52020IR4163

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020IR4163 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020IR4163

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny tilgang til havstrategien for Atlanterhavsområdet — Handlingsplan for Atlanterhavet 2.0 — En ajourført handlingsplan, der skal sikre en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig blå økonomi i Unionens Atlanterhavsområde

COR 2020/04163

EUT C 175 af 7.5.2021, p. 1–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

7.5.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/1

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny tilgang til havstrategien for Atlanterhavsområdet — Handlingsplan for Atlanterhavet 2.0

En ajourført handlingsplan, der skal sikre en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig blå økonomi i Unionens Atlanterhavsområde

(2021/C 175/01)

Ordfører:

Paula FERNÁNDEZ VIAÑA (ES/RENEW), minister for regionalregeringens kontor, indre anliggender, retlige anliggender og eksterne forbindelser, regionalregeringen i Cantabrien

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Søjlerne og målene i handlingsplanen for Atlanterhavsområdet

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at Atlanterhavsregionerne står over for en dobbeltsidet økonomisk krise. Oven i de problemer, som covid-19 har skabt, kommer de konsekvenser af brexit inden for fiskeri, turisme, handel og transport, der endnu ikke er kortlagt. Den drastiske mindskning af bevægelsesfriheden, som vi lider under for øjeblikket, påvirker især infrastrukturer, maritime forbindelser, logistikkæder og turistaktiviteter;

efterlyser derfor afbødningsforanstaltninger, der er særligt udformet med henblik på kystregionerne og de maritime regioner i Atlanterhavsområdet, og at der tages højde for resultatet af brexitforhandlingerne og deres mulige indvirkning på fremtiden for Atlanterhavsregionens maritime strategi og den dertil knyttede handlingsplan. Udvalget udtrykker i den forbindelse sin bekymring over de mulige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden for den fælles fiskeripolitik;

fremhæver, at Atlanterhavet i sig selv spiller en rolle med hensyn til at afbøde og håndtere klimaændringerne, og at det er nødvendigt at observere, undersøge og bedre forstå, hvordan havets økosystem fungerer, og at samarbejde inden for forskning;

påpeger, at målene og foranstaltningerne i de fire søjler er tværgående, og at opnåelsen heraf afhænger af et godt samarbejde mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene, de nationale forvaltningsmyndigheder og projektkoordinatorer, men udvalget advarer om, at de nuværende søjler på trods af deres egnethed bør omdefineres, da de er utilstrækkelige i lyset af revisionen af de europæiske sektorpolitikker, hvilket igen kræver en passende koordinering mellem Atlanterhavsstrategien og disse politikker;

beklager, at meget vigtige aktiviteter inden for den blå økonomi ikke er omfattet af Atlanterhavshandlingsplanen, såsom søfarts-, skibsbygnings- og transportsektoren, søsport, relaterede tjenesteydelser og erhvervsaktiviteter og bæredygtig turisme relateret til havmiljøet, herunder vandsport, krydstogt- og færgeturisme, og at hverken fiskeri, skaldyrsfiskeri eller akvakultur har fået deres egen plads i Atlanterhavshandlingsplanen;

opfordrer derfor til, at forsyning af fødevarer af marin oprindelse medtages som en søjle i handlingsplanen, da det er en prioritet i den europæiske grønne pagt. Desuden bør udviklingen af marine økosystemer og deres potentiale for øget kulstofbinding også medtages;

mener, for så vidt angår søjle I og III, som vedrører mulige aktivitetsområder i den blå økonomi (havne og vedvarende energi), at man ved at gøre disse sektorer til søjler i handlingsplanen begrænser dens anvendelsesområde, eftersom andre eksisterende og nye aktivitetsområder, som er særligt relevante i Atlanterhavsregionerne, ikke kan medtages;

foreslår derfor, at man samler disse to søjler i en enkelt søjle under titlen »Aktiviteter i den blå økonomi som drivkraft for bæredygtig udvikling af kystområderne«, og udvikler fem mål inden for denne ene søjle: Havne som katalysatorer for den blå økonomis regionale økosystem, Havne som knudepunkter for innovation for indarbejdelse af nye teknologiske løsninger, Forbedring og tilpasning af aktiviteter i modne sektorer (fiskeri, transport og maritim logistik mv.) til målene for bæredygtig udvikling, Fremme af aktiviteter inden for nye sektorer med blå vækst og især vedvarende havenergi og Digitalisering af aktiviteterne i den blå økonomi;

minder om, at forbindelsen mellem havnene og oplandet er et andet nøgleområde, og glæder sig over, at der medtages en søjle om Atlanterhavshavnene i handlingsplanen. Det er vigtigt at fjerne flaskehalsene i forbindelse med jernbaner og forbindelsesveje (»den sidste kilometer«), uanset om de skyldes kapacitetsproblemer eller omlastning af varer. Der henvises med rette til havnenes rolle som forbindelsesled for handelen i Atlanterhavsområdet og katalysatorer for erhvervslivet er korrekt, men man forbigår deres afgørende betydning for at skabe velstand og beskæftigelse i oplandet;

