Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om opgradering af inklusiv, sikker og troværdig digitalisering for alle

(sonderende udtalelse)

(2021/C 374/03)

Ordfører:	Philip VON BROCKDORFF
Medordfører:	Violeta JELIĆ

Anmodning om udtalelse	Det slovenske formandskab, 19.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	15.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	221/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU anbefaler, at der hurtigt vedtages en inklusiv EU-politik for digital forvaltning, der bygger på handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020, Tallinnerklæringen om e-forvaltning, Berlinerklæringen om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvaltning (1). Rådet erkender, at offentlige forvaltninger har et yderligere ansvar for at sikre, at borgerne behandles ens og har samme ret til adgang til digital forvaltning;

1.2.

EØSU anbefaler, at regeringerne i bestræbelserne på at sikre inklusivitet indfører omfattende strategier, støtteforanstaltninger og love, der er hensigtsmæssige og forholdsmæssige, for at sikre interoperabilitet, kvalitet, princippet om mennesket i centrum, gennemsigtighed, tryghed, sikkerhed og tilgængelighed i digitale offentlige tjenester og produkter samt optimal adgang til sundhed, uddannelse og økonomiske og kulturelle muligheder. De nationale, regionale og lokale myndigheder skal digitalisere så hurtigt som muligt og fremskynde indførelsen af nye digitale infrastrukturer, herunder 5G.

1.3.

EØSU erkender, at der er behov for enorme investeringer fra regeringernes side for at opnå inklusivitet. Desuden formodes det, at inklusivitet i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil spille en meget fremtrædende rolle i den planlagte digitale omstilling ved at udnytte EU's, om end begrænsede, Fond for Retfærdig Omstilling som en del af Next Generation EU samt programmet for et digitalt Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde (navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)).

1.4.

EØSU erkender, at digitalisering både kan medføre muligheder og trusler for virksomhederne. Derfor er det nødvendigt, at regeringerne yder tilstrækkelig finansiel støtte, herunder gennem EU-midler, til virksomheder af alle størrelser, især SMV'er. Dette vil hjælpe dem med at tilpasse sig omstillingen.

1.5.

EØSU anbefaler også, at arbejdspraksis som hjemmearbejde gennemføres under fuld hensyntagen til balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Social dialog, støtte til SMV'er og virksomheder i den sociale økonomi og respekt for arbejdstagernes rettigheder, herunder kollektive forhandlinger, er af afgørende betydning for at sikre en gnidningsløs omstilling.

1.6.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne arbejder tættere sammen om udvikling og validering af digitale løsninger, der kan føre til et netværk for udveksling af bedste praksis.

1.7.

EØSU anbefaler også, at regeringspolitikker og -foranstaltninger gennemgås på EU-plan for at engagere relevante interessenter i at foreslå effektive foranstaltninger baseret på social retfærdighed. Dette bør omfatte politikker og finansielle ressourcer med henblik på at lette den digitale omstilling. EØSU fremhæver også behovet for betydeligt at øge indskrivningsantallet inden for STEM-relaterede uddannelsesområder i de kommende år.

1.8.

EØSU anbefaler, at forordningen om et indre marked for digitale tjenester og retsakten om digitale markeder styrkes som en forudsætning for en digital omstilling, der er troværdig, og hvor forbrugerne kan træffe valg på et reelt åbent og konkurrencebaseret marked. I forordningen om et indre marked for digitale tjenester bør platformenes ansvar og pligter gøres tydeligere og lettere at håndhæve, end det i øjeblikket foreslås. I retsakten om digitale markeder bør brugen af »skjulte mønstre« og anden »ikkeneutral« valgarkitektur, som i det skjulte påvirker forbrugernes adfærd, forbydes.

1.9.

Endelig erkender EØSU, at digitalisering og arbejdet med at gøre EU's økonomier mere miljøvenlige og især EU's mål om kulstofneutralitet går hånd i hånd. Det er af afgørende betydning at blive »digital og grøn«, men EØSU understreger igen, at rimelighed og social dialog altid bør være de styrende principper for gennemførelsen af digitale og grønne teknologier.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

De europæiske samfund bliver mere online. Covid-19-pandemien har fremskyndet samfundets behov for at digitalisere, da digitale kanaler under nedlukningerne ofte var de eneste tilgængelige kanaler for borgerne og virksomhederne.

2.2.

