Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »næste generation af handel og bæredygtig udvikling — Revision af 15 punktshandlingsplanen«

(initiativudtalelse)

(2022/C 105/07)

Ordfører:

Tanja BUZEK

Plenarforsamlingens beslutning	25.3.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	28.9.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.10.2021
Plenarforsamling nr.	564
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	236/2/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Handel har brug for de rette politiske rammer for at være en drivkraft for vækst, jobskabelse og bæredygtig udvikling og for at støtte en bæredygtig økonomisk genopretning efter covid-19-krisen, der giver virksomheder mulighed for at genetablere og omorganisere deres afbrudte værdikæder. 2021 er et vendepunkt med hensyn til at gentænkte EU's handelsforvaltning, og EØSU støtter den åbne, bæredygtige og offensive nye vej.

1.2.

Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling er et udtryk for EU's engagement i en »værdibaseret handelsdagsorden«, der på samme tid fremmer økonomisk, social og miljømæssig udvikling. Bekæmpelse af manglende overholdelse og forbedret gennemførelse af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling er afgørende for at opnå høje standarder for arbejdsvilkår og bæredygtighed ved hjælp af handelsværktøjer. EU bør fastsætte ambitiøse benchmarks på såvel bilateralt som globalt plan med ligesindede handelspartner, der er klar til at gå forrest.

1.3.

EØSU glæder sig over den tidlige revision af 15-punktshandlingsplanen og forventer, at den vil bekæmpe dens begrænsede og »silobaserede« ramme, der blev fastsat i 2018. Kapitler om handel og bæredygtig udvikling, der ikke fuldt ud lever op til deres retligt bindende forpligtelser, giver EØSU anledning til at foreslå en ambitiøs revision, som omfatter en ny sanktionsbaseret håndhævelsesmetode med en stærkere overvågningsmekanisme i civilsamfundet, der anvender innovative instrumenter og fremmer løftestangseffekten for handel og bæredygtig udvikling. Den næste generation af handel og bæredygtig udvikling skal være en integreret del af EU's handelsstrategi, der gælder i samme grad for både nuværende og fremtidige forhandlingsmandater.

1.4.

En ny start begynder med en nedbrydning af silotænkningen. En vellykket gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling kræver et levende, struktureret og mere samarbejdende samspil mellem aktørerne. Udveksling mellem institutioner og internationale organer og vigtigst af alt mellem dem og de interne rådgivende grupper og mellem de interne rådgivende grupper indbyrdes. Som det anerkendte organ på internationalt plan bør Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) deltage i overvågningen af gennemførelsen af ILO-konventioner i frihandelsaftaler.

1.5.

Store problemer opstår ofte helt i starten. EØSU understreger, at det er vigtigt at sikre forudgående forpligtelser til at ratificere centrale internationale konventioner eller bindende køreplaner, som kan håndhæves, i selve kapitlet om handel og bæredygtig udvikling med klare tidsfrister for ratificeringen af dem. Den første sag om håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling nogensinde har bekræftet, at den vage terminologi var utilstrækkelig.

1.6.

Alle tre dimensioner af handel og bæredygtig udvikling hænger sammen og skal ikke tackles i siloer. EØSU bifalder virksomhedernes aktive rolle i bestræbelserne på at sikre bæredygtig handel og mener, at de har en positiv rolle med hensyn til at fremme mulighederne for en klimaindsats, f.eks. for ren teknologiindustri med særlig fokus på SMV'er. Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal udvikle tættere forbindelser til ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik (MNE-erklæringen) og fremme ratificeringen af dens konventioner og til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, især i hele forsyningskæden.

1.7.

En effektiv ændring på stedet kræver, at man går videre end de klassiske kapitler om handel og bæredygtig udvikling og overvejer yderligere politikinstrumenters store løftestangseffekt. EØSU opfordrer til, at tildelingen i forbindelse med offentlige indkøb forbeholdes virksomheder fra lande, der overholder ILO's grundlæggende standarder og Parisaftalen. Udvalget opfordrer endvidere til en ambitiøs EU-lovgivning om obligatorisk due diligence som en anden vigtig ledsageforanstaltning. Udenlandske investorer skal forpligtes til at udvise due diligence, før de kan drage fordel af en international investeringsaftale. Foranstaltningerne bør suppleres med bekæmpelse af hvidvaskning af penge, skattekriminalitet og skatteunddragelse og kampen mod korruption for at opnå en bæredygtig handel.

1.8.

Bæredygtig udvikling skal afspejle og være en drivkraft for udvikling, idet miljø- og arbejdsstandarderne skal ligge lige højt på sin dagsorden. Den grønne pagt, initiativer om cirkulær økonomi og CO2-grænsetilpasningsmekanismen supplerer relevante emner inden for rammerne af handel og bæredygtig udvikling, ligesom biodiversiteten allerede har gjort det. Med henblik på at fastsætte konkrete forpligtelser skal miljøforpligtelserne ændres til internationale standarder.

1.9.

Der er ingen magisk løsning med hensyn til håndhævelse, men det starter med øgede muligheder for håndhævelse. EØSU har længe opfordret til, at der oprettes en ny ekspertpanelmekanisme med mulighed for økonomiske eller andre sanktioner og retsmidler, og de interne rådgivende grupper skal spille en aktiv rolle i aktiveringen af den. Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige kan fungere som en skabelon, idet den vægter lige konkurrencevilkår og bæredygtighed højst til fordel for både virksomheder og arbejdstagere.

