EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.12.2021

COM(2021) 791 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniskesystemer, der fremgår af kodeksen

{SWD(2021) 382 final}

Indholdsfortegnelse

1.    Indledning    

2.    Baggrund    

3.    Projektmetodologi for elektroniske systemer til EU-toldkodeksen    

4.    Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen    

4.1    Projekter afsluttet før 2021    

4.2    Igangværende projekter    

4.2.1    Transeuropæiske projekter    

4.2.2    Nationale projekter    

4.3    Risiko for forsinkelser    

4.4    Afhjælpende foranstaltninger    

5.    Resumé af forvaltningen og konklusioner    

1.Indledning

Den første og anden årlige statusrapport 1 fra Kommissionen om gennemførelsen af de elektroniske systemer i EU-toldkodeksen og de ledsagende arbejdsdokumenter 2 fra Kommissionens tjenestegrene blev offentliggjort hhv. den 13. december 2019 og den 14. december 2019. Årsrapporten for dette år redegør for de fortsatte fremskridt i Kommissionens og medlemsstaternes 3 udvikling af de elektroniske systemer og beskriver udviklingen hen imod et fuldt digitalt toldmiljø, siden EU-toldkodeksen trådte i kraft. Med henblik herpå er årsrapporten baseret på EU-toldkodeksens arbejdsprogram 4 , som anses for at være udgangspunktet for rapportering af fremskridt.

Projekterne på listen i arbejdsprogrammet kan opdeles i tre kategorier af systemer:

I)11 centrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen (kræver også ofte, at medlemsstaterne udvikler eller opgraderer de nationale systemer, afhængigt af systemarkitekturen)

II)tre decentrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen, men som indeholder en vigtig national komponent, der skal gennemføres af medlemsstaterne 

III)tre nationale systemer, som medlemsstaterne selv skal udvikle eller opgradere.

Denne rapport indeholder en analyse af de konkrete fremskridt for alle tre systemtyper og en beskrivelse af de mål, der skal opfyldes for hvert projekt, projektarkitekturen og planlægningsmetoden. På baggrund heraf fremhæves i rapporten potentielle forsinkelser, hvor de er afdækket, samt planlagte afhjælpende foranstaltninger. Den samlede vurdering af fremskridtene med gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen er sammenfattet i konklusionen i denne rapport (afsnit 5) og viser, at de resterende projekter for det meste er på rette vej mod at blive afsluttet i overensstemmelse med tidsplanen for planlægningen, selvom det dog understreges, at nogle risici kræver øjeblikkelige tiltag. Mere detaljeret information om planlægning af og status for hvert projekt er indeholdt i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 5 , der offentliggøres sammen med denne rapport.

2.Baggrund

EU-toldkodeksen trådte i kraft den 1. maj 2016 og fastsatte efter ændringen i 2019 6 fristerne for den gradvise gennemførelse af projekterne med hensyn til overgang og gennemførelse af den relevante informationsteknologi til 2020, 2022 og 2025. Ifølge artikel 278 i EU-toldkodeksen kan eksisterende elektroniske og papirbaserede systemer fortsat anvendes til opfyldelse af toldformaliteter (de såkaldte "overgangsforanstaltninger"), indtil de nye, relevante eller opgraderede elektroniske systemer, der er forudset i toldkodeksen, er operationelle. Overgangsforanstaltningerne skal ophøre, når de relevante elektroniske systemer er på plads.

For at understøtte denne komplekse elektroniske overgangsproces hen imod et fuldt digitalt toldmiljø fastsætter EU-toldkodeksens arbejdsprogram frister for hvert elektronisk system (og dets mulige faser) for perioden fra 2020 til 2025.

Ifølge artikel 278a skal Kommissionen forelægge en årlig rapport om fremskridt i gennemførelsen af de endnu ikke færdiggjorte elektroniske systemer. Til dette formål har Kommissionen indsamlet oplysninger om de fremskridt, der er gjort, på grundlag af 1) nationale planer, som medlemsstaterne skal fremlægge to gange om året (januar og juni), og 2) en undersøgelse, der blev rundsendt blandt dens tjenestegrene og til medlemsstaterne for at registrere fremskridtene. 

Denne rapport indeholder også en analyse baseret på mere detaljerede oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet inden for rammerne af de nationale koordineringsprogrammer, der har været gældende siden 2020 for de decentraliserede transeuropæiske kernesystemer inden for transit og eksport.

De indsamlede data blev også sammenlignet med dataene for 2020 med henblik på at påvise større ændringer. I undersøgelsen blev projektlederne bedt om at angive eventuelle kendte forsinkelser i tidsplanerne for deres elektroniske systemer, årsagerne til sådanne forsinkelser og de trufne afbødende foranstaltninger. Undersøgelsen indeholder både kvantitative oplysninger i form af frister og nåede eller ikke-nåede milepæle og kvalitative oplysninger i form af detaljerede beskrivelser af udfordringer, der er blevet taget op, risici, der er blevet imødegået og projekternes anslåede kompleksitet.

3.Projektmetodologi for elektroniske systemer til EU-toldkodeksen

Arbejdet med at udvikle elektroniske systemer omfatter adskillige trin:

-Først udarbejdes en virksomhedsanalyse, der begrunder projektet og definerer budgetkravene. Typisk vil en virksomhedsanalyse indeholde forretningskontekst, problembeskrivelse, projektbeskrivelse og anvendelse, alternative løsninger, omkostninger og en tidsplan.

-Herefter udarbejdes et visionsdokument, der indeholder mere detaljerede oplysninger om projektdefinitionen, for så vidt angår arkitektur, omkostninger, tidsplan og risici, samt oplysninger som milepæle, leverancer og projektorganisation.

-I den sidste fase finder en modellering af forretningsprocesserne sted, hvor forretningsprocesserne i lovgivningen afbildes visuelt i processtrømme eller procesmodeller som hjælp til udvikling af funktionelle specifikationer for systemerne. Fordelen ved en visuel afbildning af procesmodellerne er, at den muliggør en fælles forståelse og analyse.

-I denne sammenhæng udvikles de tekniske specifikationer, der præciserer, hvordan systemet skal konstrueres, og hvilken arkitektur der skal benyttes, meddelelserne, der skal indsendes af de økonomiske operatører og toldsteder, grænsefladerne til andre systemer, planer for afprøvning osv.

-Projekterne udrulles derefter i forskellige faser fra forberedelse og udvikling til opbygning, afprøvning og migrering til drift.

