EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.6.2020

COM(2020) 220 final

2020/0097(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

(EØS-relevant tekst)

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

·Forslagets begrundelse og formål

EU-mekanismen har vist sig at være et nyttigt redskab til at mobilisere og koordinere den bistand, der leveres af de deltagende stater som reaktion på kriser i og uden for Unionen, og er et håndgribeligt bevis på europæisk solidaritet. På tilsvarende vis vil Unionen inden for rammerne af instrument for nødhjælp gøre det lettere at flytte patienter og sundhedspersonale mellem medlemsstaterne, hvilket er et vigtigt bidrag, der i betragtning af foranstaltningernes grænseoverskridende dimension giver konkrete fordele. Covid-19-pandemien har imidlertid vist, at der er behov for et bedre EU-beredskab til at håndtere fremtidige omfattende nødsituationer, samtidig med at den nuværende rammes begrænsninger er blevet tydelige. Den indbyrdes forbundethed af vores samfund, der står over for den samme nødsituation og derfor har vanskeligt ved at hjælpe hinanden, har vist, at der er behov for en øget indsats på EU-plan, hvilket også blev efterlyst i Det Europæiske Råds fælles erklæring af 26. marts 2020.

EU-mekanismen afhænger i øjeblikket fuldt ud af de midler, som medlemsstaterne stiller til rådighed. Som de seneste måneder har vist, er har dette system for gensidig europæisk solidaritet en tilbøjelighed til at vakle, hvis alle eller næsten alle medlemsstater berøres af den samme nødsituation samtidig og derfor ikke er i stand til at yde hinanden bistand. I tilfælde af sådanne omfattende nødsituationer med store konsekvenser er Unionen i øjeblikket ude af stand til i tilstrækkelig grad at afhjælpe disse kritiske mangler. Med henblik på at sikre en samlet respons fra Unionen i tilfælde af omfattende nødsituationer kræver EU-mekanismen større fleksibilitet og autonomi til at handle på EU-plan i situationer, hvor medlemsstater med mangel på kapacitet ikke er i stand til det.

Kommissionen foreslår at udnytte den fulde effekt af EU-budgettet til at mobilisere investeringer og fremrykke den økonomiske støtte i de første afgørende genopretningsår. Disse forslag baseres på:

•         en kriseforanstaltning i form af et EU-genopretningsinstrument, der er en ekstraordinær foranstaltning på grundlag af artikel 122 i TEUF, hvis finansiering baseres på en beføjelse i forslaget om afgørelse om egne indtægter. Midlerne vil gøre det muligt at gennemføre hurtigtvirkende foranstaltninger til at beskytte eksistensgrundlag, øge forebyggelsen og styrke modstandsdygtighed og genopretning som reaktion på krisen

•       en forbedret flerårig finansiel ramme for 2021-2027.

a)styrke en tilgang til katastroferisikostyring på tværs af landegrænser, der går på tværs af sektorer og lægger vægt beredskabshåndtering på samfundsniveau, herunder fastlæggelse af en basislinje og planlægningselementer på europæisk plan og under hensyntagen til, hvordan klimaændringerne indvirker på katastroferisici

b)sikre, at Kommissionen direkte kan erhverve et passende sikkerhedsnet af rescEU-kapaciteter

c)give Kommissionen den logistiske kapacitet til at yde lufttrafiktjenester med flere formål i tilfælde af nødsituationer og at sikre rettidig transport og levering af bistand

d)udforme et mere fleksibelt system for reaktion på omfattende nødsituationer

e)styrke Katastrofeberedskabskoordinationscentrets operationelle koordinerings- og overvågningsrolle til støtte for Unionens hurtige og effektive indsats over for mangeartede kriser i og uden for Unionen, som supplement til eksisterende kriseberedskabsmekanismer og i tråd med eksisterende interinstitutionelle ordninger

f)gøre det muligt at øge investeringerne i beredskab på EU-plan og forenkle budgetgennemførelsen yderligere

g)muliggøre gennemførelsen af genopretnings- og modstandsdygtighedsforanstaltninger under EU-civilbeskyttelsesmekanismen via finansiering fra EU-genopretningsinstrumentet, der udgøres af eksterne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 5.

·Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Europa har et ansvar for at udvise solidaritet og støtte dem, der er i nød. Den solidaritet, der ligger til grund for afgørelse nr. 1313/2013/EU, vil med dette forslag blive styrket sammen med principperne om fælles ansvar og ansvarlighed.

Dette forslag bygger på de positive resultater, der indtil videre er opnået inden for de nuværende rammer, og har til formål at afhjælpe manglerne deri gennem skærpede bestemmelser, således at medlemsstaternes indsats på dette område fortsat støttes, koordineres og suppleres.

·Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foranstaltninger, der er planlagt under den reviderede EU-civilbeskyttelsesmekanisme, er i overensstemmelse med Unionens overordnede mål om at sikre, at alle relevante EU-politikker og -instrumenter bidrager til at styrke Unionens kapacitet med hensyn til katastroferisikostyring på grundlag af en samlet risikovurdering, fra reaktion og genopretning til katastrofeforebyggelse.

Der lægges navnlig særlig vægt på at sikre tæt koordinering og sammenhæng med foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre EU-politikker og -instrumenter med navnlig det formål at beskytte menneskers liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og beskytte den menneskelige værdighed, herunder undgå, minimere og imødegå de negative konsekvenser af klimaændringerne.

I den sammenhæng er koordineringen med Unionens nye sundhedsprogram, EU4Health, særlig vigtig. Hvor EU-civilbeskyttelsesmekanismen vil fokusere på den direkte kriseberedskabskapacitet, som omgående skal være til rådighed og tilgængelig i tilfælde af en nødsituation, omfatter EU4Health-programmet strukturelle, reserver i stor skala, herunder en reserve af sundhedspersonale og eksperter, der står parat, og sundhedssystemernes underliggende modstandsdygtighed. Disse ressourcer vil være en afgørende forudsætning for en koordineret kriserespons på EU-plan.