1.10.

EU's handelspartnere udviser ny og utraditionel tænkning med hensyn til nye handelsinstrumenter. Idet der anvendes en innovativ tilgang til bilæggelsen af arbejdsmarkedstvister, bør EU se nærmere på ophævelse af præferenceordninger for virksomheder, der overtræder aftalte internationale standarder. Med henblik på en progressiv økonomisk forbindelse støtter EØSU en trinvis toldnedsættelse for partnerlandenes gennemførelse af forpligtelserne i forbindelse med handel og bæredygtig udvikling, med mulighed for tilbagetrækning i tilfælde af overtrædelser.

1.11.

Uden civilsamfundet er der ingen bæredygtighed. Oprettelsen af de interne rådgivende grupper var ikke et mål i sig selv. For at de skal blive taget alvorligt har de brug for oplysninger, ressourcer og adgang til at rådgive parterne om gennemførelse og håndhævelse samt en stærkere institutionaliseret ramme. Ud over de interne rådgivende grupper opfordrer EØSU til, at ekspertgruppen om frihandelsaftaler genoprettes.

1.12.

EØSU er en af de stærkeste fortalere for de interne rådgivende grupper og vil fortsætte med at støtte deres arbejde. Debatterne om en styrkelse af de interne rådgivende grupper er blevet intensiveret for nylig, og EØSU tilskynder Kommissionen og andre interessenter (1) til at arbejde sammen med de interne rådgivende grupper om at forbedre deres sammensætning, tilrettelæggelsen af deres arbejde, deres anvendelsesområde og rolle i håndhævelsesmekanismer og deres institutionelle kanaler som defineret mere detaljeret i kapitel 5 i denne udtalelse.

2.   Indledning

2.1.

En aktiv handelspolitik skal være en effektiv drivkraft for en bæredygtig udvikling og er til gavn for virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og mennesker i almindelighed, forudsat at den skaber nye markedsmuligheder, anstændigt arbejde og lige konkurrencevilkår. Den medfører også en række iboende risici, som kun kan afbødes effektivt af en inklusiv handelspolitik, hvor civilsamfundet, interessenterne og den brede offentlighed kan give udtryk for deres bekymringer.

2.2.

EØSU har længe opfordret til, at bæredygtighed skulle være en af drivkræfterne i handelspolitikken på grund af den vigtige rolle, handel skal spille i at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Dette års nye EU-handelsstrategi danner rammen for de kommende år. EØSU fremsætter anbefalinger om handelsaspekterne i en særskilt udtalelse (2), samtidig med at udvalget glæder sig over, at der fokuseres på bæredygtighed, og opfordrer til en ambitiøs styrkelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og effektive muligheder for håndhævelse af dem.

2.3.

Med udgangspunkt i EØSU's tidligere arbejde indeholder denne udtalelse en vurdering af den nuværende tilgang fra civilsamfundets side som grundlag for revisionen. Den trækker på en innovativ indstilling om, at handel skal levere resultater med hensyn til EU's værdier for bæredygtig udvikling: kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling til fremtidige generationer.

3.   Handel og bæredygtig udvikling: en værdibaseret EU-handelsdagsorden

3.1.

Ved systematisk at integrere kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i sine frihandelsaftaler fremhæver EU sit engagement i en »værdibaseret handelsdagsorden«, der på samme tid fremmer økonomisk, social og miljømæssig udvikling. Bekæmpelse af manglende overholdelse og forbedret gennemførelse af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling er afgørende for at opnå høje standarder for arbejdsvilkår og bæredygtighed ved hjælp af handelsværktøjer.

3.2.

Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling blev indført på et begyndelsesstadium i frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea fra 2011 og har konsekvent udviklet sig i alle EU's efterfølgende frihandelsaftaler. De har en rent høringsbaseret tvistbilæggelsesmekanisme og interne rådgivende grupper for en institutionaliseret civilsamfundsovervågning. De indeholder forpligtelser til at overholde multilaterale arbejds- og miljøaftaler og forhindre parterne i at lempe eller sænke arbejdstager- og miljøbeskyttelsesniveauet for at tiltrække handel og investeringer. Som et bilateralt forum for dialog og samarbejde kan de også fungere som en platform for fremme af den multilaterale dagsorden for bæredygtig handel.

3.3.

Selv om EU har taget skridt til at gøre bæredygtighed til kernen i sine handelsambitioner, lever de nuværende forhandlinger ikke op til dette. Revisionen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal via utraditionel tænkning, der puster liv i og styrker dem, væk fra sin tidligere status som et uofficielt dokument, og bør også som en integreret del af EU's handelsstrategi anvendes på de aftaler, der forhandles lige nu, og medtages i reviderede forhandlingsmandater.

4.   15-punktshandlingsplan — en evaluering

4.1.

Europa-Parlamentet, EØSU og en stor gruppe af aktører, der er engageret i en voksende offentlig debat om effektiviteten af EU's tilgang til handel og bæredygtig udvikling, blev afbrudt i starten af 2018 med Kommissionens lancering af en 15-punktshandlingsplan. Den fastsatte, grupperet under fire hovedoverskrifter, den begrænsede og »silobaserede« ramme for udviklingen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i de seneste år, der evalueres nedenfor på baggrund af dens gennemførelse og mangler.

