EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.5.2020

COM(2020) 519 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Nederlandenes nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Nederlandenes stabilitetsprogram for 2020

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Nederlandenes nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Nederlandenes stabilitetsprogram for 2020

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen den årlige strategi for bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2020 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

(2)Den 26. februar 2020 blev landerapporten for Nederlandene 2020 3 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Nederlandenes fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 9. juli 2019 4 , opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Nederlandenes nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 26. februar 2020. Kommissionen konkluderede af sin analyse, at Nederlandene er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig den høje private gæld og det store overskud på betalingsbalancens løbende poster udgør ubalancer med betydning ud over landegrænserne.

(3)Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen officielt covid-19-udbruddet for en global pandemi. Den har skabt en alvorlig folkesundhedsmæssig krisesituation for borgere, samfund og økonomier. Den har sat de nationale sundhedssystemer under alvorligt pres, forstyrret de globale forsyningskæder, skabt volatilitet på de finansielle markeder, udløst efterspørgselschok og har haft negative konsekvenser for adskillige brancher. Den udgør en trussel mod folks job og indtægter og mod virksomhedernes forretning. Den har ført til et større økonomisk chok, som allerede har alvorlige konsekvenser i Den Europæiske Union. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse 5 , hvori den opfordrede til en koordineret økonomisk reaktion på krisen, der inddrager alle aktører såvel på nationalt plan som på EU-plan.

(4)Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Enhver kriseforanstaltning skal være nøje afstemt med behovet, være nødvendig, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul 6 . Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I denne meddelelse forelagde Kommissionen Rådet sin vurdering af, at den aktuelle situation i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet giver anledning til at aktivere klausulen. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed og afbøde de socioøkonomiske konsekvenser ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger samt for at sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på området. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på alle erfaringerne fra krisen.

(7)Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og garantere den fri bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere skal de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren, som navnlig omfatter forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger. De er helt centrale for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer 7 for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Nederlandene opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at hjælpe de personer og brancher, der står over for de største udfordringer.

(9)Den 28. april 2020 fremlagde Nederlandene sit nationale reformprogram for 2020 og den 29. april 2020 sit stabilitetsprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)Nederlandene er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og af gældsreglen.

(11)I sit stabilitetsprogram for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et overskud på 1,7 % af BNP i 2019 til et overskud på 0,1 % af BNP i 2020. Overskuddet forventes at falde til 0,0 % af BNP i 2023. Efter at være faldet til 48,6 % af BNP i 2019 forventes den offentlige gældskvote ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 at falde yderligere til 46,3 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, forekommer ikke længere realistisk, og programmet tager ikke hensyn til et betydeligt antal af de foranstaltninger, som Nederlandene har bebudet som reaktion på covid-19-pandemien. B Forårsmemorandummet for foråret 8 indeholder en ajourføring af budgetfremskrivningerne. På grundlag af memorandummet forventes den samlede offentlige saldo at blive forringet til et underskud på 11,8 % af BNP i 2020, og den offentlige gældskvote forventes at stige til 65,2 % i 2020. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien.

(12)Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret Unionstilgang har Nederlandene truffet budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 og forårsmemorandummet beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig til 2,7 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter styrkelse af sundhedstjenester, nødhjælp til kriseramte sektorer samt indkomststøtte til selvstændige og arbejdstagere. Nederlandene har desuden bebudet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have direkte budgetvirkning, vil bidrage til at understøtte virksomhedernes likviditet. Disse foranstaltninger omfatter udsættelser af selskabsskatten (4,6 % til 5,9 % af BNP) samt lånegarantier (1,8 % af BNP). Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Nederlandene har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet. En fuldstændig gennemførelse af disse foranstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(13)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Nederlandenes offentlige budgetsaldo at udgøre – 6,3 % af BNP i 2020 og – 3,5 % i 2021. Forskellen på 5,5 procentpoint mellem prognosen i forårsmemorandummet og Kommissionens prognose skyldes en forskellig bogføring af skatteudsættelserne (4,6 % til 5,9 % af BNP), som i Kommissionens prognose ikke er opført som indtægtsforøgende i 2020. Den offentlige gæld forventes at udgøre 62,1 % af BNP i 2020 og 57,6 % i 2021.

