Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020M9564

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9564 — LSEG/Refinitiv Business) (EØS-relevant tekst) 2020/C 174/04

PUB/2020/390

EUT C 174 af 25.5.2020, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/4


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9564 — LSEG/Refinitiv Business)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 174/04)

1.   

Den 13. maj 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

London Stock Exchange Group plc (»LSEG«, Det Forenede Kongerige)

Refinitiv Business (»målvirksomheden«, USA).

LSEG erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over målvirksomheden.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

LSEG: en international virksomhed for finansiel markedsinfrastruktur. LSEG's hovedaktiviteter er: i) kapitalmarkeder for internationale aktier, børshandlede fonde, fastforrentede værdipapirer og handelssteder for derivater (LSE, Borsa Italiana, MTS, Turquoise og CurveGlobal Limited), ii) efterhandelsforvaltning og risikostyring gennem clearingcentraler (LCH og CC&G) og en deponering- og afviklingsvirksomhed (Monte Titoli), iii) informationstjenester via dataproduktleverandører (f.eks. indeksudbyderen FTSE Russell) og iv) teknologitjenester gennem handel, markedsovervågning og efterhandelssystemer for organisationer og udvekslinger.

målvirksomheden: en virksomhed for finansiel markedsdata og infrastruktur. Målvirksomheden er aktiv inden for i) data og analyser (f.eks. via dens desktop-løsning Eikon, konsoliderede realtids-data-feed Elektron, platform for markedsdata Thomson Reuters Enterprise Platform, og indeksvirksomhed), ii) kapitalmarkeds- og workflow-løsninger (via Tradeweb, FXall og Matching) og iii) risikostyringstjenester.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9564 — LSEG/Refinitiv Business

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top