Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa«

(COM(2021) 87 final — 2021/0048(NLE))

(2021/C 341/04)

Hovedordfører:

Anastasis YIAPANIS

Henvisning	Rådet for Den Europæiske Union, 6.5.2021
Retsgrundlag	Artikel 187 og 188 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Præsidiets beslutning	23.3.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	9.6.2021
Plenarforsamling nr.	561
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	160/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) anser slutresultaterne af fællesforetagendernes aktivitet for yderst vigtige for den europæiske økonomis fremtid. Det er lige nu, vi har momentum til at mobilisere alle tilgængelige ressourcer og forandre vores økonomi ved at udnytte de banebrydende teknologier og bæredygtige økonomiske modeller.

1.2.

Interaktionen og samarbejdet med andre europæiske partnerskaber bør fokusere på strategiske og virkningsdrevne resultater. Synergierne mellem de forskellige EU-støtteprogrammer og EU-politikker såvel som synergierne mellem EU-støtten og de nationale støtteordninger, som ydes på medlemsstatsniveau, er af afgørende betydning for, at FoI-projekter kan få den størst mulige effekt.

1.3.

Det står ikke klart, om og hvordan de europæiske partnerskaber vil være åbne for så mange interessenter som muligt. EØSU finder, at principperne om åben deltagelse og gennemsigtighed bør være styrende for alle fællesforetagenders aktiviteter.

1.4.

Deltagelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer er af afgørende betydning for fællesforetagendernes succes, både som leverandører af ekspertise og som kommunikationskanaler. EØSU opfordrer til en løbende civilsamfundsdialog i eksisterende fællesforetagenders rådgivende grupper og til at inkludere alle relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer (CSO'er) i fællesforetagendernes interessentgrupper.

1.5.

Forskelligartede regler i de forskellige fællesforetagender skaber uklarhed, og EØSU opfordrer til så vidt muligt at anvende en ensartet tilgang, samtidig med at hvert fællesforetagendes særegenheder respekteres.

1.6.

EØSU er bekymret over det begrænsede antal organisationer, der kan fungere som private stiftere for flere foretagender. Det opfordrer ligeledes til åbenhed og gennemsigtighed i udvælgelsen af associerede medlemmer. Fællesforetagenderne bør bestræbe sig på at tiltrække medlemmer fra så mange medlemsstater som muligt. Fordelen ved at blive medlem er meget begrænset set i lyset af princippet om åben indkaldelse af forslag til finansiering. Antallet af private pladser i bestyrelsen bør derfor øges, sådan som det er sket i fællesforetagendet for ren luftfart.

1.7.

Artikel 26, stk. 4, litra b), bør ændres til »medlemmernes og bidragydende partneres finansielle bidrag til fællesforetagendet til dækning af driftsomkostningerne«. De bidragydende partneres rolle er uklar med hensyn til deres deltagelse i aktiviteter, involvering i ledelsen, fordele ved at bidrage finansielt osv.

1.8.

Der er behov for i videst muligt omfang at sikre løftestangseffekten af EU-finansieringen og presse på for at opnå private bidrag, der står mål med bidragydernes formåen. EØSU bifalder forslaget om, at de årlige omkostninger bør være markant lavere for SMV'er, og er fortaler for at øremærke en del af fællesforetagendets budget til SMV-aktiviteter.

1.9.

EØSU mener, at der er behov for en udførlig forklaring på proceduren for udarbejdelse af arbejdsprogrammet for hvert fællesforetagende, og at denne bør inkluderes i del I af forordningen. De endelige forskningsresultater skal være fuldt tilgængelige for alle EU's interessenter.

1.10.

EØSU er yderst tilfreds med forslaget om at fjerne partnernes pligt til at rapportere ikkestøtteberettigede omkostninger og hensigten om at undgå dobbelt regnskabsrevision.

1.11.

