52020IR1066

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020IR1066 - EN

Document 52020IR1066

Help

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en EU-strategi for genoplivning af landdistrikterne

COR 2020/01066

EUT C 37 af 2.2.2021, p. 16–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

2.2.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 37/16

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en EU-strategi for genoplivning af landdistrikterne

(2021/C 37/03)

Ordfører:

Enda STENSON (IE/EA), medlem af Leitrim County Council

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at landdistrikterne og områder på grænsen mellem land og by udgør 88 % af EU's område, og at det er her, 55 % af befolkningen bor, 43 % af bruttoværditilvæksten skabes, og 56 % af arbejdspladserne ligger. Udvalget bemærker ligeledes, at landdistrikterne ikke er homogene, men at nogle af dem er ramt af betydelige demografiske udfordringer (affolkning, aldrende befolkninger osv.), hvilket hæmmer deres økonomiske og sociale udvikling. Udvikling af landdistrikterne er derfor et særdeles vigtigt spørgsmål for Regionsudvalget og et uundværligt redskab til opnåelse af målet om territorial samhørighed som nedfældet i Lissabontraktaten;

understreger, at den nye langsigtede vision for landdistrikterne bør omsættes til en konkret politikramme, nemlig en dagsorden for landdistrikterne. Denne bør indeholde en række integrerede politikker, der gør det muligt for landdistrikterne at vende udfordringer — bl.a. dekarbonisering, klimaforandringer, digitalisering, aktiv forvaltning af naturressourcer, bæredygtig mobilitet, muligheder for rimelige job og indkomster, generationsskifte, integration af nye migranter og social innovation — til fordele;

fremhæver, at dagsordenen for landdistrikterne bør:

—	sikre, at gensidigt fordelagtige forbindelser mellem land og by integreres i alle EU's politikker i tråd med målene for territorial samhørighed ved at udnytte den stærke indbyrdes afhængighed mellem landdistrikterne og byområderne bedst muligt

—	diversificere tilgangene og integrere landdistriktsspørgsmål i alle EU's politikker. Landdistrikternes behov går langt ud over, hvad politikken for udvikling af landdistrikterne kan opnå, og de nuværende EU-midler er utilstrækkelige, både med hensyn til kvantitet og kvalitet

—	harmonisere de forskellige forordninger og reintegrere Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i forordningen om fælles bestemmelser for at fremme og lette flerfondsprojekter, som ikke nødvendigvis har med landbrug at gøre, i landdistrikterne

—	overvåge EU's udgifter ved hjælp af en strategi for »sikring af landdistrikternes behov« (rural proofing)

—	gentænke typologien for by og land for bedre at kunne målrette støtten

—

styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med udformningen og forvaltningen af landdistriktspolitikker. Det er nødvendigt at fremme de lokale aktionsgruppers deltagelse i gennemførelsen af denne forvaltning på grund af deres evne til at repræsentere lokalområder og sætte gang i udviklingspolitikker, som er tilpasset efterspørgslen og behovene i de affolkede områder med demografiske risici, ved at inddrage landdistrikternes interessenter og indbyggere gennem bottom-up-initiativer som f.eks. LEADER/CLLD

—	bekæmpe affolkning og social udstødelse, f.eks. ved at fremme initiativet om intelligente landsbyer, bioøkonomi og social innovation og lukke den digitale kløft;

fremhæver målet for fastlæggelsen af en egentlig dagsorden for genoplivning af landdistrikterne, der må omfatte følgende: støtte til bæredygtige og levende landbosamfund, erhvervsliv, uddannelse, beskæftigelse og jobskabelse, byudvikling tilpasset de lokale demografiske forhold, forbedring af den digitale konnektivitet, offentlige tjenester (sundhedsydelser, uddannelse, retsvæsen m.m.) og infrastrukturforbindelserne, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, maksimering af landboturismens potentiale i et sundt og mangfoldigt naturlandskab og udnyttelse af det kreative og kulturelle potentiale i landdistrikterne;

