Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056

(COM(2021) 709 final — 2021/0367 (COD))

(2022/C 275/15)

Ordfører:

Anastasis YIAPANIS

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 22.11.2021 Rådet, 1.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 192 og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	9.2.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.2.2022
Plenarforsamling nr.	567
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	160/2/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag til en ny forordning og den ledsagende meddelelse og anser beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet for at være en af EU's topprioriteter. Når det er teknisk muligt, bør affald, der produceres i Unionen, også genanvendes i Unionen på en miljømæssigt, økonomisk og socialt forsvarlig måde.

1.2.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at indføre det elektroniske dataudvekslingssystem, nå til enighed om at vedtage harmoniserede kriterier for procedurer forud for godkendelsen og bemyndige Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter om fælles affaldsklassificering. Der bør straks stilles midler og teknisk bistand til rådighed for at øge den operationelle kapacitet.

1.3.

Der er et presserende behov for at omstille til nye forretningsmodeller, der giver mere tilbage til planeten, end de tager. Det er vigtigt at beskytte og overvåge sundheden, sikkerheden og vilkårene på arbejdspladserne ordentligt. EØSU opfordrer til, at der investeres i uddannelse af arbejdstagere gennem en specifik tildeling under ESF+.

1.4.

EØSU efterlyser bedre finansieringsmuligheder til etablering og/eller modernisering af genanvendelsesanlæg i EU og til innovative teknologier til genbrug og genanvendelse af affald. En styrkelse af genanvendelseskapaciteten inden for EU's grænser vil bidrage til at reducere kulstof- og miljøaftrykkene og føre til øget beskæftigelse i sektoren.

1.5.

EØSU mener, at en harmoniseret beregning af den finansielle garanti klart bør omfatte alle risici i forbindelse med overførsel af affald, men at den ikke må overbebyrde virksomhederne, navnlig ikke SMV'erne.

1.6.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om tredjepartsaudit på både facilitets- eller landeniveau, der gennemføres af auditorer, der er etableret eller godkendt i EU af bemyndigede organer i EU med relevante kvalifikationer, og mener, at arbejdsmarkedets parter og relevante NGO'er bør overholde procedurerne. En mekanisme for overvågning, klager og sanktioner bør styrkes.

1.7.

EØSU opfordrer til en overgangsperiode på højst to år efter forordningens vedtagelse. Desuden bør fristen for, hvornår de kompetente transitmyndigheder kan gøre gyldig indsigelse mod en planlagt overførsel til nyttiggørelse, nedsættes til ti dage, og det bør kun være muligt at gøre indsigelse mod den samme overførsel én gang.

1.8.

Udvalget opfordrer til, at det elektroniske dataudvekslingssystem udvides til at omfatte alle overførsler af affald til eksport, import og transit. Systemet bør tages i brug hurtigst muligt — og før den frist på to år, som Kommissionen har foreslået. Der er derfor behov for tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer.

1.9.

EØSU mener, at eksport af genanvendeligt affald af høj kvalitet og især eksport af affald med et højt indhold af kritiske råstoffer skader EU's bæredygtighed og underminerer dens globale konkurrenceevne. Det er nødvendigt at investere i infrastruktur til affaldshåndtering, især i de lande, hvor der indledes overtrædelsesprocedurer. Der bør foretages en grundlæggende vurdering af eksportmængderne af affald for at opdage ændringer i overførslen af affald og dermed beskytte EU og støtte opfyldelsen af EU's mål i den grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi.

1.10.

Alle OECD-land og alle lande uden for OECD, bør opfylde de samme strenge kriterier for miljøforpligtelser som dem, der er fastsat i EU, og alle modtagerlande bør kunne bevise, at de allerede håndterer deres eget husholdningsaffald på en miljømæssigt forsvarlig måde, der svarer til EU's standarder og ILO's grundlæggende konventioner og arbejdsstandarder.

1.11.

EØSU støtter håndhævelsen af inspektions- og undersøgelsesprocedurerne og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at samarbejde med hinanden og med EU, og at der indføres et harmoniseret sanktionssystem, der er effektivt og står i et rimeligt forhold til den pågældende overtrædelse. Ikkefortrolige data bør stilles til rådighed for alle interesserede parter, herunder arbejdsmarkedets parter, ikkestatslige organisationer, kommuner og borgere.

