Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020AR5356

    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder

    COR 2020/05356

    EUT C 440 af 29.10.2021, p. 67–98 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.10.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 440/67


    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder

    (2021/C 440/13)

    Ordfører:

    Rodi KRATSA (EL/EPP), guvernør for regionen De Joniske Øer

    Basisdokumenter:

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF

    COM(2020) 825 final

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder)

    COM(2020) 842 final

    I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

    Anbefalet ændring 1

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Denne forordning bør finde anvendelse på udbydere af visse informationssamfundstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (26), dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Denne forordning bør specifikt finde anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, navnlig formidlingstjenester i form af ren videreformidling (»mere conduit«) og caching- og hostingtjenester, da den eksponentielle vækst i anvendelsen af disse tjenester, hovedsagelig til legitime og samfundsnyttige formål af enhver art, også har givet dem en større rolle i formidlingen og udbredelsen af ulovlige eller på anden måde skadelige oplysninger og aktiviteter.

    Denne forordning bør finde anvendelse på udbydere af visse informationssamfundstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (26), dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Denne forordning bør specifikt finde anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, navnlig formidlingstjenester i form af ren videreformidling (»mere conduit«) og caching- og hostingtjenester og søgemaskiner , da den eksponentielle vækst i anvendelsen af disse tjenester, hovedsagelig til legitime og samfundsnyttige formål af enhver art, også har givet dem en større rolle i formidlingen og udbredelsen af ulovlige eller på anden måde skadelige oplysninger og aktiviteter.

    Anbefalet ændring 2

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis udbyderen har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester eller bruge et nationalt topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på det sprog, der anvendes i den pågældende medlemsstat , eller håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kundeservice på det sprog, der normalt anvendes i den pågældende medlemsstat . Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012. På den anden side kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.

    En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis udbyderen har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der officielt anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester eller bruge et nationalt topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på alle officielle sprog eller de sprog , der normalt anvendes den pågældende medlemsstats territorium , eller håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kundeservice på alle officielle sprog eller de sprog , der normalt anvendes den pågældende medlemsstats territorium . Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012. På den anden side kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.

    Begrundelse

    Ændringen sigter mod at gøre forordningens ordlyd mindre tvetydig og mere objektiv ved at henvise til valutaers og sprogs officielle karakter. Når det gælder sproget, bør der tages hensyn til både de officielle sprog og de sprog, der normalt anvendes på medlemsstatens territorium.

    Anbefalet ændring 3

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 12

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet »ulovligt indhold« med henblik på denne forordning defineres bredt og også omfatte information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i henhold til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller terrorrelateret indhold og ulovligt diskriminerende indhold, eller som vedrører ulovlige aktiviteter, f.eks. deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale eller aktiviteter, der involverer overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og lovgivningens art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.

    For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet »ulovligt indhold« med henblik på denne forordning defineres bredt og også omfatte information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i henhold til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller terrorrelateret indhold og ulovligt diskriminerende indhold, eller som vedrører ulovlige aktiviteter, f.eks. formidling af ulovlige tjenester såsom indkvarteringstjenester på platforme for korttidsudlejning, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten og national, herunder regional og lokal, lovgivning, deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter, salg af produkter eller formidling af tjenester på en måde, der ikke er forenelig med forbrugerbeskyttelseslovgivningen, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale eller aktiviteter, der involverer overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen eller formidling af tjenester, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling og involverer overtrædelser af loven om audiovisuelle medier mv . I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og lovgivningens art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.

    Begrundelse

    Ulovlige tjenester, som udgør en overtrædelse af EU-retten eller national/regional/lokal lovgivning, bør udspecificeres.

    Anbefalet ændring 4

    COM(2020) 825 final — del 1

    Ny betragtning efter betragtning 12

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Den hastighed, hvormed der under covid-19-pandemien har skullet findes teknologiske løsninger baseret på digital infrastruktur, har ført til en yderligere forværring af informationsasymmetrien mellem gatekeepere og erhvervsbrugere og slutbrugere. I beredskabet over for fremtidige kriser bør der desuden tages højde for de indhøstede erfaringer med hensyn til afhængigheden af digital infrastruktur og teknologiske løsninger. Det er nødvendigt at anerkende og styrke den digitale modstandsdygtighed i Europa og gøre en fælles indsats for implementeringen.

    Begrundelse

    Digital modstandsdygtighed bør i højere grad anerkendes som en grundlæggende værdi, hvilket de lokale og regionale myndigheder kan arbejde for at fremme. Ændringen inkluderer henvisningen til den aktuelle covid-19-pandemi og præciserer ordlyden vedrørende beredskab.

    Anbefalet ændring 5

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 13

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det nødvendigt at skelne mellem den bredere kategori af udbydere af hostingtjenester som defineret i denne forordning og underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk eller onlinemarkedspladser bør defineres som udbydere af hostingtjenester, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også formidler denne information til offentligheden, igen på deres anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør udbydere af hostingtjenester imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis formidlingen til offentligheden blot udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar.

    I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det nødvendigt at skelne mellem den bredere kategori af udbydere af hostingtjenester som defineret i denne forordning og underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk , platforme for indholdsdeling eller onlinemarkedspladser bør defineres som udbydere af hostingtjenester, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også formidler denne information til offentligheden, igen på deres anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør udbydere af hostingtjenester imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis formidlingen til offentligheden blot udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar.

    Anbefalet ændring 6

    COM(2020) 825 final — del 1

    Ny betragtning efter betragtning 13

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Medlemsstaterne kan på de relevante myndighedsniveauer og alt efter den respektive fordeling af juridiske kompetencer anmode udbyderne af formidlingstjenester om oplysninger og bemærker, at de retslige og administrative myndigheders ret til at anmode om oplysninger i medfør af denne forordnings artikel 9 er i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

    Anbefalet ændring 7

    COM(2020) 825 final — del 1

    Ny betragtning efter betragtning 38

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Da målet med denne forordning er at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, skal det underliggende princip om, »hvad, der er ulovligt offline, er ulovligt online« finde anvendelse.

    Begrundelse

    »Hvad, der er ulovligt offline, er ulovligt online« er et centralt princip ved regulering af onlinetjenester og bør nævnes udtrykkeligt i forslaget.

    Anbefalet ændring 8

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 50

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede onlineplatforme gøre en rimelig indsats for at kontrollere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet (45), eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede kontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De omfattede onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller kontrol på stedet. Det bør heller ikke forstås således, at onlineplatforme, der har gjort en rimelig indsats som krævet i denne forordning, garanterer for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre interesserede parter. Sådanne onlineplatforme bør også udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (46), artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (47) og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF (48).

    For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede onlineplatforme gøre en rimelig indsats for at kontrollere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet (45), eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede kontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. Sådanne onlineplatforme bør også udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (46), artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (47) og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF (48).

    Begrundelse

    Formuleringen »uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser« er for vag i en juridisk bindende tekst. Det bør heller ikke foreslås, at onlineplatforme skal slippe for at gøre nogen form for indsats for at efterprøve pålideligheden af oplysninger fra de erhvervsdrivende.

    Anbefalet ændring 9

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 72

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Opgaven med at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør i princippet overdrages til medlemsstaterne. Med henblik herpå bør de udpege mindst én myndighed, der skal have til opgave at anvende og håndhæve denne forordning. Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage specifikke tilsyns- eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende anvendelsen af denne forordning til mere end én kompetent myndighed, f.eks. for specifikke sektorer såsom tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation, mediemyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur.

    Opgaven med at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør i princippet overdrages til medlemsstaterne. Med henblik herpå bør de udpege mindst én myndighed, der skal have til opgave at anvende og håndhæve denne forordning. Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage specifikke tilsyns- eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende anvendelsen af denne forordning til mere end én kompetent myndighed, f.eks. for specifikke sektorer såsom tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation, mediemyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur. De lokale og regionale myndigheder bør overdrages tilsyns- eller håndhævelsesopgaver, i det omfang medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, og medlemsstaterne skal tildele dem de nødvendige ressourcer til at gennemføre de foreslåede aktiviteter.

    Begrundelse

    Lokale og regionale myndigheder bør medtages og holdes informeret om håndhævelse og tilsyn.

    Det er imidlertid også nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre disse aktiviteter.