Samarbejde

4.2.

Partnerskab med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet: Kommissionens ekspertgruppe om handel og bæredygtig udvikling har styrket relationen til medlemsstaterne, men selve dens struktur fører til tab af vigtig ekspertise og information i processen. Dets arbejde fortjener bedre formidling af resultater og anbefalinger og kræver stærkere og regelmæssige forbindelser med de interne rådgivende grupper og EØSU. GD for Handels engagement skal udvides til at omfatte førende afdelinger inden for handel og bæredygtig udvikling i medlemsstaterne eventuelt ved at inddrage andre relevante generaldirektorater (GD) som EMPL og CLIMA i deres egne netværk og i arbejdet med internationale organisationer som en del af denne informations- og feedbackstrøm. Orientering af Europa-Parlamentet om spørgsmål relateret til handel og bæredygtig udvikling bør omfatte interne rådgivende grupper på lige fod og må ikke finde sted for lukkede døre. Europa-Parlamentet skal spille en rolle i relation til overvågning og gennemførelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og være fuldt ud informeret om aktiviteter og involveret i beslutninger truffet af underudvalget om handel og bæredygtig udvikling og andre relevante fælles styringsorganer. Dette er af særlig betydning i relation til mekanismen for lige vilkår i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige.

4.3.

Samarbejde med internationale organisationer: EØSU taler for en mere proaktiv og systemisk tilgang og opfordrer til at inddrage internationale organer som f.eks. ILO allerede under forhandlingen og i hele gennemførelsen af frihandelsaftalerne, herunder på alle trin af køreplanerne. Som det bekræftes af tilfældet med ratificering af aftalen med Vietnam, kan ILO spille en afgørende rolle i før- gennemførelsesfasen og i den tidlige gennemførelsesfase. Kravet om et stærkere samarbejde mellem Kommissionen, ILO og EØSU er afgørende for udformningen af ILO's projekter om teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprojekter i partnerlande. Foranstaltningerne skal ledsages af en stærkere integration af ILO's tjenester i de interne rådgivende gruppers overvågningsfunktion, og de årlige møder på højt plan i GD EMPL kunne åbnes for EØSU og muligvis også de interne rådgivende gruppers formandskaber. Tilgangen til multilaterale miljøaftaler (MEA) synes at være underudnyttet og kunne udvides til andre relevante internationale organisationer som OECD og, i lyset af den voksende betydning af finansieringen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, til Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.

Muligheder for civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, for at spille en rolle i gennemførelsen

4.4.

Understøttelse af civilsamfundets, herunder arbejdsmarkedsparternes, overvågningsrolle: EØSU bifalder EU's partnerskabsinstrumentprojekt, der finansierer nogle af medlemmerne af de interne rådgivende gruppers deltagelse i møder, og som bevarer de interne rådgivende gruppers politiske uafhængighed. Udvalget opfordrer Kommissionen til at forny finansieringen og samarbejde med de interne rådgivende grupper om udformningen heraf. Udvalget anbefaler større fleksibilitet i den fremtidige logistiske og tekniske støtte. Brugen af videokonferencer kan supplere, men ikke erstatte, fysiske møder. Den fremtidige finansiering bør omfatte årlige møder, hvor alle interne rådgivende gruppers medlemmer mødes for at drøfte tværgående spørgsmål om handel og bæredygtig udvikling. Ud over at stille finansielle ressourcer til rådighed er det nødvendigt at tage de strukturelle og organisatoriske udfordringer op for fuldt ud at styrke de interne rådgivende grupper som fastsat i kapitel 5.

4.5.

Udvidelse af civilsamfundets, herunder arbejdsmarkedets parters, ansvarsområde til at omfatte hele frihandelsaftalen: EØSU har længe kraftigt anbefalet, at de interne rådgivende grupper bør rådgive om alle aspekter af EU's handelsaftaler, samtidig med at der fortsat lægges særlig vægt på gennemførelsen af kapitlerne vedrørende handel og bæredygtig udvikling og handelens indvirkning på bæredygtig udvikling i bredere forstand. Dette nye ansvarsområde vil i første omgang blive afprøvet i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige. EØSU foreslår, at de interne rådgivende gruppers ansvarsområde udvides i alle eksisterende frihandelsaftaler ved hjælp af reviderede aftaletekster eller via en harmoniseret praksis under de interne rådgivende gruppers forretningsorden.

4.6.

En indsats for ansvarlig forretningsskik: EØSU bifalder virksomhedernes aktive rolle i bestræbelserne på at sikre bæredygtig handel og Kommissionens tilsagn om at fremme ansvarlig forretningsskik. Udvalget beklager imidlertid, at hverken EØSU eller relevante interne rådgivende grupper har været involveret i tilsynet med projekterne med OECD og ILO. Kommissionen bør udvikle indikatorer til vurdering af konkrete projektresultater ud over bevidstgørelse og indføre en mere målrettet og dybtgående gennemgang i hele forsyningskæden.

Levering af resultater

4.7.

