Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Den reviderede flerårige finansielle ramme og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa

(2020/C 324/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Den reviderede flerårige finansielle ramme og EU-genopretningsinstrumentet

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (FFR) på 1 100 mia. EUR og EU-genopretningsinstrumentet (»Next Generation EU«) på 750 mia. EUR, der kan bane vejen for en stærkere, mere bæredygtig, sammenhængende og modstandsdygtig Union. Det udgør det første svar på, hvordan vi tackler den umiddelbare virkning af covid-19-krisen og tager fat på EU's langsigtede mål;

2.

anerkender den indsats, Kommissionen har gjort for at imødekomme bekymringerne hos de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen, og de medlemsstater, hvis regioner stadig er bagud, alt imens den forsøger at finde en balance mellem behovet for tilskud og de finansielle instrumenters løftestangseffekt;

3.

er dog bekymret over, at det reviderede forslag til FFR på 1 100 mia. EUR er 34,6 mia. EUR lavere end Kommissionens forslag fra 2018 og endnu lavere end i RU's og Europa-Parlamentets udtalelser, hvilket gør det sværere for EU at nå sine langsigtede mål. Her er det vigtigt at inddrage Regionsudvalget og Europa-Parlamentet på passende vis og tage deres synspunkter seriøst;

4.

bemærker, at en forøgelse af loftet for EU-budgettet ved midlertidigt at øge loftet for egne indtægter med 0,6 % af EU's BNI giver EU et mere passende budget til at støtte EU's genopretning og matche ambitionerne i EU's strategiske dagsorden;

5.

noterer sig, at Kommissionen har bebudet forslag om potentielle nye egne indtægter, som er knyttet til genopretningsplanens mål, men understreger dog, at Kommissionen to år efter sit første forslag til FFR for perioden efter 2020 endnu ikke har stillet lovgivningsmæssige forslag om reelle egne indtægter. Udvalget gentager i den forbindelse sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at fremlægge konkrete lovgivningsmæssige forslag på dette område, f.eks. om en afgift på plastic eller indtægter fra emissionshandel;

6.

gentager, at både FFR og genopretningsplanen bør have fokus på samhørighed som en grundlæggende værdi for Den Europæiske Union med henblik på at tackle store udfordringer såsom genopretningen efter covid-19-krisen, den europæiske grønne pagt, målene for bæredygtig udvikling, den europæiske søjle for sociale rettigheder såvel som fremme af konkurrenceevnen og fjernelse af forskellene samt den digitale omstilling for at sikre, at ingen personer og steder lades i stikken;

7.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder tegner sig for en tredjedel af de offentlige udgifter og to tredjedele af de offentlige investeringer, og at de gennemfører 70 % af al EU-lovgivningen, 70 % af foranstaltningerne til modvirkning af klimaforandringer og 90 % af klimatilpasningspolitikkerne. Der skal derfor træffes en vigtig beslutning om nødvendigheden af at inddrage alle lokale og regionale myndigheder i forbindelse med udarbejdelse, høring, gennemførelse og forvaltning af fonde samt at gøre det bindende for medlemsstaterne at give alle lokale myndigheder mulighed for at drage fordel af og anvende fondene til investeringer, bl.a. integrerede territoriale investeringer.

Samhørighed i centrum for genopretningen

8.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de asymmetriske virkninger af covid-19-pandemien på EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og EU's regioner kræver en passende politisk respons;

9.

bifalder Kommissionens forslag om at sikre samhørighedspolitikkens rolle som stærk langsigtet investeringspolitik for EU såvel som de yderligere investeringer gennem det nye supplerende støtteinitiativ REACT-EU, og bifalder den tilgang, der sikrer, at støtten er på niveau med krisens indvirkning. Kontinuitet er således af afgørende betydning for de lokale og regionale myndigheder, når de går i gang med genopretningsfaserne og yder støtte til de personer og steder, der har størst behov for det. Samlet set udgør disse forslag et umiddelbart og effektivt svar på covid-19-pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser. Udvalget understreger dog, at fleksibiliteten i det nye program ikke bør forvaltes centralt, og at den bør gennemføres i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning, med respekt for de lokale og regionale myndigheders beføjelser;

10.

opfordrer til yderligere klarhed omkring samspillet mellem de forskellige nye mekanismer såsom REACT-EU, Fonden for Retfærdig Omstilling og genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at undgå yderligere kompleksitet og undgå, at medlemsstaterne tilføjer strengere nationale restriktioner;