(14)Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport, der er udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Nederlandenes forventede overskridelse i 2020 af grænseværdien for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af analysen, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/1997 ikke er opfyldt.

(15)Seks års solid økonomisk ekspansion i Nederlandene har nu fået en brat afslutning med covid-19-pandemien. I år forventes den nederlandske økonomi at opleve den største nedgang i landets efterkrigshistorie. Det forventes, at alle efterspørgselskomponenter, bortset fra det offentlige forbrug, vil falde kraftigt i år, og at den økonomiske aktivitet vil nå et lavpunkt i andet kvartal. I 2021 vil økonomien sandsynligvis blive genoprettet i et tempo, der ligger et godt stykke over trendvæksten, som følge af en gradvis normalisering af den økonomiske aktivitet og en genopretning af den indenlandske efterspørgsel og den globale handel fra et lavt niveau. Aktivitetsniveauerne forventes imidlertid at ligge under niveauerne i 2019. Ifølge Kommissionens prognose forventes arbejdsløsheden at stige til 5,9 % i 2020, hovedsagelig på grund af de tvungne virksomhedslukninger og den bratte generelle nedgang i den økonomiske aktivitet, men derefter at falde igen til 5,3 % i 2021. Foranstaltninger til beskyttelse af beskæftigelsen, navnlig den midlertidige overgangsforanstaltning til opretholdelse af beskæftigelsen og supplerende indkomststøtte til selvstændige, bør medvirke til at mindske beskæftigelsesnedgangen. Ikke desto mindre forventes forværringen af forholdene på arbejdsmarkedet at tage til i de kommende måneder, da virksomheder i hårdt ramte sektorer uundgåeligt vil afskedige arbejdskraft, navnlig arbejdstagere med fleksible og midlertidige kontrakter.

(16)Som reaktion på de alvorlige økonomiske følger og en næsten helt forsvundet efterspørgsel i visse sektorer har den nederlandske regering vedtaget en omfattende pakke af kriseforanstaltninger med henblik på at undgå strukturelle skader på økonomien. Denne stærke politiske reaktion er rettet mod de områder, der er hårdest ramt af krisen, og fokuserer på beskyttelse af beskæftigelsen og husholdningernes købekraft, direkte økonomisk kompensation til hårdt ramte brancher samt skatteudsættelser og lånegarantier for derigennem at støtte kreditstrømmen til den private sektor. Det skal således forhindres, at midlertidige likviditetsproblemer fører til problemer med insolvens. Desuden kan de automatiske stabilisatorer bidrage til at mindske omfanget af tilbageslaget. Den nederlandske centralbank har også formindsket de systemiske kapitalbuffere for de største banker og udskyder en foranstaltning med henblik på at indføre en laveste risikovægt for realkreditlån, hvorved bankerne kan frigøre kapital og således udvide långivningen til husholdninger og virksomheder i betydeligt omfang.

(17)Det nederlandske sundhedssystem klarer sig relativt godt med hensyn til at bidrage til befolkningens generelle sundhedstilstand og sikre adgangen til sundhedsydelser. Som en del af den umiddelbare reaktion på krisen har Nederlandene indført en kontrolstrategi, der omfatter generelle foranstaltninger for folkesundheden, og vedtaget skræddersyede foranstaltninger til finansiering af sundhedsvæsenet. Ikke desto mindre har covid-19-udbruddet sat sundhedssystemets modstandsdygtighed på prøve. I den forbindelse er allerede eksisterende problemer blevet mere synlige. Med hensyn til arbejdsstyrkens kapacitet vil det være en fordel, hvis eksisterende mangler afhjælpes, navnlig for så vidt angår sygeplejersker og i den primære sundhedspleje. Den overordnede styring af sundhedssystemerne og deres kapacitet til at sikre en integreret levering af tjenesteydelser i hele plejeforløbet kan forbedres gennem en bedre datastyring og en hurtigere udbredelse af e-sundhedsværktøjer. Covid-19-udbruddet har derfor understreget behovet for fortsat at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed og kriseberedskab ved at tage fat på disse strukturelle udfordringer.