Der skal arbejdes med EU's egne interesser for øje, og det europæiske forskningsområde og Europas innovationskapacitet skal styrkes. EØSU gør det klart, at resultaterne af forskningen foretaget af fællesforetagenderne skal komme den europæiske industri til gavn gennem anvendelse af europæisk teknologi.

1.12.

Europæiske innovationer og patenter bør beskyttes godt imod fjendtlige hensigter og økonomisk spionage. Gennemførelsen af det europæiske enhedspatent er et must, og intellektuel ejendom og patenter er centrale problemstillinger, men bliver ikke nævnt i Kommissionens lovgivningsmæssige forslag.

1.13.

EØSU bifalder forpligtelsen til at føre kontrol med inddragelsen af SMV'er, den geografiske sammensætning og forholdet mellem offentlig og privat finansiering. Der bør endvidere indføres kvalitative indikatorer såsom typen af innovationer, der er tilvejebragt, fordelene for civilsamfundet samt antallet af nye job, det har skabt.

2.   Indledning

2.1.

Den europæiske genopretningsstrategi er meget klar og fokuserer på den dobbelte grønne og digitale omstilling og på at sætte ind over for de strategiske afhængighedsforhold. I denne sammenhæng spiller fællesforetagenderne en vigtig rolle i at samle den europæiske ekspertise fra forskellige økonomiske sektorer, fremme konkurrenceevnen, højne kompetenceniveauet og styrke det industrielle fundament.

2.2.

Kommissionen foreslår, at der oprettes ni fællesforetagender under Horisont Europas søjle II — »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«: cirkulært biobaseret Europa, ren luftfart, ren brint, Europas jernbaner, Global Health EDCTP3, initiativet om innovativ sundhed, centrale digitale teknologier, SESAR (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) og intelligente net og tjenester.

2.3.

Dagsordenerne for alle fællesforetagender bør bygge på den europæiske grønne pagt (1), den europæiske digitale strategi (2) og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (3) og afspejle målene i ajourføringen af industristrategien fra 2020: Hen imod et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning (4). De bør inkludere EU's arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer, SMV'er, offentlige myndigheder og andre interessegrupper. Det har ikke været tilfældet indtil nu.

2.4.

Fællesforetagendernes hovedformål er at stimulere forskningen og innovationen i hele Unionen og samtidig fremskynde de økonomiske, sociale, digitale og miljømæssige omstillinger. Det er åbenlyst, at fællesforetagenderne har evnen til at udvikle stærke offentlig-private partnerskaber, som vil kunne understøtte EU's lederskab, styrke konkurrenceevnen og væksten samt indsamle viden, ekspertise og videnskabelige resultater af høj kvalitet fra alle EU-lande og tredjelande. Det er ekstremt vigtigt at indsamle viden på tværs af territorier og blandt borgere og virksomheder.

2.5.

Forskning og innovation er endvidere afgørende for en bæredygtig genopretning af Europa efter pandemien, idet den sikrer økonomiens konkurrenceevne, jobskabelse og bæredygtig vækst og bidrager til Europas selvstændighed. Kun ved at investere massivt i FoI kan EU indtage en ledende rolle på verdensplan. Det er lige nu, vi har momentum til at mobilisere alle tilgængelige ressourcer og forandre vores økonomi ved at udnytte de banebrydende teknologier og bæredygtige økonomiske modeller.

2.6.

Hvad angår investeringer i FoI, halter EU bagud i forhold til andre dele af verden, særligt USA og Asien. Det samme gælder for kapaciteten og hastigheden, hvormed FoU-resultater bliver omsat til innovative produkter og tjenester. Dette er ikke acceptabelt i det lange løb, og Europa kan kun blive førende på verdensplan, hvis det udnytter det momentum, der blev skabt med Horisont 2020. EØSU har allerede advaret om, at »teknologier, som er udviklet i Europa, alt for ofte markedsføres andetsteds. I EU har det ikke været muligt at skabe tech-giganter. Alt for få unge frontløbervirksomheder vokser til at blive store forsknings- og udviklingstunge organisationer« (5).

