52020IE1950

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020IE1950 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020IE1950

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om behovet for at sikre, at personer med handicap reelt har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet (Tillægsinitiativudtalelse)

EUT C 56 af 16.2.2021, p. 36–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

16.2.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 56/36

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om behovet for at sikre, at personer med handicap reelt har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet

(Tillægsinitiativudtalelse)

(2021/C 56/04)

Ordfører:

Krzysztof PATER

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Tillægsinitiativudtalelse
Kompetence	Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	11.11.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	2.12.2020
Plenarforsamling nr.	556
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	246/0/0

1. Indledning

1.1.

Denne udtalelse er en sammenfatning af anden fase af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) arbejde, som tager sigte på at sikre, at alle EU-borgere med handicap reelt har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet.

1.2.

I første fase, som blev afsluttet i marts 2019, udarbejdede EØSU informationsrapporten Reel ret for personer med handicap til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet (1). Rapporten er en omfattende gennemgang af de juridiske og tekniske hindringer for, at disse rettigheder bliver en realitet i alle EU-medlemsstater. I denne udtalelse omtales kun nogle af rapportens resultater og konklusioner, og hele rapporten skal læses for at få en fuld forståelse af situationen.

2. Konklusioner og anbefalinger

2.1.

I alle 27 EU-lande findes der vælgere med handicap, som på grund af regler eller valgorganiseringen er berøvet muligheden for at deltage i valg til Europa-Parlamentet.

2.2.

Hvis der ikke foretages gennemgribende lovændringer, efterhånden som befolkningen bliver ældre, vil antallet af borgere, som ikke har reel ret til at stemme på grund af deres handicap, stige støt — dette gælder såvel borgere, der bor i eget hjem, som borgere i institutioner for langtidspleje. Denne manglende mulighed for at stemme rammer også mange andre borgere, der f.eks. er kortvarigt indlagt på hospital, behandles eller rehabiliteres hjemme eller er i isolation eller karantæne grundet epidemiologiske risici.

2.3.

EØSU mener, at dette er uacceptabelt og i modstrid med EU's grundlæggende værdier og bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Det er også i modstrid med flere internationale retsakter og politiske akter, bl.a. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, FN's menneskerettighedserklæring, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og anbefalingerne fra Europarådets Ministerkomité.

2.4.

EØSU opfordrer Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til øjeblikkeligt at ændre valgakten fra 1976 (2) for at tydeliggøre principperne om almindelige, direkte og hemmelige valg. Dette vil det gøre det muligt at indføre standarder i hele EU, som garanterer, at personer med handicap har en reel ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 29 i konventionen om rettigheder for personer med handicap. Standarderne bør som minimum omfatte følgende:

—	et forbud mod at berøve folk retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet på grund af handicap eller helbredstilstand

—	forpligtelse til at informere om valgregler på en måde, som er velegnet i forhold til det specifikke handicap

—	mulighed for, at personer, som ikke er i stand til at komme ind på deres valgsted på grund af handicap, kan stemme selvstændigt uden for valgstedet

—	gennemførelse af løsninger, som gør det muligt for personer med handicap, og som har brug for betydelig hjælp — døvblinde, blinde, synshæmmede eller personer med begrænsede fingerfærdigheder — at stemme selvstændigt uden at være afhængige af andres hjælp

—	mulighed for at ændre valgsted til et valgsted, som er mere velegnet til vælgere med handicap

—	en persons ret til frit at vælge en personlig hjælper til at bistå med at udøve retten til at stemme.

2.5.

Gennemførelsen af disse regler vil stadig give medlemsstaterne vide skønsbeføjelser, men samtidig garantere, at alle EU-borgere fra 2024 har en reel ret til at vælge deres repræsentant til Europa-Parlamentet uanset nationalitet eller bopælsland.

3. Status

3.1. Hindringer for, at personer med handicap kan udøve deres stemmeret

3.1.1.

Politikere i hele Europa ved, at mange personer med handicap ikke kan udøve deres stemmeret, eftersom repræsentanter fra organisationer, som arbejder med rettigheder for personer med handicap og menneskerettigheder, samt enkeltpersoner med handicap og deres familier i mange år har krævet reel ret til at stemme uden nogen begrænsninger. Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani påpegede også problemet i sit brev til medlemsstaternes regeringsledere i 2017 og bad dem om at iværksætte alle de nødvendige tiltag for at sikre, at personer med handicap kunne udøve deres stemmeret ved valget i 2019. Man opnåede dog ikke det resultat, man havde regnet med.

3.1.2.

