Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »strategisk autonomi og fødevaresikkerhed og –bæredygtighed«

(initiativudtalelse)

(2022/C 105/09)

Ordfører:

Klaas Johan OSINGA

Plenarforsamlingens beslutning	25.3.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	4.10.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.10.2021
Plenarforsamling nr.	564
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	128/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU foreslår, at der for fødevaresystemer fastlægges en definition af åben strategisk autonomi, som er baseret på fødevareproduktion, arbejdsstyrke og handel med det overordnede mål at garantere fødevaresikkerheden og -bæredygtigheden for alle EU-borgere gennem en retfærdig, sund, bæredygtig og modstandsdygtig fødevareforsyning.

1.2.

Navnlig bør EU's fødevareproduktion være mere diversificeret, arbejdsstyrken inden for landbruget bør styrkes, især ved at tiltrække unge og sikre anstændige arbejdsvilkår og lønninger, og handelspolitikkerne bør bringes i overensstemmelse med EU's standarder for fødevarebæredygtighed og konkurrenceevne (1).

1.3.

Åben strategisk autonomi og bæredygtigheden af fødevaresystemerne garanteres bedst ved at udvikle en værktøjskasse, der omfatter risikostyringsforanstaltninger for at hjælpe fødevareforsyningskæderne med at håndtere ekstreme situationer og de nationale myndigheder og EU-myndighederne med at træffe øjeblikkelige tiltag.

1.4.

Nylige hændelser som følge af covid-19, ekstremt vejr, der kan henføres til klimaforstyrrelserne, og cyberangreb viser, at der er behov for at forbedre fødevaresystemernes modstandsdygtighed og bæredygtighed. Kommissionen er inden for rammerne af jord til bord-strategien i færd med at udvikle en EU-beredskabsplan for fødevareforsyning og fødevaresikkerhed og en dertil knyttet EU-fødevarekriseresponsmekanisme (2). Dette burde medvirke til at øge bevidstheden om risici og bør indebære identifikation, vurdering, kortlægning og overvågning af de største risici via stresstest af kritiske systemer på EU-niveau og i medlemsstaterne. Det burde også gøre det lettere at gennemføre foranstaltninger, som vil løse de aktuelle problemer.

1.5.

EU har behov for et system, der kan forebygge hændelser som strøm- og netværkssvigt eller cyberangreb med en kaskadeeffekt, der kommer ud af kontrol som følge af afhængighedsforhold. Som eksempler kan gives en by, der må lukkes ned i flere uger, et strømsvigt, der varer flere dage, og en fødevarevirksomhed eller detailhandler, der rammes af et cyberangreb.

1.6.

En forbedring af håndteringsmekanismerne kræver udvikling af de eksisterende fødevaresystemer og samtidig diversificering af fødevaresystemerne, herunder forretningsmodellerne for gårdbutikker, bylandbrug, vertikalt landbrug og »local-for-local«-tilgangen i almindelighed. Dette forudsætter, at landbrugerne og avlerne tager forskning og innovation i mere udstrakt brug, ligesom det burde bidrage til at minimere risikoen for »fødevareørkener« og produktionsspecialisering (3). Samtidig bør fordelene ved det effektive distributionssystem fra bedrifter til forarbejdning og markeder styrkes.

1.7.

For at sikre produktionen på lang sigt af tilstrækkelige og sunde fødevarer og et holdbart livsgrundlag er det vigtigt, at naturressourcerne anvendes på en bæredygtig måde, dvs. at jord- og vandressourcerne bevares, klimaændringerne og biodiversitetstab bekæmpes, og dyrevelfærden beskyttes. EU bør tillige styrke den lokale og regionale produktion, så en velafbalanceret fødevareproduktion og -forarbejdning kan forenes med et lille CO2-fodaftryk.

1.8.

Den fælles landbrugspolitik spiller en afgørende økonomisk, social og miljømæssig rolle. Den bør stabilisere markederne under kriser og samtidig skaffe landbrugerne og forarbejdningsvirksomheder et sikkerhedsnet og beskytte miljøet, klimaet, arbejdsstyrken og dyrevelfærden. Den fælles landbrugspolitik udfylder en rolle i at opretholde den strategiske produktionskapacitet og fødevaresikkerheden og -sikringen.