Dette forslag stiller også de nødvendige budgetmidler til rådighed til støtte for EU-tiltag inden for civilbeskyttelse, navnlig gennem en styrket EU-mekanisme. Sidstnævnte bidrager til det overordnede mål om "Et Europa, der beskytter", jf. meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om "en ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020". Ifølge det nye forslag til den flerårige finansielle ramme er finansiering i forbindelse med civilbeskyttelse blevet sammenfattet under ét udgiftsområde: Udgiftsområde 5 "Modstandsdygtighed, sikkerhed og forsvar". Den specifikke klynge "Modstandsdygtighed og kriserespons" omfatter både den interne og den eksterne dimension af civilbeskyttelse.

Ingen retsakter under andre EU-politikker kan på nuværende tidspunkt opfylde de målsætninger, der forfølges i dette forslag. Der bør derfor heller ikke være nogen overlapning af foranstaltninger på området.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

·Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 196 og artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

·Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

·Proportionalitetsprincippet

·Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

·Høringer af interesserede parter

På grund af det presserende behov for at udarbejde forslaget, således at Rådet kan vedtage det i tide, har der ikke kunnet gennemføres en høring af de berørte parter.

·Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant.

   Konsekvensanalyse

På grund af forslagets hastende karakter blev der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse. De erfaringer, der hidtil har kunnet uddrages af covid-19-udbruddet, og som er klarlagt i tæt samarbejde med relevante interessenter på både nationalt plan og EU-plan er imidlertid indarbejdet i forslaget og har dermed bidraget til, at virkningerne af de foreslåede politikker er blevet grundigt evalueret.

·Målrettet regulering og forenkling

De foreslåede ændringer er målrettet i omfang og art, skaber balance mellem medlemsstaternes interesser og er proportionel, i forhold til hvad der kræves rent operationelt.

Dette forslag har mere generelt til formål at indføre et mere fleksibelt system, der sikrer, at respons i tilfælde af katastrofer er hurtig og let at anvende, således at medlemsstaterne kan få adgang til støtte og bistand fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen, hvis det er nødvendigt. De seneste katastrofer har understreget, at Unionen muligvis ikke er tilstrækkeligt udrustet til at håndtere omfattende krisesituationer, der berører flere medlemsstater på samme tid. Medlemsstaterne er under sådanne omstændigheder, til trods for at de har til hensigt at hjælpe, ikke altid i stand til at tilbyde assistance. Som reaktion på det globale udbrud af covid-19 har mere end 30 lande (10 medlemsstater og deltagende stater i EU-mekanismen samt mere end 20 lande) anmodet om assistance gennem EU-mekanismen. EU-mekanismen var ikke i stand til at reagere fyldestgørende på størstedelen af de anmodninger om assistance, der blev modtaget under covid-19-udbruddet. Med dette forslag til Kommissionen kunne bedre og mere effektive resultater i fremtidige situationer, der har samme omfang. I sådanne tilfælde af omfattende nødsituationer med store konsekvenser er Unionen ude af stand til at træde til og afhjælpe disse kritiske mangler, da det kræver kapacitet, retlige og finansielle instrumenter til også at opfylde sin understøttende kompetence inden for civilbeskyttelse, når medlemsstater er under pres på samme tid og ude af stand til at tilbyde hinanden assistance. Selv om Kommissionen straks reagerede på udbruddet ved at oprette et nødlager af medicinsk udstyr i EU-regi, blev det første udbud først indledt ca. fire uger efter de første bekræftede tilfælde af covid-19 i Europa, eftersom medlemsstaterne havde travlt med at håndtere nødsituationen og ikke var i stand til at sikre hurtigt indkøb og oplagring af rescEU-kapaciteter i medlemsstaternes faciliteter.

I henseende til forenkeling er det vigtigt at tage i betragtning, at direkte erhvervelse af rescEU-kapaciteter gennem Kommissionen, sideløbende med en selvstændig indsats fra Unionens side, vil lette den finansielle og administrative byrde for medlemsstaterne, som ikke vil være direkte forpligtet til at erhverve, leje eller lease de pågældende kapaciteter, som det også er tilfældet under covid-19-udbruddet. Den nye foreslåede metode vil være en hjælp for Kommissionen til at spare kritisk tid og sætte hurtigere ind, hvorved der tilvejebringes en klar merværdi til beredskabsindsatsen og grundlaget for en bæredygtig genopretning lægges.

Transport, logistik og kommunikation er centrale elementer i enhver større international bistandsoperation. Kommissionen ønsker derfor at styrke bestemmelserne på dette område for at sikre, at Unionen er i stand til at reagere hurtigt i tilfælde af en krise.

Tilføjelsen af indirekte forvaltning som en budgetgennemførelsesmetode vil også lette budgetgennemførelsen.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

1.1 268 282 000 EUR kommer fra udgiftsområde 5 "Modstandsdygtighed, sikkerhed og forsvar" i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (nyt stk. 1a i artikel 19)

2.2 187 620 000 EUR stilles til rådighed gennem EU-genopretningsinstrumentet på grundlag af beføjelsen i den nye afgørelse om egne indtægter.

5.ANDRE FORHOLD

·Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

·Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Som følge heraf ændrer forslaget også artikel 30 om udøvelsen af de delegerede beføjelser, som tillægges Kommissionen. Indholdet i artiklen forbliver uændret, men krydshenvisningerne til artikel 19 fjernes. Artikel 30 er ikke blevet slettet for at tage højde for muligheden for at vedtage delegerede retsakter udgår artikel 30 ikke.

2020/0097 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 196 og artikel 322, stk. 1, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3 ,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)EU-civilbeskyttelsesmekanismen (herefter "EU-mekanismen"), der reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU 4 , styrker samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og fremmer koordineringen på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at forbedre Unionens indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(2)EU-mekanismen fremmer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union solidariteten mellem medlemsstaterne, men samtidig anerkendes det, at medlemsstaterne har det primære ansvar for forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(3)Covid-19-pandemien, som der ingen tilsvarende eksempler er på, har vist, at Unionens effektivitet ved håndtering af en krise begrænses af ikke alene reguleringsrammens anvendelsesområde, men også af graden af Unionens beredskab i tilfælde af katastrofer, som berører et flertal af medlemsstaterne.

(4)I det Det Europæiske Råds erklæring af 26. marts 2020 5 og i Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2020 6 blev Kommissionen opfordret til at fremsætte forslag om en mere ambitiøs og omfattende krisehåndteringssystem i Unionen.