10.

går ind for at udvide anvendelsesområdet for motorvejene til søs i Atlanterhavsområdet, så der kan skabes nye forbindelser mellem havnene i det globale TEN-T-netværk, og at kriterierne for optagelse i TEN-T af europæiske havne i almindelighed og havnene i Atlanterhavsområdet i særdeleshed bør baseres på deres strategiske betydning for EU og dets territorier. Udvalget fremhæver i den forbindelse den strategiske værdi, som motorvejene til søs spiller ved at forbinde Irland med kontinentet efter brexit;

11.

opfordrer til, at de havne i Atlanterhavsområdet, der er strategisk vigtige for at støtte det europæiske transportsystem, men som på nuværende tidspunkt ligger uden for TEN-T-hovednettet, bliver inkluderet. Udvalget beder samtidig om, at der skaffes finansiering til aktiviteter, der gør det muligt at udvikle motorveje til søs og forbedre nærskibstrafikken som bæredygtige og integrerende transporttjenester til området. Der bør både investeres i havne- og landforbindelser, herunder forbindelsesvejene på »den sidste kilometer«, og især i modernisering og forbedring af de jernbanelinjer, der er af afgørende betydning for at skabe et bæredygtigt transportnet og forbindelser med yderområderne;

12.

støtter udviklingen af motorvejene til søs i Atlanterhavsområdet og jernbaneforbindelserne og vigtige »den sidste kilometer«-forbindelsesveje, både mellem de eksisterende infrastrukturer og mellem TEN-T-korridorerne og andre linjer i Atlanterhavsområdet;

13.

bifalder, at en af søjlerne i den nye handlingsplan for Atlanterhavsområdet er vedvarende havenergi, hvor Atlanterhavsregionerne har et enormt potentiale og stor erfaring. Udvalget beklager dog, at selv om udviklingen af forskellige former for vedvarende havenergi er en prioritet for Atlanterhavsregionerne, er nøgleinvesteringer i udviklingen heraf blevet lammet i den nuværende krisesituation;

14.

mener, at Atlanterhavsstrategien bør fremme vedvarende havenergiprojekter i bred forstand, herunder fremme af en konkurrencedygtig værdikæde samt visning og validering af nye fremspirende teknologier, der kan bidrage til planlægning og koordinering af fremtidige havenergiparker;

15.

foreslår — eftersom der findes forskellige undersøgelser af brugen af bølger, havstrømme og vind i Atlanterhavsområdet — at sådanne undersøgelser integreres i et kort over potentielle ressourcer, og opfordrer til, at der i søjle III tages højde for, om produktionen af vedvarende havenergi er forenelig med eksisterende aktiviteter som fiskeri, skaldyrsfiskeri og akvakultur, og at der tages hensyn til det marine økosystem og biodiversiteten;

16.

kritiserer, at ingen af søjlerne henviser til turisme og kulturarv, som er et kendetegn for det europæiske Atlanterhavsområde, i og med at det bidrager til at udvikle det europæiske kontinents brand.

Kompetencer til at fremme blå vækst på EU-niveau og finansieringsprogrammerne

17.

Det Europæiske Regionsudvalg finder, at det er nødvendigt at udvikle et særligt økonomisk og budgetmæssigt instrument til Atlanterhavsstrategien, der fordrer dens gennemførelse og udviklingen af de hertil tilknyttede aktiviteter på en mere attraktiv måde. Integrationen af strategiens mål og handlingsplanen for Atlanterhavshandlingsplanen i den flerårige finansielle ramme (FFR) er især relevant i betragtning af Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Den Europæiske Union;

18.

gentager, at samhørighedspolitikken gennem EFRU og ESF har været det vigtigste investeringsværktøj for EU i den seneste programmeringsperiode. Den fulde udnyttelse af samhørighedspolitikken vil sammen med de finansieringsmuligheder, der er tilgængelige gennem EHFAF og ELFUL, være afgørende for den fremtidige succes for projekter under Atlanterhavsstrategien. Forenklingen af ESI-fondene kommer til at bidrage til at gøre finansieringen af lokale projekter mere tilgængelig;

19.

