EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.11.2020

JOIN(2020) 17 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

EU'S KØNSHANDLINGSPLAN III - EN AMBITIØS DAGSORDEN FOR LIGESTILLING MELLEM KØNNENE OG STYRKELSE AF KVINDERS INDFLYDELSE OG STATUS I EU'S OPTRÆDEN UDADTIL

{SWD(2020) 284 final}

EU'S KØNSHANDLINGSPLAN III – EN AMBITIØS DAGSORDEN FOR LIGESTILLING MELLEM KØNNENE OG STYRKELSE AF KVINDERS INDFLYDELSE OG STATUS I EU'S OPTRÆDEN UDADTIL

Ligestilling 1  mellem kvinder og mænd er en kerneværdi i EU 2 og en universelt anerkendt menneskeret samt en nødvendig forudsætning for velfærd, økonomisk vækst, velstand, god regeringsførelse, fred og sikkerhed. Alle mennesker i al deres mangfoldighed bør frit kunne følge deres valgte vej i livet, trives socialt og økonomisk og på lige vilkår deltage i og indtage ledende poster.

EU er førende på globalt plan med hensyn til at fremme ligestilling som et centralt politisk mål for dets optræden udadtil og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med det formål at gøre hurtigere fremskridt hen imod globale mål, herunder verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), der står i centrum for 2030-dagsordenen. EU følger en trestrenget tilgang, der kombinerer integration af ligestillingsaspektet, målrettede aktioner og politisk dialog.

Udfordringerne forbundet med ligestilling er lige så forskellige som de sammenhænge, hvori de opstår, og kræver i hvert tilfælde en specifikt tilrettelagt indsats. Der er dog ikke noget enkelt land i verden, som er tæt på senest i 2030 at have opnået ligestilling og en styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status. I 2020 er det 25 år siden vedtagelsen af Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet 3 og 20 år siden vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed 4 . Der er gjort visse fremskridt, men der er fortsat dybt rodfæstede uligheder, bl.a. hvad angår grundlæggende adgang til sundhedstjenester, uddannelse og arbejde, men også med hensyn til udbredt kønsbaseret vold, der foregår overalt i verden.

Mange steder sættes der spørgsmålstegn ved kvinders og pigers rettigheder, og de benægtes ofte. Ustabilitet, skrøbelighed, konflikter, klimaændringer, miljøforringelse, migration, tvangsfordrivelse og senest covid-19-pandemien er blandt de kritiske faktorer, der forværrer uligheder og truer de hårdt tilkæmpede resultater. Civilsamfundsorganisationer, herunder kvinderettighedsorganisationer, står over for stadigt større begrænsninger i deres samfundsrelaterede, medborgerskabsbaserede og demokratiske udfoldelsesmuligheder.

Men udfordringerne skaber også muligheder. Kvinder og piger deltager i stigende grad i udformningen af globale forandringer med nye generationer, der er aktive i globale bevægelser og græsrodsbevægelser, der kæmper for en grøn og retfærdig omstilling, for lige rettigheder for alle og for demokrati samt for fredelige og inkluderende samfund. Dette viser, at positive ændringer er mulige. Genopbygningen efter covid-19 skal være en mulighed for at tackle strukturelle uligheder og opbygge mere inkluderende samfund.

Med udgangspunkt i EU's ligestillingsstrategi 2020-2025, der opfordrer til skabelse af et Europa præget af ligestilling mellem kønnene, opfordrer denne nye EU-kønshandlingsplan III for 2021-2025 til skabelse af en verden præget af ligestilling og supplerer strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025. Den indeholder en opfordring til EU om at øge sit bidrag til indfrielse af SDG 5 5 inden for alle EU's interne og eksterne politikområder og gennem hele 2030-dagsordenen.

Med udgangspunkt i evalueringen af EU's støtte til ligestilling 6 og høring af interessenter 7 tilvejebringer kønshandlingsplan III en politisk ramme, inden for hvilken EU kan styrke sit engagement med fokus på fem søjler:

1.EU's indsats for ligestilling skal gøres mere effektiv

1.1.Tackling af de grundlæggende årsager til manglende ligestilling. Tre grundlæggende principper

For at tackle de grundlæggende årsager til manglende ligestilling og bidrage til at imødegå de mange forskellige stereotyper og fordomme, der stadig hersker i mange sammenhænge, bør EU's indsats bygge på tre principper:

·Der bør vælges en kønstransformativ tilgang. Det indebærer at undersøge, anfægte og ændre fastlåste kønsroller og de ubalancer i magtforholdet, der stiller kvinder og piger dårligere og skaber forskelsbehandling i samfundet inden for alle aldersgrupper, lige fra den tidlige barndom. Det vil for EU's vedkommende sige at fremme ændringer i de sociale attituder, bl.a. ved aktivt at inddrage mænd og drenge og ved at sætte fokus på unge som drivkraft for forandring. For at arbejde på en kontekstafhængig måde er det afgørende, at der skabes stærke partnerskaber og en stærk dialog med lokale aktører, civilsamfundet og lokalsamfundene, og at kvindeorganisationer støttes.

·Intersektionalitet mellem køn bør tages op sammen med former for forskelsbehandling 12 . Der bør også fokuseres på de dårligst stillede kvinder, f.eks. blandt oprindelige folk, og personer, der tilhører racemæssige, etniske og religiøse mindretal, tvangsfordrevne, migranter, økonomisk og socialt dårligt stillede kvinder, og kvinder, der bor i landdistrikter og kystområder, da de er ofre for flere former for forskelsbehandling. Særlige udfordringer for piger og ældre kvinder bør tages i betragtning. Kvinder med handicap, der ligeledes er beskyttet af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap 13 , er særligt dårligt stillede. Rettighederne for kvinder med handicap bør i de kommende år stå i centrum for den fremtidige strategi vedrørende rettighederne for personer med handicap (2021-2030). I samme ånd fokuserer EU's LGBTIQ-ligestillingsstrategi 14 , der skal læses i sammenhæng med kønshandlingsplan III, på at fremme LGBTIQ-personers rettigheder. Alle tværgående dimensioner er lige relevante.  

·Der skal følges en tilgang baseret på menneskerettigheder, der sætter principperne om ikkeforskelsbehandling og bekæmpelse af ulighed i centrum for alle foranstaltninger 15 . Dette indebærer hjælp til alle mennesker, så de kan udøve deres menneskerettigheder, deltage i beslutninger, der vedrører dem, og indgive klage, når deres rettigheder krænkes.

EU bør fortsat fordømme krænkelser og misbrug af kvinders og pigers rettigheder og kraftigt støtte civilsamfundet samt de kvinder og mænd, der arbejder for ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere.

EU bør støtte inddragelsen af religiøse aktører i ligestillingen mellem kønnene i overensstemmelse med "Faith for Rights"-rammen 16 .

Europa-Kommissionen vil styrke og opdatere den metode, der forbinder ligestilling og den rettighedsbaserede tilgang, der omfatter intersektionalitet, i sin værktøjskasse: en rettighedsbaseret tilgang, som omfatter alle menneskerettigheder, til EU's udviklingssamarbejde 17 .

1.2. Fremme af integration af ligestillingsaspektet på alle områder af EU's optræden udadtil

Integration af ligestillingsaspektet er fortsat det primære middel til at opnå ligestilling. Formålet hermed er at sikre, at alle politikker og programmer skaber flest mulige fordele for alle og bidrager til at stoppe fastholdelsen af manglende ligestilling 18 . Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant går ind for, at alle har et ansvar for at integrere ligestillingsaspektet i alle politikker og foranstaltninger, herunder i EU-institutionerne. Medlemsstaterne opfordres til at tilslutte sig denne indsats.

