EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021PC0181
Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE amending Directive 2006/112/EC as regards exemptions on importations and on certain supplies, in respect of Union measures in the public interest
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelser ved indførsel og visse leveringer i tilknytning til EU-foranstaltninger af almen interesse
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelser ved indførsel og visse leveringer i tilknytning til EU-foranstaltninger af almen interesse
COM/2021/181 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.4.2021
COM(2021) 181 final
2021/0097(CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelser ved indførsel og visse leveringer i tilknytning til EU-foranstaltninger af almen interesse
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Nærværende initiativ har til formål at støtte og fremme foranstaltninger, der træffes på EU-plan i almenhedens interesse, navnlig når Unionen som led i opfyldelsen af et mandat erhverver varer og ydelser for at fordele dem gratis til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres akutte behov. Disse foranstaltninger sigter bl.a. mod forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med nødsituationer som følge af igangværende eller fremtidige kriser og katastrofer. Initiativet støtter disse foranstaltninger ved at fjerne merværdiafgift (moms) som en omkostningsfaktor samt dermed forbundne efterlevelsesbyrder. Mere specifikt indeholder dette forslag bestemmelser om momsfritagelse for varer eller ydelser leveret til og varer indført af Kommissionen eller et EU-agentur eller -organ, når Kommissionen eller et sådant agentur eller organ erhverver disse varer eller ydelser for at opfylde et mandat, som de i henhold til EU-retten er blevet tildelt i almenhedens interesse.
Den aktuelle covid-19-pandemi viser i særlig grad, hvor vigtigt det er at være velforberedt og i stand til at reagere hurtigt på grundlag af en struktureret, sammenhængende og centraliseret tilgang på EU-plan. Dette gælder også andre nuværende og fremtidige situationer, der kræver en koordineret indsats på EU-plan. På grundlag af erfaringerne med håndteringen af covid-19-pandemien sigter dette initiativ derfor mod at give Den Europæiske Union en bredt baseret og fremtidssikret løsning. Formålet er at tilpasse EU's momsbestemmelser, f.eks. hvad angår foranstaltninger på katastrofe- og krisestyringsområdet, og dermed lette Kommissionens, EU-agenturernes eller andre EU-organers aktiviteter ved opfyldelsen af et mandat, som de er blevet tildelt i henhold til EU-retten.
Kommissionens erfaringer med at træffe nødforanstaltninger under covid-19-pandemien har vist, at den moms, der opkræves på visse transaktioner, i forbindelse med indkøb ender med at blive en omkostningsfaktor, der belaster begrænsede budgetter. Disse momsbeløb reducerer mængden af varer og ydelser, som Kommissionen kan fremskaffe med henblik på oplagring eller omgående fordeling til medlemsstaterne, samtidig med at de skaber mere kompleksitet og forsinker solidaritetsbaserede operationer til håndtering af akutte behov. Dertil kommer, at efterlevelsesomkostningerne bliver en byrde for virksomheder, der leverer varer og ydelser til Unionen, navnlig hvad angår deres registrering hos skattemyndighederne i mange eller alle medlemsstater.
Der er derfor et presserende behov for øjeblikkelig handling i kampen mod den igangværende covid-19-pandemi og for at oprette beredskab med henblik på lignende fremtidige foranstaltninger, der træffes på EU-plan i almenhedens interesse. I den forbindelse bør der indføres en bredt baseret momsfritagelse for indkøb, som foretages af Kommissionen eller et EU-agentur eller -organ med henblik på at donere, lagre eller på anden måde levere varer eller ydelser til medlemsstater eller tredjeparter, da dette er den rette løsning, der skal til for at lette koordineringen af foranstaltninger på EU-plan.
På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien og for at finde frem til en fremtidssikret løsning er anvendelsesområdet for dette forslag bredt baseret og omfatter alle typer varer og ydelser. Hvad angår varer vil det f.eks. finde anvendelse på medicinske modforanstaltninger af enhver art såsom biologiske produkter 1 , medicin og lægemidler 2 samt medicinsk udstyr 3 . Forslaget omfatter ligeledes ikkemedicinske varer, som er nødvendige for at håndtere humanitære kriser 4 . Det dækker også en lang række ydelser med eller uden tilknytning til sundhedssektoren 5 .
