Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020M9675

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9675 — Apollo Capital Management/Lopesan Group/IFA Faro Hotel/IFA Buenaventura Hotel) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst) 2020/C 86/08

    PUB/2020/231

    EUT C 86 af 16.3.2020, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.3.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 86/11


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.9675 — Apollo Capital Management/Lopesan Group/IFA Faro Hotel/IFA Buenaventura Hotel)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    (2020/C 86/08)

    1.   

    Den 6. marts 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

    Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

    Apollo Capital Management L.P. (»Apollo«, USA)

    Invertur Helsan, S.L.U. (»Lopesan«, Spanien), der i sidste instans kontrollerer Lopesan Group

    Hotel Faro, et Lopesan Collection-hotel (»IFA Faro Hotel«), og Abora Buenaventura By Lopesan Hotels (»IFA Buenaventura Hotel«) (samlet benævnt »målhotellerne«, Gran Canaria, Spanien).

    Apollo og Lopesan erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Hotel Faro og Hotel Buenaventura.

    Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier og en hotelforvaltningsaftale.

    2.   

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    Apollo: investering i virksomheder, der er involveret i forskellige aktiviteter i hele verden, bl.a. virksomheder inden for kemi, hospitalsvirksomhed, sikkerhed, forsikring, finansielle tjenesteydelser og fast ejendom

    Lopesan Group: spansk konglomerat på Gran Canaria, der ejer virksomheder inden for byggeri, turisme, ejendomsudvikling, fritidsaktiviteter og landbrug. Lopesan Group ejer og driver 15 hoteller fordelt på Gran Canaria, Fuerteventura, Tyskland, Østrig og Den Dominikanske Republik. På Gran Canaria driver Lopesan Group også seks hoteller, der ejes af en tredjepart

    Målhotellerne: fire- og femstjernede hoteller med værelser, samt restauranter, barer og konferencefaciliteter i San Bartolomé de Tirajana på Gran Canaria, Spanien.

    3.   

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

    Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

    4.   

    Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

    M.9675 — Apollo Capital Management/Lopesan Group/IFA Faro Hotel/IFA Buenaventura Hotel.

    Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

    E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

    Fax +32 22964301

    Postadresse:

    European Commission

    Directorate-General for Competition

    Merger Registry

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


    Top