Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om opbygning af et klimarobust Europa — Den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer

(2021/C 440/08)

Ordfører: Markku MARKKULA (FI/EPP), formand for byrådet i Espoo Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer COM(2021) 82 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle hovedbemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens opfordring i den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer til, at byer og regioner sammen med RU skal bane vejen for et højere ambitionsniveau med hensyn til modstandsdygtighed over for klimaændringer, og til at lægge vægt på en bedre integrering af EU-foranstaltninger i nationale, regionale og lokale love og aktiviteter;

2.

fastslår med bekymring, at de økonomiske tab som følge af ekstreme vejrforhold beløb sig til over 436 mia. EUR fra 1980 til 2016, og at de vil vokse til mindst 170 mia. EUR om året, hvis den globale opvarmning når 3 oC over det førindustrielle niveau;

3.

gentager, at det akutte behov for at håndtere klimaændringerne i overensstemmelse med Parisaftalen kræver et engageret politisk lederskab på alle forvaltningsniveauer til fremme af en handlingsorienteret og veldefineret omstilling til et klimaneutralt Europa understøttet af et bottom-up-perspektiv, hvor tilpasning og modvirkning er godt integreret;

4.

fastslår, at byernes og regionernes rolle har ændret sig, så den ikke længere er forvaltningsfokuseret og autoritetscentreret, men service- og samarbejdsdreven med inddragelse af borgerne, det akademiske miljø, virksomhederne og den tredje sektor. Udvalget opfordrer indtrængende byerne og regionerne til at analysere og forny deres rolle, samarbejde og innovationspolitikker for på en bred front at fremme samfunds- og teknologiassisterede innovationer. Dette vil sætte dem i stand til at tackle større samfundsmæssige udfordringer og opretholde de rette forudsætninger for et velfærdssamfund;

5.

opfordrer til, at efterspørgselsbaserede politikker og CO2-fodaftryk og -håndaftryk benyttes som kriterier for bæredygtige offentlige udbud for at øge omstillingen til cirkulær økonomi og efterspørgslen efter bæredygtige og klimavenlige varer og tjenester;

6.

fremhæver den afgørende betydning af den lokale bevidsthed og det lokale engagement. Med henblik på at tilskynde til denne indsats er der behov for nye innovative måder, hvorpå der kan skabes støtte af høj kvalitet til indsatsen på lokalt niveau. RU vil samarbejde med Kommissionen om at udvikle operationelle modeller for programmer under overskriften »den grønne pagt på lokalt niveau« for kommuner af forskellig størrelse og på forskellige udviklingsstadier, der er tilpasset deres lokale forhold;

7.

bemærker, at det har stor betydning for opfyldelsen af målene, at den seneste forskningsviden anvendes, modificeres og opfylder potentielle operationelle behov meget hurtigere end hidtil. Udvalget opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at oprette EFR-knudepunkter, som fokuserer på at fremme de innovationer, der er nødvendige på lokalt og regionalt plan set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, og som arbejder på at udvikle økosystemer for den akademiske verden, erhvervslivet, samfundet og de enkelte borgere;

8.

illustrerer via sin politik- og kommunikationskampagne inden for rammerne af initiativet »den europæiske grønne pagt på lokalt niveau«, hvordan byer og regioner kan fremme en retfærdig og bæredygtig omstilling under anvendelse af lokal, regional, national og EU-baseret offentlig og privat finansiering sammen med andre støtteinitiativer. Udvalget er fast besluttet på at samarbejde og nå frem til banebrydende løsninger sammen med Kommissionen, EU-missionerne, Det Europæiske Innovationsråd, netværket af regionale EFR-knudepunkter og andre initiativer fra relevante interessenter;

9.

gør opmærksom på, at ca. 40 % af byerne i EU med over 150 000 indbyggere har vedtaget klimatilpasningsplaner (1). Udvalget opfordrer alle byer til at deltage og regelmæssigt ajourføre viden og bedste praksis inden for forskning, udvikling og innovation (FUI). Udvalget opfordrer byer og regioner til at gå sammen med det lokale og det internationale erhvervsliv og oprette partnerskaber for at tilpasse sig og modvirke klimaændringer og opfordrer Kommissionen til at videreformidle positive resultater;

10.