(5)For at være bedre forberedt når sådanne situationer opstår i fremtiden, haster det med foranstaltninger til styrkelse af EU-mekanismen.

(6)For at forbedre planlægningen med henblik på forebyggelse og beredskab bør Unionen fortsat slå til lyd for investering i katastrofeforebyggelse på tværs af sektorer og omfattende risikostyringsstrategier, der understøtter forebyggelse og beredskab, under hensyntagen til en samlet risikotilgang, en økosystembaseret tilgang og de sandsynlige virkninger af klimaændringerne, i tæt samarbejde med de relevante videnskabelige samfund og centrale økonomiske aktører. Med henblik herpå skal en tilgang på tværs af sektorer og en samlet risikotilgang sættes i forreste række og baseres på Unionens mål for modstandsdygtighed, der indgår i en referencedefinition af kapaciteter og beredskab. Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne ved fastlæggelsen af Unionens mål for modstandsdygtighed.

(7)EU-mekanismen bør fortsætte med at udnytte synergier med det europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur, og ved EU-rammen for beskyttelse af kritisk infrastruktur og robusthed bør der tages hensyn til fastsættelsen af sådanne EU-dækkende mål for modstandsdygtighed.

(8)Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC), der er et operationelt center, som er i drift døgnet rundt alle ugens syv dage på EU-plan, og som har kapacitet til i realtid at følge og støtte operationer i forskellige typer nødsituationer inden for og uden for Unionen, bør styrkes yderligere. Det bør omfatte en bedre koordinering af ERCC med medlemsstaternes nationale krisesystemer og civilbeskyttelsesmyndigheder og med andre relevante EU-organer. Det arbejde, som ERCC udfører, støttes af videnskabelig ekspertise, herunder fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter.

(9)EU-mekanismen bør benytte Unionens ruminfrastrukturer såsom det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Galileo, vidensystemet om situationen i rummet og GOVSATCOM, som er vigtige redskaber på EU-plan til at reagere på interne og eksterne nødsituationer. Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten yder støtte til ERCC i de forskellige beredskabsfaser fra tidlig varsling og forebyggelse til katastrofe og genopretning. GOVSATCOM har til opgave at tilvejebringe sikker satellitbaseret kommunikation, der er skræddersyet til de statslige brugeres behov i forbindelse med håndtering af nødsituationer. Galileo er den første globale infrastruktur til satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er udformet specifikt til civile formål i Europa og på verdensplan, og kan anvendes på andre områder som f.eks. håndtering af nødsituationer, herunder tidlig varsling. Galileos relevante tjenester vil omfatte en beredskabstjeneste, som udsender signaler med advarsler om naturkatastrofer eller andre nødsituationer i bestemte områder. Medlemsstaterne bør kunne benytte denne tjeneste. Hvis de beslutter at anvende den, bør de med henblik på validering af systemet udpege og give Kommissionen meddelelse om de nationale myndigheder, der er bemyndiget til at anvende den pågældende beredskabstjeneste.

(10)For at have den operationelle kapacitet til at reagere hurtigt på en omfattende nødsituation eller en hændelse med lav sandsynlighed og store konsekvenser som f.eks. covid-19-pandemien bør Unionen have mulighed for at erhverve, leje, lease eller indgå kontrakt om rescEU-kapaciteter med henblik på at være i stand til at bistå medlemsstater, der er overvældet af omfattende nødsituationer, på linje med den understøttende kompetence på civilbeskyttelsesområdet og med særligt fokus på sårbare personer. Disse kapaciteter skal være placeret på forhånd i logistiske knudepunkter i Unionen eller, af strategiske grunde, via pålidelige netværk af knudepunkter som f.eks. FN-nødlagre til humanitær bistand.

(11)rescEU-kapaciteter, som medlemsstaterne har erhvervet, lejet, leaset eller indgået kontrakt om på anden vis, kan anvendes til nationale formål, men kun når de ikke anvendes eller er nødvendige i forbindelse med indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen.

(12)Hvor det er nødvendigt, er det i Unionens interesse at yde en beredskabsindsats i forbindelse med nødsituationer i tredjelande. Selvom rescEU-kapaciteterne primært er oprettet som et sikkerhedsnet inden for Unionen, kan de i behørigt begrundede tilfælde og under hensyntagen til de humanitære principper indsættes uden for Unionen.

(13)Med henblik på at støtte medlemsstaterne i at yde assistancen bør Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje styrkes yderligere gennem samfinansiering af de operationelle omkostninger i forbindelse med de kapaciteter, der stilles til rådighed, når de indsættes uden for Unionen.

(14)At tilvejebringe den nødvendige transport- og logistikkapacitet er afgørende for at sætte Unionen i stand til at reagere på enhver form for nødsituation inden for og uden for Unionen. Det er afgørende for at kunne levere lufttrafiktjenester med flere formål i tilfælde af nødsituationer og for at sikre rettidig transport og levering af assistance og bistand inden for Unionen, men også til og fra lande uden for Unionen. RescEU-kapaciteterne bør derfor også omfatte transportkapaciteter.

(15)EU-mekanismen bør også yde transportbistand, der er behov for i forbindelse med miljøkatastrofer ud fra princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF 7 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

(16)Da indsættelsen af rescEU-kapaciteter ved indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen tilvejebringer en betydelig merværdi for Unionen ved at sikre en effektiv og hurtig indsats over for personer i nødsituationer, bør der indføres yderligere forpligtelser med hensyn til synliggørelse, så Unionens indsats tydeligt fremgår.

(17)For at øge fleksibiliteten og opnå en optimal budgetgennemførelse bør indirekte forvaltning medtages som en metode til gennemførelse af budgettet.

(18)For at fremme forudsigelighed og langsigtet effektivitet ved gennemførelsen af afgørelse nr. 1313/2013/EU bør Kommissionen vedtage årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, hvori de planlagte tildelinger angives. Det vil hjælpe Unionen med at få større fleksibilitet i budgetgennemførelsen og dermed styrke forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne.

(19)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 8 (finansforordningen) og (EU, Euratom) nr. 883/2013 9 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 10 , (Euratom, EF) nr. 2185/96 11 og (EU) 2017/1939 12 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 13 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret (ECA) de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, gives tilsvarende rettigheder. Af denne grund bør aftaler med lande og territorier uden for EU og med internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af denne afgørelses gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage en revision, kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler gives tilsvarende rettigheder.