SDG 5 er et af de tre mål for bæredygtig udvikling, der modtager mindst finansiering på verdensplan. EU har givet tilsagn om at have det som et væsentligt eller primært mål, der skal nås senest i 2025, at mindst 85 % af alle nye foranstaltninger udadtil 19  vil have ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status 20 .

Baseret på de fremskridt, der er opnået med EU's kønshandlingsplan (2015-2020), steg denne andel støt fra ca. 58 % i 2016 til 65 % i 2019. EU er nu fast besluttet på at nå målet om 85 % senest i 2025.

I den forbindelse vil der i udformningen af alle eksterne EU-finansierede programmer blive anvendt tre minimumsstandarder:

1.Gennemførelse og brug af ajourførte kønsspecifikke analyser som grundlag for beslutningstagning om den fremtidige indsats og integration af disse i alle relevante dialoger, politikker, strategier, programmer og operationer 21 .

2.Anvendelse af kønssensitive og kønsopdelte indikatorer og statistikker til overvågning og evaluering 22 .

3.Angivelse af veldokumenterede begrundelser baseret på resultaterne af den kønsspecifikke analyse for alle foranstaltninger, der anses for ikke at bidrage til ligestilling.

Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil fremme foranstaltninger, der har ligestilling som deres vigtigste mål, og som har et transformativt potentiale. Der skal i hvert land være mindst én foranstaltning, der har ligestilling mellem kønnene som sit primære mål 23 .

Europa-Kommissionen vil også intensivere sin støtte til kønsbudgettering via programmer til støtte for forvaltningen af de offentlige finanser. Den vil sikre, at de nye offentlige udgifter og vurderingsrapporterne vedrørende den finansielle ansvarlighed indeholder et modul om ligestilling mellem mænd og kvinder.  

I overensstemmelse med praksis i EU's plan for eksterne investeringer vil gennemførelsen af NDICI følge en integreret tilgang, der kombinerer støtte til private investeringer i partnerlande med foranstaltninger til forbedring af investeringsklimaet. Planen for eksterne investeringer vil tackle hindringer for styrkelse af kvinders indflydelse og status, og ligestillingsaspektet vil blive integreret i de fonde og garantier, der knytter sig til EU's blandingsoperationer.

EU bør fortsat fremme ligestilling gennem sin handelspolitik. Nye handelsaftaler bør omfatte strenge bestemmelser om ligestilling, herunder overholdelse af de relevante ILO- og FN-konventioner. 24 Overholdelsen af disse konventioner bør fortsat være et krav i den nye forordning om den generelle præferenceordning, der træder i kraft i 2024. EU vil også fortsat medtage særlige kønsspecifikke analyser i alle forudgående konsekvensanalyser, bæredygtighedsvurderinger og handelspolitiske revisioner.

I betragtning af den vigtige rolle, kvinder har i fiskeriforsyningskæden, herunder inden for akvakultur, anvendes sektorstøtten i forbindelse med partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri allerede til projekter på det område 25 .

Da kvinder og piger tegner sig for ca. halvdelen af alle internationale migranter, skal deres bidrag til den økonomiske og sociale udvikling i oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene samt deres specifikke behov anerkendes. EU bør sikre, at migrantkvinders og -pigers menneskerettigheder gennemføres fuldt ud gennem kønsorienterede migrationspolitikker, ‑programmer og -love, og at den kønsorienterede migrationsstyring på globalt, regionalt og nationalt plan styrkes. EU vil bygge videre på de indhøstede erfaringer, herunder inden for rammerne af EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTF).

EU's humanitære bistand bør fortsat være både køns- og alderssensitiv og sigte mod at blive køns- og aldersorienteret under hensyntagen til alles særlige behov, sårbarheder og evner. Anvendelsen af Kommissionens humanitære køns- og aldersmarkør 26 og målrettede foranstaltninger vil bidrage til disse bestræbelser.

Gennemførelsen af kønshandlingsplan III vil bidrage til den tredobbelte sammenhæng mellem humanitær bistand, udvikling og fred, og der tilskyndes kraftigt til samarbejde mellem aktørerne.

Forskning og innovation spiller en central rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene og en styrkelse af kvinders status. Horisont Europa-programmet vil gennem sit internationale samarbejde bidrage til fælles løsninger på globale udfordringer ved at støtte kønsstudier og intersektionel forskning, kvinders adgang til forskningsmidler og deres deltagelse i forskningskarrierer samt integrationen af ligestillingsaspektet i forskningsindholdet.

2.Fremme af et strategisk EU-engagement på landeniveau samt regionalt og multilateralt niveau

I forbindelse med gennemførelsen af kønshandlingsplan III bør der tilstræbes en koordineret, strategisk og sammenhængende EU-indsats på multilateralt, regionalt og nationalt niveau.

2.1.Samarbejde på landeniveau

På grundlag af en pålidelig kønsspecifik landeprofil 27 bør EU's delegationer inden for rammerne af deres operationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i samarbejde med EU-medlemsstaternes ambassader udarbejde en "gennemførelsesplan på landeniveau", der fastsætter de politiske prioriteter og identificerer de foranstaltninger og centrale mål, der er udvalgt blandt de tematiske politikområder, der er beskrevet i kapitel 3 i denne fælles meddelelse 28 .

EU bør samarbejde med nationale ligestillingsnetværk og -ministerier. Det vil, når det er muligt, støtte de relevante nationale og sektorspecifikke ligestillingsstrategier, da dette er afgørende for den langsigtede bæredygtighed af EU's indsats. EU bør føre en regelmæssig dialog om gennemførelse af kønshandlingsplan III og samarbejde med en bred vifte af aktører såsom lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer, kvinderettighedsforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere, unge, religiøse og trosbaserede organisationer.

Landekøreplanerne for EU's engagement i civilsamfundet vil integrere ligestillingsaspektet og sikre en meningsfuld deltagelse af kvinde- og pigeorganisationer samt græsrodsorganisationer.

EU bør tilstræbe en tæt koordinering med landerepræsentationer for internationale organisationer, navnlig under FN-systemet. EU bør også samarbejde med den private sektor om at fremme ligestilling mellem kønnene og standarder for erhvervslivet og menneskerettigheder.

2.2.Styrkelse af EU's engagement på flerlandelandeniveau og regionalt niveau

EU bør styrke sit engagement, sin dialog og sit partnerskab med regionale interessenter ved at støtte ligestillingsstrategier, der forvaltes af internationale og regionale organisationer, og sikre, at ligestillingsaspektet integreres i alle dets regionale programmer.

Fremme af synergier mellem regionale niveauer og landeniveauer har givet positive resultater i EU's regionale samarbejde i de sydlige nabolande, f.eks. ved at styrke EU's partnerskab med Europarådet om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet i overensstemmelse med standarderne og målene i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og ved at støtte Middelhavsunionen i arbejdet med at fremme kvinders menneskerettigheder, hvilket bør videreføres.

EU-tiltrædelsesprocessen har ført til juridiske reformer, der fremmer ligestillingen i kandidatlande og potentielle kandidatlande, da de forventes gradvist at tilpasse sig de gældende EU-regler om ligestilling og har de institutionelle rammer til at håndhæve den.