minder om, at tidsplanen for Atlanterhavshandlingsplanen er udformet for at inspirere medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder og kystregionerne i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og programmer for perioden 2021-2027, og at mange af de foranstaltninger, der er indeholdt i disse programmer i tilknytning til Atlanterhavshandlingsplanen, vil bidrage til opfyldelsen af EU's klimamål. Udvalget noterer sig derfor de allerede opståede forsinkelser som følge af covid-19-pandemien og understreger behovet for, at de europæiske struktur- og investeringsfonde og nationale operationelle programmer er tilgængelige og i brug i begyndelsen af programmeringsperioden 2021-2027;

20.

anfører, at gennemførelsen af handlingsplanen for Atlanterhavsområdet i vid udstrækning vil afhænge af de investeringer, der foretages med offentlig finansiering og med private midler. Hertil kommer, at flagskibsprojekterne under Atlanterhavsstrategien bør tilpasses EU-programmerne bedre;

21.

udvalget opfordrer i lyset af det stigende antal tilgængelige finansieringsinstrumenter Kommissionen til, eventuelt i samarbejde med Det Europæiske Regionsudvalg, at organisere informationskampagner for lokale og regionale myndigheder om bedste praksis for adgang til og implementering af disse finansielle instrumenter.

Den blå økonomi og vigtigheden af data for dens metodiske udvikling på lokalt og regionalt niveau

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at den blå økonomis virkning på regionalt og lokalt niveau endnu ikke er blevet evalueret fuldt ud. Der bør derfor udvikles et system med indikatorer understøttet af pålidelige data, der måler den nøjagtige virkning af aktiviteter, som direkte eller indirekte afhænger af havet;

23.

konstaterer, at der i den blå økonomi ud over de ovennævnte aktiviteter findes omfattende erfaring inden for andre aktiviteter som skibsbygning og skibsfart, oprettelse af strukturer til produktion af havenergi og udvikling af biokomponenter fra naturlige marine elementer;

24.

anbefaler i betragtning af kompleksiteten og den betydelige mængde af eksisterende ressourcer, at der vedtages regionale specialiseringsstrategier med henblik på metodisk udvikling af den blå økonomi på lokalt og regionalt niveau for at bidrage til at kortlægge, hvilket foranstaltninger der er mest relevante;

25.

foreslår, at Det Europæiske Regionsudvalg laver en oversigt over aktiviteter i den blå økonomi i de enkelte regioner og territorier, så der udarbejdes et pålideligt kort over udviklingen af den blå økonomi i Den Europæiske Union. Under opsyn af Underudvalget for Naturressourcer bør de relevante aktører i hver region opdatere disse kort med henblik på at udpege bedste praksis på området.

Flerniveaustyring i Atlanterhavsområdet

26.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter styringsstrukturen og den nye overvågningsramme og foreslår, at der indføres konkrete køreplaner eller milepæle for hvert mål for at give de specifikke foranstaltninger mere konkret indhold;

27.

finder det hensigtsmæssigt at anerkende betydningen af Leader-metoden og den støtte anvendelsen heraf har medført til udviklingen af Atlanterhavsstrategien gennem de involverede lokale udviklingsstrategier, der er knyttet til de lokale aktionsgrupper for fiskeriet, et særskilt instrument koblet til kystområderne og deres økonomiske og sociale aktører, som ligger inde med erfaring og viden;

28.

går stærkt ind for en effektiv flerniveaustyring under overholdelse af de enkelte medlemsstaters institutionelle rammer og mener, at den fornyede havstrategi bør gøre det muligt for regionerne at deltage aktivt i forvaltningen af Atlanterhavsområdet;

29.

understreger behovet for at tilpasse dagsordnerne og målene for de forskellige processer og politikker i EU, eftersom det, der ikke længere er en prioritet på én dagsorden med en bestemt udløbsdato, ofte bliver en prioritet på dagsordenen for en anden proces med en anden udløbsdato. Dette styringsproblem viser, at strukturen er fragmenteret, og at der mangler ordentlig koordinering og korrekte og opdaterede oplysninger.