fremhæver, at kulturel og biologisk mangfoldighed er stærkt knyttet sammen overalt i Europa og sammen danner en unik identitet for regioner, og at knytte dem tættere sammen har et stort potentiale i retning af at nå EU's bæredygtighedsmål. Der er behov for en dybere forståelse, idet traditionel økologisk viden ikke er en del af strategierne for udvikling af landdistrikterne og af naturdirektiverne. Den er nødvendig til at fremme forbindelserne mellem mennesket og naturen gennem idéen om biokulturel mangfoldighed som et væsentligt identitetselement. Europæiske regioners rige naturkapital er af afgørende betydning i økonomien og bidrager i væsentlig grad til EU's mål om bæredygtig udvikling og biodiversitet. Der er mangfoldige forbindelser mellem lokalsamfund og deres landområde, den rige traditionelle økologiske viden og miljøvenlige teknologier. Disse elementer findes overalt i Europa, også i dag, men de savner mere sammenknytning og anerkendelse på alle samfundsniveauer;

fremhæver, at den nuværende pandemikrise har blotlagt og forværret konsekvenserne af en række forhold, der længe har udgjort trusler mod landdistrikterne, og som har gjort det endnu mere presserende at genoplive landdistrikterne i hele EU. Landdistrikter samt byer og landsbyer på landet er blevet hårdt ramt af bl.a. nedgangen i efterspørgslen efter landbrugsprodukter som følge af nedlukningen af turist-, hotel- og restaurationsbranchen, manglen på nødvendig sæsonarbejdskraft, den udprægede sociale isolation og den forholdsvis større sårbarhed over for pandemien på grund af de begrænsede tjenester, der findes på små regionale hospitaler;

bemærker, at pandemien på længere sigt vil kunne ændre vores forbrugs- og produktionsmønstre og måde at hjemmearbejde på samt betydningen af livskvalitet og mobilitetsformer, hvilket kan skabe nye muligheder for bæredygtig vækst i landdistrikterne, navnlig dem der er beliggende omkring storbyområderne, og som er tæt forbundet med disse. En reevaluering af udflytningen af produktionskæderne kan også skabe nye muligheder i visse landdistrikter;

gør opmærksom på, at EU's landdistrikter har et stort potentiale til at finde løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer. Landdistrikterne bidrager væsentligt til at nå målene for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne pagt ved at reagere på klimaforandringerne, tabet af biodiversitet og den økonomiske recession samt ved at indføre foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer og binding (absorbering) af CO2 og til beskyttelse af biotoper og skabe økonomiske muligheder gennem en bæredygtig fødevareproduktion og vedvarende energi — dog under anerkendelse af at det er i byområderne, der skal gøres mere for at nedbringe forureningen fra drivhusgasemissioner;

finder det vigtigt, af hensyn til den territoriale samhørighed og ligevægten mellem land og by, at alle EU's politikker og ressourcer sikrer, at de tre såkaldte L'er opfyldes:

—	lige levestandarder for land- og byområder, som bør medtages som et grundlæggende princip i alle EU's politikker

—	lige rettigheder for alle, uanset om de bor i byer eller i landområder (jf. EU's charter om grundlæggende rettigheder)

—	ligelighed for så vidt angår metoder og praksis blandt alle aktører og regioner, navnlig ved at benytte sig af udveksling og delte beføjelser til at kompensere for landdistrikternes specifikke behov.

Finansiering af politikken for udvikling af landdistrikterne

10.

Det Europæiske Regionsudvalg ser gerne, at der i den næste programmeringsperiode bliver taget større hensyn til landdistrikterne ved at øge ELFUL's finansieringsniveau og sikre, at der i alle EU-politikker lægges tilstrækkelig vægt på landdistriktsudviklingen i bred forstand, og at der ikke alene fokuseres på landbrugsrelaterede spørgsmål;

11.

efterlyser en forhøjelse af EU's budget til udvikling af landdistrikterne i betragtning af landdistrikternes betydning i Europa. Det er bekymrende, at den nye FFR-tildeling er væsentligt lavere end i den nuværende programmeringsperiode, og RU opfordrer til, at dette ændres, så finansieringen til landdistrikterne øges, navnlig for perioden 2023-2027. Udvalget opfordrer samtidig til anvendelse af nye genopretnings- og resiliensfonde og -programmer i stor skala til udvikling af landdistrikter, idet landdistrikterne hører til de mest sårbare;