Den 20. marts 2019 fremsendte EØSU sin informationsrapport Reel ret for personer med handicap til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet til EU-institutionerne og medlemsstaterne.

3.1.2.1.

Rapporten er en omfattende gennemgang af de juridiske og tekniske hindringer, som personer med handicap oplever i alle medlemsstater, når de vil udøve deres stemmeret. Rapporten indeholder også mere end 200 eksempler på god praksis, dvs. løsninger, som gør det nemmere for dem at deltage i valg.

3.1.2.2.

Rapporten indeholder en analyse af de rettigheder, en person med handicap har til at deltage fuldt ud i det politiske liv — herunder retten til at stemme — i henhold til de vigtigste internationale retsakter og politiske akter.

3.1.2.3.

Rapporten giver også en detaljeret beskrivelse af de gældende regler i EU, som fastsætter, hvordan valg til Europa-Parlamentet skal afholdes, og hvordan disse regler kan ændres.

3.1.3.

Begrænsningerne beskrevet i rapporten blev bekræftet i reportager i europæiske medier og rapporter fra civilsamfundsorganisationer fra sidste valg til Europa-Parlamentet den 23.-26. maj 2019.

3.1.4.

I de to måneder fra offentliggørelsen af rapporten i marts til valget til Europa-Parlamentet i maj ændrede man lovgivningen i Tyskland (3) og Frankrig (4), således at personer, som tidligere havde været berøvet retten til at stemme, kunne stemme. På trods heraf udelukker lovgivningen i 14 medlemsstater stadig omkring 400 000 EU-borgere fra at stemme til valg til Europa-Parlamentet på grund af mentalt handicap eller mentale helbredsproblemer — som regel som en konsekvens af beslutningen om at anbringe dem under fuldt eller begrænset værgemål.

3.1.5.

Som følge af den måde valg organiseres på (tekniske begrænsninger) i henhold til medlemsstaternes regler eller praksis, er millioner af EU-borgere forhindret i at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. For eksempel:

—	I 8 medlemsstater er der for personer, der ikke kan møde op på et valgsted på grund af handicap eller sygdom, herunder personer på døgninstitutioner, ingen andre måder at stemme på.

—	I 18 lande kan blinde ikke stemme selvstændigt.

—	I 12 lande kan vælgere med handicap ikke selv vælge deres foretrukne valgsted.

—	I 9 lande skal vælgerne skrive identifikationsnummer, navn eller partinavn på den person/det parti, de stemmer på, på stemmesedlen, hvilket udgør en alvorlig hindring, ikke kun for blinde.

—	Kun ét EU-land har regler om udstyr på og drift af valgstederne, som sikrer, at behovene hos personer med forskellige handicap tilgodeses (reglerne gælder for halvdelen af landets valgsteder).

3.1.6.

I alle 27 EU-lande er valget organiseret på en sådan måde eller reglerne sådanne, at nogle vælgere med handicap berøves muligheden for at deltage i valg til Europa-Parlamentet. Men hvis bedste praksis fra alle lande blev gennemført, ville man stå med et ideelt system, hvor alle EU-borgere med handicap ikke bare ville have fuld mulighed for at stemme, men også ville kunne vælge den måde — blandt flere — at stemme på, som for dem er mest velegnet.

3.1.7.

Covid-19-pandemien har fået de lande, som afholder valg i 2020, til at gennemføre nye, ofte innovative løsninger, som gør det muligt at stemme uden fysisk at indfinde sig på valgstedet. Det skaber en bredere vifte af positive løsninger, som kan blive anvendt i medlemsstaterne, og som er nyttige i det hele taget, ikke kun for personer med handicap.

3.1.8.

Den 26. november 2020 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om status over valget til Europa-Parlamentet (5), hvori det under henvisning til ovennævnte rapport fra EØSU pegede på alvorlige begrænsninger i udøvelsen af valgretten for personer med handicap.

3.2. Demografiske og sundhedsmæssige determinanter

3.2.1.

Ifølge Eurostats prognoser (6) vil andelen af personer på 65 år og derover af den samlede befolkning stige fra 19,8 % i 2018 til 31,3 % i 2100.

3.2.2.

Ifølge Eurostat kunne en pige født i 2015 i gennemsnit forvente at leve 63,3 år ved godt helbred og uden noget handicap, mens en nyfødt dreng kunne forvente at leve 62,6 år uden noget handicap (7). Eftersom den forventede levealder for pigen var 83,3 år og for drenge 77,9 år, vil den gennemsnitlige kvinde født i 2015 leve 20 år med handicap, mens mænd født samme år vil leve 15 år med handicap.

3.2.3.