EU bør ligeledes støtte initiativer som f.eks. kommissionen til fremme og beskyttelse af kvinders og børns rettigheder under Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), erklæringen om ligestilling fra lederne i Stillehavsområdet og Montevideostrategien i Latinamerika.

Inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU bør EU støtte Den Afrikanske Unions målrettede initiativer såsom strategien for ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status (2018-2028) 29 og det nye årti med afrikanske kvinders finansielle og økonomiske inklusion (2020-2030) 30 . Det bør også slå til lyd for en fuldstændig ratifikation og gennemførelse af Maputoprotokollen og protokollen til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder om kvinders rettigheder i Afrika 31 .

I forbindelse med integration af ligestillingsaspektet på alle arbejdsområder inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU bør EU også styrke kvinders rolle som rettighedshavere, fredsskabere og beslutningstagere for fred og sikkerhed, demokrati og retsstat og fremme deres adgang til retsvæsenet og basale tjenester. Støtte til det afrikanske kontinentale frihandelsområde (AfCFTA) bør komme kvinder til gode. I en bredere byudviklingssammenhæng vil erhvervsmulighederne for kvinder og deres deltagelse blive fremmet gennem samarbejde mellem byer i EU og Afrika under initiativet vedrørende 100 intelligente byer 32 .

EU's regionale indsats bør koncentrere sig om ligestillingsrelaterede udfordringer med en grænseoverskridende dimension såsom klimaændringer, migration og tvangsfordrivelse, herunder menneskehandel og sikkerhed. Et nyt kapacitetsopbygningsprogram for militært personel til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD) 33 vil blive gennemført i afrikanske lande og vil omfatte dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.

I alle regioner vil Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant støtte transformative foranstaltninger for ligestilling på grundlag af en regional kønsspecifik analyse, hvor det er relevant. I Afrika syd for Sahara bør der f.eks. ydes støtte til partnerskaber mellem flere lande, der skaber synergier mellem indsatsen for at bekæmpe seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), uddannelse, ernæring og adgang til finansiering og forretningsmuligheder for kvinder.

2.3.Stærkere EU-lederskab på multilateralt niveau

EU bør styrke sin ledende rolle inden for ligestilling, kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres indflydelse og status på multilateralt niveau og bidrage til at fremme denne dagsorden i internationale fora. EU bør på grundlag af sin myndighed og samlende kraft være parat til at iværksætte, sponsorere og medsponsorere resolutioner og erklæringer om ligestilling og til konsekvent at fremme medtagelsen af kønsorienteret sprogbrug i alle beslutninger og erklæringer. Styrkelse og udformning af partnerskaber og alliancer er afgørende for fornyelsen af eksisterende internationale forpligtelser vedrørende ligestilling, kvinders rettigheder og styrkelse af deres indflydelse og status. Dette er navnlig blevet tydeligt i forbindelse med håndteringen af globale udfordringer såsom covid-19. De multilaterale EU-delegationer har et særligt ansvar for at fremme politiske initiativer og samtidig koordinere med EU-medlemsstaternes diplomatiske myndigheder på stedet og med partnerlandene.

EU samarbejder som led i sit multilaterale engagement aktivt med FN-systemet og med alle FN-organer og særorganisationer om ligestilling. EU bør fortsat være en stærk fortaler for kvinders rettigheder i Menneskerettighedsrådet og sikre fuldt engagement på de forskellige samlinger. Europa-Kommissionen er sammen med en række EU-medlemsstater en del af Generation Equality Forum 34 , der er et globalt forum for ligestilling, som indkaldes af UN Women, og som den mexicanske og franske regering er værter for i partnerskab med civilsamfundet, den private sektor og internationale organisationer. Europa-Kommissionen er medleder af Generation Equality Action Coalition for bekæmpelse af kønsbaseret vold.

EU bør fortsat arbejde tæt sammen med og fremme det globale humanitære initiativ Call to Action on Protection from Gender-Based Violence in Emergencies (opfordring til handling i form af beskyttelse mod kønsbaseret vold i nødsituationer) og den nye køreplan 35 .

EU bør fortsat engagere sig i G7- og G20-fora for at fremme dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed, styrkelse af kvinders indflydelse og status samt ligestilling, herunder på arbejdsmarkedet. I forbindelse med G20 arbejder EU og andre medlemmer aktivt hen imod Brisbanemålet (vedtaget af G20 i 2014) for at mindske kløften mellem mænds og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet med 25 % inden 2025.

I OECD-sammenhæng vil Europa-Kommissionen fortsat være et aktivt medlem af DAC-netværket for ligestilling mellem mænd og kvinder 36 , hvis mål er at forbedre politikker og praksis for at styrke ligestillingen i udviklingsprogrammer og sikre pigers og kvinders rettigheder og dermed bidrage til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

3.Hen imod en verden præget af ligestilling: fokus på centrale tematiske indsatsområder

Formålet med kønshandlingsplan III er at gøre hurtigere fremskridt hen imod ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status ved at fastsætte mål og foranstaltninger inden for seks centrale tematiske politikområder. Den bygger på de tidligere kønshandlingsplaner og tager nye udfordringer og muligheder op, samtidig med at der sikres sammenhæng mellem interne og eksterne politikker. De specifikke mål og indikatorer for hvert indsatsområde fremgår af arbejdsdokumentet "Objectives and indicators to frame the implementation of GAP III" (Mål og indikatorer som grundlag for gennemførelse af kønshandlingsplan III).

3.1.Sikring af frihed fra alle former for kønsbaseret vold

Kønsbaseret vold, der har rod i skadelige sociale normer og stereotyper på tværs af alle socialklasser, påvirker alle samfundsgrupper med meget store omkostninger for ofrene, deres familier, samfundene og økonomierne . Covid-19-pandemien har i mange dele af verden krævet store ofre med en betydelig stigning i omfanget af drab på kvinder og kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet 40 .

Humanitære kriser, konflikter, katastrofer og pandemier forværrer risiciene for seksuel og kønsbaseret vold, hvilket skal forebygges og imødegås lige fra starten. Strategier, der har fokus på overlevende, og som tager hensyn til de tværgående former for forskelsbehandling, er fortsat af afgørende betydning.

EU's humanitære bistand omfatter via EU's beskyttelses- og sundhedsprogram en indsats for at forebygge og bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold 44 .

3.2.Fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

SRSR er afgørende for kvinders og pigers ret til selvbestemmelse. EU er fortsat fast besluttet på at fremme, beskytte og overholde alle menneskerettigheder og sikre den fulde og effektive gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet under den internationale konference om befolkning og udvikling samt resultaterne af deres revisionskonferencer, og EU giver i denne forbindelse fornyet tilsagn om at beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR).

Enhver har ret til at have fuld kontrol over og frit og ansvarligt at træffe beslutninger i spørgsmål vedrørende hans eller hendes seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed — uden forskelsbehandling, tvang og vold — og til at leve et sundt liv og deltage i økonomien og i det sociale og politiske liv. Der skal være adgang til økonomisk overkommelig, fyldestgørende information af høj kvalitet om seksuel og reproduktiv sundhed og til uddannelse, herunder omfattende seksualundervisning og sundhedsydelser 46 .

Skadelige kønsroller og stereotyper forhindrer adgang til familieplanlægning, enten på grund af lovgivningsmæssige hindringer eller pres fra omgivelserne, chikane og misbrug, mens en modvilje mod ligestilling truer hårdt tilkæmpede fremskridt og eksisterende love.