I den seneste udvikling af projekter vedrørende EU-toldkodeksen er projektmetodologien blevet optimeret. Forretningsprocesmodellering, datamodellering og tekniske specifikationer er blevet udviklet parallelt og i et tæt samarbejde fra begyndelsen med eksperter inden for jura, erhvervsliv og IT, både på Kommissionens og de nationale forvaltningers side, og i samråd med repræsentanter for erhvervslivet. Kommissionen er i færd med at indføre mere smidige processer til udvikling af elektroniske systemer til EU-toldkodeksen, der giver trinvis brugerfunktionalitet gennem hurtigere og mere håndterbare softwareudgivelser.

Kommissionen og medlemsstaterne mødes regelmæssigt for at definere og nå til enighed om disse projektdokumenter for hvert enkelt transeuropæisk system (i Gruppen vedrørende elektronisk told). Desuden hører Kommissionen systematisk handelssamfundet gennem Erhvervskontaktgruppen. En betydelig udfordring består i at sikre, at de eksisterende systemer forsat fungerer problemfrit, mens de nye systemer er under udvikling. Når de er klar, er det derfor yderst vigtigt at sikre en jævn overgang fra de eksisterende systemer til de opgraderede systemer. Dette er afgørende for at sikre, at handels- og toldoperationer ikke påvirkes.

4.Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen

EU-toldkodeksens arbejdsprogram indeholder 17 projekter, der fører til udrulningen af de nødvendige elektroniske systemer, herunder fjorten transeuropæiske systemer, som Kommissionen sammen med medlemsstaterne er ansvarlig for, og tre, der udelukkende henhører under medlemsstaternes ansvarsområde.

4.1Projekter afsluttet før 2021

Ved udgangen af 2021 kan Kommissionen rapportere om en vellykket opgradering eller gennemførelse af otte af de 17 systemer.

De otte afsluttede transeuropæiske systemer (nye systemer og opgraderede) er følgende:

·Kodekssystem med registrerede eksportører — REX (nyt): Gennemført i 2017.

·Kodekssystem til toldafgørelser — CDS (nyt): Gennemført i 2017.

·Kodekssystem til direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer — UUM&DS (ensartet brugerforvaltning & digital signatur) (nyt): Gennemført i 2017.

·Opgradering af kodekssystemet til registrering og identificering af økonomiske operatører — EORI2 (opgradering): Gennemført i 2018.

·Tilsyn 3-kodekssystemet — SURV3 (opgradering): Gennemført i 2018.

·Kodekssystem til bindende tarifoplysninger — BTI (opgradering): Gennemført i 2019.

·Kodekssystemet med autoriserede økonomiske operatører — AEO (opgradering): Gennemført i 2019.

·Kodeksoplysningsskemaer til særlige procedurer — INF (nyt): Gennemført i 2020.

Ud af de ni andre projekter vedrører seks transeuropæiske systemer, hvoraf tre havde de første gennemførelser i 2021 (se 4.2.1), selv om projekterne endnu ikke var afsluttet i deres helhed. Tilsvarende for de tre projekter vedrørende de nationale systemer, for hvilke nogle medlemsstater har påbegyndt deres aktiviteter (se 4.2.2), selv om projekterne endnu ikke er afsluttet i deres helhed (af alle medlemsstater).

4.2Igangværende projekter

For de ni igangværende projekter belyser denne del af rapporten de resultater og fremskridt, der er gjort ved udgangen af 2021, og viser det omfattende samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

4.2.1Transeuropæiske projekter

I forbindelse med de seks transeuropæiske projekter blev der udarbejdet og vedtaget en række IT-projektdokumenter i 2021 som grundlag for systemudviklingsarbejdet — se fremskridtene for hvert projekt nedenfor.

Disse transeuropæiske projekter, der med deres specifikke arkitektur i nogle tilfælde kræver en kombination af centrale og nationale komponenter og en eller flere projektfaser, der skal gennemføres senest den 31. december 2025 i henhold til artikel 278, stk. 3, i EU-toldkodeksen, beskrives og skrider frem som følger:

1)Systemet til forvaltning af sikkerhedsstillelse — GUM (nyt): Formålet er at sikre fordeling og forvaltning i realtid i hele EU af de forskellige typer af sikkerhedsstillelser. Den forbedrede behandlingstid, sporbarhed og elektroniske overvågning af sikkerhedsstillelse mellem toldstederne forventes at føre til hurtigere identifikation af tilfælde, hvor sikkerhedsstillelser anses for ugyldige eller utilstrækkelige til at dække den opståede eller potentielle gæld.

Fremskridt: Forretningsplanen for det transeuropæiske GUM om genbrug af et eksisterende system med tilføjelse af specifikke krav til GUM blev godkendt i september 2020. Procesmodellerne og funktionsspecifikationerne samt visionsdokumentet blev færdiggjort i 2021.

I betragtning af de retlige milepæle i EU-toldkodeksens arbejdsprogram skal de tekniske specifikationer være afsluttet senest den 30. september 2022 for komponent 1 vedrørende det transeuropæiske GUM og den 30. november 2024 for komponent 2 vedrørende det nationale system til forvaltning af sikkerhedsstillelse.

Med hensyn til det nationale system til forvaltning af sikkerhedsstillelse rapporterede syv medlemsstater, at det nationale system var blevet gennemført, og to andre medlemsstater gør fremskridt med hensyn til de tekniske specifikationer. Dette fremgår af tabel 25 i arbejdsdokumentet.

2)Kodekssystemet til importkontrol 2 — ICS2 (opgradering): Formålet er at styrke sikkerheden i forsyningskæden ved at forbedre datakvaliteten, dataregistreringen, datatilgængeligheden og datadelingen for så vidt angår meddelelser før ankomst (summariske indpassageangivelser) og hertil relateret risiko- og kontrolinformation. Projektet vil navnlig lette samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med risikoanalyse. Projektet vil blive leveret i tre udgivelser af hensyn til en gennemførlig overgang for de enkelte transportformer.

(1)Version 1 dækker den forpligtelse, der påhviler de relevante økonomiske aktører (posttjenester og kurerselskaber inden for luftfart), til at levere et minimum af data, dvs. et datasæt for summarisk indpassageangivelse (ENS) forud for lastning. Det primære fokus for toldmyndighederne i denne første version er at vurdere, opdage og afbøde risici for potentiel indførelse af improviserede eksplosive eller brændbare anordninger ("bomb-in-a-box") i luftfragt- og luftpostforsendelserne, inden varerne lastes på et fly i et tredjeland. Toldmyndighederne tilvejebringer således via ICS2 et sikkerhedslag, der supplerer den eksisterende sikkerhedsordning for civil luftfart, som gælder for transport af fragt og post til EU.