Ifølge Eurostats skøn (8) lever 11-14 % af personer i aldersgruppen 15-64 år med handicap, alt efter hvilken definition der anvendes. Hvis man bruger definitionen i artikel 1 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som er ratificeret af EU og alle medlemsstater, er andelen på over 15 %.

3.2.4.

Det kan derfor anslås, at næsten 20 % af alle voksne EU-borgere, ca. 80 mio. mennesker, i øjeblikket lever med en eller anden form for handicap, som gør det svært for dem at fungere i dagligdagen, og denne andel vil gennemsnitligt stige 1 % hvert sjette år.

3.2.5.

FN's konvention om rettigheder for personer med handicap vedrører personer, »som har langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.« EØSU understreger dog, at andre personer, som formelt set ikke betragtes som havende et handicap, fordi deres funktionsnedsættelse er midlertidig, oplever de samme begrænsninger i forhold til muligheden for at stemme.

3.2.5.1.

Dette gælder f.eks. korttidsindlagte patienter på hospitaler og personer, som er i behandling eller rehabilitering i hjemmet, og som ikke kan stemme på et valgsted, fordi deres helbredstilstand udgør en midlertidig begrænsning. Der kan her være tale om flere hundrede tusinde patienter i EU.

3.2.5.2.

Det kan også have betydning for personer, som grundet epidemiologiske risici har fået indskrænket deres bevægelsesfrihed, og som f.eks. er i isolation på en lukket institution eller ikke kan forlade hjemmet. Erfaringerne fra covid-19-pandemien viser, at mange millioner EU-borgere kan blive ramt samtidigt.

4. De vigtigste internationale juridiske og politiske rammer for retten til at stemme for personer med handicap

4.1.

I artikel 21 i FN's menneskerettighedserklæring, der blev vedtaget den 10. december 1948, fastslås det, at »Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.«

4.2.

I artikel 25 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 16. december 1966, fastsættes det, at »Enhver borger skal uden nogen af de i artikel 2 omhandlede former for forskelsbehandling og uden urimelige begrænsninger have ret til og mulighed for: […] At stemme […]«.

4.3.

FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som trådte i kraft den 3. maj 2008:

—

forpligter deltagerstaterne til »at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder […] ret til og mulighed for at afgive deres stemme« og fastsætter en række tiltag, som skal sikre dette ved at stille krav om, »at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende« (artikel 29)

—	understreger, at »personer med handicap har ret til overalt at blive anerkendt som havende retsevne« og »har retlig handleevne på lige fod med andre i alle livets forhold« (artikel 12)

—	stiller krav om, at personer med handicap har adgang til almindeligt anvendte »bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter« (artikel 9).

4.4.

FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap bemærkede i 2015, at »personer med handicap, navnlig dem, som berøves deres retsevne eller bor på institutioner, i Den Europæiske Union ikke kan udøve deres stemmeret ved valg, og at der ikke er fuldt ud adgang til valg, og henstillede til, at der blev truffet de nødvendige tiltag, så personer med alle typer handicap kan gøre brug af deres ret til at stemme (9).«

4.5.

Af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fremgår det klart af artikel 20, stk. 2, litra b), at »Unionsborgere« […] »har bl.a. følgende rettigheder: […] de har valgret […] ved valg til Europa-Parlamentet […] i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat«.

4.6.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastslår i artikel 39 alle EU-borgeres ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Yderligere understreges det i artikel 21, stk. 1, i chartret, at »Enhver forskelsbehandling på grund af […] handicap […] er forbudt.« I artikel 26 står der, at »Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres […] deltagelse i samfundslivet«.

4.7.

Europarådets Ministerkomités rekommandation af 16. november 2011 (10) understreger også, at personer med handicap har ret til at deltage i det politiske og offentlige liv på lige fod med andre, og at stemmesedler og faciliteter skal være tilgængelige på stemmetidspunktet.

5. Tiltag

5.1.

EØSU understreger i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (konsolideret udgave), at »borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet«. Af artikel 14, stk. 3, i traktaten fremgår det, at »Europa-Parlamentets medlemmer vælges ved direkte almindelige, frie og hemmelige valg«. Disse bestemmelser kan ikke danne grundlag for nogen form for differentiering af retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet for personer med handicap på grundlag af nationalitet eller bopælsland.

5.2.

I øjeblikket er der i EU mange eksempler på ubegrundet differentiering af de rettigheder, som personer med handicap har, hvorfor der er tale om forskelsbehandling. For eksempel:

—	En person med statsborgerskab i to EU-medlemsstater kan, alt efter hvilket statsborgerskab han/hun gør brug af, enten stemme selvstændigt eller være berøvet retten til at stemme på grund af mentalt handicap.