(20)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er oprettet ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som fastsætter, at programmer gennemføres ved beslutning i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne afgørelse om at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(21)Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, i tilfælde af en nødsituation, der straks skal håndteres, når dette kræves i behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde. Det vil sætte Unionen i stand til omgående at reagere på omfattende nødsituationer, der kan have stor indvirkning på menneskers liv, sundhed, miljø, ejendom og kulturarv, og samtidig rammer størstedelen af eller alle medlemsstaterne.

(22)Finansieringsrammen i artikel 19 i afgørelse nr. 1313/2013/EU skal erstattes af de nye tal, der er fastsat i Kommissionens ajourførte forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR).

(23)Forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger er afgørende for at øge Unionens robusthed over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, men forekomsten, timingen og omfanget af katastrofer er i sagens natur uforudsigelige. Som det har vist sig under covid-19-krisen, kan de finansielle midler, der anmodes om for at sikre en passende indsats, variere betydeligt fra år til år og bør omgående stilles til rådighed. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af programmerne. I tillæg til artikel 12, stk. 4, i finansforordningen er det derfor hensigtsmæssigt at tillade fremførsel af uudnyttede bevillinger, der bør være begrænset til det følgende år, og som udelukkende anvendes til indsatsforanstaltninger.

(24)I overensstemmelse med forordning [Den Europæiske Unions genopretningsinstrument] og inden for rammerne af de ressourcer, der tildeles deri, bør der gennemføres foranstaltninger vedrørende genopretning og modstandsdygtighed under programmet for at imødegå de hidtil usete konsekvenser, der er forårsaget af covid-19-krisen 14 . Sådanne yderligere midler skal anvendes på en sådan måde, at fristerne i forordning [ERI] overholdes.

(25)Bilag I til afgørelse nr. 1313/2013/EU er ikke tilstrækkeligt fleksibelt til, at Unionen kan foretage en korrekt tilpasning af investeringer i forebyggelse, beredskab og indsats og derfor udgår det. De investeringsniveauer, der skal tildeles de forskellige faser af katastroferisikostyringscyklussen, skal fastsættes på forhånd. Denne mangel på fleksibilitet forhindrer Unionen i at kunne reagere på katastrofers uforudsigelige karakter.

(26)Afgørelse nr. 1313/2013/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse nr. 1313/2013/EU foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 3, stk. 2, litra b), affattes således:

"b) fremskridt med at øge katastrofebredskabets parathed målt ud fra mængden af indsatskapaciteter, der er medtaget i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje i forhold til de kapacitetsmål, der er nævnt i artikel 11, antallet af moduler, der er registreret i CECIS, og antallet af rescEU-kapaciteter, der er oprettet med henblik på at yde bistand i overvældende situationer"

(2)I artikel 6 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, litra e), affattes således:

"e) på frivillig basis deltage i peerevalueringer af vurderingen af risikostyringskapaciteten"

(b)Som litra f) indsættes:

"f) forbedre indsamling af data om tab som følge af katastrofer på nationalt eller på et relevant subnationalt niveau for at sikre, at opstilling af scenarier sker på et evidensbaseret grundlag, jf. artikel 10, stk. 1."

(c)Følgende tilføjes som stk. 5:

"5. Kommissionen fastlægger Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed for at understøtte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Mål for katastrofemodstandsdygtighed sikrer et fælles udgangspunkt for opretholdelsen af kritiske funktioner i samfundet i tilfælde af kaskadevirkninger af en katastrofe med omfattende følger og for at sikre det indre markeds funktion. Målene skal være baseret på fremadskuende scenarier, herunder klimaændringernes indvirkning på katastroferisiko, data om tidligere hændelser og tværsektorielle konsekvensanalyser med særligt fokus på sårbare personer.

Kommissionen tillægges beføjelse til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel med henblik på fastlæggelse Unionens mål for modstandsdygtighed over for katastrofer."

(3)Artikel 7 erstattes af følgende:

"Artikel 7

Katastrofeberedskabskoordinationscenter

1. Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) oprettes hermed. ERCC sikrer 24/7 operationel kapacitet og betjener medlemsstaterne og Kommissionen i opfyldelsen af målene for EU-mekanismen.

ERCC koordinerer, overvåger og støtter i realtid reaktionen i forbindelse med nødsituationer på EU-plan. ERCC arbejder tæt sammen med nationale krisestyringssystemer, civilbeskyttelsesmyndigheder og relevante EU-organer.

2.ERCC har adgang til operationel kapacitet, analyse-, overvågnings-, informationsstyrings- og kommunikationskapaciteter for at adressere en bred vifte af nødsituationer i og uden for Unionen."

(4)I artikel 8 foretages følgende ændringer:

(a)Litra c) affattes således:

"c) arbejde sammen med medlemsstaterne

–om udvikling af transnationale detektions- og varslingssystemer af interesse for Unionen

–forbedre integrationen af de eksisterende systemer efter en samlet risikotilgang/fremgangsmåde, hvormed der tages hensyn til flere risici, og minimere tidsrummet fra katastrofens indtræden, til der reageres

– at opretholde og videreudvikle situationsbevidstheden og analysekapaciteten

–at overvåge og yde rådgivning på grundlag af videnskabelig viden om katastrofer og, hvor det er relevant, virkningerne af klimaændringer

–at omsætte videnskabelige oplysninger til operationelle oplysninger

–at etablere, opretholde og udvikle videnskabelige partnerskaber på europæisk plan, som skal dække naturlige og menneskeskabte katastrofer og tillige fremme den indbyrdes forbindelse mellem de nationale systemer for tidlig varsling og alarmering og deres indbyrdes forbindelse med ERCC og CECIS

–at støtte det arbejde, der udføres af medlemsstaterne og bemyndigede internationale organisationer med videnskabelig viden, innovative teknologier og ekspertviden, når disse organer videreudvikler deres systemer for tidlig varsling."

b)    Som litra l) indsættes:

"l) støtte medlemsstaterne med en målrettet analyse af situationsbevidsthed, herunder gennem samarbejde med tjenester for tidlig varsling."

(5)I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

"10. Hvis beredskabstjenesterne leveres af Galileo, Copernicus, GOVSATCOM eller andre af Rumprogrammets komponenter 15 , kan hver enkelt medlemsstat beslutte at benytte dem.