Landeprioriteringer: EØSU er enig i en strategisk og mere fokuseret tilgang, men partnerlandene er meget forskellige, selv inden for rammerne af en regional aftale, f.eks. aftalen mellem EU og Mellemamerika. Ved fastlæggelse af prioriteringer og evaluering skal der proaktivt og på forskellige tidspunkter i processen gennemføres høringer af civilsamfundet, navnlig de interne rådgivende grupper. Geografiske enheder i GD for Handel og EU's delegationer bør i højere grad interagere med de interne rådgivende grupper med henblik på få input og give systematisk feedback. Det kræver en regelmæssig vurdering af Kommissionens fremskridt eller tilbagegang med hensyn til disse prioriteter.

4.8.

Effektiv håndhævelse: Der kan indhøstes vigtige erfaringer af den koreanske sag om arbejdsmarkedstvister. For det første skal Kommissionen være mere proaktiv og hurtig med hensyn til at aktivere tvistbilæggelsesprocedurer for handel og bæredygtig udvikling og give interne rådgivende grupper en aktiv rolle. For det andet er det vigtigt at inddrage eksperter i international arbejdsret i panelerne og rådføre sig med ILO om dens retspraksis og bindende fortolkning. For det tredje bekræfter panelrapporten behovet for bindende og køreplaner, der indeholder sanktioner, med klare tidsfrister for ratificering af ILO-konventionerne. Den vage terminologi »fortsat og vedholdende indsats« giver parterne for meget spillerum. Selv om Korea ratificerede tre ud af fire manglende ILO-konventioner (ikke C105 om afskaffelse af tvangsarbejde), er det fortsat uklart, hvorvidt de koreanske ændringer af arbejdsmarkedslovgivningen fuldt ud gennemfører bestemmelserne i C29, C87 og C98. Sagen er således fortsat uafklaret, og EØSU styrker sin opfordring til opfølgende foranstaltninger. Der er imidlertid ikke kun problemer med overholdelsen i partnerlandene. EØSU bemærker med bekymring, at der tilsyneladende mangler instrumenter til solid håndhævelse i EU og medlemsstaterne.

4.9.

Tilskyndelse til en hurtig ratificering af centrale internationale aftaler: EØSU støtter ratificeringen af centrale internationale konventioner, før der indgås og underskrives en frihandelsaftale, for at drage fordel af den maksimale forhandlingsmæssige og diplomatiske løftestangseffekt. Det nyeste eksempel med Vietnam viste disse positive effekter, da landet ratificerede ILO C98 og C105. Der er imidlertid ingen fremskridt med hensyn til ratificeringen af C87. EØSU understreger således, at det er vigtigt med forudgående forpligtelser til ratificering af centrale internationale aftaler eller bindende køreplaner, som kan håndhæves, med klare frister for ratificering i selve kapitlet om handel og bæredygtig udvikling.

4.10.

Revision af effektiviteten af gennemførelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling: EØSU er enig i behovet for regelmæssige revisioner og vurderinger af gennemførelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling. Udvalget beklager imidlertid, at de interne rådgivende gruppers arbejde er så lidt synligt, og at deres henstillinger ikke tages i betragtning i disse processer, navnlig i de årlige gennemførelsesrapporter. Fremtidige rapporter bør bedre afspejle de interne rådgivende gruppers arbejdsprogrammer og fælles erklæringer med de interne rådgivende gruppers partnere. EØSU beklager især, at der hidtil ikke er gjort fremskridt med hensyn til at muliggøre en effektiv håndhævelse af de nuværende kapitler om handel og bæredygtig udvikling. Hvad angår den samlede økonomiske og handelsmæssige aftale med Canada (CETA), har EØSU, EU's interne rådgivende grupper og de canadiske interne rådgivende grupper gentagne gange opfordret til, at der gøres store fremskridt med hensyn til den tidlige revision, som parterne havde forpligtet sig til i det fælles fortolkende instrument, som havde til hensigt at muliggøre en mere effektive muligheder for håndhævelse af arbejds- og miljøbestemmelserne. Denne revision bør nøje inddrage begge parters interne rådgivende grupper.

4.11.

Håndbog om gennemførelse: EØSU bifalder idéen om at udvikle håndbøger om gennemførelsen for at hjælpe frihandelspartnerne til bedre at forstå forpligtelserne inden for handel og bæredygtig udvikling og vejlede dem i gennemførelsen heraf. Med hensyn til arbejdsmarkedsspørgsmål skal arbejdsmarkedets parter betragtes som nøglepartnere på stedet. Formelle sammenlignende databaser skal gå langt videre end fremskridt med aftalens ordlyd og fokusere på det faktiske gennemførelsesniveau for bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling.

4.12.

Forøgelse af ressourcerne: EU bør øremærke en del af sin bistand til handel til at støtte interne rådgivende grupper uden for EU's og civilsamfundsorganisationers deltagelse og kapacitetsopbygning i forbindelse med tiltag for bæredygtig handel og bæredygtige investeringer.

4.13.

Klimaindsats: Hvis handel ikke er drivkraften i klimapolitikken, bør den spille en rolle med hensyn til at muliggøre den globale klimadagsorden med en positiv rolle for erhvervslivet med hensyn til at fremme mulighederne for ren teknologiindustri med særlig fokus på SMV'er. At gøre Parisaftalen til et »væsentligt element« i alle fremtidige omfattende handelsaftaler, dvs. at suspendere dem i tilfælde af manglende overholdelse, er et positivt skridt, der bør udvides til at omfatte ILO's grundlæggende og ajourførte konventioner.