—

En sengeliggende person, som har brug for pleje døgnet rundt, kan ikke stemme, fordi han/hun ikke kan møde op på valgstedet, og fordi det i bopælslandet ikke er muligt at stemme på andre måder. Men hvis personen var bosat i et andet EU-land, kunne han/hun frit brevstemme, stemme via mobil stemmeurne eller på internettet.

—	En blind person kan i én medlemsstat stemme fuldstændig selvstændigt uden hjælp overhovedet, men hvis han/hun var bosat i et andet land, ville det være umuligt — den eneste måde at stemme på ville være på et valgsted med hjælp fra en anden person.

—

En person med Parkinsons syge kan stemme selvstændigt i et land, hvor man stemmer ved at skrive et enkelt grafisk tegn (f.eks. »X«) eller ved at udvælge et kort fra en stak kort, som han/hun har modtaget, men vil i et land, hvor man tydeligt skal skrive et nummer, navn eller efternavn på stemmesedlen, stå over for en uoverkommelig hindring.

—	En person med alvorlige bevægelsesproblemer (som f.eks. bruger krykker eller kørestol) kan i nogle lande vælge at stemme på et egnet valgsted, mens det i andre lande ikke er muligt selv at vælge valgsted, hvilket ofte forhindrer disse mennesker i at deltage i valget.

EØSU finder scenarier af den slags uacceptable og i modstrid med EU's grundlæggende rettigheder og bestemmelserne i EU-traktaten.

5.3.

Det er medlemsstaternes ansvar at organisere valg til Europa-Parlamentet og fastsætte reglerne for det. Men deres skønsbeføjelser er begrænsede i EU-lovgivningen. Valgakten af 1976, som udgør retsgrundlaget for valg til Europa-Parlamentet, fastsætter krav, som nogle gange afviger fra medlemsstaternes regler for lokale og nationale valg (11). EØSU mener, at en ændring af denne akt, så medlemsstaterne forpligtes til at indføre standarder, som garanterer, at personer med handicap har reel ret til at stemme, er en velegnet og hurtig måde at eliminere eksisterende praksis, som er diskriminerende for disse EU-borgere.

5.3.1.

EØSU mener, at princippet om almindelige valg i aktens artikel 1, stk. 3, må tydeliggøres, så det fremgår, at ingen EU-borger på grundlag af national lovgivning kan berøves retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet på grund af handicap eller helbredsstilstand.

5.3.2.

EØSU finder det helt afgørende, at principperne om direkte og hemmelige valg, som nævnes i aktens artikel 1, stk. 3, tydeliggøres, så det fremgår, at medlemsstaterne i deres udarbejdelse af detaljerede valgregler forpligtes til at:

—	gøre det muligt for personer, som grundet handicap ikke er i stand til at stemme på et valgsted, at stemme direkte og selvstændigt

—	oplyse om valgregler på en måde, som er tilpasset de behov, der følger af enhver form for handicap

—	vælge en type stemmeafgivelse og træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger, så personer med handicap, der har behov for betydelig hjælp — f.eks. døvblinde, blinde, synshæmmede eller personer med begrænsede fingerfærdigheder — kan stemme selvstændigt uden hjælp fra andre

—	garantere, at alle personer med handicap har mulighed for at vælge et andet valgsted end det valgsted, de tilhører, hvis de mener, at et andet valgsted er mere velegnet i forhold til deres handicap

—	sikre, at alle vælgere med handicap frit kan vælge, hvem der skal hjælpe dem med at stemme (en personlig hjælper).

5.4.

EØSU mener, at man vil kunne udnytte de mange positive erfaringer i mange lande til hurtigt at gennemføre de foreslåede løsninger under hensyntagen til de specifikke forhold og valgtraditioner i den enkelte medlemsstat.

5.4.1.

I 17 EU-lande har visse grupper af vælgere allerede mulighed for at stemme via mobil stemmeurne. I otte lande er det muligt at brevstemme. I ét land er det muligt at stemme på internettet. Nogle EU-lande opretter lukkede valgsteder på døgninstitutioner. Disse løsninger gør det muligt for folk, som ikke kan møde op på det valgsted, de tilhører, at stemme.

5.4.2.

