—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, særlig beslutning af 24. november 2016 (1), om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet (2), af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet (3), af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet (4) og at 19. september 2019 om situationen i Tyrkiet, navnlig for så vidt angår fjernelsen af folkevalgte borgmestre (5), og af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone (6),

—

der henviser til sin forhandling den 9. juli 2020 om stabilitet og sikkerhed i det østlige Middelhavsområde og Tyrkiets negative rolle,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2019)0220),

—

der henviser til de tidligere erklæringer fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om Tyrkiets boreaktiviteter i det østlige Middelhavsområde, navnlig erklæring af 16. august 2020 om Tyrkiets genoptagede boreaktiviteter i det østlige Middelhavområde; der henviser til de bemærkninger, han fremsatte på pressekonferencen efter sit møde med den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Çavuşoğlu, den 6. juli 2020, de bemærkninger, han fremsatte efter sit møde med den græske forsvarsminister, Nikolaos Panagiotopoulos, den 25. juni 2020 og de bemærkninger, han fremsatte efter sit møde med den cypriotiske udenrigsminister, Nikos Christodoulides, den 26. juni 2020,

—

der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd om Tyrkiet og navnlig til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. august 2020 om det østlige Middelhavsområde, til Rådets konklusioner af 27. februar 2020 om Tyrkiets ulovlige boringer i det østlige Middelhavsområde og til Rådets konklusioner af 17.-18. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i Cyperns eksklusive økonomiske zone,

—

der henviser til erklæringerne af 15. maj 2020 og 14. august 2020 fra EU's udenrigsministre om situationen i det østlige Middelhavsområde,

—

der henviser til resultaterne af det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre (Gymnich) den 28. august 2020,

—

der henviser til NATO-traktaten fra 1949 og til NATO's generalsekretærs erklæring af 3. september 2020,

—

der henviser til Ajaccio-erklæringen efter det syvende topmøde mellem Unionens sydlige medlemslande (MED7) af 10. september 2020,

—

der henviser til den relevante internationale sædvaneret og til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) fra 1982, som såvel Grækenland og Cypern som Den Europæiske Union er parter i, samt til FN-pagten,

—

der henviser til Romstatutten, Den Internationale Domstols grundlæggende dokumenter og den præcedens, som dens retspraksis udgør,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at det østlige Middelhav, der er et område af strategisk betydning for EU og et centralt område for fred og stabilitet i hele Middelhavsområdet og Mellemøsten, i mange år har været præget af en lang række tvister af politisk, økonomisk og geostrategisk karakter; der henviser til, at optrapningen af spændingerne i det østlige Middelhavsområde næres af ensidige foranstaltninger fra Tyrkiets side, herunder militære aktioner, manglen på en inklusiv diplomatisk dialog og de forgæves bestræbelser på at mægle i konflikten;

B.

der henviser til, at Tyrkiet siden opdagelsen af offshore naturgasreserver i begyndelsen af 2000'erne har udfordret sine naboer med hensyn til folkeretten og afgrænsningen af deres eksklusive økonomiske zoner; der henviser til, at opdagelsen af betydelige gasreserver i Middelhavet, herunder opdagelsen af gasfeltet Leviathan i 2010, efterfulgt af gasfeltet Zohr i 2015 ud for Egyptens kyst, som er den største forekomst af naturgas, der nogensinde er fundet i Middelhavet, udløste interesse i regionen og førte til yderligere undersøgelses- og boreaktiviteter i 2018 og 2019;

C.

der henviser til, at Tyrkiet ikke har undertegnet UNCLOS, som Grækenland og Cypern er part i, på grund af den igangværende maritime tvist om afgrænsningen af en EEZ; der henviser til, at udviklingen af havretten, som i sig selv er kompleks, fortolkes forskelligt af Grækenland og Tyrkiet; der henviser til, at begge parter hver især hævder, at den anden parts fortolkning af søretten er i strid med folkeretten, og at den anden parts aktiviteter er ulovlige; der henviser til, at ovennævnte strid om afgrænsningen af EEZ'er og kontinentalsoklen mellem Tyrkiet på den ene side og Grækenland på den anden side er forblevet uløst siden november 1973;