Når en medlemsstat vælger at benytte de varslingstjenester via Galileo, der er nævnt i første afsnit, identificerer den de nationale myndigheder, der har tilladelse til at benytte varslingstjenesten, og underretter Kommissionen herom."

(6)Artikel 10 erstattes af følgende:

"Artikel 10

Planlægning af modstandsdygtighed over for katastrofer

"1. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at forbedre den tværsektorielle planlægning af modstandsdygtighed for såvel naturkatastrofer som menneskeskabte katastrofer, der kan forventes at have grænseoverskridende virkninger, herunder klimaændringernes negative virkninger. Planlægningen af modstandsdygtigheden omfatter opstilling af scenarier på EU-plan for katastrofeforebyggelse og -indsats på baggrund af de risikovurderinger, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra a), og den oversigt over risici, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, litra c), planlægning af katastroferisikostyring som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), data om tab som følge af katastrofer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), kortlægning af aktiver og udarbejdelse af planer for indsættelse af indsatskapaciteter under hensyntagen til Unionens mål for modstandsdygtighed over for katastrofer, jf. artikel 6, stk. 5.

2. Kommissionen og medlemsstaterne identificerer og fremmer synergier mellem civilbeskyttelsesassistancen og den humanitære bistand fra Unionen og medlemsstaterne ved planlægningen af katastrofemodstandsdygtigheden indsatsforanstaltninger i forbindelse med humanitære kriser uden for Unionen."

(7)Artikel 11, stk. 2, affattes således:

"2. På grundlag af påviste risici, målene for katastrofemodstandsdygtighed i artikel 6, stk. 5, opstillingen af scenarier i artikel 10, stk. 1, og samlede kapaciteter og mangler fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2, hvor mange og hvilke typer centrale indsatskapaciteter Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje har brug for ("kapacitetsmål").

Kommissionen overvåger i samarbejde med medlemsstaterne de fremskridt, der gøres med at nå kapacitetsmålene, jf. de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, og identificerer potentielt væsentlige indsatskapacitetsmangler i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje. Hvis der er identificeret sådanne mangler, undersøger Kommissionen, om medlemsstaterne råder over de nødvendige kapaciteter uden for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje. Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at afhjælpe væsentlige indsatskapacitetsmangler i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje. Den kan støtte medlemsstaterne heri i henhold til artikel 20 og artikel 21, stk. 1, litra i), og stk. 2)."

(8)I artikel 12 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 2 og 3 affattes således:

"2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2, de kapaciteter, som rescEU skal bestå af, på grundlag af de mål for modstandsdygtighed, der er nævnt i artikel 6, stk. 5, den opstilling af scenarier, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, under hensyntagen til identificerede og kommende risici og samlede kapaciteter og manglerne på EU-plan, navnlig på områderne bekæmpelse skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser og medicinsk katastrofeberedskab.

3. Kommissionen eller medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser og/eller indgår på anden vis kontrakt om rescEU-kapaciteter. Kommissionen kan erhverve, leje, lease eller på anden måde indgå kontrakt om rescEU-kapaciteter med henblik på opbygning af lagre og distribution af forsyninger eller leverancer af tjenesteydelser til medlemsstaterne via udbudsprocedurer i overensstemmelse med Unionens finansielle regler. Hvis medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakt om rescEU-kapaciteter, kan Kommissionen yde direkte tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag.

Kommissionen og enhver medlemsstat, der måtte ønske det, kan deltage i en fælles udbudsprocedure, der udføres i medfør af finansforordningens artikel 165, med henblik på at erhverve rescEU-kapaciteter.

rescEU-kapaciteterne opbevares af de medlemsstater, som erhverver, lejer, leaser eller på anden måde indgår kontrakt om disse kapaciteter. Med henblik på at styrke Unionens modstandsdygtighed skal rescEU-kapaciteter, der erhverves, lejes, leases eller på anden vis indgås kontrakt om af Kommissionen, på forhånd være strategisk placeret i Unionen. I samråd med medlemsstaterne kan rescEU-kapaciteter, der erhverves, lejes, leases eller på anden vis indgås kontrakt om af Kommissionen, også være placeret i tredjelande via betroede netværk, der forvaltes af relevante internationale organisationer."

(b)Stk. 10, første afsnit, affattes således:

"Der kan indsættes rescEU-kapaciteter uden for Unionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 6-9."

(9)Artikel 15, stk. 3, litra b), affattes således:

"b) sammen med den berørte medlemsstat indsamle og analysere validerede oplysninger om situationen med det formål at skabe generel situationsbevidsthed og formidle dem til medlemsstaterne"

(10)Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Kommissionen kan udvælge, udpege og udsende et eksperthold bestående af eksperter fra medlemsstaterne:

(a)efter en anmodning om ekspertise på forebyggelsesområdet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

(b)efter en anmodning om ekspertise på beredskabsområdet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3.

(c)i tilfælde af en katastrofe inden for Unionen som nævnt i artikel 15, stk. 5,

(d)i tilfælde af en katastrofe uden for Unionen som nævnt i artikel 16, stk. 3,

Eksperter fra Kommissionen og fra andre EU-tjenester kan indgå i holdet med henblik på at bistå holdet og lette kontakten til ERCC. Eksperter, der er udsendt af FN-agenturer eller andre internationale organisationer, kan indgå i holdet med henblik på at styrke samarbejdet og lette fælles vurderinger.

Hvis den operationelle effektivitet kræver det, kan Kommissionen fremme indsættelsen af yderligere eksperter, teknisk og videnskabelig støtte og trække på allerede bestående specialiseret videnskabelig ekspertise, medicinsk nødhjælp og sektorspecifik ekspertise.

2. Udvælgelsen og udpegelsen af eksperter sker efter følgende procedure:

(a)medlemsstaterne indstiller en række eksperter, som de har ansvaret for, og som kan udsendes som medlemmer af eksperthold

(b)Kommissionen udvælger eksperterne og lederne af holdene på grundlag af deres kvalifikationer og erfaring, herunder uddannelsesniveauet for så vidt angår EU-mekanismen, erfaringer med missioner under EU-mekanismen og andet internationalt hjælpearbejde. udvælgelsen skal tillige bygge på andre kriterier, herunder sprogkundskaber, for at sikre, at holdet som helhed råder over de færdigheder, der er nødvendige i den specifikke situation

(c)Kommissionen udpeger eksperter og holdledere til opgaven efter aftale med den indstillende medlemsstat.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om yderligere ekspertstøtte, der ydes i overensstemmelse med stk. 1."

