Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den europæiske klimapagt

(2020/C 440/17)

Ordfører: Rafał Kazimierz TRZASKOWSKI (PL/EPP), borgmester i Warszawa Basisdokument: Brev fra Maroš Šefčovič af 11. marts 2020, næstformand, Kommissionen

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Opfyldelse af den europæiske grønne pagts målsætninger i tiden efter covid-19

1.

bifalder Kommissionens forslag om at oprette en europæisk klimapagt med det sigte at inddrage borgerne og deres lokalsamfund i planlægningen af klima- og miljøindsatsen gennem konkrete tiltag i lokalområdet, fremme en åben dialog med alle aktører, udvikle synergier, udbygge beredskabet og iværksætte klimatiltag. Udvalget mener, at pagten bør udvikles som et innovativt styringsinstrument, der åbner mulighed for tovejskommunikation, samarbejde og informationsudveksling på tværs af niveauer, sektorer og territorier med henblik på at forbedre effektiviteten og legitimiteten af EU's klimapolitik;

2.

gør opmærksom på, at en »pagt« almindeligvis betegner en forpligtelse mellem ligeværdige partnere til fælles og gensidig gavn og opnåelsen af fælles mål. Udvalget gentager derfor, at de lokale og regionale myndigheder er parate til at arbejde i et partnerskab med EU-institutionerne, medlemsstaterne og alle relevante interessenter i klimapagten for i fællesskab at forfølge målene om klimaneutralitet og gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling. Med den fælles tilgang under pagten bør man imidlertid ikke overse, at de eksisterende udfordringer som følge af klimaforandringerne varierer fra område til område i EU. De fælles mål bør derfor afspejle de konkrete geografiske behov, bl.a. på basis af en systematisk vurdering af disse behov og karakteristika;

3.

understreger, at covid-19-pandemien og den deraf følgende økonomiske krise formentlig vil tvinge os til at fuldende den oprindelige vision for klimapagten. Udvalget insisterer dog på, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den aktuelle krise ikke forsinker, men i stedet bruges som en anledning til at accelerere den nødvendige omstilling af Den Europæiske Union til klimaneutralitet, hvilket bl.a. betyder et mål om CO2-reduktion på 55 % frem til 2030;

4.

gentager sit tilsagn om at betragte FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling som en integreret del af den grønne pagt og bifalder derfor, at FN forstår den sociale dimension som en integreret del af bæredygtighed sammen med klima- og naturbeskyttelsesforanstaltningerne. Social deltagelse skal være en mulighed for hele den europæiske befolkning. Ud over social sikring betyder dette især ligestilling mellem kønnene, adgang til uddannelse af god kvalitet og sikring af et sundt liv for alle uanset alder. Det skal samtidig understreges, at en forpligtelse til de 17 verdensmål indebærer samarbejde med vores partnere uden for EU på grundlag af netop disse værdier;

5.

betoner, at klimapagten først og fremmest bør være en katalysator for samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og EU-institutionerne. Den bør være et innovativt styringsredskab for udvikling af idéer, kanalisering af oplysninger fra marken ind i EU's beslutningstagning, forbedring af gennemførelsen af EU-politikker og koordinering af tiltag for at bekæmpe klimaforandringerne og samtidig tackle den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har udløst. Foranstaltningerne for at sætte gang i økonomien bør dels øge samfundets modstandsdygtighed, dels fremme dekarboniseringen af økonomien med opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050 som målet. Det bør analyseres, hvilke konsekvenser alle de politikker, der udvikles, har for klimaet og miljøet;

6.

fremhæver, at klimapagten bør give en saltvandsindsprøjtning til de forpligtelser, der allerede er indgået på lokalt niveau af lokale aktører (SMV'er, skoler, lokale myndigheder, universiteter osv.) og give grundlag for indgåelse af nye forpligtelser, så Europa kan blive det første klimaneutrale kontinent i 2050;

7.