4.14.

Handel og arbejde: EØSU bifalder det udvidede anvendelsesområde for arbejdsspørgsmål i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og tilskynder til yderligere ajourføring af forpligtelserne. Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal have tættere forbindelser til ILO's MNE-erklæring og til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. Kommissionen bør fremme ratificeringen af de ILO-konventioner, der er omfattet af MNE-erklæringen. Avanceret EU-lovgivning, navnlig bæredygtig virksomhedsledelse og obligatorisk due diligence, bør skabe en fortsat kontekst for den videre udvikling af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling. For at gøre en forskel i praksis kræver disse forpligtelser imidlertid en mere proaktiv håndhævelse og bedre muligheder for håndhævelse.

Gennemsigtighed og kommunikation

4.15.

Større gennemsigtighed og bedre kommunikation: EØSU tilslutter sig alle institutioner og interessenter og understreger betydningen af gennemsigtighed og kommunikation. Offentliggørelsen af omfattende referater udgør et vigtigt kontaktpunkt for inddragelse af civilsamfundet. Kommissionens civilsamfundsdialogmøder er en vigtig kanal, men de skal forbedres med en mere struktureret opfølgning. Med henblik herpå anbefaler EØSU, at man nedbryder siloer og sikrer, at kommunikationskanalerne gensidigt styrker hinanden — med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og civilsamfundet.

4.16.

Tidsbundet svar på henvendelser om handel og bæredygtig udvikling: EØSU bifalder lanceringen af et klagesystem i 2020 gennem oprettelsen af et enkelt kontaktpunkt og navnlig den særlige enhed under den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler, der udelukkende beskæftiger sig med klager relateret til handel og bæredygtig udvikling. Det er for tidligt at vurdere effektiviteten, men EØSU forventer, at den løbende udformning af denne mekanisme inddrager og følger anbefalingerne fra civilsamfundet.

5.   Den næste generation af handel og bæredygtig udvikling

5.1.

Siden handlingsplanen fra 2018 er der sket meget i den globale handel og i debatten om handel og bæredygtig udvikling. Den grønne pagt er et overordnet politisk mål også på EU's handelsdagsorden. Institutionelle aktører som Europa-Parlamentet og medlemsstaterne opfordrer i stigende grad til ambitiøse reformer på området handel og bæredygtig udvikling. Covid-19-pandemien har afbrudt handelsstrømmene på en hidtil uset måde, hvilket har afsløret store problemer i de globale forsynings- og værdikæder, som ofte er forbundet med manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med handel og bæredygtig udvikling. Den første tvistbilæggelsessag nogensinde vedrørende handel og bæredygtig udvikling satte det nuværende system på sin institutionelle lakmusprøve. Den nye øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler skabte store forventninger om større fokus, ressourcer og nye lovgivningsmæssige værktøjer til en bedre gennemførelse og håndhævelse af forpligtelserne i forbindelse med handel og bæredygtig udvikling. I mellemtiden har nogle af EU's handelspartnere som f.eks. Canada og USA indført stærke håndhævelsesmekanismer for handel og bæredygtig udvikling i deres egne frihandelsaftaler, mens andre som f.eks. New Zealand har fremlagt ambitiøse forslag til EU's handelsforhandlinger, der sikrer, at handel fungerer for alle.

5.2.

Handel og bæredygtig udvikling er ikke blot en debat om værdier, det er et spørgsmål om overlevelse på EU-plan og globalt plan. EØSU slår til lyd for en holistisk tilgang og støtter derfor EU's bestræbelser på at fremme dagsordenen for bæredygtighed på multilateralt plan og opfordrer til strategiske alliancer med vigtige handelspartnere om prioriterede spørgsmål om f.eks. kulstoflækage eller due diligence. Udvalget gentager, at der er behov for EU's lederskab med hensyn til en ambitiøs reform af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og nedbrydning af tabuer, dvs. om sociale aspekter af handel. Som en positiv nytænkning bifaldt EØSU USA's nylige forslag om at løse det globale problem med tvangsarbejde på fiskerfartøjer i de igangværende WTO-forhandlinger om fiskerisubsidier (3).

5.3.

EØSU har hele tiden opfordret til integration af mere effektive kapitler om handel og bæredygtig udvikling, idet udvalget mener, at 15-punktshandlingsplanen ikke har skabt resultater. I samme ånd overvejes der i forbindelse med revisionen af handelspolitikken for 2021 yderligere foranstaltninger til effektiv gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, herunder bl.a. »muligheden for sanktioner for manglende overholdelse«.

5.4.

Der findes nu tilstrækkelige erfaringer og viden, som kan danne grundlag for en genovervejelse af den nuværende tilgang, og EØSU foreslår, at der indføres en ny tankegang i initiativerne, der skal gøre det muligt for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling fuldt ud at leve op til deres retligt bindende forpligtelser. Denne debat skal fastholde miljø- og arbejdsstandarderne lige højt på dagsordenen for gennemførelse og håndhævelse.

Politiske instrumenter, der giver en yderligere løftestangseffekt til gennemførelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling

5.5.

