1.

Det er nødvendigt at tilføre tilstrækkelige ressourcer til landdistriktspolitikkerne og at sørge for kommunikationsteknologi, transportinfrastruktur (især offentlig transport, som er absolut nødvendig for hverdagslivet og beskæftigelsen) og effektive uddannelses- og sundhedssystemer af høj kvalitet. Disse bør være fuldstændigt på linje med de tilsvarende tjenester i byområderne (ens standarder for sundhed).

2.

Udbuddet af arbejde, uddannelse og boliger bør afspejle og udnytte landdistrikternes naturressourcer og samtidig skabe innovative erhvervsmuligheder.

3.

Parlamenter i landdistrikterne og lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør som foregangsmodeller for deltagelsesbaseret demokrati understøttes af de politiske ledere og inddrage alle borgere i landdistrikterne, herunder arbejdsmarkedets parter, kvinder, ældre, personer med handicap, minoriteter og navnlig unge.

4.

Kulturarvsaktiver bør beskyttes og fremmes (1).

1.

Myndighederne skal sørge for gennemsigtighed og ligestilling i leveringen af ydelser til borgerne på alle områder.

2.

Civilsamfundets organisationer, herunder LEADER og de lokale aktionsgrupper, bør udvikle lokale partnerskaber mellem byer og landdistrikter for at skabe økonomiske, sociale og miljømæssige muligheder og fremme en større forståelse for den indbyrdes afhængighed.

3.

Forvaltningsmodellen i de fødevarepolitiske råd kan tjene som inspiration til et effektivt samarbejde mellem alle interesserede aktører på lokalt plan. Mulighederne for hjemmearbejde, behovet for boliger i landdistrikter og adgangen til at bruge jorden er ændret som følge af den senere tids miljømæssige kriser og udfordringer og pandemien.

4.

Udveksling af viden om god praksis og risici mellem territorierne bør fremmes og støttes.

5.

Adgang til uddannelse af høj kvalitet i landdistrikterne kan være en af de faktorer, der bidrager til lokal økonomisk udvikling, og kan hjælpe landsbysamfundene med at tilpasse sig et miljø under hastig forandring.

1.

Kommissionens langsigtede vision for landdistrikterne (2), som blev vedtaget for nylig, bør fortsat udvikles for at sikre, at landdistrikterne og byområderne forpligter sig til en retfærdig tilgang. Det er vigtigt at vise den merværdi, det giver, at organisationer i by og på land arbejder sammen, sådan som det f.eks. er tilfældet i initiativet »fra jord til bord« og en socialt inkluderende grøn pagt.

2.

Kommissionen bør med udgangspunkt i initiativet om intelligente landsbyer stile efter at oprette en gruppe af aktører fra byområder og landdistrikter til udvikling af god praksis inden for partnerskabsmodeller.

3.

Til støtte for indsatsen bør der investeres i lokale pilotprojekter og paneuropæiske incitamenter/vilkår og priser for progressive eksempler på inkluderende aftaler.

i)

fastlæggelse af det korrekte omfang af tiltag

ii)

etablering af en klar lederrolle i samordningen af politikker

iii)

styrkelse af samarbejdsaftalerne mellem regioner eller kommuner

iv)

fremme af partnerskaber mellem land- og byområder for at udnytte funktionelle forbindelser

v)

forbedring af den vertikale koordinering mellem forvaltningsniveauer.

i)

Covid-19-pandemien har fremskyndet en række digitaliserings- og miljøprocesser, der kræver en indsats for at opretholde over tid.

ii)

Der skal skabes og fastholdes nye muligheder for beskæftigelse i landdistrikterne, bl.a. inden for levering af lokale tjenesteydelser, hjemmearbejde, nye teknologier og vedvarende energi.

iii)

Styrkelse af landbrugets multifunktionelle aspekter, fremme af ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, oprettelse af virksomheder i servicesektoren inden for ren energi og industri i landdistrikterne kan skabe mange muligheder for beskæftigelse.

iv)

Fremme af iværksætteri og sikring af fair konkurrenceregler for SMV'er og hensyntagen til de yngre generationers behov (f.eks. hjemmearbejde).

v)

Fastholdelse af beskæftigelsen og butikker, der hvor folk bor. Visionen for land og by giver mulighed for udvikling af en cirkulær økonomi.

vi)

Fremme af anstændigt arbejde og forbedring af arbejdsvilkårene i landdistrikterne, samtidig med at man sikrer, at alle berørte parter har indflydelse på forbedringsprocessen.

vii)

Kobling af forbrugernes efterspørgsel med de regionale markeder og markederne i landdistrikterne gennem markedsføring af lokale produkter og kvalitetsmærkning.

viii)

Skabelse af kulturoplevelser i landdistrikterne bør fremmes over en bred kam, herunder fremme af kulturoplevelser og beskyttelse af historiske og religiøse bygninger (kirker, borge osv.).

ix)

Digitaliseringsprocesserne åbner nye muligheder, som kan skabe forventninger hos og tiltrække borgerne — navnlig de unge — og kan vende tendensen til affolkning og forbedre livskvaliteten i landdistrikterne. Til det formål har landområderne brug for en hensigtsmæssig infrastruktur, som sikrer konnektivitet. Strategierne for konnektivitet og digitale platforme kan være en løsning i denne henseende, samtidig med at en digital retsakt for landdistrikterne kunne lette udviklingen af digitale teknologier i landbruget og landdistrikterne.

x)

Bæredygtigt landbrug og akvakultur (17) i landdistrikter og bynære områder bør støttes såvel som økoturisme, fritidsaktiviteter og uddannelsesaktiviteter inden for bæredygtighed, og disse aktiviteter bør være forenelige med beskyttelse af biodiversiteten for at sikre indbyggernes livskvalitet.

xi)

Tilgængelig uddannelse af høj kvalitet i landdistrikterne fra de tidlige børneår kan bidrage til at forbedre resultaterne inden for uddannelse, mens adgangen til offentlige tjenester, såsom børnepasning og skoler, er en stedbaseret faktor, der former landdistrikternes tiltrækningskraft, også når det gælder højt kvalificerede arbejdstagere.

i)

Levering af integrerede ydelser (samarbejde mellem forskellige tjenester, samarbejde mellem leverandører af tjenesteydelser, samarbejde mellem grupper af fagfolk, samproduktion mellem offentlige, private og lokalsamfundsbaserede organisationer).

ii)

En tilgang baseret på levering af alternative og mere fleksible tjenesteydelser (bl.a. mobile tjenester, som bringer ydelsen ud til borgeren, radiale systemmodeller til regelmæssig levering af ydelser fra en central placering, tjenester, der er bedre tilpasset de lokale behov).

iii)

Teknologiske og digitale løsninger, bl.a. inden for uddannelses- og sundhedssektoren.