Mange virksomhedsejere erkender, at det er nødvendigt at bevæge sig i retning af den digitale verden for at sikre deres virksomheders succes på lang sigt. Ligeledes er arbejdstagere og offentligheden nødt til at forstå, hvad digitalisering handler om, hvordan den påvirker deres arbejdsliv og hverdag som medlemmer af en erhvervsorganisation eller en enhed i den offentlige sektor eller blot som medlemmer af samfundet. Som det er fastsat i den nye forbrugerdagsorden, bør de europæiske forbrugere stå i centrum for digitale omstillinger, og forbrugerne bør sikres tilstrækkelig beskyttelse og indflydelse i forandringsprocessen.

2.3.

Hvad angår regeringer i hele EU, er hurtig digitalisering uundgåelig, og dette kan kun gøres muligt gennem offentlige udgifter til digital infrastruktur. De offentlige myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan er nødt til at udvikle sig til fleksible, modstandsdygtige og innovative organisationer, der udnytter fordelene ved den digitale omstilling og nye teknologier og avancerede muligheder for at levere inklusive, problemfrie, bekvemme, gennemsigtige, sikre og pålidelige menneskecentrerede digitale tjenester til borgere og virksomheder.

2.4.

De offentlige forvaltninger, virksomhederne, arbejdstagerne og den brede offentlighed er nødt til at tilpasse sig (samtidig med at de får støtte og om nødvendigt analoge løsninger som et alternativ) til den teknologicentrerede verden, vi lever i, og det er vigtigt at forstå forskellen mellem digital konvertering, digitalisering og digital omstilling.

2.5.

Digital konvertering henviser til den digitale version af fysiske eller analoge produkter, og den spiller en vigtig rolle i forbindelse med virksomheder og regeringer og antallet af arbejdstimer. Den digitale konvertering udløser en kæde af hændelser, der drastisk kan optimere arbejdsgangen for enhver virksomhed og regering og resultere i automatiserede forretningsprocesser og offentlige processer. Dette er en udfordring for både arbejdstagere og tjenestemænd.

2.6.

De fleste virksomheder og regeringer anvender grundlæggende metoder til digital konvertering i deres daglige processer, men der kan gøres meget mere for at anvende digital konvertering mere effektivt. Udfordringen her er at opbygge tillid blandt arbejdstagere, tjenestemænd og den brede offentlighed for at kunne tilpasse sig nye digitale arbejdsgange og processer. På arbejdspladser kræver denne omstilling social dialog samt respekt for kollektive forhandlinger. Overgangen kan påvirke arbejdstagernes liv hårdt, og det er derfor nødvendigt at informere og afholde høringer på et tidligt stadium af processen. Ligeledes skal offentligheden gøres opmærksom på omstillingens utilsigtede konsekvenser.

2.7.

Digital konvertering synes at øge effektiviteten i virksomhederne og regeringerne (de potentielle fordele er altid blevet overvurderet), men det er altid forbundet med en omkostning, som når arbejdstagere eller tjenestemænd afskediges, eller når offentligheden, især ældre og personer med handicap, ikke tilpasser sig hurtigt nok eller overhovedet til den digitale konvertering. Derfor er det relevant at gøre digitalisering tilgængelig for alle uanset alder, køn, socioøkonomisk status og handicap. På samme måde kan SMV'er opleve en konkurrencemæssig ulempe, hvis de ikke kan holde trit med den digitale konvertering i deres branche, især hvis sådanne processer kræver høje forudbetalte startomkostninger.

2.8.

Digitalisering er det andet begreb, som virksomheder, arbejdstagere og den brede offentlighed er nødt til at forstå. Den omfatter en lang række elementer. Digitalisering bidrager til at ændre virksomhedernes funktionsmåde gennem anvendelsen af digitale teknologier. Dette påvirker forretningsmodeller, kommunikationsstrømme inden for og uden for den pågældende virksomhed og hele værdikæden.

2.9.

Digitalisering åbner nye muligheder for virksomhederne ved at skabe digitale indtægtsstrømme, der aldrig tidligere har været tilgængelige. Skræddersyede forretningsapplikationer i form af alt lige fra integration på de sociale medier til muligheden for at tilbyde abonnementsbaserede datatjenester til kunder kan være nøglen til innovation, vækst og ekspansion for virksomheder i fremtiden. Nye digitale teknologier, især dem, der betegnes med akronymet SMACIT (social, mobil, analytisk, cloud og tingenes internet), er en stor mulighed for SMV'er, fordi disse teknologier for store og gamle organisationer på samme tid repræsenterer muligheder og eksistentielle trusler.

2.10.