(11)Artikel 18 erstattes af følgende:

"Artikel 18

Transport og udstyr

1. I tilfælde af en katastrofe enten i eller uden for Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med at opnå adgang til udstyr eller transport- og logistikressourcer ved:

a) at skaffe og udveksle oplysninger om udstyr og transport- og logistikressourcer, som medlemsstaterne kan stille til rådighed med henblik på at fremme sammenlægning af sådanne former for udstyr eller transport- og logistikressourcer

b) bistand til medlemsstaterne med at identificere og lette adgangen til transport- og logistikressourcer, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked eller

c) at bistå medlemsstaterne med at identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked.

2. Kommissionen kan som supplement til de transport- og logistikressourcer, som medlemsstaterne tilvejebringer, tildele de yderligere ressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig indsats ved katastrofer.

3. Den bistand, som en medlemsstat eller et tredjeland anmoder om, kan kun bestå af transport- og logistikresssourcer med henblik på at reagere på katastrofer med nødhjælpsforsyninger eller udstyr indkøbt i et tredjeland af den medlemsstat eller det land, der anmoder herom."

(12)I artikel 19 foretages følgende ændringer:

(a)Følgende stykke indsættes:

"1a. Finansieringsrammen til gennemførelse af EU-mekanismen fastsættes for perioden 2021-2027 til 1 268 282 000 EUR i løbende priser."

(b)Stk. 2 affattes således:

"2. Bevillinger, der følger af godtgørelse fra modtagerne af katastrofeindsatsforanstaltninger, udgør formålsbestemte indtægter som defineret i finansforordningens artikel 21, stk. 5."

(c)Stk. 4 affattes således:

"4. Finansieringsrammen i stk. 1 og 1a tildeles til dækning af foranstaltninger vedrørende forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer."

(d)Stk. 5 og 6 udgår.

(13)Følgende artikel indsættes:

"Artikel 19a

Ressourcer fra EU-genopretningsinstrumentet

De foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2 i forordning [ERI], gennemføres i henhold til nærværende afgørelse ved hjælp af de beløb, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv, i nævnte forordning, jf. dog dens artikel 4, stk. 4 og 8.

Disse beløb udgør i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 eksterne formålsbestemte indtægter."

(14)Artikel 20a affattes således:

"Artikel 20 a

Synliggørelse og belønning

Modtagere af EU-midler og modtagere af bistand anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, især ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

Enhver form for bistand eller finansiering, der ydes i medfør af denne afgørelse, skal være tilstrækkelig synlig. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at offentlig kommunikation om operationer, der finansieres i medfør af EU-mekanismen:

-    omfatter passende henvisninger til EU-mekanismen

-    indeholder visuel branding om de kapaciteter, der finansieres eller medfinansieres af EU-mekanismen

-    leverer foranstaltninger, der er forsynet med EU-logoet

-    kommunikerer proaktivt oplysninger om, at der er ydet EU-støtte, til såvel nationale medier og interessenter som til deres egne kommunikationskanaler

-    støtter Kommissionens kommunikationstiltag vedrørende operationerne.

2. Kommissionen gennemfører oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende denne afgørelse og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til denne afgørelse, skal også bidrage til formidlingen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3, stk. 1.

3. Kommissionen uddeler medaljer med henblik på at anerkende og belønne mangeårigt engagement og ekstraordinære bidrag til EU-mekanismen."

(15)I artikel 21 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, litra g), affattes således:

"g) udvikling af planlægning af modstandsdygtighed under EU-mekanismen, jf. artikel 10."

(b)Stk. 3 affattes således:

"3. Den finansielle bistand til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, litra j), omfatter alle omkostninger, der er nødvendige for at sikre, at rescEU-kapaciteterne er tilgængelige og kan indsættes under EU-mekanismen i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit. De kategorier af støtteberettigede omkostninger, der er nødvendige til at sikre, at rescEU-kapaciteterne er tilgængelige og kan indsættes, er fastsat i bilag Ia.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 for at ændre bilag Ia angående kategorierne af støtteberettigede omkostninger.

Den finansielle bistand, der er nævnt i dette stykke, kan gennemføres gennem flerårige arbejdsprogrammer. For foranstaltninger, der rækker ud over et år, kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige trancher."

(c)Stk. 4 udgår.

(16)Artikel 22, litra b), affattes således:

"b) i tilfælde af en katastrofe, støtte til medlemsstaterne med henblik på adgang til udstyr og transport- og logistik ressourcer, jf. artikel 23, og"

(17)Artikel 23 erstattes af følgende:

"Artikel 23

Støtteberettigede foranstaltninger vedrørende udstyr og indsatsen

1. Følgende foranstaltninger kan modtage finansiel bistand med henblik på adgang til udstyr og transport- og logistikressourcer under EU-mekanismen:

(a)tilvejebringelse og udveksling af oplysninger om udstyr og transport- og logistikressourcer, som medlemsstaterne beslutter at stille til rådighed, med henblik på at lette sammenlægning af sådant udstyr eller sådanne transport- og logistikressourcer

(b)bistand til medlemsstaterne med at identificere og lette adgangen til transport- og logistikressourcer, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked

(c)at bistå medlemsstaterne med at identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed af andre kilder, herunder det kommercielle marked

(d)finansiering af de transport- og logistikressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig katastrofeindsats. Sådanne foranstaltninger er kun berettiget til at modtage finansiel bistand, såfremt følgende kriterier er opfyldt:

i)der er fremsat en anmodning om assistance gennem EU-mekanismen i overensstemmelse med artikel 15 og 16

ii)de supplerende transport- og logistikressourcer er nødvendige for at sikre, at katastrofeindsatsen under EU-mekanismen er effektiv

iii)assistancen modsvarer de behov, som ERCC har konstateret, og ydes i overensstemmelse med ERCC's henstillinger vedrørende tekniske specifikationer, kvalitet, tidsplanlægning og vilkårene for leveringen af assistancen

iv)et anmodende land enten direkte eller gennem De Forenede Nationer eller dets agenturer eller en relevant international organisation har accepteret assistancen under EU-mekanismen

v)assistancen til katastrofesituationer i tredjelande supplerer Unionens generelle humanitære indsats, hvor en sådan finder sted.