I maj 2020 offentliggjorde Frankrig og Nederlandene et uofficielt dokument, hvori EU blev bedt om at forbedre sin analyse af de »socioøkonomiske aspekter af handelens virkninger og til at øge sine ambitioner med hensyn til sammenhængen mellem handel og bæredygtig udvikling i alle dens dimensioner« (4) set i lyset af den europæiske grønne pagt. EØSU glæder sig over den mere analytiske tilgang til indvirkningen på handelen og støtter på det kraftigste henstillingen om at tilskynde til en effektiv gennemførelse af bestemmelserne med en trinvis toldnedsættelse, herunder muligheden for at trække specifikke toldpositioner tilbage, hvis bestemmelserne efterfølgende ikke overholdes, og en præcisering af, hvilke betingelser landene skal opfylde for opnå disse nedsættelser.

5.6.

EØSU opfordrer endvidere til at se uden for den klassiske handelsværktøjskasse efter ledsageforanstaltninger, der vil sikre en effektiv ændring i praksis. EU bør vedtage et ambitiøst EU-direktiv om obligatorisk due diligence, der anerkender ansvar på grundlag af gældende standarder og fastlægger en klar og sikker retlig ramme for europæiske virksomheder og virksomheder i tredjelande, der opererer i EU. EØSU har slået kraftigt til lyd for due diligence-forpligtelser i handelsaftaler med hensyn til globale forsynings- og værdikæder for at støtte ledelsesbeslutninger, der sigter mod bæredygtige virksomheder i økonomisk, økologisk og social henseende (5).

5.7.

For at fremme dagsordenen for bæredygtig udvikling er Kommissionen også nødt til at se på andre kapitler og områder end de traditionelle kapitler om handel og bæredygtig udvikling, f.eks. kapitlerne om investeringer, og at skabe forbindelser og synergier mellem dem. Udenlandske investorer skal forpligtes til at udvise due diligence, før de kan drage fordel af en international investeringsaftale. På samme måde bør parterne i en frihandelsaftale garantere, at virksomheder, der er hjemmehørende på deres område, opfylder kravene om due diligence (6).

5.8.

For at opnå bæredygtig handel skal EU ubetinget indføre bestemmelser om samarbejde mellem parterne i kampen mod hvidvaskning af penge, skattekriminalitet og skatteunddragelse. Korruption undergraver ligeledes indsatsen for bæredygtig udvikling, og det er nødvendigt at inddrage sammenlignelige høje standarder for afskaffelsen af den.

5.9.

Tildelingen af offentlige udbud bør være betinget, så kontrakter tildeles virksomheder fra lande, der overholder ILO's grundlæggende standarder og Parisaftalen. EU's frihandelsaftaler skal også fremme bedste praksis for, hvordan miljømæssige og sociale kriterier kan tilgodeses i offentlige indkøb (7).

5.10.

Selv om den miljømæssige vinkel i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling er kommet længst i det seneste årti, er der fortsat to udfordringer. For det første handler klimaforpligtelserne i henhold til Parisaftalen om en nationalt bestemt gennemførelse, hvilket gør det vanskeligt at fastslå overtrædelser. For det andet gør manglen på internationale miljøstandarder, dvs. for ren luft eller vand, det svært at fastsætte forpligtelser. Det er vigtigt at arbejde hen imod en operationalisering af miljøforpligtelserne for at nå frem til standarder, der også er knyttet til due diligence. I lyset af covid-19-pandemien er biodiversiteten mere påtrængende end nogensinde. Den grønne pagt, EU's lovgivningsinitiativer om cirkulær økonomi eller CO2-grænsetilpasningsmekanismen (8) bliver relevante emner inden for rammerne af handel og bæredygtig udvikling.

5.11.

En samlet vurdering af alle aspekter afslører, at der er alvorlige bæredygtighedsproblemer med frihandelsaftaler, som ikke kan løses inden for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling. Landbrug, som er et af EU's vigtigste forhandlingskort, har f.eks. en klar indvirkning på bæredygtigheden. EØSU lægger særlig vægt på at gøre EU's fødevaresikkerhed og -bæredygtighed til en central del af analysen (9). Med det formål at opnå en mere effektiv og fair fødevareforsyningskæde opfordrer EØSU til en smidig gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Bedre muligheder for en effektiv håndhævelse

5.12.

EØSU har længe opfordret til, at der oprettes et nyt ekspertpanel, som skal kunne iværksætte en mellemstatslig tvistbilæggelsesmekanisme med mulighed for økonomiske eller andre sanktioner og retsmidler over for den forurettede part (10). Interne rådgivende grupper bør spille en aktiv rolle i tvistbilæggelsesrammen. Den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftalers team bør undersøge sager, der er fremlagt af en intern rådgivende gruppe, og informere og følge op på eventuelle håndhævelsesforanstaltninger og ekspertpanelrapporter.

5.13.

EØSU glæder sig over den nye tilgang i forbindelse med handels- og samarbejdsaftaler, der sætter lige vilkår og bæredygtighed først og omfatter en tvistbilæggelsesmekanisme med adgang til retsmidler i tilfælde af eventuelle overtrædelser. Denne »hybridmodel« kombinerer tilgangen med et ekspertpanel med et eksigibelt element for vedvarende manglende overholdelse af princippet om ikke-forringelse eller manglende national håndhævelse af arbejds-, social-, miljø- eller klimabestemmelser. Dette omfatter midlertidig kompensation, der er aftalt mellem parterne, eller den klagende parts ensidige suspension af forpligtelser på et hvilket som helst område (f.eks. handelstariffer, lufttrafikrettigheder, adgang til fiskefarvande) på visse betingelser.