1.12.

Forarbejdningsvirksomhederne skal tilskyndes til at udforme deres produkter, så de er egnede til genbrug og genanvendelse. Der er behov for nationale og europæiske strategier, der inddrager arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for SMV'er og civilsamfundsorganisationerne, og disse skal fremmes gennem samarbejdsplatforme. Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi (1) er et glimrende eksempel i denne henseende.

1.13.

EØSU opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at oprette et markedsobservatorium for sekundære råstoffer, der fungerer som rådgiver for Kommissionen, og som kan analysere og anbefale sektorspecifikke udviklingspolitikker og måder at fjerne de eksisterende flaskehalse på og fastholde værdifulde sekundære råstoffer i EU.

1.14.

Endelig opfordrer udvalget til en grundig konsekvensanalyse af forordningens gennemførelse fem år efter dens ikrafttræden.

2.   Indledning og generelle bemærkninger

2.1.

Forbruget af materialer som metaller, mineraler, biomasse og fossile brændstoffer forventes at fordoble inden 2060 (2), hvilket naturligt vil føre til en stigning i den årlige affaldsproduktion på 70 % inden 2050 (3). Højindkomstlandene er de største eksportører af affald på verdensplan, mens udviklingslandene er de største importører (4).

2.2.

Forarbejdningsvirksomhederne bruger ca. 40 % af de samlede produktionsomkostninger på råstoffer. I dag kommer kun 12 % af de materialeressourcer, der anvendes i EU's industri, fra genanvendte produkter og nyttiggjorte materialer (5). Den største hindring for udbredelsen af sekundære råstoffer er deres høje pris sammenlignet med nye råstoffer.

2.3.

Den 17. november 2021 offentliggjorde Kommissionen forslaget til forordning om ophugning af skibe og ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 (6) og forordning (EU) 2020/1056 (7). Forslaget skal erstatte den 15 år gamle forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald (8) efter opfordring fra Europa-Parlamentet (9) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at revidere den (10) og bygger på de ambitioner, der blev bebudet i den europæiske grønne pagt (11) og handlingsplanen for den cirkulære økonomi (12).

2.4.

Stadig større affaldsmængder og den økonomiske udvikling har ført til øget eksport af affald fra EU til tredjelande, hvilket igen har medført en række negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger i bestemmelseslandene. Forordningen har til formål at skabe lettere og hurtigere procedurer for overførsler til genbrug og genanvendelse inden for EU, indføre klare regler for eksport, import og transit af affald og håndhæve de nuværende EU-regler for bekæmpelse af ulovlige overførsler.

2.5.

EØSU bifalder Kommissionens forslag til en ny forordning og den ledsagende meddelelse og anser beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet for at være en af EU's topprioriteter. EU bør som førende i kampen mod klimaændringerne kunne håndtere det affald, der produceres på EU's område, i stedet for at eksportere det til andre lande. Der er et presserende behov for at omstille til nye forretningsmodeller, der giver mere tilbage til planeten, end de tager, bakket op af bæredygtig adfærd fra alle involverede aktørers side. Det bør fortsat prioriteres at investere i miljøvenlige infrastrukturer til affaldshåndtering, navnlig i de lande, hvor der indledes overtrædelsesprocedurer.

2.6.

På den økonomiske side kan affald have en stor værdi i form af nyttiggørelse af sekundære råstoffer og bidrage til EU's cirkulære økonomi, mindske afhængigheden af visse primære råstoffer og samtidig reducere det energiforbrug, der er nødvendigt for at producere primære råstoffer i Europa, og nedbringe CO2-emissionerne. EØSU mener, at eksport af genanvendeligt affald af høj kvalitet og især eksport af affald med et højt indhold af kritiske råstoffer er yderst skadelig for EU's bæredygtighed og underminerer dens globale konkurrenceevne ved at give eksterne konkurrenter værdifulde ressourcer.

3.   Overførsel af affald inden for EU

3.1.

