MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte

(2021/C 153/01)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

INDLEDNING

3

2.

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

4

2.1.

Anvendelsesområde for regionalstøtte

4

2.2.

Definitioner

6

3.

ANMELDELSESPLIGTIG REGIONALSTØTTE

9

4.

STØTTEBERETTIGEDE OMKOSTNINGER

9

4.1.

Investeringsstøtte

9

4.1.1.

Støtteberettigede omkostninger beregnet på basis af investeringsomkostninger

10

4.1.2.

Støtteberettigede omkostninger beregnet på basis af lønomkostninger

10

4.2.

Driftsstøtte

11

5.

FORENELIGHEDSVURDERING AF REGIONALSTØTTE

11

5.1.

Bidrag til regional udvikling og territorial samhørighed

11

5.1.1.

Investeringsstøtteordninger

12

5.1.2.

Anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte

12

5.1.3.

Driftsstøtteordninger

13

5.2.

Tilskyndelsesvirkning

14

5.2.1.

Investeringsstøtte

14

5.2.2.

Driftsstøtteordninger

15

5.3.

Behov for statslig indgriben

15

5.4.

Regionalstøttes formålstjenlighed

16

5.4.1.

Formålstjenlighed i forhold til alternative politiske virkemidler

16

5.4.2.

Formålstjenlighed i forhold til andre støtteinstrumenter

16

5.5.

Støttebeløbets proportionalitet (begrænsning af støtten til et nødvendigt minimum)

17

5.5.1.

Investeringsstøtte

17

5.5.2.

Driftsstøtteordninger

18

5.6.

Undgåelse af uforholdsmæssigt negativ påvirkning af konkurrencen og samhandelen

18

5.6.1.

Generelle betragtninger

18

5.6.2.

Åbenbare negative virkninger for konkurrencen og samhandelen

20

5.6.3.

Investeringsstøtteordninger

20

5.6.4.

Anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte

21

5.6.5.

Driftsstøtteordninger

22

5.7.

Gennemsigtighed

23

6.

EVALUERING

23

7.

REGIONALSTØTTEKORT

24

7.1.

Regionalstøtteberettiget befolkningsandel

25

7.2.

Undtagelsesbestemmelsen i artikel 107, stk. 3, litra a)

25

7.3.

Undtagelsesbestemmelsen i artikel 107, stk. 3, litra c)

26

7.3.1.

Prædefinerede c)-områder

26

7.3.2.

Ikkeprædefinerede c)-områder

27

7.4.

Maksimale støtteintensiteter ved regional investeringsstøtte

28

7.4.1.

Maksimale støtteintensiteter i a)-områder

28

7.4.2.

Maksimale støtteintensiteter i c)-områder

29

7.4.3.

Øget støtteintensitet for SMV'er

29

7.4.4.

Øgede støtteintensiteter for områder, der er udpeget til støtte fra FRO

29

7.4.5.

Øgede støtteintensiteter for regioner med befolkningstilbagegang

29

7.5.

Anmeldelse af regionalstøttekort og vurdering heraf

29

7.6.

Ændringer

30

7.6.1.

Befolkningsreserve

30

7.6.2.

Midtvejsrevision

30

8.

ÆNDRING AF RETNINGSLINJERNE FOR STATSSTØTTE MED REGIONALT SIGTE FOR 2014-2020

30

9.

REGIONALSTØTTEREGLERNES ANVENDELSESOMRÅDE

30

10.

RAPPORTERING OG OVERVÅGNING

31

11.

REVISION

31

1.   INDLEDNING

1.

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Kommissionen betragte følgende former for statsstøtte som forenelige med det indre marked: a) statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, og til fremme af udviklingen i de områder, der er nævnt i traktatens artikel 349, og b) statsstøtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske regioner i Den Europæiske Union (1). Denne form for statsstøtte betegnes som regionalstøtte.

2.

I disse retningslinjer fastsættes betingelserne for, hvornår regionalstøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked. Det fastsættes også, hvilke kriterier der gælder for udpegelse af de områder, som opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i traktaten.

3.

Hovedformålet med statsstøttekontrollen på regionalstøtteområdet er at sikre, at støtte til regionaludvikling og territorial samhørighed (2) ikke i urimelig grad påvirker samhandelsvilkårene mellem medlemsstaterne (3). Kontrollen har navnlig til formål at forhindre de støttekapløb, som kan finde sted, hvis medlemsstaterne forsøger at tiltrække eller fastholde virksomheder i støtteberettigede områder i EU, og at begrænse regionalstøttens indvirkning på samhandel og konkurrence til et minimum.

4.

Det er målet om regional udvikling og territorial samhørighed, der adskiller regionalstøtten fra andre former for statsstøtte som f.eks. støtte til forskning, udvikling og innovation, beskæftigelsesstøtte, uddannelsesstøtte, støtte til energisektoren eller til miljøbeskyttelse, der tager sigte på andre mål inden for økonomisk udvikling, jf. artikel 107, stk. 3, i traktaten. Under visse omstændigheder kan der tillades højere støtteintensiteter, for så vidt angår disse andre støttetyper, når de ydes til virksomheder i støtteberettigede områder, i erkendelse af de særlige vanskeligheder, der gør sig gældende dér (4).

5.

Regionalstøtte kan kun spille en effektiv rolle, hvis den ydes sparsomt og proportionalt og dens fokus rettes mod støtteberettigede områder i EU (5). Især bør de tilladte støttelofter afspejle omfanget af de problemer, der påvirker udviklingen af de berørte områder. Støttens fordele i form af udvikling af et støtteberettiget område skal opveje den fordrejning af konkurrencen og samhandelen, som den kan medføre (6). Den vægt, der tillægges støttens positive virkninger, vil sandsynligvis variere afhængigt af undtagelsesbestemmelsen i artikel 107, stk. 3, i traktaten, således at der kan accepteres større konkurrencefordrejninger i de mest ugunstigt stillede områder, som falder ind under artikel 107, stk. 3, litra a), end i de områder, der falder ind under artikel 107, stk. 3, litra c) (7).

6.

Derudover kan regionalstøtte kun effektivt fremme eller lette den økonomiske udvikling i støtteberettigede områder, hvis den ydes for at tilskynde til yderligere investeringer eller økonomisk aktivitet i disse områder. I et stærkt begrænset antal velafgrænsede tilfælde kan disse områder have så alvorlige eller permanente vanskeligheder ved at tiltrække eller fastholde økonomisk aktivitet, at investeringsstøtte måske ikke er nok til, at området kan udvikle sig. I sådanne tilfælde kan regional investeringsstøtte suppleres med regional driftsstøtte.

7.

I 2019 iværksatte Kommissionen en evaluering af rammerne for regionalstøtte for at vurdere, om retningslinjerne for regionalstøtte stadig var egnede til formålet. Resultaterne (8) viste, at reglerne i princippet fungerer godt, men at det er nødvendigt med nogle forbedringer for at afspejle den økonomiske udvikling. I sin vurdering af virkningen af regionalstøtte har Kommissionen desuden mulighed for at inddrage »Den europæiske grønne pagt« (9), »En ny industristrategi for Europa« (10) og »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (11), og det kræver visse ændringer af reglerne. I den forbindelse foretages der også en revision af andre statsstøtteregler, og Kommissionen er særlig opmærksom på anvendelsesområdet for de enkelte tematiske retningslinjer og på mulighederne for eventuelt at kombinere forskellige former for støtte med henblik på den samme investering. Som sådan kan støtte til initialinvesteringer i nye miljøvenlige teknologier, der bidrager til dekarbonisering af produktionsprocesser i industrien, herunder energiintensive industrier såsom stål, vurderes, afhængigt af deres præcise kendetegn, navnlig i henhold til statsstøttereglerne vedrørende forskning, udvikling og innovation eller miljøbeskyttelse og energi. Regionalstøtte kan også kombineres med andre former for støtte. I forbindelse med det samme investeringsprojekt er det f.eks. muligt at kombinere regionalstøtte med støtte i henhold til statsstøttereglerne for miljøbeskyttelse og energi, hvis det pågældende investeringsprojekt fremmer udviklingen af et støtteberettiget område og samtidig øger miljøbeskyttelsesniveauet i et omfang, der berettiger investeringen eller en del af investeringen til støtte i henhold til de tematiske regler på begge områder, og bestemmelserne i begge regelsæt overholdes. På denne måde kan medlemsstaterne give tilskyndelse til, at begge mål nås på en optimal måde, samtidig med at overkompensation undgås. Kommissionen har også medtaget særlige bestemmelser i disse retningslinjer for at lette støtten inden for rammerne af Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) i overensstemmelse med samhørighedsprincipperne. FRO er en af søjlerne i mekanismen for retfærdig omstilling, der skal gennemføres under samhørighedspolitikken (12) for at bidrage til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, der kan ledsage det ambitiøse mål om omstilling til en klimaneutral Union senest i 2050. Formålet med FRO er at afbøde de negative virkninger af klimaomstillingen ved at støtte de mest berørte områder og den berørte arbejdsstyrke og at fremme en afbalanceret socioøkonomisk omstilling.

8.

Som reaktion på de økonomiske forstyrrelser, som covid-19-pandemien har skabt, har Kommissionen indført målrettede instrumenter såsom midlertidige rammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger (13). Pandemien kan have mere langvarige virkninger i visse områder end i andre. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at forudsige konsekvenserne af pandemien på mellemlangt og langt sigt og at bestemme, hvilke områder der vil blive særlig berørt. Kommissionen planlægger derfor en midtvejsrevision af regionalstøttekortene i 2023, hvor der vil blive taget hensyn til de senest tilgængelige statistikker.

2.   ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

2.1.   Anvendelsesområde for regionalstøtte

9.

De forenelighedsbetingelser, som er anført i disse retningslinjer, gælder både for anmeldelsespligtige støtteordninger med regionalt sigte og anmeldelsespligtig individuel støtte.

10.

Disse retningslinjer omfatter ikke statsstøtte til sektorerne stål (14), brunkul (15) og kul (16).

11.

Kommissionen vil anvende disse retningslinjers principper på regionalstøtte i alle andre sektorer med økonomisk aktivitet, undtagen sektorer, hvor andre specifikke statsstøtteregler gælder, navnlig inden for fiskeri og akvakultur (17), landbrug (18), transport (19), bredbånd (20) og energi (21), medmindre statsstøtte ydes som et led i en horisontal regional driftsstøtteordning i disse sektorer.

12.

Kommissionen vil anvende principperne i disse retningslinjer på forarbejdning af landbrugsprodukter til ikkelandbrugsmæssige produkter og markedsføring heraf og på støtteforanstaltninger, der understøtter aktiviteter, som ikke er omfattet af traktatens artikel 42, men enten samfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL (22)) eller ydes som supplerende national finansiering til sådanne samfinansierede foranstaltninger, medmindre andet er fastsat i sektorreglerne.

13.

Når det drejer sig om at investere eller opretholde en økonomisk aktivitet i et støtteberettiget område, er store virksomheder normalt mindre påvirket af regionale begrænsninger end små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Store virksomheder kan for det første lettere rejse kapital og optage lån på de globale markeder og er mindre hæmmede af det mere begrænsede udbud af finansielle tjenesteydelser i støtteberettigede områder. For det andet kan store virksomheders investeringer give dem stordriftsfordele, som reducerer de beliggenhedsspecifikke initialomkostninger, og stordriftsfordelene er ofte ikke bundet til det område, hvor investeringen foretages. For det tredje har store virksomheder, der har planer om at investere, normalt en ret stærk forhandlingsposition over for myndighederne, hvilket kan føre til, at de måske kan opnå statsstøtte uden at have behov for eller være berettiget til det. Endelig vil store virksomheder med større sandsynlighed være stærke aktører på deres marked, hvilket betyder, at hvis der ydes støtte til deres investeringer, vil det kunne fordreje konkurrencen og samhandelen på det indre marked.

14.

Da det er usandsynligt, at regionalstøtte til store virksomheders investeringer har en tilskyndende virkning, kan en sådan regionalstøtte som hovedregel ikke betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten, medmindre den ydes til initialinvesteringer, som skaber nye aktiviteter i disse c)-områder i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt i disse retningslinjer. I de områder, der er mest berørt af klimaomstillingen, kan de strukturelle fordele for store virksomheder imidlertid være utilstrækkelige til at nå det investeringsniveau, der er afgørende for at sikre en afbalanceret socioøkonomisk omstilling og tilbyde tilstrækkelige beskæftigelsesmuligheder, som kan opveje tabet af arbejdspladser som følge af den lukning af økonomiske aktiviteter, der er udløst af omstillingen. Som en undtagelse (23) fra første punktum i dette punkt kan regionalstøtte til store virksomheder derfor også betragtes som forenelig med det indre marked i overensstemmelse med kriterierne i disse retningslinjer, hvis den ydes til diversificering af en virksomheds produktion til produkter, der ikke tidligere er produceret i virksomheden, eller til en grundlæggende ændring i den samlede produktionsproces for det eller de produkter, der er omfattet af investeringen i virksomheden, forudsat 1) at der er tale om en initialinvestering i et område, der er identificeret med henblik på samfinansieret støtte fra FRO i et »c)-område«, og som har et BNP pr. indbygger på under 100 % af EU27-gennemsnittet, 2) at investeringen og støttemodtageren er identificeret i en medlemsstats territoriale plan for retfærdig omstilling (24), som er godkendt af Kommissionen, og 3) at statsstøtten til investeringen er dækket af FRO i det højest tilladte omfang.

15.

Regionalstøtte, der har til formål at reducere en virksomheds løbende udgifter, udgør driftsstøtte. Driftsstøtte kan alene betragtes som forenelig med det indre marked, hvis det kan dokumenteres, at den er nødvendig for udviklingen af området, f.eks. hvis støtten har til formål at mindske visse specifikke vanskeligheder for SMV'er i de mest ugunstigt stillede områder (der er omfattet af artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten), kompenserer for meromkostninger ved en økonomisk aktivitet i regioner i den yderste periferi eller forhindrer eller mindsker affolkning i tyndt og meget tyndt befolkede områder.

16.

Disse retningslinjer omfatter ikke driftsstøtte til virksomheder, hvis hovedvirksomhed falder ind under Hovedafdeling K, »Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring« i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2, eller til virksomheder, der udøver koncerninterne aktiviteter (25), og hvis hovedvirksomhed falder ind under gruppe 70.10, »Hovedsæders virksomhed« eller gruppe 70.22, »Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse« i NACE rev. 2.

17.

Der må ikke ydes regionalstøtte til kriseramte virksomheder, som ved anvendelsen af disse retningslinjer defineres i overensstemmelse med rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (26).

18.

Ved vurderingen af regionalstøtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, vil Kommissionen tage hensyn til enhver støtte, der endnu ikke er tilbagebetalt (27).

2.2.   Definitioner

19.