(2)Version 2 omfatter gennemførelsen af nye ENS-forpligtelser og relaterede forretnings- og risikostyringsprocedurer for alle varer, der indføres i EU ad luftvejen (tilføjelse af nye typer af økonomiske operatører og ENS-indsendelser, sammenkobling af flere indsendelser og meddelelser om ankomst) og sikkerhedsanalysekapacitet.

(3)Version 3 udvider dette til at omfatte alle varer, der indføres i EU ad søvejen, indre vandveje, veje og jernbaner (herunder varer i postforsendelser, der transporteres med disse transportmidler). Med version 3 støttes alle transportformer.

Fremskridt: Kommissionens vellykkede gennemførelse af de centralt udviklede komponenter i ICS2 — version 1, dvs. værktøjet Shared Trader Interface, Common Repository og Business Statistics & Monitoring, den 15. marts 2021 er et væsentligt resultat.

For så vidt angår medlemsstaternes nationalt udviklede komponenter i ICS2 — version 1, dvs. de nationale indgangssystemer, kan det rapporteres, at alle 27 medlemsstater påbegyndte deres aktiviteter i oktober 2021 som planlagt (afsnit 3.1.1 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene) med kurer- og postvirksomheder.

Den første version er det største forretnings- og IT-projekt, som GD TAXUD nogensinde har gennemført, og det sikrer tilgængelighed døgnet rundt for erhvervsdrivende og medlemsstater og behandler den største mængde forretningsmeddelelser med en svartid på få sekunder. Det er desuden første gang, at GD TAXUD anvender digitale certifikater til kommunikation mellem systemer. ICS2 — version 1 leverer også avanceret overvågning og erhvervsstatistik til medlemsstaterne.

Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne og Verdenspostforeningen (UPU) om at håndtere konsekvenserne af manglen på elektroniske data fra operatører i tredjelande om de indgangsformaliteter, som EU's posttjenester skal overholde. En midlertidig og målrettet undtagelse baseret på artikel 6, stk. 4, i EU-toldkodeksen kan være hensigtsmæssig til dette formål.

Andre versioner:

Udviklingen af version 2, der anvender version 1 som udgangspunkt, er begyndt. Medlemsstaterne er ved at udarbejde de nationale funktionelle og tekniske specifikationer på grundlag af de fælles EU-specifikationer, som Kommissionen stiller til rådighed. Kommissionen har taget initiativ til koordineringsmøder for at sikre en gnidningsløs udvikling af version 2 og har anmodet de nationale toldmyndigheder om at fremlægge de nationale projektplaner, der omfatter oplysninger om både de nationale indgangssystemer og de relevante økonomiske operatørers systemer.

De funktionelle specifikationer for version 3 blev offentliggjort i andet kvartal 2021. Med denne version vil alle transportformer være understøttet, og ICS fase 1 vil blive udfaset.

3)Kodekssystem til bevis for EU-status — PoUS (nyt): vil lagre, forvalte og genfinde al dokumentation for, at virksomheder har angivet deres varers toldmæssige status som EU-varer. Dette projekt kan gennemføres enten centralt eller nationalt, men mange medlemsstater har klart udtrykt, at de har til hensigt at benytte det centrale system udviklet af Kommissionen. I betragtning af afhængigheden mellem gennemførelsen af toldkodeksens toldvaremanifest som bevis for EU-status og det europæiske maritime "single window"-projekt bliver projektet delt op i to faser for at undgå inkonsekvens og reducere risici.

Fremskridt: Oversigtsdokumenterne vedrørende visionen og arkitekturen i fase 1 (T2L/F) blev godkendt den 30. september 2020. Tre særskilte eksterne revisionspakker med teknisk dokumentation blev lanceret i 2021. Så snart den tekniske dokumentation er godkendt (anslået omkring februar 2022), vil medlemsstaterne kunne påbegynde udviklingen med henblik på at tilslutte sig det centrale system. De funktionelle specifikationer for fase 2 (CGM) blev godkendt den 21. juni 2021.

Der anvendes en fleksibel udviklingstilgang til projektet. Projektet skrider frem i henhold til den plan, der er fastsat i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Som i sidste års rapport har de medlemsstater, der foretrækker at anvende en national systemkomponent, rapporteret, at de på grund af projektets tidlige stadium har vanskeligheder med at forudsige, om deres gennemførelse vil følge den tidslinje, der er fastsat i arbejdsprogrammet.

4)Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import — CCI (nyt): Formålet med projektet er at give mulighed for at henføre varer under toldprocedurer ved hjælp af centraliseret toldbehandling, således at økonomiske aktører kan centralisere deres aktiviteter ud fra et toldmæssigt synspunkt. Behandlingen af toldangivelser og den fysiske frigivelse af varer vil blive koordineret mellem de berørte toldkontorer. Systemet vil være baseret på de nye nationale importsystemer og muliggøre en automatisk gennemførelse af den centraliserede toldbehandlingsproces på europæisk plan.

Fremskridt: Med hensyn til CCI — Fase 1 er forretningsplanen, visionsdokumentet, L4 BPM'er, funktionelle specifikationer og tekniske specifikationer blevet godkendt, og de er i overensstemmelse med MASP-C 2019 og EU-toldkodeksens arbejdsprogram. En opdateret pakke med teknisk dokumentation blev godkendt i 2021 efter proceduren for ændringsstyring. Udviklingen af systemet er påbegyndt med en planlagt gennemførelsesdato for de medlemsstater, der er længst fremme, i 2022. Otte medlemsstater har rapporteret, at de har afsluttet deres tekniske specifikationer for fase 1, mens 11 andre er i gang med dette.

Forretningsplanen for CCI — fase 2 blev afsluttet i oktober 2019. Forretningsprocesserne og de funktionelle specifikationer for fase 2 blev også afsluttet i 2020. En række tekniske dokumenter blev godkendt internt i GD TAXUD som forberedelse på offentliggørelse af en pakke med tekniske specifikationer senest den 30. juni 2022 forud for den planlagte gennemførelsesdato for påbegyndelse af udrulningsvinduet i oktober 2023.

5)EDB-baseret kodekssystem til forsendelse — NCTS (opgradering): Det nye EDB-baserede kodekssystem til forsendelser tilpasser unionens og det eksisterende forsendelsessystem til de nye retlige kodekskrav og tilpasser informationsudvekslingen til datakravene i kodeksen og opgraderingen og udviklingen af grænseflader med andre systemer. Det er af afgørende betydning at sikre NCTS-driftskontinuiteten under opgraderingen af NCTS.