(18)I 2019 og begyndelsen af 2020 blev arbejdsmarkedet fortsat forbedret og klarede sig generelt godt, men covid-19-krisen har mindsket den økonomiske vækst og forventes at føre til en betydelig stigning i arbejdsløsheden. Der blev truffet en række hidtil usete økonomiske foranstaltninger til at beskytte beskæftigelsen og indkomstmulighederne og begrænse virkningerne for selvstændige, små og mellemstore virksomheder samt store virksomheder til et minimum. For at opretholde beskæftigelsen kan arbejdsgivere, der som følge af krisen forventer at miste mindst 20 % af deres indtægter, ansøge om en godtgørelse (på op til 90 % af virksomhedens samlede lønomkostninger, afhængigt af omsætningstabet), der vil gøre det muligt for dem at betale deres ansattes lønninger i tre måneder. Selvstændige kan gøre brug af en fremskyndet procedure til at ansøge om supplerende indkomststøtte op til størrelsen af den sociale mindsteløn, således at de får hjælp til at betale deres leveomkostninger i en periode på tre måneder.

(19)En afbødning af de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af krisen for de hårdest ramte bør være en del af strategien for genopretning. På trods af den pakke af foranstaltninger, der er vedtaget for at opretholde beskæftigelsen, er personer, der befinder sig i en mindre gunstig stilling på arbejdsmarkedet og/eller en sårbar social situation, blevet hårdere ramt. Arbejdsløsheden er steget, navnlig for personer, der arbejder på fleksible kontrakter, f.eks. unge, vikaransatte og personer med indvandrerbaggrund. Covid-19-krisen har også fremhævet de betydelige udfordringer med hensyn til selvstændiges adgang til passende social beskyttelse, idet de ofte ikke er tilstrækkeligt (eller slet ikke) forsikret mod sygdom, invaliditet og arbejdsløshed eller ikke har en pensionsforsikring.

(20)Likviditetsstøtte til virksomheder gennem lån og garantier rettet mod små og mellemstore virksomheder har været yderst vigtig. Fordelingen af likviditetsstøtte til virksomheder skal gennemføres effektivt og hurtigt af finansielle mellemmænd for at opretholde virksomhedernes modstandsdygtighed. Muligheden for udsættelse af betaling af skatter og sociale bidrag og fremskyndelse af offentlige myndigheders kontraktbetalinger kan yderligere bidrage til at forbedre små og mellemstore virksomheders likviditet. Nystartede virksomheder og vækstvirksomheder kan have behov for særlig støtte, f.eks. i form af offentlige institutioners kapitalandele i disse og incitamenter til venturekapitalfonde til at øge deres investeringer i disse virksomheder. Dette kan bidrage til at forhindre brandudsalg af strategisk vigtige europæiske virksomheder. Inden for de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte 9 bør der sikres egenkapital eller ansvarlig lånekapital til alle virksomheder 10 og ikke kun til dem, der henhører under Kommissionens definition 11 af små og mellemstore virksomheder. Der bør også fortsat gøres en indsats for at give enkeltpersoner og virksomheder adgang til effektive digitale offentlige tjenester.