Kommissionens høring af de berørte parter har vist, at der er behov for: — digitalisering af anmeldelsesprocedurerne — en ajourføring af fast-track-systemet — fælles og gennemsigtige regler for klassificering af affald og beregning af den finansielle sikkerhed — tilpasning til nærhedsprincippet og affaldshierarkiet.

3.2.

En fragmenteret gennemførelse af forordningen fra 2006 i hele EU har ført til langvarige procedurer for overførsel af affald inden for EU og fortsatte administrative byrder. Dette medfører forsinkelser og økonomiske tab for de økonomiske operatører, der afskrækkes fra at transportere affald til materialenyttiggørelse i EU.

3.3.

EØSU mener, at — hvis det er teknisk muligt — bør affald, der produceres i EU, genanvendes i EU på en miljømæssigt, økonomisk og socialt forsvarlig måde, samtidig med at miljø-, sundheds- og sikkerhedsstandarderne overholdes. En større mængde internt afsendt affald og hurtigere procedurer vil føre til en forbedret cirkulær økonomi i EU, bidrage til EU's konkurrenceevne og strategiske autonomi og skabe grundlag for nye job.

3.4.

Det er yderst vigtigt at styrke genanvendelseskapaciteten inden for EU's grænser, hvilket vil bidrage til at reducere kulstof- og miljøaftrykkene. Det kan også føre til øget beskæftigelse i denne sektor. Kommissionens tal om, at der vil blive skabt mellem 9 000 og 23 000 nye job i genanvendelses- og genbrugssektorerne, er lovende og kan blive endnu højere, hvis genanvendelseskapaciteten styrkes på passende vis.

3.5.

Udvalget finder det fuldstændig uacceptabelt, at nogle medlemsstater stadig anvender papirbaserede procedurer, og at regioner fra samme medlemsstat undertiden endda fortolker håndhævelsesprocedurerne forskelligt. EØSU opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at tilslutte sig de digitale løsninger, som Kommissionen foreslår, og sikre en gnidningsløs overgang til harmoniserede og gennemsigtige europæiske rammer, nå til enighed om at vedtage harmoniserede kriterier for forhåndsgodkendelsesprocedurer og bemyndige Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter om fælles affaldsklassifikation. Der bør straks stilles midler og teknisk bistand til rådighed for at øge den operationelle kapacitet.

3.6.

Kommissionen foreslår at harmonisere beregningsmetoden for den finansielle sikkerhed for overførsel af affald. EØSU bifalder dette, da det vil føre til større forudsigelighed for virksomhederne, men opfordrer til, at disse beløb beregnes forholdsmæssigt, så de ikke udgør en ekstra byrde for de økonomiske operatører. EØSU mener, at en beregning af den finansielle sikkerhed klart bør dække alle risici vedrørende overførsel af affald, men ikke må overbebyrde virksomhederne, navnlig da der er mange SMV'er involveret i processen og begrænset likviditet til rådighed.

3.7.

Endelig efterlyser EØSU flere finansieringsmuligheder fra EU og medlemsstaterne til at etablere og/eller modernisere EU-genanvendelsesanlæg og til at finde innovative teknologier til genbrug og genanvendelse af affald. Slutmarkederne for råstoffer fra genanvendelse skal videreudvikles hurtigst muligt for at skabe et fuldt fungerende sekundært råstofmarked, der omdanner udtjente produkter til nye råstoffer til produktion. EU bør også øge tilgængeligheden og kvaliteten af genvundet materiale og i den forbindelse fokusere på et materiales evne til at bevare dets iboende egenskaber efter genanvendelse og dets evne til at erstatte primære råstoffer i fremtidige anvendelser. Dette skal føre til øget forarbejdningskapacitet i EU, nye grønne job af høj kvalitet og mulighed for at kortlægge, hvilken type råstoffer der genererer affald uden værdi, så disse på lang sigt kan fjernes eller erstattes.

4.   Eksport, import og overførsel af affald i transit

4.1.

I de seneste 17 år er mængden af affald, der eksporteres til tredjelande, steget med 75 % til ca. 33 mio. ton om året (13) — meget ofte uden hensyntagen til, hvordan destinationsfaciliteterne fungerer og behandler affald. Der importeres 16 mio. ton affald i EU om året, mens der handles 70 mio. ton affald i EU.