12.

afviser forslaget om at øge medfinansieringen i den fælles landbrugspolitiks anden søjle, da dette især ville gå ud over de fattigste landbrugere, mindre udviklede regioner og landdistrikter;

13.

foreslår at overføre op til 15 % af midlerne fra den fælles landbrugspolitiks søjle 1 til søjle 2 uden medfinansiering samt yderligere 15 % til miljø- og klimaforanstaltninger og 2 % til unge landbrugere;

14.

anmoder om, at tilgange diversificeres, og at landdistriktsspørgsmål integreres i alle EU's politikker. Alle strukturpolitikker bør gøre landdistriktsudvikling til et af deres prioriterede mål i overensstemmelse med Lissabontraktatens målsætning om territorial samhørighed;

15.

opfordrer til, at der i den nye FFR oprettes en landdistriktsudviklingsfond, som målrettes specifikt til landdistrikterne;

16.

anmoder om, at de finansielle instrumenter videreudvikles og tilpasses til mindre projekter, eventuelt gennem oprettelsen af »landdistriktsudviklingsbanker«, der kan fungere som mellemled mellem långivende institutter og låntagere;

17.

opfordrer til større harmonisering af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med andre EU-fonde som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Horisont Europa med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Med denne form for synergier vil aktører i landdistrikterne få bedre forudsætninger for at håndtere tværgående spørgsmål og forbedre samarbejdet og livskvaliteten i landdistrikterne;

18.

ser gerne, at struktur- og investeringsfondene forenkles, og efterlyser desuden en forenkling af indberetningen og overvågningen af programmerne ved hjælp af nye informations- og kommunikationsteknologier.

Styrkelse af de lokale og regionale myndigheders rolle i udformningen og forvaltningen af politikkerne for landdistriktsudvikling

19.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at lovforslaget om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik har en tendens til at marginalisere og sågar bringe de europæiske regioners rolle og autonomi i forvaltningen af den fælles landbrugspolitik i fare, idet de blot får til opgave at gennemføre foranstaltninger, der træffes på nationalt plan;

20.

slår til lyd for en fremtidig fælles landbrugspolitik, der opretholder en direkte kontakt med landdistrikterne gennem den aktive rolle, som EU's regioner spiller, og som er altafgørende for udformningen og gennemførelsen af politikker for udvikling af landdistrikterne på lokalt plan;

21.

efterlyser fleksibilitet i statsstøttereglerne og opfordrer til, at der indføres støtteordninger for fornyelse af landsbyer og landdistrikter, der muliggør landdistriktsudvikling. Desuden er der behov for en større anerkendelse af de lokale og regionale strategier for landdistriktsudvikling, og disse strategier skal indarbejdes i de nationale planlægningsrammer. De lokale og regionale myndigheder kan fungere som innovationsformidlere i lokalsamfundene.

Affolkning

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker den bekymrende tendens til affolkning af landdistrikterne, efterhånden som landbruget udvikler sig, og jobskabelsen hovedsagelig koncentreres omkring bycentrene med et deraf følgende fald i udbuddet af tjenesteydelser i landdistrikterne;

23.

opfordrer til fastsættelse af kriterier, der gør det muligt at udpege de landdistriktsområder, som har problemer med affolkning under kategorien NUTS 3, med det formål at imødegå befolkningsnedgangen i disse områder og mindske de eksisterende ubalancer;

24.

mener imidlertid, at affolkning kræver nye måder at tænke på, når det gælder landdistriktsudvikling, hvor en tilbagegang ikke ses som en byrde, men som en potentiel positiv mulighed;

25.

mener, at man ved at acceptere tilbagegang kunne omlægge landdistriktspolitikker og investeringsbeslutninger. Således vil der kunne skabes ny vækst på et grønnere og mindre grundlag og nye muligheder for innovation. Forvaltningen og de offentlige tjenester vil kunne moderniseres ved hjælp af mere helhedsorienterede, proaktive og stedbaserede strategier;

26.

tilskynder til anvendelse af hjemmearbejde og digitalisering samt digital uddannelse. Udvalget mener, at mobilt arbejde, fjernundervisning og distancearbejde under den nuværende pandemi har vist, hvad der ville kunne opnås i landdistrikterne, hvis tjenesterne havde været tilgængelige;