understreger derfor, at klimapagten også bør fungere som et »paraplyinitiativ« med egen branding af eksisterende og fremtidige lokale klimapagter (1) eller lokalt drevne partnerskaber, der sammen med civilsamfundet, erhvervslivet og andre relevante interessenter arbejder hen imod klare klimamål. Den bør gøre det nemmere at skabe støtte i befolkningen til klimapolitikker, lette udvekslingen af bedste praksis, kopiere og opskalere de mest succesrige europæiske initiativer og fremme indgåelsen af lokale klimapagter i hele EU;

8.

glæder sig over Kommissionens udtrykkelige tilsagn om at være særlig opmærksom på regionerne i den yderste periferi i den europæiske grønne pagt under hensyntagen til deres sårbarhed over for klimaforandringer og naturkatastrofer og deres enestående aktiver såsom biodiversitet og vedvarende energikilder og afventer med interesse vedtagelsen af særlige foranstaltninger med henblik herpå;

9.

gentager sit tilsagn om at støtte Kommissionen og de lokale og regionale myndigheder med henblik på at gennemførelsen bliver vellykket, og især at klimapagten bliver et effektivt redskab, der kan bistå de lokale og regionale myndigheder i dette ambitiøse projekt og sikre dem en proaktiv rolle. Udvalget gør opmærksom på, at den innovative, tværgående tilgang i den grønne pagt og den økonomiske genopretning kræver en helt ny tilgang til de lokale og regionale myndigheders kapacitetsopbygning, hvor alle sektorer er omfattet, og hvor målet er en mere integreret forvaltning. Klimapagten bør være anledningen til at udvikle en kultur, som er præget af den grønne pagt hos alle lokale og regionale myndigheder, og til at udvikle borgernes bevidsthed og engagement i alle de relevante politikområder;

10.

fremhæver, at den aktuelle sundhedskrise som følge af covid-19-pandemien endnu en gang viser, at de lokale og regionale myndigheder overalt i Europa er vigtige beslutningstagere og leverandører af offentlige tjenester, når det gælder den første reaktion på lokale behov og udfordringer, ikke mindst i en tid med en global krise. Udvalget gør opmærksom på, at lokalsamfundene og borgerne igen må indtræde i rollen som vigtige partnere i planlægningen af klimaindsatsen og beskyttelsen og genopretningen af deres miljø, en rolle, som er blevet hæmmet af den tiltagende globalisering og industrialisering, som alt for ofte bygger på en ikkebæredygtig anvendelse af de begrænsede ressourcer;

11.

foreslår, at der anvendes eksempler på bedste praksis i kampen mod klimaforandringerne på lokalt og regionalt plan, f.eks. Under2Coalition — en verdensomspændende gruppe af subnationale myndigheder, der samler mere end 220 delstater, provinser, regioner og kommuner — med henblik på at udnytte de erfaringer, der allerede er gjort med at udvikle langsigtede klimastrategier, og betragte udveksling af erfaringer med fremgangsrige metoder, innovative løsninger og værdifuld indsigt fra sådanne initiativer som en integreret del af klimapagten;

12.

bifalder Kommissionens meddelelser om EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa og Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation og gentager sin støtte til EU-politikken om klimaneutralitet, der er en nødvendig og banebrydende politik, som skal sikre Europa en bæredygtig fremtid. I en situation med en igangværende pandemi må politikken for klimaneutralitet og territorial modstandsdygtighed udgøre rygraden i en klimaneutral genopretningsstrategi, således at det sikres, at alle de midler, der investeres i genopretningen af Europas økonomier, også er stærkt medvirkende til at fremskynde omstillingen til klimaneutralitet og beskyttelse af biodiversitet og fremme den territoriale modstandsdygtighed inden for de fastlagte rammer;

13.

gentager, at veludformede politikker for at bekæmpe klimaforandringerne kan åbne op for økonomiske muligheder. Opnåelse af klimaneutralitet kan ifølge Kommissionen indebære en forøgelse af EU's BNP med 2 % frem mod 2050, besparelser på omkring 200 mia. EUR om året i sundhedsudgifter og skabelse af 1 million arbejdspladser i den grønne økonomi. Disse muligheder vil sandsynligvis blive endnu mere relevante i lyset af de nye forbindelser mellem den aktuelle pandemi og risikoen for fremtidige pandemier, miljøforringelse, tab af biodiversitet og virkningerne af klimaforandringerne. Udvalget glæder sig derfor over, at et af de prioriterede indsatsområder i klimapagten bliver træplantning, naturgenopretning og forgrønnelse af byområder, og opfordrer til, at det også kommer til at omfatte grøn infrastruktur samt tiltag rettet mod vandbesparelse og sikring af cirkularitet i vandøkonomien;

