaftale, eller med hvem der er indledt eller planlagt handelsforhandlinger. Dette vil være i overensstemmelse med ånden i de »grønne alliancer/partnerskaber«, der henvises til i fra jord til bord-strategien, og bør fremme den globale anvendelse af EU’s standarder for dyrevelfærd. Det bilaterale samarbejde vil blive kombineret med lignende tilgange med internationale organisationer og regionale organer.

Mulighed 2    Indførelse af visse EU-regler om import

Kommissionen vil vurdere mulighederne for at omsætte EU-reglerne om bure til specifikke krav, der skal gælde for import, efter en passende overgangsperiode, men sikre, at der tages hensyn til borgernes bekymringer. I overgangsperioden kan EU yde støtte eller incitamenter til partnerlande, hvorfra det importerer de pågældende dyr/produkter, f.eks. gennem:

—	faglig bistand og samarbejdsmuligheder i henhold til eksisterende og fremtidige handelsaftaler og

—	naboskabs- og førtiltrædelsesprogrammer med henblik på at opgradere landbrugssystemer, opfylde EU’s krav og støtte overgangen til systemer uden bure.

Det bliver ledsaget af uddannelse af inspektører i tredjelande (gennem Kommissionens program »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed«) og tilrettelæggelse af oplysningsaktiviteter

Mulighed 3    En mærkningsordning for dyrevelfærd, der også gælder for import

Kommissionen vil vurdere, om det er muligt at indføre mærkningskrav for at informere forbrugerne i EU om, hvorvidt produkterne er fremstillet af dyr, der opdrættes i bure. Sådanne krav vil gælde for alle produkter, der markedsføres i EU, herunder import, i fuld overensstemmelse med EU’s internationale forpligtelser.

Med hensyn til løsningsmodel 2 og 3 kunne tiltrædelseslandene medtage projektforslag under udgiftsområderne landbrug og dyrevelfærd, herunder projekter til udfasning af bure, f.eks. ved hjælp af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) (49). Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — »Global Europe« (50) er et finansielt instrument, der er tilgængeligt for andre lande uden for EU, herunder dem, der grænser op til EU.

4.   KONKLUSIONER OG FREMTIDSUDSIGTER

Som svar på det europæiske borgerinitiativ »End the Cage Age« konkluderer Kommissionen følgende:

Initiativet »End the Cage Age« afspejler samfundets bekymringer, støttet af videnskabelig dokumentation, om behovet for at forbyde bure for bestemte opdrættede dyrearter. Initiativet er i overensstemmelse med Kommissionens overvejelser om foranstaltninger på dette område. Kommissionen vil indarbejde initiativets målsætninger i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og fra jord til bord-strategien.

Mere specifikt har Kommissionen til hensigt at fremsætte et lovgivningsforslag inden udgangen af 2023 med henblik på at udfase og endelig forbyde anvendelsen af bure til alle de dyrearter og -kategorier, der henvises til i initiativet (æglæggende høner, søer, kalve, kaniner, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger, forældredyr til æglæggende høner, vagtler, ænder og gæs) som led i den planlagte revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning på betingelser (herunder overgangsperiodens længde), der skal fastlægges på grundlag af en høring foretaget af EFSA, en konsekvensanalyse og en offentlig vurdering.

Med henblik herpå vil Kommissionen overveje den tilgængelige videnskab, en vurdering af sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, ændrede behov og forbrugerefterspørgsel. Disse elementer vil blive taget i betragtning, når det drejer sig om at fastlægge længden af en rimelig overgangsperiode og de ledsagende foranstaltninger og støtteforanstaltninger, der skal lette overgangen. Kommissionen vil navnlig vurdere, om det er muligt at arbejde hen imod, at den foreslåede lovgivning træder i kraft fra 2027.