I disse retningslinjer gælder følgende definitioner: 1) »a)-områder«: områder, der i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten er opført på et regionalstøttekort; »c)-områder«: områder, der i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten er opført på et regionalstøttekort 2) »ad hoc-støtte«: støtte, der ikke ydes inden for rammerne af en støtteordning 3) »justeret støttebeløb«: den maksimalt tilladte støtte til et stort investeringsprojekt beregnet efter følgende formel: 3.1. justeret støttebeløb = R × (A + 0,50 × B + 0,34 × C) 3.2. hvor: R er den maksimalt tilladte støtteintensitet i det pågældende område, uden den forhøjede støtteintensitet for SMV'er. A er andelen af de støtteberettigede omkostninger svarende til 50 mio. EUR, B er de støtteberettigede omkostninger mellem 50 mio. EUR og 100 mio. EUR, og C er de støtteberettigede omkostninger over 100 mio. EUR 4) »støtteintensitet«: bruttosubventionsækvivalenten udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger 5) »støtteberettiget område«: enten et a)-område eller et c)-område 6) »investeringens afslutning«: det tidspunkt, hvor de nationale myndigheder betragter investeringen som afsluttet, eller tre år efter arbejdets påbegyndelse, alt efter hvad der indtræffer først 7) »støttetildelingstidspunktet«: det tidspunkt, hvor retten til at modtage støtten overdrages til støttemodtageren i henhold til de gældende nationale retsregler 8) »EU27«: alle 27 medlemsstater (undtagen Nordirland) 9) »evalueringsplan«: et dokument, der omfatter en eller flere støtteordninger, og som mindst indeholder følgende aspekter: målene med den støtteordning, der skal evalueres, evalueringsspørgsmålene, resultatindikatorerne, den metode, der planlægges anvendt ved evalueringen, kravene til dataindsamling, den foreslåede tidsplan for evalueringen, herunder datoen for indgivelse af den foreløbige og den endelige evalueringsrapport, en beskrivelse af det uafhængige organ, der skal foretage evalueringen, eller de kriterier, der vil blive anvendt ved udvælgelsen af organet, samt fremgangsmåden ved evalueringens offentliggørelse 10) »bruttosubventionsækvivalent«: den tilbagediskonterede støtte svarende til, hvad den ville have beløbet sig til, hvis den var blevet ydet i form af et tilskud til støttemodtageren før skat eller andre afgifter, beregnet på den dato, hvor støtten blev tildelt, eller på tidspunktet for anmeldelsen af støtten til Kommissionen, alt efter hvad der kommer først, på grundlag af den på denne dato gældende referencesats 11) »horisontal regional driftsstøtteordning«: en retsakt, på grundlag af hvilken der uden yderligere gennemførelsesforanstaltninger kan ydes individuel driftsstøtte til virksomheder, der defineres generelt og abstrakt i retsakten. Denne definition indebærer, at en sektorstøtteordning ikke kan betragtes som en horisontal regional driftsstøtteordning. 12) »individuel støtte«: ad hoc-støtte eller tildelinger af støtte til individuelle støttemodtagere på grundlag af en støtteordning 13) »initialinvestering«: a) en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med en eller flere af følgende aktiviteter: — etablering af en ny virksomhed — udvidelse af kapaciteten i en eksisterende virksomhed — diversificering af en virksomheds produktion til produkter (28), som virksomheden ikke tidligere har fremstillet, eller — en grundlæggende ændring af den samlede produktionsproces for produkter berørt af investeringerne i virksomheden eller b) overtagelse af aktiver, der tilhører en virksomhed, som er lukket eller ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt. Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en initialinvestering. Genanskaffelsesinvesteringer udgør således ikke en initialinvestering. 14) »initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet«: a) en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med en eller flere af følgende aktiviteter: — etablering af en ny virksomhed eller — diversificering af en virksomheds aktiviteter under forudsætning af, at den nye aktivitet ikke er den samme eller lignende aktivitet som den, der tidligere er blevet udført i virksomheden eller b) erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet erhvervet, såfremt den nye aktivitet, der skal udøves ved hjælp af de erhvervede aktiver, ikke er den samme som eller svarer til den aktivitet, der blev udøvet i virksomhedsenheden forud for erhvervelsen Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet 15) »immaterielle aktiver«: aktiver, der ikke er materialiseret i et fysisk eller finansielt aktiv, såsom patentrettigheder, licenser, knowhow eller anden intellektuel ejendom 16) »jobskabelse«: nettoforøgelse af antallet af ansatte i den pågældende virksomhed sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående 12 måneder udtrykt i årsarbejdsenheder, idet antallet af nye arbejdspladser i den pågældende periode skal fratrækkes de tabte arbejdspladser i samme periode 17) »store virksomheder«: virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at blive betragtet som SMV'er i overensstemmelse med nr. 28) 18) »stort investeringsprojekt«: initialinvestering med støtteberettigede omkostninger på over 50 mio. EUR 19) »maksimal støtteintensitet«: den støtteintensitet, der er afspejlet i regionalstøttekortene i afsnit 7.4, herunder den forhøjede støtteintensitet for SMV'er 20) »antal beskæftigede«: antallet af årsarbejdsenheder, dvs. antallet af fuldtidsbeskæftigede i løbet af et år; deltidsbeskæftigede og sæsonbeskæftigede beregnes som brøkdele af årsarbejdsenheder 21) »regioner i den yderste periferi«: de regioner, der er omhandlet i traktatens artikel 349 (29) 22) »driftsstøtte«: støtte, der ydes til nedbringelse af en virksomheds løbende udgifter, herunder udgifter til personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje og administration, men ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger, hvis de var medregnet i de støtteberettigede omkostninger ved tildelingen af regional investeringsstøtte 23) »regionalstøttekort«: liste over de områder, som er udpeget af en medlemsstat i overensstemmelse med betingelserne i disse retningslinjer og godkendt af Kommissionen 24) »flytning«: overførsel af den samme eller lignende aktivitet eller en del heraf fra en virksomhedsenhed i én kontraherende part til EØS-aftalen (oprindelig virksomhedsenhed) til den virksomhedsenhed, hvor de støttede investeringer finder sted i en anden kontraherende part i EØS-aftalen (støttet virksomhedsenhed). Der foreligger en overførsel, såfremt produktet i de oprindelige og i de støttede virksomhedsenheder i det mindste delvist tjener samme formål og opfylder den samme type kunders krav eller behov, og arbejdspladser forsvinder for samme eller tilsvarende aktivitet i en af støttemodtagerens oprindelige virksomhedsenheder i EØS 25) »samme eller lignende aktivitet«: aktiviteter, der hører under den samme klassifikation (firecifret talkode) i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 26) »sektorstøtteordning«: ordning, der dækker aktiviteter omfattet af færre end fem klasser (firecifret talkode) i den statistiske nomenklatur NACE rev. 2 27) »enkelt investeringsprojekt«: initialinvesteringer, som vedrører samme eller lignende aktivitet, der foretages af støttemodtageren på koncernniveau inden for en periode på tre år, fra arbejdet påbegyndes på et andet projekt, hvortil der ydes støtte, i samme NUTS 3-region (30) 28) »SMV'er«: små og mellemstore virksomheder, som opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (31) 29) »projektets påbegyndelse«: enten påbegyndelsen af etablerings-/anlægsarbejdet i forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som projektets påbegyndelse. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »projektets påbegyndelse« datoen for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed 30) »tyndt befolkede områder«: de områder, der er udpeget af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med punkt 169 31) »materielle aktiver«: aktiver som f.eks. jord, bygninger, anlæg, maskiner og udstyr 32) »meget tyndt befolkede områder«: NUTS 2-regioner med under otte indbyggere pr. km2 eller dele af NUTS 2-regioner udpeget af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med punkt 169 33) »lønomkostninger«: det samlede beløb, der faktisk udbetales af støttemodtageren i forbindelse med den pågældende arbejdskraft, herunder bruttolønninger (før skat) og obligatoriske bidrag som f.eks. socialsikringsbidrag og børne- og forældrepasningsudgifter i et bestemt tidsrum.

3.   ANMELDELSESPLIGTIG REGIONALSTØTTE

20.

I princippet skal medlemsstaterne anmelde regionalstøtte i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, medmindre foranstaltningerne opfylder betingelserne i en gruppefritagelsesforordning vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EU) 2015/1588 (32).

21.

Kommissionen vil anvende disse retningslinjer på anmeldelsespligtige regionalstøtteordninger og anmeldelsespligtig individuel regionalstøtte.

22.

Individuel støtte ydet inden for rammerne af en anmeldt ordning er fortsat anmeldelsespligtig i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, hvis den samlede støtte fra alle kilderne overstiger anmeldelsestærsklen som fastsat i gruppefritagelsesforordningen (33) for regional investeringsstøtte.

23.

Individuel støtte, der ydes inden for rammerne af en anmeldt ordning, er også anmeldelsespligtig i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, medmindre støttemodtageren: a) har bekræftet, at denne inden for en toårig periode forud for sin ansøgning om støtte ikke har gennemført en flytning til den virksomhedsenhed, hvori den støttede initialinvestering skal foretages, og b) har forpligtet sig til ikke at foretage en sådan flytning i op til to år efter afslutningen af initialinvesteringen.

4.   STØTTEBERETTIGEDE OMKOSTNINGER

4.1.   Investeringsstøtte

24.

Følgende omkostninger er støtteberettigede: 1) investeringer i materielle og immaterielle aktiver eller 2) de anslåede lønomkostninger i forbindelse med jobskabelse, der skyldes en initialinvestering, beregnet over en periode på to år, eller 3) en kombination af en del af omkostningerne i nr. 1) og 2), men ikke større end nr. 1) eller 2), alt efter hvad der er højest.

25.

Dersom de støtteberettigede omkostninger fastlægges på grundlag af investeringsomkostninger i materielle og immaterielle aktiver, er kun omkostninger til aktiver, der indgår i initialinvesteringen i støttemodtagerens virksomhed i det støttemodtagende område, støtteberettigede.

26.

Uanset betingelsen i punkt 25 kan omkostninger til leverandørværktøjer (34) medtages i de støtteberettigede omkostninger for den virksomhed, der har erhvervet (eller produceret) dem, hvis de anvendes i hele minimumsvedligeholdelsesperioden, som er fem år for store virksomheder og tre år for SMV'er, til en forarbejdnings- eller samleproces hos støttemodtageren, der er direkte forbundet med en produktionsproces baseret på støttemodtagerens støttede initialinvestering. Denne undtagelse finder anvendelse, hvis leverandørens virksomhed er beliggende i et støtteberettiget område, leverandøren ikke selv modtager regional investeringsstøtte eller investeringsstøtte til SMV'er til de pågældende aktiver i henhold til artikel 17 i den generelle gruppefritagelsesforordning, og støtteintensiteten ikke overstiger den relevante maksimale støtteintensitet, der gælder for leverandørens etableringssted. Enhver justering af støtteintensiteten for store investeringsprojekter gælder også for den støtte, der beregnes for omkostningerne til leverandørværktøjer, som anses for at være en del af de samlede investeringsomkostninger ved initialinvesteringen.

4.1.1.   Støtteberettigede omkostninger beregnet på basis af investeringsomkostninger

27.

De erhvervede aktiver skal være nye aktiver, undtagen for små og mellemstore virksomheders vedkommende eller ved overtagelser af en virksomhed (35).

28.

For SMV'ers vedkommende kan op til 50 % af udgifterne til forundersøgelser eller konsulentbistand i tilknytning til investeringen også anses for at være støtteberettigede omkostninger.

29.

For støtte ydet til store virksomheder til en gennemgribende ændring i produktionsprocessen gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige de tre forudgående regnskabsårs afskrivning på de aktiver, som er knyttet til den aktivitet, der skal moderniseres.

30.

For støtte ydet til diversificering af en eksisterende virksomhed gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige den bogførte værdi af de aktiver, som bruges igen, med mindst 200 % i det regnskabsår, der gik forud for projektets påbegyndelse.

31.

Udgifter til leje af materielle aktiver må medregnes, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Ved leje af jord og bygninger skal lejeaftalen have en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, når det gælder store virksomheder, og tre år for SMV'er. 2) Hvad angår udstyr eller maskiner, skal der være tale om finansiel leasing, hvor støttemodtageren er forpligtet til at købe det pågældende aktiv efter leasingperiodens udløb.

32.

I tilfælde af en initialinvestering som omhandlet i punkt 19, nr. 13), litra b), eller punkt 19, nr. 14), litra b), bør det i princippet kun være udgifterne til køb af aktiverne fra en tredjepart uden tilknytning til køberen, som medregnes. Hvis den oprindelige ejers familie eller en medarbejder overtager en lille virksomhed, gælder betingelsen om, at aktiverne skal købes af en tredjepart uden tilknytning til køberen, imidlertid ikke. Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår. Hvis overtagelsen af en virksomheds aktiver ledsages af en supplerende investering, der er berettiget til regionalstøtte, skal de støtteberettigede omkostninger, der er knyttet til denne supplerende investering, lægges til omkostningerne ved erhvervelse af virksomhedens aktiver.

33.

For store virksomheders vedkommende er omkostninger til immaterielle aktiver kun støtteberettigede op til 50 % af initialinvesteringens samlede støtteberettigede investeringsomkostninger. For SMV'er er 100 % af omkostningerne til immaterielle aktiver støtteberettigede.

34.

De støtteberettigede immaterielle aktiver, der kan medregnes med henblik på beregning af investeringsomkostningerne, skal fortsat være tilknyttet det berørte område og må ikke overføres til andre områder. I den forbindelse skal de immaterielle aktiver opfylde følgende betingelser: 1) De skal udelukkende anvendes i den virksomhed, der modtager støtten. 2) De skal kunne afskrives. 3) De skal erhverves fra tredjeparter uden tilknytning til køberen og på markedsvilkår. 4) De skal indgå i den støttemodtagende virksomheds aktiver og forblive i det projekt, hvortil støtten ydes, i mindst fem år (tre år for SMV'er).

4.1.2.   Støtteberettigede omkostninger beregnet på basis af lønomkostninger

35.

Regionalstøtte kan også beregnes på basis af de forventede lønomkostninger, der er forbundet med den jobskabelse, som et initialinvesteringsprojekt vil resultere i. Støtten må kun kompensere for lønudgifterne i forbindelse med jobskabelsen, beregnet over to år, og den deraf følgende støtteintensitet må ikke overstige den maksimale gældende støtteintensitet i det pågældende område.

36.

Når de støtteberettigede omkostninger beregnes på grundlag af de anslåede lønomkostninger som omhandlet i punkt 35, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Investeringsprojektet skal føre til jobskabelse. 2) Alle stillinger skal være besat senest tre år efter projektets afslutning. 3) Alle arbejdspladser, der skabes via investeringen, skal fastholdes i det relevante område i mindst fem år fra den dato, stillingen første gang blev besat, eller tre år for SMV'er.

4.2.   Driftsstøtte

37.

Støtteberettigede omkostninger til driftsstøtteordninger skal være fastlagt på forhånd og kunne tilskrives de problemer, der søges afhjulpet med støtten, som medlemsstaten har påvist.

38.

I regioner i den yderste periferi kan driftsstøtteordninger kompensere for de meromkostninger ved drift, der opstår i disse regioner som en direkte følge af et eller flere af de permanente begrænsninger, der er nævnt i traktatens artikel 349. Disse meromkostninger skal kvantificeres og sammenlignes med de omkostninger, tilsvarende virksomheder beliggende i andre områder i den pågældende medlemsstat har.