Disse varer og ydelser kan anvendes af Kommissionen eller et EU-agentur eller -organ som led i enhver aktivitet knyttet til opfyldelsen af et mandat, som de i henhold til EU-retten er blevet tildelt i almenhedens interesse. De erhvervede varer eller ydelser kan f.eks. have til formål at blive stillet gratis til rådighed for medlemsstaterne eller en tredjepart 6 . De kan også indgå i en oplagringsstrategi med henblik på fremtidige donationer.
Kommissionen har grundet covid-19-pandemien truffet ekstraordinære foranstaltninger på momsområdet for at hjælpe ofre for udbruddet. Den 3. april 2020 vedtog Kommissionen afgørelse (EU) 2020/491 7 , som giver medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at fritage vigtige varer, der er nødvendige for at bekæmpe virkningerne af covid-19-udbruddet (bl.a. personlige værnemidler, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, medicinsk udstyr såsom respiratorer og nogle begrænsede former for medicin 8 ), for moms (og told).
Afgørelsen omfatter kun indførsel og ikke leveringer inden for EU eller indenlandske leveringer, da Kommissionen kun har begrænsede selvstændige beføjelser på dette særlige område. Den oprindelige foranstaltning blev anvendt i en periode på seks måneder og blev forlænget indtil den 31. oktober 2020 9 og den 30. april 2021 10 . En yderligere forlængelse er i øjeblikket ved at blive planlagt.
Den 7. december 2020 11 vedtog Rådet et forslag fra Kommissionen 12 , som ændrer Rådets direktiv 2006/112/EF 13 (momsdirektivet), og som giver medlemsstaterne mulighed for at anvende en nedsat momssats på leveringen af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller tjenester, der er tæt knyttet hertil. Desuden gives medlemsstaterne mulighed for at indrømme en fritagelse med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms for så vidt angår leveringen af sådant udstyr og tjenester, der er tæt knyttet hertil, og leveringen af covid-19-vacciner og tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner.
Disse foranstaltninger gav hurtige, effektive og målrettede løsninger på presserende behov under covid-19-pandemien. Hvad angår anvendelsesområdet er de dog meget begrænsede og af midlertidig karakter, og ikke alle medlemsstater har valgt at anvende nulsatser, når der har været mulighed herfor.
Momsdirektivet giver på visse betingelser og inden for visse grænser mulighed for en fritagelse 14 med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på varer indført af og varer og ydelser leveret til EU-organer (herunder Kommissionen), for hvilke protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter 15 finder anvendelse. På grundlag af den respektive fortolkning af protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter er denne fritagelse strengt begrænset til indkøb med henblik på officiel brug i det pågældende EU-organ. Den finder ikke anvendelse på køb af varer og ydelser, der f.eks. skal stilles gratis til rådighed for en medlemsstat eller tredjepart såsom en national sundhedsmyndighed eller et hospital, da dette ikke betragtes som officiel brug. Sådanne tilfælde kan dog navnlig blive særlig vigtige i forbindelse med kriseberedskab, hvorfor de nugældende momsfritagelser ikke er tilstrækkelige i denne henseende.
Kommissionens forslag 16 fra 2018 om ændring af momsdirektivet for så vidt angår momssatser, som er til behandling i Rådet, udgør heller ikke en tilfredsstillende løsning, når det kommer til at ophæve momsen på alle de transaktioner, som er genstand for nærværende initiativ. Hvis forslaget vedtages enstemmigt af Rådet, vil det give medlemsstaterne mulighed for at anvende en nedsat sats eller endda en nulsats 17 på visse leveringer, forudsat at sådanne leveringer alene er til gavn for den endelige forbruger og tjener et mål af almen interesse. Det vil under alle omstændigheder fortsat være op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil anvende en sådan gunstig momsbehandling.
For at hjælpe medlemsstaterne med bedre at håndtere udfordringerne ved den digitale tidsalder og mindske den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen af papirudgaven af den fritagelsesattest, der er omhandlet i bilag II til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 18 , navnlig i krisesituationer som f.eks. pandemier, bør der indføres en elektronisk formular. Formålet med denne formular er at bekræfte, at en transaktion opfylder betingelserne for fritagelse i henhold til momsdirektivets artikel 151, stk. 1, første afsnit. Som allerede gjort i henhold til momsdirektivets artikel 199b, stk. 4, bør Kommissionen tillægges beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage de tekniske detaljer for denne formular, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed oplysningerne skal fremsendes, i samråd med Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde, der er nedsat ved artikel 58 i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 19 , og efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 20 .