Da EU er en stor importør af fødevarer, har det et samfundsmæssigt ansvar også med hensyn til de produkter, det importerer. EU vil derfor fastholde og intensivere sine bilaterale og multilaterale bestræbelser på at hæve dyrevelfærdsniveauet i tredjelande. I konsekvensanalysen vil Kommissionen overveje mulighederne for at løse problemet, f.eks. ved at indføre regler eller standarder for importerede produkter, der svarer til EU’s og/eller et mærkningskrav, i overensstemmelse med WTO-reglerne. Dette skal tage hensyn til EU-borgernes krav og behovet for en harmoniseret løsning på EU-plan for at sikre det indre marked.

Kommissionen vil vedtage og videreføre eller gennemføre specifikke støtteforanstaltninger på centrale beslægtede politikområder såsom den fælles landbrugspolitik, handel samt forskning og innovation for at fremme en bæredygtig og økonomisk levedygtig omstilling.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55).

(2)  Bilaget indeholder yderligere proceduremæssige oplysninger om initiativet, herunder de krævede tærskler, og antallet af støttetilkendegivelser.

(3)  https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2018/000004_da

(4)  https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/B-9-2021-0296_DA.html.

(5)  https://ec.europa.eu/info/publications/communication-european-green-deal_en

(6)  https://ec.europa.eu/food/farm2fork_en

(7)  Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23):

(8)  Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53).

(9)  Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5).

(10)  Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EUT L 10 af 15.1.2009, s. 7).

(11)  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da

(12)  https://ec.europa.eu/food/farm2fork_en

(13)  Økoordninger er betalingsordninger i landbruget, der har til formål at beskytte miljøet og klimaet og dyrevelfærden: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Eco-schemes

(14)  Listen over potentielle landbrugsmetoder, som økoordningerne kan støtte, findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/food-farming-fisheries/key_policies/documents/factsheet-agri-practices-under-ecoscheme_en.pdf

(15)  https://ec.europa.eu/eip/agriculture/en/about

(16)  Lovgivningsproceduren for reformen af den fælles landbrugspolitik er stadig igangværende. Beskrivelsen af de vigtigste elementer vedrørende velfærd skal derfor godkendes endeligt af medlovgiverne.

(17)  Såkaldt »krydsoverensstemmelse« under den fælles landbrugspolitik siden 2003. Dette kontrolleres ikke systematisk forud for udbetalingen, men efterfølgende krydsoverensstemmelseskontrol på stedet er obligatorisk for mindst 1 % af støttemodtagerne. Det er et effektivt redskab til at øge støttemodtagernes bevidsthed om dyrevelfærdskravene:https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/income-support/cross-compliance_da

(18)  Henstillingerne er skræddersyet og rettet til de enkelte medlemsstater. De har til formål at hjælpe de enkelte medlemsstater med udarbejdelsen af deres nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ved at identificere de nøgleområder, som den bør fokusere på, https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/cap-strategic-plans_en#cap-strategic-plans-recommendations

(19)  Evaluation study of the CAP measures and instruments promoting animal welfare and reduction of antimicrobials use (AGRI-2020-0319, forventes i oktober 2021).

(20)  EFSA’s Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd (AHAW), Health and welfare of rabbits farmed in different production systems, videnskabelig udtalelse (EFSA-Q-2019-00593), vedtaget den 21. november 2019,https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5944

(21)  End the cage age: looking for alternatives — overview of alternatives to cage housing and the impact on animal welfare and other aspects of sustainability (30-11-2020),https://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=IPOL_STU%282020 %29658539https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/658539/IPOL_STU(2020)658539_EN.pdf

(22)  Compassion in World Farming (21. februar 2021), Scientific briefing on caged farming – overview of scientific research on caged farming of laying hens, sows, rabbits, ducks, geese, calves and quail,https://www.ciwf.eu/media/7444223/ciwf-february-2021-scientific-briefing-on-caged-farming.pdf

(23)  F.eks. Assessment of environmental and socio-economic impacts of increased animal welfare standards — transitioning towards cage-free farming in the EU, politisk rapport, https://ieep.eu/publications/assessment-of-environmental-and-socio-economic-impacts-of-increased-animal-welfare-standards,Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Landbrugserhvervet og rentabilitetsudfordringen, udtalelse (vedtaget 18. juli 2019).