1.9.

Bedrifter, frugtbar landbrugsjord og vand er strategiske aktiver og skal til en vis grad beskyttes i hele EU, da de udgør rygraden i vores åbne strategiske fødevareautonomi.

1.10.

EØSU gentager sin anbefaling om at undersøge muligheden for et europæisk fødevarepolitisk råd med flere interessenter og på flere niveauer (4). I forhold til åben strategisk autonomi ville et sådant råd bl.a. kunne have en overvågningsfunktion og medvirke til at evaluere og foregribe risici i fødevareforsyningskæden.

1.11.

EU må sikre, at grænserne forbliver sikkert åbne, og at der holdes gang i arbejdsstyrken og logistikken af hensyn til fødevareproduktionen og -distributionen (»grønne baner«) såvel internt i EU som i forhold til tredjelande. Dette kræver en stærk koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne, Kommissionen og tredjelande.

2.   Indledning

2.1.

Sigtet med denne initiativudtalelse er at se nærmere på, hvad der ligger i »åben strategisk autonomi« for Europa, når det gælder den fremtidige fødevaresikkerhed og -bæredygtighed, samt bidrage med fremsynede visioner og politikanbefalinger fra civilsamfundet. Udtalelsen giver navnlig »stof til eftertanke« vedrørende de problemstillinger, der er affødt af den seneste tids hændelser som f.eks. covid-19, ekstreme vejrforhold, cyberangreb og politiske/sociale spændinger.

2.2.

»Åben strategisk autonomi« bør ses som en mulighed for EU for at garantere fødevareforsyningssikkerheden og fastlægge høje standarder for bæredygtighed, især på baggrund af den europæiske grønne pagt og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Udfordringerne for fødevarebæredygtigheden i Europa bør håndteres både internt og eksternt, og der vil i denne udtalelse også blive set på mulighederne for at beskytte og forbedre udbuddet af bæredygtige fødevarer for alle EU-borgere, ikke mindst i krisetider.

2.3.

Udtalelsen bygger på en række forslag og konkrete idéer, som EØSU allerede har fremsat i sit tidligere arbejde (5). Disse forslag kan opsummeres som følger: — fremme en samlet fødevarepolitik i EU med det formål at fremme sunde kostvaner med udgangspunkt i bæredygtige fødevaresystemer, hvor landbruget kædes sammen med ernærings- og økosystemtjenester, og det sikres, at forsyningskæderne beskytter folkesundheden for alle samfundsgrupper i EU. En sådan politik, der nu afspejles i Kommissionens jord til bord-strategi, bør skabe større sammenhæng mellem forskellige fødevarerelaterede politikområder, sikre øget værdsættelse af fødevarer og fremme en omstilling på længere sigt fra fødevareproduktivisme og -forbrugerisme til fødevarebevidsthed — udbygge mulighederne for korte forsyningskæder, agroøkologi og produktkvalitetsordninger — sikre rimelige priser og forbyde urimelig handelspraksis — indarbejde den grønne pagts jord til bord- og biodiversitetsstrategier som globale standarder for bæredygtighed i alle fremtidige EU-handelsaftaler — sikre struktureret inddragelse og deltagelse af civilsamfundet og af alle interessenter på tværs af fødevareforsyningskæden, herunder gennem et europæisk fødevarepolitisk råd.

2.4.

Endelig er et andet formål med initiativudtalelsen at levere værdifuld indsigt i det igangværende arbejde vedrørende den grønne pagts jord til bord-strategi, den fælles landbrugspolitik, gennemgangen af handelspolitikken og dagsordenen for strategisk fremsynethed med fødevaresikkerheden og -bæredygtigheden i EU som omdrejningspunktet for analysen.

2.5.

I september 2021 afholdt FN et topmøde om fødevaresystemer, hvis sigte var at hjælpe landene med at nå de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 2 — Stop sult. EØSU bidrog til debatten (6).

3.   Åben strategisk autonomi, de centrale elementer i fødevaresystemet

3.1.