11.

bemærker, at den foreslåede udvidelse af de nuværende operationelle programmer burde give mulighed for, at vigtige investeringer kan gennemføres hurtigt. Udvalget opfordrer til en hurtig vedtagelse af forslag, der tager sigte på at øge fleksibiliteten og udvide omfanget af de områder, der skal støttes, bl.a. sundhedsydelser, turisme, landbrug, uddannelse, kultursektorer og SMV'er, hvilket ville hjælpe byerne og regionerne med at investere pengene der, hvor der er mest brug for dem, i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens principper;

12.

er bekymret over nogle af de styrkede foranstaltningers midlertidige karakter, som — navnlig i forbindelse med samhørighedspolitikken og udvikling af landdistrikterne — ikke svarer til de langsigtede udviklingsbehov og de oprindelige nedskæringer, som Kommissionen foretog i forslagene fra 2018. Udvalget bifalder derfor Kommissionens forslag om at revidere de nationale bevillinger til samhørighedspolitikken i 2024 for om muligt at tilføje yderligere 10 mia. EUR til rammebeløbene for samhørighedspolitikken, uden at nogen medlemsstater mister en del af deres bevillinger;

13.

beklager, at Kommissionen ikke har ændret sin beslutning om at adskille ELFUL fra forordningen om fælles bestemmelser, hvilket risikerer at hæmme den (meget tiltrængte) integrerede udvikling af by- og landområder;

14.

beklager, at andelen af de finansielle midler går til foranstaltninger på medlemsstatsplan i stedet for på lokalt og regionalt plan, selv om mange kompetencer med hensyn til sundhedspleje, sociale foranstaltninger og modstandsdygtighed befinder sig på lokalt og/eller regionalt plan, og understreger derfor nødvendigheden af at overholde principperne om partnerskab, decentralisering og flerniveaustyring;

15.

minder om betydningen af det europæiske territoriale samarbejde med hensyn til at hjælpe mennesker, samfund og virksomheder med at samarbejde på tværs af grænserne, overvinde krisens skadelige virkninger og fremskynde den økonomiske genopretning. Samarbejde vil være nødvendigt for genopretningen, og i denne forbindelse vil det nye instrument for interregionale innovationsinvesteringer være afgørende for at støtte udviklingen af europæiske værdikæder inden for industri og innovation i overensstemmelse med strategierne for intelligent specialisering;

16.

glæder sig over, at der i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene er foretaget en egentlig territorial konsekvensanalyse af de asymmetriske virkninger på regionalt plan;

17.

glæder sig over, at den stærke tilknytning til EU's strategiske politiske målsætninger (den grønne pagt og digitaliseringen) fastholdes, og at Kommissionen præsenterer dem som redskaber til en europæisk genopretning. Udvalget beklager dog, at den europæiske søjle for sociale rettigheder ikke har en central plads i EU's genopretningsstrategi;

18.

anser det for vigtigt, at genopretningen — på linje med en stærk samhørighedspolitik — rulles ud på en måde, der er i tråd med den aktive subsidiaritets grundprincipper.

Genopretningsplanen og det europæiske semester

19.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens ambitiøse forslag om en genopretnings- og resiliensfacilitet, der muliggør en omfattende finansiel støtte til de nødvendige investeringer og reformer. Udvalget minder om, at de lokale og regionale myndigheder tegner sig for over halvdelen af de offentlige investeringer og derfor bør kunne modtage en passende støtte via dette initiativ. Det fremhæver i den forbindelse, at gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten via nationale programmer risikerer at mangle tilstrækkelig information og kommunikation om EU's indsats til borgerne;

20.

anmoder Kommissionen om at sikre sammenhæng i genopretningsplanerne og om at undgå overlappende investeringer og overdrevent bureaukrati eller administrative byrder med henblik på at være effektiv og nå det fælles mål om at overvinde den klimarelaterede, økonomiske og sociale krise hurtigst muligt;

21.

understreger, at genopretnings- og resiliensfacilitetens stærke tilknytning til det europæiske semester gør det endnu mere presserende med en gennemgribende reform af det europæiske semester og en europæisk økonomisk styring i retning af en gennemsigtig, inklusiv og demokratisk proces. Hvis det europæiske semester forbliver uændret, risikerer genopretnings- og resiliensfaciliteten at føre til yderligere centralisering, en top-down-tilgang i genopretningsplanerne og en tilbagevenden til politikker, der ikke tager hensyn til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed mellem og inden for medlemsstaterne, og som hæmmer offentlige investeringer, der er absolut nødvendige for en bæredygtig genopretning af EU;