27.

mener, at en anerkendelse af tendensen til affolkning i landdistrikterne og udvandring fra landbruget gør det tvingende nødvendigt at udforme landdistriktspolitikker og -strategier, som er rettet mod at øge affolkede områders modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne såsom erosion, oversvømmelser og omfattende brande, at forstærke nedbringelsen af CO2-udledningen og at fremme natur- og landskabsbeskyttelse. Udvalget mener, at fremme af skovsektoren og støtte til de lokalsamfund, der ejer bjergområderne, udgør et stort potentiale;

28.

fremhæver nødvendigheden af at fremhæve livet i landdistrikterne og skabe modvægt til opfattelsen af, at det kulturelle og sociale liv i byerne er bedre og således udrydde de stereotype opfattelser, alt sammen for at bidrage til at forbedre det image og omdømme, som de områder, der er hårdest ramt af de demografiske risici, har, og dermed skabe territorial empati. Udvalget tilskynder til markedsføring af landdistrikterne: landdistrikterne skal forbedre deres image og markedsføre den forbedrede livskvalitet, som de kan tilbyde tilflyttere. Dette kan gøres ved at etablere en regional repræsentation, støtte tiltag, der skal byde nye beboere velkommen, og forbedre kommunikationen om beskæftigelsesmuligheder, herunder muligheder for distancearbejde og fjernerhvervsuddannelse i regionerne;

29.

mener, at der bør sættes særligt fokus på de unges behov. De bør tilskyndes til at blive boende i landdistrikterne ved at skabe de ønskede uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder og efteruddannelses-/omskolingsmuligheder i lokalområdet, så det undgås, at de bliver nødt til at forlade deres lokalområde for at studere (bl.a. gennem fjernundervisning, når det er nødvendigt). Således bør der skabes foranstaltninger, der skal sikre, at de unge efter endt uddannelse kan fortsætte livet dér, hvor de kommer fra;

30.

ser gerne, at udbuddet af erhvervsuddannelser samt efteruddannelse og omskoling i landdistrikterne bliver mere tidssvarende og tilpasset til de globale konkurrencevilkår og de lokale virksomheders behov, og at en del af midlerne fra ESF allokeres til erhvervsuddannelse i landdistrikterne;

31.

opfordrer på ny Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere proaktive med hensyn til at opmuntre til og lette kvinders etablering i landdistrikterne ved at fremme aktiviteter, der hjælper dem med at forene arbejds- og privatliv (1), udvide udbuddet af ydelser i form af dagpleje og børnepasning og pleje af plejekrævende pårørende.

Grøn vækst

32.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at landdistrikterne skal udnytte mulighederne for at udvikle lokale energi- og fødevareøkosystemer og styrke integrationen af landdistrikter og byer;

33.

mener, at det er helt afgørende at styrke kvinders deltagelse og lederskab i de lokale aktionsgrupper og i netværk for udvikling i landdistrikterne, og anerkender, at kvinderne har en vigtig rolle i landdistrikternes territoriale, økonomiske og sociale strukturer;

34.

bifalder strategien for den europæiske grønne pagt og fra-jord-til-bord-strategien, som udvalget mener vil kunne skabe arbejdspladser og forebygge økonomisk lækage fra landdistrikterne. Det er nødvendigt med investeringer for at kunne udnytte bæredygtige projekter, som styres af lokalsamfundet, og som er forankrede i modeller for cirkulær økonomi, der udnytter produktionskæderne bedst muligt, skaber arbejdspladser og reducerer CO2-fodaftrykket;

35.

er tilhænger af en tredobbelt bæredygtig fælles landbrugspolitik, nemlig i økonomisk, social og miljømæssig henseende, som gennem sine miljøstandarder skal fungere som endnu et instrument til anvendelse af strategien »fra jord til bord« og biodiversitetsstrategien og til opfyldelse af målsætningerne i EU's grønne pagt;

36.

anbefaler, at landbrugerne, husdyravlerne og skovbrugerne oplæres og modtager finansiering, der sætter dem i stand til at finde nye muligheder inden for bæredygtig naturforvaltning og markedsføring af deres produkter suppleret med produktion inden for områderne energi, turisme, CO2-lagring og lokale økosystemer. Der bør i højere grad ydes støtte til etableringen af kooperativer for mindre producenter i alle sektorer.