    Anbefalet ændring 10

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 76

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Da der ikke er et generelt krav om, at udbydere af formidlingstjenester skal sikre en fysisk tilstedeværelse på en af medlemsstaternes område, er der behov for at sikre klarhed over, under hvilken medlemsstats jurisdiktion disse tjenesteydere henhører, således at de nationale kompetente myndigheder kan håndhæve reglerne i kapitel III og IV. En tjenesteyder bør være underlagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteyderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så vidt angår tjenesteydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse tjenesteydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater dog have jurisdiktion, for så vidt angår tjenesteydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, forudsat at ne bis in idem-princippet overholdes. Med henblik herpå bør hver medlemsstat, der udøver jurisdiktion over sådanne tjenesteydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet under udøvelsen af denne jurisdiktion

    Da der ikke er et generelt krav om, at udbydere af formidlingstjenester skal sikre en fysisk tilstedeværelse på en af medlemsstaternes område, er der behov for at sikre klarhed over, under hvilken medlemsstats jurisdiktion disse tjenesteydere henhører, således at de nationale kompetente myndigheder kan håndhæve reglerne i kapitel III og IV. En tjenesteyder bør være underlagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteyderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så vidt angår tjenesteydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse tjenesteydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater dog have jurisdiktion, for så vidt angår tjenesteydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, forudsat at ne bis in idem-princippet overholdes. Med henblik herpå bør hver medlemsstat, der udøver jurisdiktion over sådanne tjenesteydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre medlemsstater og hvor relevant lokale og regionale myndigheder om de foranstaltninger, de har truffet under udøvelsen af denne jurisdiktion.

    Begrundelse

    Lokale og regionale myndigheder bør underrettes om foranstaltninger, der vedrører tjenester, som leveres på deres område.

    Anbefalet ændring 11

    COM(2020) 825 final — del 1

    Betragtning 88

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de foranstaltninger, der træffes af koordinatorerne for digitale tjenester. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som dog bør have mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat.

    For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de foranstaltninger, der træffes af koordinatorerne for digitale tjenester. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som dog bør have mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat. Der bør være kønsbalance i sammensætningen af de kvalificerede personer, der skal varetage de omtalte opgaver for Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester.

    Anbefalet ændring 12

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 2, litra r) (nyt)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    »tvingende almene hensyn«: navnlig de tvingende almene hensyn, der er anerkendt som sådan i EU-Domstolens praksis, herunder følgende: den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, tryghed for borgerne, folkesundhed, bevarelse af den finansielle balance i de sociale sikringsordninger, beskyttelse af forbrugere, tjenestemodtagere og arbejdstagere, beskyttelse af unge, retfærdige handelstransaktioner, bekæmpelse af svig, beskyttelse af miljøet, herunder bymiljøet, dyresundhed, intellektuelle ejendomsrettigheder, bevarelse af den historiske, kulturelle og kunstneriske arv, socialpolitiske målsætninger, kulturpolitiske målsætninger og boliger, fremme af kultur, forskning og videnskab, sikring af mediepluralisme og ligestilling mellem kønnene.

    Begrundelse

    Tvingende almene hensyn bør defineres og udgøre en integreret del af forordningen. Ligestilling mellem kønnene og andre elementer bør medtages blandt disse hensyn.

    Anbefalet ændring 13

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 2, litra s) (nyt)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    »kompetent myndighed«: de kompetente myndigheder på nationalt, regionalt eller lokalt plan, der er udpeget i overensstemmelse med den relevante lovgivning på nationalt plan, og som er ansvarlige for håndhævelsen af nærværende forordning og beskyttelsen af legitime interesser, herunder bekæmpelse af ulovligt onlineindhold. En medlemsstat kan desuden udpege flere kompetente myndigheder.

    Begrundelse

    Begrebet »kompetent myndighed« bør indgå i definitionerne i artikel 2, da artikel 38, stk. 1, kun beskriver de digitale tjenestekoordinatorers ansvarsområder.

    Anbefalet ændring 14

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 5, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, som består i oplagring af information leveret af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteyderen sig ikke ansvar for information oplagret på anmodning af en tjenestemodtager, forudsat at tjenesteyderen:

    I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, som består i oplagring af information leveret af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteyderen sig ikke ansvar for information oplagret på anmodning af en tjenestemodtager, forudsat at tjenesteyderen:

    a)

    ikke har konkret kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold og, for så vidt angår erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold fremgår, eller

    a)

    ikke har konkret kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold og, for så vidt angår erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold fremgår, eller

    b)

    fra det øjeblik, hvor tjenesteyderen får et sådant kendskab, straks tager skridt til at fjerne det ulovlige indhold eller hindre adgangen hertil.

    b)

    fra det øjeblik, hvor tjenesteyderen får et sådant kendskab, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for 72 timer tager skridt til at fjerne det ulovlige indhold eller hindre adgangen hertil.

    Begrundelse

    Fristerne skal specificeres og kan ikke være »tidsubegrænsede«. De foreslåede frister svarer til dem, der er fastsat i flere nationale lovgivninger. Den tyske lov om håndhævelse på nettet fastsætter endda en frist på blot 24 timer for åbenlyst ulovligt indhold.

    Anbefalet ændring 15

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 8, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tidspunktet herfor.

    Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national , regional eller lokal ret , og alt efter den respektive fordeling af juridiske kompetencer underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tidspunktet herfor.

    Begrundelse

    Med ændringsforslaget præciseres udtrykket »gældende ret«.

    Anbefalet ændring 16

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 8, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede påbud opfylder følgende betingelser:

    Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede påbud opfylder følgende betingelser:

    a)

    påbuddene indeholder følgende elementer:

    a)

    påbuddene indeholder følgende elementer:

     

    en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til den specifikke bestemmelse i EU-retten eller national ret, der er overtrådt

     

    en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til den specifikke bestemmelse i EU-retten eller national ret, der er overtrådt

     

    information om en eller URL'er (Uniform Resource Locators) og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende ulovlige indhold

     

    information om en eller URL'er (Uniform Resource Locators) og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende ulovlige indhold

     

    information om klagemuligheder for tjenesteyderen og den tjenestemodtager, der leverede indholdet

     

    information om klagemuligheder for tjenesteyderen og den tjenestemodtager, der leverede indholdet

    b)

    påbuddets territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler i EU-retten og national ret, herunder chartret, og i påkommende tilfælde generelle folkeretlige principper, går ikke videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål

    b)

    påbuddets territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler i EU-retten og national ret, herunder chartret, og i påkommende tilfælde generelle folkeretlige principper, går ikke videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål

    c)

    påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel 10.

    c)

    påbuddet affattes i et utvetydigt sprog og på et sprog, der anvendes i den pågældende medlemsstat, og på mindst ét af EU's officielle arbejdssprog (engelsk, fransk, tysk) , som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel 10.

    Begrundelse

    Med det aktuelle forslag får tjenesteyderen uacceptable smuthuller blot som følge af valg af et ikke almindeligt anvendt forretningssprog, og det udgør en urimelig hindring for de myndigheder, der griber ind. Med ændringsforslaget fjernes denne risiko, da valget begrænses til mindst ét af de tre officielle arbejdssprog.

    Anbefalet ændring 17

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 9

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   Ved modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets modtagelse og virkninger.

    1.   Ved modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets modtagelse og virkninger.

    2.   Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede påbud opfylder følgende betingelser:

    2.   Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede påbud opfylder følgende betingelser:

    a)

    påbuddene indeholder følgende elementer:

    a)

    påbuddene indeholder følgende elementer:

     

    en begrundelse for det formål, som oplysningerne er nødvendige til, og for, hvorfor kravet om at give oplysningerne er nødvendigt og forholdsmæssigt for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne overholder gældende EU-regler eller nationale regler, medmindre en sådan begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger

     

    en begrundelse for det formål, som oplysningerne er nødvendige til, og for, hvorfor kravet om at give oplysningerne er nødvendigt og forholdsmæssigt for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne overholder gældende EU-regler eller nationale regler, medmindre en sådan begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger

     

    information om klagemuligheder for tjenesteyderen og for modtagerne af den pågældende tjeneste

     

    information om klagemuligheder for tjenesteyderen og for modtagerne af den pågældende tjeneste

    b)

    påbuddet forpligter kun tjenesteyderen til at give oplysninger, der allerede er indsamlet med henblik på levering af tjenesteydelsen, og som er under tjenesteyderens kontrol

    b)

    påbuddet forpligter kun tjenesteyderen til at give oplysninger, der allerede er indsamlet med henblik på levering af tjenesteydelsen, og som er under tjenesteyderens kontrol

    c)

    påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel 10.

    c)

    påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel 10.

    3.   Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor den nationale retslige eller administrative myndighed, der har udstedt påbuddet, er beliggende, fremsender uden unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede påbud til alle digitale tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel 67.

    3.   Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor den nationale retslige eller administrative myndighed, der har udstedt påbuddet, er beliggende, fremsender uden unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede påbud til alle digitale tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel 67.

    4.   De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til nationale strafferetlige retsplejeregler, der er i overensstemmelse med EU-retten.

    4.   De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til nationale straffeprocessuelle bestemmelser, der er i overensstemmelse med EU-retten.