Årelang forskning i resultaterne af digital omstilling har vist, at succesraten for disse bestræbelser konstant er lav: mindre end 30 % af de planlagte forløb lykkes. Nylige McKinsey-resultater fra en stikprøve af 263 respondenter viser, at kun 16 % af respondenterne sagde, at den digitale omstilling af deres organisation havde forbedret produktiviteten. »Intelligente industrier« såsom højteknologi, medier og telekommunikation står ligeledes over for disse udfordringer, hvor andelen af vellykkede forløb ikke overstiger 26 %. På den anden side er der i organisationer med færre end 100 ansatte 2,7 gange større sandsynlighed for, at respondenterne kan prale af en mere vellykket digital omstilling, end det er tilfældet i store organisationer med mere end 50 000 ansatte.

2.11.

Uanset størrelse risikerer virksomheder, der stadig er rodfæstet i mere traditionelle processer, imidlertid at miste konkurrenceevne, og det er forkert på forhånd at antage, at alle virksomheder kan opnå en vellykket digitalisering. Det samme gælder for arbejdstagere, især dem, der arbejder inden for traditionel beskæftigelse.

2.12.

Omstillingen til digitalisering kan bidrage til at øge virksomhedernes effektivitet og åbne nye muligheder for, at virksomhederne kan generere indtægter, ud over at bidrage til at reducere CO2-fodaftrykket. Den kan også støtte øget mobilitet på arbejdsmarkedet, øge produktiviteten og fleksibiliteten på arbejdspladsen og skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, når arbejdstagere arbejder hjemmefra, som det var tilfældet under covid-19-pandemien.

2.13.

Virkeligheden kan imidlertid være meget anderledes, og der er behov for at stille spørgsmål om, hvorvidt digitalisering og hjemmearbejde i særdeleshed rent faktisk har resulteret i en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Selv om mange arbejdstagere foretrækker hjemmearbejde, er det ofte blevet gennemført på en tilfældig måde, hvilket påvirker arbejdsvilkårene, navnlig for arbejdende mødre og arbejdstagere med utilstrækkelige digitale kompetencer. Det er derfor berettiget at spørge, om digitaliseringen har udvisket grænserne mellem privatliv og arbejdsliv. Digitaliseringen kan øge arbejdstagernes og virksomhedernes resultater, men konsekvenserne for familielivet og muligvis sundheden kan være en helt anden historie. Værktøjer til kunstig intelligens, der hurtigt blev taget i brug under pandemien, har haft en tendens til at øge stress og sundheds- og sikkerhedsrisici blandt arbejdstagerne.

2.14.

Der er også en stigende tendens til, at enkeltpersoner ikke »holder pause« fra de digitale arbejdsprocesser. I takt med at hjemmearbejde bliver normen i virksomheder og offentlige tjenester, er det afgørende, at det finder sted inden for rammerne af social dialog og kollektiv forhandling. Retten til at være offline skal også anerkendes gennem et EU-dækkende instrument.

2.15.

Det sidste aspekt af digitalisering berører ikke kun virksomhedsejerne, men samfundet som helhed. I løbet af de sidste tre årtier og mest bemærkelsesværdigt i de sidste ti år, er der sket et dramatisk skifte i retning af indførelse af digitale teknologier i alle sociale sammenhænge og menneskelige aktiviteter. Dette har grundlæggende ført til det, der kaldes »digitale kunder«, idet et stigende antal mennesker er blevet afhængige af digitalisering i praktisk taget alle aspekter af deres daglige liv. Digitalisering er langsomt ved at blive grundlaget for den måde, hvorpå alle former for organisationer i alle størrelser er i kontakt med deres kunder, men det ville være forkert at antage, at alle personer, uanset alder, er i stand til at holde trit med den nye digitale udvikling.

2.16.

Dette bringer os til sondringen mellem digitalisering og digital omstilling. Sidstnævnte handler om at forandre virksomheder og sociale aktiviteter til elementer i den digitale verden, som vi alle har oplevet på utallige måder under pandemien, f.eks. med øget hjemmearbejde.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Den igangværende digitalisering af vores samfund og økonomi vil kun fortsætte og tage til, og mens digitaliseringen giver tilsagn om yderligere sociale og økonomiske fordele, er der også bekymring over dens splittende indvirkning på samfundet og om, hvorvidt et stigende antal mennesker rent faktisk er digitalt kyndige. På papiret synes de transformerende teknologier at fremme social integration snarere end at øge kløfterne mellem de digitalt kyndige og dem, der ikke er, men virkeligheden i praksis kan igen være noget anderledes. Mange mennesker er simpelthen ikke i stand til at tilpasse sig den hurtige digitale omstilling. Dette gælder især ældre, personer med handicap og borgere, der bor i landdistrikter og fjerntliggende regioner.