5.   FORENELIGHEDSVURDERING AF REGIONALSTØTTE

39.

Kommissionen vil kun betragte en regional støtteforanstaltning for at være forenelig med traktatens artikel 107, stk. 3, hvis støtten bidrager til regional udvikling og samhørighed. Målet skal enten være at fremme den økonomiske udvikling i a)-områder eller udviklingen af c)-områder (afsnit 5.1) og desuden skal foranstaltningen opfylde følgende kriterier: 1) støttens tilskyndelsesvirkning: støtten skal ændre de berørte virksomheders adfærd på en sådan måde, at de gennemfører yderligere aktiviteter, som de ikke ville have gennemført uden støtten eller ville have gennemført i mere begrænset omfang, på en anden måde eller et andet sted (se afsnit 5.2) 2) behov for statslig indgriben: en statsstøtteforanstaltning skal målrettes de situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedsmekanismerne ikke i sig selv kan frembringe, f.eks. afhjælpning af et markedssvigt eller et retfærdigheds- eller samhørighedsproblem (se afsnit 5.3) 3) støtteforanstaltningens egnethed: statsstøtteforanstaltningen skal være et politisk virkemiddel, der egner sig til at opfylde dens mål (se afsnit 5.4) 4) støttens proportionalitet (mindst mulige støtte): støttebeløbet skal være begrænset til det minimum, som er nødvendigt for at stimulere til, at yderligere investeringer eller aktivitet gennemføres inden for det pågældende område (se afsnit 5.5) 5) undgåelse af uforholdsmæssigt negativ påvirkning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne: støttens negative virkninger for konkurrencen og samhandelen skal opvejes af de positive virkninger (se afsnit 5.6) 6) støttens gennemsigtighed: medlemsstaterne, Kommissionen, de økonomiske aktører og offentligheden skal have nem adgang til al relevant lovgivning og alle relevante oplysninger om den støtte, som gives (afsnit 5.7).

40.

Ved den samlede vurdering kan der desuden for visse kategorier af ordninger stilles krav om, at der foretages en efterfølgende evaluering af disse ordninger som beskrevet i afsnit 6. I sådanne tilfælde kan Kommissionen begrænse varigheden af ordningerne (sædvanligvis til højst fire år) med mulighed for efterfølgende genanmeldelse af deres forlængelse.

41.

Hvis en statsstøtteforanstaltning, de betingelser, der er knyttet hertil (herunder dens finansieringsmetode, når den udgør en integreret del af statsstøtteforanstaltningen), eller den aktivitet, den finansierer, medfører en tilsidesættelse af en relevant EU-retlig bestemmelse, kan støtten ikke erklæres forenelig med det indre marked (36).

5.1.   Bidrag til regional udvikling og territorial samhørighed

42.

Det primære formål med regionalstøtte er at skabe økonomisk udvikling i EU's ugunstigt stillede områder. Ved at fremme og lette en bæredygtig udvikling af støtteberettigede områder bidrager støtten til EU's politik for territorial samhørighed, som har til formål at forbedre den økonomiske og sociale samhørighed ved at mindske forskellene i udviklingsniveauet mellem forskellige områder.

5.1.1.   Investeringsstøtteordninger

43.

Regionalstøtteordninger bør udgøre en integreret del af en regional udviklingsstrategi med klart definerede mål.

44.

Medlemsstaterne skal godtgøre, at ordningen stemmer overens med og bidrager til udviklingsstrategien for det pågældende område. I forbindelse hermed vil de kunne henholde sig til evalueringer af tidligere statsstøtteordninger, konsekvensanalyser udarbejdet af de støttetildelende myndigheder eller ekspertudtalelser. For at sikre, at støtteordningen bidrager til udviklingsstrategien, skal den indeholde en metode, der sætter de støtteydende myndigheder i stand til at prioritere og udvælge de investeringsprojekter, der opfylder støtteordningens målsætninger (f.eks. med en formel pointgivningsmetode).

45.

Der kan iværksættes regionale støtteordninger i a)-områder for at understøtte SMV'ers eller store virksomheders initialinvesteringer. I c)-områder kan der iværksættes ordninger til understøttelse af SMV'ers initialinvesteringer og store virksomheders initialinvesteringer, der skaber en ny økonomisk aktivitet.

46.

Hvor der er tale om støtte ydet til individuelle investeringsprojekter inden for rammerne af en støtteordning, skal den støtteydende myndighed kontrollere, at det udvalgte projekt vil bidrage til realisering af ordningens mål og dermed fremme udviklingsstrategien i det pågældende område. I den forbindelse bør medlemsstaterne henholde sig til de oplysninger, som støtteansøgeren har givet i ansøgningsformularen, hvor investeringens positive indvirkning på det pågældende område er beskrevet (37).

47.

For at sikre, at investeringerne kommer til at yde et reelt og vedvarende bidrag til udviklingen i det berørte område, skal investeringen opretholdes i området i mindst fem år, og for SMV'ers vedkommende i mindst tre år, efter investeringens afslutning (38).

48.

For at sikre, at investeringen er bæredygtig, skal medlemsstaten sikre, at støttemodtageren yder et finansielt bidrag på mindst 25 % (39) af de støtteberettigede omkostninger med egne midler eller via fremmedfinansiering i en form, der ikke omfatter nogen offentlig støtte (40).

49.

For at forhindre, at statsstøtteforanstaltninger fører til miljøskader, skal medlemsstaterne desuden sikre, at EU's miljølovgivning overholdes, herunder især at der gennemføres en miljøkonsekvensundersøgelse, når dette kræves i lovgivningen. Medlemsstaterne skal også sikre, at alle relevante tilladelser er indhentet.

5.1.2.   Anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte

50.

Medlemsstaterne kan dokumentere bidraget fra anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte ved hjælp af en række indikatorer, jf. nedenfor, som kan være både direkte (f.eks. antal direkte skabte nye arbejdspladser) og indirekte (f.eks. lokal innovation): 1) Antallet af arbejdspladser, der direkte skyldes investeringen, er en vigtig indikator for, hvor godt støtteforanstaltningen bidrager til regional udvikling og territorial samhørighed. Ved vurderingen tages der også hensyn til arbejdspladsernes kvalitet og levetid samt til kvalifikationsniveauet. 2) Et endnu større antal arbejdspladser kan skabes inden for nettet af lokale (under)leverandører og dermed bidrage til en bedre integrering af investeringen i området og videregående afsmitningsvirkninger. Ved vurderingen tages der derfor også hensyn til antallet af skabte indirekte arbejdspladser. 3) Et løfte fra støttemodtageren om at ville iværksætte et større antal uddannelseskurser til forbedring af arbejdsstyrkens (generelle og specifikke) kvalifikationer vil blive betragtet som en faktor, der bidrager til regional udvikling og territorial samhørighed. Der vil også blive lagt vægt på praktik- og lærepladser, især til unge, og uddannelse, der forbedrer arbejdsstyrkens kompetencer og beskæftigelsesmuligheder uden for virksomheden. 4) Der kan opstå eksterne stordriftsfordele og andre virkninger, der er gavnlige set fra et regionaludviklingssynspunkt som følge af nærheden (klyngevirkningen). Klyngesamarbejde mellem virksomheder inden for samme branche vil sætte de individuelle fabrikker i stand til at opnå en højere specialiseringsgrad og dermed større effektivitet. Betydningen af denne indikator i relation til støttens bidrag til regional udvikling og territorial samhørighed afhænger imidlertid af, hvor udviklet denne virksomhedsklynge er. 5) Investeringer konkretiserer teknisk viden og kan være en kilde til betydelig teknologioverførsel (videnafsmitning). Især investeringer i teknologiintensive brancher vil kunne resultere i overførsel af viden til det pågældende område. I denne forbindelse tillægges videnformidlingens niveau og specificitet også stor betydning 6) Hvor meget et projekt bidrager til områdets muligheder for at skabe ny teknologi gennem lokal innovation, indgår også i vurderingen. Samarbejde med lokale forsknings- og videnformidlingsorganisationer såsom universiteter eller forskningsinstitutter kan i den forbindelse betragtes som positivt. 7) Investeringens varighed og udsigten til fremtidige opfølgende investeringer er et tegn på en virksomheds varige engagement i det pågældende område.

51.

Medlemsstaterne kan henvise til støttemodtagerens forretningsplan, som kan give oplysninger om, hvor mange arbejdspladser der vil blive skabt, hvor høje lønningerne bliver (afsmitningsstigning i kraft af højere indkomster i de enkelte husstande), hvor stort et salg de lokale producenter kan forvente, og hvor stor en omsætning investeringen vil generere til gavn for området, eventuelt i form af et højere skatteprovenu.

52.

Kravene i punkt 47-49 gælder for anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte.

53.

Ved ad hoc-støtte (41) skal medlemsstaterne — ud over de krav, der er fastsat i punkt 50-52 — dokumentere, at projektet stemmer overens med og bidrager til udviklingsstrategien for det pågældende område.

5.1.3.   Driftsstøtteordninger

54.

Driftsstøtteordninger anses kun for at fremme udviklingen af ugunstigt stillede områder, hvis disse områders udfordringer er tydeligt defineret på forhånd. Vanskelighederne ved at tiltrække eller fastholde økonomisk aktivitet kan være så alvorlige eller permanente, at investeringsstøtte alene ikke er tilstrækkeligt til at skabe udvikling i disse områder.

55.

I forbindelse med støtte til mindskelse af visse specifikke vanskeligheder for SMV'er i a)-områder skal medlemsstaterne dokumentere tilstedeværelsen og omfanget af sådanne vanskeligheder og godtgøre, at en driftsstøtteordning er nødvendig, fordi vanskelighederne ikke kan afhjælpes med investeringsstøtte.

56.

Hvad angår driftsstøtte til dækning af specifikke meromkostninger i regionerne i den yderste periferi er de typer af permanente begrænsninger, der alvorligt hæmmer udvikling af regionerne i den yderste periferi, fastsat i traktatens artikel 349. De omfatter deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomiske afhængighed af nogle få produkter. Medlemsstaterne skal identificere de specifikke meromkostninger, der er knyttet til disse permanente begrænsninger, som driftsstøtteordningen skal kompensere for.

57.

Hvad angår driftsstøtte, der skal forebygge eller mindske affolkningen i tyndt og meget tyndt befolkede områder, skal medlemsstaterne dokumentere risikoen for affolkning, hvis der ikke ydes driftsstøtte.

5.2.   Tilskyndelsesvirkning

5.2.1.   Investeringsstøtte

58.

Regionalstøtte kan kun anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den har en tilskyndelsesvirkning. Statsstøtte anses for at have en tilskyndelsesvirkning, når den ændrer en virksomheds adfærd på en sådan måde, at den iværksætter yderligere aktiviteter, der bidrager til udviklingen i et område, og som den ikke ville have iværksat uden støtten, eller som den kun ville have iværksat i mere begrænset omfang eller et andet sted. Støtten må ikke gå til dækning af omkostningerne ved en aktivitet, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet.

59.

Tilskyndelsesvirkningen kan dokumenteres på to måder: 1) støtten tilskynder til at træffe en positiv beslutning om at investere i det pågældende område, da investeringen ellers ikke ville være tilstrækkelig rentabel for støttemodtageren nogen steder i EØS (42) (scenarie 1, investeringsbeslutningen) 2) støtten tilskynder til at placere en planlagt investering i det pågældende område frem for et andet, fordi den udligner de nettoulemper og de nettoomkostninger, der er forbundet med at investere i det pågældende område (scenarie 2, placeringsbeslutningen).

60.

Hvis støtten ikke ændrer støttemodtagerens adfærd ved at tilskynde til (yderligere) initialinvesteringer i det pågældende område, må den samme investering antages at ville finde sted i området også uden støtten. Støtten vil således ikke være forbundet med nogen tilskyndelse til at nå målet om regional udvikling og territorial samhørighed og kan ikke godkendes som værende forenelig med det indre marked i henhold til disse retningslinjer.

61.

Er der tale om regionalstøtte, som ydes med midler fra samhørighedsfondene eller ELFUL i a)-områder til investeringer, der er nødvendige for at opfylde normer og standarder fastsat i EU-lovgivningen, kan støtten dog anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis det uden støtten ikke ville have været tilstrækkeligt rentabelt for støttemodtageren at foretage investeringen i det pågældende område, og det ville medføre lukning af en eksisterende virksomhed i området.

5.2.1.1.   Investeringsstøtteordninger

62.

Et individuelt investeringsprojekt må ikke påbegyndes, før ansøgningsformularen er indsendt.

63.

Hvis projektet påbegyndes, før ansøgningsformularen er indsendt, vil enhver støtte ydet til det pågældende projekt blive betragtet som uforenelig med det indre marked.

64.

Medlemsstaterne skal indsende en standardansøgningsformular, der som minimum indeholder alle de i bilag VII anførte oplysninger. På denne ansøgningsformular skal SMV'er og store virksomheder give en kontrafaktisk redegørelse for, hvad der ville ske, hvis de ikke havde fået støtten, og oplyse, hvilket af de i punkt 59 beskrevne scenarier der er tale om.

65.

Desuden skal store virksomheder fremlægge dokumentation for den kontrafaktiske situation, der beskrives i ansøgningsformularen. SMV'er er ikke omfattet af en sådan forpligtelse i forbindelse med anmeldelsespligtig støtte, der er ydet i henhold til en ordning.

66.

Troværdigheden af denne beskrivelse af den kontrafaktiske situation skal kontrolleres af den støtteydende myndighed, som skal bekræfte, at regionalstøtten har den krævede tilskyndelsesvirkning i overensstemmelse med et af de scenarier, der er beskrevet i punkt 59. Beskrivelsen af den kontrafaktiske situation er troværdig, hvis den er realistisk og baseret på de beslutningsparametre, der var gældende på det tidspunkt, hvor støttemodtageren traf sin investeringsbeslutning.

5.2.1.2.   Anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte

67.

Ud over de krav, der stilles i punkt 62-66, skal medlemsstaterne for så vidt angår anmeldelsespligtig individuel støtte fremlægge klar dokumentation for, at støtten faktisk har indvirkning på investeringsbeslutningen eller valget af placering (43). De skal tydeligt angive, hvilket af scenarierne i punkt 59 der er tale om. For at muliggøre en grundig vurdering skal medlemsstaterne ikke blot fremlægge oplysninger om det støttemodtagende projekt, men også give en udtømmende beskrivelse af det kontrafaktiske scenarie, dvs. den situation, hvor ansøgeren ikke modtager støtte fra nogen offentlig myndighed i EØS.

68.

I scenarie 1 vil medlemsstaterne kunne dokumentere, at støtten har en tilskyndelsesvirkning ved at fremlægge dokumentation fra virksomheden, der viser, at investeringen ikke ville være tilstrækkeligt rentabel uden støtten.

69.

I scenarie 2 vil medlemsstaterne kunne dokumentere, at støtten har en tilskyndelsesvirkning ved at fremlægge dokumentation fra virksomheden, der viser, at den har sammenlignet omkostninger og fordele ved placering i den støttemodtagende region med omkostninger og fordele ved placering i de(t) alternative område(r). Kommissionen kontrollerer, om disse sammenligninger er realistiske.