Digital konnektivitet

37.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at en stor del af investeringerne på dette område har været rettet mod tætbefolkede områder, men at investeringer i landdistrikterne bør prioriteres for at sikre, at landdistrikterne har tilstrækkelig infrastruktur til digital konnektivitet, f.eks. digitale og innovationsknudepunkter, der fremmer hjemmearbejde, fjernuddannelse, iværksætteri og uddannelse i anvendelsen af nye teknologier. Dette kan f.eks. være nyttigt i forbindelse med fremme og markedsføring af lokale og regionale produkter;

38.

understreger, at højhastighedstelekommunikationsnet er altafgørende for konkurrenceevnen i landdistrikterne og den økonomiske vækst, og at der skal gøres en indsats for at sikre alle regioner den samme kapacitet i tråd med de mål, der er fastsat inden for rammerne af den digitale dagsorden for Europa 2020;

39.

anmoder om, at faciliteten for genopretning og resiliens med et budget på 560 mia. EUR investerer i mere og bedre konnektivitet og sigter mod at mindske den digitale kløft mellem land- og byområder;

40.

anmoder om:

—	anerkendelse af internetadgang som offentlighedens ret på EU-plan og af nødvendigheden af at fremskynde indførelsen af højhastighedsinternet i landdistrikterne

—	støtte til tilvejebringelsen af økonomiske midler til investeringer i bredbåndsnet for mindre projekter

—	anerkendelse af nødvendigheden af at digitalisere offentlige tjenester, at tilbyde forskellige aldersgrupper uddannelse i brugen af digitale teknologier og at tilpasse undervisningen til målgrupper

—	tiltag til fremme af uddannelse i, bevidstgørelse om og udvikling af IKT for SMV'er

—	støtte til internetudbyderne, så de kan tilbyde total dækning af områder.

Adgang til tjenester

41.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at landbosamfundene har ret til grundlæggende tjenester, såsom sundhedstjenester (praktiserende læger), post-, bank- og forsikringstjenester i landdistrikterne samt adgang til kunst og kultur og deltagelse i det politiske liv;

42.

bemærker, at den manglende tilgængelighed af digital infrastruktur falder sammen med den manglende adgang til tjenesteydelser, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang for alle borgere samt for virksomheder i landdistrikterne. Der kan udvikles knudepunkter til flere formål som f.eks. fjernuddannelse, hjemmearbejde, fjernuddannelse, sundheds- og e-sundhedscentre, caféer, postkontorer, kreative arealer, mobile FabLabs og forsamlingshuse;

43.

bemærker, at der er behov for bæredygtige og innovative transportsystemer, der giver adgang til basale tjenester, og disse transportmidler skal forstås som en udvidelse af de offentlige basisydelser fra lokalsamfund med større befolkninger til de mindste lokalsamfund i landdistrikterne.

Livskvalitet

44.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at økonomisk vækst og jobskabelse er vigtige elementer, som skal suppleres med et tilstrækkeligt udbud af tjenester, boliger, muligheder for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring samt sundhedsydelser af god kvalitet for at sikre, at landdistrikterne ikke blot er bæredygtige, men også attraktive steder at bo;

45.

glæder sig over etableringen af en interoperabel datainfrastruktur i tråd med Kommissionens datastrategi af 19. februar 2020 med specialiserede dataområder (f.eks. for mobilitet, miljø, landbrug, forvaltning, sundhed og energi). Den bygger på infrastrukturen for rumdata i Europa inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (2) (Inspire) som en tværgående komponent og kan således sikre offentlige og private tjenester i landdistrikterne på en bæredygtig og effektiv måde;

46.

efterlyser en innovativ handlingsplan for, hvordan manglen på transportforbindelser til land-, bjerg- og øregioner og regioner i den yderste periferi kan afhjælpes. Udvalget ser gerne, at der sikres bæredygtig mobilitet for alle gennem udviklingen af nye, rene og alternative transportformer for personer og varer (elektriske og brintdrevne biler, bildeling og samkørsel og en kombination af forskellige former for omkostningsbesparende tjenester — tilkaldetransport);