3.3.Styrkelse af de økonomiske og sociale rettigheder for piger og kvinder og styrkelse af deres stilling og status

Kvinder og mænd bør i al deres mangfoldighed have lige muligheder, lige adgang til beskæftigelse, anstændigt arbejde og lige løn for lige arbejde med henblik på at blive økonomisk uafhængige. Endvidere bør kvinder og mænd også dele pasningsansvaret og have adgang til passende social beskyttelse, offentlige tjenester og finansielle og forretningsmæssige muligheder.

Derudover skal kvinder og piger have adgang til grundforudsætninger såsom adgang til sikker, økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig transport og andre transportformer, både i landdistrikter og byområder.

En styrkelse af kvinders økonomiske stilling er afgørende for at reducere fattigdom og opnå inklusiv og bæredygtig vækst i henhold til 2030-dagsordenen 49 .

Forbedring af den økonomiske stilling

Fremskridtene med at fjerne den globale kønsskævhed i beskæftigelsesfrekvensen er gået i stå 50 . Løn- og indkomstforskelle 51 stiller kvinder endnu ringere 52 . Lovgivning og praksis vedrørende ejendomsret, adgang til bankkreditter, arverettigheder og adgang til identifikation diskriminerer ofte kvinder og begrænser deres adgang til ressourcer og finansiering 53 . Det er i den forbindelse også vigtigt at styrke den økonomiske stilling for kvindelige migranter i EU. EU's handlingsplan for integration og inklusion omfatter tiltag, der styrker kvinders økonomiske stilling.

Følgerne af covid-19-pandemien påvirker kvinder, da de er uforholdsmæssigt stærkt repræsenteret i sektorer, der påvirkes negativt af krisen, i usikre ansættelsesforhold og i uformel beskæftigelse 54 samt i plejesektoren (inden for bl.a. uddannelse, socialt arbejde og sundhed og som husarbejdere) 55 . Desuden bærer de også den stigende byrde i form af ubetalt omsorgsarbejde 56 . Dette understreger det presserende behov for at indføre ikkediskriminatoriske og inklusive sociale beskyttelsesordninger og formel beskæftigelse samt udvide arbejdstagernes rettigheder til også at omfatte arbejdstagere, der arbejder i den uformelle sektor eller har usikre ansættelsesforhold, og have særligt fokus på at forbedre arbejdsforholdene og lønnen for ansatte i plejesektoren. 

Fremme af ligestilling på uddannelsesområdet

De globale fremskridt med ligestilling i forbindelse med indskrivning i primær- og sekundærskoler har endnu ikke fjernet kønsskævhederne inden for uddannelse og læring 59 .

Pigers adgang til uddannelse begrænses af manglende fremskridt med at sikre deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), af usikre læringsmiljøer og af manglen på passende sanitære faciliteter 60 . Et skøn fra FN fra 2016 viste, at 246 mio. børn på verdensplan er udsat for kønsbaseret vold, idet dårligt stillede piger og børn er særlig hårdt ramt 61 . Tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt tidlige graviditeter påvirker pigers resultater på sekundærniveau (36,9 % lavere end drenges) og bringer deres indtjeningsmuligheder og beslutningsbeføjelser i fare 62 . Hvert ekstra år på primærtrinnet øger pigers slutløn med 10-20 % 63 . Manglende adgang til skoler øger kløften for piger med handicap. Kønsstereotyper begrænser pigers muligheder for karrierer inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab og afskrækker drenge fra at arbejde i plejesektoren. De hindrer også kvinder i at avancere til lederstillinger, herunder inden for uddannelse, selv om de fleste lærere er kvinder.

I krisesituationer, herunder den globale covid-19-pandemi, har skolelukninger øget risikoen for børnearbejde, vold i hjemmet, seksuel udnyttelse, tidlig graviditet og børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber 64 . Piger modtager mindre fjernundervisning, da de har mindre adgang til internettet end drenge (17 % mindre adgang på verdensplan) og til mobiltelefonteknologi (26 %) 65 . Halvdelen af alle piger på sekundærtrinnet vil ikke vende tilbage til skolen efter covid-19 66 .

I humanitær sammenhæng steg EU's budget til uddannelse i nødsituationer markant fra 1 % i 2015 til 10 % i 2019, hvilket svarer til, at 8,5 millioner piger og drenge i 59 lande verden over får gavn af mere end 450 mio. EUR, hvorved EU går foran med et godt eksempel og støtter uddannelse som et middel til fred og beskyttelse 67 .

Der er behov for et skifte for at komme længere end til at måle ligestilling i tal og fokusere på, hvordan uddannelsessystemet kan fremme ligestilling.

Fremme af universel adgang til sundhed

De offentlige sundhedssystemer modtager ikke tilstrækkelige midler, hvilket i høj grad påvirker de tjenester, de yder til piger og kvinder 68 .

Covid-19-krisen har yderligere bragt væsentlige sundhedstjenester og adgang til sikre lægemidler og vacciner i fare, hvilket har ført til øget dødelighed blandt mødre og til uplanlagte graviditeter 69 . Som frontlinjemedarbejdere og som ansatte i plejesektoren er kvinder ofte udsat for en højere sundhedsmæssig risiko i forbindelse med pandemien. Det ændrede fokus i retning af at anvende sundhedssystemets ressourcer på covid-19 har i alvorlig grad påvirket behandlings- og forebyggelsestjenesterne i forbindelse med hiv og har medført øget stigmatisering og diskrimination af personer med hiv, hvilket navnlig rammer kvinder 70 . 

Især kvinder og piger med handicap er i risikozonen på grund af utilgængelig information om forebyggelse og bistand samt akutte hindringer for adgang til sundhedspleje og basale vand-, sanitets- og hygiejnetjenester. Vedvarende finansiering af universel sundhedsdækning, herunder SRSR-tjenester, er vigtigere end nogensinde.

3.4.Fremme af lige deltagelse og lederskab

Kvinder og piger bør deltage på lige fod i den offentlige og private sfære, for at vi kan opnå et velfungerende demokrati og en velfungerende økonomi og overholde menneskerettighederne for alle. Dette indebærer store fordele for samfundet som helhed, lige fra mere troværdige demokratiske institutioner til en lavere forekomst af vold begået af staten 71 .

Ikke desto mindre er kvinder fortsat underrepræsenteret som vælgere, politiske ledere og folkevalgte og som officielle fredsforhandlere og mæglere. Det går langsomt med at ændre situationen med hensyn til poster, der besættes ved valg, og beslutningstagende organer på alle niveauer 72 . Selv om ca. 39 % af landene har indført kvoter for kvinders repræsentation i parlamenter eller politiske partier, hæmmes gennemførelsen af faktorer som kønsstereotyper, politiske partiers strukturer og manglende finansiering af politiske partier.

Kvinder i det offentlige liv, herunder politikere, journalister og aktivister, er ofte udsat for kønsbaseret vold, herunder forskellige former for onlinevold og sågar kvindedrab i en situation med begrænsede samfundsmæssige udfoldelsesmuligheder. Politisk motiverede angreb på kvinder har været stigende i næsten alle regioner og nåede et rekordhøjt niveau i 2019. En undersøgelse fra 2016 blandt kvindelige politikere fra 39 lande konkluderede, at 82 % havde været udsat for psykisk vold, og at 44 % havde været udsat for trusler om vold 73 . 

Samtidig har en ny generation af unge kvinder og piger, der ikke er bange for at give udtryk for deres mening, taget en lang række sager op, herunder styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og status. De bør have en platform, hvor de kan sige deres mening og engagere sig.