70.

Medlemsstaterne opfordres til at fremlægge ægte og officielle bestyrelsesdokumenter, risikoanalyser (herunder en vurdering af placeringsspecifikke risici), finansielle rapporter, interne forretningsplaner, ekspertudtalelser samt andre undersøgelser vedrørende det pågældende investeringsprojekt. Disse dokumenter skal være stemme tidsmæssigt overens med beslutningsprocessen vedrørende investeringen eller dens placering. Også efterspørgselsprognoser, omkostningsprognoser, finansielle prognoser, dokumenter, der forelægges et investeringsudvalg, og hvori der gøres rede for investeringsscenarier, samt dokumenter, der stilles til rådighed for de finansielle markeder, kan hjælpe medlemsstaterne med at dokumentere tilskyndelsesvirkningen.

71.

I denne sammenhæng — og navnlig i relation til scenarie 1 — vil rentabilitetsvurderingen kunne baseres på almindeligt anvendte metoder inden for den pågældende branche, bl.a. metoder til at evaluere projektets nettonutidsværdi (Net Present Value — NPV) (44), det interne afkast (internal rate of return — IRR) (45) og afkastet af den investerede kapital (return on capital employed — ROCE). Projektets rentabilitet skal sammenholdes med støttemodtagerens normale krav til afkast ved andre investeringsprojekter af samme type. Hvor et sådant benchmark ikke findes, skal projektets rentabilitet sammenholdes med støttemodtagerens samlede kapitalomkostninger eller det sædvanlige afkast i den pågældende branche.

72.

Hvis støtten ikke får den støttemodtagende virksomhed til at ændre adfærd og stimulerer til (yderligere) investering i området, foreligger der ingen positiv effekt for området. Hvor det fremgår, at den samme investering ville være blevet gennemført i området, selv om støtten ikke var blevet tildelt, vil støtten derfor ikke blive betragtet som forenelig med det indre marked.

5.2.2.   Driftsstøtteordninger

73.

Ved driftsstøtteordninger anses støtten for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis den økonomiske aktivitet i det pågældende område uden støtten må antages at ville blive betydeligt reduceret på grund af de problemer, støtten har til formål at afhjælpe.

74.

Kommissionen vil derfor anse driftsstøtten for at tilskynde til yderligere økonomisk aktivitet i området, hvis medlemsstaten har dokumenteret eksistensen og det betydelige omfang af de pågældende problemer i området (se punkt 54-57).

5.3.   Behov for statslig indgriben

75.

For at kunne vurdere, om støtten er nødvendig for at kunne opfylde målet om regional udvikling og territorial samhørighed, er det nødvendigt forinden at diagnosticere problemet. Statsstøtte bør kun ydes i de situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedet ikke kan tilvejebringe. Det gælder ikke mindst i en kontekst, hvor der kun er begrænsede offentlige midler til rådighed.

76.

Statsstøtteforanstaltninger kan under visse omstændigheder korrigere markedssvigt og derved bidrage til at gøre markederne mere velfungerende og styrke konkurrenceevnen. Hvis markederne skaber positive resultater, men disse betragtes som utilfredsstillende ud fra et retfærdigheds- eller samhørighedsynspunkt, kan statsstøtte desuden anvendes til at opnå et mere ønskeligt og retfærdigt markedsresultat.

77.

Hvad angår støtte til udvikling af områder, der er opført på regionalstøttekortet i overensstemmelse med reglerne i disse retningslinjers afsnit 7, finder Kommissionen, at markedsmekanismerne i disse områder ikke leverer resultater, der fører til et tilstrækkelig niveau af økonomisk udvikling i regionen og territorial samhørighed, men kræver statslig indgriben. Derfor anses støtte ydet i disse områder for nødvendig.

5.4.   Regionalstøttes formålstjenlighed

78.

Støtteforanstaltningen skal være et politikredskab, der egner sig til at opfylde det pågældende politiske mål. En støtteforanstaltning vil ikke blive anset for forenelig med det indre marked, hvis det samme positive bidrag til regional udvikling og territorial samhørighed kan opnås med mindre fordrejende politiske virkemidler eller støtteforanstaltninger.

5.4.1.   Formålstjenlighed i forhold til alternative politiske virkemidler

5.4.1.1.   Investeringsstøtte

79.

Regional investeringsstøtte er ikke det eneste politikredskab, der står til rådighed for medlemsstaterne, når de ønsker at fremme investeringer og jobskabelse i støtteberettigede områder. Medlemsstaterne kan også gøre brug af andre foranstaltninger såsom infrastrukturudvikling, forbedring af den almene og den faglige uddannelse og forbedring af erhvervslivets rammevilkår.

80.

Når medlemsstaterne anmelder en investeringsstøtteordning, skal de angive, hvorfor regionalstøtte er et velegnet instrument til at udvikle området.

81.

Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en sektorstøtteordning, skal den dokumentere fordelene ved at gøre dette i stedet for at anvende en tværgående ordning eller andre politikredskaber.

82.

Kommissionen vil især lægge vægt på de konsekvensanalyser af den foreslåede støtteordning, som medlemsstaterne fremlægger. Den kan ligeledes tage hensyn til resultaterne af de efterfølgende evalueringer, der er beskrevet i afsnit 6, for at vurdere hensigtsmæssigheden af den foreslåede ordning.

83.

I tilfælde af ad hoc-investeringsstøtte skal medlemsstaterne dokumentere, hvordan støtten bedre kan bidrage til udviklingen af området end støtte inden for rammerne af en støtteordning eller andre typer foranstaltninger.

5.4.1.2.   Driftstøtteordninger

84.

Medlemsstaterne skal dokumentere, at støtten er formålstjenlig til realisering af ordningens mål med hensyn til de problemer, den har til formål at afhjælpe. Med henblik på at dokumentere støttens formålstjenlighed kan medlemsstaterne beregne støttebeløbet på forhånd som et fast beløb til dækning af meromkostningerne i en given periode, så virksomhederne tilskyndes til at holde omkostningerne nede og udvikle deres forretning på en mere effektiv måde (46).

5.4.2.   Formålstjenlighed i forhold til andre støtteinstrumenter

85.

Regionalstøtte kan ydes i en række forskellige former. Medlemsstaterne skal imidlertid sikre, at støtten ydes i den form, der må antages at skabe den mindste fordrejning af samhandelen og konkurrencen. Hvis støtten ydes i en form, hvor der er tale om en direkte økonomisk fordel (f.eks. direkte tilskud, fritagelser for eller nedsættelser af afgifter eller socialsikrings- eller andre obligatoriske bidrag eller salg af fast ejendom, varer eller tjenester til favorable priser), skal medlemsstaterne dokumentere, hvorfor andre, potentielt mindre fordrejende former for støtte såsom tilbagebetalingspligtige tilskud eller støtte baseret på lån eller kapitalinstrumenter (f.eks. rentelettede lån eller rentetilskud, statsgarantier, erhvervelse af kapitalinteresser eller alternative kapitalindsprøjtninger på favorable vilkår) ikke er formålstjenlige.

86.

Resultaterne af efterfølgende evalueringer kan som beskrevet i afsnit 6 indgå i vurderingen af den foreslåede støtteordnings formålstjenlighed.

5.5.   Støttebeløbets proportionalitet (begrænsning af støtten til et nødvendigt minimum)

5.5.1.   Investeringsstøtte

87.

Regionalstøtten skal være begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at stimulere yderligere investeringer eller aktiviteter i det pågældende område.

88.

For at skabe forudsigelighed og lige vilkår har Kommissionen desuden fastsat maksimale støtteintensiteter (47) for investeringsstøtte.

89.

For et initialinvesteringsprojekt skal den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb (48) (justeret støttebeløb (49) og den dertil knyttede nedsatte støtteintensitet for et stort investeringsprojekt) beregnes af den støtteydende myndighed ved tildelingen af støtten eller ved anmeldelsen af støtten til Kommissionen, alt efter hvad der indtræffer først.

90.

Da det er sandsynligt, at store investeringsprojekter vil føre til større konkurrence- og samhandelsfordrejninger, må støttebeløbet til disse projekter ikke overstige det justerede støttebeløb.

91.

Når initialinvesteringen er en del af et enkelt investeringsprojekt, og det enkelte investeringsprojekt er et stort investeringsprojekt, må støttebeløbet til det enkelte investeringsprojekt ikke overstige det justerede støttebeløb. Den vekselkurs og kalkulationsrente, der skal anvendes i forbindelse med denne regel, er den, der gælder på tidspunktet for tildelingen af støtte til det første projekt i det enkelte investeringsprojekt.

92.

De maksimale støtteintensiteter tjener et dobbelt formål.

93.

For anmeldelsespligtige støtteordninger fungerer disse maksimale støtteintensiteter for det første som sikre havne for SMV'er: Så længe støtteintensiteten holdes under den tilladte maksimale intensitet, anses støtten for at være forholdsmæssig.

94.

I alle andre tilfælde bruges de maksimale støtteintensiteter som loft i den nettomeromkostningstilgang, der er beskrevet i punkt 95-97.

95.

Som hovedregel vil Kommissionen anse anmeldelsespligtig individuel støtte for at være begrænset til det nødvendige minimum, hvis støttebeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at investere i det pågældende område, i forhold til den kontrafaktiske situation uden støtten (50) med de maksimale støtteintensiteter som loft. Ved investeringsstøtte, der ydes til store virksomheder inden for rammerne af anmeldelsespligtige støtteordninger, skal medlemsstaterne ligeledes sikre sig, at støtten begrænses til et minimum ud fra en »nettomeromkostningsbetragtning« med de maksimale støtteintensiteter som loft.

96.

I scenarie 1-situationer (investeringsbeslutninger) må støttebeløbet derfor ikke overstige det minimum, der er nødvendigt for at gøre projektet tilstrækkeligt rentabelt, dvs. at støttebeløbet ikke må generere et større internt afkast, end virksomheden normalt opnår ved andre investeringsprojekter af samme type, eller, såfremt til rådighed, at støttebeløbet ikke må generere et større internt afkast end støttemodtagerens samlede kapitalomkostninger eller det sædvanlige afkast i den pågældende branche.

97.

I scenarie 2-situationer (placeringsbeslutninger) må støttebeløbet ikke overstige differencen mellem investeringens nettonutidsværdi i det pågældende område og nettonutidsværdien i det alternative område. Alle relevante omkostninger og fordele skal medtages i beregningerne, herunder for eksempel administrationsomkostninger, transportomkostninger, uddannelsesomkostninger, der ikke dækkes af uddannelsesstøtte, og lønforskelle. Ligger det alternative område imidlertid inden for EØS, må der imidlertid ikke tages hensyn til støtte ydet i det pågældende område.

98.

Vurderingen af, om støtten står i et rimeligt forhold til formålet, kan også baseres på beregninger til vurdering af støttens tilskyndelsesvirkning. Medlemsstaterne skal godtgøre, at støtten står i et rimeligt forhold til formålet med dokumentation herfor, f.eks. af den i punkt 70 omhandlede art.

99.

Der er mulighed for at yde investeringsstøtte samtidigt under flere regionalstøtteordninger eller i kumulation med ad hoc-regionalstøtte, men den samlede støtte fra alle kilder må ikke overstige den maksimale støtteintensitet pr. projekt, som skal beregnes på forhånd af den første støtteydende myndighed. Enhver anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, må kun kumuleres, hvis den ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne støtte efter de gældende tematiske regler. Der skal foretages kontrol af kumulationen, både når støtten ydes, og når den udbetales (51). Hvis medlemsstaten tillader, at statsstøtte under én ordning kumuleres med statsstøtte under andre ordninger, skal den for hver ordning specificere, hvordan overholdelsen af betingelserne i dette stykke sikres.

100.

Hvad angår initialinvesteringer, som er knyttet til det europæiske territoriale samarbejde (ETS-projekter), og som opfylder kriterierne i forordningen om de særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) (52), gælder den støtteintensitet, der gælder for det område, hvor initialinvesteringen er placeret, for alle støttemodtagere, der deltager i projektet. Hvis initialinvesteringen er placeret i to eller flere støttede områder, er den maksimale støtteintensitet for initialinvesteringen den, der gælder i det støttede område, hvor størstedelen af de støtteberettigede omkostninger opstår. Initialinvesteringer, der foretages af store virksomheder i c)-områder, kan kun modtage regionalstøtte inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde, hvis der er tale om initialinvesteringer, som skaber ny økonomisk aktivitet.

5.5.2.   Driftsstøtteordninger

101.

Medlemsstaterne skal godtgøre, at støtteniveauet står i et rimeligt forhold til de problemer, der søges afhjulpet med støtten.

102.

Medlemsstaterne skal navnlig opfylde følgende betingelser: 1) støtten skal ydes til dækning af et sæt på forhånd beregnede støtteberettigede omkostninger, som i fuldt omfang kan tilskrives de problemer, der søges afhjulpet med støtten, hvilket skal godtgøres af medlemsstaten 2) støtten skal være begrænset til en bestemt andel af disse på forhånd beregnede støtteberettigede omkostninger og må ikke overstige dem 3) det støttebeløb, der ydes til hver støttemodtager, skal være proportionalt med størrelsen af de problemer, der reelt gør sig gældende for denne støttemodtager.

103.

Støtte, der ydes til mindskelse af visse specifikke problemer for SMV'er i a)-områder, skal nedtrappes i løbet af ordningens varighed (53). Dette gælder ikke for ordninger, der forebygger affolkning i tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder, og ordninger, der kompenserer for de meromkostninger ved drift, der opstår i regionerne i den yderste periferi som en direkte følge af en eller flere permanente begrænsninger som omhandlet i traktatens artikel 349.

5.6.   Undgåelse af uforholdsmæssigt negativ påvirkning af konkurrencen og samhandelen

104.

Hvis støtten skal kunne anses for at være forenelig med det indre marked, skal de negative virkninger i form af fordrejning af konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne være begrænsede, og de må ikke opveje støttens positive virkning i en grad, der vil være i strid med den fælles interesse.

5.6.1.   Generelle betragtninger

105.

I den samlede afvejning af støttens positive virkninger (afsnit 5.1) og dens negative indvirkning på konkurrencen og samhandelen kan Kommissionen, hvor det er relevant, tage hensyn til, at støtten ud over dens bidrag til regional udvikling og samhørighed har andre positive virkninger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det fastslås, at initialinvesteringen ud over at skabe lokale arbejdspladser, nye aktiviteter og/eller lokale indtægter bidrager væsentligt til især den digitale omstilling eller omstillingen til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, herunder overgangen til kulstoffattige, klimaneutrale eller klimarobuste aktiviteter. Kommissionen vil være særlig opmærksom på artikel 3 i EU's klassificeringsforordning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (54), herunder princippet om ikke at gøre væsentlig skade, eller andre sammenlignelige metoder. Som led i vurderingen af den negative indvirkning på konkurrencen og samhandelen kan Kommissionen desuden, hvor det er relevant, tage hensyn til de negative eksterne virkninger af den støttede aktivitet, når sådanne eksterne virkninger påvirker konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne på en måde, der strider mod den fælles interesse ved at skabe eller forværre ineffektivitet på markedet (55).