14.

fremhæver, at ingen borgere må lades i stikken under de ekstraordinære omstændigheder, vi oplever som følge af pandemien. Både klimaindsatsen og genopretningsinstrumenterne må nu mere end nogensinde før nå ud til såvel byerne og landdistrikterne som til alle sektorer af økonomien, navnlig når det gælder de traditionelle produktionssektorer, der har lidt mest som følge af foranstaltningerne til bekæmpelse af covid-19-pandemien. Udvalget glæder sig i den forbindelse over det bebudede renoveringsbølgeinitiativ, der skal forbedre energieffektiviteten i offentlige og private bygninger og samtidig skabe job og styrke byggesektoren;

15.

gør gældende, at de lokale og regionale myndigheder bør have direkte adgang til EU-midler (fra EU-budgettet men også fra andre europæiske finansielle institutioner såsom EIB) både til genopretningen efter den økonomiske krise, som covid-19 har udløst, og til at bekæmpe klimakrisen. Mere konkret bør der oprettes yderligere instrumenter, som giver direkte adgang til EU-midler såsom faciliteten for europæiske byer under Horisont 2020-programmet, nyskabende foranstaltninger i byerne under EFRU (artikel 8) eller det fremtidige europæiske initiativ for byområder efter 2020 under EFRU-/Samhørighedsfondsforordningen (artikel 10), især for projekter med forbindelse til den grønne pagt;

16.

mener i denne forbindelse, at klimapagten bør fremme direkte adgang til EU-midler for de lokale og regionale myndigheder til bæredygtige tiltag under den nye flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Udvalget beder specifikt om direkte adgang til midler bevilget inden for rammerne af CEF. I den henseende opfordrer det til, at 10 % af den nye EFRU øremærkes til bæredygtig byudvikling. Det foreslår, at politikken for klimaneutralitet udvikles med et eget budget inden for den fremtidige FFR i stil med landbrugs- og regionalpolitikkerne og med direkte adgang til midler for byer og regioner, som vælger den grønne genopretning;

17.

er enig i konklusionerne fra missionsudvalget for »klimaneutrale og intelligente byer under Horisont Europa« om at yde yderligere støtte til 100 europæiske byer i deres systemiske omstilling mod klimaneutralitet i 2030 med midler fra både Horisont Europa, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Fonden for Retfærdig Omstilling, vigtige projekter af fælles europæisk interesse, InvestEU og andre EU-instrumenter;

18.

mener, at RU og EIB bør være tætte partnere til medlemmerne af klimapagten og bistå Kommissionen i at gøre den egnet til formålet og tilgængelig for alle lokale og regionale myndigheder uanset størrelse, geografisk placering eller socioøkonomiske forhold;

19.

opfordrer Kommissionen til at genoverveje fokusområderne med henblik på at afpasse klimapagten og den klimaneutrale genopretningsstrategi efter hinanden. Klimapagten bør have fokus på en bredere vifte af tiltag, som bør være bestemt af, hvilke projekter der er klar til at blive gennemført, og de konkrete behov i de forskellige lokalsamfund;

20.

gør opmærksom på, at underskriverne af borgmesterpagten om klima og energi i deres bæredygtige energi- og klimahandlingsplaner har en imponerende række af foranstaltninger, som straks kan finansieres og gennemføres, og at mange andre former for klima- og miljørelateret samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og individuelle lokale og regionale myndigheder har lignende planer, der kan bruges til samme formål. RU er parat til at støtte udviklingen af dette initiativ yderligere og arbejde sammen med Kommissionen og kontoret for borgmesterpagten for at sikre øget politisk opbakning og en større integration af borgmesterpagten i de nationale energi- og klimarammer;