Ifølge Kommissionen er »åben strategisk autonomi« EU's evne til at træffe egne valg og forme verden omkring sig gennem lederskab og engagement, der afspejler EU's strategiske interesser og værdier. I kraft deraf kan EU blive økonomisk og geopolitisk stærkere ved at være (7): — åben over for handel og investeringer, der hjælper EU's økonomi med at komme på fode igen efter kriser og forblive konkurrencedygtig og forbundet med verden — bæredygtig og ansvarlig, tage føringen internationalt for at forme en grønnere og mere retfærdig verden, styrke eksisterende alliancer og samarbejde med mange partnere — determineret over for urimelig praksis og tvangsmetoder og parat til at håndhæve sine rettigheder, men altid ved at fremme internationalt samarbejde til løsning af globale problemer.

3.2.

»Åben strategisk autonomi« bør defineres bedre i forhold til fødevaresystemer. EØSU ønsker at bidrage til overvejelserne om, hvordan EU kan være bedre rustet til fremtidige kriser. Dette bør være en del af EU's genopretningsplan, f.eks. gennem anvendelse af Next Generation EU-midler.

3.3.

EØSU foreslår, at der fastlægges en definition af åben strategisk autonomi, som er baseret på fødevareproduktion, arbejdsstyrke og fair handel med det overordnede mål at garantere fødevaresikkerheden og -bæredygtigheden for alle EU-borgere gennem en retfærdig, bæredygtig og modstandsdygtig fødevareforsyning.

3.4.   Fødevareproduktion

3.4.1.

Der bør anlægges et internationalt, nationalt og lokalt perspektiv på fødevaresikkerheden. 55 % af verdens befolkning bor i byer, hvor der kun produceres få friske fødevarer — såkaldte fødevareørkener. FN forventer en stigning til 68 % frem mod 2050. Fremskrivninger viser, at urbanisering kombineret med den samlede vækst i verdens befolkning kan forøge antallet af mennesker i byområder med yderligere 2,5 mia. frem mod 2050 (8). Urbaniseringsgraden i Europa forventes at være vokset til ca. 83,7 % i 2050 (9).

3.4.2.

I EU's indre marked transporteres fødevarer dagligt overvejende fra landdistrikter og forarbejdningsindustrier til supermarkeder i byområder. Lokale gårdbutikker og internetbutikker blev imidlertid mere og mere populære blandt forbrugerne under nedlukningerne i 2020-2021.

3.4.3.

Udviklingen af korte forsyningskæder bidrager til Europas modstandsdygtighed. Lokale kanaler bør være afpasset efter befolkningernes behov og de særlige territoriale forhold og klimaforhold. Der bør udvikles yderligere forarbejdningskapacitet på lokalt plan.

3.4.4.

Diversificeringen af produktionen vil også øge EU's modstandsdygtighed. En forøgelse af den landbrugsjord, der afsættes til økologisk landbrug, er et element i jord til bord-strategien, og kolonihaver, bylandbrug og vertikalt landbrug (10) er en farbar vej frem, når der skal spares fødevarekilometer, og vinder stadig større udbredelse. Disse initiativer bør knyttes sammen med anden lokal og regional fødevareproduktion og -forarbejdning, så der dannes et sikkerhedsnet.

3.4.5.

Kortlægning af svagheder bør stå øverst på EU's dagsorden. Medlemsstaterne og Kommissionen bør samarbejde om at afdække huller, reducere fødevarespild, udvikle scenarier og koordinere målrettet uddannelse og kommunikation.

3.4.6.

Intelligent forvaltning af fødevarelagre bør være en del af EU's strategi for åben strategisk fødevareautonomi. Heri ligger bl.a. regelmæssig omsætning af strategiske lagre, og at man forhindrer børshandlerspekulation, herunder køb af råvarer og fødevarer til under kostprisen (11), og stærke markedsreaktioner ved at sikre gennemsigtighed på markedet.

3.5.   Arbejdsstyrken

3.5.1.

Der er ikke nok unge, der er uddannede og villige til at drive landbrug. I 2016 var der for hver EU-landbruger under 35 år mere end seks landbrugere over 65 år (12).

3.5.2.