22.

mener derfor, at det europæiske semester bør medtage principperne om partnerskab, flerniveaustyring og en territorial dimension, hvis det skal være en legitim og effektiv gennemførelsesmekanisme. Gennemførelsen af RU's forslag om en adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder på nationalt niveau og af Det Europæiske Regionsudvalg på europæisk niveau er således mere presserende end nogensinde;

23.

støtter Kommissionens ambitioner om at styrke EU's genopretning såvel som modstandsdygtigheden og den strategiske autonomi ved at opgradere InvestEU og oprette den strategiske investeringsfacilitet;

24.

bifalder forslaget om et nyt solvensstøtteinstrument, der skal kickstarte EU's økonomi ved at fremme private investeringer og forberede virksomhederne i alle økonomiske sektorer på en kulstofneutral og digitalt understøttet fremtid. Det bør hurtigt rulles ud, og retningslinjer, der tydeligt tilpasser investeringerne til EU's prioriteter, ville være hensigtsmæssige til at nå instrumentets mål om at hjælpe ellers levedygtige virksomheder med at overleve den aktuelle krise. Udvalget understreger, at denne støtte bør ydes efter gennemsigtige kriterier, som ikke blot tager højde for den specifikke indvirkning på sektoren og regionen, men også for den offentlige finansielle støtte, der modtages på anden vis.

En mere modstandsdygtig og grønnere Union

25.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den markante stigning i bevillingerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling til de regioner, der står over for store udfordringer i energiomstillingen, hvilket bringer det samlede beløb fra Fonden for Retfærdig Omstilling op på 40 mia. EUR. Udvalget ser dog gerne, at der tages hensyn til de regioner, som i afventning af effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger for klimabeskyttelse meget tidligt og i stor udstrækning har investeret i vedvarende energi og dertil knyttede teknologier og vil fortsætte hermed. Udvalget gør opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for regioner, der er afhængige af fossile brændstoffer og har isolerede energisystemer, som det er tilfældet med øer og regioner i den yderste periferi. Udvalget er imidlertid dybt bekymret over, at de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at dekarbonisere EU's økonomi, går langt ud over det, som Kommissionen har foreslået;

26.

bifalder det selvstændige EU4Health-program, der har en værdi af 7,7 mia. EUR i yderligere midler, og som bringer det samlede beløb på 9,4 mia. EUR som led i den tredje søjle af genopretningsplanen for Europa på linje med RU's nylige politiske ønsker. Udvalget insisterer på, at instrumentet bør forblive et konstant engagement i sundhed på EU-budgettet og ikke blot et midlertidigt instrument inden for FFR for perioden 2021-2027;

27.

opfordrer til en yderligere styrkelse af de regionale og lokale aspekter i sundhedsrelaterede foranstaltninger, navnlig når det gælder sundhedspleje på tværs af grænserne og i regionerne i den yderste periferi, og bemærker, at som følge af sundhedssystemernes undertiden decentrale karakter bør medlemsstaterne og Kommissionen i højere grad inddrage de regionale myndigheder i beslutninger vedrørende sundhedskriser og følge deres råd om tildelingen af midler;

28.

bifalder styrkelsen af rescEU med 2 mia. EUR for at opbygge permanent kapacitet til at håndtere alle former for krisesituationer, navnlig ved at sørge for beredskabsinfrastruktur, transportkapacitet og nødhjælpshold. Udvalget insisterer på, at et midlertidigt og enkeltstående instrument ikke vil være tilstrækkeligt, og at der er behov for et langsigtet engagement og et styrket budget. Udvalget bifalder Kommissionens indsats for — med sigte på et beredskab — at tage ved lære af den aktuelle pandemi og styrke programmerne, herunder, men ikke blot, rescEU og Horisont Europa;

29.

er enig i, at det er nødvendigt at videreudvikle kapaciteten i EU's krise- og katastrofeberedskab, og støtter Kommissionens forslag om at styrke sine kriseredskaber, såsom EU's Solidaritetsfond og solidaritets- og nødhjælpsreserven, og gøre dem mere fleksible. Udvalget understreger dog, at de foreslåede redskaber og foranstaltninger også bør tage højde for behovene og omstændighederne på lokalt og regionalt plan, navnlig i særligt sårbare regioner som dem i den yderste periferi;