(21)For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer, bl.a. ved hjælp af relevante reformer. En målrettet politisk indsats, herunder investeringer i sektorer der giver de bedste muligheder for at øge den potentielle vækst for økonomien som helhed, kan bidrage til at imødegå de udfordringer, der som følge af den aktuelle krise er blevet mere presserende. Navnlig kan investeringer i FoU inden for rammerne af den opgaveorienterede politik for vigtige sektorer og innovation 12 og i menneskelig kapital bidrage til at fremme produktivitetsvæksten på lang sigt og opretholde en stærk innovationskapacitet. Dette er navnlig tilfældet for nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og innovative SMV'er, der er afgørende for styrkelse af konkurrenceevnen og for jobskabelsen. Investeringer i initiativer fra den nederlandske klimaaftale og den nationale energi- og klimaplan, der har til formål at bekæmpe klimaændringer og fremme energiomstillingen, kan yde et vigtigt bidrag til de overordnede samfundsmæssige mål, herunder behovet for at sikre en bæredygtig og ressourceeffektiv økonomisk vækst. Selv om Nederlandene er førende med hensyn til dekarboniseringen af landets transportsektor, er brugen af vedvarende energi i transportsektoren under EU-gennemsnittet. Endelig skal der investeres i nye boliger for at afhjælpe den nuværende boligmangel. Programmeringen af Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027 kan hjælpe Nederlandene med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig inden for de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten. Herved kan Nederlandene gøre bedst muligt brug af fonden.

(22)Tekniske og digitale færdigheder og kvalificerede fagfolk er af afgørende betydning for den nederlandske økonomis innovationskapacitet og for en bæredygtig og inklusiv produktivitetsvækst. Investeringer i grundlæggende og/eller digitale færdigheder, uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder muligheder for opkvalificering og omskoling for alle, er stadig af afgørende betydning for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet, navnlig for at styrke beskæftigelsesegnetheden blandt personer, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet (herunder personer med indvandrerbaggrund, og personer med handicap) og samtidig fremme lige muligheder og aktiv inklusion.

(23)Nederlandene har truffet foranstaltninger mod aggressiv skatteplanlægning ved at gennemføre tidligere vedtagne internationale og europæiske initiativer, men de meget store udbytte-, royalty- og rentebetalinger, der foretages via Nederlandene, tyder på, at landets skatteregler udnyttes af virksomheder til at foretage aggressiv skatteplanlægning. En stor del af de udenlandske direkte investeringer varetages af såkaldte "special purpose-enheder". Da der ikke opkræves kildeskat på udgående (dvs. fra personer med hjemsted i EU til personer med hjemsted i tredjelande) royalty- og rentebetalinger, kan det føre til, at disse betalinger helt undgår beskatning, hvis de heller ikke pålægges skat i modtagerlandet. Den nyligt vedtagne reform vedrørende betinget kildeskat på royalty- og rentebetalinger i tilfælde af misbrug eller betalinger til lavbeskatningslande, der vil blive gennemført fra den 1. januar 2021, er et positivt skridt med hensyn til at mindske aggressiv skatteplanlægning. Effektiviteten af denne reform bør overvåges nøje.

(24)En række nederlandske finansielle institutioner har for nylig været involveret i sager om hvidvaskning af penge. Disse sager viser, at der på trods af den seneste tids indsats er behov for en yderligere styrkelse af tilsynet med finansielle institutioner og for at efterforske sager om hvidvaskning af penge og foretage retsforfølgelse i forbindelse hermed. Også uden for den finansielle sektor udgør den nederlandske økonomis åbenhed over for udenlandske direkte investeringer og landets komplekse juridiske strukturer betydelige risici for hvidvaskning af penge. Som følge af misforholdet mellem det lave antal indberetninger af usædvanlige transaktioner foretaget af udbydere af tjenester til truster eller selskaber samt skatterådgivere, og deres høje risikoeksponering, er der behov for et passende tilsyn. I betragtning af de mange komplekse juridiske strukturer er et velfungerende register over de reelle ejere af afgørende betydning for at undgå misbrug af disse enheder, men et sådant register er endnu ikke blevet oprettet.