3.5.Integration af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed

I det 21. århundrede er katastrofer og menneskeskabte kriser, herunder konflikter, blevet mere komplekse, langvarige og i stigende grad knyttet til globale udfordringer såsom klimaændringer, miljøforringelse, fordrivelse og, på det seneste, pandemier. Covid-19-pandemien har vist, at dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed har central betydning for tacklingen af de stigende trusler om vold og inddragelsen af kvinder gennem sammenhængen mellem sikkerhed og ligestilling mellem kønnene.

Konflikter, kriser og skrøbelige situationer hæmmer fremskridt hen imod varig fred og sikkerhed og opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG). Dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed fokuserer på forbindelserne mellem manglende ligestilling og konflikter og på, hvordan de styrker hinanden, og understreger behovet for at forstå manglende ligestilling som en grundlæggende årsag til konflikter og skrøbelige situationer. Manglende ligestilling kombineret med udelukkelse af kvinder fra indflydelse, muligheder, tjenester og sikkerhed skaber grobund for konflikter og kønsbaseret vold, navnlig i kombination med ringe statslig kapacitet eller mangelfuld legitimitet. Forebyggende foranstaltninger bør følge en risiko-, behovs- og rettighedsbaseret tilgang.

Kvinder er ofte ofre i disse situationer, men ikke altid. De spiller mange forskellige roller som forkæmpere, fredsmæglere, politikere, forretningskvinder og aktivister. Antallet af kvinder, der er involveret i fredsprocesser, er fortsat lavt til trods for globale, regionale og nationale forpligtelser 76 , og mange fredsaftaler indeholder ikke engang bestemmelser om ligestilling, som tager behørigt hensyn til kvinders behov. Det er en prioritet for EU at øge kvinders deltagelse i alle freds- og sikkerhedsspørgsmål. 

På grundlag af EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed vil EU gennemføre sin handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 77 , der fastlægger klare mål og opfyldelseskriterier på de vigtigste prioriterede områder: i) forebyggelse, ii) beskyttelse, iii) nødhjælp og genopbygning, samt de tre overordnede og tværgående principper: iv) deltagelse, v) integration af ligestillingsaspektet og vi) gode eksempler til efterfølgelse.

EU's mål vedrørende kvinder, fred og sikkerhed bør bl.a. nås gennem politisk og diplomatisk engagement i EU's ledelse og ved at integrere et ligestillingsaspekt og sikre kvinders deltagelse og lederskab i alle freds- og sikkerhedsrelaterede sammenhænge. Det er også nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger, herunder målrettet uddannelse for militæret, retsvæsenet og sikkerhedsstyrkerne.

Synergier mellem dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed og de andre tematiske prioriteter vil blive udnyttet. Overvågningen og rapporteringen på området kvinder, fred og sikkerhed vil blive tilpasset kønshandlingsplan III, også for fuldt ud at integrere EU's politiske ramme for kvinder, fred og sikkerhed i EU's overordnede politiske ramme for ligestilling.

3.6.Håndtering af udfordringerne og udnyttelse af de muligheder, som den grønne og den digitale omstilling skaber

Fremme af en retfærdig og inklusiv grøn omstilling 

Kvinder og piger i udviklingslandene er særlig hårdt ramt af virkningerne af klimaændringer og miljøforringelser, f.eks. tab af økosystemer, manglende adgang til vigtige naturressourcer, fejlernæring og luftvejssygdomme samt vandrelaterede og vektorbårne sygdomme 79 . 

Som primære brugere og forvaltere af naturressourcer spiller kvinder en væsentlig rolle for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og for miljøbeskyttelse. De forhindres dog i at deltage på lige fod i hertil knyttede forvaltningsprocesser af mange forskellige årsager, herunder skadelige kønsrollemønstre, utilstrækkelig lovgivning, ringe adgang til uddannelse og til ejendomsret til jord. Men kvindelige aktivister i hele verden kæmper for miljørettigheder, og unge kvinder går i spidsen for forandringer.

EU er fast besluttet på at træffe foranstaltninger med hensyn til ligestillingsaspektet vedrørende miljøforringelser og klimaændringer, også med hensyn til skrøbelige situationer, og er opmærksom på de specifikke behov og roller, som indfødte kvinder, der er direkte afhængige af naturressourcer, har.

Udnyttelse af mulighederne for at styrke kvinders indflydelse og status gennem digital omstilling

Fremme af kvinders lige adgang til det uudnyttede potentiale i digitale teknologier er af central betydning for EU's digitale strategi 80 og for bæredygtig vækst 81 .

Digitale teknologier og løsninger kan medføre hurtigere fremskridt med hensyn til ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status på områder som uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri samt forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold. De kan hjælpe kvinder med at håndtere nødsituationer, sådan som covid-19-pandemien har vist, mindske de sociale og økonomiske konsekvenser og opbygge modstandsdygtighed. E-tjenester som f.eks. digital finansiering kan skabe muligheder for kvinders økonomiske indflydelse ved at forbedre deres adgang til og brug af finansielle tjenesteydelser.

Den digitale kløft, dvs. kløften mellem dem, der har adgang til digitale teknologier og konnektivitet, og dem, der ikke har, påvirker folks evne til at deltage og til at udnytte den digitale tidsalders muligheder. Den varierer meget fra region til region og mellem kvinder og mænd 82 .

Kvinder i landdistrikter eller fjerntliggende områder oplever en tredobbelt forskelsbehandling (digitalt, kønsbestemt og landdistriktsbaseret) og står over for enorme hindringer for adgang til og brug af digitale teknologier på grund af uoverkommelige priser, ringe digitale færdigheder og sociale normer. Digitaliseringen indebærer også nye risici og udfordringer for ligestillingen, der f.eks. skyldes mulige kønsrelaterede skævheder i form af kunstig intelligens eller en stigning i kønsbaseret vold.

EU bør fortsat tackle de strukturelle hindringer, der ligger til grund for den kønsbestemte digitale kløft, og støtte en inklusiv og retfærdig digital omstilling. Dette omfatter fremme af en kønsorienteret deltagerbaseret tilgang i udviklingspolitikker, -projekter og -programmer, der støtter partnerlandenes digitale omstilling.

4.EU går foran med et godt eksempel

Det "institutionelle kulturskifte", der blev indledt med kønshandlingsplan II, har ført til væsentlige, men ujævne fremskridt. Med kønshandlingsplan III er EU fast besluttet på at tage et stort skridt fremad og styrke sin egen kapacitet til at levere på spørgsmål om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status, idet alle medarbejdere tager et fælles ansvar. Denne omstilling kræver kønsorienteret lederskab 83  og tilstrækkelig institutionel kapacitet.

EU's ledere, herunder lederne af EU's delegationer, skal fremme ligestilling og styrke kvinders indflydelse og status som en integreret del af den stilling, de er blevet udnævnt til, og skal foretage resultatvurderinger, idet de fortsat skal styrke en institutionel "ligestillingskultur".

Den institutionelle kapacitet og ejerskabet skal forbedres i alle Kommissionens generaldirektorater for eksterne anliggender, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-delegationerne samt missionerne og operationerne under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Der skal være ligestillingseksperter til rådighed, som har bemyndigelse til at rapportere til de øverste beslutningstagende organer. I henhold til kønshandlingsplan II har kontaktpersoner/kontaktpunkter på ligestillingsområdet 84 spillet en væsentlig rolle med hensyn til at sætte det "institutionelle kulturskifte" i gang, hvilket har bidraget til reelle fremskridt. Deres kapacitet og rolle vil blive styrket, bl.a. ved at tilbyde vidensmuligheder og værktøjer, og deres netværk er blevet øget. De opfordres også til at udpege højtstående rådgivere i ligestillingsspørgsmål for at støtte ledelsen og medarbejderne og sikre, at ligestilling står højt på dagsordenen, og at vigtige initiativer fremmes 85 . 