D.

der henviser til, at Tyrkiet er et kandidatland og en vigtig partner for EU, og at det som kandidatland forventes at opretholde de højeste standarder for demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, herunder overholdelse af internationale konventioner; der henviser til, at EU er klart og fast besluttet på at forsvare EU's interesser ved at vise sin urokkelige støtte og solidaritet med Grækenland og Cypern og opretholde folkeretten;

E.

der henviser til, at Tyrkiets ulovlige efterforskning og boring i det østlige Middelhavsområde resulterer i en voldsom og farlig militarisering af det østlige Middelhav og således udgør en alvorlig trussel mod freden og sikkerheden i hele regionen; der henviser til, at Frankrig for at støtte Grækenland og Cypern den 12. august 2020 indsatte to flådefartøjer og jagerfly i området og den 26. august 2020 deltog i militærøvelser sammen med Grækenland, Cypern og Italien;

F.

der henviser til, at tyrkiske krigsskibe den 10. juni 2020 udviste en ekstremt fjendtlig adfærd over for et fransk flådefartøj, da dette inden for rammerne af NATO-missionen Sea Guardian anmodede om tilladelse til at inspicere et tyrkisk fartøj, som mistænktes for at overtræde FN's våbenembargo mod Libyen; der henviser til, at Grækenland siden januar 2020 har registreret over 600 krænkelser af dets luftrum fra det tyrkiske luftvåbens side; der henviser til, at disse aktiviteter i Tyrkiet ledsages af en stadig mere fjendtlig retorik over for både Grækenland og Cypern, andre EU-medlemsstater og EU selv;

G.

der henviser til, at de sonderende drøftelser mellem Grækenland og Tyrkiet har ligget stille siden marts 2016; der henviser til, at både den græske premierminister og den tyrkiske præsident udviste positive takter med hensyn til de bilaterale forbindelser efter deres møde i september 2019 i FN's Generalforsamling og i december med hensyn til en genoptagelse af den politiske dialog, hvorefter højtstående embedsmænd mødtes i Ankara i januar 2020, og tillidsskabende foranstaltninger blev drøftet i Athen i februar 2020;

H.

der henviser til, at regeringerne i Cypern, Egypten, Grækenland, Israel, Italien, Jordan og Den Palæstinensiske Myndighed i januar 2019 etablerede Eastern Mediterranean Gas Forum, der er et multinationalt organ, der har til opgave at udvikle et regionalt gasmarked og en ressourceudviklingsmekanisme; der henviser til, at dette er blevet kritiseret af Tyrkiets udenrigsministerium, som hævder, at det har til formål at udelukke Ankara fra regionalt samarbejde og samordning på gasmarkedet;

I.

der henviser til, at Tyrkiet og den libyske nationale samlingsregering undertegnede et aftalememorandum i november 2019 om fastlæggelse af en ny havafgrænsning mellem de to lande på trods af, at de ikke har nogen tilstødende eller modsatte kyster; der henviser til, at aftalememorandummet mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsningen af maritime jurisdiktioner i Middelhavet krænker tredjestaters suveræne rettigheder, ikke er i overensstemmelse med havretten og ikke kan have retsvirkninger for tredjestater. der henviser til, at dette aftalememorandum, hvis det anvendes, effektivt vil trække en skillelinje mellem den østlige og den vestlige del af Middelhavet og dermed true den maritime sikkerhed;

J.

der henviser til, at Tyrkiet den 20. april 2020 sendte boringsskibet Yavuz, ledsaget af et tyrkisk flådefartøj, ind i Cyperns eksklusive økonomiske zone; der henviser til, at Tyrkiet den 30. juli 2020 sendte det seismiske undersøgelsesskib Barbaros, ledsaget af et tyrkisk flådefartøj, ind i Cyperns eksklusive økonomiske zone; der henviser til, at Tyrkiet den 10. august 2020 sendte undersøgelsesfartøjet Oruç Reis, ledsaget af 17 flådefartøjer ind i græsk farvand for at kortlægge havområder med henblik på mulige olie- og gasboringer i et område, hvor også Tyrkiet hævder at have jurisdiktion; der henviser til, at Grækenland reagerede ved at sende sine egne krigsskibe ud for at opspore de tyrkiske fartøjer, hvoraf den ene kolliderede med et græsk skib; der henviser til, at Tyrkiet den 31. august 2020 på ny forlængede Oruç Reis' undersøgelsesaktiviteter i det østlige Middelhavsområde indtil den 12. september 2020; der henviser til, at Tyrkiets flådeindberetning (NAVTEX) vedrører et område, der ligger inden for Grækenlands kontinentalsokkel; der henviser til, at disse tyrkiske aktiviteter har medført en betydelig forværring af forbindelserne mellem Grækenland og Tyrkiet;