3.2.

Digitaliseringen for alle er nødvendig for at øge effektiviteten og produktiviteten samt fremskynde den socioøkonomiske udvikling i tiden efter pandemien, men den digitale omstilling skal gennemføres på den rette måde. Med dette mener vi, at politikken for digital omstilling, både for den offentlige og den private sektor, skal være inklusiv og for enhver pris undgå udelukkelse af grupper i samfundet såsom ældre, socioøkonomisk dårligt stillede, personer med handicap og borgere i landdistrikterne.

3.3.

For at sikre inklusivitet skal regeringerne indføre omfattende strategier og støtteforanstaltninger for at sikre interoperabilitet, kvalitet, princippet om mennesket i centrum, gennemsigtighed, tryghed, sikkerhed og tilgængelighed i digitale offentlige tjenester og produkter samt optimal adgang til sundhedspleje, uddannelse og økonomiske og kulturelle muligheder. I den forbindelse kan de offentlige myndigheder bruge digitale værktøjer til at inddrage borgerne i oprettelsen af digitale offentlige tjenester og sikre, at sådanne tjenester opfylder behovene og præferencerne hos de borgere, der bruger dem.

3.4.

Frem for alt kræver opnåelse af inklusivitet enorme investeringer fra regeringernes side, og det formodes, at inklusivitet i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil spille en meget fremtrædende rolle i den planlagte digitale omstilling gennem udnyttelse af EU's Fond for Retfærdig Omstilling som en del af Next Generation EU samt programmet for et digitalt Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde (navnlig EFRU og ESF+). Hvad angår Fonden for Retfærdig Omstilling, er der imidlertid blevet udtrykt forbehold med hensyn til dens egnethed til at imødegå omstillingsudfordringerne i relation til både digitalisering og klimaændringerne (2). De nationale, regionale og lokale myndigheder skal også digitalisere og fremskynde indførelsen af nye digitale infrastrukturer, herunder 5G.

3.5.

Den digitale transformationsbølge er uden fortilfælde med hensyn til hastighed og omfang. Det er ikke realistisk at forvente, at alle virksomheder, SMV'er og virksomheder i den sociale økonomi hurtigt og med succes tilpasser sig denne hidtil usete bølge af forandringer. Omstillingen kan skabe lige så mange ofre som succeser, medmindre virksomhederne får tid til at tilpasse sig og støttes af relevante foranstaltninger.

3.6.

Sådanne foranstaltninger bør omfatte tilvejebringelse af den infrastruktur, der er nødvendig for at støtte den digitale omstilling og de dertil knyttede lovgivningsmæssige rammer, der er forholdsmæssige og formålstjenlige. Det er også relevant, at medlemsstaterne arbejder tæt sammen om udvikling og validering af digitale løsninger, der kan føre til et netværk for udveksling af bedste praksis. Andre foranstaltninger kunne omfatte skattefradrag for yderligere at støtte virksomhedernes investeringer i den digitale omstilling af deres aktiviteter og arbejdsprocesser.

3.7.

Markeder, som forbrugerne kan stole på, som er fri for manipulation, og som giver forbrugerne mulighed for at træffe valg i et reelt åbent og konkurrencebaseret miljø, er en forudsætning for en pålidelig digital omstilling. Dette er ofte ikke tilfældet, hvis vi ser på, hvor koncentrerede visse markeder er (sociale medier, kommunikationsapps, søgning, styresystemer osv.), og hvor ofte forbrugernes rettigheder krænkes. EØSU understregede i sin udtalelse om den nye forbrugerdagsorden (INT/922 (3)), at forbrugerbeskyttelsesreglerne også skal tilpasses den digitaliserede verden. De nye udfordringer i relation til nye digitale teknologier såsom kunstig intelligens (AI), tingenes internet (IoT) og robotteknologi kræver en styrkelse af den nuværende beskyttelse.

3.8.

En yderligere forudsætning for at opnå de ønskede resultater af den digitale omstilling er, at virksomheder af alle størrelser, herunder virksomheder i den sociale økonomi, forberedes på den digitale omstilling. Dette omfatter støtte fra relevante finansielle ressourcer og uddannelsesprogrammer for personale i og ejere af små virksomheder med henblik på at stifte bekendtskab med de nyeste teknologier og de muligheder, der følger heraf. Derudover skal alle aspekter af indførelsen af denne gennemgribende forandring formidles på alle niveauer på arbejdspladsen. Endelig er det også nødvendigt at øge bevidstheden om behovet for at indføre nye måder at arbejde på, forholde sig på og kommunikere på i overensstemmelse med den hidtil usete forandring i organisationskulturen.