Hertil kommer, at landbrugerne fortsat bærer en uforholdsmæssigt høj andel af de skader og tab, der forvoldes af katastrofer. Den tiltagende hyppighed og intensitet af disse katastrofer sammenholdt med risicienes systemiske karakter vender op og ned på menneskers liv, ødelægger livsgrundlaget og truer hele fødevaresystemet.

3.5.3.

Det er absolut nødvendigt, at arbejdsstyrken i landbruget i Europa udvides, at landbrugt og frugtbar landbrugsjord beskyttes, og at der er hensigtsmæssige landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS). Unge og kvinder skal tilskyndes til at gå ind i landbruget, og det skal være attraktivt at blive i landbruget i mange år.

3.5.4.

Sikring af anstændige arbejdsvilkår for arbejdstagere fra EU-lande og tredjelande i landbruget og fødevaresektoren i alle led i fødevarekæden er en forudsætning for realisering af et bæredygtigt og modstandsdygtigt fødevaresystem. Der bør sikres tilstrækkelig finansiering, retfærdige og højere lønninger, rimelige priser, tilskud til klimatilpasning og sæsonarbejderrettigheder.

3.5.5.

En samlet fødevarepolitik for EU bør ifølge EØSU levere økonomisk, miljømæssig og sociokulturel bæredygtighed. Det er derfor yderst vigtigt, at det sikres, at jord til bord-strategien grundlæggende ændrer på dynamikken i forsyningskæderne og skaber varige forbedringer i landbrugernes indkomst og eksistensgrundlag (13). EØSU har sin tvivl om, hvorvidt dette grundlæggende skifte vil finde sted uden de rette politiske og økonomiske incitamenter.

3.6.   Handel

3.6.1.

I 2020 blev EU-27's landbrugsfødevareeksport værdiansat til 184,3 mia. EUR, hvilket er en stigning på 1,4 % i forhold til 2019, mens importen på 122,2 mia. EUR var 0,5 % højere end i det foregående år. Handelsoverskuddet for landbrugsfødevarer udgjorde i 2020 62 mia. EUR, en stigning på 3 % i forhold til 2019 (14). Ifølge JRC skaber en landbrugsfødevareeksport på 1 mia. EUR i gennemsnit 20 000 job, heraf 13 700 i primærsektoren. Samtidig tegnede landbruget sig for omkring 4,2 % af den samlede beskæftigelse i EU i 2016 (15).

3.6.2.

Det Forenede Kongerige, USA, Kina, Schweiz og Japan var EU's største landbrugsfødevaremarkeder, idet de aftog mere end 52 % af al eksport. EU's import af landbrugsfødevarer kom i 2020 primært fra Det Forenede Kongerige, Brasilien, USA, Ukraine og Kina.

3.6.3.

EU spiller en stor rolle i den globale handel med landbrugsfødevareprodukter, og det er vigtigt, at handelspolitikkerne er rettet ind efter Unionens bæredygtige mål. EØSU foreslog i en tidligere udtalelse (16), at den grønne pagts jord til bord- og biodiversitetsstrategier indarbejdes i alle fremtidige EU-handelsaftaler som globale standarder for bæredygtighed. Udvalget anerkendte vigtigheden og værdien af regelbaseret handel, hvor der gælder lige vilkår, og det store bidrag, som dette vil yde til den økonomiske genopretning efter covid-19.

3.6.4.

For at reducere afhængigheden af landbrugsinput bør EU støtte lavinputmetoder, specielt hvad angår fossile brændstoffer og pesticider, og udvikle produktionskapacitet til landbrugsinput i Europa.

3.6.5.

Der er brug for innovative systemer, der beskytter og styrker naturressourcegrundlaget og fremmer en effektiv produktion (17). Nye teknologier, robotter og vacciner er vigtige aktiver, der skal udvikles.

4.   Risikostyrings- og stresstestscenarie

4.1.

Ifølge FAO står menneskeheden og vores fødevaresikkerhed over for en række nye og hidtil usete trusler såsom ekstreme vejrforhold som følge af klimaforstyrrelserne, sygdomme og pandemier. Landbruget er eksponeret for en lang række risici, som gensidigt påvirker hinanden i en hyperforbundet verden (18).

4.2.