støtter udtrykkeligt strategiens tilgang til at opnå modstandsdygtighed på en retfærdig og afbalanceret måde. Klimaændringerne bliver stadig mere problematiske, især for mennesker, der lever i sårbare situationer, de ældre, syge og lavindkomstgrupperne. Strategien skal være særlig opmærksom på disse grupper;

11.

understreger sin parathed og villighed til sammen med byer og regioner at skabe et Europa-dækkende tilpasningssystem og en velfungerende struktur for flerniveauforvaltning med klare ansvarsområder. Målet er at muliggøre tiltag og skabe effektive regionale og lokale tilpasnings- og modvirkningsmekanismer baseret på et fælles samarbejde mellem den offentlige, private og tredje sektor og forbedre viden, kapaciteter og udnyttelsen af finansielle ressourcer.

Tilpasningsstrategien inden for rammerne af den europæiske grønne pagt

12.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at Kommissionen senest et år efter denne forordnings ikrafttræden bør vedtage retningslinjer med fælles principper og praksis for identifikation, klassificering og forsvarlig forvaltning af fysiske og materielle klimarisici i forbindelse med planlægning, udvikling, gennemførelse og overvågning af planer, programmer og projekter;

13.

mener, at der bør skabes synergier mellem retningslinjerne for tilpasningen og direktiverne om miljøvurdering;

14.

bemærker, at lokale og regionale myndigheder har ansvaret for over 70 % af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer og for op til 90 % af klimatilpasningstiltagene, af hvilken grund ingen tilpasningspolitik vil lykkes, medmindre den tager højde for regionernes og byernes behov, synspunkter og ekspertise;

15.

opfordrer til et stærkt engagement fra byers og regioners side i forbindelse med udarbejdelsen af deres klimakøreplaner og handlingsplaner på lokalt niveau inden for rammerne af den grønne pagt som det bærende element i indsatsen mod klimaændringer — og med henblik på at hindre det ikketilpasningsmulige og tilpasse sig til det ikkeforebyggelige;

16.

opfordrer til, at man styrker det regionale samarbejde mellem parterne om klimatilpasningsplaner og -foranstaltninger på stedet. Det er på det lokale og regionale niveau, at foranstaltninger skal gennemføres i samspil med borgere og virksomheder;

17.

anerkender, at EU's regioner i den yderste periferi står over for alvorlige tilpasningsudfordringer som følge af deres særlige sårbarhed, som gør dem særligt udsatte for virkningerne af klimaændringerne, og bifalder alle bestræbelser på at afbøde disse virkninger, såsom udveksling af bedste praksis og globale og regionale tilpasningsløsninger, som Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme og støtte;

18.

fremhæver vigtigheden af fælles udvikling af passende tilpasningsmetoder og -instrumenter til understøttelse af medskabelsen af samfundsmæssige innovationer, af det grænseoverskridende samarbejde, af udvekslingen af erfaringer og af modvirkningskapaciteten. I den forbindelse kan foranstaltninger under det specifikke mål nr. 2 i Interreg 2021-2027 yde et vigtigt bidrag;

19.

understreger, at der er et voksende solidt dokumentationsgrundlag, der viser, at kvinder er uforholdsmæssigt mere sårbare over for klimaændringer i nogle medlemsstater på grund af rodfæstede sociale normer og socialøkonomiske strukturer, der afskærer dem fra adgang til ressourcer, beslutningstagning, information, uddannelse, beskæftigelse osv. Udvalget mener derfor, at EU-politikkerne, herunder den europæiske grønne pagt, for at overvinde disse hindringer og udnytte det fulde potentiale ved kvinders og pigers færdigheder, viden og kvalifikationer er afgørende for at sikre en effektiv og bæredygtige tilpasning til klimaændringerne og nedbringe katastroferisici;

20.

understreger vigtigheden af hurtig adgang til ekspertrådgivning vedrørende udnyttelsen af EU's videngrundlag og finansieringsinstrumenter;

21.

understreger behovet for en naturbaseret tilpasning af skovene og skovbruget til klimaændringerne. Skove og skovejere spiller en yderst vigtig rolle for klimaindsatsen, samtidig med at de selv i særlig grad berøres af klimaændringerne. Udvalget forventer, at der i EU's bebudede skovstrategi tages hensyn til særlige skovkarakteristika i forskellige dele af Europa, og at der vil være en stærk sammenhæng mellem denne strategi, EU-strategien for tilpasning til klimaændringer og EU's biodiversitetsstrategi. Udvalget forventer ligeledes, at EU træffer støtteforanstaltninger for seminaturlige skove i forbindelse med deres tilpasning til klimaændringer og styrkelse som CO2-reservoirer;