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget supplerer Kommissionens afgørelse (EU) 2020/491 af 3. april 2020 om fritagelse for importafgifter og momsfritagelse ved import af varer, der er nødvendige for at bekæmpe virkningerne af covid-19-udbruddet i 2020, som er blevet forlænget indtil udgangen af april 2021. Det supplerer også Rådets direktiv (EU) 2020/2020 af 7. december 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige foranstaltninger vedrørende merværdiafgift på covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som reaktion på covid-19-pandemien. Det er også i overensstemmelse med Kommissionens forslag fra 2018 om ændring af momsdirektivet for så vidt angår momssatser, som er til behandling i Rådet.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med de initiativer, der er taget inden for rammerne af EU's politikker, f.eks. den europæiske sundhedsunion og EU-lægemiddelstrategien. Det er navnlig i overensstemmelse med de nedenfor beskrevne initiativer.
Den 14. april 2020 aktiverede Rådet nødhjælpsinstrumentet (ESI) 21 , der bistår medlemsstaterne i deres indsats over for covid-19-pandemien ved at imødekomme presserende behov på en strategisk og koordineret måde på EU-plan.
Den 2. juni 2020 foreslog Kommissionen 22 målrettede ændringer af EU-civilbeskyttelsesmekanismen 23 , hvorved Unionen og medlemsstaterne gives mulighed for at være bedre forberedt og reagere hurtigt og effektivt på fremtidige kriser, navnlig kriser med alvorlige konsekvenser som følge af potentielle økonomiske og samfundsmæssige forstyrrelser, som covid-19-krisen så tydeligt har vist. Det overordnede formål med EU-civilbeskyttelsesmekanismen er at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne og seks deltagende stater 24 på civilbeskyttelsesområdet for at forbedre katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og -indsatsen. Hvis omfanget af en katastrofe overstiger et lands beredskabskapacitet, kan det anmode om assistance via mekanismen. Kommissionen spiller via mekanismen en central rolle i koordineringen af indsatsen over for katastrofer i og uden for Europa og bidrager med mindst 75 % af de transport- og/eller driftsomkostninger, der er forbundet med indsatsen. Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) 25 under Kommissionen er kernen i EU-civilbeskyttelsesmekanismen og koordinerer leveringen af bistand til katastroferamte lande i form af f.eks. nødhjælpsforsyninger, ekspertise, civilbeskyttelseshold og specialudstyr.
I talen om Unionens tilstand 2020 den 16. september 2020 understregede Kommissionens formand behovet for at tage ved lære af den aktuelle krise og opbygge en europæisk sundhedsunion. Sideløbende hermed skitserede hun i en hensigtserklæring 26 til formanden for Europa-Parlamentet og formandskabet for Rådet de tilsvarende nøgleinitiativer for 2021. Disse initiativer omfatter også lovgivningsforslag om oprettelse af et nyt europæisk agentur for biomedicinsk forskning og udvikling, om udvidelse af mandaterne for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og om oprettelse af et europæisk sundhedsdataområde.
I sit arbejdsprogram 27 for 2021 understregede Kommissionen behovet for at styrke EU's kriseberedskab og håndtering af grænseoverskridende sundhedstrusler og bekræftede, at tiden er inde til at opbygge en stærkere europæisk sundhedsunion. Arbejdsprogrammet indeholder lovgivningsforslag til styrkelse af EU-rammerne for konstatering af og reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og til styrkelse af de eksisterende agenturers roller. Yderligere initiativer vil omfatte et forslag om oprettelse af et agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling, en ny lægemiddelstrategi, der sikrer borgerne adgang til sikre og økonomisk overkommelige lægemidler af høj kvalitet, og et europæisk sundhedsdataområde til udnyttelse af data med henblik på bedre sundhedspleje, bedre forskning og bedre politikudformning til gavn for patienterne.
I marts 2021 blev det nye EU-handlingsprogram for sundhed ("EU4Health-programmet") 28 vedtaget, som har til formål at gøre sundhedssystemerne mere modstandsdygtige over for grænseoverskridende sundhedstrusler såsom covid-19 og forbedre krisestyringskapaciteten. Desuden vil det gøre den europæiske sundhedsunion til virkelighed gennem investeringer i kræftbehandling, bedre pandemiberedskab, lægemiddeltilgængelighed og innovation og fremme af digital sundhed og sygdomsforebyggelse.