47.

slår til lyd for tværkommunalt samarbejde, de såkaldte gensidighedskontrakter mellem by og land, som anerkender landdistrikternes mangfoldighed og tilstræber bedre forbindelser mellem by og land;

48.

understreger, at denne form for fysisk planlægning forudsætter bredere strategier, der anerkender betydningen af polycentriske bystrukturer for udviklingen af områder, der er forbundet med disse storbyområder, herunder små og mellemstore byer i omegnen. Målet er at lukke kløften mellem by- og landområder ved at fremme win-win-partnerskaber inden for områder som miljø, energiomstilling, økonomisk udvikling, kvalitetstjenester og forvaltning og også at lukke kløften mellem by- og landdistriktssamfund på uddannelsesområdet;

49.

glæder sig over resultaterne af SIMRA-projektet (3) (social innovation i marginaliserede landdistrikter), som har vist, at social innovation kan være et afgørende element i håndteringen af landdistrikternes udfordringer, såsom udvandring, diversificering af virksomheder i landdistrikterne, klimaforandringer, livsstilsændringer og omstrukturering af landdistrikternes økonomi;

50.

glæder sig over de målrettede anbefalinger, der fremsættes inden for rammerne af Horisont 2020, alt efter hvilket udviklingsstadie den sociale innovation befinder sig i, og ser gerne, at disse forbedringer gennemføres for alle europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde).

Intelligente landdistrikter og landsbyer

51.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder dette initiativ fra Kommissionen om EU's indsats for intelligente landsbyer, som er et første skridt i retning af en erkendelse af, at der er behov for målrettede tiltag til støtte for en genoplivning af landdistrikterne som bæredygtige steder, hvor man kan bo, studere og arbejde, men dette er ikke i sig selv tilstrækkeligt;

52.

bemærker, at der i RU's udtalelse om intelligente landsbyer opfordres til, at denne dagsorden integreres på tværs af politikker og finansieringsmuligheder. Det handler ikke blot om at levere bredbånd, men også om at finde intelligente metoder til at udvikle energiforsyning og tjenesteydelser til lokalsamfundene. Der er brug for en ægte revolution, når det handler om, hvordan faciliteter kan integreres i landdistrikterne;

53.

bifalder det sæt af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der findes inden for rammerne af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne (ENRD), og som medlemsstaterne kan gennemføre til støtte for intelligente landsbyer og social innovation, herunder samarbejde (navnlig LEADER), videnudveksling, netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, etablering af unge iværksættere og virksomheder og industrier i landdistrikterne, investeringer osv. Udvalget har dog fremhævet, at der også er behov for mere fleksible støtteforanstaltninger for innovation inden for ikkelandbrugsrelaterede aktiviteter, som er integrerede i og fremmer hovedaktiviteten og bidrager til at styrke bioøkonomien og drage bedst mulig fordel af lokalområdet. Disse omfatter ud over støtte til virksomhedsetablering også muligheden for at støtte virksomhedsudvikling uden for landbruget, hvilket bør medtages i artikel 69 i forordningen om strategiske programmer under den fælles landbrugspolitik;

54.

ser gerne, at også mellemstore byer i landdistrikterne får adgang til bymæssig finansiering, og fremhæver, at disse byer har afgørende betydning for landdistrikterne, men ofte udelukkes fra programmer på grund af deres størrelse;

55.

fremhæver desuden, at det fremtidige LEADER-program samt multifinansierede initiativer vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og andre bottom up-initiativer spiller en positiv rolle;

56.

fremhæver, at det i landdistrikterne handler om mennesker, lokalsamfund og det omkringliggende miljø. Udvalget mener, at man ved hjælp af politikker for aktiv forvaltning og bevarelse af landdistrikterne i EU og ved at arbejde på tværs af programmer og politikområder i højere grad vil kunne sikre, at landdistrikterne er et godt sted at bo, producere, arbejde og stifte familie på.

Bruxelles, den 10. december 2020.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174, og EUT C 207 af 30.6.2017, s. 57.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(3) http://www.simra-h2020.eu/

Top