     

    5.     Medlemsstaterne kan kræve, at formidlingstjenester underretter såvel de nationale som regionale og lokale kompetente offentlige myndigheder om oplysninger, de modtager af deres tjenestemodtagere, eller at de på anmodning giver de kompetente myndigheder oplysninger, som gør det muligt at identificere de tjenestemodtagere, de har lagringsaftaler med.

    Begrundelse

    I retsakten om digitale tjenester bør det præciseres, at medlemsstaterne kan kræve, at platforme giver oplysninger til myndighederne (nationale, regionale og lokale), således at modtagerne kan identificeres i velbegrundede tilfælde.

    Anbefalet ændring 18

    COM(2020)825

    Artikel 10, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Udbydere af formidlingstjenester offentliggør de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og kommunikere med deres fælles kontaktpunkter på en nem måde.

    Udbydere af formidlingstjenester offentliggør uden unødig forsinkelse de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og kommunikere med deres fælles kontaktpunkter på en nem måde.

    Begrundelse

    Præcisering med henblik på korrekt håndhævelse.

    Anbefalet ændring 19

    COM(2020)825

    Artikel 12, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   Udbydere af formidlingstjenester medtager oplysninger om de begrænsninger, som de måtte pålægge brugen af deres tjenester med hensyn til information leveret af tjenestemodtagerne, i deres vilkår og betingelser. Disse oplysninger skal omfatte oplysninger om politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og menneskelig gennemgang. De skal affattes i et klart og utvetydigt sprog og være offentligt tilgængelige i et lettilgængeligt format.

    1.   Udbydere af formidlingstjenester medtager oplysninger om de begrænsninger, som de måtte pålægge brugen af deres tjenester med hensyn til information leveret af tjenestemodtagerne, i deres vilkår og betingelser. Disse oplysninger skal omfatte oplysninger om politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og menneskelig gennemgang. De skal affattes i et klart og utvetydigt sprog og være offentligt tilgængelige i et lettilgængeligt format.

    Dette omfatter foranstaltninger til sikring af, at modtageren af en tjeneste uhindret kan framelde sig formidlingstjenester. I praksis må hverken tilmelding eller framelding være mere krævende for modtageren af en tjeneste.

    Begrundelse

    At framelde sig en central platform bør være lige så let som at tilmelde sig denne. Oplysninger om frameldingsprocessen bør også være offentlig tilgængelige i et let tilgængeligt format.

    Anbefalet ændring 20

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 14, stk. 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Udbyderen giver også uden unødig forsinkelse den pågældende person eller enhed meddelelse om sin afgørelse vedrørende den information, som anmeldelsen vedrører, og informerer om mulighederne for at klage over den pågældende afgørelse.

    Udbyderen giver også uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for 5 arbejdsdage den pågældende person eller enhed meddelelse om sin afgørelse vedrørende den information, som anmeldelsen vedrører, og informerer om mulighederne for at klage over den pågældende afgørelse.

    Begrundelse

    Der bør fastlægges en klar tidsramme for den obligatoriske meddelelse i henhold til artikel 14.

    Anbefalet ændring 21

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 19, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at behandlingen af anmeldelser, der indgives af pålidelige indberettere gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 14, prioriteres, og at der træffes en hurtig afgørelse.

    Onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at behandlingen af anmeldelser, der indgives af pålidelige indberettere gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 14, prioriteres, og at der under alle omstændigheder træffes en hurtig afgørelse inden for 48 timer .

    Begrundelse

    En kort tidsfrist for den obligatoriske reaktion på anmeldelser i henhold til artikel 19 er afgørende for onlineplatformene for at sikre en høj grad af overholdelse.

    Anbefalet ændring 22

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 22

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   En onlineplatform, der giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, sikrer, at de erhvervsdrivende kun kan anvende dens tjenester til at fremme budskaber om eller udbyde produkter eller tjenester til forbrugere, som befinder sig i Unionen, hvis onlineplatformen forud for anvendelsen af dens tjenester har indhentet følgende oplysninger:

    1.   En onlineplatform, der giver mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med forbrugere, sikrer, at den fysiske eller juridiske person, der tilbyder varer eller tjenesteydelser via platformen, kun kan anvende dens tjenester til at fremme budskaber om eller udbyde produkter eller tjenester til forbrugere, som befinder sig i Unionen, hvis onlineplatformen forud for anvendelsen af dens tjenester har indhentet følgende oplysninger:

    a)

    navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende

    b)

    en kopi af den erhvervsdrivendes identifikationsdokument eller enhver anden form for elektronisk identifikation som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets ( 50) forordning (EU) nr. 910/2014

    c )

    den erhvervsdrivendes bankkontooplysninger, hvis den erhvervsdrivende er en fysisk person

    d )

    navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende som defineret i artikel 3, nr. 13), og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets 51 forordning (EU) 2019/1020 eller enhver relevant EU-retsakt

    e )

    hvis den erhvervsdrivende er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, det handelsregister, hvori den erhvervsdrivende er registreret, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler i dette register

    f )

    en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, der forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester, der er i overensstemmelse med de gældende regler i EU-retten.

    a)

    navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på modtageren

    b)

    hvis modtageren er registreret i et offentligt register, registreringsnummeret eller et tilsvarende identifikationsmiddel i det pågældende register

    2 .   Efter modtagelsen af disse oplysninger gør onlineplatformen en rimelig indsats for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) , d ) og e ), er pålidelige, ved brug af frit tilgængelige officielle onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller gennem anmodninger til den erhvervsdrivende om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder.

    2.     Hvis udbyderen af varer eller tjenesteydelser kan betegnes som erhvervsdrivende ifølge EU-retten, skal onlineplatformen ud over de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1, sikre sig, at den erhvervsdrivende kun kan anvende dens tjenesteydelser til at fremme budskaber om eller udbyde produkter eller tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i Unionen, hvis onlineplatformen forud for anvendelsen af dens tjenesteydelser har indhentet følgende oplysninger:

     

    a )

    en kopi af den erhvervsdrivendes identifikationsdokument eller enhver anden form for elektronisk identifikation som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014

    b )

    den erhvervsdrivendes bankkontooplysninger, hvis den erhvervsdrivende er en fysisk person

    c)

    navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende som defineret i artikel 3, nr. 13), og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 eller enhver relevant EU-retsakt

    d )

    hvis den erhvervsdrivende er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, det handelsregister, hvori den erhvervsdrivende er registreret, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler i dette register

    e )

    en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, der forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester, der er i overensstemmelse med de gældende regler i EU-retten.

    3 .   Hvis onlineplatformen får mistanke om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger fra den pågældende erhvervsdrivende er unøjagtige eller ufuldstændige, anmoder den pågældende platform den erhvervsdrivende om at rette oplysningerne straks eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten og national ret , i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige. Hvis den erhvervsdrivende undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer onlineplatformen leveringen af sin tjeneste til den erhvervsdrivende , indtil anmodningen er efterkommet.

    3 .   Efter modtagelsen af disse oplysninger gør onlineplatformen sin bedste indsats for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og stk. 2, litra c) og d) , er pålidelige, ved brug af frit tilgængelige officielle onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller gennem anmodninger til modtageren om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder.

    4 .   Onlineplatformen lagrer de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1 og 2 , på en sikker måde, så længe kontraktforholdet med den pågældende erhvervsdrivende består. Den sletter efterfølgende oplysningerne.

    4 .   Hvis onlineplatformen får mistanke om, at de i stk. 1 eller 2 omhandlede oplysninger fra den pågældende modtager er unøjagtige eller ufuldstændige, anmoder den pågældende platform modtageren om at rette oplysningerne straks, i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige. Hvis modtageren undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer onlineplatformen leveringen af sin tjeneste til modtageren , indtil anmodningen er efterkommet.

    5 .   Med forbehold af stk. 2 videregiver platformen kun oplysningerne til tredjeparter, hvis dette kræves i henhold til gældende ret, herunder i forbindelse med de i artikel 9 omhandlede påbud og eventuelle påbud udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller Kommissionen med henblik på udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.

    5 .   Onlineplatformen lagrer de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1, 2 og 3 , på en sikker måde, så længe kontraktforholdet med den pågældende modtager består. Den sletter efterfølgende oplysningerne.

    6 .   Onlineplatformen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) , d ) , e ) og f ), til rådighed for tjenestemodtagerne på en klar, lettilgængelig og forståelig måde.

    6 .   Med forbehold af stk. 3 videregiver platformen kun oplysningerne til tredjeparter, hvis dette kræves i henhold til gældende ret, herunder i forbindelse med de i artikel 9 omhandlede påbud og eventuelle påbud udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller Kommissionen med henblik på udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.