4.2.

EU er med i mere end 80 frihandelsaftaler (FTA'er), og omkring 40 er under udarbejdelse eller forhandling. EØSU finder det yderst uhensigtsmæssigt, at kun to af dem udtrykkeligt nævner cirkulær økonomi (14), og opfordrer til, at der fokuseres mere på at styrke kapitlerne om bæredygtig udvikling i alle eksisterende og fremtidige frihandelsaftaler og sikre en effektiv gennemførelse heraf.

4.3.

De relativt nylige handelsrestriktioner for plastaffald, som Kina, Indien, Thailand, Vietnam og Malaysia har indført, har vist, at EU er alt for afhængig af udenlandsk affaldsbehandling. Den uacceptable afhængighed af eksport af affald gør EU's økonomi sårbar over for forstyrrelser i forsyningskæderne.

4.4.

Affald bør eksporteres i overensstemmelse med reglerne om fuld gennemsigtighed, og oplysninger om miljørigtige forvaltningsstandarder i modtagerlandet bør være offentligt tilgængelig. EØSU bifalder Kommissionens forslag om tredjepartsaudit af eksterne affaldsanlæg og mener, at de bør indeholde detaljerede bestemmelser om miljøaftryk og arbejdsforhold. For produkter, der sendes til genbrug, bør princippet om, at forureneren betaler, opretholdes, og afgifterne for udvidet producentansvar bør følge produktet, da forbrugerne har betalt dem for at dække affaldsfasen, uanset hvor den finder sted. Desuden bør arbejdsmarkedets parter og relevante NGO'er indgå i auditprocedurerne, mens åbne datainfrastrukturer skal finansieres og gøres tilgængelige. Klagemekanismerne bør styrkes for NGO'er og andre relevante aktører.

4.5.

EØSU opfordrer til, at auditorer, der er etableret eller godkendt i EU (af bemyndigede organer i EU med relevante kvalifikationer), gennemfører auditprocedurer på facilitets- eller landeniveau for at sikre, at menneskers sundhed, miljøet og EU-landenes sociale standarder overholdes i affaldets bestemmelsesland. Der er behov for mere detaljerede beskrivelser af auditprocedurerne samt overvågningskriterier, klagemuligheder og sanktioner. Det er også nødvendigt at beskrive, hvilke forhold (på grundlag af mængde og risiko) der kan udløse en audit.

4.6.

Udvalget opfordrer SMV'er til at foretage auditprocedurer for faciliteter i tredjelande gennem producentansvarsorganisationer, da det bør mindske den finansielle byrde ved sådanne aktiviteter. Det er vigtigt at beskytte og overvåge sundheden, sikkerheden og vilkårene på arbejdspladserne ordentligt. Investeringer i uddannelse og ekspertise for arbejdstagere bør omfattes af en specifik budgetpost under ESF+.

4.7.

EØSU erkender, at myndighederne og de økonomiske operatører har behov for en vis tilpasningstid for at kunne anvende og overholde de nye regler. EØSU mener imidlertid ikke, at den foreslåede frist på tre år efter forordningens ikrafttræden er ambitiøs, og opfordrer til en overgangsperiode på højst to år.

4.8.

Kommissionen har foreslået en frist på 30 dage, inden for hvilken de kompetente transitmyndigheder kan gøre gyldig indsigelse mod en planlagt overførsel bestemt til nyttiggørelse. EØSU mener, at fristen bør nedsættes til ti dage for at sikre driften, og for at undgå unødvendige forsinkelser. EØSU opfordrer endvidere til, at disse myndigheder pålægges en klar begrænsning, så de ikke kan gøre indsigelse mod den samme overførsel mere end én gang.

4.9.

Udvalget opfordrer til, at det elektroniske dataudvekslingssystem udvides til at omfatte alle overførsler af affald til eksport, import og transit. Det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sporbarhed og gennemsigtighed i disse processer, så de følger de samme regler som for interne overførsler. Kommissionen og medlemsstaterne skal gøre deres yderste for hurtigst muligt at få dette system på plads, helst inden den foreslåede frist på to år. I denne sammenhæng efterlyser EØSU tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer.