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Fællesforetagender mobiliserer europæisk, national og privat finansiering med henblik på at samle de vigtigste interessegrupper fra den europæiske forskningsverden, herunder associerede lande. EØSU anser slutresultaterne af deres aktivitet for yderst vigtige for den europæiske økonomis fremtid.

3.2.

Hvert fællesforetagendes virke bør være kendetegnet ved fuld gennemsigtighed og ambitiøse målrettede aktiviteter. Interaktionen og samarbejdet med andre europæiske partnerskaber, særligt med de andre hen ved 120 partnerskabsinitiativer under Horisont 2020, bør fokusere på strategiske og virkningsdrevne resultater. Og endelig, »for at kunne sikre, at FoI-projekter får størst mulig gennemslagskraft, er det afgørende, at der ved hjælp af kompatible bestemmelser skabes synergi mellem EU's forskellige finansieringsprogrammer og politikker, navnlig i forhold til strukturfondene« (6).

3.3.

EØSU værdsætter Kommissionens hensigt om at åbne de europæiske partnerskaber for så mange interessegrupper som muligt, men det står ikke klart, om og hvordan dette faktisk vil blive gjort. Antallet af private stiftende medlemmer er temmelig begrænset, og de associerede medlemmer skal udpeges af en snæver bestyrelse. Det står heller ikke klart, hvad incitamentet skal være for at få de bidragydende partnere til at deltage i fællesforetagenderne. Endelig er EØSU af den opfattelse, at principperne om åben deltagelse og gennemsigtighed bør være styrende for alle fællesforetagenders aktiviteter.

3.4.

EØSU påpeger, at det visse steder i forordningens anden del antydes, at der anvendes forskellige tilgange og gælder forskellige organisatoriske regler for fællesforetagenderne. Der er behov for i videst muligt omfang at sikre løftestangseffekten af EU-finansieringen og presse på for at opnå private bidrag, der står mål med bidragydernes formåen.

3.5.

Med hensyn til geografisk balanceret repræsentation er det kun fællesforetagendet Europas jernbaner, der anvender denne organisatoriske regel. Derudover nævnes samarbejdet mellem de forskellige fællesforetagender, selv om det er ekstremt vigtigt, kun i relation til fællesforetagenderne ren luftfart og SESAR.

3.6.

EØSU bemærker endvidere, at der i relation til fællesforetagenderne ren brint, EDCTP 3, intelligente netværk og tjenester og centrale digitale teknologier ikke nævnes noget om udvælgelsen af associerede medlemmer. Dertil kommer, at de i nogle tilfælde skal godkendes af Kommissionen og i andre tilfælde blot vælges af bestyrelsen. EØSU mener, at ensartede regler ville skabe mere klarhed.

3.7.

EØSU er bekymret over det begrænsede antal organisationer, der kan fungere som private stiftere for flere foretagender. Det er ekstremt vigtigt, at tilgængeligheden af og adgangen til fællesforetagenderne er så bred som mulig. EØSU opfordrer til en grundig analyse af udvidelsen af forslaget om stiftende medlemmer til at gælde alle fællesforetagender og af åbenheden og gennemsigtigheden i udvælgelsen af de associerede medlemmer. Herudover bør fællesforetagenderne, med henblik på at sikre sammenhæng med nationale og regionale politikker, bestræbe sig på at tiltrække medlemmer fra så mange medlemsstater som muligt. Fordelen ved at blive medlem er meget begrænset set i lyset af princippet om åben indkaldelse af forslag til finansiering. EØSU mener derfor, at antallet af private pladser i bestyrelsen bør øges, sådan som det er tilfældet i fællesforetagendet for ren luftfart.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Medlemsstaterne har forskellige strukturelle innovationsøkosystemer, mens forskning og innovation ikke trives på samme måde. EØSU opfordrer til investering og engagement fra alle medlemsstater, særligt dem, der ikke er så langt fremme. Fællesforetagendernes aktiviteter skal harmoniseres med andre EU-forsknings- og innovationsprogrammer, herunder bl.a. genopretnings- og resiliensfaciliteten (7). Det bør anbefales medlemsstaterne at opbygge strukturerede bindeled mellem deres nationale genopretningsplaner og fællesforetagendernes strategiske forsknings- og innovationsdagsordener og skabe synergier, herunder finansielle støtteprogrammer på nationalt plan.