I sin meddelelse af 11. november 2020 29 redegjorde Kommissionen for de første byggesten til en europæisk sundhedsunion. Meddelelsen var ledsaget af tre lovgivningsforslag: en forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler til erstatning af afgørelse 1082/2013/EU 30 , om styrkelse af ECDC's mandat 31 og om styrkelse af EMA's mandat 32 .
Det nye initiativ vedrørende en europæisk sundhedsunion slår til lyd for en styrkelse af eksisterende strukturer og mekanismer for at sikre bedre beskyttelse, forebyggelse, beredskab og indsats på EU-plan over for sundhedstrusler. Der anbefales en styrket ramme for grænseoverskridende samarbejde om bekæmpelse af alle sundhedstrusler for bedre at kunne beskytte menneskeliv og det indre marked samt opretholde de højeste standarder for beskyttelse af menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder. Den styrker også EU's rolle i den internationale koordinering og det internationale samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler og forbedring af den globale sundhedssikkerhed.
Som led i den nye europæiske sundhedsunion bebudede Kommissionen også et lovgivningsforslag, der skal fremlægges inden udgangen af 2021, om oprettelse af en kriseberedskabsmyndighed på sundhedsområdet (HERA).
I sin meddelelse af 25. november 2020 33 fremlagde Kommissionen en ny EU-lægemiddelstrategi med konkrete foranstaltninger til at sikre adgang til og tilgængelighed af økonomisk overkommelige lægemidler. Disse vil være til støtte for diversificerede og sikre forsyningskæder, som sikrer EU's åbne strategiske autonomi i verden, og vil fremme miljømæssigt bæredygtige lægemidler. Strategien sigter også mod at styrke mekanismerne for kriseberedskab og -indsats.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at eksisterende og fremtidige EU-agenturer samt andre EU-organer spiller en stadig vigtigere rolle i forfølgelsen af målene for ovennævnte eller andre fremtidige initiativer. Det foreliggende lovgivningsforslag bør derfor også omfatte leveringer til eller indførsler foretaget af disse agenturer eller organer.
EMA blev oprettet i 1995 34 og har til opgave er at fremme den videnskabelige kvalitet i vurderingen og overvågningen af lægemidler og derigennem beskytte folkesundheden og dyrs sundhed. Dets mandat vil blive styrket inden for rammerne af den nye europæiske sundhedsunion, så det omfatter overvågning og mindskelse af risikoen for eventuel mangel på kritiske lægemidler og medicinsk udstyr, videnskabelig rådgivning om lægemidler med potentiale til at behandle, forebygge eller diagnosticere sygdomme, som kan udløse sundhedskriser, koordinering af undersøgelser til overvågning af vacciners virkning og sikkerhed samt koordinering af kliniske forsøg.
ECDC, der blev oprettet i 2005 35 , har til opgave at identificere, vurdere og formidle oplysninger om eksisterende og nye trusler for menneskers sundhed i form af smitsomme sygdomme. Dets fremtidige mandat vil omfatte epidemiologisk overvågning (i realtid), beredskabs- og indsatsplanlægning, rapportering og revision, forelæggelse af ikkebindende anbefalinger og muligheder for risikostyring, kapacitet til mobilisering og indsættelse af EU's taskforce for sundhed, der skal yde bistand i forbindelse med indsatsen lokalt i medlemsstaterne, og opbygning af et netværk af EU-referencelaboratorier og et netværk for stoffer af menneskelig oprindelse.
Den kommende kriseberedskabsmyndighed på sundhedsområdet (HERA) vil have til opgave at give EU og medlemsstaterne mulighed for at anvende de mest avancerede medicinske foranstaltninger og andre foranstaltninger i tilfælde af en sundhedskrise ved at dække hele værdikæden, fra udvikling til distribution og anvendelse 36 .