4.10.

Visse bestemmelseslande kan være fritaget for at skulle dokumentere, at de opfylder vigtige sundheds- og miljøbetingelser, blot fordi de er medlemmer af OECD, hvilket er i strid med reformens ånd og kan underminere hele systemet. EØSU opfordrer til, at OECD-medlemslandene og landene uden for OECD, når det gælder eksport af affald, opfylder de samme strenge kriterier for miljøforpligtelser som dem, der er fastsat i EU. EØSU opfordrer desuden til, at alle modtagerlande bør kunne bevise, at de allerede håndterer deres eget husholdningsaffald på en miljømæssigt forsvarlig måde, som svarer til EU's praksis, og overholder ILO's grundlæggende konventioner og arbejdsstandarder.

5.   Ulovlig handel med affald

5.1.

De forskellige håndhævelsesprocedurer i forordningen fra 2006 på tværs af medlemsstaterne har ført til en stigning i antallet af ulovlige overførsler af affald. Tallene er vanskelige at kvantificere, men det menes, at 30 % af alle affaldstransporter i Europa er ulovlige og beløber sig til ca. 9,5 mia. EUR om året (15).

5.2.

Høringen af de berørte parter har vist, at der er stærk opbakning til at styrke procedurerne til bekæmpelse af ulovlig overførsel af affald. Det er nødvendigt at styrke kontrollen med eksport, import og transit af affald for at bekæmpe miljøkriminalitet og ulovlig handel. EØSU bifalder og støtter håndhævelsen af inspektions- og undersøgelsesprocedurerne og opfordrer til medlemsstaterne til fuldt ud at samarbejde med hinanden og med EU i overensstemmelse med EU's nye strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (16). Inddragelsen af OLAF kan kompensere for manglen på menneskelige ressourcer i visse medlemsstater og sikre en mere effektiv samarbejdsramme.

5.3.

Ulovlig handel med affald er fortsat en af de alvorligste miljøforbrydelser og betragtes som en aktivitet med høj fortjeneste og lav risiko med ødelæggende konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet til følge. Den Europæiske Revisionsret har konstateret, at der stadig kun opdages få tilfælde af ulovlig handel med affald, og at retsforfølgningsprocenten er lavere end for andre former for kriminalitet, mens de anvendte sanktioner er uforholdsmæssige og ikke har nogen en afskrækkende virkning (17). Det skyldes hovedsagelig, at overførselskæderne for affald er meget komplekse, og at det er vanskeligt at bevise, at de involverede er klar over, at de udfører en ulovlig aktivitet, især fordi affaldet kan skifte ejer og land flere gange, før det bortskaffes på ulovlig vis.

5.4.

Aktører i industrien og NGO'er har kapaciteten til at følge og indberette eventuelle ulovlige overførsler af affald, hvis de får adgang til data. EØSU opfordrer derfor til, at alle interesserede parter, herunder arbejdsmarkedets parter, ikkestatslige organisationer, kommuner og borgerne, får adgang til ikkefortrolige data. EØSU mener, at en omfattende indsamling af data og øget gennemsigtighed vil føre til bedre kontrol og en reduktion af antallet af ulovlige overførsler af affald.

5.5.

EØSU mener imidlertid, at der sondres klart mellem dem, der afsløres i at handle med ulovligt affald, og erhvervsdrivende, der findes skyldige i en menneskelig dokumentationsfejl, navnlig i relation til bilag VII (18), som det tidligere var tilfældet. EØSU opfordrer til et harmoniseret sanktionssystem, der er effektivt og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

6.   Afsluttende bemærkninger

6.1.

Det bør nu stå klart for alle, at vi producerer for meget affald, samtidig med at der er mangel på nye naturressourcer. EØSU efterlyser en lovgivningsramme, der tilskynder til at anvende genanvendte materialer, hvilket igen vil bidrage til lavere kulstofemissioner og forhindre, at værdifuldt affald ender i deponeringsanlæg. Anvendelsen af affald som ressource er kernen i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og EØSU har allerede udtalt, at »for at afkoble den økonomiske udvikling fra forbruget af naturressourcer og den miljøpåvirkning, som dette indebærer, må EU sætte sig mere ambitiøse mål« (19).