Fremskridt: NCTS — fase 5-projektet er i øjeblikket på rette spor med den første medlemsstats vellykkede gennemførelse i marts 2021. Medlemsstaterne godkendte også et nyt sæt specifikationer, der omfatter kvalitet, teknisk støtte, driftskontinuitet, sikkerhed og kapacitet i forbindelse med de fremtidige NCTS-P5-operationer (serviceforvaltning, serviceleveranceaftale, mandat, krisestyring, kapacitetsplan, sikkerhedsplan). Dette er et vigtigt arbejdsområde, der understøtter, at dette transeuropæiske system fungerer korrekt og er tilgængeligt. Samtidig bekræfter intensive test med medlemsstaterne på tværs af systemet, at specifikationerne og det centrale system er egnet til formålet og modstandsdygtigt. Dette mindsker yderligere risiciene i forbindelse med de tekniske aspekter ved omstillingen på en fleksibel måde.

Alle medlemsstater bekræftede deres planer om at påbegynde driften af NCTS — fase 5 i udrulningsvinduet fra 1. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023 i fuld overensstemmelse med EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Dette er illustreret i Figure 1. Den gule bjælke angiver den anbefalede frist, som medlemsstaterne har til at forberede lukningen af det eksisterende transitsystem og påbegynde driften af de nye systemer for at være klar til den lovbestemte frist, der er angivet af den røde bjælke.

14 7 medlemsstater har rapporteret, at de har afsluttet deres tekniske specifikationer for NCTS — fase 5, mens otte andre er i gang med dette.

Figur 1 — NCTS — fase 5 — Nationale forvaltningers idriftsættelse

For NCTS — fase 6 er forretningsplanen og visionsdokumentet blevet færdiggjort parallelt ved udgangen af 2021. Da medlemsstaterne havde brug for flere oplysninger for at kunne træffe en informeret beslutning, er der også blevet gennemført en teknisk undersøgelse.

6)Kodekssystem til automatiseret eksport — AES (opgradering af både det eksisterende transeuropæiske system (projektkomponent 1) og de eksisterende nationale eksportsystemer (projektkomponent 2)): Formålet er at implementere kodekskravene til eksport og udpassage af varer. Projektet er relateret til det transeuropæiske AES og består i en gennemførelse af toldkodeksens forenklinger i form af blandt andet centraliseret toldbehandling ved handel for at lette eksport af varer for europæiske virksomheder og toldkodeksens forpligtelser til en bedre overvågning af, hvad der forlader EU's toldområde, for at forhindre svig. Det er af afgørende betydning at sikre driftskontinuiteten af eksporttransaktioner under opgraderingen af AES.

Fremskridt: Det transeuropæiske AES — komponent 1 er i øjeblikket på rette spor med den første medlemsstats vellykkede gennemførelse i marts 2021. Medlemsstaterne godkendte også et nyt sæt specifikationer, der omfatter kvalitet, teknisk støtte, driftskontinuitet, sikkerhed og kapacitet i forbindelse med de fremtidige AES-operationer (serviceforvaltning, serviceleveranceaftale, mandat, krisestyring, kapacitetsplan, sikkerhedsplan). Dette er et vigtigt arbejdsområde, der understøtter, at dette transeuropæiske system fungerer korrekt og er tilgængeligt. Erhvervsvejledning og e-læringsmateriale er også under udarbejdelse. Samtidig bekræfter intensive test med medlemsstaterne på tværs af systemet, at specifikationerne og det centrale system er egnet til formålet og modstandsdygtigt. Dette mindsker yderligere risiciene i forbindelse med de tekniske aspekter ved omstillingen på en fleksibel måde.

Alle medlemsstater bekræftede deres planer om at påbegynde driften af AES i udrulningsvinduet fra 1. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023 i fuld overensstemmelse med EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Dette er vist i figur 2. Den gule bjælke angiver den anbefalede frist, som medlemsstaterne har til at forberede lukningen af det eksisterende eksportsystem og påbegynde driften af de nye systemer for at være klar til den lovbestemte frist, der er angivet af den røde bjælke.

Figur 2 — AES — fase 1 — Nationale forvaltningers idriftsættelse

Sammenfattende er Kommissionen i forbindelse med status for de seks resterende transeuropæiske projekter på rette spor med hensyn til at overholde de lovbestemte frister, der er aftalt inden for rammerne af EU-toldkodeksen og EU-toldkodeksens arbejdsprogram, og de projektmilepæle, der er fastsat i den flerårige strategiske plan for told (MASP-C) fra 2019. Medlemsstaterne er også for det meste på rette spor, men fem medlemsstater har angivet forsinkelser i gennemførelsen af visse systemer varierende fra en måned til mere end to år i et enkelt tilfælde 8 . To medlemsstater har tilkendegivet, at de vil give deres erhvervsdrivende en længere overgangsperiode efter gennemførelse til at tilslutte sig deres systemer, end hvad der er defineret juridisk — den ene en måned og den anden et år 9 . Da de pågældende systemer er planlagt til 2023, 2024 og 2025, er der stadig tid til at træffe afbødende foranstaltninger i forhold til de nuværende forsinkelser. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om dette.

Endelig er det vigtigt at understrege, at Kommissionen i lyset af gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen vil have udført ca. 84 % af sine aktiviteter inden december 2021. Dette udgør en stigning fra de 79 %, der blev indberettet sidste år, af det samlede udviklingsarbejde, der skal udføres inden 2025. Denne procentdel er baseret på centrale resultatindikatorer for de aktiviteter, der udelukkende er tildelt Kommissionen, og afspejler ikke de aktiviteter, der udføres af medlemsstaterne. I oversigten nedenfor finder man fremtidsudsigterne i lyset af GD TAXUD's fremskridt og planlægning.

Figur 3 — Skøn over gennemførelsesprocenten for Kommissionens udviklingsaktiviteter

4.2.2Nationale projekter

Medlemsstaterne er forpligtede til at færdiggøre opgraderingen af deres tre nationale systemer senest i 2022. Dette ekskluderer eksportkomponenten i det nationale system for særlige procedurer, hvor aktiviteten og planlægningen er tæt forbundet med systemet til automatiseret eksport (AES) og den nationale garantikomponent som led i GUM-projektet.