Samarbejde på Atlanterhavsområdet

30.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at gennemførelsen af målene og foranstaltningerne i de fire søjler i handlingsplanen for Atlanterhavsområdet, som Kommissionen har foreslået, vil — selv om de er utilstrækkelige — have positive virkninger og være til gavn for ikkeatlantiske regioner og anbefaler kraftigt, at der udvikles et udvidet samarbejde med disse regioner;

31.

opfordrer til, at det grænseoverskridende samarbejde ud over maritime grænser og på landområderne styrkes gennem udviklingen af enklere indkaldelser til grænseoverskridende projekter, hvilket vil styrke Interregprogrammerne og andre budgetværktøjer;

32.

minder om, at de territoriale samarbejdsprogrammer, som regionerne i Atlanterhavsområdet deltager i, har bidraget og fortsat vil bidrage intelligent til at nå målene i den nye handlingsplan for Atlanterhavsområdet. Udvalget understreger endvidere potentialet for større virkning, hvis der var en særskilt indkaldelse af forslag til grænseoverskridende projekter inden for en specifik budgetramme for havstrategien for Atlanterhavsområdet med definerede mål, der er tilpasset planen og med sine egne måleindikatorer, der er lette at administrere;

33.

erklærer, at det for at forbedre samarbejdet er nødvendigt at forbedre den fælles forståelse. Det ville derfor være meget nyttigt at udarbejde en liste over aktører, problemer og muligheder og formidle det blandt aktørerne i de enkelte lande og/eller regioner. Der bør også fastlægges foranstaltninger eller tekniske retningslinjer for de forskellige sektorer i den blå økonomi baseret på de enkelte regioners konkrete specialisering, så gensidigt samarbejde fremmes, og der kan afgives fælles tilbud, uden at det er nødvendigt at konkurrere;

34.

mener, at der for at opnå og styrke det grænseoverskridende samarbejde skal skabes betingelser, der fremmer synergier og tilskynder til arbejde i tværfaglige og multikulturelle teams ved at koordinere interesser og dagsordener inden for videnskabelige prioriteter og i ledelses- og styringsinstrumenter. Man vil således kunne fremme samarbejde på lige fod mellem teams af mennesker fra forskellige regioner ved at oprette enkle og kontinuerlige finansieringsmekanismer, så foranstaltningerne kan gennemføres inden for realistiske tidsrammer og bidrage til en bred samfundsdeltagelse, så de bliver en succes;

35.

fremhæver, at et stort antal parallelle programmer uden forbindelse til hinanden skaber forvirring og sandsynligvis ineffektivitet i brugen af offentlige midler. Det er nødvendigt at harmonisere den offentlig finansiering til forskning og innovation for at maksimere sammenhængen i og virkningen af investeringer og udnytte forskernes tid bedst muligt. Udvalget går ind for at kombinere regionale, nationale og europæiske foranstaltninger og støtte med henblik på at skabe en meget større virkning end den, der opnås med forskellige separate programmer, og dermed effektivt bidrage til et højtydende europæisk forskningsrum inden for den blå økonomi;

36.

mener ikke, at samarbejdet bør begrænses til hav- og havnespørgsmål, men derimod tage højde for interaktionen mellem hav og land og fokusere på afbødning og tilpasning til klimaændringer (cirkulær økonomi, bæredygtig mobilitet, marine økosystemer osv.);

37.

fremhæver vigtigheden af, at samarbejdet baseres på Atlanterhavsregionernes respektive intelligente specialiseringsstrategier (S3) og udvikling af flagskibsprojekter inden for intelligent maritim specialisering i Atlanterhavsområdet;

38.

understreger det stigende behov for et samarbejde i Atlanterhavsområdet i tiden efter covid-19 og brexit på grund af den forventede forværring af den socioøkonomiske situation og indvirkningen heraf på beskæftigelsen og den blå vækst samt konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og det endelige anvendelsesområde for brexittilpasningsfonden;

39.

vil i denne henseende se fremad og mener, at de forstyrrelser, som forårsages af pandemien og brexit, kan ændres til muligheder, hvis vores nøglesektorer opgraderer deres tekniske kapacitet. Udvalget glæder sig derfor over nye instrumenter, der kan fremme nye europæiske værdikæder på grundlag af prioriteterne i de regionale strategier for intelligent specialisering;

40.

mener på baggrund af Rådets konklusioner om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier, at tiden er inde til at skabe og udvikle denne makroregionale strategi for Atlanterhavsområdet med en særlig budget- og gennemførelsesramme, der er tilpasset områdets forhold og potentiale;

41.

mener, at oprettelsen af en atlantisk makroregion er den rigtige måde at uddybe samarbejdet på, tackle de maritime udfordringer sammen med andre territoriale udfordringer, forbedre koordineringen mellem regioner og medlemsstater og rationalisere finansieringen;

42.

mener, at makroregionen bør supplere sin maritime karakter med det innovationspotentiale inden for intelligent specialisering, som Atlanterhavsregionerne har til fælles, og fremme det transatlantiske samarbejde ved at give de yderste regioner, tredjelande og regioner uden for EU mulighed for at deltage efter modellen for flerniveaustyring af makroregionen Alperne, hvor regionerne deltager direkte og aktivt.

Bruxelles, den 19. marts 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

Top

Choose the experimental features you want to try