Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52021AE3601

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkredit (COM(2021) 347 final — 2021/0171 (COD))

EESC 2021/03601

EUT C 105 af 4.3.2022, p. 92–98 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.3.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 105/92

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkredit

(COM(2021) 347 final — 2021/0171 (COD))

(2022/C 105/14)

Ordfører:

Bogdan PREDA

Anmodning om udtalelse

Europa-Parlamentet, 8.7.2021

Rådet, 14.7.2021

Retsgrundlag

Artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

30.9.2021

Vedtaget på plenarforsamlingen

21.10.2021

Plenarforsamling nr.

564

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

159/5/16

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder denne ajourføring af lovgivningen om forbrugerkredit, men påpeger, at der stadig er områder, hvor direktivet bør være mere ambitiøst, eller hvor det ikke sikrer den rette balance mellem målsætningerne og løsningsforslagene. EØSU mener desuden, at direktivets forslag til løsninger i højere grad bør fokusere på digitaliseringens indvirkning, den øgede brug af digitalt udstyr og udbuddet af grønne forbrugerlån for at hjælpe forbrugerne med at foretage mere bæredygtige indkøb.

1.2.

 EØSU værdsætter Kommissionens bestræbelser på at fremme kampagner for finansiel uddannelse/digitale færdigheder, da sådanne bestræbelser kun kan være til gavn for forbrugere og kreditgivere.

1.3.

 EØSU bemærker, at dokumentationen vedrørende årsagerne til overdreven gæld viser, at fastsættelsen af lofter over omkostningerne ved et lån for at undgå helt uforholdsmæssige låneomkostninger giver mærkbare fordele for sårbare forbrugere, under forudsætning af at disse lofter afvejes nøje på grundlag af en omhyggelig analyse af markedet og de potentielle følgevirkninger. EØSU bemærker derfor, at forbrugerkreditdirektivet bør indeholde en klar og harmoniseret metode, som medlemsstaterne bør overveje med henblik på at anvende sådanne lofter for at forebygge og modvirke ekstrem praksis, der kan føre til overdreven gæld. Dette vil også sikre lige vilkår for kreditgivere fra forskellige lande.

1.4.

 EØSU mener, at det vil være hensigtsmæssigt at uddybe alle kreditgiveres forpligtelse til at foretage en grundig vurdering af forbrugernes kreditværdighed. I den forbindelse bifalder EØSU Kommissionens tilgang til den type data, der skal anvendes ved vurderingen af kreditværdighed, herunder undtagelsen vedrørende følsomme personoplysninger såsom sundhedsoplysninger, da det er meget vigtigt at sikre en afbalanceret tilgang i processen. Det er imidlertid af største betydning, at det understreges i direktivet, at ikke engang en grundig vurdering af kreditværdighed kan garantere tilbagebetalingen af et lån.

1.5.

 EØSU mener, at teksten i direktivet om forbrugerkreditaftaler bør revideres for at sikre ligebehandling af alle kreditgivere, lige fra godkendelses-/licensproceduren til gennemførelsesbestemmelserne/forpligtelserne, så der sikres lige vilkår for alle konkurrenter.

1.6.

 EØSU mener, at Kommissionen bør foretage en yderligere analyse af forpligtelserne i relation til oplysninger forud for aftaleindgåelse for at finde den rette balance mellem behovet for og relevansen af oplysningerne for forbrugerne og den mest effektive og fleksible måde at præsentere dem på, samtidig med at digitaliseringen af hele processen tages i betragtning.

1.7.

 EØSU anbefaler, at Kommissionen præciserer teksten om førtidig indfrielse i forbrugerkreditdirektivet.

2.   Indledning

2.1.

 Denne udtalelse vedrører Kommissionens forslag til direktiv om forbrugerkredit, der ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (1) om forbrugerkreditaftaler.

2.2.