Ifølge FAO steg fødevarepriserne i perioden 2020/21 til det højeste niveau siden 2011 (19). Det rapporteres ofte, at prisvolatilitet skyldes spekulation. Ifølge FN og OECD sultede mellem 720 og 811 mio. mennesker i 2020. Knap hvert tredje menneske i verden (2,37 mia.) havde ikke adgang til tilstrækkelige fødevarer i 2020, en stigning på 320 mio. på et år (20).

4.3.

Covid-19-pandemien har blotlagt, at fødevaresikkerhed — selv i Europa — ikke kan tages for givet. Alle aktører og aktiviteter gennem hele fødevarekæden er hyperforbundne. Under pandemien var der lande, der indførte handelsrestriktioner. Selv i EU traf medlemsstaterne ensidige foranstaltninger og lukkede grænserne, hvilket udgjorde en trussel mod bevægeligheden for fødevarer og sæsonarbejdere. Takket være hurtige tilpasninger fra landbrugerne og partnerne i fødevarekæden blev der holdt gang i produktionen, forarbejdningsvirksomheden og distributionen. Kommissionen tog også skridt til at holde det indre marked i gang. Men mange erhvervsdrivende er blevet ramt økonomisk af krisen, da rejse-, turist- og restaurationsbranchen lukkede ned.

4.4.

Cyberangreb såsom ransomwareangreb medfører kriser i den virkelige verden, fordi så meget i dag sker online (»tingenes internet«). Ifølge nyhedsbureauet Associated Press steg den gennemsnitlige udbetaling til cyberkriminelle med 311 % i 2020 til 310 000 USD. I gennemsnit fik ofrene først igen adgang til deres data efter 21 dage (21).

4.5.

I april 2021 løb det største hollandske supermarked (Albert Heijn) i flere dage tør for visse osteprodukter på grund af et cyberangreb på en stor distributør (22). For nylig blev verdens største slagteri JBS angrebet. Dette har i USA ført til øget bekymring for sikkerheden for den nationale fødevareforsyning (23). Det lader til, at mange cyberangreb ikke rapporteres af virksomhederne for at undgå markedets reaktioner i form af hamstring og priser, der stiger til svimlende højder. Der er også virksomheder, der har lidt kraftigt under cyberangreb, selv om de ikke var de direkte mål for angrebene, herunder lukningen i juli 2021 af flere hundrede svenske Coop-butikker som følge af et ransomwareangreb på den amerikanske softwareleverandør Kaseya (24).

4.6.

Lige så foruroligende var blokeringen af Suezkanalen, da et 200 000 ton containerskib satte sig fast i starten af april 2021. Den slags hændelser viser sårbarheden i de globale forsyningskæder. Hvis disse kæder afbrydes i få dage, tager det lang tid at indhente det forsømte, og dette kan afføde prisstigninger for forbrugerne og virksomhederne.

4.7.

Kommissionen offentliggjorde i september sin strategiske fremsynsrapport for 2021 med fokus på åben strategisk autonomi (25). Kommissionen anser sikring af bæredygtige og modstandsdygtige fødevaresystemer som et af de vigtigste strategiske områder til styrkelse af EU's globale lederskab. I den forbindelse nævnes behovet for at investere i innovation som beskyttelse for modstandsdygtige og bæredygtige fødevaresystemer (26).

4.8.

Derudover indeholder et nyligt teknisk dokument fra Det Fælles Forskningscenter baggrundsinformation vedrørende de dashboards over modstandsdygtighed, der præsenteres i Kommissionens strategiske fremsynsrapport for 2020 (27). Der er bl.a. tale om sårbarhedsindikatorer vedrørende adgangen til lokale tjenester og afhængighed af fødevareimport, og fødevarernes geopolitiske betydning dokumenteres. Et dashboard bidrager til at kortlægge sårbarhed og udvikle målrettede stresstests. Der er imidlertid tale om en generel tilgang, da der ikke er en eneste enkeltstående indikator, og dashboardsene over modstandsdygtighed er for øjeblikket ved at blive revideret.

4.9.