106.

Med hensyn til negative virkninger kan regionalstøtte give anledning til to hovedtyper af potentiel fordrejning af konkurrencen og samhandelen. Der kan være tale om fordrejninger på produktmarkeder og om placeringseffekter. Begge former for fordrejning kan føre til ineffektiv allokering (underminering af det indre markeds økonomiske ydeevne) og fordelingsproblemer (økonomiske aktiviteters fordeling på tværs af områder).

107.

En af de skadelige virkninger, statsstøtte kan have, er, at den kan forhindre markedet i at virke effektivt med hensyn til at belønne de mest effektive producenter og presse de mindst effektive til at blive mere effektive, reorganisere sig eller forlade markedet. Statsstøtte, der medfører en betydelig kapacitetsforøgelse på et underpræsterende marked, kan fordreje konkurrencen uforholdsmæssigt, da skabelse eller opretholdelse af overkapacitet kan lægge pres på fortjenstmargenerne, reducere konkurrenternes investeringer eller endda føre til, at konkurrenterne forlader markedet. Der kan således opstå en situation, hvor konkurrenter, der ellers ville have kunnet klare sig, fortrænges fra markedet. Det kan også afholde andre virksomheder fra at gå ind på eller ekspandere på markedet og mindske konkurrenternes incitamenter til at innovere. Denne situation kan skabe ineffektive markedsstrukturer, der også vil være skadelige for forbrugerne på lang sigt. Støttens tilgængelighed kan desuden få potentielle støttemodtagere til at blive for bekvemmelige eller tage for store risici. Det vil sandsynligvis have en negativ indvirkning på sektorens samlede resultater på lang sigt.

108.

Støtten kan desuden have en fordrejende virkning ved at øge eller fastholde støttemodtagerens stærke markedsposition. Selv i de tilfælde, hvor støtten ikke direkte styrker en betydelig markedsposition, kan den alligevel gøre det indirekte ved at afholde eksisterende konkurrenter fra at ekspandere, fremprovokere deres udtræden af markedet eller afholde nye konkurrenter fra at komme ind på markedet.

109.

Bortset fra fordrejninger på produktmarkederne ligger det også grundlæggende i regionalstøttens natur at påvirke placeringen af den økonomiske aktivitet. Hvis et område som følge af statsstøtte tiltrækker investeringer, er der et andet område, som går glip af disse investeringer. De negative virkninger i de områder, som støtten influerer på, kan tage form af nedsat økonomisk aktivitet og tab af arbejdspladser, bl.a. arbejdspladser til underleverandører. Der kan også være negative virkninger i form af tab af positive eksternaliteter (f.eks. klyngeeffekt, videnafsmitning, uddannelse).

110.

Regionalstøttens geografiske specificitet gør, at den adskiller sig fra andre former for horisontal støtte. Et særligt kendetegn ved regionalstøtte er, at formålet er at påvirke investorernes beslutning om, hvor investeringsprojekter skal placeres. Regionalstøtte, der opvejer de meromkostninger, som en regions begrænsninger afføder, og bidrager til øgede investeringer i støtteberettigede områder uden at trække dem væk fra andre tilsvarende eller mindre udviklede støtteberettigede områder, bidrager dermed ikke blot til områdets udvikling, men også til samhørigheden, og er dermed i sidste ende til gavn for hele EU. De negative placeringsvirkninger, som regionalstøtte kan have, begrænses allerede i et vist omfang af regionalstøttekortene, som i overensstemmelse med målsætningerne for regional økonomisk udvikling og samhørighedspolitikken opstiller en oversigt over områder, der er regionalstøtteberettigede, og de tilladte maksimale støtteintensiteter. Det er dog fortsat vigtigt at forstå, hvad der ville ske uden støtten for at vurdere støttens indvirkning på områdets udvikling og på den territoriale samhørighed.

5.6.2.   Åbenbare negative virkninger for konkurrencen og samhandelen

111.

Kommissionen har identificeret en række situationer, hvor den regionale investeringsstøttes negative konsekvenser for konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne klart overstiger de positive virkninger, så støtten sandsynligvis ikke kan erklæres forenelig med det indre marked.

5.6.2.1.   Skabelse af overkapacitet på et marked i absolut tilbagegang

112.

Som anført i punkt 107 tager Kommissionen for at vurdere støttens negative virkninger hensyn til den ekstra produktionskapacitet, der skabes af projektet, når markedet underpræsterer.

113.

Når der er risiko for, at statsstøtte gør det muligt at foretage investeringer, der øger produktionskapaciteten på markedet, kan det influere negativt på produktion og investering i andre EØS-områder. Dette er især sandsynligt, hvis kapacitetsforøgelsen overstiger markedsvæksten eller finder sted på et marked med overkapacitet.

114.

Hvis investeringen derfor fører til skabelse eller vækst af overkapacitet på et marked, der strukturelt er i absolut tilbagegang (dvs. markedet trækker sig sammen) (56), anser Kommissionen støtten for at have en negativ virkning, som sandsynligvis ikke vil blive opvejet af nogen positiv effekt. Dette gælder især scenarie 1-situationer (investeringsbeslutninger).

115.

I forbindelse med scenarie 2-situationer (placeringsbeslutninger), hvor investeringen under alle omstændigheder ville blive foretaget på det samme geografiske marked eller undtagelsesvis på et andet geografisk marked, men hvor salget retter sig mod det samme geografiske marked, påvirker støtten — forudsat at den begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at kompensere for den ugunstige placering og ikke giver støttemodtageren yderligere likviditet — kun placeringsbeslutningen. I denne situation vil investeringen øge kapaciteten på det pågældende geografiske marked uafhængigt af støtten. Derfor vil eventuelle virkninger i form af overkapacitet i princippet være de samme uanset støtten. Hvis det alternative investeringsområde imidlertid er placeret på et andet geografisk marked, og støtten fører til, at der skabes overkapacitet på et marked, der strukturelt er i absolut tilbagegang, finder konklusionerne i punkt 114 anvendelse.

5.6.2.2.   Virkninger, der strider mod samhørigheden

116.

Som anført i punkt 109 og 110 skal Kommissionen for at vurdere støttens negative virkninger tage hensyn til dens virkninger på det sted, hvor den økonomiske aktivitet finder sted.

117.

I scenarie 2-situationer (placeringsbeslutninger), hvor investeringen uden støtten ville være blevet foretaget i et område med højere eller samme regionalstøtteintensitet (57) sammenlignet med målområdet, er der tale om en negativ effekt, som normalt ikke vil kunne opvejes af nogen positiv effekt, fordi det strider mod selve formålet med regionalstøtte.

5.6.2.3.   Flytning

118.

Ved evalueringen af anmeldelsespligtig støtte skal Kommissionen have alle de oplysninger stillet til rådighed, der er nødvendige for at kunne vurdere, om den pågældende statsstøtte kan medføre et væsentligt tab af arbejdspladser i forbindelse med eksisterende aktiviteter inden for EØS. I denne situation, og såfremt investeringen giver modtageren mulighed for at flytte en aktivitet til målområdet, udgør det forhold, at der findes en årsagssammenhæng mellem støtten og flytningen, en negativ virkning, som sandsynligvis ikke vil blive opvejet af positive effekter.

5.6.3.   Investeringsstøtteordninger

119.

Investeringsstøtteordninger må ikke føre til betydelige fordrejninger af konkurrencen eller samhandelen. Selv hvor sådanne fordrejninger (når alle betingelser for investeringsstøtte er opfyldt) kan anses for at være begrænsede på et individuelt plan, kan der på det kumulative plan være tale om betydelige fordrejninger. Sådanne fordrejninger kan påvirke afsætningsmarkeder ved at skabe eller forværre en overkapacitet eller skabe, styrke eller opretholde af en betydelig markedsstyrke hos visse modtagere på en måde, som vil hæmme de dynamiske incitamenter. Støtte ydet inden for rammerne af støtteordninger kan generelt også føre til et betydeligt tab af økonomisk aktivitet i andre dele af EØS. Hvis en ordning er målrettet bestemte sektorer, kan risikoen for sådanne fordrejninger være endnu mere udtalt.

120.

Medlemsstaterne skal derfor dokumentere, at disse negative virkninger vil blive begrænset mest muligt, bl.a. i relation til projekternes størrelse, det individuelle og de kumulative støttebeløb, de forventede støttemodtagere og de støttemodtagende sektorers karakteristika. For at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere de sandsynlige negative virkninger kan medlemsstaterne indsende alle tilgængelige konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer, der er foretaget for lignende tidligere ordninger.

121.

Hvor der er tale om støtte ydet til individuelle investeringsprojekter inden for rammerne af en støtteordning, skal den støtteydende myndighed påse og bekræfte, at støtten ikke får de åbenlyst negative konsekvenser, der er beskrevet i punkt 111-118. Dette kan ske på basis af de oplysninger, som støttemodtageren angiver i sin støtteansøgning og i sin erklæring i standardansøgningsformularen, hvor den alternative placering af investeringen, såfremt der ikke ydes støtte, også bør angives.

5.6.4.   Anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte

122.

Ved evalueringen af de negative virkninger af individuel støtte sondrer Kommissionen mellem de to kontrafaktiske scenarier, der er beskrevet i punkt 96 og 97.

5.6.4.1.   Scenarie 1-situationer (investeringsbeslutninger)

123.

I scenarie 1-situationer lægger Kommissionen særlig vægt på de negative virkninger i forbindelse med opbygning af overkapacitet i industrier i tilbagegang, exitrisikoen og begrebet betydelig markedsstyrke. Disse negative virkninger beskrives i punkt 124-133 og skal opvejes af støttens positive virkninger. Hvis det imidlertid fastslås, at støtten vil medføre de åbenlyst negative virkninger, der er beskrevet i punkt 114, vil støtten sandsynligvis ikke blive opvejet af nogen positiv virkning og dermed ikke blive erklæret forenelig med det indre marked.

124.

Med henblik på at identificere og vurdere potentielle fordrejninger af konkurrencen og samhandelen bør medlemsstaterne indsende dokumentation, som sætter Kommissionen i stand til at identificere de pågældende produktmarkeder (de produkter, der påvirkes af en adfærdsændring hos støttemodtageren) og de berørte konkurrenter og kunder/forbrugere. Det pågældende produkt er typisk det produkt, som investeringsprojektet omfatter (58). Når projektet vedrører et mellemprodukt, og en betydelig del af produktionen ikke afsættes på markedet, kan det pågældende produkt være fremstillet i efterfølgende produktionsled. Det relevante produktmarked omfatter det pågældende produkt og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten aftagerne (i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål) eller producenten (som følge af fleksibelt produktionsudstyr).

125.

Kommissionen vil vurdere de potentielle fordrejninger ud fra en række kriterier, bl.a. markedsforholdene for det pågældende produkt, situationen på markedet (vækstmarked eller marked i tilbagegang), processen for udvælgelsen af støttemodtageren, barrierer for adgang til og udtræden fra markedet og produktdifferentiering.

126.

Hvis en virksomhed systematisk har haft behov for statsstøtte, kan det være et tegn på, at den ikke er i stand til at klare sig i konkurrencen på egen hånd, eller at den begunstiges urimeligt i forhold til sine konkurrenter.

127.

Kommissionen sondrer mellem to hovedkategorier af potentielle negative virkninger på produktmarkeder: 1) tilfælde, hvor der sker en kapacitetsudvidelse, som fører til overkapacitet eller øger en eksisterende overkapacitet, især på markeder i tilbagegang 2) tilfælde, hvor støttemodtageren har betydelig markedsstyrke.

128.

Ved vurderingen af, om støtten medvirker til at skabe eller opretholde ineffektive markedsstrukturer, vil Kommissionen se på, hvor stor en forøgelse af produktionskapaciteten projektet er med til at skabe, og om markedet underpræsterer.

129.

Er der tale om et marked i vækst, er der typisk mindre grund til bekymring for, at støtten vil hæmme de dynamiske incitamenter eller lægge hindringer i vejen for at komme ind på eller træde ud af markedet.

130.

Der er større grund til bekymring, hvor der er tale om markeder i tilbagegang. Kommissionen sondrer mellem de tilfælde, hvor markedet i et langsigtet perspektiv er præget af strukturel tilbagegang (dvs. markedet trækker sig sammen), og de tilfælde, hvor markedet er i relativ tilbagegang (dvs. stadig er i vækst, men ikke kommer op over en benchmarkvækstrate).

131.

Hvorvidt et marked underpræsterer, måles typisk i forhold til EØS' bruttonationalprodukt (BNP) i de tre år før projektets start (benchmarkvækstraten). Det kan også måles på baggrund af vækstprognoser for de kommende tre til fem år. Indikatorerne herfor kan være den forventede fremtidige vækst på det pågældende marked, den hermed forbundne udnyttelse af kapaciteten og den virkning, kapacitetsforøgelsen kan forventes af få på konkurrenterne med hensyn til priser og avancer.

132.

I nogle tilfælde vil en vurdering af vækstraten på det pågældende produktmarked i EØS muligvis ikke være tilstrækkelig til at vurdere alle støttens virkninger, navnlig hvis markedet er globalt. I sådanne tilfælde vil Kommissionen se på støttens indvirkning på de pågældende markedsstrukturer og især risikoen for fortrængning af EØS-producenter.

133.

For at vurdere, om der er tale om en betydelig markedsstyrke, vil Kommissionen tage hensyn til, hvilken position på markedet støttemodtageren havde over en vis periode før støtten, og hvilken position denne ventes at få efter investeringens afslutning. Kommissionen vil tage hensyn til støttemodtagerens markedsandele samt konkurrenternes markedsandele og andre relevante faktorer. Den vil f.eks. vurdere markedsstrukturen ved at se på markedskoncentration, potentielle hindringer for markedsadgang (59), købermagt (60) og hindringer for ekspansion eller udtræden.

5.6.4.2.   Scenarie 2-situationer (placeringsbeslutninger)

134.

Hvis den kontrafaktiske analyse tyder på, at investeringen uden støtten ville være blevet foretaget et andet sted (scenarie 2), som med hensyn til det pågældende produkt tilhører det samme geografiske marked, og hvis støtten er proportionel, vil resultatet i relation til overkapacitet eller betydelig markedsstyrke i princippet sandsynligvis blive det samme, uanset støtten. I sådanne tilfælde er det sandsynligt, at de positive virkninger af støtten opvejer de begrænsede negative virkninger på konkurrencen. Hvis den alternative placering ligger i EØS, er Kommissionen imidlertid særlig betænkelig angående de negative virkninger, der er forbundet med den alternative placering. Hvis det således fastslås, at støtten medfører en åbenlyst negativ virkning som beskrevet i punkt 117 og 118, vil støtten sandsynligvis ikke blive opvejet af nogen positiv virkning, og den vil dermed sandsynligvis ikke blive erklæret forenelig med det indre marked.

5.6.5.   Driftsstøtteordninger

135.