 Som anført i begrundelsen skyldes behovet for det nye direktiv, at den stigende digitalisering siden 2008 radikalt har ændret både långivningsprocessen (f.eks. nye måder at videregive oplysninger digitalt og vurdere forbrugernes kreditværdighed på ved hjælp af automatiserede beslutningssystemer og ikke-traditionelle data) og kreditgivernes profil. I forbindelse med covid-19-krisen er det også blevet nødvendigt at tilbyde lovgivningsmæssige værktøjer, der kan lette den finansielle byrde for mere økonomisk sårbare borgere og husholdninger.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 EØSU bifalder Kommissionens initiativ til at ajourføre de retlige rammer for forbrugerkredit, da markedet har udviklet sig siden 2008, og de nuværende bestemmelser ikke dækker alle typer aktører/produkter på en hensigtsmæssig måde, hvilket betyder, at der er områder, hvor der ikke er nogen ordentlig beskyttelse for forbrugerne, eller hvor de eksisterende regler kan forbedres.

3.2.

 EØSU mener, at de to hovedmålsætninger med udarbejdelsen af direktivet om forbrugerkreditaftaler, nemlig i) at mindske ulemperne for forbrugerne ved at optage lån på et marked i forandring og ii) lette den grænseoverskridende levering af forbrugerkredit og styrke det indre markeds konkurrenceevne er tæt forbundne og afgørende for at sikre et passende dækningsniveau og en ensartet anvendelse af det nye direktiv. For eksempel er der behov for yderligere at præcisere og harmonisere et forslag om at indføre obligatoriske lofter for forbrugerkreditomkostninger i forbrugerkreditdirektivet ved hjælp af klare metoder. Dette er nødvendigt for at garantere et ensartet beskyttelsesniveau for forbrugerne, der på effektiv vis forebygger uansvarlig udlånspraksis i hele EU og udformning af forbrugerkreditprodukter med ågerrenter eller uforholdsmæssigt store omkostninger, der ofte har de mest sårbare forbrugere som målgruppe, og som ofte resulterer i overdreven gæld. Disse harmoniserede metoder er også nødvendige for at sikre lige vilkår for kreditgivere fra forskellige lande.

3.3.

 En udvidelse af direktivets anvendelse og en præcisering af definitionerne af flere begreber vil kun være til gavn for både forbrugere og kreditgivere samt skabe større klarhed om de relaterede rettigheder og forpligtelser. EØSU mener endvidere, at forslaget om at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse til at yde uafhængig gældsrådgivning til svært gældstyngede eller andre sårbare forbrugere kan hjælpe forbrugere, der befinder sig i en vanskelig situation. EØSU foreslår endvidere, at direktivet tilskynder kreditgiverne til at vedtage politikker, der gør det lettere at opdage økonomiske vanskeligheder på et tidligt tidspunkt, hvilket også omfatter bestemmelser om foranstaltninger vedrørende henstand. Begge foranstaltninger vil forhindre situationer med overdreven gældsætning og tilskynde kreditgivere til at finde løsninger for nødlidende låntagere.

3.4.

 EØSU værdsætter Kommissionens bestræbelser på at fremme initiativer inden for finansiel uddannelse/digitale færdigheder, der skal sikre, at forbrugerne forstår udlånsprodukter og de risici, de påtager sig, når de optager lån, da dette er den mest effektive metode til at bevare deres finansielle soliditet. EØSU mener i den forbindelse, at direktivets tekst om kommunikationen mellem kreditgivere og forbrugere i alle faser af forholdet bør tilpasses for at tage højde for den digitale omstilling og den øgede anvendelse af digitale enheder.

3.5.

 EØSU værdsætter også Kommissionens bestræbelser på at skabe klare regler for finansiel rådgivning i forbindelse med låneaftaler, men ser gerne et klart juridisk perspektiv for, hvordan sådanne tjenesteydelser kan tilbydes.

3.6.

 EØSU bifalder initiativet til at uddybe alle kreditgiveres forpligtelse til at foretage en grundig vurdering af forbrugernes kreditværdighed for at kontrollere, om de har råd til de pågældende lån, og om deres finansielle behov beskyttes, samtidig med at uansvarlig udlånspraksis og overdreven gældsætning undgås. Kommissionen bør imidlertid holde sig for øje, at de nye regler ikke kan og ikke bør flytte ansvaret for forbrugernes faktiske betalingspraksis over på kreditgiverne, da forbrugerne skal gøre deres bedste for at opfylde deres gældsafviklingsforpligtelser og forvalte deres personlige udgifter med forsigtighed. EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere teksten i direktivet om forbrugerkreditaftaler for at gøre det klart, at en grundig vurdering af kreditværdighed ikke er en garanti for tilbagebetaling af et lån. For at sikre at forbrugerne beskyttes ordentligt, opfordrer EØSU desuden Kommissionen til at uddybe de situationer, hvor kreditgivere under specifikke og velbegrundede omstændigheder har ret til uden nogen forpligtelse i den henseende at yde lån til forbrugere, selv om de ikke består vurderingen af kreditværdighed.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

 EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere nogle af de nye definitioner for at sikre klarhed i teksten. Definitionen af en kreditgiver bør f.eks. revideres for at sikre, at alle udlånsvirksomheder er omfattet af direktivets anvendelsesområde og er underlagt samme tilsyn/licens, når de udøver samme type virksomhed. For at sikre lige vilkår og sikre forbrugerne det samme beskyttelsesniveau bør alle kreditgivere desuden, uanset deres retlige status, anvende de samme regler og være underlagt de samme forpligtelser, herunder med hensyn til rapportering, undtagen i tilfælde af lån, der ydes vederlagsfrit, og hvor alle regler for forbrugerbeskyttelse er overholdt.

4.2.

 Hvad angår de forpligtelser, der følger af udlån til forbrugere, bør direktivet være mere ambitiøst ved at fastslå, at sådanne udlånsaktiviteter kræver en godkendelse/licens fra den kompetente myndighed for at sikre passende forbrugerbeskyttelse, effektiv overvågning og lige vilkår for forbrugerkredit. Den foreslåede ordning synes at være en blanding af en godkendelse og registrering, selv om den slet ikke er klar.

4.3.

 Med hensyn til den specifikke bestemmelse om konvertering af lån i euro til national valuta opfordrer EØSU Kommissionen til yderligere at revidere artikel 4 i direktivet om forbrugerkreditaftaler for at afklare, hvornår den skal anvendes. Ud over, at den ikke er i overensstemmelse med artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (2) om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse er den foreslåede løsning uklar med hensyn til hensigten/anvendelsen og den faktiske metode, der foreslås til konvertering.

4.4.

 Hvad angår princippet om ikke-forskelsbehandling (artikel 6 i direktivet om forbrugerkreditaftaler) er EØSU bekymret over, at det kan være meget vanskeligt at gennemføre dette af en række årsager, der hovedsagelig vedrører forskellige krav på nationalt plan og vanskelighederne ved at opnå alle de verifikationer, der er nødvendige som en del af processen forbundet med vurdering af kreditværdighed. Vedrørende adgangen til databaser frygter EØSU, at det under visse omstændigheder kan være upraktisk eller urentabelt for kreditorer at få direkte adgang til databaser fra andre medlemsstater af en række årsager (f.eks. manglende efterspørgsel efter grænseoverskridende kredit, forskellige krav på nationalt plan og vanskeligheder med at få alle verifikationer i forbindelse med vurderingen af kreditværdighed). EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at analysere princippet yderligere, herunder ved at overveje indirekte adgang til sådanne databaser, f.eks. kreditgivere, der anmoder om den dokumentation, der er nødvendig for at vurdere kreditværdigheden, via deres lokale database eller lokale skattemyndigheder.

4.5.

 Med hensyn til de nationale rapporteringsdatabaser bemærker EØSU, at behandlingen af kreditdata under covid-19-pandemien eller en lignende ekstraordinær situation potentielt kan påvirke kreditrapporteringssystemets integritet og i sidste ende ydelsen af forbrugerkredit. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til, at den i direktivet om forbrugerkreditaftaler understreger betydningen af at fortsætte med fuld deling af kreditoplysninger, herunder rapportering af data om manglende betalinger/moratorium under en krise, som i normale tider. I overensstemmelse med EBA's retningslinjer for lånoptagelse anbefaler EØSU desuden, at Kommissionen præciserer, at rapporteringsdatabaserne som minimum bør indeholde oplysninger om forbrugernes tilbagebetalingsadfærd i forbindelse med deres eksisterende låneaftaler, herunder eventuelle restancer.

4.6.