21.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder støtter en ambitiøs omstilling til ren, økonomisk overkommelig og sikker energi, og foreslår, at der fremmes en permanent dialog om den grønne pagt på flere niveauer med lokale og regionale myndigheder og andre interessenter inden for rammerne af klimapagten og med brug af pagtens redskaber;

22.

mener, at tilgængelighed af ren energi er forbundet med to centrale udfordringer: den skal være konkurrencedygtig på pris og let at få adgang til. Den tekniske udvikling mindsker omkostningsgabet i forhold til andre energikilder, mens de lokale og regionale myndigheder er centrale for at fremme ordentlig adgang til den rette infrastruktur. Derfor er der behov for en hurtig adgang til økonomisk støtte for de lokale og regionale myndigheder, som har forpligtet sig til klimamodvirknings- og -tilpasningstiltag. Klimapagten bør være en hjælp til at forstå de vigtigste behov hos lokale og regionale myndigheder med forskellige forhold og på grundlag af deres erfaringer udvikle de rette værktøjer for støtte fra EU-niveau. RU er i den forbindelse parat til at samarbejde om konkrete tiltag og initiativer med Kommissionen og de lokale og regionale myndigheder for at forbedre adgangen til ren energi i hele EU;

23.

mener, at et af klimapagtens vigtigste fokusområder bør være renoveringsbølgeinitiativet, som kan blive et af de centrale elementer i en bæredygtig genopretning som bebudet i Kommissionens meddelelse om Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation. På dette område er det særligt vigtigt at oprette fælles initiativer mellem den offentlige og private sektor, og de lokale og regionale myndigheder er centralt placerede til at informere borgerne om fordelene og de eksisterende støtteinstrumenter til renovering af deres huse. De kan gå foran med et godt eksempel, støtte de lokale virksomheder ved at sætte dem i forbindelse med den nødvendige ekspertise på forskellige niveauer og udvikle værktøjer, der giver adgang til økonomisk bistand fra nationale midler og EU-midler. Derudover bør de lokale og regionale myndigheder også vise vejen ved renovering af offentlige bygninger og især fremme af energirenovering af socialt boligbyggeri og andre offentlige boliger;

24.

gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder som det første led (regioner med en biobaseret økonomi) og det sidste led i en bæredygtig og cirkulær økonomi (affaldshåndtering, genanvendelse) bør deltage i udviklingen og gennemførelsen af de relevante politikker. Af den grund og fordi disse spørgsmål er særligt vigtige for borgere og virksomheder, understreger udvalget, at klimapagten kan benyttes til at rette lyset mod de konkrete områder, hvor der er behov for støtte;

25.

efterlyser endvidere en permanent dialogmekanisme mellem Kommissionen og Det Europæiske Regionsudvalg om renoveringsbølgeinitiativet;

26.

mener, at EU-institutionerne bør bistå de lokale og regionale myndigheder med at omlægge den offentlige transport til elektrificering og udnyttelse af andre bæredygtige brændstoffer på en bæredygtig måde frem mod 2030 som et led i opnåelse af målet om klimaneutralitet og som et redskab til bekæmpelse af den økonomiske krise;

27.

mener på baggrund af omfanget af de lokale og regionale myndigheders kompetencer, at de vigtigste politikområder for EU's indsats i forbindelse med klimapagten — ud over bæredygtig mobilitet — er energieffektivitet i bygninger, vedvarende energi, den cirkulære økonomi (herunder vand og affald), fremme af et ansvarligt og bæredygtigt forbrug, genopretning af natur og biodiversitet og udvikling af grøn og blå infrastruktur, navnlig i byerne, samt fremme af bæredygtig, imødekommende og inklusiv turisme. Lagt oveni potentialet for at nedbringe drivhusgasudledningen vil der her kunne skabes muligheder for nye job af høj kvalitet, udvikling af FUI og forbedring af borgernes sundhed og trivsel med deraf følgende nedsatte sundhedsudgifter i EU. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, hvis udfordringer som forøgelse af vandbindingen, nedbringelse af vandforbruget og etablering af områder til beskyttelse af biodiversiteten inkluderes i disse politikker;