Hvis støtten er nødvendig og står i et rimeligt forhold til opnåelsen af det bidrag til regional udvikling og territorial sammenhæng, som er beskrevet i afsnit 5.1.3, vil de negative virkninger af støtten med hensyn til konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne sandsynligvis kunne opvejes af dens positive virkninger. I nogle tilfælde vil støtten imidlertid kunne resultere i en ændring af markedets strukturer eller af forholdene i en sektor eller industrigren, der kunne fordreje konkurrencen betydeligt ved at skabe adgangs- eller exitbarrierer, substitutionsvirkninger eller omdirigering af handelsstrømme. I disse tilfælde vil de negative virkninger normalt ikke kunne opvejes af nogen positive virkninger.

5.7.   Gennemsigtighed

136.

Medlemsstaterne skal offentliggøre følgende oplysninger i Europa-Kommissionens modul for gennemsigtighed (61) eller på et omfattende statsstøttewebsted på nationalt eller regionalt plan: 1) den fulde ordlyd i afgørelsen om at yde individuel støtte eller den godkendte støtteordning og dens gennemførelsesbestemmelser eller et link hertil 2) oplysninger om hver individuel støttetildeling på over 100 000 EUR efter strukturen i bilag VIII.

137.

For så vidt angår støtte til projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde skal de i punkt 136 nævnte oplysninger være lagt ud på webstedet for den medlemsstat, hvor den pågældende forvaltningsmyndighed (62) er beliggende. Alternativt kan de deltagende medlemsstater også beslutte, at de hver især skal indlæse oplysningerne om støtteforanstaltningerne på deres territorium på deres respektive websteder.

138.

Medlemsstaternes skal udforme deres centrale statsstøttewebsteder, jf. punkt 136, på en måde, der giver let adgang til oplysningerne. Oplysningerne skal offentliggøres i et regnearksformat, der ikke er ejendomsretligt beskyttet, som gør det muligt at søge på, udtrække og downloade data, og som letter offentliggørelsen af data på internettet, f.eks. i CSV- eller XML-format. Offentligheden skal have adgang til webstedet uden begrænsninger, herunder forudgående brugerregistrering.

139.

For støtteordninger i form af skattefordele anses betingelserne i punkt 136, nr. 2), for at være opfyldt, når medlemsstaterne offentliggør de krævede oplysninger om individuelle støttetildelinger i følgende beløbstrancher (i mio. EUR):   0,1-0,5   0,5-1   1-2   2-5   5-10   10-30   30-60   60-100   100-250 og   250 og derover.

140.

De i punkt 136, nr. 136, nr. 2), omhandlede oplysninger offentliggøres senest seks måneder efter den dato, hvor støtten blev tildelt, eller, hvis det drejer sig om støtte i form af skattefordele, senest et år efter udløbet af fristen for indgivelse af skatteangivelsen (63). For støtte, der er ulovlig, men efterfølgende er fundet forenelig med det indre marked, skal medlemsstaterne offentliggøre disse oplysninger senest seks måneder efter datoen for Kommissionens afgørelse om, at støtten er forenelig med det indre marked. For at gøre det muligt at håndhæve statsstøttereglerne i henhold til traktaten skal oplysningerne være tilgængelige i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt.

141.

Kommissionen offentliggør på sit websted links til statsstøttewebstedet som omhandlet i punkt 136.

6.   EVALUERING

142.

For yderligere at sikre, at fordrejninger af konkurrencen og samhandelen begrænses, kan Kommissionen kræve, at støtteordninger underkastes en efterfølgende evaluering, jf. punkt 143. Der vil blive gennemført evalueringer af ordninger, hvor muligheden for fordrejning af konkurrencen er særlig høj, dvs. at de kan risikere at begrænse eller fordreje konkurrencen betydeligt, hvis gennemførelsen ikke evalueres i tide.

143.

Det kan være nødvendigt med efterfølgende evaluering for ordninger med store budgetter eller nye karakteristika, eller når der er tale om betydelige ændringer af markedet, teknologien eller lovgivningen, Under alle omstændigheder vil evaluering være nødvendig for ordninger, for hvilke statsstøttebudgettet eller de afholdte udgifter overstiger 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR i hele deres samlede løbetid, dvs. den samlede varighed af ordningen og eventuelle tidligere ordninger, der dækker et lignende mål og det samme geografiske område, fra den 1. januar 2022. I betragtning af formålet med evalueringen og for at undgå, at medlemsstaterne pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, kræves der kun efterfølgende evalueringer for støtteordninger, hvis samlede varighed overstiger tre år regnet fra den 1. januar 2022.

144.

Der kan dispenseres fra kravet om efterfølgende evaluering for støtteordninger, der er en umiddelbar efterfølger til en ordning, der omfatter et lignende mål og et tilsvarende geografisk område, såfremt denne har været genstand for en evaluering, der i den forbindelse er fremlagt en endelig evalueringsrapport i overensstemmelse med den af Kommissionen godkendte evalueringsplan, og dette ikke har givet anledning til negative konklusioner. Hvis den endelige evalueringsrapport for en ordning ikke er i overensstemmelse med den godkendte evalueringsplan, skal den suspenderes med øjeblikkelig virkning.

145.

Det bør være evalueringens mål at kontrollere, om de antagelser og betingelser, der lå til grund for ordningens forenelighed med det indre marked, er opfyldt, navnlig nødvendigheden og effektiviteten af støtteordningen i lyset af dens generelle og specifikke mål. Evalueringen bør også vurdere ordningens indvirkning på konkurrencen og samhandelen.

146.

For støtteordninger, der er omfattet af evalueringskravet i punkt 143, skal medlemsstaterne fremsende et udkast til evalueringsplan, som vil udgøre en integreret del af Kommissionens vurdering af ordningen, som følger: 1) sammen med støtteordningen, hvis statsstøttebudgettet for ordningen overstiger 150 mio. EUR i et givet år, eller 750 mio. EUR i hele dens løbetid 2) inden for 30 arbejdsdage efter en betydelig ændring af ordningens budget til over 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR i ordningens samlede varighed 3) senest 30 arbejdsdage efter bogføringen af udgifter på ordningens officielle konti, der overstiger 150 mio. EUR i det foregående år.

147.

Udkastet til evalueringsplan skal være i overensstemmelse med de fælles metodeprincipper, som Kommissionen har fastlagt (64). Medlemsstaterne skal offentliggøre den evalueringsplan, som Kommissionen har godkendt.

148.

Den efterfølgende evaluering skal foretages af en ekspert, som er uafhængig af den støtteydende myndighed, på grundlag af evalueringsplanen. Hver evaluering skal omfatte mindst én foreløbig og en endelig evalueringsrapport. Medlemsstaterne skal offentliggøre begge rapporter.

149.

Den endelige evalueringsrapport skal forelægges Kommissionen i rette tid til, at den kan vurdere en eventuel forlængelse af støtteordningen, og senest ni måneder, før ordningen udløber. Denne periode kan afkortes for ordninger, der udløser evalueringskravet i de sidste to gennemførelsesår. Den nøjagtige rækkevidde og de nærmere bestemmelser for hver evaluering fastlægges i afgørelsen om godkendelse af støtteordningen. Meddelelsen af enhver efterfølgende støtteforanstaltning med et tilsvarende formål skal beskrive, hvordan der er taget hensyn til resultaterne af evalueringen.

7.   REGIONALSTØTTEKORT

150.

I dette afsnit opstiller Kommissionen kriterier for at udpege de områder, der opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i traktaten. De områder, der opfylder disse betingelser, og som medlemsstater ønsker at udpege som a)- eller c)-områder (65), skal være opført på et regionalstøttekort, som Kommissionen skal have forelagt til godkendelse, inden der kan ydes regionalstøtte til virksomheder i de udpegede områder.

151.

Kortene skal også angive de maksimale støtteintensiteter, der gælder i disse områder i gyldighedsperioden for det godkendte kort.

152.

Dersom ansøgninger om skønsmæssige støtteforanstaltninger er indgivet allerede før kortet bliver gyldigt, må der for at bevare støttens tilskyndelsesvirkning ikke foretages ændringer med tilbagevirkende kraft af det støttebeløb, der anses for nødvendigt i den oprindelige støtteansøgning, efter projektets påbegyndelse for at begrunde en højere støtteintensitet, som eventuelt er mulig i henhold til disse retningslinjer.

153.

For automatiske støtteordninger i form af en skattefordel kan de maksimale støtteintensiteter, der er mulige i henhold til disse retningslinjer, kun anvendes på projekter, der er påbegyndt på eller efter den dato, hvor forhøjelsen af den relevante maksimale støtteintensitet gælder i henhold til de relevante nationale regler. For projekter påbegyndt før denne dato gælder den maksimale støtteintensitet, der er godkendt i henhold til det tidligere regionalstøttekort, fortsat.

7.1.   Regionalstøtteberettiget befolkningsandel

154.

Eftersom ydelse af regionalstøtte sker som en undtagelse fra det generelle statsstøtteforbud i artikel 107, stk. 1, i traktaten, finder Kommissionen, at den samlede befolkning i a)- og c)-områderne i EU27 må være lavere end befolkningen i de områder, der ikke er udpeget som støtteberettigede. Den samlede befolkningsdækning i de områder, der er opført på regionalstøttekortene, må derfor ligge under 50 % af den samlede befolkning i EU27.

155.

I retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (66) blev den samlede dækning af a- og c-områder fastsat til 47 % af befolkningen i EU28. I betragtning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af EU finder Kommissionen, at en stigning til 48 % af den samlede befolkningsdækning i EU27 er hensigtsmæssig.

156.

Den samlede maksimale dækning af a)- og c)-områder bør derfor fastsættes til 48 % af befolkningen i EU27 (67).

7.2.   Undtagelsesbestemmelsen i artikel 107, stk. 3, litra a)

157.

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten kan »støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanligt lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel 349, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation« betragtes som forenelig med det indre marked. EU-Domstolen har i denne henseende præciseret, at anvendelsen af ordene »usædvanlig« og »alvorlig« i artikel 107, stk. 3, litra a), viser, at denne undtagelsesbestemmelse kun angår områder, hvor den økonomiske situation er meget dårlig i forhold til Unionen som helhed (68).

158.

Kommissionen finder, at NUTS 2-regioner med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på højst 75 % af EU27-gennemsnittet (69) opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten.

159.

Medlemsstaterne kan derfor udpege følgende områder som a)-områder: 1) NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger i købekraftstandard (70) på under eller lig med 75 % af gennemsnittet i EU27 (baseret på gennemsnittet for de seneste tre år, for hvilket der foreligger data fra Eurostat (71)). 2) regionerne i den yderste periferi.

160.

I bilag I fastsættes de støtteberettigede a)-områder pr. medlemsstat. Nogle af disse a)-områder på NUTS 3-niveau kan også betragtes som tyndt befolkede områder i henhold til punkt 166, nr. 2).

7.3.   Undtagelsesbestemmelsen i artikel 107, stk. 3, litra c)

161.

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Ifølge Domstolen »[indeholder] undtagelsesbestemmelsen i [artikel 107, stk. 3,] litra c), [...] hjemmel til at fremme udviklingen i bestemte områder, uden at de i [artikel 107, stk. 3,] litra a) nævnte økonomiske betingelser behøver at være opfyldt, mens det dog er en forudsætning, at den herved ydede støtte »ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse». Bestemmelsen indeholder hjemmel for Kommissionen til at tillade støtte, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i områder i en medlemsstat, hvor den økonomiske situation er dårligere end det nationale gennemsnit« (72).

162.

Den maksimale dækning for c)-områder i EU27 (»c-dækning«) fremkommer ved at trække befolkningen i støtteberettigede a)-områder i EU27 fra den samlede maksimale dækning, der er fastsat i punkt 156.

163.

Der findes to kategorier af c)-områder: 1) områder, der opfylder bestemte fastlagte betingelser, og som en medlemsstat derfor kan udpege som c)-områder uden at skulle fremlægge yderligere dokumentation herfor (»prædefinerede c)-områder«) 2) områder, som en medlemsstat efter eget skøn kan udpege som c)-områder, når den kan godtgøre, at de opfylder bestemte socioøkonomiske kriterier (»ikkeprædefinerede c)-områder«).

7.3.1.   Prædefinerede c)-områder

7.3.1.1.   Specifik c)-dækningskvote for prædefinerede c)-områder

164.

Kommissionen mener, at medlemsstaterne skal have tilstrækkelig c)-dækning til at kunne udpege de områder, der var a)-områder på regionalstøttekortet i perioden 2017-2020 (73), men som ikke længere betragtes som a)-områder, som c)-områder.

165.

Kommissionen finder også, at medlemsstaterne må have en tilstrækkelig c)-dækning for at kunne udpege tyndt befolkede områder som c)-områder.

166.

Følgende områder betragtes som prædefinerede c)-områder: 1) tidligere a)-områder: NUTS 2-regioner, der er udpeget som a)-områder i perioden 2017-2020 2) tyndt befolkede områder: NUTS 2-regioner med under 8 indbyggere pr. km2 og NUTS 3-regioner med under 12,5 indbyggere pr. km2 (baseret på oplysninger fra Eurostat om befolkningstæthed for 2018).

167.

I bilag I fastlægges den specifikke dækningskvote for prædefineret c)-dækning efter medlemsstat. Denne dækningskvote må kun bruges til udpegelse af prædefinerede c)-områder.

7.3.1.2.   Udpegelse af prædefinerede c)-områder

168.

Medlemsstaterne kan udpege de i punkt 166 omhandlede prædefinerede c)-områder som c)-områder.

169.

Hvad angår tyndt befolkede områder, bør medlemsstaterne i princippet udpege NUTS 2-regioner med under 8 indbyggere pr. km2 eller NUTS 3-regioner med under 12,5 indbyggere pr. km2. Medlemsstaterne kan dog udpege dele af NUTS 3-regioner med under 12,5 indbyggere pr. km2 eller andre sammenhængende områder, der støder op til disse NUTS 3-regioner, forudsat at disse områder har under 12,5 indbyggere pr. km2. For så vidt angår meget tyndt befolkede områder kan medlemsstaterne udpege NUTS 2-regioner med under 8 indbyggere pr. km2 eller andre mindre sammenhængende områder, der grænser op til disse NUTS 2-regioner, forudsat at disse områder har under 8 indbyggere pr. km2, og at den samlede befolkning i de meget tyndt befolkede områder og de tyndt befolkede områder ikke fører til en overskridelse af den i punkt 167 nævnte specifikke dækningskvote for c)-dækning.

7.3.2.   Ikkeprædefinerede c)-områder

7.3.2.1.   Metode til fordeling blandt medlemsstaterne af ikkeprædefineret c)-dækning

170.

Den maksimale dækning for ikkeprædefinerede c)-områder i EU27 fastlægges ved at trække befolkningen i de regionalstøtteberettigede a)-områder og de prædefinerede c)-områder fra den maksimale samlede dækning, der er fastsat i punkt 156. Den ikkeprædefinerede c)-dækning fordeles blandt EU27 ved at benytte metoden i bilag III.

7.3.2.2.   Sikkerhedsnet og minimumbefolkningsdækning

171.