1a. Unionens finansielle bistand til transport af kapaciteter, der ikke på forhånd er afsat til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, og som indsættes i tilfælde af en katastrofe eller en overhængende fare for en katastrofe i eller uden for Unionen, og til enhver anden transportstøtte, der er nødvendig for at reagere på en katastrofe, må ikke overstige 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

2. Unionens finansielle bistand til kapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, må ikke overstige 75 % af omkostningerne ved driften af kapaciteterne, herunder transport, i tilfælde af en katastrofe eller en overhængende fare for en katastrofe i eller uden for Unionen.

4. Unionens finansielle bistand til transport- og logistikressourcer kan derudover dække maksimalt 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, der er specificeret i litra a)-d), når dette er nødvendigt med henblik på at gøre sammenlægningen af medlemsstaternes assistance driftsmæssigt effektiv, og når omkostningerne vedrører en af følgende foranstaltninger:

(a)korttidsleje af lagerkapacitet til midlertidigt at oplagre assistancen fra medlemsstaterne med henblik på at fremme koordineret transport heraf

(b)transport fra den medlemsstat, der yder assistance, til den medlemsstat, der formidler den koordinerede transport

(c)ompakning af medlemsstaternes assistance med henblik på maksimal udnyttelse af de til rådighed stående transportkapaciteter eller opfyldelse af specifikke operationelle krav eller

(d)lokal transport, transit og oplagring af fælles assistance med henblik på at sikre koordineret levering på bestemmelsesstedet i det anmodende land.

4a. Hvis rescEU-kapaciteter benyttes til nationale formål i overensstemmelse med artikel 12, stk. 5, dækkes alle omkostninger, herunder vedligeholdelses- og reparationsomkostninger, af den medlemsstat, der benytter kapaciteterne.

4b. I tilfælde af indsættelse af rescEU-kapaciteter under EU-mekanismen dækker Unionens finansielle bistand 75 % af driftsomkostningerne.

Uanset første afsnit dækker Unionens finansielle bistand 100 % af driftsomkostningerne ved de rescEU-kapaciteter, der er nødvendige i forbindelse med katastrofer med lav sandsynlighed og store konsekvenser, og som indsættes under EU-mekanismen.

4c. Ved indsættelser uden for Unionen, jf. artikel 12, stk. 10, dækker Unionens finansielle bistand 100 % af driftsomkostningerne.

4d. Når Unionens finansielle bistand som omhandlet i denne artikel ikke dækker 100 % af omkostningerne, afholdes det resterende beløb af den bistandsanmodende stat, medmindre andet er aftalt med den medlemsstat, der tilbyder bistand, eller den medlemsstat, der opbevarer rescEU-kapaciteterne.

4e. Ved indsættelsen af rescEU-kapaciteter kan Unionens finansiering dække 100 % af alle direkte nødvendige omkostninger vedrørende transport af gods, logistisk udstyr og tjenester i Unionen og til Unionen fra tredjelande.

5. I tilfælde af sammenlægning af transportoperationer, der involverer flere medlemsstater, kan én medlemsstat indtage en ledende rolle og anmode om finansiel støtte fra Unionen til hele operationen.

6. Når en medlemsstat anmoder Kommissionen om at indgå aftale om transporttjenester, anmoder Kommissionen om delvis godtgørelse af omkostningerne ud fra de finansieringssatser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.

6a. Med forbehold af stk. 2 og 3 kan Unionens finansielle støtte for transport af bistand, jf. stk. 1a, der er behov for ved miljøkatastrofer, hvor princippet om, at forureneren betaler, finder anvendelse, dække maksimalt 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Følgende betingelser finder anvendelse:

a) til grund for den berørte medlemsstats anmodning om bistand ligger en behørigt begrundet behovsvurdering

b) den berørte medlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger for at anmode om og opnå erstatning fra forureneren i overensstemmelse med alle gældende retlige bestemmelser på internationalt plan, EU-plan eller nationalt plan

c) efter at have modtaget erstatning fra forureneren tilbagebetaler den berørte medlemsstat omgående beløbet til Unionen.

7. Følgende omkostninger er berettiget til finansiel støtte fra EU til transport- og logistikressourcer i henhold til denne artikel: alle omkostninger i forbindelse med flytning af transport- og logistikressourcer, herunder omkostninger til alle tjenesteydelser, gebyrer, omkostninger til logistik og håndtering, brændstof og eventuelle indkvarteringsomkostninger samt andre indirekte omkostninger såsom skatter og generelle afgifter og transitomkostninger.

8. Transportomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste satser, der fastsættes pr. omkostningskategori."

(18)Artikel 25 erstattes af følgende:

"Artikel 25

Finansielle bistandsformer og gennemførelsesprocedurer

1.Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med finansforordningen.

2.Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med finansforordningen ved direkte forvaltning eller ved indirekte forvaltning med de organer, der er nævnt i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

3.Finansiel støtte i medfør af denne afgørelse kan antage enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, offentlige indkøb eller bidrag til trustfonde.

4.Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse vedtager Kommissionen årlige eller flerårige arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. De årlige eller flerårige arbejdsprogrammer skal indeholde de mål, som skal forfølges, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb herfor. De skal tillige indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til de enkelte foranstaltninger, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Med henblik på den finansielle støtte, der er nævnt i artikel 28, stk. 2, skal de årlige eller flerårige arbejdsprogrammer beskrive de foranstaltninger, der er planlagt for hvert land, der er nævnt deri.

Der kræves dog ingen årlige eller flerårige arbejdsprogrammer for foranstaltninger, der falder ind under det katastrofeberedskab, der er nævnt i kapitel IV, og som ikke kan gennemføres på forhånd.

5.I tillæg til finansforordningens artikel 12, stk. 4, fremføres forpligtelses- og betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført på det årlige budget, automatisk, og der kan indgås forpligtelser og bevilges betalinger herfor indtil den 31. december det følgende år. De fremførte bevillinger anvendes kun til indsatsforanstaltninger. De fremførte bevillinger anvendes først i det følgende regnskabsår.