5.14.

Et uafhængigt arbejdssekretariat, der skal håndtere tværnationale arbejdsspørgsmål i forbindelse med en frihandelsaftale, herunder arbejdsmarkedsvirkninger, og overvåge og undersøge overholdelsen af dens kapitel om arbejde, og en kollektiv klageordning bør supplere håndhævelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling (11). Som det anerkendte organ på internationalt plan bør ILO inddrages i overvågningen af gennemførelsen af ILO-konventioner i frihandelsaftaler. Dets rolle bør også styrkes og institutionaliseres, når det drejer sig om korrekt fortolkning af ILO's instrumenter i tilfælde af tvister om internationale arbejdsstandarder. ILO bør inddrages systematisk for at vejlede ekspertpanelet i disse spørgsmål.

5.15.

EØSU foreslår, at man undersøger innovative tilgange til bilæggelse af arbejdsmarkedstvister, som vil gøre det muligt for internationale ad hoc-tvistbilæggelsespaneler at pålægge virksomheder, der overtræder aftalte internationale arbejdsmarkedsstandarder, at gennemføre afhjælpende foranstaltninger. EU og de canadiske interne rådgivende grupper i CETA (12) noterede sig f.eks. NAFTA's (13) hurtige reaktionsmekanisme, hvorunder sanktioner omfatter suspension af præferenceordninger baseret på en stigende alvorsgrad og gentagne overtrædelser. Målet er fortsat, hvor det er muligt, at tilskynde til afhjælpende foranstaltninger gennem bilateralt samarbejde og dialog mellem parterne. Men indførelsen af konsekvenser afskrækker virksomhederne fra ikke at overholde reglerne.

5.16.

Vurderingen af håndhævelsen baseret på antallet af sager med en vellykket retssag giver kun et delvist billede, især da retssager altid er sidste udvej. Muligheden for sanktioner står også som en »solid opmuntring« til overholdelse, uanset om den bruges eller ej. I sidste ende fortæller de »ikkeeksisterende sager« og udviklingen heraf overbevisende historier, som EU bør overveje i forbindelse med sine sammenlignende undersøgelse af landenes forskellige tilgange. En simpel sammenligning af aftalernes ordlyd eller fremskridtene på sprogområdet ville ikke i sig selv give ret megen meningsfuld indsigt. Det kræver også en kvalitativ vurdering af gennemførelsesresultaterne, f.eks. ved at trække på de respektive civilsamfundserfaringer med hensyn til rådgivning i forbindelse med forhandlingen og overvågningen af gennemførelsen af sådanne bestemmelser.

Styrkelse af rammerne for inddragelse af civilsamfundet i interne rådgivende grupper

5.17.

Interne rådgivende grupper er et vigtigt resultat af den nye generation af frihandelsaftaler, men de har brug for en stærkere institutionaliseret ramme for at udføre deres overvågningsopgaver med succes, uanset om det er med hensyn til handel og bæredygtig udvikling eller EU's frihandelsaftaler i deres helhed.

5.18.

Der giver anledning til stor bekymring, at nogle af de interne rådgivende gruppers organer i partnerlandene ikke er aktive, repræsentative eller sågar ikke er uafhængige af statslig indflydelse. Problemet skyldes ofte, at oprettelsesprocesserne ikke er defineret i aftalen, parternes frihed til at vælge eksisterende organer, og at der ikke er nogen konsekvenser, hvis de tilknyttede forpligtelser ikke opfyldes. EØSU frygter især, at fjernelsen af »afbalanceret« i handels- og samarbejdsaftalen med hensyn til sammensætningen af interne rådgivende grupper vil kunne påvirke dens funktionsmåde i alvorlig grad.

5.19.

Inden for rammerne af regionale handelsaftaler såsom EU-Centralamerika og EU/Colombia-Peru-Ecuador, eller en fremtidig aftale mellem EU og Mercosur, er der fortsat betænkeligheder vedrørende oprettelsen af individuelle interne rådgivende grupper i hvert partnerland. Denne strenge »nationale« tilgang udgør en alvorlig hindring for ethvert meningsfuldt samarbejde mellem de nationale interne rådgivende gruppers partnere og deres modstykke i EU's interne rådgivende grupper.

5.20.

Der er således behov for, at der i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling oprettes specifikke organer for interne rådgivende grupper med klart defineret uafhængighed, repræsentativitet og en afbalanceret sammensætning. Parterne skal være ansvarlige for, at de oprettes og fungerer. Regionale aftaler bør oprette fælles regionale organer med passende sekretariatsbistand. EU's delegationer og EØSU bør støtte processen med oprettelse og drift, herunder med hensyn til retningslinjer og bedste praksis. EØSU foreslår ligeledes, at man undersøger mulighederne for bedre at matche repræsentative organisationer i hele EU med de interne rådgivende grupper uden for EU, navnlig for miljø- og erhvervsaktører.

5.21.