    7 .   Onlineplatformen udformer og organiserer sin onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til oplysninger forud for aftaleindgåelsen og oplysninger om produktsikkerhed i henhold til gældende EU-ret.

    7 .   Onlineplatformen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og i stk. 2, litra c), d) og e) , til rådighed for tjenestemodtagerne på en klar, lettilgængelig og forståelig måde.

     

    8 .   Onlineplatformen udformer og organiserer sin onlinegrænseflade på en måde, der giver modtagerne mulighed for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til oplysninger forud for aftaleindgåelsen og oplysninger om produktsikkerhed i henhold til gældende EU-ret.

    Begrundelse

    En betydelig del af tjenesterne udbydes af fysiske personer og ikke af erhvervsdrivende som defineret ved begrebet »erhvervsdrivende«. Disse fysiske personer har en tilbøjelighed til ikke at overholde nationale eller lokale regler om f.eks. korttidsudlejning og driver uanmeldt virksomhed uden at overholde de gældende regler.

    Anbefalet ændring 23

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 25, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 med henblik på at justere det gennemsnitlige antal modtagere af tjenesten i Unionen pr. måned som omhandlet i stk. 1, hvis befolkningstallet i Unionen stiger eller falder med mindst 5 % i forhold til befolkningstallet i 2020 eller — efter justeringen ved hjælp af en delegeret retsakt — befolkningstallet i det år, hvor den seneste delegerede retsakt blev vedtaget. I så fald justerer Kommissionen antallet, således at det svarer til 10 % af Unionens befolkning det år, hvor den vedtager den delegerede retsakt, rundet op eller ned, således at antallet kan udtrykkes i millioner.

    Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 med henblik på at justere det gennemsnitlige antal modtagere af tjenesten i Unionen pr. måned som omhandlet i stk. 1, hvis befolkningstallet i Unionen stiger eller falder med mindst 5 % i forhold til befolkningstallet i 2020 eller — efter justeringen ved hjælp af en delegeret retsakt — befolkningstallet i det år, hvor den seneste delegerede retsakt blev vedtaget. I så fald justerer Kommissionen antallet, således at det svarer til 7 % af Unionens befolkning det år, hvor den vedtager den delegerede retsakt, rundet op eller ned, således at antallet kan udtrykkes i millioner.

    Begrundelse

    Retsakten om digitale tjenester bør fastlægge en snævrere ramme for meget store onlineplatforme.

    Anbefalet ændring 24

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 31, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Meget store onlineplatforme giver koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, efter deres begrundede anmodning og inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen. Koordinatoren for digitale tjenester og Kommissionen anvender kun de pågældende oplysninger til disse formål.

    Meget store onlineplatforme giver koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, efter deres begrundede anmodning og inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen og under alle omstændigheder inden for 72 timer . Koordinatoren for digitale tjenester og Kommissionen anvender kun de pågældende oplysninger til disse formål.

    Begrundelse

    En kort tidsfrist for den obligatoriske reaktion på anmodninger fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet er afgørende for at sikre en høj grad af overholdelse.

    Anbefalet ændring 25

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 41, stk. 1, litra a)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, skal koordinatorer for digitale tjenester som minimum have følgende undersøgelsesbeføjelser, for så vidt angår den adfærd, der udvises af udbydere af formidlingstjenester under deres medlemsstats jurisdiktion:

    a)

    beføjelse til at kræve, at disse tjenesteydere og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger om en formodet overtrædelse af denne forordning, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 28 og artikel 50, stk. 3, fremlægger sådanne oplysninger inden for en rimelig frist

    Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, skal koordinatorer for digitale tjenester som minimum have følgende undersøgelsesbeføjelser, for så vidt angår den adfærd, der udvises af udbydere af formidlingstjenester under deres medlemsstats jurisdiktion:

    a)

    beføjelse til at kræve, at disse tjenesteydere og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger om en formodet overtrædelse af denne forordning, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 28 og artikel 50, stk. 3, fremlægger sådanne oplysninger inden for en rimelig frist og under alle omstændigheder inden for højst 72 timer

    Begrundelse

    Indførelsen af en specifik obligatorisk tidsramme sikrer hurtig handling fra udbyderens side, så skaden begrænses.

    Anbefalet ændring 26

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 45, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af en formidlingstjeneste, der ikke henhører under den pågældende medlemsstats jurisdiktion, har overtrådt denne forordning, anmoder den pågældende koordinator koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.

    Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af en formidlingstjeneste, der ikke henhører under den pågældende medlemsstats jurisdiktion, har overtrådt denne forordning, anmoder den pågældende koordinator koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.

    Hvis rådet for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der involverer mindst tre medlemsstater, kan den anbefale, at koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet vurderer sagen og træffe r de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.

    Hvis rådet for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der involverer mindst tre medlemsstater, anmoder den koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.

    Begrundelse

    Rådet bør ikke anbefale, men anmode koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.

    Anbefalet ændring 27

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 45, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    En anmodning eller henstilling i henhold til stk. 1 skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

    En anmodning i henhold til stk. 1 skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

    a)

    oplysninger om det i artikel 10 omhandlede kontaktpunkt for den berørte udbyder af formidlingstjenester

    a)

    oplysninger om det i artikel 10 omhandlede kontaktpunkt for den berørte udbyder af formidlingstjenester

    b)

    en beskrivelse af de relevante forhold, de relevante bestemmelser i denne forordning og baggrunden for, at den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester har mistanke om, at udbyderen har overtrådt denne forordning

    b)

    en beskrivelse af de relevante forhold, de relevante bestemmelser i denne forordning og baggrunden for, at den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester har mistanke om, at udbyderen har overtrådt denne forordning

    c)

    alle andre oplysninger, som den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester anser for relevante, herunder i givet fald oplysninger indsamlet på eget initiativ eller forslag til specifikke undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, herunder foreløbige forholdsregler.

    c)

    alle andre oplysninger, som den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester anser for relevante, herunder i givet fald oplysninger indsamlet på eget initiativ eller forslag til specifikke undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, herunder foreløbige forholdsregler.

    Begrundelse

    Dette bør ikke blot være en henstilling, men en anmodning.

    Anbefalet ændring 28

    COM(2020) 825 final — del 1

    Artikel 46, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en meget stor onlineplatform har overtrådt denne forordning, kan den anmode Kommissionen om at træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, i overensstemmelse med afdeling 3. En sådan anmodning skal indeholde alle de oplysninger, der er anført i artikel 45, stk. 2, og begrundelsen for, at Kommissionen anmodes om at gribe ind.

    Hvis en koordinator for digitale tjenester i etableringslandet eller koordinatorerne for digitale tjenester i mindst tre medlemsstater har begrundet mistanke om, at en meget stor onlineplatform har overtrådt denne forordning, kan den anmode Kommissionen om at træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, i overensstemmelse med afdeling 3. En sådan anmodning skal indeholde alle de oplysninger, der er anført i artikel 45, stk. 2, og begrundelsen for, at Kommissionen anmodes om at gribe ind.

    Begrundelse

    Denne forordning bør søge at give koordinatorerne for digitale tjenester værktøjer til at handle i de tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at meget store onlineplatforme har overtrådt forordningen.

    Anbefalet ændring 29

    COM(2020) 842 final — del 1

    Ny betragtning efter betragtning 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det europæiske marked har været domineret af gatekeeperplatforme, der i årevis har leveret centrale platformstjenester. Selv om der ikke er noget konkurrencebegrænsende i at opbygge en succesrig forretning, skal der træffes foranstaltninger over for uforholdsmæssigt stor markedsstyrke og potentielt misbrug.

    Begrundelse

    Der er ikke noget konkurrencebegrænsende i at opbygge en succesrig forretning, hvilket mange platforme er. Den overordnede relevans og konsekvenserne af datadrevne forretningsmodeller bør imidlertid fremdrages, og informationsasymmetrier mellem gatekeepere og slutbrugere bør nævnes, da dette i det store og hele var grunden til, at forslaget blev anset for nødvendigt.

    Anbefalet ændring 30

    COM(2020) 842 final — del 1

    Betragtning 9

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    En fragmentering af det indre marked kan kun afværges effektivt, hvis medlemsstaterne er forhindret i at anvende særlige nationale regler, der gælder for de virksomhedsformer og tjenester, som er omfattet af denne forordning. Samtidig, eftersom denne forordning har til formål at understøtte håndhævelsen af konkurrencereglerne, bør det præciseres, at denne forordning ikke berører artikel 101 og 102 i TEUF, de tilsvarende nationale konkurrenceregler og andre nationale konkurrenceregler for ensidig adfærd, som bygger på en individuel vurdering af markedsstilling og -adfærd, herunder de sandsynlige konsekvenser heraf og det præcise omfang af den forbudte adfærd, og som giver virksomheder mulighed for at fremkomme med effektive og objektive begrundelser og argumenter for den pågældende adfærd. Anvendelsen af sidstnævnte regler bør ikke påvirke de forpligtelser, gatekeepere pålægges i henhold til denne forordning, og den ensartede og effektive anvendelse af disse i det indre marked .