De tre systemer på medlemsstatsniveau, der skal være færdiggjort inden den 31. december 2022 i henhold til artikel 278, stk. 2, i toldkodeksen, er følgende:

1)Kodekssystem til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og midlertidig oplagring (NA, PN og TS) — (opgradering): Formålet er at få fastlagt automatiseringen af processer på nationalt plan for så vidt angår procedurerne for underretning om ankomst for transportmidlet, frembydelse af varer og angivelse til midlertidig oplagring som beskrevet i kodeksen. Dette projekt støtter harmonisering i alle medlemsstaterne for så vidt angår dataudveksling mellem virksomheder og toldvæsen.

Fremskridt: BE har oprettet et samarbejdsinitiativ med 12 andre interesserede medlemsstater med henblik på at udarbejde specifikationerne. Et ekspertteam, der er finansieret af toldprogrammet, vil fortsat samarbejde om at levere den relevante funktionelle og tekniske dokumentation og testpakker. NA, PN og TS er blevet færdiggjort af henholdsvis en, seks og fire medlemsstater. På grund af udviklingens karakter har nogle medlemsstater besluttet at anvende ICS2 — version 2 for at implementere kravene til ankomstmeddelelsen, hvilket i sidste ende fører til, at nogle planlagte datoer ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram.

2)Kodekssystem til nationale importsystemer — NIS (opgradering): Formålet er at gennemføre alle krav til processer og data, der følger af kodeksen, og som vedrører import. Medlemsstaterne skal som et første trin mod færdiggørelsen af systemerne udvikle tekniske specifikationer på deres niveau.

Fremskridt: 15 medlemsstater har færdiggjort deres tekniske specifikationer. To er endnu ikke begyndt, og en anden medlemsstat har ikke givet oplysninger. Alle medlemsstater med undtagelse af to er på vej til at nå milepælen for 2022.

3)Kodekssystem til særlige procedurer — SP (opgradering): Formålet er at harmonisere og lette særlige procedurer (toldoplag, anvendelsesformål, midlertidig import, aktiv forædling og passiv forædling). Medlemsstaterne skal gennemføre alle kodeksændringer i deres nationale systemer, som er nødvendige for disse særlige procedurer. Den første komponent (eksport) i de særlige procedurer vil blive gennemført på linje med og som en del af projektet vedrørende det nationale kodekssystem til automatiseret eksport (AES) (med gennemførelsesfrist sat til 2025), mens den anden komponent (import) vil indgå i opgraderingen af projektet vedrørende de nationale importsystemer (med gennemførelsesfrist i 2022).

Fremskridt: Ni medlemsstater har færdiggjort deres tekniske specifikationer for de særlige procedurers komponent 1, mens 14 har færdiggjort dem for komponent 2. Der er indbyrdes afhængighed med AES og opgraderingen af de nationale importsystemer. Indtil videre har medlemsstaterne ikke rapporteret om forsinkelser, og alle medlemsstaterne er på rette spor, idet den første frist er 2022.

For så vidt angår de nationale systemer gør medlemsstaterne en stor indsats, undertiden gennem et intenst samarbejde, for at sætte skub i gennemførelsen af kravene til NA/PN/TS, tilpasningerne af de nationale importsystemer og de indbyrdes forbundne særlige procedurer. I takt med at gennemførelsesfristen nærmer sig (31. december 2022 for alle tre), bør medlemsstaterne være meget opmærksomme på dette anliggende, navnlig de seks medlemsstater, der ikke kunne bekræfte en rettidig gennemførelse af NA, de fire medlemsstater for så vidt angår PN, de tre medlemsstater for så vidt angår TS og de to medlemsstater for så vidt angår NIS, som vist i tabel 14, 15, 16 og 18 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

4.3Risiko for forsinkelser

Kommissionen gør gode fremskridt med den udvikling, den har ansvaret for, og der er ikke konstateret eller opstået forsinkelser, der overskrider de lovbestemte frister. Desuden er der ikke rapporteret om nogen større risici, som ville føre til forsinket gennemførelse. 

Medlemsstaterne gør også betydelige fremskridt med den udvikling, som de har ansvaret for. Som anført i afsnit 4.2.2 har nogle medlemsstater imidlertid rapporteret om en vis forsinkelse ud over de lovbestemte frister. Tabellerne i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvor medlemsstaternes indberettede forsinkelser kan ses, er nævnt for hvert projekt, der er anført nedenfor.

·Med henblik på gennemførelsen af ankomstmeddelelsen har følgende medlemsstater en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: BE, BG, EE, ES, NL og SE (tabel 14). Mere specifikt har tre af disse medlemsstater (BG, EE og ES) rapporteret, at de vil anvende NA integreret i ICS2 — version 2 (planlagt gennemførelse 1. marts 2023). For BE og NL er forsinkelsen begrænset til to måneder. DE og IE angav som ikke relevant, og DK, MT og SK har ikke angivet nogen planlagt dato.

·Med henblik på gennemførelsen af meddelelse om frembydelse har følgende medlemsstater angivet en planlagt driftsdato for den, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: EE, ES, NL og SE (tabel 15). Mere specifikt er den anslåede forsinkelse for BE og NL begrænset til to måneder. EE og SE planlægger en rettidig gennemførelse af deres nationale system, men migrationen af alle økonomiske aktører vil ske gradvist og være afsluttet efter fristen den 31. december 2022. PL, RO og SK har ikke angivet nogen planlagt dato.

·For så vidt angår gennemførelsen af midlertidig oplagring har følgende medlemsstater angivet en planlagt driftsdato, som ligger to måneder senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: BE, EE og NL (tabel 16). BE og NL rapporterede om en forsinkelse på et kvartal; EE vil have en rettidig gennemførelse af deres system, men migrationen af alle økonomiske aktører vil ske gradvist og være afsluttet efter fristen den 31. december 2022. DK, PL, RO og SK har ikke angivet nogen planlagt dato.

·Med henblik på gennemførelsen af opgraderingen af de nationale importsystemer har følgende medlemsstater angivet en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: BE (begrænset til nogle få dage) og MT (to kvartaler) (tabel 18). DK, PL, RO og SK har ikke angivet nogen planlagt dato. Desuden har GR og LT rapporteret, at de endnu ikke har påbegyndt de tekniske specifikationer, hvilket også kan være problematisk med hensyn til de fremskridt, der er gjort i lyset af fristen den 31. december 2022.

·Med henblik på gennemførelsen af ICS2 — version 2 har følgende medlemsstat angivet en planlagt gennemførelsesdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: MT (tabel 28). BE, GR, IT og RO har ikke angivet nogen planlagt dato.