22.

opfordrer til en hurtig og ambitiøs gennemførelse af strategiens bebudede foranstaltninger til fremme af naturbaserede tilpasningsløsninger, herunder nye og innovative finansieringsmodeller og -produkter. Dette vedrører navnlig beskyttelse og genopretning af vådområder og tørvemoser og indsatsen for grønnere byer. Sådanne løsninger bidrager både til at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, til en sund levevis og til at opfylde andre mål i den grønne pagt;

23.

mener, at omfattende offentlig-private investeringer i udvikling og gennemførelse af nye innovative løsninger har afgørende betydning. Et eksempel er rapporten »Net Zero by 2050: A Roadmap for the Global Energy Sector« offentliggjort af Det Internationale Energiagentur (IEA) i maj 2021, som med udgangspunkt i mere end 400 foreløbige mål dokumenterer, hvordan der kan opnås kulstofneutralitet i 2050. Det er vigtigt, at disse investeringer også øger den økonomiske vækst og forebygger for tidlige dødsfald;

24.

fremhæver den samordnede indsats med det fælles forskningscenter (JRC) og andre af Kommissionens generaldirektorater for at udvikle konceptet »lokale videnskabelige platforme vedrørende klimaændringer« (eksisterende »lokale IPCC'er«) med henblik på at fremme samarbejdet med videnskabsfolk og støtte lokalt valgte embedsmænds beslutningstagning.

CO2-håndaftryk — en ny tilgang til beregning af klimapåvirkninger

25.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens hensigt om at koordinere de forskellige politikområder med henblik på at udnytte synergieffekterne;

26.

går ind for at reducere CO2-fodaftrykket ved at minimere den negative indvirkning fra produkter, produceret affald, tjenester og organisationer og opfordrer til, at der fokuseres på CO2-håndaftrykket ved at illustrere den positive effekt, som klimavenlige varer og tjenester, der leveres på grundlag af FN's mål for bæredygtig udvikling, har for bæredygtigheden;

27.

bifalder planen om at koble klimatilpasning sammen med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, byggevareforordningen og direktivet om miljøvenligt design;

28.

opfordrer europæisk industri til at igangsætte og investere i udvikling af CO2-håndaftryksrelaterede erhvervsaktiviteter såsom forbedring af energieffektiviteten, reduktion af materialeforbruget, indførelse af klimavenlige råstoffer, reduktion af affaldsmængden, forlængelse af produkters levetid og forbedring af produkters anvendelighed;

29.

opfordrer indtrængende den offentlige sektor til på mange måder at udnytte sin rolle og sine ressourcer til at hjælpe virksomhederne med at fremme processen for tilvejebringelse af nye CO2-neutrale håndaftryksløsninger, herunder omstilling af offentlige udbud for at fremskynde efterspørgslen efter og udviklingen af bæredygtige nye varer og tjenester, åbne data for at analysere problemer og udvikle klimavenlige løsninger, crowdsourcing for at skabe innovation og opstartsplatforme og netværkssamarbejde for at udvikle og sprede nye koncepter og løsninger med henblik på at øge bæredygtigheden.

CO2-prissætning — en integreret del af den grønne omstilling

30.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at både den offentlige og den private sektor bør se nærmere på behovene i forbindelse med deres indkøb for at undgå spild og derefter opfylde de faktiske behov med bæredygtige produkter og tjenesteydelser;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge særlig vægt på at sikre et effektivt CO2-prissætningssystem, da det udgør et af de mest effektive tiltag til bekæmpelse af klimaændringer. For at tiltrække de nødvendige investeringer bør prisen på CO2 være forudsigelig og ligge på et passende niveau og tage hensyn til de reelle omkostninger ved skader forårsaget af CO2-emissioner for at anspore energivirksomheder og andre økonomiske aktører til at investere i klimavenlige løsninger;

32.

understreger at CO2-prissætningssystemet formentlig vil omfatte en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at skabe lige og gennemsigtige konkurrencevilkår på internationalt plan for at undgå gratister;