    Intet i denne forordning er til hinder for, at medlemsstaterne kan pålægge virksomhederne de samme, strengere eller andre forpligtelser med henblik på at forfølge legitime offentlige interesser i overensstemmelse med EU-retten. Disse legitime offentlige interesser kan bl.a. være beskyttelse af forbrugerne, bekæmpelse af illoyal konkurrence og beskyttelse af mediefrihed og pluralisme. Navnlig er intet i denne forordning til hinder for, at medlemsstaterne kan forfølge disse legitime interesser ved at pålægge forpligtelser for virksomheder, der har status som gatekeeper i denne forordnings forstand , samt andre virksomheder . Da denne forordning har til formål at understøtte håndhævelsen af konkurrencereglerne, bør det præciseres, at denne forordning ikke berører artikel 101 og 102 i TEUF, de tilsvarende nationale konkurrenceregler og andre nationale konkurrenceregler for ensidig adfærd, som bygger på en individuel vurdering af markedsstilling og -adfærd, herunder de sandsynlige konsekvenser heraf og det præcise omfang af den forbudte adfærd, og som giver virksomheder mulighed for at fremkomme med effektive og objektive begrundelser og argumenter for den pågældende adfærd.

    Anbefalet ændring 31

    COM(2020) 842 final — del 1

    Betragtning 11

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Denne forordning bør også supplere reglerne, uden at det berører deres anvendelse, som følger af andre EU-retlige retsakter om visse aspekter af udbuddet af tjenester, som er omfattet af denne forordning, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 (1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx/EU [DSA] (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2010/13 (6), samt nationale bestemmelser, der sigter mod at håndhæve eller, alt efter omstændighederne, gennemføre den EU-lovgivning.

    Denne forordning bør også supplere reglerne, uden at det berører deres anvendelse, som følger af andre EU-retlige retsakter om visse aspekter af udbuddet af tjenester, som er omfattet af denne forordning, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx/EU [DSA], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2010/13 (1), samt nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med den EU-lovgivning.

    Anbefalet ændring 32

    COM(2020) 842 final — del 1

    Betragtning 13

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Navnlig onlineformidlingstjenester, onlinesøgemaskiner, operativsystemer, sociale netværkstjenester udbudt online, videodelingsplatformstjenester, nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, cloud computing-tjenester og onlinereklame formår alle at påvirke et stort antal både slutbrugere og virksomheder, hvilket indebærer en risiko for urimelig handelspraksis. De bør derfor medtages i definitionen af centrale platformstjenester og være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Onlineformidlingstjenester kan også være aktive inden for finansielle tjenesteydelser, og de kan fungere som mellemled eller anvendes til at udbyde sådanne tjenesteydelser, som ikke udtømmende opregnet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (1). Under visse omstændigheder bør begrebet slutbrugere omfatte brugere, der traditionelt betragtes som erhvervsbrugere, men som i en bestemt situation ikke anvender de centrale platformstjenester til at udbyde varer eller tjenester til andre slutbrugere, som f.eks. virksomheder, der anvender cloud computing-tjenester til eget brug.

    Navnlig onlineformidlingstjenester, herunder (online) markedspladser, softwareapplikationsbutikker, digitale stemmeassistenter og platforme, der inkorporerer stemmeassistentteknologier og onlineformidlingstjenester i andre sektorer som mobilitet, transport eller energi samt onlinesøgemaskiner, operativsystemer, webbrowsere, sociale netværkstjenester udbudt online, videodelingsplatformstjenester, nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, cloud computing-tjenester og onlinereklame formår alle at påvirke et stort antal både slutbrugere og virksomheder, hvilket indebærer en risiko for urimelig handelspraksis. De bør derfor medtages i definitionen af centrale platformstjenester og være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Onlineformidlingstjenester kan også være aktive inden for finansielle tjenesteydelser, og de kan fungere som mellemled eller anvendes til at udbyde sådanne tjenesteydelser, som ikke udtømmende opregnet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (1). Under visse omstændigheder bør begrebet slutbrugere omfatte brugere, der traditionelt betragtes som erhvervsbrugere, men som i en bestemt situation ikke anvender de centrale platformstjenester til at udbyde varer eller tjenester til andre slutbrugere, som f.eks. virksomheder, der anvender cloud computing-tjenester til eget brug.

    Anbefalet ændring 33

    COM(2020) 842 final — del 1

    Betragtning 43

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    En gatekeeper kan under visse omstændigheder spille en dobbeltrolle som udbyder af centrale platformstjenester, hvormed der ydes en central platformstjeneste til dens erhvervsbrugere, samtidig med at der konkurreres med de samme erhvervsbrugere om levering af de samme eller lignende tjenester eller produkter til de samme slutbrugere. Under sådanne omstændigheder kan en gatekeeper udnytte sin dobbeltrolle til at anvende data, der er genereret fra erhvervsbrugernes transaktioner på den centrale platform, til fordel for sine egne tjenester, som tilbyder lignende tjenester til dens erhvervsbrugere. Dette kan bl.a. være tilfældet, når en gatekeeper stiller en onlinemarkedsplads eller app-butik til rådighed for erhvervsbrugere, og samtidig tilbyder tjenester som onlineforhandler eller -udbyder af applikationssoftware til disse erhvervsbrugere. For at forhindre gatekeepere i nyde urimelig gavn af deres dobbeltrolle bør det sikres, at de afstår fra at anvende aggregerede eller ikkeaggregerede data, som kan indeholde anonymiserede data og personoplysninger , der ikke er offentligt tilgængelige , til at tilbyde de samme tjenester som til deres erhvervsbrugere. Denne forpligtelse bør gælde for gatekeeperen som helhed, herunder, men ikke begrænset til, den forretningsenhed, der konkurrerer med erhvervsbrugerne af en central platformstjeneste.

    En gatekeeper kan under visse omstændigheder spille en dobbeltrolle som udbyder af centrale platformstjenester, hvormed der ydes en central platformstjeneste til dens erhvervsbrugere, samtidig med at der konkurreres med de samme erhvervsbrugere om levering af de samme eller lignende tjenester eller produkter til de samme slutbrugere. Under sådanne omstændigheder kan en gatekeeper udnytte sin dobbeltrolle til at anvende data, der er genereret fra erhvervsbrugernes transaktioner på den centrale platform, til fordel for sine egne tjenester, som tilbyder lignende tjenester til dens erhvervsbrugere. Dette kan bl.a. være tilfældet, når en gatekeeper stiller en onlinemarkedsplads eller app-butik til rådighed for erhvervsbrugere, og samtidig tilbyder tjenester som onlineforhandler eller -udbyder af applikationssoftware til disse erhvervsbrugere. For at forhindre gatekeepere i nyde urimelig gavn af deres dobbeltrolle bør det sikres, at de afstår fra at anvende aggregerede eller ikkeaggregerede data, som kan indeholde anonymiserede data og personoplysninger, til at tilbyde de samme tjenester som til deres erhvervsbrugere. Denne forpligtelse bør gælde for gatekeeperen som helhed, herunder, men ikke begrænset til, den forretningsenhed, der konkurrerer med erhvervsbrugerne af en central platformstjeneste.

    Begrundelse

    Denne definition ville give gatekeepere en alt for vid manøvremargin.

    Anbefalet ændring 34

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 1, stk. 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Medlemsstaterne må ikke pålægge gatekeepere yderligere forpligtelser gennem love eller administrative bestemmelser med henblik på at sikre åbne og retfærdige markeder. Dette berører ikke regler, der forfølger andre legitime samfundsinteresser i overensstemmelse med EU-retten. Der er navnlig intet i denne forordning, der er til hinder for, at medlemsstaterne pålægger virksomheder, herunder udbydere af centrale platformstjenester, forpligtelser, som er forenelige med EU-retten, når disse forpligtelser ikke er knyttet til de relevante virksomheders status som gatekeeper som omhandlet i denne forordning, med henblik på at beskytte forbrugerne eller bekæmpe illoyal konkurrence.

    Medlemsstaterne må ikke pålægge gatekeepere yderligere forpligtelser gennem love eller administrative bestemmelser med henblik på at sikre åbne og retfærdige markeder. Dette berører ikke regler, der forfølger andre legitime samfundsinteresser i overensstemmelse med EU-retten. Der er navnlig intet i denne forordning, der er til hinder for, at medlemsstaterne pålægger virksomheder, herunder udbydere af centrale platformstjenester, forpligtelser, som er forenelige med EU-retten, med henblik på at beskytte forbrugerne, bekæmpe illoyal konkurrence , fremme mediepluralisme eller forfølge legitime interesser.