28.

er klar over, at indførelsen af grønne kriterier i offentlige udbud og finansiering, der betinges af en mindskelse af drivhusgasudledningen, vil udgøre et betydeligt incitament, der vil bidrage til den nødvendige omlægning af den økonomiske model og dermed fremme opnåelsen af den grønne pagts mål. I den henseende bør klimapagten omfatte specifikke aktiviteter vedrørende udvikling af relevante kriterier og målinger og støtte til de lokale og regionale myndigheder (også de mindre lokale og regionale myndigheder, hvor kompleksiteten af udbudslovgivningen ofte udgør en alvorlig hindring for investeringer) med henblik på anvendelse heraf, og EU og de nationale myndigheder bør tilskyndes til at forenkle reglerne, yde teknisk bistand, når det er nødvendigt og udvikle relevante kriterier og krav til miljøvenligt design. Udvalget opfordrer EU, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at formulere og videreudvikle egne tilsagn om mindskelse af drivhusgasudledningen i deres forvaltning. Klimapagten kan potentielt udgøre en støtteramme herfor;

29.

fremhæver, at stadig flere studier påviser forbindelsen mellem sundhed og miljøbeskyttelse (2), herunder mindskelse af luftforureningen, og udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til at inkludere en sundhedsdimension i grundlaget for den grønne pagt, i første omgang med en europæisk strategi for sundhed, miljø og klimaforandringer med WHO's strategi som model (3). Klimapagten og dens rolle med hensyn til at nå ud til borgerne og civilsamfundet kan være et vigtigt redskab til at øge bevidstheden om denne forbindelse og opbygge momentum til at inddrage disse dimensioner i den relevante politikudformning på alle niveauer;

30.

foreslår i forbindelse med EU-strategien for brint med henblik på et klimaneutralt Europa (COM(2020) 301 final), at klimapagten også støtter udviklingen af en brintøkonomi med brug af grøn brint baseret på vedvarende energi i regioner og byer (se COR 2020/549);

31.

opfordrer kraftigt alle EU-institutioner og medlemsstater til fortsat at arbejde mod et ambitiøst sæt af nye nationalt bestemte bidrag. Udvalget understreger endvidere vigtigheden af at inddrage de lokale og regionale myndigheder i EU i denne proces gennem indførelse af et system med lokalt bestemte bidrag som supplement til de nationalt bestemte bidrag og etablere en stærkere forbindelse mellem de lokale/regionale, nationale og europæiske mål med udgangspunkt i det arbejde, der gøres inden for rammerne af den globale borgmesterpagt. Klimapagten kan blive et effektivt redskab i den henseende;

32.

fremhæver de digitale teknologiers yderst vigtige rolle i at skabe mere modstandsdygtige samfund og deres potentiale for en generelt positiv indvirkning på nedbringelse af udledningen og den økonomiske genopretning. Udvalget mener derfor, at der bør lægges planer for en tættere integration mellem omstillingen til klimaneutralitet og en bæredygtig digital omstilling, og at klimapagten kan være et redskab for diskussion og mere indgående undersøgelser af de potentielle synergier mellem de to, bl.a. på grundlag af de lokale og regionale myndigheders nylige erfaringer fra indsatsen over for sundhedskrisen.

Bevidstgørelse og kapacitetsopbygning

33.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den store betydning af klimatilpasning med det formål at skabe modstandsdygtige områder og mindske det årlige tab som følge af negative klimapåvirkninger. I den forbindelse peger udvalget på behovet for effektive tiltag, der kan forbedre de lokale og regionale myndigheders kapacitet til at gennemføre tilpasningspolitikker startende med bæredygtige finansieringsstrategier og styrkede kapacitetsopbygningsaktiviteter. Det er også afgørende, at der er mulighed for at følge fremskridtene inden for klimarelaterede investeringer på kommunalt og regionalt niveau. Der foreligger på nuværende tidspunkt kun begrænsede data for dette område. Udvalget opfordrer Kommissionen til at tage disse forhold i betragtning ved udarbejdelsen af den nye EU-tilpasningsstrategi og til, at strategien knyttes sammen med klimapagten;