I løbet af 2020/2021 er der gennemført eller planlagt flere fælles indkøb 37 af varer, der er nødvendige for at håndtere covid-19-pandemien, f.eks. personlige værnemidler, respiratorer, laboratorieudstyr, vaccinationsmateriale, hurtige antigentest og lægemidler (f.eks. remdesivir). Kommissionen har inden for rammerne af nødhjælpsinstrumentet foretaget direkte indkøb af mundbind, lægemidler og test til donation i medlemsstaterne.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I henhold til denne artikel vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, bestemmelser om harmonisering af medlemsstaternes regler vedrørende indirekte skatter.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, kan Unionen kun handle, hvis de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan nås på EU-plan på grund den påtænkte handlings omfang eller virkninger. Det nuværende momsdirektiv forhindrer medlemsstaterne i at anvende en generel momsfritagelse for varer indført af og varer og ydelser leveret til Kommissionen eller et EU-agentur eller -organ til støtte for og fremme af foranstaltninger, der træffes på EU-plan i almenhedens interesse. Et lovgivningsinitiativ på EU-plan om ændring af direktivet er den mest effektive måde at sikre, at sådanne foranstaltninger virker efter hensigten ved fuldt ud at fjerne moms som en omkostningsfaktor og ved at fjerne yderligere byrder gennem tilknyttede efterlevelsesomkostninger.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og rimeligt for at opfylde det tilsigtede mål. Med initiativet indføres der momsfritagelse ved indførsel af varer og levering af varer og ydelser, som Kommissionen eller et EU-agentur eller -organ erhverver som led i opfyldelsen af et mandat, som de er blevet tildelt i henhold til EU-retten, navnlig for at forberede foranstaltninger mod kriser og katastrofer. I betragtning af den indvirkning, som kriser eller katastrofer såsom covid-19-pandemien kan have på medlemsstaternes økonomier, står de foreslåede foranstaltninger i et rimeligt forhold til deres budgetmæssige virkninger for visse medlemsstater som følge af momsfritagelsen.
•Valg af retsakt
Det kræver et direktiv at ændre det nuværende momsdirektiv.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Der er ikke gennemført nogen høringer af interesserede parter på grund af initiativets hastende karakter som følge af covid-19-pandemien.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen har gjort brug af offentligt tilgængelige oplysninger om den epidemiologiske situation samt relevant tilgængelig videnskabelig dokumentation om den igangværende covid-19-pandemi og dennes betydning for lignende fremtidige udfordringer.
•Konsekvensanalyse
Der er ikke gennemført nogen konsekvensanalyse på grund af initiativets hastende karakter som følge af covid-19-pandemien.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget vil i vid udstrækning lette Unionens foranstaltninger, navnlig hvad angår sundhedsbeskyttelse. Sundhed er en grundlæggende menneskerettighed. Forslaget er i overensstemmelse med artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge hvilken der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Det er endvidere i overensstemmelse med artikel 35 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, ifølge hvilken enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning og praksis.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget vil fjerne moms som en omkostningsfaktor for EU-programmer. Med samme budget vil EU kunne købe flere varer og ydelser, der f.eks. skal stilles gratis til rådighed for en medlemsstat, en national sundhedsmyndighed eller et hospital.
Ved at indføre en ny momsfritagelse kan forslaget mindske de momsindtægter, som medlemsstaterne opkræver, og dermed de momsbaserede egne indtægter. Selv om der ikke vil være negative virkninger for EU's budget, da de egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) kompenserer for udgifter, der ikke dækkes af de traditionelle egne indtægter og de momsbaserede egne indtægter, vil alle medlemsstaterne skulle kompensere for de ikkeopkrævede momsbaserede egne indtægter gennem egne indtægter fra BNI. Da den nuværende mængde momspligtige varer og ydelser, som indkøbes af EU-institutionerne, er beskeden (i forhold til den samlede økonomi), vil denne virkning sandsynligvis være yderst begrænset.
5.ANDRE FORHOLD
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Forslaget kræver ingen forklarende dokumenter om gennemførelsen.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Formålet med artikel 1, stk. 1, og artikel 1, stk. 2, litra a), er at ændre momsdirektivet ved at indføre momsfritagelse for varer indført af (nyt litra fb) i artikel 143, stk. 1) og varer og ydelser leveret til (nyt litra ab) i artikel 151, stk. 1) Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når Kommissionen eller agenturet eller organet erhverver disse varer eller ydelser med henblik på at opfylde et mandat, som de i henhold til EU-retten er blevet tildelt i almenhedens interesse.