For at styrke samarbejdet mellem EU's interne rådgivende grupper og deres modstykke i civilsamfundet i partnerlandene er det bydende nødvendigt med årlige fælles møder mellem de interne rådgivende grupper, og dette bør indgå i selve frihandelsaftalerne. EØSU ser en merværdi i oprettelsen af civilsamfundsorganer og bidrager i høj grad hertil, navnlig når det gælder støtte til civilsamfundet i partnerlandene. Udvalgets særlige rolle skal opretholdes i det blandede rådgivende udvalg som et vigtigt forum for dialog for civilsamfundet på begge sider af associeringsaftaler, f.eks. mellem EU og Chile (14).

5.22.

EØSU's rolle med hensyn til at udforme interne rådgivende grupper og sikre, at de er funktionsdygtige, er afgørende og bør styrkes. EØSU udstak kursen i juli 2021 ved at afholde det første #AllDAGs-møde, der samlede medlemmer af de nuværende 11 interne rådgivende grupper for at drøfte konkrete forbedringstrin. EØSU er til stede i alle interne rådgivende grupper og udgør en vigtig del af alle interne rådgivende gruppers formandskaber, der består af en formand og to næstformænd, der er udvalgt blandt de tre grupper og alle medlemmer af en intern rådgivende gruppe. Samarbejdet inden for den fælles interne rådgivende gruppes formandskab drager fordel af ekspertise i og uden for EØSU i forbindelse med ledelsen af den interne rådgivende gruppes arbejde, og denne praksis bør fortsætte. Navnlig for de interne rådgivende grupper om Ukraine, Moldova og Georgien har EØSU's medlemskab fra nabolandene vist sig at være yderst værdifuldt. Ud over dets medlemmers rolle hjælper EØSU også de interne rådgivende grupper ved at yde værdifuld sekretariatsbistand til de interne rådgivende grupper.

5.23.

Det er afgørende med øget synlighed og strukturerede institutionelle kanaler. De interne rådgivende gruppers formandskaber bør have en stående invitation til parternes underudvalg for handel og bæredygtig udvikling og Europa-Parlamentets overvågningsgrupper for de respektive aftaler. Arbejdsgruppen bestående af eksperter fra medlemsstaterne inden for handel og bæredygtig udvikling og den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler bør være tæt forbundet med de interne rådgivende gruppers arbejde via rapporterings- og udvekslingsstrukturer. Dette bør suppleres med en udveksling af oplysninger med ILO om arbejdsrelateret gennemførelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og med MEA-sekretariaterne om miljø og klima. EU-Udenrigstjenesten og EU's delegationer i partnerlandene bør holde regelmæssige briefinger med de interne rådgivende grupper og bør i udvalgte lande støttes af dedikerede arbejds- og miljøattachéer.

5.24.

EØSU understreger behovet for at styrke samarbejdet med civilsamfundet fra udformning til overvågning af handelsredskaber og -aftaler. Udvalget opfordrer til genoprettelse af ekspertgruppen om frihandelsaftaler, som har leveret et enestående, nødvendigt og regelmæssigt engagement i specifikke handelsspørgsmål. De interne rådgivende grupper er også en uudnyttet kilde til viden om tværgående spørgsmål relateret til handel og bæredygtig udvikling, der bør udnyttes fuldt ud.

5.25.

De voksende udfordringer for de interne rådgivende grupper kræver, at der indføres systemiske løsninger med tilstrækkelige ressourcer, både menneskelige og finansielle. De interne rådgivende grupper selv bør i højere grad inddrages i beslægtede beslutninger.

5.26.

Det er ikke et mål i sig selv at rationalisere de interne rådgivende grupper. Enhver potentiel ny tilgang, f.eks. et større fokusering af strukturer på individuelle emner, skal garantere, at de effektivt kan tackle udfordringerne i relation til gennemførelsen af den specifikke aftale og inddrage de interne rådgivende grupper i udformningen af den. Tilbagevendende møder mellem alle EU's interne rådgivende gruppers medlemmer ville bidrage til at finde fælles løsninger på tværgående spørgsmål og give en platform for at drøfte pragmatiske og praktiske måder før næste fornyelse af medlemskabet af den interne rådgivende gruppe i foråret 2023.

---

(1)  I 2020 analyserede en undersøgelse fra Friedrich-Ebert-Foundation (FES) manglerne ved interne rådgivende grupper, og en gruppe af medlemsorganisationer under de interne rådgivende grupper, der koordineres af CNV Internationaal, er i gang med at udarbejde et uofficielt dokument med anbefalinger til, hvordan de kan styrkes.

(2)  EUT C 374 af 16.9 2021, s. 73.

(3)  EUT C 374 af 16.9 2021, s. 73.

(4)  Uofficielt dokument om handel, socialøkonomiske virkninger og bæredygtig udvikling, 2020.

(5)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 136 og EUT C 429 af 11.12.2020, s. 197.

(6)  Ibid.

(7)  EUT C 374 af 16.9 2021, s. 73.

(8)  Kommende udtalelse NAT/834 om CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

(9)  Kommende udtalelse NAT/822 om Strategisk autonomi og fødevaresikkerhed og -bæredygtighed.

(10)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 53.

(11)  EUT C 227 af 28.6.2018, s. 27.

(12)  EU's og Canadas fælles erklæring fra de interne rådgivende grupper, september 2020.

(13)  Aftale mellem USA, Mexico og Canada.

(14)  En kommende udtalelse REX/536 vil undersøge rammen for inddragelse af civilsamfundet i hele livscyklussen for handelsmæssige og politiske aftaler, som skal vedtages i foråret 2022.