EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020XC0908(02)

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 2020/C 298/07

PUB/2020/297

EUT C 298 af 8.9.2020, p. 11–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/11


Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2020/C 298/07)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Wien«

Referencenummer: PDO-AT-A0235-AM01

Meddelelsesdato: 21.2.2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

Beskrivelse og begrundelse

Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar justeres.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Wien

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

5.

Mousserende kvalitetsvin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Oprindelsesbetegnelsen »Wien« kan bruges til vine og mousserende kvalitetsvine/Sekt. »Wien« fremstilles hovedsageligt som »Qualitätswein«, hvor druesaften skal have en mindstevægt på 15° Klosterneuburger Mostwaage (= 9,5 % vol.). Det virkelige minimumsalkoholindhold skal være 9 % vol., og minimumssyreindholdet skal være 4 g/l.

»Wien« produceres også med andre klassifikationer (f.eks. »Kabinett«, »Spätlese«, »Eiswein«).

Yderligere analytiske egenskaber fremgår af produktspecifikationen.

Chernozem-jorden i det sydlige Wien er velegnet til produktion af kraftfulde hvidvine og overdådige rødvine.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)

 

Totalt syreindhold, minimum

 

Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. l)

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. l)

 

5.   Vinfremstillingsmetoder

a)   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Relevante restriktioner for fremstilling af vinene

Alle de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt til vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935, er tilladt for oprindelsesbetegnelsen »Wien«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. Vinene kan afsyres i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængig af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i dette tilfælde omfattet af forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.

De særlige ønologiske fremgangsmåder (inklusive tilsætning) er afledt af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrevet i produktspecifikationen.

b)   Maksimumsudbytter

10 000 kg druer pr. hektar

6.   Afgrænsning af det geografiske område

Det afgrænsede geografiske område med oprindelsesbetegnelsen »Wien« omfatter hele delstaten Wien.

7.   Primære druesorter

 

Grüner Veltliner — Weißgipfler

 

Weißer Riesling — Riesling

8.   Tilknytning til det geografiske område

I den vestlige del af Wien i distrikterne Ottakring, Hernals og Pötzleinsdorf er kalkholdige jordtyper fremherskende. Mod syd, i retning af Mauer, Rodaun og Oberlaa, består underlaget hovedsageligt af chernozem-jord. Klimaet præges i høj grad af kontinental og pannonisk indflydelse.

I vinproduktionsregionen Wien produceres der hovedsageligt hvidvin. I den kalkholdige jord i det vestlige Wien giver sorter som Riesling, Chardonnay og Weißburgunder frugtagtige vine. Mod syd er Chernozem-jorden velegnet til produktion af kraftfulde hvidvine og overdådige rødvine. Et tempereret klima, der er karakteriseret ved pannonisk og kontinental indflydelse, giver druerne mulighed for at modnes fuldt ud.

Endvidere betyder vingårdenes overvejende familiedrevne karakter, at den traditionelle vinfremstillingsstil overføres fra generation til generation, hvilket bidrager til Wien-vinenes særlige karakter.

9.   Vigtige yderligere betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Retlig ramme:

National lovgivning

Type yderligere betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Wien« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer (Staatliche Prüfnummer). Denne regel gælder ikke for »Sekt« eller »Qualitätsschaumwein«. For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver vin, der markedsføres med oprindelsesbetegnelsen »Wien« (systematisk kontrol), underkastes analytiske og organoleptiske test. Smagstesten foretages af et officielt smagspanel. Et officielt smagspanel består af seks smagere og en formand. Prøverne anbringes anonymt foran smagerne. Testskemaet indeholder kun de oplysninger, der kræves til evalueringen, såsom den traditionelle betegnelse (»Qualitätswein«, »Spätlese« osv.), sorten og årgangen. Smagerne bruger deres erfaring og referencevine til at bedømme, om de vine, som de præsenteres for, er typiske med hensyn til variation, årgang og traditionel betegnelse og er omsættelige (fri for mangler). Smagsspørgsmålet besvares med ja eller nej. Hvis dommen er negativ, skal årsagerne til afslaget gives skriftligt. Prøven opfylder de sensoriske krav, hvis de fleste smagere har afgivet en positiv vurdering. Hvis lige mange i det første smagspanel afgiver en positiv og negativ vurdering af en bestemt prøve, indgives prøven til et andet panel. Hvis også lige mange i det andet panel afgiver en positiv og negativ vurdering, er det samlede testresultat negativt.

Link til produktspecifikationen

https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html


(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.


Top