6.2.

I overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi efterlyser EØSU lovgivningsmæssige forslag for at tilskynde forarbejdningsvirksomhederne til at udforme deres produkter på en sådan måde, at de er egnede til genbrug og genanvendelse, og tager udviklingen af cirkulære forretningsmodeller til sig. Der skal udarbejdes europæiske og nationale strategier og lovgivningsmæssige rammer, der kan tilskynde til denne omstilling og bekæmpe for tidlig forældelse af produkter, og som inddrager arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for SMV'er og civilsamfundsorganisationerne. Omstillingen til en cirkulær økonomi betyder på den ene side, at produkterne bevarer deres værdi i økonomien over længere tid, og på den anden side, at anvendelsen af sekundære råstoffer øges. Derfor er det af afgørende betydning at lette adgangen til innovative løsninger til omdannelse af affald til sekundære råstoffer, og at de fremmes gennem onlineplatforme (såsom den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi), samt at der udveksles bedste praksis.

6.3.

EØSU mener, at indførelsen af det elektroniske dataudvekslingssystem er helt nødvendig og i overensstemmelse med EU's digitale strategi (20), og opfordrer til en hurtig gennemførelse, da det kan reducere virksomhedernes økonomiske tab, sikre hurtigere procedurer og kvalitetsovervågning. EØSU mener også, at det elektroniske system vil øge gennemsigtigheden og effektiviteten, sikre bedre datasporbarhed, skabe rammerne for et intenst samarbejde mellem medlemsstaterne og fremme udviklingen af robuste affaldsbørser. Udvalget foreslår endvidere, at der anvendes moderne teknologier til overvågning af transport (tingenes internet og satellitter) og blockchainteknologi til datasikkerhedsformål.

6.4.

Der skal skelnes klart mellem overførsler af affald til genbrug og genanvendelse og overførsler til lavere grader af nyttiggørelse som f.eks. forbrænding. Det er helt afgørende, at vi fra starten har de rette undersøgelsesredskaber og klare kriterier, der forbyder overførsel af affald under falsk påskud.

6.5.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at oprette et markedsobservatorium for sekundære råstoffer, som kan analysere og anbefale sektorspecifikke udviklingspolitikker og måder at fjerne de eksisterende flaskehalse på. Observatoriet bør omfatte alle relevante europæiske aktører og fungere som rådgiver for Kommissionen.

6.6.

Endelig mener EØSU, at Kommissionen bør foretage en grundig konsekvensanalyse af forordningens gennemførelse fem år efter dens ikrafttræden.

---

(1)  https://circulareconomy.europa.eu/platform/en

(2)  OECD (2018), Global Material Resources Outlook to 2060.

(3)  Verdensbanken: A Global Snapshot of Solid Waste Management to 2050.

(4)  Institut for en europæisk miljøpolitik: EU circular economy and trade.

(5)  Eurostat — Circular Economy in the EU.

(6)  EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1.

(7)  EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33.

(8)  EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.

(9)  Europa-Parlamentet: Forordning om overførsel af affald, ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald.

(10)  EØSU's udtalelse om modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning (EUT C 220 af 9.6.2021, s. 118).

(11)  COM(2019) 640 final.

(12)  COM(2020) 98 final.

(13)  Meddelelse: Vores affald, vores ansvar.

(14)  Frihandelsaftalerne med Mexico og New Zealand.

(15)  Spørgsmål og svar om nye EU-regler om overførsel af affald.

(16)  EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025.

(17)  Analyse nr. 4/2020: EU's indsats for at håndtere problemet med plastaffald.

(18)  Bilag VII — Oplysninger, der skal ledsage overførsler af affald.

(19)  EØSU's udtalelse om Gennemførelse af EU's miljølovgivning vedrørende luftkvalitet, vand og affald (EUT C 110 af 22.3.2019).

(20)  Den europæiske digitale strategi — Europas digitale fremtid i støbeskeen.