·Med henblik på gennemførelsen af PoUS — fase 1 har følgende medlemsstater angivet en planlagt gennemførelsesdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: CZ og HU (tabel 32). BE, DK, GR, IT, LT, MT og PL har ikke angivet nogen planlagt dato.

·Med henblik på gennemførelsen CCI — fase 1 har følgende medlemsstater angivet en planlagt gennemførelses- og driftsdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: DE (tabel 36). Denne planlægning er senere i forhold til 2020-rapporten. DE har anført, at den nuværende arkitektur og infrastruktur i det nationale importsystem ikke er tilstrækkelig og kræver en grundlæggende fornyelse og modernisering for at opfylde kravene i EU-toldkodeksen, jf. afsnit 4.7 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. SE har ikke angivet nogen planlagt dato.

·Med henblik på gennemførelsen af CCI — fase 2 har følgende medlemsstat angivet en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: DE (tabel 37). DE's planlagte gennemførelsesdato i tabellen er en måned senere end den måldato, der er fastsat i arbejdsprogrammet, og DE vil fastsætte en migrationsperiode, der løber frem til den 30. juni 2026. Efter indsamlingen af dataene i tabel 37 har DE imidlertid oplyst, at det har til hensigt at gennemføre fase 2 inden for udrulningsvinduet i EU-toldkodeksens arbejdsprogram. DE forklarede, at dette projekt vil blive gennemført i forbindelse med den store frigivelse af deres nationale it-system ATLAS (version 10.3), for hvilket de forberedende aktiviteter endnu ikke er påbegyndt. BE og SE har ikke angivet nogen planlagt dato.

·Med hensyn til gennemførelsen af NCTS-P5 og AES-P1 gør medlemsstaterne gode fremskridt, og alle medlemsstater bekræftede, at de vil være klar den 1. december 2023, men der er stadig flere tegn på, at flere kan få betydelige vanskeligheder med at opfylde deres forpligtelser på grund af sen start, problemer med offentlige indkøb, forsinkelser i gennemførelsen, utilstrækkelige ressourcer, covid-19 og handelsmæssig overgang.

Samlet set har medlemsstaterne nået 26 % af overgangsmilepælene, en stigning fra 18 % ved udgangen af 2020, hvilket understreger de betydelige fremskridt. Det når dog ikke op på de forventede 36 %. Et betydeligt antal medlemsstater står over for vanskeligheder med at opfylde de retlige forpligtelser. Medlemsstaternes overgang er allerede ændret med mere end en fjerdedel siden udgangen af 2020 og kan falde yderligere, da 40 % af medlemsstaterne er ved at revidere deres nationale planer, og andre står over for betydelige vanskeligheder med at skaffe de nødvendige ressourcer. Kommissionen mener, at halvdelen af medlemsstaternes planer udgør en alvorlig risiko for en korrekt og rettidig gennemførelse af AES-P1 og NCTS-P5 inden fristen den 1. december 2023. Denne situation kan udsætte fristen for risiko, hvis der ikke kommer en dynamisk og effektiv reaktion fra medlemsstaternes side. Det er af afgørende betydning, at alle medlemsstater er klar til fuld drift den 1. december 2023 med passende beredskab.

·Med hensyn til gennemførelsen af NCTS-P6 gav medlemsstaterne udtryk for visse betænkeligheder ved planlægningen, da den manglende overensstemmelse mellem gennemførelsesdatoerne for NCTS-P6 og ICS2 — version 3 som afspejlet i MASP-C og arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen giver anledning til vanskeligheder med gennemførelsen. Kommissionen har truffet de nødvendige foranstaltninger for at løse problemet og samtidig holde datoerne inden for de frister, der er fastsat i EU-toldkodeksen.

·Med henblik på gennemførelsen af den nationale GUM-komponent 2 planlægger de fleste medlemsstater en rettidig gennemførelse og drift, bortset fra FI og FR (ca. en måneds forsinkelse) (tabel 25). Da dette er et af de systemer, der først skal gennemføres i 2025, og de indberettede forsinkelser er begrænsede, er der stadig tid til at imødegå denne risiko.

Fra medlemsstaternes side gentages en række overordnede risici år efter år. En fortsat kilde til vanskeligheder er medlemsstaternes mangel på ressourcer og behovet for yderligere integration af projekterne vedrørende EU-toldkodeksen. De har også angivet flere afhjælpende foranstaltninger for at undgå en forsinkelse i starten af driften. Det skal bemærkes, at medlemsstaterne betragtede risikoen i kombination med andre eksterne faktorer (se tabel 12, 13, 17, 34, 35 og 38 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport). Endvidere påpegede medlemsstaterne i den årlige statusrapport for 2020 allerede, at det var vanskeligt at opfylde de forpligtelser for toldsystemerne, der blev indført med pakken om momsregler for e-handel, som blev vedtaget den 5. december 2017 10 . Med udsættelsen af de nye regler med seks måneder (01/01/2021 til 01/07/2021) havde medlemsstaterne mere tid til at overholde de lovbestemte frister for den nationale udvikling, selv om nogle få medlemsstater rapporterede om momsinitiativet om e-handels følgevirkninger på gennemførelsen af EU-toldkodeksen. Fem medlemsstater rapporterede, at der var behov for at genplanlægge nogle af EU-toldkodeksens aktiviteter og for at opgradere platforme og understøttende IT-systemer.

Med hensyn til de udfordringer, der er opstået som følge af covid-19-pandemien, rapporterede Kommissionen igen, at der ikke er nogen indvirkning på dens egne aktiviteter. Medlemsstaterne rapporterede, at der har været yderligere pres på deres nationale planlægning og på mængden af menneskelige ressourcer, der var til rådighed internt og eksternt (IT-kontrahenter og økonomiske operatører).

Konklusionen er, at vurderingen af de største risici for en rettidig gennemførelse af EU-toldkodeksens systemer viste, at risiciene for det meste ligger hos medlemsstaterne og er forbundet med ressourcemæssige begrænsninger, projekternes kompleksitet og deres integration, udbuds- og kontraktspørgsmål og visse eksterne faktorer såsom covid-19-pandemien. Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne for at undgå, at risiciene bliver til virkelighed i form af forsinket gennemførelse af elektroniske systemer som beskrevet i afsnit 4.4nedenfor.