4.2.

EØSU værdsætter budgetbidraget fra EU-budgettet på næsten 10 mia. EUR. Udvalget mener, at dette kunne forhøjes i visse afgørende sektorer for at mobilisere yderligere betydelige ressourcer fra den private sektor og medlemsstaternes budgetter. Aftalen for den flerårige finansielle ramme fra december 2020 om 5 mia. EUR, som skal omfordeles fra NextGenerationEU til Horisont Europa, burde supplere fællesforetagendernes finansiering af de sektorer, der er blevet meget lidt påvirket af covid-19-pandemien, og dem, der vedrører strategiske afhængighedsforhold. Dog bør artikel 26, stk. 4, litra b), ændres til »medlemmernes og bidragydende partneres finansielle bidrag til fællesforetagendet til dækning af driftsomkostningerne«.

4.3.

EØSU efterspørger mere klarhed, gennemsigtighed og en forudgående cost-benefit-analyse vedrørende forslaget om at oprette et fælles backoffice for alle fællesforetagender med henblik på at vurdere, om det vil give reel merværdi og øget effektivitet. EØSU forventer desuden, at administrationen af dette backoffice vil være fuldt gennemsigtig for borgerne og virksomhederne, og at der vil blive gjort brug af den ypperste tilgængelige teknologi såsom blockchain, big data-analyse osv.

4.4.

Deltagelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne er af afgørende betydning for fællesforetagendernes succes. De bør inddrages fuldt ud, både som leverandører af ekspertise og som kommunikationskanaler, således at alle fremskridt og slutresultater kan nå ud til hele det europæiske erhvervsliv såvel som arbejdstagerne, forbrugerne og borgerne. EØSU opfordrer til en løbende civilsamfundsdialog i eksisterende fællesforetagenders rådgivende grupper og til at inkludere alle relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer i interessentgrupperne.

4.5.

EØSU er af den opfattelse, at der bør være op til flere forskelle i organisationen af fællesforetagenderne, da de dækker forskellige sektorer med deres egne specifikke særegenskaber. Men princippet om åben deltagelse for alle interessenter og adgang for SMV'er bør være klart defineret for alle fællesforetagender. Dette er ikke tilfældet for øjeblikket. EØSU har nævnt, at »på trods af den hidtidige indsats i alle rammeprogrammerne bør SMV'erne involveres mere i aktiviteter, der er baseret på FoI, og Horisont Europa vil være den bedste mulighed for at få dem »ombord«« (8).

4.6.

SMV'erne har de samme problemer og har behov for støtte til at opskalere og nå ud til internationale markeder. EØSU anerkender, at de årlige administrative omkostninger for SMV'er bør være betydeligt lavere end for de store virksomheder. Det er dog uklart, hvorfor der er repræsentanter for SMV'er i nogle bestyrelser (f.eks. fællesforetagenderne cirkulært biobaseret Europa og ren luftfart) og ikke i andre.

4.7.

EØSU mener, at en del af fællesforetagendets budget bør øremærkes til SMV-aktiviteter. Et sådant budget bør gøres tilgængeligt straks efter oprettelsen af fællesforetagendet og være nemt at finde på hvert fællesforetagendes officielle hjemmeside.

4.8.