    Anbefalet ændring 35

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 1, stk. 6

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Denne forordning gælder med forbehold af en eventuel anvendelse af artikel 101 og 102 i TEUF. Den berører heller ikke anvendelsen af: nationale regler, der forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, beslutninger truffet af sammenslutninger af virksomheder, samordnet praksis og misbrug af dominerende stilling; nationale konkurrenceregler, der forbyder andre former for ensidig adfærd , for så vidt som de finder anvendelse på andre virksomheder end gatekeepere eller indebærer, at gatekeepere pålægges yderligere forpligtelser ; Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) og nationale regler om fusionskontrol; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (2).

    Denne forordning gælder med forbehold af en eventuel anvendelse af artikel 101 og 102 i TEUF. Den berører heller ikke anvendelsen af: nationale regler, der forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, beslutninger truffet af sammenslutninger af virksomheder, samordnet praksis og misbrug af dominerende stilling; nationale konkurrenceregler, der forbyder andre former for ensidig adfærd; Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 og nationale regler om fusionskontrol; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… . Navnlig er intet i denne forordning til hinder for, at medlemsstaterne kan pålægge andre virksomheder end gatekeepere forpligtelser eller pålægge gatekeepere yderligere forpligtelser.

    Anbefalet ændring 36

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 1, stk. 7

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    De nationale myndigheder træffer ikke afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne

    forordning. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder tæt sammen om og koordinerer deres håndhævelsesforanstaltninger.

    De nationale myndigheder træffer ikke afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne forordning. Hvad angår håndhævelsesforanstaltningerne koordinerer og samarbejder Kommissionen og medlemsstaterne tæt, og medlemsstaterne koordinerer i det relevante omfang internt med de relevante subnationale myndigheder.

    Begrundelse

    De lokale og regionale myndigheders rolle bør fremhæves. Der findes specifikke platforme, f.eks. dem, der beskæftiger sig med indkvartering, og som opererer på landsby- og byniveau. De lokale og regionale myndigheder er afhængige af det nationale og europæiske niveau med hensyn til støtte i forbindelse med relevante håndhævelsesaktiviteter.

    Anbefalet ændring 37

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 2, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    »central platformstjeneste«: et af følgende:

    »central platformstjeneste«: et af følgende:

    a)

    onlineformidlingstjenester

    a)

    onlineformidlingstjenester

    b)

    onlinesøgemaskiner

    b)

    onlinesøgemaskiner

    c)

    sociale onlinenetværkstjenester

    c)

    sociale onlinenetværkstjenester

    d)

    videodelingsplatformstjenester

    d)

    videodelingsplatformstjenester

    e)

    nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

    e)

    nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

    f)

    styresystemer

    f)

    styresystemer

    g)

    cloud computing-tjenester

    g)

    cloud computing-tjenester

    h)

    reklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre reklameformidlingstjenester, der leveres af en udbyder af en af de centrale platformstjenester, som er anført i litra a)-g)

    h)

    reklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre reklameformidlingstjenester, der leveres af en udbyder af en af de centrale platformstjenester, som er anført i litra a)-g)

     

    i)

    webbrowsere

    Anbefalet ændring 38

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 2, stk. 24 (nyt)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    »Webbrowsere«: et klientsoftwareprogram, der kører med hjælp af en webserver eller en anden internetserver og gør det muligt for en bruger at navigere på World Wide Web for at få adgang til og vise data eller interagere med indhold, der er hostet på servere, som er tilsluttet dette net, herunder selvstændige webbrowsere samt webbrowsere, der er integreret eller indlejret i software eller lignende.

    Anbefalet ændring 39

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 3, stk. 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Gatekeeperen skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6, senest seks måneder efter, at en central platformstjeneste er blevet opført på listen i henhold til nærværende artikels stk. 7.

    Gatekeeperen skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder efter, at en central platformstjeneste er blevet opført på listen i henhold til nærværende artikels stk. 7.

    Anbefalet ændring 40

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 4, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Kommissionen vurderer regelmæssigt og mindst hvert andet år, om de udpegede gatekeepere fortsat opfylder kravene i artikel 3, stk. 1 , eller om nye udbydere af centrale platformstjenester opfylder disse krav. Ved den regelmæssige revision skal det også undersøges, om gatekeepernes liste over berørte centrale platformstjenester skal justeres.

    Kommissionen vurderer regelmæssigt og mindst hvert andet år, om de udpegede gatekeepere fortsat opfylder kravene i artikel 3, stk. 1 . Kommissionen undersøger desuden med jævne mellemrum og mindst hver 12. måned , om nye udbydere af centrale platformstjenester uanset etableringsland opfylder disse krav. Ved den regelmæssige revision skal det også undersøges, om gatekeepernes liste over berørte centrale platformstjenester skal justeres.

    Begrundelse

    Regelmæssig undersøgelse anses for nødvendigt, da markedet udvikler sig med stor hast.

    Anbefalet ændring 41

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 4, stk. 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Kommissionen offentliggør og ajourfører løbende listen over gatekeepere og listen over de centrale platformstjenester, for hvilke de løbende skal opfylde forpligtelserne i artikel 5 og 6.

    Kommissionen offentliggør og ajourfører løbende listen over gatekeepere og listen over de centrale platformstjenester, for hvilke de løbende skal opfylde forpligtelserne i artikel 5 og 6.

    Kommissionen bør offentliggøre en årlig rapport indeholdende resultaterne af dens overvågningsaktiviteter og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

    Begrundelse

    For at sikre en høj grad af gennemsigtighed i forbindelse med håndhævelsen af retsakten om digitale markeder kunne denne årlige rapport indeholde konklusioner, beslutninger og resultater af de undersøgelser, som Kommissionen på den ene side har gennemført, og de oplysninger, som gatekeeperen på den anden side rapporterer.

    Anbefalet ændring 42

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 5, litra b)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (b)

    give erhvervsbrugere mulighed for at tilbyde de samme produkter eller tjenester til slutbrugere gennem tredjeparters onlineformidlingstjenester til priser eller på betingelser, der er forskellige fra dem, der tilbydes gennem gatekeepernes onlineformidlingstjenester

    (b)

    give erhvervsbrugere mulighed for at tilbyde de samme produkter eller tjenester til slutbrugere gennem tredjeparters onlineformidlingstjenester og tilknyttede tjenester til priser eller på betingelser, der er forskellige fra dem, der tilbydes gennem gatekeepernes onlineformidlingstjenester og tilknyttede tjenester

    Begrundelse

    Tilføjelse af tilknyttede tjenester.

    Anbefalet ændring 43

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 5, litra h) (nyt)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    i kraft af sin natur betragtes som en udbyder af central infrastruktur og derfor ikke have tilladelse til at nægte virksomheder og slutbrugere adgang til tjenester. Nægtes en virksomhed eller en slutbruger adgang til en central platformstjeneste, der leveres af gatekeeperen, kan brugeren indgive klage. Med henblik herpå bør Det Rådgivende Udvalg for Digitale Markeder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 32, optræde som et fælles kontaktpunkt.

    Begrundelse

    Det bør nævnes, at der er behov for et fælles kontaktpunkt.

    Anbefalet ændring 44

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 6, stk. 1, litra l) (nyt)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    sikre en løbende, standardiseret og automatiseret strøm af information, påse, at gatekeeperens applikationsprogrammeringsgrænseflader er kompatible med de administrative myndigheders og de retshåndhævende myndigheders ejendomsretligt beskyttede systemer og afstå fra at skabe en yderligere administrativ byrde ved at etablere et API-miljø, der besværliggør et effektivt samarbejde og en effektiv håndhævelse i denne forordnings forstand.

    Begrundelse

    Medlemsstaterne er for at kunne udføre deres administrative pligter effektivt afhængige af adækvate data fra gatekeeperne. Det er derfor vigtigt, at gatekeeperne tilvejebringer de teknologiske midler til sikring af interoperabilitet mellem deres grænseflader og medlemsstaternes myndigheders ejendomsretligt beskyttede systemer for at opretholde en løbende, automatiseret og standardiseret strøm af information med et effektivt samarbejde for øje.

    Anbefalet ændring 45

    COM(2020) 842 final — del 1

    Artikel 7, stk. 8 (nyt)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    For at sikre at gatekeeperens forpligtelser opfyldes, indrettes det etablerede Rådgivende Udvalg for Digitale Markeder som et fælles kontaktpunkt, og det bør tilskyndes til at inddrage de nationale arbejdsmarkedsparter i sine procedurer.

    Begrundelse

    Oprettelse af et fælles kontaktpunkt med inddragelse af de nationale arbejdsmarkedsparter.

