Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021DP0094

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 for så vidt angår reglerne om manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg, får og geder og reglerne for beregning af de administrative sanktioner for anmeldte dyr i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger (C(2021)00993 — 2021/2566(DEA))

EUT C 494 af 8.12.2021, p. 193–194 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 494/193


P9_TA(2021)0094

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: identifikation og registrering af kvæg, får og geder

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 for så vidt angår reglerne om manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg, får og geder og reglerne for beregning af de administrative sanktioner for anmeldte dyr i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger (C(2021)00993 — 2021/2566(DEA))

(2021/C 494/19)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)00993),

der henviser til Kommissionens skrivelse af 26. februar 2021, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

der henviser til skrivelse af 17. marts 2021 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,

der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (1), særlig artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 6, artikel 77, stk. 7, og artikel 115, stk. 5,

der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

der henviser til henstillingen til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 25. marts 2021,

A.

der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (2) skal indføre en ordning for identifikation og registrering af får og geder, og at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (3) fastsætter krav svarende til identifikations- og registreringsordningen for kvægs vedkommende, og at det er hensigtsmæssigt at tilpasse reglerne for hensyntagen til manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af disse tre dyrekategorier;

B.

der henviser til, at det under hensyntagen til udviklingen inden for det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og af forenklingshensyn vil være hensigtsmæssigt at tilpasse de administrative sanktioner i forbindelse med støtteordninger for dyr og dyrerelaterede støtteforanstaltninger, der er fastsat i artikel 31 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 (4), ved at fritage op til tre ikke-fastslåede dyr fra anvendelsen af administrative sanktioner og at tilpasse størrelsen af de administrative sanktioner, der anvendes, hvis der konstateres mere end tre ikke-fastslåede dyr;

1.

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549)

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 181 af 20.6.2014, s. 48).


Top