Alle de pågældende tjenester vil hvert år rapportere om, hvordan man har øget bevidstheden om ligestilling, i de årlige aktivitetsrapporter og som led i deres respektive arbejdsplaner på ligestillingsområdet.

EU er også fast besluttet på at gøre betydelige fremskridt med ligestillingen på ledelsesniveau i overensstemmelse med EU's strategi for ligestilling. Som bebudet i de politiske retningslinjer fra kommissionsformand Ursula von der Leyen vil kønsbalancen for ledere være 50/50 ved udløbet af Kommissionens mandat. 

EU-Udenrigstjenesten arbejder også aktivt på at fremme en ligelig kønsfordeling på ledelsesniveau. En nøgleprioritet har været at tilskynde medlemsstaterne til at indstille kvindelige kandidater til alle stillinger i EU-Udenrigstjenesten, herunder til ledende stillinger og som chefer for FSFP-missioner og -operationer. Derudover er der blevet gennemført en række tiltag internt for at forbedre kønsbalancen på alle niveauer.

Ledelsen vil modtage obligatorisk uddannelse i ligestilling og i gennemførelsen af kønshandlingsplan III. Fremme af ligestilling bør indarbejdes i listen over centrale kompetencer og ansvarsområder for alle ledende stillinger og andre stillinger med ledelsesbeføjelser.

Det er vigtigt at forbedre viden og ekspertise på ligestillingsområdet inden for alle sektorer og på alle niveauer, navnlig for EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader på landeniveau. Dette vil omfatte:

(a)et vidtspændende uddannelsesprogram, der bygger på en analyse af uddannelsesbehov og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger

(b)ressourcer til forskning, analyse og ekspertise, herunder teknisk bistand i forbindelse med programmer for integration af ligestillingsaspektet og gennemførelse af kønshandlingsplan III

(c)samling af ressourcer og vidensdeling med EU-medlemsstater og internationale organisationer.

5.Rapportering om og formidling af resultater

Kommissionens tjenestegrene vil i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten hvert år overvåge de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af kønshandlingsplan III, og overvåge EU's institutionelle og strategiske mål og indikatorer, der præsenteres i del 1 i arbejdsdokumentet om "Objectives and indicators to frame the implementation of GAP III" (Mål og indikatorer som grundlag for gennemførelse af kønshandlingsplan III).

Desuden vil den årlige rapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions instrumenter til finansiering af EU's optræden udadtil indeholde en omfattende rapport om foranstaltninger og resultater på ligestillingsområdet.

En rapport, der ser på EU's kvantitative og kvalitative resultater, herunder på området kvinder, fred og sikkerhed, vil blive offentliggjort midtvejs og ved afslutningen af gennemførelsen af kønshandlingsplan III. Den vil vurdere virkningen af EU-foranstaltninger i overensstemmelse med EU's resultatramme, udvalgte verdensmål samt andre indikatorer og rapporteringsforpligtelser. Den vil omfatte god praksis, fortællinger om forandring og resultaterne af ad hoc-evalueringer. Der vil blive rapporteret om fremskridt efter tematisk område på landeniveau samt regionalt og internationalt niveau.

Med henblik herpå indeholder del II i arbejdsdokumentet med titlen "Objectives and indicators to frame the implementation of GAP III" (Mål og indikatorer som grundlag for gennemførelse af kønshandlingsplan III) en menu over "key thematic outcome indicators", der skal integreres i udformningen af hver national gennemførelsesplan og nye foranstaltninger. Tematiske indikatorer vil blive integreret i overvågningssystemet i hele Kommissionen, og der vil blive stillet en vejledning til rådighed. Medlemsstaterne opfordres til at anvende disse indikatorer til at opbygge en samlet rapportering om resultaterne. Indikatorerne i EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed er integreret i del I og II i arbejdsdokumentet.

En fornyet strategisk formidlingsindsats vil fremme en informeret dialog med de berørte parter. På landeniveau opfordres EU-delegationerne til i samarbejde med medlemsstaterne og FSFP-missioner og -operationer at arrangere meningsudvekslinger om ligestilling og gennemførelse af kønshandlingsplan III med henblik på at drøfte fremskridt og fungere som katalysator for støtte fra nationale interessenter, der involverer civilsamfundet. Ud over drøftelser på interinstitutionelt plan med Europa-Parlamentet og Rådet vil Kommissionen og den højtstående repræsentant hvert år i Bruxelles drøfte fremskridtene med civilsamfundsorganisationerne.

Kommissionen vil senest i 2024 iværksætte en afsluttende evaluering af kønshandlingsplan III.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende kønshandlingsplan III og samarbejde med Kommissionen og den højtstående repræsentant om gennemførelsen af denne fælles meddelelse.

(1)

Ved udtrykket "køn" forstås de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd.

(2)

Artikel 2 og artikel 3, stk. 3, og artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 21 og 23 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

(3)

https://www.un.org/en/events/pastevents/pdfs/Beijing_Declaration_and_Platform_for_Action.pdf.

(4)

https://www.unwomen.org/en/docs/2000/10/un-security-council-resolution-1325.

(5)

  https://sdgs.un.org/goals/goal5 . 

(6)

 Evaluation on "EU support to gender equality and women's and girls' empowerment (2010-2018)" (Evaluering af EU's støtte til ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status (2010-2018)), https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/tenders/monitoring-and-evaluation_en . 

(7)

 https://ec.europa.eu/international-partnerships/topics/empowering-women-and-girls_en.

(8)

 Målene vil blive tilpasset forordningen om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), når den er blevet vedtaget.

(9)

En tilgang er kønstransformativ, når den sigter mod at ændre magtforholdet mellem mænd og kvinder og i stedet fortage en positiv ændring af det eller de paradigmer, der forårsager forskelsbehandling og uligheder. 

(10)

En tilgang er intersektionel, når den er baseret på en anerkendelse af en persons mange forskellige karakteristika og identiteter, med henblik på at analysere og reagere på de måder, hvorpå biologisk og socialt køn overlapper andre personlige karakteristika.

(11)

Kønsorienteret: Formålet er at øge ansvarligheden og fremskynde gennemførelsen af tilsagn om ligestilling med en rettighedsbaseret tilgang på internationalt, nationalt og lokalt niveau.

(12)

 Det fremgår af artikel 10 i TEUF, at Unionen "Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber [...] at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering".

(13)

Se FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som 182 lande indtil nu har ratificeret: https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/CRPD/Pages/ConventionRightsPersonsWithDisabilities.aspx , artikel 6: Kvinder med handicap.

(14)

COM(2020) 698 final.

(15)

  https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/racism-and-xenophobia/eu-anti-racism-action-plan-2020-2025_en .

(16)

  https://www.ohchr.org/EN/Issues/FreedomReligion/Pages/FaithForRights.aspx . 

(17)

  http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=EN&f=ST%209489%202014%20INIT.  

(18)

"Målet [med integration af ligestillingsaspektet] er at omfordele magt, indflydelse og ressourcer på en retfærdig måde, der sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder, bekæmpe ulighed, fremme retfærdighed og skabe muligheder." Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder, s. 15.