Der er behov for, at forsyningskæderne omlægges fra lige til tiden (»just in time«) til for alle tilfældes skyld (»just in case«). Afhængighed af monopolleverandører af visse varer kan påvirkes af indgreb fra fjendtlige regeringers side. Dette er også et spørgsmål om leverancer af input til landbrugere og fødevareforarbejdningsvirksomheder. EØSU opfordrer derfor til, at der foretages en sikkerhedsgennemgang af fødevaretilgængeligheden i EU. Dette bør ske ved hjælp af scenarieundersøgelser.

4.10.

Stresstests bør anvendes til at afsløre sårbarheder. Hvad er f.eks. de mulige følger af svigt over flere dage i de lokale/regionale/nationale energi- og telekommunikationsnet? Det er almindelig anerkendt, at dette er en af de største efterspørgselsrisici for alle landes kritiske infrastruktur, herunder fødevareforsyningen. Følgende hændelser har direkte konsekvenser for fødevareforsyningen: svigt i strøm-, vand- og gasforsyningen, svigtende køle- og frysekapacitet, ikkefungerende madlavnings-, bageri- og forarbejdnings-/produktionsanlæg, svigtende opvarmning og belysning, manglende evne til at sikre basal fødevarehygiejne og manglende muligheder for at skaffe brændstof til distributionskøretøjer eller andre anvendelser i forsyningskæden. Indirekte indvirkninger som følge af indvirkninger på anden kritisk infrastruktur kan imidlertid også have store konsekvenser. Længerevarende nedbrud i tele- og datakommunikationsnettet ville skabe alvorlige og øjeblikkelige udfordringer for virksomhedernes interne kommunikation og kommunikationen med offentlige instanser, leverandører, kunder og forbrugere, hvad angår formidling af vital information og gennemførelse af efterbestillinger og betalinger, herunder gennem onlinebankingsystemerne.

4.11.

EØSU anbefaler, at dette scenario analyseres nærmere.

5.   Anbefalinger vedrørende det videre arbejde

5.1.

Åben strategisk autonomi som begreb frembyder muligheder, men også risici. EU's velstand afhænger bl.a. af verdenshandel og derfor af klare regler for handel og fastsatte foranstaltninger.

5.2.

Når der bliver eller forekommer at være knaphed på fødevarer, kan det føre til panikindkøb, og forbrugernes beredvillighed til at tænke på klimaet, biodiversiteten eller dyrevelfærden kan klinge af. Europa kan derfor kun blive grønnere, hvis det også bliver mere modstandsdygtigt.

5.3.

Covid-19 har vist, at når forsyningskæderne afbrydes i længere tid, har det en dominoeffekt på hele økonomien. Det kan tage flere år, før alting bliver normalt igen.

5.4.

Åben strategisk fødevareautonomi kan ikke forekomme uden en åben og retfærdig handelspolitik. Den Europæiske Union kan ikke vende tilbage til protektionistiske politikker, da dette ville skabe nye sårbarheder og potentielt forvolde stor skade (28). EU leverer f.eks. korn til Nordafrika og Mellemøsten. Internationale forsyningskæder er ofte mere effektive og diversificerede og derfor bedre i stand til hurtigt at tilpasse sig nye chok end lokale forsyningskæder.

5.5.

EU bør vurdere, i hvilke situationer og for hvilke produkter det vil være nyttigt at være selvhjulpen. Forbrugerne og borgerne i almindelighed bør oplyses bedre om, hvordan forsyningskæderne fungerer.

5.6.

EU bør sammen med FN og sine samhandelspartnere sætte ind over for de grundlæggende årsager til fødevareusikkerhed og bidrage til en stærkt tiltrængt omlægning af fødevaresystemet ved at gøre landbruget mere modstandsdygtigt over for chok. Regeringerne har en rolle at spille med hensyn til at hjælpe forsyningskæderne med at blive mere bæredygtige, robuste og sikre.

5.7.

Frankrig og Nederlandene har i et nyligt fælles nonpaper opfordret til skrappere EU-handelsbetingelser, herunder en plan for ansvarlig forretningsskik (Responsible Business Conduct (RBC)). Dette burde sikre en sammenhængende og harmoniseret politik, samtidig med at der opretholdes lige konkurrencevilkår for EU's indre marked. En EU-handlingsplan for ansvarlig forretningsskik bør udgøre den overordnede strategi for EU's tilgang til fremme af retfærdig handel og ansvarlig produktion samt forvaltning af forsyningskæderne.