Kommissionen skal sikre sig, at alle disponible midler er tilgængelige for alle interesserede deltagere, som svarer på indkaldelse af forslag fra alle fællesforetagender, og at godkendelsen af projekter er gennemsigtig og fair. EØSU advarer om risikoen for, at nogle organisationer, der støttes af de stiftende medlemmer af fællesforetagendet, vil få en fortrinsbehandling med hensyn til adgangen til midler. Dette ville forvandle programmet til én stor støtteordning, hvilket EØSU finder fuldstændig uacceptabelt.

4.9.

EØSU mener, at der er behov for en udførlig forklaring på proceduren for udarbejdelse af arbejdsprogrammet for hvert fællesforetagende, og at denne bør inkluderes i del I af forordningen. Det er klart, at situationer, hvor fællesforetagender finansierer forskningsprogrammer, som virksomheder ville have gennemført under alle omstændigheder, bør undgås. Endelig opfordrer EØSU til, at slutresultaterne bliver gjort tilgængelige for alle interessenter i EU.

4.10.

Med hensyn til spørgsmålet om forenkling erklærer EØSU sig yderst tilfreds med forslaget om at fjerne partnernes pligt til at rapportere ikkestøtteberettigede omkostninger og hensigten om at undgå dobbelt regnskabsrevision. Udvalget ser også positivt på fjernelsen af kravet om, at omkostninger til ekstra aktiviteter skal revideres enten af fællesforetagendet eller af en anden EU-myndighed.

4.11.

Det er vigtigt at samle så mange internationale interessenter som muligt, for at fællesforetagenderne kan blive en succes. Der skal dog arbejdes med EU's egne interesser for øje, og det europæiske forskningsområde og Europas innovationskapacitet skal styrkes. EØSU gør det klart, at resultaterne af forskningen foretaget af fællesforetagenderne skal udnyttes i den europæiske industri og med anvendelse af europæisk teknologi.

4.12.

EØSU har allerede nævnt, at »EU ikke kan opretholde sin førende position på innovationsområdet uden de nødvendige færdigheder og uden politikker for ejendomsrettigheder til intelligent intellektuel ejendom. Vi er nødt til at sikre, at europæiske innovationer og patenter beskyttes godt imod fjendtlige hensigter og økonomisk spionage. Gennemførelsen af det europæiske enhedspatent er derfor et must« (9). I 2019 stod Asien f.eks. for 65 % af alle patentansøgninger på verdensplan. Europa ligger på 11,3 % (10). Intellektuel ejendom og patenter er centrale problemstillinger, men bliver desværre ikke nævnt i Kommissionens forslag.

4.13.

EØSU bifalder artikel 171 vedrørende overvågning og evaluering af fællesforetagendernes aktiviteter. Det bifalder især forpligtelsen til at føre kontrol med inddragelsen af SMV'er, den geografiske sammensætning og forholdet mellem offentlig og privat finansiering. EØSU foreslår imidlertid, at ordet »periodisk« erstattes af »årlig« eller »hvert andet år«, for at fjerne risikoen for misforståelser. Af samme årsag bør Kommissionen gøre det klart, hvilken tjeneste der er ansvarlig for overvågningen af aktiviteterne.

4.14.

EØSU fastholder sin opfattelse af, at »et socioøkonomisk systems »intelligens« ikke kan måles alene på basis af kvantitative indikatorer som f.eks., hvor mange penge der bruges på forskning og innovation. Der bør også gøres brug af kvalitative indikatorer såsom typen af innovationer, der bliver skabt, fordelen for civilsamfundet og antallet af nye job, det genererer« (11).

---

(1)  COM(2019) 640 final.

(2)  COM(2020) 67 final.

(3)  FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

(4)  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_21_1884

(5)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 108.

(6)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(8)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33.

(9)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 108.

(10)  World Intellectual Property Indicators 2020.

(11)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 73.