(19)

"Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020" (fælles arbejdsdokument (SWD(2015) 182 final), Rådets konklusioner, rådsdok. 13201/15 af 26.10.2015.

(20)

I kønshandlingsplan III anvendes DAC's pointsystem for ligestilling mellem kønnene. Betegnelsen Vigtig (markeret med 1) betyder, at ligestilling er et vigtigt mål, men ikke den primære årsag til at træffe foranstaltninger, mens betegnelsen primær (markeret med 2) betyder, at ligestilling er det vigtigste mål. For så vidt angår humanitær bistand anvender Kommissionen sin egen "køns- og aldersmarkør": https://ec.europa.eu/echo/files/policies/sectoral/gender_age_marker_toolkit.pdf.

(21)

Kønsspecifikke analyser bør tjene som inspiration for og føre til udarbejdelse af en gennemførelsesplan på landeniveau, se afsnit 2.

(22)

Se fælles arbejdsdokument (SWD(2020) 284), der ledsager kønshandlingsplan III.

(23)

Svarende til point G2 i OECD's markør for ligestilling. Se fodnote 21.

(24)

ILO-konvention nr. 100 om ligeløn, ILO-konvention nr. 111 vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW).

(25)

Ifølge Verdensbanken udgør kvinder 47 % af de 120 mio. personer, der på verdensplan arbejder inden for fangstfiskeri og den efterfølgende aktivitet såsom forarbejdning eller salg, og inden for akvakultursektoren stiger dette tal til 70 %.

(26)

  https://ec.europa.eu/echo/files/policies/sectoral/gender_age_marker_toolkit.pdf .

(27)

 Der vil blive udarbejdet en ajourført kønsspecifik landeprofil og en køns- og sektorspecifik analyse i programmeringsprocessen for at integrere ligestillingsaspektet i den overordnede programmering og på hvert prioriteret område. Dette arbejde bør om muligt udføres i samarbejde med EU-medlemsstaterne. I skrøbelige og konfliktramte sammenhænge bør dette altid udgøre en integrerende del af risiko-, sårbarheds- og konfliktanalysen.

(28)

Denne plan vil bygge på det ledsagende arbejdsdokument (SWD(2020) 284) "Objectives and indicators to frame the implementation of GAP III" (Mål og indikatorer som grundlag for gennemførelse af kønshandlingsplan III).

(29)

https://au.int/sites/default/files/documents/36195-doc-au_strategy_for_gender_equality_womens_empowerment_2018-2028_report.pdf.

(30)

  https://au.int/en/pressreleases/20200214/promising-projections-new-decade-african-womens-financial-and-economic .

(31)

Dette omfatter et retligt forbud mod kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber og ægteskab for piger under 18 år, udryddelse af alle former for kønsbaseret vold mod kvinder i den offentlige og private sfære og retsbeskyttelse af unge piger mod misbrug og seksuel chikane.

(32)

  https://www.intelligentcitieschallenge.eu/ .

(33)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 5215 final, vedtaget den 30.7.2020 i Bruxelles.

(34)

https://forum.generationequality.org/.

(35)

  https://www.calltoactiongbv.com – For oplysninger om EU's globale formandskab for Call for Action-initiativet i 2017-2018 henvises til: https://ec.europa.eu/echo/sites/echo-site/files/booklet_eu_leadership_c2a.pdf .

(36)

 GenderNet, http://www.oecd.org/dac/gender-development/about-gendernet.htm.  

(37)

Artikel 3, litra d), i Istanbulkonventionen.

(38)

Data: WHO: "Global and regional estimates of violence against women: prevalence and health effects of intimate partner violence and non-partner sexual violence" (Globale og regionale skøn over vold mod kvinder: udbredelse og sundhedsmæssige virkninger af vold i parforhold), 2013, UNICEF: "What is Female Genital Mutilation?" (Hvad er kvindelig kønslemlæstelse?), 2019. Tilgængelig på: https://www.unicef.org/stories/what-you-need-know-about-female-genital-mutilation. ; UNFPA's Child Marriage Overview (Oversigt over børneægteskaber). Tilgængelig på: https://www.unfpa.org/child-marriage.

(39)

I lav- og mellemindkomstlande er kvinder med handicap to til fire gange så tilbøjelige til at opleve vold i parforhold. https://www.unwomen.org/en/what-we-do/ending-violence-against-women/facts-and-figures#notes.

(40)

  https://unstats.un.org/sdgs/report/2020/The-Sustainable-Development-Goals-Report-2020.pdf. ; Mellemliggende teknisk notat fra UNFPA: "Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage" (Konsekvenserne af covid-19-pandemien for familieplanlægning og bekæmpelse af kønsrelateret vold, kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber), 27. april 2020.

(41)

EU støtter Nadia Murads aktionsfond i Sinjar og den globale fond for personer, der har overlevet konfliktrelateret seksuel vold (Mukwege/Murad-fonden).

(42)

https://spotlightinitiative.org/.

(43)

Resultaterne af midtvejsevalueringen af Spotlight-initiativet vil foreligge i begyndelsen af 2021.

(44)

I 2018 og 2019 tildelte EU mere end 62 mio. EUR i den forbindelse.

(45)

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) er benchmarket for internationale standarder på dette område. Alle EU-medlemsstater har undertegnet konventionen, og 21 har allerede ratificeret den. EU undertegnede konventionen i 2017, og afslutningen af EU's tiltrædelse af den er en nøgleprioritet for Kommissionen.

(46)

Se Den Europæiske Konsensus om Udvikling: https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/european-consensus-on-development-final-20170626_en.pdf

(47)

Dette omfatter det UNFPA-ledede globale program for bekæmpelse af præferencer for sønner ved fødslen, UNFPA's og UNICEF's globale program, der har til formål at bringe kvindelig kønslemlæstelse til ophør, og EU's og FN's Spotlight-initiativ.

(48)

https://www.unfpa.org/resources/what-minimum-initial-service-package.

(49)

Rapport fra McKinsey Global Institute "The Power of Parity: How Advancing Women's Equality Can Add $12 Trillion To Global Growth" (Ligestillingens magt: Hvordan fremme af kvinders lighed kan øge den globale vækst med 12 billioner USD), 2015.

(50)

Det Verdensøkonomiske Forums globale ligestillingsrapport 2020 og verdenskvindekonferencen 2020 (FN's afdeling for økonomiske og sociale statistikker).

(51)

 Ibid. Bonnet, Florence, Joann Vanek og Martha Chen, 2019. Women and Men in the Informal Economy — A Statistical Brief (Kvinder og mænd i den uformelle økonomi — En statistisk sammenfatning). Manchester, UK: WIEGO.    

(52)

Bonnet, Florence, Joann Vanek og Martha Chen, 2019. Women and Men in the Informal Economy — A Statistical Brief (Kvinder og mænd i den uformelle økonomi — En statistisk sammenfatning). Manchester, UK: WIEGO.    

(53)

Verdensbanken: "Women, Business and the Law 2020".

(54)

  https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/@dgreports/@dcomm/documents/briefingnote/wcms_755910.pdf .

(55)

 "Care work and care jobs for the future of decent work" (Omsorgsarbejde og job inden for plejesektoren for fremtiden for anstændigt arbejde), Det Internationale Arbejdsbureau - ILO, Geneve: ILO 2018.

(56)

https://ec.europa.eu/info/news/impact-sex-and-gender-current-covid-19-pandemic-2020-may-28_en , https://www.mckinsey.com/featured-insights/future-of-work/covid-19-and-gender-equality-countering-the-regressive-effects .