33.

foreslår, at der indføres solide markedsbaserede incitamenter for at tiltrække udviklingen af nye kulstofdræn og bæredygtige materialesubstitutioner fra et kraftigt til et svagt CO2-fodaftryk. FUI bør støttes, for at der kan udvikles nye teknologier til reduktion af CO2-emissioner og nye metoder til måling af CO2;

34.

opfordrer til en kombination af passende markedsmekanismer, afgifter, finansieringsforanstaltninger, lovbestemmelser og frivillige tiltag fra den offentlige sektors side for at tiltrække klimaændringsrelaterede investeringer til ikke-ETS-sektoren med det sigte at opnå en omkostningseffektiv reduktion af emissionerne;

35.

opfordrer til yderligere forbedringer i emissionshandelssystemet (ETS), specielt inden for opvarmning, køling, arealanvendelse samt transport og skovbrug (LULUCF). Når der træffes de systemiske skridt for at udvikle ETS, bør de nationale energi- og klimaafgifter integreres i det globale ETS-system;

36.

er overbevist om, at en fremskyndelse af effektive foranstaltninger til gradvist at fjerne direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer — f.eks. de eksisterende afgiftsfritagelser for flybrændstof — er nødvendige for hurtigst muligt at sikre vedvarende energi lige konkurrencevilkår. Foranstaltningerne vil også anspore til en adfærdsændring og skabe de nødvendige ressourcer til støtte for en retfærdig omstilling;

37.

opfordrer EU til at vise stærkt globalt lederskab og udvikle de nødvendige CO2-prisfastsættelses- og -budgetteringssystemer senest i 2030 og forhandle sig frem til lignende elementer med sine globale handelspartnere.

Finansiering af håndteringen af klimaændringer

38.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig behovene for enorme startinvesteringer, herunder energirelaterede investeringer, som ifølge Kommissionen alene skønnes at beløbe sig til yderligere 350 mia. EUR årligt i perioden 2021-2030 i forhold til det foregående årti (2). Udvalget understreger den afgørende betydning af partnerskaber, hvor offentlige midler fortrinsvis bør tjene til at øge tempoet;

39.

opfordrer til, at byer og regioner får hjælp til at finde frem til den rette kombination af offentlige og private midler til tilpasningstiltag fra internationale, europæiske, nationale og lokale kilder. Udvalget opfordrer til, at bureaukratiet mindskes, og at adgangen til EU-finansiering forenkles;

40.

opfordrer EU og andre aktører til at udvikle metoder til måling af den potentielle indvirkning af klimarelaterede risici på de offentlige finanser, til at udvikle værktøjer og modeller til testning af klimarelaterede belastninger og til at tage højde for klimaændringer i rapporter og i finanspolitiske sammenhænge;

41.

fremhæver det akutte behov for at ajourføre det nationale energimiks gennem anvendelse af nye avancerede teknologier, som bedst vil tjene opfyldelsen af målene for EU's dekarboniseringsstrategi og fuldt ud inddrage og drage nytte af bidragene fra producent-forbrugere, lokale energifællesskaber og nye teknologier. Udvalget understreger vigtigheden af et pålideligt lav- og mellemspændingselnet samt behovet for at øge andelen af vedvarende energi i grundbelastningen, navnlig gennem udbygning af lagrings- og forvaltningsteknologierne samt energinettene, for at forbinde nye mindre producenter bedre til lav- og mellemspændingsnettene. Udvalget opfordrer Kommissionen til at sikre, at projekter vedrørende intelligente net er bedre repræsenteret på listen over projekter af fælles interesse inden for den nye foreslåede TEN-E-ramme;

42.

påpeger, at udjævningen af klimabeskyttelseskløften kræver en styrket dialog mellem de politiske beslutningstagere og deres interessenter, især erhvervslivet og investorer, herunder forsikringsselskaber og pensionsfonde;

43.

bifalder det nye tilsagn fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) om at øge andelen af finansiering til klimaindsatsen frem mod 2025 og udarbejdelsen af en klimabankkøreplan (3). Udvalget bifalder EIB's indførelse af et klimarisikovurderingssystem til systematisk vurdering af de fysiske klimarisici.