Ni medlemsstater har indført løsninger for blinde, som gør dem i stand til at stemme selvstændigt. Det sker ved hjælp af særlige omslag til stemmesedler, hvorpå der ved stemmeafgivelsen sættes et enkelt grafisk symbol eller via konvolutter med stemmekort med punktskrift indgraveret, så det er nemt for vælgeren at finde det rette kort og lægge det i stemmeurnen. Særlige omslag er også en stor hjælp for synshæmmede og personer med begrænsede fingerfærdigheder. Lande, som i øjeblikket kræver, at vælgere skriver en kandidats nummer eller efternavn på stemmesedlen, kan have gavn af denne ekspertise, hvis de beslutter sig for at ændre deres system til et, der er mere hensigtsmæssigt.

5.4.3.

I 15 lande er det muligt at skifte valgsted, i hvert fald hvis det er begrundet med handicap. I 10 lande er det i hvert fald for visse grupper muligt at stemme forud, hvilket oftest foregår på et sted, som er tilpasset behovene hos personer med forskellige handicap. Eftersom ingen EU-lande har tilpasset alle valgsteder, så de egner sig til personer med enhver type handicap, er den eneste rigtige løsning at give vælgerne ret til frit at vælge det mest velegnede valgsted.

5.4.4.

I mange lande kan vælgere med handicap frit vælge en hvilken som helst person til at fungere som hjælper ved valget. Men i en stor gruppe af lande er retten til frit at vælge en hjælper begrænset. Dette kan kun betragtes som berettiget, hvis den pågældende person udfører andre opgaver (f.eks. som medlem af valgbestyrelsen eller som observatør). I andre tilfælde er begrænsningerne uberettigede, og proceduren for valg af hjælper er i nogle lande uværdig for vælgere med handicap.

5.5.

Gennemførelsen af disse principper vil på ingen måde begrænse medlemsstaternes skønsbeføjelser, men sikre alle EU-borgere med handicap en reel ret til at vælge deres repræsentant til Europa-Parlamentet uanset nationalitet eller bopælsland. EØSU mener, at det er helt afgørende, at disse principper vedtages, så det næste valg til Europa-Parlamentet virkelig er for alle.

5.5.1.

Af artikel 223, stk. 1, i EUF-traktaten fremgår det, at »Europa-Parlamentet udarbejder forslag med henblik på fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater. Rådet fastsætter med enstemmighed de nødvendige bestemmelser efter en særlig lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser«.

5.5.2.

I lyset heraf og med henblik på at sikre, at alle EU-borgere med handicap har ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2024, opfordrer EØSU:

—	Europa-Parlamentet til hurtigst muligt at udarbejde et ændringsforslag til valgakten fra 1976

—	Det Europæiske Råd til at fastsætte ændrede regler i overensstemmelse med målsætningerne i nærværende udtalelse

—	medlemsstaterne til at vedtage reglerne fastsat af Rådet uden unødig forsinkelse.

5.5.2.1.

EØSU er klar over, at der i de seneste år har været diskussion om mange, ofte kontroversielle, forslag om ændring af reglerne for valg til Europa-Parlamentet. Udvalget mener dog ikke, at forslag om stemmerettigheder for personer med handicap bør indgå i den generelle debat, men snarere skal behandles særskilt. Det er nemlig kun på den måde, at man vil kunne nå til bred enighed og gennemføre de foreslåede ændringer hurtigt. Indførelsen af standarder, der sikrer, at personer med handicap kan udøve deres ret til at stemme, kan også danne et godt grundlag for lignende initiativer vedrørende andre spørgsmål i fremtiden, som anført af Europa-Parlamentet i sin beslutning af 26. november 2020 (12).

Bruxelles, den 2. december 2020.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) https://www.eesc.europa.eu/da/node/68473

(2) EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5, EFT C 340 af 10.11.1997, s. 1, EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1.

(3) https://www.bundesverfassungsgericht.de/SharedDocs/Entscheidungen/EN/2019/04/qs20190415_2bvq002219en.html.

(4) https://www.legifrance.gouv.fr/affichTexte.do?cidTexte=JORFTEXT000038261631&categorieLien=id

(5) P9_TA(2020)0327.

(6) https://ec.europa.eu/eurostat/statisticsexplained/index.php/Population_structure_and_ageing#The_share_of_elderly_peoplecontinues_to_increase.

(7) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=People_in_the_EU_-_statistics_on_an_ageing_society&oldid=458862.

(8) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/pdfscache/34409.pdf.

(9) Concluding Observations on the initial Report to the European Union.

(10) Rekommandation CM/Rec(2011)14.

(11) https://www.eesc.europa.eu/da/node/68473, del 4.

(12) Punkt 23 i Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2020 om status over valget til Europa-Parlamentet (2020/2088(INI)); P9_TA(2020)0327.

Top

Choose the experimental features you want to try