(57)

Gennem fremme af kvinders adgang til jordressourcer er der mulighed for at blande finansiering fra den private sektor, også i bæredygtige værdikæder, styret af kvinder, fra bæredygtigt landbrug og arealforvaltning.

(58)

 Som f.eks. NASIRA-garantien med FMO og blandingen af Women's Financial Inclusion Facility med Women's World Banking.

(59)

Global overvågningsrapport om uddannelse til alle (juni 2015), Policy Paper 21: Humanitarian Aid For Education: Why It Matters and Why More Is Needed (Humanitær bistand til uddannelse: Hvorfor det er vigtigt, og hvorfor der er behov for mere), s. 3 http://unesdoc.unesco.org/images/0023/002335/233557E.pdf , UNICEF (2017) Education Uprooted: For every migrant, refugee and displaced child, education.

(60)

UNESCO, #HerEducationOurFuture: The latest facts on gender equality in education (De seneste fakta om ligestilling inden for uddannelse), 2020 (1/3, ¼, ½).

UNICEF, Guidance on Menstrual Health and Hygiene (Vejledning i menstruel sundhed og hygiejne), 2019. Se i boksen for andre data:

De Forenede Nationer. Verdens kvinder 2015: Tendenser og statistikker. New York: De Forenede Nationer, Afdelingen for Økonomiske og Sociale Anliggender, Statistikafdelingen, 2015.

(61)

https://en.unesco.org/news/gender-based-violence-schools-significant-barrier-right-education.

(62)

"The cost of gender inequality notes series. How large is the gender dividend? Measuring impacts and costs for gender inequality" (Serie af notater om omkostninger ved manglende ligestilling. Hvor stor er gevinsten ved ligestilling? Måling af virkningerne og omkostninger ved manglende ligestilling), Verdensbanken, februar 2020, s. 5, 26-27 og 46.

(63)

UNESCO, #HerEducationOurFuture: De seneste fakta om ligestilling inden for uddannelse, 2020.

(64)

Mellemliggende teknisk notat fra UNFPA: "Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage" (Konsekvenserne af covid-19-pandemien for familieplanlægning og bekæmpelse af kønsrelateret vold, kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber), 27. april 2020.

(65)

  https://itu.foleon.com/itu/measuring-digital-development/gender-gap/.  

OECD (2018), Bridging the Digital Gender Divide (Mindskelse af den digitale kløft), s. 13. http://www.oecd.org/internet/bridging-the-digital-gender-divide.pdf .

(66)

UNHCR (2020), Coming Together for Refugee Education (Lad os stå sammen om uddannelse for flygtninge), s. 5.

(67)

  https://ec.europa.eu/echo/sites/echo-site/files/eie_mapping_report.pdf .

(68)

  https://www.unwomen.org/en/digital-library/progress-of-the-worlds-women .

(69)

  https://www.unwomen.org/en/news/in-focus/in-focus-gender-equality-in-covid-19-response . 

(70)

  https://www.theglobalfund.org/media/9819/covid19_mitigatingimpact_report_en.pdf , UNAIDS, Start Free Stay Free AIDS 2019 Report.

(71)

Foreign Affairs, bind 99, nr. 1 "Women under Attack. The backlash against female politicians" (Kvinder under angreb. Modvilje mod kvindelige politikere).

(72)

Data i boksen: Den interparlamentariske Union. "Women in national parliaments" (Kvinder i nationale parlamenter) pr. 1. februar 2019.

Council on Foreign Relations, Women's Participation in Peace Processes (Kvinders deltagelse i fredsprocesser), 2019.

(73)

  https://www.ipu.org/resources/publications/issue-briefs/2016-10/sexism-harassment-and-violence-against-women-parliamentarians . 

(74)

Se peer-to-peer-projektet "INTER PARES | Parliaments in Partnership" og den politiske "iKNOW"-platform, https://www.iknowpolitics.org/en . 

(75)

Se f.eks. Media4Democracy-initiativet og den EU-støttede tv-produktion "One woman Show" med fokus på kønsroller som i Burkina Faso, Kenya og i MENA-regionen.

(76)

Der er en række eksempler på god praksis, som man kan bygge videre på, f.eks. kvinders deltagelse i fredsopbygning i forbindelse med konflikten i Syrien, både gennem civilsamfundet og den FN-ledede politiske proces. Hovedsagelig som følge af pres fra EU består den syriske forfatningskomité af 30 % kvinder.

(77)

EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed er knyttet som bilag til Udenrigsrådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed, der blev vedtaget den 10. december 2018 (rådsdok. 15086/18) og EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed (EEAS 2019/747– rådsdok. 11031/19). Ansvaret for at gennemføre EU's politikramme vedrørende dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed ligger hos EU's medlemsstater og alle relevante tjenestegrene i Kommissionen. EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed er knyttet som bilag til kønshandlingsplan III i form af et arbejdsdokument. Dets rapportering følger rapporteringen i kønshandlingsplan III, mens EU's taskforce vedrørende kvinder, fred og sikkerhed varetager tilsynet.

(78)

Som allerede aftalt i EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed.

(79)

Data i boksen: UNDP, Gender and Climate Change (Ligestilling og klimaændringer), 2016, UNDP, Gender, climate change adaptation and disaster risk reduction (Ligestilling, tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici), 2016, The State of Food and Agriculture: Women in Agriculture (Situationen med hensyn til fødevarer og landbrug: Kvinder i landbruget). FAO, 2011,

FAO, The Gender Gap in Land Rights (Kønsskævheder i jordrettigheder), 2018.

(80)

  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf . 

(81)

Intel, Dalberg Global Development Advisors, GlobeScan, "Women and the Web", 2015.

(82)

Data i boksen: GSMA, Connected Women – The Mobile Gender Gap Report (Forbundne kvinder – Rapport om den kønsbestemt mobile kløft), 2019, OECD, Bridging the Digital Gender Divide (Afhjælpning af den kønsbestemte digitale kløft), 2018. GSMA, The Mobile Gender Gap Report (Forbundne kvinder – Rapport om den kønsbestemt mobile kløft), 2019.

(83)

Kønsorienteret: Formålet er at øge ansvarligheden og fremskynde gennemførelsen af tilsagn om ligestilling med en rettighedsbaseret tilgang på internationalt, nationalt og lokalt niveau. En leder, der tager hensyn til kønsaspektet: i) går foran med et godt eksempel både på arbejdspladsen og ved styringen af gennemførelsen af mandatet, ii) integrerer ligestilling, iii) motiverer og sætter personalet i stand til at skabe resultater på ligestillingsområdet, iv) rådfører sig med og inddrager på strategisk vis ligestillingsrådgivere, kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål og andre ligestillingseksperter og v) holder sine medarbejdere og sin mission ansvarlig for gennemførelsen af ligestillingstilsagn.

(84)

 En kontaktperson på ligestillingsområdet bør have tekniske evner og et godt kendskab til ligestillingsspørgsmål, er ansvarlig for rådgivning om og koordinering af foranstaltninger til gennemførelse af EU's kønshandlingsplan i forbindelse med de aktiviteter, der udføres af EU-delegationen/-enheden/-direktoratet, og støtter processen med integration af ligestillingsaspektet, som er et fælles ansvar.

(85)

 Denne funktion kan varetages af ligestillingskoordinatoren i hvert eksternt GD eller af de specialiserede øverste ledere i EU-delegationer og FUSP-missioner.