Det europæiske klima- og sundhedsobservatorium — integrering af sundheden i klimamålene

44.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder oprettelsen af et europæisk klima- og sundhedsobservatorium under Climate-ADAPT. Observatoriet kan tjene til at samle og forbinde data, værktøjer og ekspertise med henblik på at kommunikere, overvåge, analysere og forebygge klimaændringers indvirkninger på menneskers sundhed ud fra en One Health-tilgang. Udvalget mener dog, at anvendelsesområdet bør udvides til at omfatte virkningerne af urbanisering og aldring;

45.

understreger behovet for at forsætte med at indsamle eksempler på god praksis, der er afprøvet i felten, og gøre dem offentligt tilgængelige og let søgbare i et datalager oprettet af Climate-ADAPT-portalen og/eller kataloget over benchmarks på borgmesterpagtens websted. Udvalget understreger at videnoverførsel også skal lettes gennem et samarbejde mellem byer, og at der er behov for, at passende peer-to-peer- og mentoraktiviteter kortlægges, fremmes og finansieres.

Digitalisering, data og rum

46.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver vigtigheden af innovative digitale teknologier, 5G-teknologi, tingenes internet, kunstig intelligens og dataanalyse, der forbedrer byernes og regionernes digitale og grønne omstilling. Derudover er en tilstrækkelig forsyning af fibernet særlig vigtig for landdistrikterne;

47.

understreger, at al klimaindsats, herunder klimatilpasning, for at være vellykket skal være forankret i den bedste tilgængelige viden og innovation og er helt afhængig af, at borgerne medvirker;

48.

fremhæver vigtigheden af at anvende præventive systematiske og omfattende informationssystemer såsom Galileo og Copernicus under lokalsamfundsbaserede fare- og risikovurderinger baseret på regionale og lokale dataudvindingsløsninger og brugen af satellitter og sensorer med GIS-understøttede værktøjer til kortlægning af sårbarheder i tilknytning til forskellige klimarelaterede risici. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at benytte Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S);

49.

forventer med hensyn til udslippene af metan og andre klimaskadelige gasser, at den viden, der indsamles via satellit-baserede overvågningssystemer som Galileo og Copernicus vil blive anvendt til at fjerne lækager så hurtigt som muligt ved hjælp af nationale, europæiske og internationale foranstaltninger;

50.

opfordrer til en regional banebrydende klimatilpasningspolitik og er enig med missionsudvalget for klimatilpasning i, at der er behov for avancerede klimadatatjenester, som ydes af Copernicus, Climate-ADAPT, Disaster Risks Management Knowledge Centre og andre værktøjer og kilder såsom jordobservationssatellitter og in situ-sensorer (herunder jordstationer og luftbårne og søbårne sensorer);

51.

fremhæver behovet for at investere yderligere i rumteknologi for at tilvejebringe relevant information om klimarisici og relaterede tilpasningsforanstaltninger og for at samarbejde med Kommissionen, JRC og EEA med det sigte at bringe disse tættere på de lokale og regionale myndigheder.

Horisont Europa-missioner

52.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til en hurtigere tilpasning og gennemførelse af den planlagte Horisont Europa-mission »Tilpasning til klimaændringer« og andre tilpasningsrelevante missioner, herunder missioner vedrørende jordbundssundhed og klimaneutrale byer og have, når de er godkendt;

53.

understreger den helt afgørende betydning af de to klimafokuserede missioner, »et klimaresistent Europa« og »100 klimaneutrale byer i 2030«, og opfordrer byer og regioner, der repræsenterer hele spektret af geografisk, social og økonomisk mangfoldighed i Europas områder, til at samarbejde for at nå EU's mål om klimaneutralitet;

54.

foreslår, at EU's Fælles Forskningscenter (JRC) udvikler og tilrettelægger forsknings- og læringsaktiviteter i samarbejde med RU med det formål at støtte EU-missionsaktiviteter inden for rammerne af initiativet »Science Meets Regions«. Dette ville øge missionernes gennemslagskraft, og de opnåede resultater ville hurtigt kunne videreformidles med henblik på anvendelse i hele Europa;

55.