3.9.

Den digitale omstilling har ført til en betydelig stigning i efterspørgslen efter digitale færdigheder i praktisk talt alle brancher, lige fra fremstillingsvirksomheder til finansielle tjenesteydelser, og efterspørgslen forventes kun at stige yderligere i nærmeste fremtid. Det er derfor afgørende, at regeringer og virksomheder fortsætter med at investere i uddannelse og erhvervsuddannelse til alle, herunder erhvervsrettet undervisning, for at sikre, at den digitale omstilling sker gnidningsløst og med de rette kompetencer på plads, så enkeltpersoner og virksomheder kan drage nytte af fordelene ved denne omstilling. Dette bør også omfatte uddannelse i at deltage i digitale platforme.

3.10.

Efterhånden som den digitale omstilling tager fart, skal den ledsages af en betydelig stigning i indskrivningsantallet inden for STEM-relaterede uddannelsesområder i de kommende år. Det er nødvendigt at udvikle STEM-færdigheder for at støtte omstillingen, slå bro over kønsskævheden og skabe den næste generation af innovatorer. STEM-uddannelse vil bidrage til at sætte skub i økonomien og skabe job.

3.11.

Den digitale omstilling har ført til øget arbejdsintensivering og jobusikkerhed, hvilket har medført alvorlige udfordringer for arbejdstagernes beskyttelse, repræsentation og retfærdige behandling. ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde, der blev vedtaget i 2019, foreslog en menneskecentreret tilgang til ny teknologi på arbejdsmarkedet. Udfordringen består imidlertid i at omsætte denne til effektive politikker, foranstaltninger og effektiv lovgivning, der beskytter arbejdstagerne og giver mulighed for passende repræsentation. Derfor anses det for nødvendigt med en gennemgang på EU-plan af politikker (og muligvis lovgivning, der er forholdsmæssig og formålstjenlig) og foranstaltninger, ikke kun af hensyn til politikkohærensen, men også for at inddrage de relevante interessenter i udformningen af politikker, der er baseret på det grundlæggende mål om at opnå social retfærdighed.

3.12.

Endelig kan enhver drøftelse af digitalisering for alle ikke se bort fra sammenhængen mellem digitalisering og processen med at gøre EU's økonomier mere miljøvenlige og EU's mål om kulstofneutralitet samt den vægt, der i genopretnings- og resiliensplanerne, lægges på initiativer, der støtter disse mål.

3.13.

»Digital og grøn« bør ikke kun gå hånd i hånd; de er afgørende for at fremme innovation i hele EU. Eksempler herpå er blockchainteknologier, der kan optimere forsyningskæden og øge effektiviteten, hvilket vil bidrage til at reducere ressourceforbruget og samtidig holde styr på komponenter, produkter og materialer og dermed bidrage til den cirkulære økonomi. Desuden kan digitale teknologier bidrage til at neutralisere eller udligne emissioner, der er teknisk udfordrende eller dyre. Det er af afgørende betydning at blive »digital og grøn«, men som det er blevet understreget i denne udtalelse, bør rimelighed i samfundet altid være det styrende princip for gennemførelsen heraf. Med andre ord bør fordelene ved den digitale omstilling i forbindelse med f.eks. anvendelse af de nyeste teknologier, der benyttes til at levere intelligente, problemfrie og diskrete tjenester inden for energi, sikkerhed, mobilitet, trivsel og samfund, som bidrager til at opnå kulstofneutralitet, være tilgængelige for alle.

3.14.

Vi erkender, at dette ikke er let at opnå, men det er netop derfor, at digitaliseringsplaner i forbindelse med arbejdet på at gøre EU's økonomier mere miljøvenlige, bør omfatte en flerpartshøringsproces og -analyse baseret på social dialog og kollektive forhandlinger, hvor der fokuseres på mål på mellemlang og lang sigt, der effektivt gør en forskel for europæernes liv.

---

(1)  Dette er i overensstemmelse med Rådets konklusioner om udformningen af Europas digitale fremtid (9. juni 2020), hvori Rådet »opfordrer Kommissionen til at foreslå en styrket EU-politik for digital forvaltning under hensyntagen til e-inddragelse af alle borgere og private aktører for at sikre koordination og støtte til den digitale omstilling af offentlige forvaltninger i alle EU-medlemsstater, herunder interoperabilitet og fælles standarder for sikre og grænseløse datastrømme og tjenester fra den offentlige sektor«.

(2)  https://www.epsu.org/article/proposed-transition-fund-really-just.

(3)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 45.