For at sikre kontinuiteten i regionalstøttekortene og give alle medlemsstaterne et mindstemål af handlefrihed finder Kommissionen, at ingen medlemsstat bør miste over 30 % af sin samlede dækning i forhold til perioden 2017-2020, og at der for alle medlemsstater bør gælde en minimumbefolkningsdækning.

172.

Derfor fraviges den maksimale samlede dækning, som er nævnt i punkt 156, og c)-dækningen for den enkelte berørte medlemsstat øges efter behov, således at: 1) den samlede a)- og c)-dækning for hver af de berørte medlemsstater ikke reduceres med mere end 30 % i forhold til perioden 2017-2020 (74) 2) alle medlemsstater har en befolkningsdækning på mindst 7,5 % af deres samlede befolkning (75).

173.

I bilag I og II fastsættes de ikkeprædefinerede c)-områders dækning, med sikkerhedsnet og minimumsbefolkningsdækning, for hver medlemsstat.

7.3.2.3.   Udpegelse af ikkeprædefinerede c)-områder

174.

Kommissionen finder, at de kriterier, medlemsstaterne lægger til grund for udpegelsen af c)-områder, bør afspejle de forskellige situationer, hvor det kan være berettiget at yde regionalstøtte. Disse kriterier bør derfor tilgodese socioøkonomiske, geografiske og strukturelle problemer, som typisk findes i c)-områder, og give tilstrækkelig sikkerhed for, at ydelsen af regionalstøtte ikke vil påvirke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

175.

Medlemsstaterne kan således udpege ikkeprædefinerede c)-områder fastlagt efter følgende kriterier som c)-områder: 1) Kriterium 1: sammenhængende områder med mindst 100 000 indbyggere (76). Disse skal være beliggende i NUTS 2- eller NUTS 3-regioner med i) et BNP pr. indbygger, der er lavere end eller lig med EU27-gennemsnittet, eller ii) en ledighedsprocent på mindst 115 % af det nationale gennemsnit (77). 2) Kriterium 2: NUTS 3-regioner med under 100 000 indbyggere og i) et BNP pr. indbygger, der er lavere end eller lig med EU27-gennemsnittet, eller ii) en ledighedsprocent på mindst 115 % af det nationale gennemsnit. 3) Kriterium 3: øer eller sammenhængende områder karakteriseret ved en tilsvarende geografisk isolation (f.eks. halvøer eller bjergområder) med i) et BNP pr. indbygger, der er lavere end eller lig med EU27-gennemsnittet (78), eller ii) en ledighedsprocent på mindst 115 % af det nationale gennemsnit (79), eller iii) under 5 000 indbyggere. 4) Kriterium 4: NUTS 3-regioner eller dele af NUTS 3-regioner, der udgør sammenhængende områder, som støder op til et a)-område eller deler landegrænse med et land uden for EØS eller Den Europæiske Frihandelsorganisation (EFTA). 5) Kriterium 5: sammenhængende områder med mindst 50 000 indbyggere (80), som undergår større strukturændringer eller befinder sig i alvorlig relativ tilbagegang, forudsat at de ikke er beliggende i NUTS 3-regioner eller sammenhængende områder, der opfylder betingelserne for at blive udpeget som prædefinerede områder efter kriterium 1-4 (81).

176.

Hvad angår kriterierne i punkt 175 skal begrebet sammenhængende områder forstås som hele LAU (lokale administrative enheder) (82) eller grupper af LAU (83). En gruppe LAU anses for at udgøre et sammenhængende område, hvis hvert område i gruppen har en administrativ grænse til fælles med et andet område i gruppen (84).

177.

Om den tilladte befolkningsdækning for hver medlemsstat er overholdt, vurderes på grundlag af det nationale statistikkontors seneste data om den samlede fastboende befolkning i de pågældende områder.

7.4.   Maksimale støtteintensiteter ved regional investeringsstøtte

178.

Kommissionen finder, at de maksimale støtteintensiteter for regional investeringsstøtte bør fastsættes under hensyntagen til arten og omfanget af udviklingsforskellene mellem de forskellige områder i EU. De tilladte støtteintensiteter bør derfor være højere i a)-områder end i c)-områder.

7.4.1.   Maksimale støtteintensiteter i a)-områder

179.

Støtteintensiteten for store virksomheder i a)-områder må ikke overstige: 1) 50 % i NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på højst 55 % af EU27-gennemsnittet 2) 40 % i NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på over 55 % og højst 65 % af EU27-gennemsnittet 3) 30 % i NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på over 65 % af EU27-gennemsnittet.

180.

De støtteintensiteter, der er fastsat i punkt 179, kan forhøjes med op til 20 procentpoint i regioner i den yderste periferi, hvor BNP pr. indbygger udgør højst 75 % af gennemsnittet for EU27, eller med op til 10 procentpoint i andre regioner i den yderste periferi.

181.

De støtteintensiteter, der er fastsat i punkt 179, kan også forhøjes i de områder, der er nævnt i afsnit 7.4.4 og 7.4.5, i det omfang støtteintensiteten for store virksomheder i det pågældende område ikke overstiger 70 %.

7.4.2.   Maksimale støtteintensiteter i c)-områder

182.

Støtteintensiteten for store virksomheder må ikke overstige 1) 20 % i tyndt befolkede områder og i områder (NUTS 3-regioner eller dele af NUTS 3-regioner), der deler en landegrænse med et land uden for EØS eller EFTA 2) 15 % i tidligere a)-områder 3) 10 % i ikkeprædefinerede c)-områder, der har et BNP pr. indbygger på over 100 % og en arbejdsløshed på under 100 % af EU27-gennemsnittet 4) 15 % i andre ikkeprædefinerede c)-områder.

183.

I tidligere a)-områder kan den i punkt 182, nr. 2), fastsatte støtteintensitet på 15 % forhøjes med op til 5 procentpoint indtil den 31. december 2024.

184.

Hvis et c)-område grænser op til et a)-område, kan de i punkt 182 fastsatte støtteintensiteter i de NUTS 3-regioner eller de dele af NUTS 3-regioner inden for det c)-område, som grænser op til a)-området, efter behov forhøjes, således at forskellen i støtteintensitet mellem de to områder ikke kommer til at overstige 15 procentpoint.

185.

Støtteintensiteterne i punkt 182 kan også forhøjes i de områder, der er nævnt i afsnit 7.4.5.

7.4.3.   Øget støtteintensitet for SMV'er

186.

De støtteintensiteter, der er fastsat i afsnit 7.4.1 og 7.4.2, kan forhøjes med op til 20 procentpoint for små virksomheder eller med op til 10 procentpoint for mellemstore virksomheder (85).

7.4.4.   Øgede støtteintensiteter for områder, der er udpeget til støtte fra FRO (86)

187.

De maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i afsnit 7.4.1, kan forhøjes med 10 procentpoint for områder, der er udpeget til støtte fra FRO i en medlemsstats territoriale plan for retfærdig omstilling, der er godkendt af Kommissionen, forudsat at disse territorier ligger i støtteberettigede områder i henhold til traktatens artikel 107, stk.3, litra a) (87).

7.4.5.   Øgede støtteintensiteter for regioner med befolkningstilbagegang

188.

De maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i afsnit 7.4.1, kan forhøjes med 10 procentpoint, og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i afsnit 7.4.2, kan forhøjes med 5 procentpoint for NUTS 3-regioner med en befolkningstilbagegang på over 10 % i perioden 2009-2018 (88).

7.5.   Anmeldelse af regionalstøttekort og vurdering heraf

189.

Efter disse retningslinjers offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende skal hver medlemsstat anmelde ét samlet regionalstøttekort gældende fra 1. januar 2022 til 31. december 2027 til Kommissionen. Alle anmeldelser bør indeholde de i bilag V angivne oplysninger.

190.

Kommissionen vil for hver medlemsstat undersøge det anmeldte regionalstøttekort, og hvis kortet opfylder betingelserne i disse retningslinjer, vedtager den en afgørelse om godkendelse heraf. Alle regionalstøttekort offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og vil udgøre en integreret del af disse retningslinjer.

7.6.   Ændringer

7.6.1.   Befolkningsreserve

191.

En medlemsstat kan på eget initiativ beslutte at oprette en reserve af national befolkningsdækning bestående af forskellen mellem den af Kommissionen fastsatte maksimale befolkningsdækning for den pågældende medlemsstat (89) og den dækning, de på dens regionalstøttekort udpegede a)- og c)-områder repræsenterer.

192.

En medlemsstat, der beslutter at oprette en sådan reserve, kan til enhver tid benytte reserven til at opføre nye c)-områder på sit regionalstøttekort, indtil den er nået op på sin nationale maksimale dækning. Medlemsstaten kan i forbindelse hermed anvende de seneste socioøkonomiske data fra Eurostat, sit nationale statistikkontor eller andre anerkendte kilder. Befolkningen i de pågældende c)-områder beregnes på grundlag af de befolkningsdata, der blev lagt til grund ved udarbejdelsen af det oprindelige regionalstøttekort.

193.

Medlemsstaten skal underrette Kommissionen, hver gang den påtænker at bruge sin befolkningsreserve til at tilføje nye c)-områder, før sådanne tilføjelser foretages.

7.6.2.   Midtvejsrevision

194.

Der vil blive foretaget en midtvejsrevision af regionalstøttekortene under hensyntagen til ajourførte statistikker i 2023. Senest i juni 2023 meddeler Kommissionen de nærmere oplysninger om denne midtvejsrevision.

8.   ÆNDRING AF RETNINGSLINJERNE FOR STATSSTØTTE MED REGIONALT SIGTE FOR 2014-2020

195.

En medlemsstat kan i sin anmeldelse i henhold til punkt 189 også medtage en ændring af sit regionalstøttekort for 2014-2021 (90) for at erstatte de støtteberettigede områder i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 med de støtteberettigede områder i det kort, der skal godkendes af Kommissionen i henhold til punkt 190 i disse retningslinjer. Det reviderede regionalstøttekort gælder fra datoen for vedtagelsen af Kommissionens afgørelse om den anmeldte ændring af regionalstøttekortet for 2014-2021 og indtil den 31. december 2021. I afgørelsen angives også de maksimale støtteintensiteter, der gælder i de områder, der er støtteberettigede i henhold til det ændrede regionalstøttekort for 2014-2021, svarende til de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020. Det ændrede kort vil udgøre en integreret del af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 i overensstemmelse med punkt 179 i retningslinjerne.

196.

I retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 foretages følgende ændringer: 1) Punkt 20, litra r), affattes således: »»regionalstøttekort« er en liste over de områder, som er udpeget af en medlemsstat i overensstemmelse med betingelserne i disse retningslinjer eller de retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte, der finder anvendelse fra den 1. januar 2022. Listen skal være godkendt af Kommissionen« 2) Efter punkt 185 indsættes som punkt 185a: »5.6.3.    Ændring i medfør af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte gældende fra den 1. januar 2022 185a. En medlemsstat kan anmode om en ændring af sit regionalstøttekort i overensstemmelse med afsnit 7.6 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, der gælder fra den 1. januar 2022.«

9.   REGIONALSTØTTEREGLERNES ANVENDELSESOMRÅDE

197.

Kommissionen vil anvende principperne i disse retningslinjer til at vurdere foreneligheden med det indre marked af al anmeldelsespligtig regionalstøtte, der tildeles eller planlægges tildelt efter den 31. december 2021.

198.

Anmeldelser af regionalstøtteordninger eller regionalstøtte, der skal tildeles efter den 31. december 2021, betragtes ikke som fuldstændige, før Kommissionen har truffet en afgørelse om godkendelse af regionalstøttekortet for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i afsnit 7.5.

199.

Gennemførelsen af disse retningslinjer vil føre til visse ændringer af reglerne for regionalstøtte i EU. Det er derfor nødvendigt at undersøge den fortsatte berettigelse og effektivitet af alle de nuværende regionalstøtteordninger (91), der står til at vare længere end 2021, herunder investerings- og driftsstøtteordninger.

200.

Kommissionen foreslår derfor medlemsstaterne følgende passende foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 108, stk. 1: 1) medlemsstaterne skal begrænse anvendelsen af alle eksisterende regionalstøtteordninger til støtte, der skal ydes senest den 31. december 2021 2) medlemsstaterne skal ændre andre eksisterende horisontale støtteordninger, der giver særlig behandling af støtte til projekter i støtteberettigede områder, således at det sikres, at støtte, der ydes efter den 31. december 2021, stemmer overens med det regionalstøttekort, der er gældende på tidspunktet for støttens tildeling 3) medlemsstaterne bør bekræfte, at de accepterer de foranstaltninger, der foreslås i punkt 1) og 2), senest en måned efter offentliggørelsen af disse retningslinjer i Den Europæiske Unions Tidende.

10.   RAPPORTERING OG OVERVÅGNING

201.

Medlemsstaterne skal indsende årlige rapporter til Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EU) 2015/1589 (92) og Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (93).

202.

Medlemsstaterne skal udfærdige detaljerede fortegnelser over alle støtteforanstaltninger. Disse fortegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om betingelserne vedrørende støtteberettigede omkostninger og de maksimale støtteintensiteter er overholdt. Medlemsstaterne skal gemme disse fortegnelser i ti år fra støttetildelingstidspunktet og skal udlevere dem til Kommissionen efter anmodning.

11.   REVISION

203.

Kommissionen kan beslutte at ændre disse retningslinjer på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det viser sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EU-politikker og internationale forpligtelser eller af anden gyldig grund.

---

(1)  Områder, der er regionalstøtteberettigede efter artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten — såkaldte a)-områder — er ofte de dårligst stillede i EU med hensyn til økonomisk udvikling. Områder, der er støtteberettigede efter artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten — såkaldte c)-områder — er ofte også ugunstigt stillede, dog i mindre grad.

(2)  Jf. traktatens artikel 174, stk. 1 og 2: »For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder.«

(3)  Når Kommissionen i disse retningslinjer nævner medlemsstaterne, omfatter dette Nordirland som aftalt i protokollen om Irland/Nordirland, der er knyttet som bilag til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(4)  Regionale »tillæg« for støtte ydet til disse formål betragtes derfor ikke som regionalstøtte.

(5)  Medlemsstaterne kan udpege disse områder på et regionalstøttekort på de betingelser, der er fastlagt i afsnit 7.

(6)  Se Domstolens dom af 17. september 1980, Philip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, sag 730/79, ECLI:EU:C:1980:209, præmis 17, og af 14. januar 1997, Spanien mod Kommissionen, C-169/95, ECLI:EU:C:1997:10, præmis 20.

(7)  Se Rettens dom af 12. december 1996, AIUFFASS og AKT mod Kommissionen, T-380/94, ECLI:EU:T:1996:195, præmis 54.

(8)  Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om resultaterne af kvalitetskontrollen af 30. oktober 2020 — SWD(2020) 257 final.

(9)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 11. december 2019 — COM(2019) 640 final.

(10)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. marts 2020 — COM(2020) 102 final.

(11)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 19. februar 2020 — COM(2020) 67 final.

(12)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (COM(2020) 22 final).

(13)  EUT C 91 I af 20.3.2020, s. 1.