34.

understreger de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle i forbindelse med fødevareproduktion og arealforvaltning. Bedre kostvaner kan fremmes gennem uddannelse, catering og offentlige indkøb. En mere bæredygtig fødevareproduktion handler også om den beskæftigelse, der bliver skabt, transporten af varer og emballage. Landbrugssektorens medtagelse i emissionshandelssystemet bør i højere grad afspejle sektorens bidrag som kulstofdræn;

35.

påpeger, at der i bæredygtighed som koncept bør medtænkes betydningen af arealudnyttelse og -forvaltning, som landbrugere og fiskere generelt varetager i isolerede, tyndtbefolkede og fjerntliggende områder. De lokale og regionale myndigheder bør gøre det lettere for nye beboere at slå sig ned i landkommuner, da det er et redskab til at afværge det demografiske pres på byerne, rationalisere de offentlige tjenester og udgifterne dertil, fremme en bæredygtig arealanvendelse og mindske udledningen fra transport. Dette forudsætter bistand og målrettet finansiering for at etablere den nødvendige infrastruktur til at kunne arbejde hjemme samt mobilitets- og digitaliseringstjenester (adgang for lokale forbrugere og markedsføring af lokale produkter) samt social- og sundhedstjenester;

36.

er af den opfattelse, at politikker for nedbringelse af klimakatastroferisici kommer til at spille en stadig vigtigere rolle. De lokale og regionale myndigheder bør bistås i at få en bedre forståelse af disse politikker og i at koble dem sammen for at styrke deres respektive områdes generelle modstandsdygtighed og deres beredskab til at håndtere katastrofer;

37.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder har problemer med at få adgang til finansiering, hvilket påvirker EU-fondenes udnyttelsesgrad negativt. Klimapagten bør afhjælpe denne mangel ved at samle al den hjælp, der allerede findes, så lokale og regionale myndigheder kan finde vej gennem EU-fondene og supplere med den manglende information. Al denne information bør stilles til rådighed på alle EU-sprog og være i brugervenlig form;

38.

fremhæver, at uddannelse bør gives en fremtrædende rolle i udviklingen af en ny kultur, hvor miljøet og klimaet beskyttes, og som indebærer betydelige samfundsmæssige ændringer. Med henblik derpå kunne klimapagten i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder fremme initiativer rettet mod statslige, kommunale og private uddannelsesinstitutioner og informationsformidlere, navnlig skoler og Europe Direct-informationscentre, så de sættes i stand til at udvikle denne nye kultur. Disse initiativer bør kædes sammen med et stærkt pres for digitalisering, hvilket har vist sig som et vigtigt redskab for undervisning i denne tid;

39.

anerkender kvaliteten af europæiske universiteter og forskningscentre og opfordrer Kommissionen til at inddrage dem i klimapagten som relevante kilder til viden og potentielt stærke allierede i etableringen af en effektiv platform for kapacitetsopbygning og fremme koordineringen mellem dem og de lokale og regionale myndigheder med henblik på at udvikle samarbejdspilotprojekter, der letter beslutningstagningen og udvekslingen af positive erfaringer.

Handling og udbygning af det multilaterale samarbejde

40.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at borgmesterpagten og andre former for klima- og energisamarbejde mellem lokale og regionale myndigheder bør finjusteres og styrkes yderligere for at blive vigtige redskaber for, at klimapagten kan føre til handling på lokalt plan. På den baggrund bør der være mulighed for i højere grad at inddrage borgere, relevante NGO'er, virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter med en firedobbelt helix-tilgang for øje;

41.

påpeger den strategiske betydning af at skabe en forbindelse mellem de nationale og regionale vekseluddannelser og målene for den europæiske grønne pagt, idet et tæt samarbejde med aktørerne i de grundlæggende uddannelsessystemer, videregående uddannelser og inden for forskning er den bedste metode til at opdatere arbejdstagernes kvalifikationer og finde en plads til dem inden for beskæftigelsesområder, der sigter mod at bekæmpe klimaforandringerne;

42.