(25)Hvor nærværende henstillinger har fokus på at håndtere pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning efter krisen, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019, som Rådet vedtog den 9. juli 2019, også vigtige reformer til at imødegå de strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. Disse henstillinger er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også henstillingerne vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Sidstnævnte henstillinger bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af samhørighedsmidlerne efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med krisen.

(26)Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling ("verdensmålene"). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af nedenstående henstillinger vil Nederlandene bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.

(27)Det er afgørende at sikre en nøje samordning af økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union for at opnå en hurtig genopretning og overvinde de økonomiske konsekvenser af covid-19. Nederlandene bør som en medlemsstat, der har euroen som valuta — og under hensyntagen til den politiske vejledning fra Eurogruppen — sikre, at dets politikker er i overensstemmelse med henstillingerne vedrørende euroområdet og koordineret med politikkerne for de øvrige medlemsstater i euroområdet.

(28)Som led i det europæiske semester 2020 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Nederlandenes økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2020. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2020 og det nationale reformprogram for 2020 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Nederlandene i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(29)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Nederlandenes stabilitetsprogram for 2020, og dets holdning 13 afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(30)På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2020 og stabilitetsprogrammet for 2020. Nærværende henstillinger tager hensyn til nødvendigheden af at håndtere pandemien og lette den økonomiske genopretning som et første nødvendigt skridt for at tillade en tilpasning af ubalancer. De henstillinger, der direkte vedrører de makroøkonomiske ubalancer, som Kommissionen har konstateret i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, afspejles i henstilling 3,

HENSTILLER, at Nederlandene i 2020 og 2021 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul, når den økonomiske situation giver mulighed herfor, føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gældssituation, samtidig med at investeringerne øges, styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed, herunder ved at afhjælpe den eksisterende mangel på sundhedspersonale og øge udbredelsen af relevante e-sundhedsværktøjer

2.afbøde de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af krisen og fremme en passende social beskyttelse for selvstændige

3.fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning, målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig udvikling af digitale færdigheder, bæredygtig infrastruktur og ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, samt målorienteret forskning og innovation

4.tage skridt til fuldt ud at adressere de elementer i skattesystemet, der muliggør aggressiv skatteplanlægning, særligt for udgående betalinger, navnlig ved at gennemføre de vedtagne foranstaltninger og sikre effektiviteten heraf, sikre et effektivt tilsyn og en effektiv håndhævelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1)    EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)    EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)    SWD(2020) 518 final.

(4)    EUT C 301 af 5.9.2019, s. 117.

(5)    COM(2020) 112 final.

(6)    COM(2020) 123 final.

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 af 30. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet, (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset) (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/558 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013 og (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet (EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1).

(8)    Forårsmemorandum 2020 (Voorjaarsnota 2020), indgivet til gennemgang hos det nederlandske Andetkammer af finansminister Wopke Hoekstra den 25. april 2020.

(9)    EUT C 91I af 20.3.2020, s. 1.

(10)    Herunder for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder med konkurrencedygtige forretningsmodeller, men hvis pengestrøm påvirkes negativt af covid-19.

(11)    COM(2020) 150 final.

(12)    Denne nye politiske tilgang har til formål at sætte yderligere skub i investeringerne i FoU med henblik på at nå de langsigtede mål for de vigtigste samfundsmæssige udfordringer, der kan sammenfattes i fire "missioner": i) energiomstilling og bæredygtighed, ii) landbrug, vand og fødevarer, iii) sundhed og pleje samt iv) sikkerhed. Tilgangen betragtes som en hovedprioritet hvad angår styrkelse af konkurrenceevnen og overvindelse af samfundsmæssige udfordringer (det nederlandske ministerium for økonomiske anliggender og klimapolitik (EZK), 2018, Kamerbrief: Naar Missiegedreven Innovatiebeleid met Impact, Rijksoverheid, Haag).

(13)    I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.