a)

at foretage en grundig analyse af de undersøgelser, der har vist, at meget vigtige valgregler er blevet overtrådt eller omgået, navnlig de eksisterende bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med kampagnefinansiering, med påstande om politiske udgifter afholdt af forskellige lovlige og ulovlige kanaler og stråmænd ved hjælp af kilder i tredjelande;

b)

at identificere områder, hvor der vil kunne opstå behov for lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, som vil kunne bevirke, at sociale medieplatforme kan gribe ind og systematisk mærke indhold, der deles af bots, revidere de algoritmer, der afgør, hvilket indhold, der vises, prioriteres, deles eller fjernes og gøre disse algoritmer så gennemsigtige som muligt og — uden at der gås på kompromis med ytringsfriheden — lukke konti oprettet af personer, hvis adfærd online er uægte, eller som deltager i koordinerede, ulovlige onlineaktiviteter, der har til formål systematisk at undergrave demokratiske processer eller anspore til hadefuld tale;

c)

at bidrage til den løbende debat om, hvordan ansvaret for at bekæmpe udenlandsk indblanding, herunder desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union kan styrkes, og at det ikke udelukkende skal varetages af offentlige myndigheder, men også i samarbejde med virksomheder inden for teknologi og de sociale medier samt med den private sektor som helhed med henblik på at øge bevidstheden om disse aktørers rolle, forpligtelser og ansvar i forbindelse med bekæmpelsen af udenlandsk indblanding, uden at ytringsfriheden derved undergraves;

d)

at vurdere nationale tiltag, hvorved restriktionerne på kilderne til politisk finansiering kan gøres strengere, eftersom udenlandske aktører har fundet lovlige og ulovlige måder, hvorpå de kan omgå nationale lovgivninger og har tilbudt deres allierede skjult støtte ved at optage lån i udenlandske banker og ved at tilvejebringe værdifulde naturalier samt gennem købs- og handelsaftaler, skuffeselskaber, almennyttige organisationer, stråmænd, nye teknologier, der tilbyder anonymitet, onlinereklamer, ekstremistiske onlinemedier såvel som gennem fremme af finansielle aktiviteter; at identificere områder, hvor der vil kunne opstå behov for foranstaltninger vedrørende finansieringen af politiske partier og politiske kampagner;

e)

at foreslå en samordnet indsats på EU-plan for at tackle hybride trusler, herunder cyberangreb på militære og ikkemilitære mål, hacking- og lækageoperationer rettet mod lovgivere, offentlige embedsmænd, journalister, politiske partier og kandidater samt cyberspionage med henblik på tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder og tyveri af følsomme borgeroplysninger, da disse trusler hverken kan imødegås af de nationale myndigheder alene eller gennem ren selvregulering af den private sektor, men kræver en samordnet tilgang på flere niveauer og med inddragelse af flere interessenter; at vurdere sikkerhedsaspektet af disse trusler, som kan få alvorlige politiske, økonomiske og sociale konsekvenser for de europæiske borgere;

f)

at undersøge EU's afhængighed af udenlandske teknologier i forsyningskæderne for kritisk infrastruktur, herunder internetinfrastruktur, bl.a. hardware, software, applikationer og tjenester, samt at undersøge de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke kapaciteten til at modvirke den strategiske kommunikation fra fjendtlige tredjeparter og til at udveksle oplysninger og bedste praksis på dette område; at støtte og tilskynde til samordning mellem medlemsstaterne om udveksling af oplysninger, viden og god praksis med henblik på at imødegå trusler og afhjælpe de nuværende mangler;

g)

at identificere, vurdere og foreslå metoder til håndtering af brud på sikkerheden i EU-institutionerne;

h)

at imødegå oplysningskampagner og strategisk kommunikation fra ondsindede tredjelande, herunder når de gennemføres af aktører og organisationer, der er etableret i Europa, og som undergraver EU's mål og er udarbejdet med den hensigt at påvirke den offentlige mening i Europa og derved gøre det sværere at nå en fælles EU-holdning, herunder når det drejer sig om spørgsmål vedrørende FUSP og FSFP;

i)

at gøre brug af alle de relevante tjenester og institutioner på EU-plan og i medlemsstaterne, som af udvalget måtte anses for at være relevante og effektive med henblik på opfyldelsen af sit mandat;