fremhæver relevansen af mange EU-initiativer, som under den grønne pagt er rettet mod byer og regioner. Udvalget mener imidlertid ikke, at de lokale og regionale myndigheder udnytter dem tilstrækkeligt, fordi der mangler et klart overblik over alle de eksisterende muligheder, deres karakteristika og hovedmål. Klimapagten bør give dette overblik og hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at vælge de initiativer, som er mest velegnede for dem, og udstikke etaperne mod opnåelse af klimaneutralitet med så lettilgængelig kommunikation og information som muligt til de lokale og regionale myndigheder, så der hurtigt kan gennemføres foranstaltninger på lokalt og regionalt plan. Borgmesterpagten og andre former for samarbejde om klima og energi, hvori lokale og regionale myndigheder deltager, kunne blive omdrejningspunkterne heri;

43.

gør opmærksom på RU's tidligere formulerede holdninger, først og fremmest vedrørende »digital samhørighed« som en drivkraft for bedre integration af alle EU-borgere suppleret af specifikke og særlige programmer for at øge de digitale færdigheder og overvåge og tilpasse politikkerne. Projekter vedrørende intelligente byer bør være et godt udgangspunkt for større kapacitetsopbyggende projekter, der er tilstrækkeligt fleksible til, at de kan tilpasses forskellige virkeligheder;

44.

anerkender, at peer-to-peer-læring er vigtig for en effektiv og pragmatisk tilgang til gennemførelsen af den grønne pagt. Parvist samarbejde og databaser over bedste praksis, for eksempel gennem initiativer som borgmesterpagten, kan være effektive redskaber, der kan hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at kickstarte deres klimaneutrale politikker uden at skulle starte helt på bar bund;

45.

anerkender, at der lokalt findes mange erfaringer med medskabelse af politiske løsninger, etablering af borgerforsamlinger, engagement i borgerdialoger og fremme af deltagerbaseret budgetlægning. Disse erfaringer udgør et solidt grundlag for inspiration til, hvordan man engagerer folk direkte i at formulere og nå ambitiøse klimamål. Klimapagten bør bygge på lokal viden ved at placere lokale og regionale myndigheder som formidlere for en bred vifte af lokale interessenter og borgere;

46.

gør opmærksom på, at de fleste lokale projekter vedrørende energiomstilling og klimabeskyttelse er små i forhold til den optimale størrelse for de store finansieringsinstitutioner. Klimapagten kan skabe et værktøj, hvor de lokale og regionale myndigheder kan finde peerpartnere og samle deres projekter, så de får adgang til alle finansieringsmuligheder;

47.

anerkender det betydelige potentiale i offentlig-private partnerskaber for at finansiere omstillingen til klimaneutralitet, idet udvalget understreger, at det er en fremgangsmåde, som stadig er forbundet med udfordringer for mange lokale og regionale myndigheder. Der bør derfor være bedre vejledning og støtte herom, så det sikres, at alle myndigheder kan udnytte denne mulighed optimalt;

48.

påpeger, at håndteringen af klimakrisen forudsætter en radikal ændring af vores vaner som borgere og forbrugere. I den forbindelse må alle borgeres rolle som aktive interessenter anerkendes fuldt ud, og de skal gives redskaberne til at kunne udøve indflydelse gennem deltagelsesbaserede tilgange som f.eks. Living Lab eller mikrotilskud til mindre projekter, der gennemføres, dér hvor borgerne bor, af lokale fællesskaber og NGO'er. Der bør på alle niveauer være incitamenter for og økonomisk støtte til at gøre kunder til producent-forbrugere. Endvidere bør borgernes engagement understøttes af brugen af innovativ teknologi, såsom intelligente målere og specialiserede smartphoneapps. De lokale og regionale myndigheder får her en helt afgørende rolle.

RU's rolle

49.