(24)  »Lavinputlandbrug« omfatter, når der henvises til dyr, »ekstensivt« landbrug, adgang til udendørs arealer, anvendelse af lokale racer osv., der potentielt kan føre til bedre velfærd og mindre brug af antibiotika.

(25)  »Præcisionslandbrug« betyder, når der henvises til dyr, enhver teknologi, der gør det muligt at følge dyrene, f.eks. kan anbringelse af et kamera i en stald bidrage til at opdage et specifikt problem på et tidligt tidspunkt.

(26)  Netværk af europæiske ministerier og forskningsråd, der finansierer forskning i økologiske fødevare- og landbrugssystemer finansieret i 2004.

(27)  https://projects.au.dk/coreorganiccofund/core-organic-cofund-projects/

(28)  https://www.grouphousenet.eu/about-2

(29)  https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/cluster-6-food-bioeconomy-natural-resources-agriculture-and-environment_en

(30)  Attitudes of Europeans towards animal welfare, Special Eurobarometer 442 (marts 2016),file:///C:/Users/sandekn/AppData/Local/Packages/Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe/TempState/Downloads/ebs_442_en%20(1).pdf

(31)  https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2096

(32)  Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23).

(33)  https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/animal-welfare

(34)  https://ec.europa.eu/food/animals/welfare/strategy/evaluation_strategy_en

(35)  Kvalitetskontrollen vil omfatte direktiv 98/58/EF, direktiv 1999/74/EF, forordning (EF) nr. 1/2005, direktiv 2007/43/EF, direktiv 2008/119/EF, direktiv 2008/120/EF og forordning (EF) nr. 1099/2009 samt de relevante gennemførelsesbestemmelser.

(36)  Resultaterne af undersøgelsen forventes at foreligge ved udgangen af 2021.

(37)  F.eks. Pilot project hens (SANTE-2020-G5 051) on laying hens, pullets and layer breeders (forventes i 2022),Evaluation study of the CAP measures and instruments promoting animal welfare and reduction of antimicrobials use (AGRI-2020-0319, forventes i oktober 2021).

(38)  Sundhedskodeksen for terrestriske dyr, afsnit 7, https://www.oie.int/en/standard-setting/terrestrial-code/access-online/Sundhedskodeksen for akvatiske dyr, afsnit 7 https://www.oie.int/en/standard-setting/aquatic-code/access-online/

(39)  »Støtteintensitet« henviser til andelen af offentlig støtte (EU-støtte eller national støtte) i den samlede investering. En forhøjelse af støtteintensiteten reducerer den andel, som landbrugeren skal betale.

(40)  I henhold til forordning (EU) nr. 1144/2014 omfatter politikken for salgsfremstød samfinansieringsmuligheder, der forvaltes af EU- eller brancheorganisationer med henblik på salgsfremstød.

(41)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/food-farming-fisheries/farming/documents/com2021_141-organic-action-plan_en.pdf

(42)  https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/income-support/cross-compliance/fas_da

(43)  https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eu-gpp-criteria-food-procurement-catering-services-and-vending-machines

(44)  https://ec.europa.eu/food/safety/btsf_en

(45)  Medlemsstaterne træffer afgørelse om og finansierer statsstøtte 100 %:https://ec.europa.eu/competition/sectors/agriculture/overview_en.html

(46)  Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik, meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (vedtaget den 18. februar 2021), https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2021/february/tradoc_159438.pdf

(47)  Artikel 30 i Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg (EUT L 163 af 24.6.2008, s. 6).

(48)  Artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1).

(49)  Overview — Instrument for Pre-accession Assistance

(50)  factsheet-mff-multiannual-financial-framework-v09_en.pdf