understreger, at det er parat til at gennemføre EU-missionerne sammen med GD RTD i overensstemmelse med den fælles handlingsplan, der er undertegnet af kommissær Mariya Gabriel. Udvalget understreger, at EU-missionerne har brug for et effektivt system for flerniveauforvaltning, regionale stedbaserede innovationsøkosystemer og strategier for intelligent specialisering for at nå deres mål;

56.

bidrager til EU-missionerne gennem et aktivt engagement på lokalt plan og yder støtte til oprettelsen af EFR-knudepunkter ved aktivt at bidrage til eksperimenter, hurtig prototyping, testning, demonstration og opskalering af missionernes forsknings- og innovationsresultater;

57.

understreger betydningen af at integrere Horisont Europa, fælles foregangs- og gennemførelsesinstrumenter, innovationsinitiativer for offentlig-private partnerskaber på lokalt plan og finansieringsinstrumenter til flerniveaustyring i regionale strategier for intelligent specialisering;

58.

understreger den afgørende betydning af partnerskabskontrakter mellem EU og de byer og regioner, der spiller en foregangsrolle inden for rammerne af intelligente by- og klimatilpasningsmissioner, med henblik på at opnå indflydelse, de mest ambitiøse klimamål og omfattende resultater på europæisk niveau;

59.

foreslår følgende tretrinstilgang til klimarelaterede missioner: 1) en åben interaktiv proces for på forskellige måder at inddrage regionerne og byerne i missionen, 2) tilmelding af det fornødne antal frontløbersamfund til testning af de innovative missionsløsninger i virkelige situationer og 3) indgåelse af aftaler vedrørende demonstrationssamfundenes bidrag til en storstilet udrulning af innovative løsninger og til opskalering af de bedste løsninger med henblik på en europadækkende anvendelse;

60.

foreslår et samarbejde mellem klimatilpasningsmissionen og borgmesterpagten for at inddrage så mange byer og regioner som muligt med det formål at udvikle en god indsigt i, sikre beredskabet mod og håndtere klimarisici. RU's ambassadører for borgmesterpagten kan udfylde en aktiv rolle i denne proces;

61.

bakker kraftigt op om etableringen af en politisk støttefacilitet, som skal yde direkte teknisk bistand for at hjælpe med at udvikle og gennemføre tilpasningsstrategierne og planerne. Udvalget mener, at dette instrument bør omfatte en tilpasningshelpdesk, hands-on-workshopper og andre instrumenter, der oprettes i synergi med borgmesterpagten, og er parat til at bidrage til udformningen og gennemførelsen af denne facilitet.

Vigtige partnerskaber og COP26

62.

Det Europæiske Regionsudvalg peger på UNFCCC's COP26 som en afgørende milepæl til sikring af EU's førende position i den globale klimaindsats og understreger, at regionernes og byernes igangværende aktiviteter og deres engagement bør indtage en fremtrædende og synlig plads på COP26;

63.

opfordrer UNFCCC til at styrke synligheden og anerkendelsen af de regionale myndigheder i det globale klimadiplomati og de globale klimaaktiviteter, gennem internationale lokalfællesskaber og netværksorganisationer såsom ICLEI, Under2Coalition, Regions4, Climate Alliance og UCLG (forsamlingen af byer og lokale myndigheder);

64.

anbefaler, at byernes og regionernes rolle på klimatilpasningsplatformen (Climate-ADAPT) (4) styrkes, og er interesseret i at uddybe samarbejdet specielt med Det Europæiske Miljøagentur, EIT's Climate KIC og Det Fælles Forskningscenter. Udvalget anbefaler, at disse regelmæssigt orienterer om videnskabsbaserede data og projekter vedrørende klimaændringer, effekten af disse og sårbarheden i de vigtigste biogeografiske områder i Europa;

65.

opfordrer Kommissionen til stærkt at anbefale medlemsstaterne, at de inddrager de regionale myndigheder i udarbejdelsen af tilpasningsstrategierne, i fremme af udviklingen af regionale og lokale strategier og i en regional opdeling af de nationale strategier. Udvalget er villigt til at arrangere energi- og klimadialoger på flere niveauer med henblik herpå.

---

(1)  Rapport om gennemførelsen af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, COM(2018) 738 final.

(2)  Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, COM(2020) 562 final.

(3)  https://www.eib.org/en/about/partners/cso/consultations/item/cb-roadmap-stakeholder-engagement.htm

(4)  https://climate-adapt.eea.europa.eu/