 EØSU værdsætter Kommissionens bestræbelser på at gøre oplysninger forud for aftaleindgåelse bedre tilgængelige for forbrugerne. EØSU mener imidlertid ikke, at den mest hensigtsmæssige løsning er at udarbejde et supplerende dokument — en standardiseret oversigt over forbrugerkreditter — da dette kan medføre en yderligere byrde for både forbrugere og kreditorer og kan være vildledende for forbrugerne i den forstand, at de kan begrænse deres analyse til kun at omfatte oplysningerne i denne oversigt uden at tage behørigt hensyn til alle de andre oplysninger i den standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysningsformular (SECCIF). I lyset af behovet for at tage højde for nye digitale metoder ville det være en bedre løsning at forenkle processen i tilknytning til at etablere (og gennemføre) kontraktforholdet til forbrugerne, herunder ved specifikt at skabe digitale muligheder for at opfylde forpligtelsen til at levere SECCIF.

4.7.

 Med hensyn til undtagelsen fra reglerne om kombinations- og pakkesalg i relation til anfordrings- eller opsparingskonti er det meget tvivlsomt, om det rent faktisk er i forbrugerens interesse at begrænse denne undtagelse til konti, hvis eneste formål vedrører kravene til lånene. Ifølge teksten bør kreditgivere forbyde forbrugerne at anvende de pågældende konti til personlige formål, der ikke vedrører kravene til lånet. EØSU er enig i, at forbrugeren ikke bør tvinges til at åbne en konto, som ikke er nødvendig for at indsætte/tilbagebetale lånet, men mener, at en sådan konto, når den først er åbnet, bør kunne anvendes af forbrugeren, hvis han/hun finder det hensigtsmæssigt.

4.8.

 For så vidt angår forbrugernes rettigheder, når vurderingen af kreditværdighed indebærer anvendelse af profilering eller anden automatisk behandling af personoplysninger, indebærer den foreslåede løsning efter EØSU's mening en risiko for at ødelægge de finansielle institutioners mulighed for at fastsætte vurderingsbetingelser, der afspejler deres egen risikovillighed, hvilket betyder at fleksibiliteten i processen mindskes. Efter vores mening bør hele artikel 18, stk. 6, omformuleres i overensstemmelse med kravene i den generelle forordning om databeskyttelse, hvilket betyder, at forbrugeren har de rettigheder, der er tildelt i den generelle forordning om databeskyttelse, når vurderingen af kreditværdighed udelukkende udføres automatisk og har virkninger, der vedrører en privatperson.

4.9.

 EØSU mener, at bestemmelsen om førtidig indfrielse af lån er central i direktivet, da den har til formål at fremme konkurrencen på markedet og har konsekvenser i situationer med overdreven gældsætning. Udvalget værdsætter den generelle intention med forslaget. EØSU understreger imidlertid, at det er nødvendigt at revidere teksten i direktivet om forbrugerkreditaftaler for i) reelt at lette udøvelsen af denne ret og ii) undgå de retstvister, der drejer sig om definitionen af »alle omkostninger«.

4.10.

 EØSU bemærker, at dokumentationen vedrørende årsagerne til overdreven gæld viser, at fastsættelsen af lofter over omkostningerne ved et lån for at undgå helt uforholdsmæssige låneomkostninger giver mærkbare fordele for sårbare forbrugere, under forudsætning af at disse lofter afvejes nøje på grundlag af en omhyggelig analyse af markedet og de potentielle følgevirkninger. En sådan tilgang bør sikre, at foranstaltningerne faktisk er til gavn for forbrugerne, samtidig med at man undgår modsatte virkninger.

4.11.

 I tråd med det seneste direktiv om forbrugerbeskyttelse præciseres det i artikel 44 i direktivet om forbrugerkreditaftaler, at medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af overtrædelse af direktivets gennemførelsesbestemmelser. EØSU bifalder sådanne bestemmelser, men anmoder Kommissionen om også at fastslå, at administrative sanktioner ikke berører forbrugernes ret til at få kompensation eller godtgørelse, alt efter omstændighederne.

Bruxelles, den 21. oktober 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).