5.8.

Spanien og Nederlandene udarbejdede for nylig et fælles nonpaper om opnåelse af strategisk autonomi under samtidig opretholdelse af en åben økonomi. En af idéerne i dette nonpaper var, at »åben strategisk autonomi« bør være et af de emner, der drøftes på konferencen om Europas fremtid.

5.9.

Drøftelserne i EU om due diligence (29) og jord til bord-adfærdskodeksen (30) er også relevante i denne sammenhæng. I den forbindelse har virksomheder og organisationer i landbrugsfødevaresektoren nu mulighed for at underskrive den adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis, som Kommissionen har lanceret som en del af jord til bord-strategien (31).

---

(1)  For at en samlet EU-fødevarepolitik kan få egentlig relevans for de europæiske forbrugere, er det af afgørende betydning, at fødevarer, der produceres på bæredygtig vis i EU, er konkurrencedygtige. Dette indebærer, at den europæiske landbrugsfødevaresektor er i stand til at levere fødevarer til forbrugerne til priser, der omfatter ekstra omkostninger til kriterier såsom bæredygtighed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og ernæring, men også en rimelig indtægt til landbrugerne, og som samtidig fastholder dens position som det foretrukne valg for det store flertal af forbrugerne (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 18 og EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268).

(2)  Beredskabsplan, Kommissionen.

(3)  COVID-19 and the food phenomena, FAO.

(4)  EUT C 129 af 11.4.2018, s. 18 og EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268.

(5)  Bl.a.: EUT C 129 af 11.4.2018, s. 18, EUT C 190 af 5.6.2019, s. 9, EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268, EUT C 429 af 11.12.2020, s. 66, EUT C 440 af 6.12.2018, s. 165, EØSU's udtalelse En fair fødevareforsyningskæde NAT/823 (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 38).

(6)  Bidrag til FN's 2021-topmøde om fødevaresystemer, EØSU.

(7)  Revision af EU's handelspolitik, Kommissionen.

(8)  Forventningen er, at 68 % af verdens befolkning bor i byområder i 2050, FN.

(9)  Urbanisation in Europe, Kommissionen; UN World urbanisation Prospects 2018.

(10)  Vertical farming, WUR.

(11)  EØSU's udtalelse om En fair fødevareforsyningskæde NAT/823 (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 38).

(12)  Den fælles landbrugspolitik — Structural change and generational renewal, Kommissionen.

(13)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268.

(14)  2020 a year of stability for EU agri-food trade, Kommissionen.

(15)  Eurostat: Farmers and the agricultural labour force — Statistics.

(16)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 66.

(17)  The future of food and agriculture, FAO.

(18)  The impact of disasters and crises on agriculture and food security: 2021, FAO.

(19)  FAO Food Price Index, FAO.

(20)  2021 State of Food Security and Nutrition in the World, WFP.

(21)  Cyber attack on US pipeline is linked to criminal gang, AP News.

(22)  Kaasschaarste bij Albert Heijn na hack leverancier, de Volkskrant.

(23)  Hacking American beef: the relentless rise of ransomware, Financial Times.

(24)  NCSC statement on Kaseya incident, NCSC.

(25)  2021 Strategic Foresight Report, Kommissionen.

(26)  Shaping and securing the EU's Open Strategic Autonomy by 2040 and beyond, JRC.

(27)  Dashboards over modstandsdygtighed, Kommissionen.

(28)  I alle EU's fremtidige handelsaftaler bør den grønne pagts jord til bord-strategi og biodiversitetsstrategi inkorporeres som globale bæredygtighedsstandarder (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 66).

(29)  Towards a mandatory EU system of due diligence for supply chains, Euractiv.

(30)  Code of Conduct for Responsible Business and Marketing Practices, Kommissionen.

(31)  EØSU's udtalelse om Tilpasning af fødevarevirksomheders strategier og aktiviteter til målene for bæredygtig udvikling med henblik på en bæredygtig genopretning efter covid-19 (endnu ikke offentliggjort i EUT).