30.

minder om landdistrikternes merværdi for det europæiske projekts succes, navnlig når vi står over for ekstreme situationer. Regionerne og de lokale myndigheder udvikler innovative løsninger og opfylder vigtige europæiske fødevaresikkerhedsbehov, også for resten af den europæiske befolkning. Den aktuelle krise kræver ændringer i det sociale, økonomiske og territoriale paradigme for at mindske kløften, skabe bedre forbindelser og fremme samarbejdet mellem by- og landområder;

31.

beklager Kommissionens forslag om at reducere ELFUL-budgettet i forhold til den foregående programmeringsperiode, hvilket er i strid med EU's mål om territorial samhørighed. Udvalget bifalder den planlagte yderligere støtte på 15 mia. EUR til udvikling af landdistrikterne, men understreger, at denne lille stigning ikke kompenserer for den budgetnedskæring på 28 %, som Kommissionen foreslog for ELFUL i 2018. Udvalget beklager også, at Kommissionen i det reviderede forslag til FFR har reduceret midlerne til den fælles landbrugspolitik med 9 % i forhold til FFR for perioden 2014-2020;

32.

Opfordrer til, at budgettet for POSEI, et program med særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for regionerne i Unionens yderste periferi, øges, og at Kommissionens forslag til en nedsættelse for perioden 2021-2027 trækkes tilbage;

33.

understreger, at midlerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne bør afspejle behovet og ambitionerne i den nyligt offentliggjorte jord til bord- og biodiversitetsstrategi og hjælpe landbrugerne og landdistrikterne med at foretage de nødvendige strukturelle ændringer med henblik på en omstilling til mere bæredygtige fødevaresystemer. Biodiversitetsstrategien kræver dog konkrete redskaber og solid finansiering og bør udvikles sammen med regionerne og byerne, som også skal gennemføre den;

34.

gentager sin modstand mod de af Kommissionen foreslåede løsninger, som forværrer situationen for de lokale og regionale myndigheder yderligere med hensyn til fristen for anvendelse af de årlige bevillinger fra EU-programmerne, omfanget af forfinansiering og navnlig medfinansieringen af projekter;

35.

bifalder stigningen på 10,5 mia. EUR i instrumentet for naboskab og udviklingssamarbejde (NDICI) i forhold til det seneste forslag til FFR, hvilket bringer instrumentet op på 86 mia. EUR, hvoraf 1 mia. EUR allerede vil blive gjort tilgængelig i 2020;

36.

støtter hensigten om at fremme væksten efter pandemien ved at investere i kritisk transportinfrastruktur og grænseoverskridende forbindelser for at fremme den grønne omstilling til nulemissionsmobilitet, navnlig ved at installere 1 million ladestationer til elektriske køretøjer. Udvalget bemærker, at tilgængeligheden af rene brændstoffer er vigtig for den territoriale og sociale samhørighed, og den lavere efterspørgsel i landdistrikter og øområder bør kompenseres med en særlig ordning på samme måde som WiFi4EU-programmet for landdistrikterne;

37.

beklager, at det generelle grundlag for det nye program for rettigheder og værdier, som skal finansiere indsatsen for at beskytte EU's grundlæggende rettigheder og værdier og fremme et aktivt unionsborgerskab, ikke er blevet forhøjet for at tackle de enorme udfordringer på dette område i nogle medlemsstater;

38.

minder om, at den grønne pagt blev udviklet som en omstillingsstrategi, der beskytter miljøet og dermed vores livsgrundlag. Udvalget understreger, at vedvarende energi, rene teknologier, cirkulær økonomi og digital omstilling er en stor økonomisk og industriel mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser og udvikle en ny velstandsmodel;

39.

påpeger, at RU fuldt ud støtter gennemførelsen af den grønne pagt og klimapagtens udvikling ved hjælp af koordinerede og tværgående foranstaltninger og initiativer, der sikrer behørig hensyntagen til flerniveaustyring og den territoriale mangfoldighed samt princippet om, at ingen personer eller regioner må lades i stikken. Udvalget mener, at regioner og byer har gode forudsætninger for at fremskynde processen gennem en lang række aktiviteter, herunder offentlige indkøb, bygningsrenovering, ren transport, bedre affaldshåndtering, digital opgradering og en bæredygtig omstilling af turismen;