K.

der henviser til, at efter udløbet af NAVTEX for farvandet mellem Tyrkiet, Cypern og Kreta, der blev udstedt den 10. august 2020, sendes Tyrkiets seismiske forskningsfartøj Oruç Reis tilbage den 13. september 2020 til farvandene omkring den sydlige provins Antalya efter flere forhandlingsbestræbelser, et træk der kan bidrage til at mindske spændingerne mellem Ankara og Athen;

L.

der henviser til, at der i november 2019 blev etableret en ramme af restriktive foranstaltninger som reaktion på Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav, efter at Rådet gentagne gange havde givet udtryk for sin bekymring og kraftigt fordømt boreaktiviteterne i en række konklusioner, herunder Det Europæiske Råds konklusioner af 22. marts 2018 og 20. juni 2019; der henviser til, at Rådet den 27. februar 2020 opførte to medlemmer af ledelsen i Turkish Petroleum Corporation (TPAO) på EU's sanktionsliste og har indført rejseforbud og indefrosset aktiver efter Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav; der henviser til, at der på det uformelle rådsmøde (Gymnich) den 28. august 2020 blev opfordret til yderligere målrettede sanktioner mod Tyrkiet, hvis det ikke optrapper spændingerne i regionen; der henviser til, at disse restriktive foranstaltninger vil blive drøftet på Det Europæiske Råds ekstraordinære topmøde den 24.-25. september 2020; der henviser til, at nationale ledere på MED 7-topmødet for Middelhavslande den 10. september 2020 udtrykte deres fulde støtte til og solidaritet med Grækenland og beklagede, at Tyrkiet ikke havde reageret på EU's gentagne opfordringer til at bringe sine ensidige og ulovlige aktiviteter i det østlige Middelhav og Det Ægæiske Hav til ophør;

M.

der henviser til, at NF/HR Borrell, som har udfoldet en intens aktivitet i regionen, sammen med det tyske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union har søgt at finde løsninger gennem dialog mellem Tyrkiet, Grækenland og Cypern; der henviser til, at Tyrkiet skal afstå fra ensidige handlinger for at gøre det muligt at komme videre med dialogen; der henviser til, at mæglingsforsøg under ledelse af det tyske formandskab i juli og august beklageligvis mislykkedes; der henviser til, at selv om forhandlingerne var i gang, indgik Egypten og Grækenland den 6. august 2020 en bilateral havaftale, der fastlagde en eksklusiv økonomisk zone for retten til at foretage olie- og gasboringer, efter 15 års forhandlinger med Tyrkiet og Cypern om sagen;

N.

der henviser til, at NATO også har foreslået forskellige initiativer til dialog mellem Grækenland og Tyrkiet og formidlet forhandlinger mellem dem; der henviser til, at artikel 1 i NATO-traktaten fastsætter, at parterne forpligter sig til at bilægge eventuelle internationale tvister, som de indblandes i, ved fredelige midler og på en sådan måde, at international fred, sikkerhed og retfærdighed ikke bringes i fare, og at afstå fra trusler eller magtanvendelse på en måde, der er uforenelig med De Forenede Nationers mål;

O.

der henviser til, at FN-pagten foreskriver, at staterne skal påtage sig at bilægge eventuelle internationale tvister, som de indblandes i, ved hjælp af fredelige midler og på en sådan måde, at international fred, sikkerhed og retfærdighed ikke bringes i fare, og at afstå fra trusler eller magtanvendelse på en måde, der er uforenelig med De Forenede Nationers mål;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.