BILAG

Følgende afsnit i sektionens udtalelse opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne, men blev forkastet til fordel for et ændringsforslag vedtaget af plenarforsamlingen:

ÆNDRINGSFORSLAG 2

Fremsat af:

TEDER Reet

INT/956 — Forbrugerkreditaftaler

Punkt 4.1

Ændres som følger:

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere nogle af de nye definitioner for at sikre klarhed i teksten. Definitionen af en kreditgiver bør f.eks. revideres for at sikre, at alle udlånsvirksomheder er omfattet af direktivets anvendelsesområde og er underlagt samme tilsyn/licens, når de udøver samme type virksomhed. For at sikre lige vilkår og sikre forbrugerne det samme beskyttelsesniveau bør alle kreditgivere desuden, uanset deres retlige status, anvende de samme regler og være underlagt de samme forpligtelser, herunder med hensyn til rapportering.

EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere nogle af de nye definitioner for at sikre klarhed i teksten. Definitionen af en kreditgiver bør f.eks. revideres for at sikre, at alle udlånsvirksomheder er omfattet af direktivets anvendelsesområde og er underlagt samme tilsyn/licens, når de udøver samme type virksomhed. For at sikre lige vilkår og sikre forbrugerne det samme beskyttelsesniveau bør alle kreditgivere desuden, uanset deres retlige status, anvende de samme regler og være underlagt de samme forpligtelser, herunder med hensyn til rapportering , undtagen i tilfælde af lån, der ydes vederlagsfrit, og hvor alle regler for forbrugerbeskyttelse er overholdt .

Resultat af afstemningen:

For:

88

Imod:

79

Hverken for eller imod:

21

KOMPROMIS VEDRØRENDE ÆNDRINGSFORSLAG 3

Fremsat af:

PREDA Bogdan

INT/956 — Forbrugerkreditaftaler

Punkt 4.10

Sektionens udtalelse

Kompromisforslag

EØSU bemærker, at dokumentationen vedrørende årsagerne til overdreven gæld tydeligt viser, at lofter over omkostningerne ved et lån giver mærkbare fordele for forbrugerne, især de mest sårbare .

EØSU bemærker, at dokumentationen vedrørende årsagerne til overdreven gæld viser, at fastsættelsen af lofter over omkostningerne ved et lån for at undgå helt uforholdsmæssige låneomkostninger giver mærkbare fordele for sårbare forbrugere, under forudsætning af at disse lofter afvejes nøje på grundlag af en omhyggelig analyse af markedet og de potentielle følgevirkninger. En sådan tilgang bør sikre, at foranstaltningerne faktisk er til gavn for forbrugerne, samtidig med at man undgår modsatte virkninger.

Resultat af afstemningen:

For:

82

Imod:

79

Hverken for eller imod:

17

KOMPROMIS VEDRØRENDE ÆNDRINGSFORSLAG 4

Fremsat af:

PREDA Bogdan

INT/956 — Forbrugerkreditaftaler

Punkt 1.3

Sektionens udtalelse

Kompromisforslag

EØSU bemærker, at dokumentationen vedrørende årsagerne til overdreven gæld tydeligt viser, at lofter over omkostningerne ved et lån giver mærkbare fordele for forbrugerne, især de mest sårbare . Et forslag om at indføre lofter for forbrugerkreditomkostninger skal imidlertid harmoniseres yderligere i forbrugerkreditdirektivet ved hjælp af klare metoder, der sikrer lige vilkår for kreditgivere fra forskellige lande.

EØSU bemærker, at dokumentationen vedrørende årsagerne til overdreven gæld viser, at fastsættelsen af lofter over omkostningerne ved et lån for at undgå helt uforholdsmæssige låneomkostninger giver mærkbare fordele for sårbare forbrugere, under forudsætning af at disse lofter afvejes nøje på grundlag af en omhyggelig analyse af markedet og de potentielle følgevirkninger. EØSU bemærker derfor, at forbrugerkreditdirektivet bør indeholde en klar og harmoniseret metode, som medlemsstaterne bør overveje med henblik på at anvende sådanne lofter for at forebygge og modvirke ekstrem praksis, der kan føre til overdreven gæld. Dette vil også sikre lige vilkår for långivere fra forskellige lande.

Resultat af afstemningen:

For:

88

Imod:

77

Hverken for eller imod:

15
Top