Formålet med artikel 1, stk. 2, litra b), er at tillægge Kommissionen beføjelser til at udfærdige en elektronisk udgave af den fritagelsesattest, der bekræfter, at en transaktion opfylder betingelserne for fritagelse i henhold til momsdirektivets artikel 151, stk. 1, første afsnit. Denne elektroniske formular bør indføres for at sætte medlemsstaterne i stand til bedre at klare udfordringerne ved den digitale tidsalder og mindske den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen af papirudgaven af formularen, navnlig i krisesituationer såsom pandemier. Den elektroniske formular bør vedtages i samråd med Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde, der er nedsat ved artikel 58 i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 38 , og efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 39 .
Forslaget vil således støtte og fremme foranstaltninger, der træffes på EU-plan i almenhedens interesse, ved at fjerne momsbeløb, der bliver en omkostningsfaktor, samt dermed forbundne efterlevelsesbyrder. De af dette forslag omfattede transaktioner er på ingen måde begrænset til "virksomhed af almen interesse", jf. afsnit IX, kapitel 2, i momsdirektivet.
Selv om nærværende initiativ sigter mod at fremme foranstaltninger, der træffes inden for forskellige politikområder, er det særlig presserende i lyset af den aktuelle covid-19-pandemi. Visse foranstaltninger, der falder ind under dette initiativs anvendelsesområde, er allerede iværksat. For at sikre størst mulig nytte bør medlemsstaterne anvende den ved forslaget indførte momsfritagelse på transaktioner, der gennemføres fra den 1. januar 2021, med tilbagevirkende kraft.
2021/0097 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelser ved indførsel og visse leveringer i tilknytning til EU-foranstaltninger af almen interesse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 40 ,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 41 ,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Ifølge Rådets direktiv 2006/112/EF 42 skal medlemsstaterne momsfritage varer indført af og varer og ydelser leveret til Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller organer nedsat af Den Europæiske Union, for hvilke protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("protokollen"), finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i protokollen og ved aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning. Denne fritagelse er dog strengt begrænset til indkøb, der foretages til officiel brug, og omfatter ikke situationer, hvor varer og ydelser indkøbes af EU-organer i almenhedens interesse, navnlig når de skal stilles gratis til rådighed for medlemsstater eller tredjeparter, f.eks. nationale myndigheder eller institutioner.
(2)Erfaringerne fra covid-19-pandemien viser, at der er et presserende behov for at vedtage foranstaltninger med henblik på at oprette beredskab til håndtering af lignende situationer i fremtiden. For at muliggøre et sådant beredskab er det nødvendigt at indføre en bredt baseret momsfritagelse, når Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, erhverver varer og ydelser som led i opfyldelsen af et mandat, som de i henhold til EU-retten er blevet tildelt i almenhedens interesse. En sådan fritagelse er navnlig en forudsætning for at kunne levere de løsninger, der kræves for at fremme koordinerede krisestyringsforanstaltninger på EU-plan. Den vil sikre, at de foranstaltninger, der skal træffes inden for rammerne af de forskellige EU-initiativer, ikke hæmmes af de momsbeløb, der skal opkræves, eller af den dermed forbundne efterlevelsesbyrde, der pålægges leverandører af de varer eller ydelser, der er behov for. De transaktioner, der er omfattet af den ved dette forslag indførte fritagelse, er på ingen måde begrænset til "virksomhed af almen interesse", jf. afsnit IX, kapitel 2, i direktiv 2006/112/EF.
(3)Der findes allerede en fritagelsesattest, der er fastsat i bilag II til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 43 , og som har til formål at bekræfte, at en levering af varer eller ydelser til et berettiget organ eller en berettiget enkeltperson er omfattet af fritagelsen i henhold til artikel 151 i direktiv 2006/112/EF. Kommissionen eller det i henhold til EU-retten oprettede agentur eller organ, der erhverver de varer og ydelser, som den nye momsfritagelse finder anvendelse på, bør forpligtes til for deres leverandører at fremlægge en attest, der bekræfter, at den pågældende transaktion kan fritages for moms. For at lette udstedelsen og fremsendelsen bør denne attest være elektronisk. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 151, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de tekniske detaljer for indholdet og udstedelsen af fritagelsesattesten samt specifikationerne for den elektroniske meddelelse, hvormed oplysningerne i attesten skal fremsendes. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 44 .
(4)Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres.