4.4Afhjælpende foranstaltninger

I forlængelse af de afbødende foranstaltninger, der blev iværksat i 2020 for at mindske risikoen for manglende data, vedtog Kommissionen hhv. den 7. december 2020 og den 8. februar 2021 de nødvendige ændringer af UCC-DA 11 og UCC-IA 12 som offentliggjort i EU-Tidende (EUT) den 23/02/2021, som trådte i kraft den 15. marts 2021. Med disse ændringer er datakravene i bilag B stabiliseret med henblik på yderligere gennemførelse i de elektroniske systemer. I 2021 blev der iværksat en årlig ændringsstyring af bilag B for at håndtere eventuelle yderligere korrektioner.

For at muliggøre en rettidig IT-gennemførelse af EU-toldkodeksen og MASP-C indførte Kommissionen i 2021 en ny rammekontrakt for ekstern outsourcing af dens IT-udviklingsaktiviteter, der omfatter et IT-moderniseringsspor baseret på innovation og fleksibilitet. Den IT-moderniseringsproces, der er i gang i GD TAXUD, giver mulighed for hurtigere løsninger, parallelt arbejde og en mere afbalanceret arbejdsbyrde ved at opsplitte den i overskuelige arbejdspakker og iterationer. Mekanismen for øget samarbejde mellem alle interessenter lige fra projekternes start forbedrer fortsat kvaliteten af de forberedende aktiviteter og undgår problemer med beslutningstagningen og yderligere krav på senere stadier af projekterne.

Med hensyn til overvågning af fremskridtene i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen anvendte Kommissionen flere instrumenter.

For det første anvendes dashboardet for den flerårige strategiske plan for toldområdet (MASP-C) fortsat til at spore fremskridt i forbindelse med alle igangværende projekter, således at Kommissionen kan identificere potentielle forsinkelser på et tidligt tidspunkt. Basislinjen for milepæle i instrumentpanelet er den flerårige strategiske plan for toldområdet 2019 og toldkodeksens arbejdsprogram 2019. Instrumentpanelet præsenteres kvartalsvis for medlemsstaterne (Gruppen vedrørende elektronisk told) og handelssamfundet (Erhvervskontaktgruppen) til informations- og styringsformål.

For det andet etablerede Kommissionen koordinerings- og overvågningsprogrammer for de decentraliserede transeuropæiske systemer.

Med hensyn til gennemførelsen af ICS2-programmet fortsatte Kommissionen f.eks. de transeuropæiske koordineringsaktiviteter under ICS2 13 for at sikre en vellykket gennemførelse af ICS2 — version 1. Derefter flyttedes fokus fra ICS2 — version 1 til version 2 og 3. Kommissionen ydede støtte til medlemsstaterne og økonomiske aktører i deres udviklingsaktiviteter gennem en række aktiviteter, der omfattede:

·tilrettelæggelse af webinarer med deltagere fra medlemsstaterne, økonomiske aktører og internationale organisationer ud over levering af vejledende materiale

·tæt og løbende overvågning, støtte til koordinering af overensstemmelsestestaktiviteter og tilskyndelse af nationale forvaltninger og økonomiske aktører til at koordinere deres individuelle projekter i fællesskab

·onlineuddannelseskurser og uddannelsesmateriale, kommunikationskampagner, herunder udarbejdelse af ICS2-indhold på Europa-webstedet, en kampagne på de sociale medier og direkte kommunikation til interessenter og formidlere

·bilaterale møder med de medlemsstater, der var forsinkede og overskred den forventede dato for idriftsættelsen den 15. marts 2021 i overensstemmelse med EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Kommissionen og de berørte medlemsstater drøftede de nødvendige afbødende foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af version 1 så tidligt som muligt og inden udgangen af det udrulningsvindue (1. oktober 2021), der er defineret i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Udrulningsvinduet fra den 15. marts 2021 til den 1. oktober 2021 kunne tildeles de økonomiske operatører, der skal tilsluttes ICS2 og begynde at indgive summariske indpassageangivelser i ICS2.

I forbindelse med de transeuropæiske systemer NCTS-P5 og AES fortsatte Kommissionen også med programmet for koordinering og overvågning af de nationale forvaltninger, hvor centrale resultatindikatorer blev brugt til regelmæssigt at vurdere fremskridt og foretage varslinger. Den kvartalsvise overvågning omfatter fastsættelse af foreløbige milepæle pr. projekt (f.eks. milepæle, hvor alle medlemsstater bør have gennemført overensstemmelsesafprøvningen). En sådan nærmere overvågning er nødvendig for at gøre installationen af de decentrale transeuropæiske systemer håndterbar og for at undgå ekstra omkostninger til drift af gamle og nye systemer i tilfælde af et udvidet udrulningsvindue.

For at støtte medlemsstaterne i udviklingen og gennemførelsen af deres nationale komponenter til de transeuropæiske NCTS-P5- og AES-systemer udvidede Kommissionen i 2021 desuden dette koordinationsprogram med personlig støtte og coaching til hver enkelt medlemsstat for at hjælpe dem med at mindske risikoen for de nationale projekter og give dem en gnidningsfri testoplevelse, fremskynde deres beredskab og afbøde tekniske risici, samtidig med at deres nationale systemer blev indført i de transeuropæiske systemer. Kommissionen har iværksat et ambitiøst uddannelsesprogram. Koordineringsprogrammet har vist sig at være afgørende for at opretholde en høj grad af gennemsigtighed vedrørende medlemsstaternes fremskridt og for at rapportere om medlemsstaternes kollektive fremskridt. De resultater, der er opnået i 2020 og 2021, findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 4.8.1. Resultaterne af disse programmer giver værdifulde oplysninger om fremskridt og vil fortsat blive anvendt i de fremtidige årlige statusrapporter.

I sin koordinerende rolle har Kommissionen fremhævet fremskridtene og risiciene for medlemsstaterne og opfordret generaldirektørerne for medlemsstaternes myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse disse problemer. De medlemsstater, der planlægger at gå i drift i løbet af de sidste to kvartaler af 2023, blev opfordret til at tage alle nødvendige skridt til at fremskynde deres planer og mindske risikoen for dem for at undgå, at de ender med at tilbageholde afslutningen af den overgang, der er planlagt til den 1. december 2023, på bekostning af de medlemsstater, der har investeret i at udnytte alle fordelene ved EU-toldkodeksen fra denne dato.

I løbet af 2021 støttede Kommissionen også de medlemsstater, der udtrykte bekymring over den rettidige gennemførelse af deres nationale projekter. Kommissionen afholdt bilaterale møder for at drøfte de enkelte medlemsstaters bekymringer og behov, herunder afklaring af juridiske spørgsmål, der er relevante for deres nationale udvikling, samt for at hjælpe med at besvare spørgsmål, der opstod i løbet af forretnings- og IT-analysen og medlemsstaternes udvikling. Nogle medlemsstater var i stand til at fremskynde deres planlægning og mindske risikoen for forsinkelser. Andre fortsatte deres intensive samarbejde om gennemførelsen af projektet AN/PN/TS og med at forene indsatsen i ekspertholdet. Kommissionen fortsætter med finansieringen fra toldprogrammet til ekspertholdet om nye tilgange til udvikling og drift af IT på toldområdet (ETCIT).