    II.   POLITISKE ANBEFALINGER

    DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

    Indledning

    1.

    Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forslag til retsakt om digitale tjenester og retsakt om digitale markeder og ambitionerne deri om at indføre harmoniserede og horisontale regler for at modernisere EU-lovgivningen om digitale tjenester og onlineplatforme;

    2.

    mener, at der med forslagene sikres en forholdsmæssig balance mellem bekæmpelse af markedsmisbrug og markedssvigt, fremme af lige vilkår på det europæiske digitale indre marked og forebyggelse af hindringer for innovation og den effektive funktion af det europæiske digitale indre marked;

    3.

    advarer mod enhver ændring af forslagene, som vil resultere i hårdhændet regulering, der er en hindring for innovation, og som skaber en yderligere regelbyrde for virksomheder. Udvalget understreger, at kun velafbalancerede og erhvervsvenlige lovgivningsrammer kan hjælpe EU med at realisere målet om digital omstilling fuldt ud;

    4.

    er af den opfattelse, at forslagene til retsakt om digitale tjenester og retsakt om digitale markeder tager hånd om den retsusikkerhed og de administrative byrder, der følger af fragmenteringen af den nationale lovgivning og EU-lovgivningen om regulering af digitale tjenester, herunder den seneste domspraksis. En sammenhængende og harmoniseret retlig tilgang som et grundlæggende krav fremmer de lokale og regionale myndigheders forståelse og anvendelse af de horisontale regler, der fastlægger udbyderne af digitale tjenesters ansvar og forpligtelser og styrker det (digitale) indre marked;

    5.

    bemærker den stærke lokale og regionale dimension i forslagene til retsakt om digitale tjenester og retsakt om digitale markeder. Digitale tjenester indvirker på borgernes dagligdag, og en række af de sektorer, hvor visse platforme er aktive, f.eks. boliger og turistindkvartering, bytransport og levering af offentlige tjenester, reguleres på lokalt og regionalt plan. Udvalget understreger i den sammenhæng behovet for en lovgivningsmæssig tilgang, der fremmer innovation, Europas konkurrenceevne og fair konkurrence;

    6.

    glæder sig over, at forslagene også tager hånd om mange af de problematikker, som RU har rejst i sin udtalelse om En europæisk ramme for lovgivningsmæssige tiltag vedrørende den kollaborative økonomi (1);

    7.

    er af den opfattelse, at informationstjenesternes forretningsmodeller drives af data og information og er tidsfølsomme. Udvalget opfordrer følgelig til en effektiv formidling af information om adgang til data samt om fjernelse af ulovligt indhold og til sikring af en gennemsigtig overvågning og rapportering fra Kommissionens side;

    8.

    henleder opmærksomheden på de muligheder, som onlineplatforme frembyder med hensyn til at fremme den offentlige debat og formidlingen af information til borgerne. Udvalget bemærker, at covid-19-pandemien har øget de lokale og regionale myndigheders brug af onlineplatforme yderligere, og at pandemien har vist, at de traditionelle SMV'er og nystartede virksomheder evner at udvikle banebrydende innovationer som svar på behovene i den virkelige verden, skabe nye jobs og opbygge synergier;

    9.

    påpeger, at lige vilkår er altafgørende i den digitale sektor, navnlig for SMV'er, der tilbyder deres varer og tjenester på platforme, og hvis markedsføring og salg er afhængig af digitale platforme (2). Udvalget bifalder i denne sammenhæng det påtænkte forbud mod praksis, hvor man giver fortrinsret til egne produkter og tjenester.

    Ansvar for ulovligt indhold og ulovlige handlinger

    10.

    Det Europæiske Regionsudvalg mener, at hovedudfordringerne for retsakten om digitale tjenester ligger i at beskytte de centrale principper i e-handelsdirektivet, der har fungeret godt, og navnlig i at opretholde det generelle begreb, som ligger til grund for artikel 13 og 14, de nuværende anmeldelses- og fjernelsesprocedurer og behovet for at tage højde for nye markedsdynamikker og markedssvigt;

    11.

    konstaterer, at kun den formelle procedure til håndtering af ulovligt indhold fastlægges i forordningen, mens det er overladt til medlemsstaterne at fastlægge, hvad der udgør ulovligt indhold i forordningens forstand;

    12.

    glæder sig over, at udbydere af onlinetjenester som et grundlæggende krav for at levere tjenester på det europæiske digitale indre marked vil blive holdt ansvarlige for ulovlige handlinger og udbredelsen af ulovligt indhold. Dette vil ske ved hjælp af harmoniserede regler for ansvarsfritagelser og indholdsmoderation, klar rapportering, ansvar for gennemsigtighed og due diligence-krav for en række formidlingstjenester. Udvalget fremdrager i den forbindelse platformenes størrelse og omfang, som i høj grad indvirker på deres evne til at iværksætte proaktive foranstaltninger imod ulovligt onlineindhold;

    13.

    påpeger, at brugernes ret til anonymitet er indskrevet i den generelle forordning om databeskyttelse (3), men understreger, at princippet om, »hvad, der er ulovligt offline, er ulovligt online«, bør have forrang;

    14.

    skelner her mellem fuld anonymitet og det at være helt uidentificerbar og påpeger, at blockchainteknologier kan fremme en sådan tilgang. Udvalget understreger, at alle tiltag vedrørende indholdsmoderation bør ledsages af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at denne praksis er forholdsmæssig.

    Tilsyn og undersøgelser

    15.

    Det Europæiske Regionsudvalg støtter indførelsen af algoritmebaseret kontrol og gennemsigtighedskrav i tilfælde af problemer mellem kontrahenter og bekræfter, at disse foranstaltninger potentielt kan være til stor hjælp for lokale og regionale myndigheder, der opdager, at onlinetjenester opererer på deres område uden at overholde de relevante love.

    Håndhævelse

    16.

    Det Europæiske Regionsudvalg støtter forslaget om, at håndhævelse skal indbefatte en ordning, der omfatter et Europæisk Råd for Digitale Tjenester, en koordinator for digitale tjenester og nationale koordinatorer for digitale tjenester, hvor Kommissionen indtager en overvågende rolle. Dette vil understøtte de lokale og regionale myndigheder, der har kæmpet med at håndhæve lokal lovgivning over for digitale tjenester med basis i andre EU-medlemsstater på grund af manglende ressourcer og evne til at anlægge søgsmål i en anden EU-medlemsstat;

    17.

    fremhæver behovet for at opbygge et effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder med henblik på at etablere koordinatorer for digitale tjenester, dele data og håndhæve de gældende regler. Udvalget gør endvidere opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder rapporterer til de relevante koordinatorer for digitale tjenester i andre medlemsstater, og de bør inddrages i processen;

    18.

    finder det betænkeligt, at anmeldelses- og fjernelsesprocedurer og -påbud behandles i kapitel II (artikel 8 og 9), hvorimod jurisdiktion er behandlet i kapitel III, hvilket kan give anledning til retlige problemer, hvad angår håndhævelsen af disse bestemmelser. Udvalget er også bange for, at de grænseoverskridende samarbejdsmekanismer muligvis ikke er tilstrækkelige.

    Adgang til data

    19.

    Det Europæiske Regionsudvalg anerkender vigtigheden af dataudveksling med henblik på en effektiv håndhævelse på nationalt og subnationalt plan og påpeger, at adgangen til data er et helt afgørende punkt for de offentlige myndigheder, især på lokalt og regionalt plan. Det er umuligt at håndhæve de gældende regler og beskytte kontrolmekanismerne uden adgang til relevante data fra platforme, der opererer på et givent område. Udvalget minder om, at RU for nylig har gjort gældende, at uensartede tilgange fører til yderligere fragmentering og bør undgås (4);

    20.

    bifalder indførelsen af relevante krav til dataudveksling, eftersom frivillig selvregulering ikke har været tilstrækkelig til at sikre lokale og regionale myndigheders adgang til data;

    21.

    opfordrer Kommissionen til at fremsætte anbefalinger til et fælles sæt af standardkrav til interoperabiliteten af myndighedernes ophavsretligt beskyttede systemer. Man bør også se på oprettelsen af API'er (applikationsprogrammeringsgrænseflader);

    22.

    støtter bestemmelserne om dataportabilitet og understreger, at framelding fra en tjeneste ikke bør gøres væsentligt vanskeligere end tilmelding.

    Lokaløkonomi

    23.

    Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver de foreslåede forordningers betydning for den lokale økonomi, da harmoniserede regler vil være til gavn for SMV'er og nystartede virksomheder. Forordningerne danner en ramme, inden for hvilken SMV'er kan vokse i det indre marked. En Eurochambresundersøgelse, der belyser potentialet for udvidelse af aktiviteterne i det indre marked, fandt, at SMV'erne er mere aktive end nogensinde før inden for digital handel, men tallene fra en Eurobarometerundersøgelse fra september 2020 viser, at kun 4 % sælger deres varer online til forbrugere i andre medlemsstater (5);

    24.

    glæder sig over, at forslagene søger at fremme konkurrencedygtig, dynamisk og modstandsdygtig erhvervsvirksomhed og innovation i Europa, og understreger betydningen af dette for de lokale og regionale myndigheder, der støtter lokale aktører gennem finansiering og støttemekanismer;

    25.

    håber, at de nuværende forslag vil blive banebrydende redskaber for tjenester såsom virksomhedsetablering, indgivelse af selvangivelser, deltagelse i offentlige udbud, elektronisk ID og digitale underskrifter;

    26.

    noterer, at mange mindre aktører er afhængige af etablerede økosystemer for onlineplatforme til deres forretningstransaktioner, og at covid-19-pandemien har forstærket mindre virksomheders afhængighed af etablerede økosystemer for onlineplatforme for at nå ud til erhvervsbrugere og forbrugere;

    27.

    opfordrer Kommissionen til at tage de forskellige grader af digital omstilling på regionalt plan i betragtning på mere effektiv vis i forbindelse med dens lovforslag. Udvalget samarbejder i denne sammenhæng med relevante institutioner og videncentre for at hjælpe med at forstå de komplekse forhold, der ligger bag drivkræfterne for forandring på nationalt og regionalt plan, med det formål at opbygge robuste og dog fleksible innovative strategier for digital omstilling. Disse strategier vil mindske de kortlagte forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne og kløfter mellem isolerede områder, landdistrikter, udkantsområder og byområder;

    28.

    betragter i forbindelse med Europas økonomiske genopretning digital samhørighed såvel som miljø- og klimamæssig samhørighed som en vigtig ekstra dimension af det traditionelle begreb økonomisk, social og territorial samhørighed, der er indskrevet i EU-traktaten, og opfordrer til en større anerkendelse heraf som grundlæggende værdier i lyset af ændringer i retning af mere bæredygtige økonomiske modeller;

    29.

    er af den opfattelse, at en »dobbelt digital kløft« som følge af manglende infrastruktur, IT-færdigheder og digital kunnen skal undgås. Hvor covid-19-pandemien har øget forskellene, er der et presserende behov for at støtte kapacitetsopbygningen for borgere og virksomheder, navnlig traditionelle SMV'er, nystartede virksomheder og den offentlige sektor.

    Konsekvenser for journalistik og medier

    30.

    Det Europæiske Regionsudvalg mener, at der er behov for at se nærmere på finansieringen af annoncer og reklamer i betalt nyhedsindhold. Lovændringer kan i fremtiden få stor betydning for rentabiliteten af nyhedsudbyderes forretningsmodeller, og derfor opfordrer udvalget til større fokus på mediepluralisme;

    31.

    understreger vigtigheden af størst mulig klarhed og sammenhæng i lovgivningen, og at retsakten om digitale tjenester for at undgå utilsigtede følger bør omfatte en horisontal ramme, som er særlig relevant for sektorspecifik lovgivning, f.eks. krænkelser af ophavsretten, terrorindhold, materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, eller ulovlige hadefulde udtalelser og ulovlige produkter. Udvalget mener, at ophavsretsdirektivet (6), direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS) (7) og den generelle forordning om databeskyttelse i princippet bør betragtes som særlige lovregler i forhold til retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder;

    32.

    er af den opfattelse, at kompetencer på nationalt og subnationalt niveau, alt efter den respektive fordeling af juridiske kompetencer, og instrumenter vedrørende medie- og informationsmarkeder bør opretholdes for at tage hensyn til kulturel identitet, værne om pluralisme, effektivt bekæmpe hadefulde udtalelser og gribe ind over for skadelig information online, sådan som det sker offline. De relevante myndigheder i medlemsstaterne bør fortsat have ret til at opretholde eller indføre strengere love med henblik på at forfølge legitime interesser.

    Nærhedsprincippet

    33.

    Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de to forslag, hvis retsgrundlag er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — hvorefter der kan træffes foranstaltninger for at sikre det indre markeds funktion — efterlever nærhedsprincippet. For at hindre at det indre marked fragmenteres, er der behov for harmoniserede vilkår for grænseoverskridende tjenester, hvilket kan sikres gennem mekanismer for samordnet tilsyn og samarbejde vedrørende digitale tjenester mellem myndighederne på EU-niveau;

    34.

    er af den opfattelse, at den slags foranstaltninger tjener til at opnå sammenhæng i EU og er tilstrækkelige til at tvinge tredjelandsudbydere til at udpege en retlig repræsentant for forbrugerinteresser i EU modelleret efter den generelle forordning om databeskyttelse;

    35.

    understreger, at EU-forordninger altid skal respektere det lokale og regionale selvstyre som fastlagt i den primære ret ved artikel 4, stk. 2, i TEU.

    Undtagelser fra forslagene: beskatning og arbejdsvilkår

    36.

    Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at lokal beskatning af digitale tjenester, f.eks. turistskatter, ikke er direkte omhandlet i de to forordninger;

    37.

    mener, at forslagene om retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder også bør ses i en bredere politisk sammenhæng. Det gælder navnlig rimelig beskatning af den digitale økonomi såsom ajourførte skatteregler, der tager højde for, at digitale virksomheder i kraft af deres forretningsmodeller kan have betydelige forretningsaktiviteter i en jurisdiktion uden at være fysisk til stede i den pågældende jurisdiktion. Udvalget minder i den forbindelse om behovet for at anerkende slutbrugernes rolle i at skabe værdi for virksomheder. Udvalget tilslutter sig derfor Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om senest i juni 2021 at fremlægge forslag rettet mod at klarlægge og harmonisere beskatningen af alle aktørers digitale forretningsaktiviteter, herunder aktører, som er etableret uden for EU. Denne reform bør ses og gennemføres i en bredere international ramme, først og fremmest G20/OECD's inklusive ramme. Udvalget fremhæver, at det er vigtigt med lige vilkår for udbydere af traditionelle tjenester og digitale tjenester i EU ved at sikre, at skattereglerne er tilpasset realiteterne i den moderne globale økonomi, beskytter Europas konkurrenceevne og kan tiltrække indadgående investeringer;

    38.

    bemærker, at Kommissionen også forventes at fremlægge et separat lovforslag om arbejdsvilkårene for platformsarbejdere i 2021 og påpeger, at RU klart har gjort opmærksom på de lokale og regionale lovgivningsmæssige udfordringer og problemer forbundet med platformsarbejde (8), navnlig dem, der er opstået som følge af covid-19-pandemien (9);

    39.

    ser frem til at samarbejde med Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet omkring en yderligere finpudsning af den europæiske ramme for lovgivningsmæssige tiltag vedrørende onlinetjenester på en måde, der udnytter potentialet for styrket europæisk innovation og sikrer, at nystartede virksomheder kan vokse, opskalere og trives, og samtidig sætter fokus på Europas åbne og konkurrencedygtige handel, der altid har været en kilde til vækst.

    Bruxelles, den 30. juni 2021.

    Apostolos TZITZIKOSTAS

    Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


    (1)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

    (2)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/.. — forslag til et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og ændring af direktiv 2000/31/EF .

    (3)   Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

    (4)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).

    (5)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

    (6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

    (1)  forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

    (2)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/.. — forslag til et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og ændring af direktiv 2000/31/EF .

    (1)  RU's udtalelse En europæisk ramme for lovgivningsmæssige tiltag vedrørende den kollaborative økonomi, ordfører: Peter Florianschütz (AT/PES). Sag SEDEC-VI/048.

    (2)  Det fremgår af en undersøgelse gennemført af Bundesnetzagentur (det tyske forbundsnetagentur for elektricitet, gas, telekommunikation, post og jernbane) fra oktober 2020, at SMV'erne er stærkt afhængige af onlineplatforme, især til markedsføring og salg. Bundesnetzagentur — Interim results — public consultation on digital platforms.

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

    (4)  RU's udtalelse En strategi for Europas digitale fremtid og en datastrategi, ordfører: Mark Weinmeister (DE/EPP). Sag ECON-VII-004.

    (5)  Flash Eurobarometer 486, jf. Eurochambres, General Recommendations for the Digital Services Act, 9. december 2020: Digital Services Act — EUROCHAMBRES RECOMMENDATIONS.

    (6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).

    (7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

    (8)  RU's udtalelse Platformsarbejde — lokale og regionale lovmæssige udfordringer, ordfører: Dimitrios Birmpas. Sag SEDEC-VI/051.

    (9)  RU's udtalelse En strategi for Europas digitale fremtid og en datastrategi, ordfører: Mark Weinmeister (DE/EPP). Sag ECON-VII/004.


    Top