(14)  Som defineret i bilag VI.

(15)  »Brunkul«: lavkvalitets-C eller ortho-brunkul og lavkvalitets-B eller meta-lignit som defineret i det internationale kulklassificeringssystem, som er fastlagt af FN's Økonomiske Kommission for Europa.

(16)  »Kul«: højkvalitets-, middelkvalitets- og lavkvalitetskul af kategori A og B som defineret i det internationale kulklassificeringssystem, som er fastlagt af FN's Økonomiske Kommission for Europa og præciseret i Rådets afgørelse af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24).

(17)  Som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(18)  Statsstøtte til primærproduktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, som resulterer i landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten, og til skovbrug er underlagt retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren (EUT C 204 af 1.7.2014, s. 1).

(19)  Som transport betragtes transport af passagerer med fly, søtransport, ad vej eller jernbane eller indre vandveje eller godstransport for fremmed regning. Transportinfrastruktur, der er omfattet af specifikke retningslinjer, f.eks. lufthavne, er også udelukket fra disse retningslinjer (se meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (EUT C 99 af 4.4.2014, s. 3)).

(20)  EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1.)

(21)  Kommissionen vil vurdere foreneligheden af statsstøtte til energisektoren på grundlag af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1).

(22)  Omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(23)  Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis der vedtages en forordning efter det forslag fra Kommissionen, der er nævnt i fodnote 12, og såfremt undtagelsen gælder midlertidigt i FRO's løbetid.

(24)  I den territoriale plan for retfærdig omstilling bør det påvises, at investeringer i disse virksomheder er nødvendige for at kompensere for tabet af arbejdspladser som følge af omstillingen, der ikke kan opvejes af jobskabelse i SMV'er.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(26)  Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1). Som anført i punkt 23 i nævnte rammebestemmelser gælder, at da det er selve virksomhedens overlevelse, der stå på spil, kan en kriseramt virksomhed ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens rentabilitet.

(27)  Se dom af 13. september 1995, TWD Textilwerke Deggendorf GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, forenede sager T-244/93 og T-486/93, ECLI:EU:T:1995:160, præmis 56.

(28)  Inden for rammerne af disse retningslinjer omfatter produktbegrebet også tjenesteydelser.

(29)  I øjeblikket omfatter de: Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion, Saint-Martin, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 195). Saint-Martin er ikke medtaget i NUTS 2021.

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1) som ændret ved Kommissionens delegerede forordning 2019/1755 (EUT L 270 af 24.10.2019, s. 1). De data, der anvendes i disse retningslinjer, er baseret på denne NUTS 2021-nomenklatur.

(31)  Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(32)  Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1).

(33)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(34)  Leverandørværktøjer er en virksomhedserhvervelse (på koncernniveau) (eller egenproduktion) af maskiner, værktøj eller udstyr og tilhørende software, som erhverves (eller produceres) med henblik på brug uden for virksomhedens lokaler (på koncernniveau), som stilles til rådighed for udvalgte leverandører med henblik på produktion af produkter, der skal fremstilles i leverandørens lokaler, og som vil tjene som mellemprodukter i virksomhedens produktionsproces. Leverandørværktøjer forbliver den erhvervende virksomheds ejendom, men stilles til rådighed for leverandøren til de opgaver og på de betingelser, der er fastsat i en leveringsaftale eller en lignende aftale. De er knyttet til veldefinerede forarbejdnings- eller samleprocesser i en eller flere af virksomhedens lokaler (på koncernniveau) og skal eventuelt returneres til ejeren, når ordren er afsluttet, eller når en rammeaftale er udløbet eller opsagt.

(35)  Defineret i punkt 19, nr. 13) og 14).

(36)  Se Domstolens dom af 19. september 2000, Tyskland mod Kommissionen, C-156/98, ECLI:EU:C:2000:467, præmis 78, og af 22. december 2008, Régie Networks mod Rhone Alpes Bourgogne, C-333/07, ECLI:EU:C:2008:764, præmis 94-116.

(37)  Se bilag VII.

(38)  Pligten til at opretholde investeringen i det pågældende område i mindst fem år (tre år for SMV'er) bør ikke være til hinder for, at man udskifter anlæg eller udstyr, der i løbet af denne minimumsperiode forældes eller går i stykker, forudsat at den økonomiske aktivitet opretholdes i området i denne periode. Der kan dog ikke ydes regionalstøtte til en sådan udskiftning af anlæg eller udstyr.

(39)  Kravet om et egetbidrag på 25 % i punkt 48 gælder ikke investeringsstøtte, der ydes til investeringer i områder i den yderste periferi, for så vidt et lavere bidrag er nødvendigt for fuldt ud at tage hensyn til den maksimale støtteintensitet.

(40)  Dette er ikke tilfældet, hvor der er tale om f.eks. rentelettede lån, offentlige egenkapitallån eller offentlige kapitalindskud, som ikke stemmer overens med det markedsøkonomiske investorprincip, statsgarantier med elementer af statsstøtte eller offentlig støtte ydet inden for rammerne af de minimis-reglen.

(41)  Ad hoc-støtte er underlagt de samme krav som individuel støtte ydet inden for rammerne af en støtteordning, medmindre andet er nævnt.

(42)  Sådanne investeringer kan bane vejen for yderligere investeringer, der vil være rentable uden yderligere støtte.

(43)  De kontrafaktiske scenarier er beskrevet i punkt 64.

(44)  Projektets nettonutidsværdi er forskellen mellem de positive og negative pengestrømme i investeringens levetid, tilbagediskonteret til deres aktuelle værdi (typisk ved brug af kapitalomkostningerne).

(45)  Det interne afkast er ikke baseret på den bogførte indtjening i et bestemt år, men på de fremtidige pengestrømme, som investoren forventer at opnå i hele investeringsperioden. Det defineres som den diskonteringssats, for hvilken nettonutidsværdien af en pengestrøm er lig med nul.

(46)  Hvis der er stor usikkerhed om den fremtidige omkostnings- og indtægtsudvikling og en betydelig informationsasymmetri, vil den offentlige myndighed måske ønske at anvende kompensationsmodeller, der ikke fuldt ud er baseret på forhåndsberegninger, men derimod en blanding af forudgående og efterfølgende beregninger (f.eks. med tilbagebetalingsklausuler, der åbner mulighed for at få andel i uforudsete gevinster).

(47)  Se afsnit 7.4 om regionalstøttekort.

(48)  Udtrykt som bruttosubventionsækvivalent.

(49)  Idem.

(50)  Ved sammenligning af kontrafaktiske scenarier skal støtten diskonteres med samme faktor som de tilsvarende investeringsscenarier og kontrafaktiske scenarier.

(51)  Kravet om, at den maksimalt tilladte støtteintensitet pr. projekt skal beregnes på forhånd af den støttetildelende myndighed, finder ikke anvendelse, hvis støtten ydes via en eller flere automatiske skatteordninger i form af en skattefordel. I denne situation er der i princippet ikke mulighed for at kontrollere, hvorvidt der er tale om kumulation af støtte, når støtten ydes, og kontrollen skal foretages, når støtten udbetales.

(52)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259) eller en forordning med særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der finder anvendelse på programmeringsperioden 2021-2027, alt efter hvad der gælder for en given initialinvestering.

(53)  Det gælder også ved anmeldelse af driftsstøtteordninger med henblik på forlængelse af eksisterende støtteforanstaltninger.

(54)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(55)  Dette kan også være tilfældet, hvis støtten fordrejer anvendelsen af økonomiske instrumenter, der er indført for at internalisere sådanne negative eksterne virkninger (f.eks. ved at påvirke prissignaler fra EU's emissionshandelssystem eller et lignende instrument).

(56)  Kommissionen vil vurdere dette både med hensyn til mængde og værdi og tage hensyn til konjunkturudviklingen.

(57)  For at kontrollere dette bør standardloftet for støtte i c)-områder, der grænser op til a)-områder, anvendes uanset den forhøjede støtteintensitet i henhold til punkt 184.

(58)  For investeringsprojekter, der omfatter produktion af flere forskellige produkter, skal hvert produkt vurderes.

(59)  Hindringerne for markedsadgang omfatter retlige hindringer (i første række intellektuel ejendomsret), stordrifts- og diversificeringsfordelene samt hindringer for adgangen til net og infrastrukturer. Ydes der støtte på et marked, hvor støttemodtageren er en fast etableret markedsaktør, kan potentielle markedsbarrierer give støttemodtageren en endnu stærkere markedsposition og dermed yderligere forværre de eventuelle negative virkninger af denne markedsstyrke.

(60)  På et marked med stærke købere er det mindre sandsynligt, at støttemodtageren vil kunne forhøje sine priser over for disse købere.

(61)  »Offentlig søgning i databasen for gennemsigtighed i statsstøtte«, tilgængelig på følgende websted: https://webgate.ec.europa.eu/competition/transparency/public?lang=da.

(62)  Som defineret i artikel 21 i forordning (EF) nr. 1299/2013.

(63)  Hvis der ikke er formelle krav om årlige angivelser, anses den 31. december i det år, støtten blev tildelt, som tildelingsdato i forbindelse med indkodningen.

(64)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Fælles metodologi til evaluering af statsstøtte, Bruxelles, 28.5.2014, SWD (2014) 179 final, eller nogen af dens efterfølgere.

(65)  Tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder bør også identificeres på regionalstøttekortet.

(66)  EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1.

(67)  Dette loft er fastsat på basis af Eurostats befolkningsdata for 2018. Loftet vil svare til 48,00 % af EU27_2020 — (Den Europæiske Union — 27 lande (fra 2020)).

(68)  Dom af 14. oktober 1987, Tyskland mod Kommissionen, 248/84, ECLI:EU:C:1987:437, præmis 19, dom af 14. januar 1997, Spanien mod Kommissionen, C-169/95, ECLI:EU:C:1997:10, præmis 15 og dom af 7. marts 2002, Italien mod Kommissionen, C-310/99, ECLI:EU:C:2002:143, præmis 77.

(69)  Henvisningen til områder med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU27-gennemsnittet stammer fra Kommissionens meddelelse om metoden for anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a) og c), på regionalstøtte (EFT C 212 af 12.8.1988, s. 2).

(70)  Ved alle efterfølgende henvisninger til BNP pr. indbygger i disse retningslinjer skal BNP forstås som BNP målt i købekraftsstandard.

(71)  Disse data dækker perioden 2016-2018. I alle efterfølgende henvisninger til BNP pr. indbygger i forhold til EU27-gennemsnittet er dataene baseret på gennemsnittet af Eurostats regionaldata for 2016-2018 (som ajourført den 23. marts 2020).

(72)  Tyskland mod Kommissionen, sag 248/84, op. cit., præmis 19.

(73)  Listen over a)-områder blev ændret i 2016. Se Kommissionens meddelelse om ændring af bilag I til Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020) (midtvejsrevision af regionalstøttekortene) (EUT C 231 af 25.6.2016, s. 1).

(74)  Dette element af sikkerhedsnettet gælder for Irland, Malta, Slovenien og Tyskland.

(75)  Denne minimumsbefolkningsdækning gælder for Danmark og Luxembourg.

(76)  Denne befolkningstærskel reduceres til 50 000 indbyggere i medlemsstater med en dækning for ikkeprædefinerede områder på under 1 mio. indbyggere eller til 10 000 indbyggere for medlemsstater med en befolkning på under 1 mio. indbyggere.

(77)  Ledighedsprocenten bør beregnes på basis af de nationale statistikmyndigheders regionale data med brug af gennemsnittet for de seneste tre år, som der foreligger data for (på tidspunktet for anmeldelsen af regionalstøttekortet). Medmindre andet er angivet i disse retningslinjer, beregnes ledighedsprocenten i forhold til det nationale gennemsnit på dette grundlag.

(78)  Medlemsstaterne kan, når de skal beregne, om øer eller sammenhængende områder har et BNP pr. indbygger, der svarer til eller ligger under EU27-gennemsnittet, anvende data fra deres nationale statistikkontorer eller andre anerkendte kilder.

(79)  Medlemsstaterne kan, når de skal beregne, om øer eller sammenhængende områder har en ledighedsprocent på mindst 115 % af det nationale gennemsnit, anvende data fra deres nationale statistikkontorer eller andre anerkendte kilder.

(80)  Denne befolkningstærskel reduceres til 25 000 indbyggere i medlemsstater med en dækning for ikkeprædefinerede c)-områder på under 1 mio. indbyggere, til 10 000 indbyggere i medlemsstater med en samlet befolkning på under 1 mio. indbyggere eller til 5 000 indbyggere for øer eller sammenhængende områder karakteriseret ved en tilsvarende geografisk isolation.

(81)  For så vidt angår anvendelsen af kriterium 5, skal medlemsstaterne dokumentere, at området gennemgår større strukturændringer eller befinder sig i alvorlig relativ tilbagegang ved at sammenligne de pågældende områder med situationen i andre områder i den pågældende medlemsstat eller i andre medlemsstater på basis af socioøkonomiske indikatorer såsom statistikker over erhvervsstrukturer, arbejdsmarkedstal, statistikker over husholdninger og uddannelse samt andre tilsvarende indikatorer. Medlemsstaterne kan i den forbindelse anvende data fra deres nationale statistikkontor eller andre anerkendte kilder. For områder, der er udpeget med henblik på støtte fra FRO i en medlemsstats territoriale plan for retfærdig omstilling, der er godkendt af Kommissionen, er denne begrundelse ikke nødvendig, da den strukturelle ændring anses for at være en dokumenteret del af planen for retfærdig omstilling.

(82)  Lokale administrative enheder (LAU) er defineret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1755.

(83)  Medlemsstaten kan imidlertid udpege dele af en LAU, forudsat at befolkningen i den pågældende LAU er større end den minimumbefolkning, der kræves for sammenhængende områder efter kriterium 1 eller 5 (inkl. de reducerede befolkningstærskler for disse kriterier), og forudsat at befolkningen i de pågældende dele af denne LAU udgør mindst 50 % af den minimumbefolkning, der kræves efter det relevante kriterium.

(84)  For så vidt angår øer, omfatter administrative grænser søgrænser mellem øen og andre administrative enheder i den berørte medlemsstat.

(85)  De øgede støtteintensiteter for SMV'er gælder ikke støtte til store investeringsprojekter.

(86)  Dette afsnit finder kun anvendelse, hvis der vedtages en forordning efter det forslag fra Kommissionen, der er nævnt i fodnote 12.

(87)  Regionalstøttekortene kan ajourføres på dette grundlag, hvis områderne endnu ikke er kendt, når kortet vedtages.

(88)  Se bilag IV.

(89)  Se bilag I.

(90)  Det regionalstøttekort, som Kommissionen har godkendt i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, og som gælder for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2021.

(91)  Støtteforanstaltninger, der gennemføres i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning, betragtes ikke som eksisterende støtteordninger. Støtteordninger, der er gennemført i strid med traktatens artikel 108, stk. 3, betragtes ikke som eksisterende støtteordninger, medmindre de betragtes som eksisterende støtte i henhold til artikel 17, stk. 3, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

(92)  Forordning (EU) 2015/1589.

(93)  Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).