40.

opfordrer i denne sammenhæng til indførelsen af yderligere instrumenter, der giver de lokale og regionale myndigheder direkte adgang til EU-midler til deres bæredygtige foranstaltninger under den nye flerårige finansielle ramme, f.eks. faciliteten for europæiske byer under Horisont 2020-programmet;

41.

opfordrer til en mere fleksibel brug af de nye FFR-ressourcer med henblik på at vurdere og tilpasse de reelle omkostninger i forbindelse med omstillingen til bæredygtig udvikling og en grøn genopretning, og tilskynder til samarbejdsbaserede offentlig-private innovationsinitiativer, som byer og regioner står i spidsen for;

42.

opfordrer til, at EU-støtte altid kontrolleres med hensyn til indvirkning på klimaet og bæredygtighed. Det bør kontrolleres, om der er forbindelse mellem direkte og indirekte miljøskadelige subsidier, støtte og støtteordninger og klima- og bæredygtighedsmålene;

43.

er bekymret over investeringskløften for den grønne omstilling, der for nylig blev anslået til 470 mia. EUR om året. Udvalget understreger, at det er tvingende nødvendigt med en detaljeret plan for, hvordan denne kløft skal finansieres;

44.

bifalder den foreslåede »renoveringsbølge« og anmoder om passende finansiering og inddragelse af hele værdikæden med henblik på at iværksætte genopretningen. I betragtning af de ekstreme forskelle mellem territorierne bør regioner og byer have mulighed for selvstændig planlægning, navnlig i deres planers gennemførelsesfase, og have direkte adgang til de europæiske struktur- og investeringsfonde. Uddannelse og videndeling bør ligeledes høre med til den europæiske ramme for at fremme de synergier, der skal udnyttes, og øge effektiviteten i midlernes anvendelse.

En fremtidsorienteret Union

45.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder styrkelsen af Horisont Europa med 7,8 mia. EUR, 1,5 mia. EUR til det digitale Europa og 1,5 mia. EUR til CEF-Transport. De ekstra forskningsmidler, navnlig inden for sundhed, grøn økonomi og Det Europæiske Innovationsråd, har en klar lokal indvirkning. Udvalget fremhæver i den forbindelse, at mange regionale myndigheder er ansvarlige for universiteter og forskningsinstitutter og dermed indirekte kan drage fordel af disse programmer. Udvalget understreger, at det er nødvendigt med konkurrencebaserede udbud for tildeling af forskningsmidler for at kunne bestå i den globale konkurrence inden for forskning og innovation og styrke de europæiske forskningskonsortier;

46.

er dog bekymret over de vedvarende nedskæringer på CEF's energiområde og digitale område;

47.

bifalder Kommissionens forslag til Den Europæiske Socialfond Plus med henblik på at styrke støtten til de foranstaltninger, der tackler ungdomsarbejdsløshed og børnefattigdom, og et yderligere fokus på støtte til arbejdsstyrken inden for den grønne og digitale omstilling samt fordoblingen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

48.

bifalder Kommissionens forslag om i det mindste i begrænset omfang at styrke investeringerne i de unge samt den kulturelle og kreative sektor ved at tilføje +3,4 mia. EUR til Erasmus-programmet og 150 mio. EUR til programmet Et Kreativt Europa. Udvalget er dog bekymret over, at disse stigninger stadig ikke er lige så store som i Kommissionens forslag fra maj 2018, og fastholder sit ønske om en tredobling af deltagerantallet i Erasmus-programmet (1) og 2 mia. EUR til programmet Et Kreativt Europa (2);

49.

glæder sig over den særlige opmærksomhed, der er rettet mod kultur, kulturarv, den audiovisuelle sektor og den kreative sektor, som sammen med turismen har været hårdt ramt af krisen, og går ind for, at de kan nyde godt af REACT-EU-initiativet;

50.

opfordrer til, at de regioner, der kendetegnes af lav økonomisk diversificering, og som er specialiserede inden for sektorer, der blev ramt hårdest af covid-19-krisen, får en lempeligere ramme inden for EU's økonomiske genopretningsplan på kort, mellemlang og lang sigt;

51.

understreger, at det er nødvendigt at revidere EU's uddannelsespolitikker og ajourføre handlingsplanen for digital uddannelse, der er nødvendig for perioden efter covid-19, ved at hjælpe regioner og mindre udviklede regioner med at blive velforberedt og veludstyret til digital uddannelse, hvilket igen ville hjælpe de områder, der er berørt af den digitale kløft, i den sammenhæng.

Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa (3)

52.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at covid-19-krisen ikke bør have lov til at hindre Europas ambitioner om at gennemføre målene for bæredygtig udvikling og blive klimaneutral i 2050, hvilket kun er realistisk, hvis de ledsages af passende finansielle midler og en passende skatte- og lovgivningsmæssig ramme;

53.

bifalder Kommissionens ambitioner om at mobilisere offentlige og private bæredygtige investeringer til et beløb af 1 bio. EUR over det kommende årti, men er bekymret over, at: a) det kun ville udgøre en relativt lille andel af de samlede nødvendige investeringer, som Kommissionen selv anslår til 260 mia. EUR om året indtil 2030; b) dette estimat er begrænset til klima- og energirelaterede investeringer, og opnåelsen af bredere bæredygtighedsmål, herunder investeringer i social og menneskelig kapital, ville således kræve endnu større beløb; c) det overordnede beløb på 1 bio. EUR er i vid udstrækning ikke baseret på »yderligere« nye midler eller initiativer, men snarere på igangværende eller allerede planlagte EU-politikker og instrumenter;

54.

beklager, at planens overordnede tal lader til at være overestimeret, mens planen selv synes at være underfinansieret og have et begrænset omfang, som ikke tager højde for de afgørende socioøkonomiske aspekter;

55.

påpeger, at lige fra energi til transport eller boliger er de lokale og regionale myndigheder afgørende aktører, når det gælder om at gennemføre de nødvendige investeringer for omstillingen til bæredygtighed. Udvalget mener derfor, at planens målsætninger ikke kan nås uden en effektiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, og beklager, at denne kendsgerning tilsyneladende ikke anerkendes af Kommissionen;

56.

mener, at investeringer i omstillingen til en bæredygtig økonomisk model kræver et skattemæssigt og finansielt system, der opmuntrer investorerne til at foretage bæredygtige investeringer. Udvalget bifalder i den forbindelse Kommissionens fortsatte arbejde med bæredygtig finansiering, men minder om nødvendigheden af, at lovgivningsrammen hurtigt udvides til også at omfatte social bæredygtighed (4);

57.

er af den faste overbevisning, at beskatning ved hjælp af passende prissignaler kan føre til bæredygtig adfærd hos producenter, brugere og forbrugere, og opfordrer derfor indtrængende Rådet til uden tøven at vedtage den foreslåede lovgivning om moms, så medlemsstaterne kan anvende momssatserne mere målrettet til at afspejle de øgede ambitioner på miljøområdet;

58.

giver udtryk for forsigtighed med hensyn til Kommissionens planer om at indføre ny lovgivning om grønne offentlige udbud. Selv om det kan være et nyttigt redskab i den henseende, er mange offentlige myndigheder stadig i gang med at tilpasse sig til de nuværende rammer efter reformen i 2014, og derfor bør nye lovgivningsmæssige regler være enkle, men effektive (5). Udvalget bifalder Kommissionens angivelse af, at de kommende reviderede retningslinjer for statsstøtte vil give de offentlige myndigheder yderligere fleksibilitet til at opmuntre til og ledsage omstillingen til en bæredygtig økonomisk model;

59.

er af den faste overbevisning, at EU's skatteregler — i betragtning af de erfaringer, der blev indhøstet i forbindelse med suspensionen af dem som reaktion på covid-19-krisen — bør integrere EU's langsigtede bæredygtighedsmål bedre;

60.

understreger nødvendigheden af en dedikeret indsats for at kommunikere de nye muligheder i FFR ud til borgerne på et lettilgængelig måde og ligeledes til de én million lokalt og regionalt valgte politikere i EU som led i en fælles indsats fra alle EU-institutionernes side.

---

(1)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Erasmus-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49).

(2)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om »Et Kreativt Europa« og om »En ny europæisk kulturdagsorden« (EUT C 168 af 16.5.2019, s. 37).

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Investeringsplan for et bæredygtigt Europa — Investeringsplan for den europæiske grønne pagt (COM(2020) 21 final).

(4)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24).

(5)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Rapport om gennemførelsen af direktiverne om offentlige udbud (EUT C 39 af 5.2.2020, s. 43).