Det Europæiske Regionsudvalg vil gennem sin arbejdsgruppe om den grønne pagt — going local fremme, udveksle information om og koordinere de lokale og regionale myndigheders bestræbelser for at gennemføre den grønne pagt og sørge for, at aktiviteterne vedrørende den grønne pagt og en grøn genopretning med det samme koordineres med Kommissionen og andre partnere;

50.

opfordrer de nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder til at påtage sig en aktiv rolle og fungere som partnere for RU og Kommissionen i aktiviteterne vedrørende den grønne pagt. Med henblik herpå kan der på det rette niveau etableres informationskontorer for klimapagten, som skal formidle oplysninger om og initiativerne under den grønne pagt og sikre, at de når ud til alle berørte parter;

51.

har planer om at lancere projektet »CoR4Climate Pact« for at støtte dette vigtige initiativ yderligere. Dette projekt indebærer udpegelse af ambassadører for den grønne pagt, der er tænkt som kontaktpunkter for information og udbredelse af bedste praksis i forbindelse med den grønne pagt, herunder om den grønne pagts funktion som motor for den sociale og økonomiske genopretning efter covid-19-krisen. Projektet skal også forbedre kommunikationen om den grønne pagt både udadtil gennem RU's hjemmeside og internt over for RU's medlemmer: kommunikationen bør omfatte de mest relevante oplysninger for de lokale og regionale myndigheder med henblik på iværksættelsen af deres lokale grønne pagter, herunder om finansieringsmulighederne. Endelig vil »CoR4Climate Pact«-projektet være en lejlighed til at gøre status over RU-medlemmernes forpligtelser under den grønne pagt og fremme mulighederne for peer-to-peer-læring;

52.

foreslår, at der oprettes et forum for grøn genopretning, hvor Kommissionen, de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter kan arbejde sammen om klimaindsatsen. Dette forum kan integreres i en digital platform for klimapagten, som administreres af Kommissionen og RU i fællesskab;

53.

støtter, at der i Kommissionens dagsorden og retningslinjer for bedre regulering gennemføres og integreres et grønt løfte om »ikke at gøre skade«. Politikkohærens og bedre regulering er afgørende for at kunne levere effektiv og rettidig lovgivning, som skaber en merværdi for borgerne, og det er derfor vigtigt, at borgerne, interessenter og alle myndighedsniveauer kan bidrage til udviklingen af den rette lovgivning til det rette formål. Værktøjskassen og retningslinjerne for bedre regulering skal anvendes for at nå målet om klimaneutralitet;

54.

fremhæver, at klimapagten er en fantastisk mulighed for at gennemføre princippet om aktiv nærhed, da pagtens målsætninger er stærkt sammenfaldende med målet om tilgangen med aktiv nærhed, som indebærer, at der skal udvikles en inklusiv og konstruktiv arbejdsmåde, som fuldt ud udnytter potentialet i EU's demokratiske model med forvaltning på flere niveauer;

55.

understreger, at EU må optræde som global leder i kampen mod klimaforandringerne og fremme ambitiøse standarder og mål over for nabolande og andre større udledere. I den sammenhæng gør udvalget opmærksom på RU's initiativer såsom Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP), Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavs-Forsamling (ARLEM) og decentraliseret samarbejde, herunder Nicosiainitiativet, om samarbejde med libyske borgmestre, der kan anvende de værktøjer og metoder, som vil blive udviklet i forbindelse med klimapagten, til støtte for lokale og regionale myndigheder i nabolandene gennem udveksling, indførelse og gennemførelse af bedste praksis for en mere bæredygtig og grøn økonomi;

56.

mener, at klimapagten — i betragtning af ESI-fondenes vigtige rolle i forbindelse med gennemførelsen af den grønne pagt — bør åbne en dialog med forvaltningsmyndighederne for at sikre, at de er fuldt bekendt med de eksisterende muligheder i den henseende. Udvalget er klar til at samarbejde med Kommissionen med henblik på at øge forvaltningsmyndighedernes bevidsthed om og kapacitet til at planlægge og udnytte disse fonde med sigte på at opnå klimaneutralitet gennem en grøn og retfærdig omstilling.

---

(1)  Se f.eks. lokale klimapagter i byer som Stockholm, Rotterdam, Amsterdam og Nantes.

(2)  https://www.eea.europa.eu/themes/human.

(3)  https://www.who.int/phe/publications/global-strategy/en/.