Endvidere har medlemsstaterne nævnt følgende typer afhjælpende foranstaltninger: Anvendelse af en agil udviklingsmetode, outsourcing af flere udviklingsaktiviteter, mobilisering af yderligere ressourcer, opdeling af projekterne i flere faser og prioritering af et kerneområde og potentielt ændring af organisationsstrukturen med deres leverandører for at opnå en mere effektiv udviklingsproces.

Kommissionen har og vil fortsat regelmæssigt overvåge situationen gennem bilaterale kontakter for at forstå problemerne, om muligt bistå og over for de berørte medlemsstater understrege behovet for at mindske risikoen for forsinkelser.

De nationale forvaltningers generaldirektører er i toldpolitikgruppen blevet underrettet om behovet for kvartalsvis overvågning af alle IT-systemers udvikling, ikke kun transeuropæiske. Dette vil øge den nuværende halvårlige rapportering af nationale planlægningsoplysninger i henhold til artikel 278a, stk. 4, i EU-toldkodeksen op til den kritiske periode for gennemførelsen af disse ændringer af de nationale systemer. I sidste ende er det fortsat medlemsstaternes ansvar at gennemføre de nationale komponenter rettidigt.

5.Resumé af forvaltningen og konklusioner

Der er sket håndgribelige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Et stigende antal elektroniske systemer er blevet indført og er nu fuldt operationelle.

Mere detaljeret information om planlægning af og status for hvert projekt er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med denne rapport. En sammenfattet oversigt over planlægning og fremskridt kan ses i figur 4 herunder.

Figur 4 — Planlægning af projekter vedrørende arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen

I 2021 blev følgende nøgleelementer vedrørende fremskridt og risici indberettet:

ICS2 — version 1 blev indført med succes i 2021 af Kommissionen, alle medlemsstaterne og alle involverede post- og kurertjenester. Systemet behandler store mængder data med ca. 10 mio. summariske indpassageangivelser pr. måned.

NCTS-P5 og AES blev også med succes sat i produktion i år med idriftsættelsen af den første medlemsstat. Intensivt samarbejde om afprøvning mindsker risikoen ved de tekniske aspekter af overgangen. Kollektiv intelligens og fleksibilitet i forhold til medlemsstaterne og handel er det vigtigste aktiv, der giver næring til disse projekter på deres vej mod målet. Projekterne er på rette spor, og medlemsstaterne er begyndt at offentliggøre deres specifikationer til virksomhederne.

Kommissionen fandt imidlertid, at halvdelen af de nationale planer udgør en alvorlig risiko for en velordnet og rettidig gennemførelse af NCTS-P5 og AES inden for den lovbestemte frist, og opfordrede medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at fremskynde deres plan og mindske risikoen for dem for at undgå at kompromittere udrulningsvinduets slutdato og fastsætte overgangsordningernes ophør.

Der blev givet en lignende advarsel vedrørende de nationale projekter, hvor nogle medlemsstater rapporterede om risici for forsinkelser, navnlig med hensyn til indførsel af varer til EU. Gennemførelsesdatoen samt udrulningen og den fulde drift med alle økonomiske aktører bør ligge inden for de udrulningsvinduer, der er fastsat af EU-toldkodeksens arbejdsprogram.

De økonomiske aktører henviste til det transeuropæiske system for centraliseret toldbehandling ved import som et af de vigtigste projekter, der bidrager til EU-toldkodeksens mål om handelslettelser. Dette system vil blive indført første gang i 2022. Alle medlemsstater bortset fra én rapporterede, at de var i stand til at gennemføre dette system i løbet af udrulningsvinduet for EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Hvis der opstår alvorlige forsinkelser i forbindelse med de nationale projekter, kan der imidlertid også være konsekvenser for dette flagskibsprojekt for EU-toldkodeksen. Det vil være vigtigt med en nøje overvågning af de nationale aktiviteters forløb i de kommende år.

Vurderingen af fremskridtene og risiciene viser fortsat, at disse udfordringer med at nå de lovbestemte frister primært ligger hos medlemsstaterne. Medlemsstaterne henviser til ressourcespørgsmål, konsekvenserne af covid-19-pandemien, mange andre forpligtelser, der skal gennemføres via toldsystemer, og systemernes kompleksitet og sammenkobling. Som det understreges flere gange i rapporten, har alle medlemsstater udtrykt vilje til at definere og træffe afbødende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de overholder de planlægningsfrister, der er fastsat i toldkodeksens arbejdsprogram.

Det kan konkluderes, at projekterne fortsat for det meste er på rette spor og kan gennemføres i overensstemmelse med planlægningen af de projekter, der er defineret i EU-toldkodeksens arbejdsprogram, for så vidt som det prioriteres at imødegå risiciene ved hjælp af et stærkt engagement i hastende og konkrete tiltag. Kommissionen forpligter sig til at støtte, koordinere og overvåge fremskridtene hos medlemsstaterne omhyggeligt i de kommende år og til at træffe visse specifikke foranstaltninger for at sikre en rettidig gennemførelse af de nationale og transeuropæiske systemer.

(1)

 Rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: 

2019: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52019DC0629

2020: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX:52020DC0806 . 

(2)

 Arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene: 

2019: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1589134753023&uri=CELEX:52019SC0434 .

2020: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/NL/ALL/?uri=CELEX:52020SC0339

(3)

Når "medlemsstaterne" nævnes i denne rapport, henvises til medlemsstaternes nationale toldadministrationer.

(4)

 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 af 13. december 2019 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og gennemførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 325 af 16.12.2019, s. 168).

(5)

 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 278a i EU-toldkodeksen om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen (SWD(2021) XXX final).

(6)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/632 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 54).

(7)

 Situationen pr. 30. september 2021. (Tabel 41 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene angiver 12 ved udgangen af juni)

(8)

Tabel 25, 28, 32, 36 og 37 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(9)

Tabel 25, 36 og 37 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(10)

  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459 af 5. december 2017 (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 32) .

(11)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(13)

 ICS2's transeuropæiske koordineringsaktivitetsdel blev lanceret i 2018 som en integreret del af ICS2-programmet.