(19)Artikel 27 erstattes af følgende:

"Artikel 27

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i EU-mekanismen på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013."

(20)I artikel 30 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 2 affattes således:

"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5 og 3, og artikel 21, stk. 3, andet afsnit, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027."

(b)Stk. 4 affattes således:

"4. Den i artikel 6, stk. 5, og artikel 21, stk. 3, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft."

(c)Stk. 7 affattes således:

"7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5, eller artikel 21, stk. 3, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

(21)Artikel 32, stk. 1, litra i), affattes således:

"i) tilrettelæggelse af støtte til transport af bistand, jf. artikel 18 og 23"

(22)I artikel 33 tilføjes følgende stykke:

"3. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

(23)Bilag I udgår.

(24)Bilag I affattes således: Titlen på bilag Ia affattes således:

"Kategorier af støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3"

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 12, litra a) og c), anvendes dog fra den 1. januar 2021.

Artikel 3

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FRAMEWORK OF THE PROPOSAL/INITIATIVE

1.1.Title of the proposal/initiative

1.2.Policy area(s) concerned (Programme cluster)

1.3.The proposal/initiative relates to:

1.4.Grounds for the proposal/initiative

1.4.1.Requirement(s) to be met in the short or long term including a detailed timeline for roll-out of the implementation of the initiative

1.4.2.Added value of Union involvement.

1.4.3.Lessons learned from similar experiences in the past

1.4.4.Compatibility and possible synergy with other appropriate instruments

1.5.Duration and financial impact

1.6.Management mode(s) planned

2.MANAGEMENT MEASURES

2.1.Monitoring and reporting rules

2.2.Management and control system(s)

2.2.1.Justification of the management mode(s), the funding implementation mechanism(s), the payment modalities and the control strategy proposed

2.2.2.Information concerning the risks identified and the internal control system(s) set up to mitigate them

2.2.3.Estimation and justification of the cost-effectiveness of the controls (ratio of "control costs ÷ value of the related funds managed"), and assessment of the expected levels of risk of error (at payment & at closure)

2.3.Measures to prevent fraud and irregularities

3.ESTIMATED FINANCIAL IMPACT OF THE PROPOSAL/INITIATIVE

3.1.Heading of the multiannual financial framework and new expenditure budget line(s) proposed

3.2.Estimated impact on expenditure

3.2.1.Summary of estimated impact on expenditure

3.2.2.Summary of estimated impact on appropriations of an administrative nature

3.3.Estimated impact on revenue

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 16  

x en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra Unionens side

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

X begrænset varighed

–X    Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–X    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til efter 2032 for betalingsbevillinger.

◻ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 20

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–X internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–X Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–X offentligretlige organer

–X privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

BEMÆRKNINGER

Indførelse af muligheden for indirekte forvaltning af gennemførelsen af EU-mekanismens budget sammen med direkte forvaltning, der hidtil har været anvendt, er et supplerende instrument til at optimere budgetgennemførelsen. De mange forskellige organer, jf. listen, vil styrke den samlede effektivitet med hensyn til absorptionen af EU-midler i lyset af det øgede budget. I lyset af den sammenhæng, som civilbeskyttelse indgår i, og som ofte vedrører uforudsigelige begivenheder (forskellige former for menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer), er det afgørende at sikre en inklusiv (med hensyn til involverede aktører) og fleksibel flerårig finansiel ramme.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Denne tabel viser den finansieringsramme, der er tildelt EU-civilbeskyttelsesmekanismen for perioden 2021-2027 i henhold til artikel 19, stk. 1a. Denne tabel erstatter den tabel, der er indeholdt i finansieringsoversigten til forslaget (COM (2019) 125 final).

Den vejledende fordeling af udgifterne fra udgiftsområde 5 er følgende:

i mio. EUR (tre decimaler)

Ud over den finansieringsramme, der er fastsat i artikel 19, stk. 1a, stilles 2 187 620 000 EUR (i løbende priser) til rådighed i form af eksterne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 5, til finansiering fra EU-genopretningsinstrumentet. Heraf kan højst 22 580 000 EUR afsættes til administrative udgifter, herunder udgifter til eksternt personale.

Den vejledende fordeling af udgifterne til eksterne formålsbestemte indtægter er følgende:

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne). 

(1)    COM (2019) 125 af 7.3.2019.

(2)    EUT C […] af […], s. […].

(3)    EUT C […] af […], s. […].

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(5)    Fælles erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd, https://www.consilium.europa.eu/media/43076/26-vc-euco-statement-en.pdf  

(6)    Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (2020/2616(RSP))

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT 143 af 30.4.2004, s. 56.)

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, EURATOM) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(10)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(11)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(12)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(14)    EUT L …….

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/.... om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU.

(16)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(17)    COM(2019) 125 final af 7.3.2019.

(18)    Den Europæiske Revisionsret, "EU-civilbeskyttelsesmekanismen: koordineringen af reaktionen på katastrofer uden for EU har generelt været effektiv", særberetning nr. 33/2016.

(19)    Arbejdsdokument for Kommissionens tjenestegrene med titlen "Overview of Natural and Man-made Disaster Risks the European Union may face" (oversigt over risici forbundet med natur- og menneskeskabte katastrofer, som EU kan blive udsat for) (SWD(2017) 176 final af 23.5.2017).

(20)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(21)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(22)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, kan tilslutte sig EU-civilbeskyttelsesmekanismen som "deltagende stater", jf. artikel 28, stk. 1, litra a), i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

(23)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan. Disse lande kan tilslutte sig EU-civilbeskyttelsesmekanismen som "deltagende stater", jf. artikel 28, stk. 1, litra b), i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

(24)    I denne tabel bør henvisningen til tredjelande forstås som "andre europæiske lande", der endnu ikke har tilsluttet sig EU-civilbeskyttelsesmekanismen, men som i fremtiden kan tilslutte sig, jf. artikel 28, stk. 1, litra a), i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Der forventes ingen bidrag fra tredjelande bortset fra dem, der er anført ovenfor.

(25)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(26)    Formålsbestemte indtægter

(27)    Formålsbestemte indtægter

(28)    Formålsbestemte indtægter

(29)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(30)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(31)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.