(5)I lyset af den aktuelle covid-19-pandemi er nogle foranstaltninger, der kan falde ind under disse fritagelser, allerede iværksat. For at udnytte Unionens budget bedst muligt i almenhedens interesse bør de fritagelser, der indføres ved dette direktiv, finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
1) i artikel 143, stk. 1, indsættes følgende som litra fb):
"fb)indførsel af varer, som foretages af Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når Kommissionen eller et sådant agentur eller organ erhverver disse varer eller ydelser for at opfylde et mandat, som de i henhold til EU-retten er blevet tildelt i almenhedens interesse"
2) i artikel 151, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) i første afsnit indsættes følgende som litra ab):
"ab)levering af varer og ydelser til Kommissionen eller et agentur eller et organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når Kommissionen eller et sådant agentur eller organ erhverver disse varer eller ydelser med henblik på at opfylde et mandat, som de i henhold til EU-retten er blevet tildelt i almenhedens interesse"
b) følgende afsnit tilføjes:
"Der skal udfærdiges en fritagelsesattest til bekræftelse af, at transaktionen opfylder betingelserne for fritagelse i henhold til første afsnit i dette stykke. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske detaljer vedrørende indholdet og udstedelsen af fritagelsesattesten samt specifikationerne for den elektroniske meddelelse, hvormed oplysningerne i attesten skal fremsendes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011, og i den forbindelse er udvalget det udvalg, der er nedsat ved artikel 58 i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010.".
Artikel 2
Gennemførelse
1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. april 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2021.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS BETEGNELSE
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF for at fjerne momsomkostningerne i forbindelse med EU-foranstaltninger af almen interesse.
2.BUDGETPOSTER
2021
Kapitel 13, artikel 130
Budgetteret beløb for 2021: 17 967 491 250 EUR
3.FINANSIELLE VIRKNINGER
Forslaget har følgende finansielle virkninger på såvel udgifts- som indtægtssiden:
|
Budgetpost |
Indtægt Virkninger for EU's egne indtægter |
Periode: 1.1.2021 til 31.12.2021 (i mio. EUR, 1 decimal) |
|
Besparelser i Kommissionens udgifter til moms (potentielt på meget forskellige budgetposter) |
|
|
|
Kapitel 13, artikel 130 |
1,65 |
|
|
I alt |
– 108,35 |
Den nye momsfritagelse, der indføres ved dette forslag, er begrænset til varer indført af og varer og ydelser leveret til Kommissionen eller et agentur eller andet organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, og omfatter ikke indførsel eller indkøb foretaget af kommercielle operatører.
Formålet med forslaget er at fjerne momsbeløbene fra budgetudgifterne for Kommissionen, et agentur eller et andet organ, der er oprettet i henhold til EU-retten. Dette vil hovedsagelig vedrøre indkøb af varer eller ydelser, der skal stilles gratis til rådighed (doneres) for medlemsstater eller tredjeparter. Af forenklingshensyn og på grund af manglende tilgængelighed af data om de faktiske momsbeløb, der betales fra EU-budgettet, er budgetbesparelserne for 2021 blevet anslået med tilbagevirkende kraft i forhold til 2020-budgettet for nødhjælpsinstrumentet (ESI), der beløber sig til 3 450 mio. EUR. Budgettet for vaccinationsinstrumentet på 2 900 mio. EUR er fratrukket ovenstående beløb, fordi disse transaktioner er blevet foretaget direkte til medlemsstaterne (ikke til Kommissionen).
På dette grundlag anslås den samlede værdi af indførsel og levering af varer og ydelser vedrørende "købs- og donationsaktiviteter", der er omfattet af forslaget, for perioden til 550 mio. EUR. De momsbeløb, der spares i budgetudgifter, anslås ved hjælp af en skønnet momssats på 20 % og beløber sig således til 110 mio. EUR.
Virkningerne for EU-budgettet af faldet i de momsbaserede egne indtægter under hensyntagen til den ensartede bidragssats (0,30 %) anslås til 1,65 mio. EUR.
Selv om de fleste af disse udgifter under ESI rent faktisk er fritaget for moms i henhold til afgørelse (EU) 2020/491 (indførsel af sundhedsmateriale) og Rådets direktiv (EU) 2020/2020 (nulsats for test), kan "købs- og donationsaktiviteter" i praksis vedrøre enhver vare eller ydelse i fremtiden, og ovennævnte retsakter er af midlertidig karakter. Det er derfor rimeligt at betragte det samlede beløb for ESI (minus andelen vedrørende vacciner) som et overslag.
4.FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Denne afgørelse indeholder bestemmelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af forslaget.
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).
