Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52020AE4974

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (COM(2020) 590 final)

EESC 2020/04974

EUT C 155 af 30.4.2021, p. 20–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/20

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan

(COM(2020) 590 final)

(2021/C 155/03)

Ordfører:

Pierre BOLLON

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 11.11.2020

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Vedtaget i sektionen

12.2.2021

Vedtaget på plenarforsamlingen

24.2.2021

Plenarforsamling nr.

558

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

226/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan. Dette er den meget tiltrængte fortsættelse af, hvad der blev opnået med den første plan fra 2015 og midtvejsevalueringen af denne fra 2017, som udvalget har godkendt i sine udtalelser Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion (1) og Midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (2). Udvalget har også i de seneste to år offentliggjort en række udtalelser om spørgsmål tæt knyttet til kapitalmarkedsunionen, herunder initiativudtalelsen om En mere robust og bæredygtig europæisk økonomi (3) og initiativudtalelsen om En ny vision for fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (4).

1.2.

 Handlingsplanens oprindelige mål, som er at bidrage til at mobilisere kapital i Europa og kanalisere den over i virksomheder, infrastruktur og langsigtede projekter med positive følger for beskæftigelsen, er fortsat fuldt relevante. Disse mål er yderst vigtige i bestræbelserne på at sætte EU-27 samt Unionens virksomheder og borgere i stand til at skabe afgørende fremskridt med hensyn til at styrke EU-27's finansielle og økonomiske geostrategiske suverænitet og den vigtige klimamæssige, sociale og digitale omstilling. EØSU understreger også, at kapitalmarkedsunionen kun kan opfylde de tilsigtede mål, hvis finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse fortsat prioriteres højt for at undgå alvorlige negative konsekvenser for virksomheder, arbejdstagere og forbrugere samt økonomien som helhed.

1.3.

 Den uventede og voldsomme covid-19-krise kræver, at handlingsplanen styrkes og fremskyndes. Europæiske virksomheder af alle størrelser er blevet tvunget til at øge gældsætningen og vil i de kommende måneder og år skulle rejse egenkapital eller egne midler for at kunne investere i fremtiden og skabe job.

1.4.

 Den brexitaftale, der blev indgået ved udgangen af december 2020, er en anden vigtig grund til at gøre et fornyet fremstød for kapitalmarkedsunionen. EU-27's finanscentre skal være i stand til at yde tjenester, der hidtil er blevet ydet gennem City of London. Der skal udvikles stærkt integrerede, velfungerende og fair finans- og kapitalmarkeder i EU-27, og EØSU mener, at der er behov for et mere fælles regelsæt for at undgå både smuthuller og begrænsninger, der fører til stordriftsulemper.

1.5.

 Samtidig med at udvalget godkender alle 16 foranstaltninger, der er foreslået af Kommissionen, understreger det vigtigheden af at prioritere og koordinere initiativerne (med konkrete milepæle for at måle fremskridt). Udvalget fremhæver dem, der efter dets mening er vigtigst, og fremsætter målrettede supplerende forslag.

1.6.

 Udvalget indser vigtigheden af offentlig finansiering, men mener, at det høje opsparingsniveau i Europa i forhold til andre regioner bør udnyttes bedre. En overordnet forudsætning for at opfylde dette mål er at forbedre europæernes finansielle uddannelse (foranstaltning nr. 7). EØSU anbefaler, at den bedste nationale praksis og erfaring fra undervisning og læring kortlægges og fremmes. EØSU anbefaler også, at alle interessenter, herunder repræsentanter for arbejdstagere og forbrugere, inddrages i udviklingen og gennemførelsen af finansielle uddannelsesforanstaltninger i hele Europa, hvilket vil gøre de solide beskyttelsesregler mere effektive og reducere informationsasymmetrierne mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser og borgerne. EØSU anbefaler navnlig, at finansiel forståelse inddrages i den kommende revision af rammen for nøglekompetencer.

1.7.

 Med det sigte at udvikle EU's strategiske autonomi i vigtige sektorer og Unionens kapacitet bifalder udvalget Kommissionens tilgang i form af forslag til tekniske foranstaltninger: i) enklere børsregler for SMV'er (foranstaltning nr. 2), ii) fremme af investorernes engagement på tværs af grænserne (foranstaltning nr. 12), iii) forbedring af den grænseoverskridende levering af afviklingsydelser (foranstaltning nr. 13), iv) etablering af konsoliderede efterhandelsoplysninger for egenkapital (foranstaltning nr. 14) og en behørigt målrettet EU-investeringsportal (foranstaltning nr. 15). Et første yderligere og positivt tiltag ville bestå i, at Kommissionen vurderede muligheden for at tillade europæiske investeringsfonde at få gavn af en ».eu«-ISIN-kode og dermed øge deres tilgængelighed på tværs af grænserne.

1.8.

 EØSU har samme opfattelse som Den Europæiske Revisionsret, der har bemærket, at den nye securitiseringslovgivning, selv om den udgør et positivt fremskridt, ikke i praksis har hjulpet bankerne med at øge deres udlånskapacitet, navnlig over for SMV'er. Der er således plads til forbedringer (foranstaltning nr. 6), forudsat at der er en effektiv kontrol for at hindre en genopblussen af systemiske risici.

1.9.

 Det er vigtigt at tage hensyn til nærhedsprincippet, når der er tale om detailinvestorer, da specifikke opsparingsvaner er dybt forankret i nationale mønstre. EØSU anbefaler derfor, at Kommissionen i sin yderst værdsatte indsats for at forbedre kvaliteten af den finansielle rådgivning (foranstaltning nr. 8) bør tage hensyn til de fordele, som hver enkelt model bibringer, idet den holder sig for øje, at tilgængeligheden af sammenlignelig og relevant/forståelig information er afgørende for at tilskynde borgerne til at investere.

1.10.

 Hvad pensioner angår, vil yderligere paneuropæiske »one-size-fits-all«-regler for finansierede ordninger, der supplerer »pay-as-you-go«-systemer — ud over det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP), der er et positivt værktøj for grænsearbejdere og vil lykkes, hvis der vedtages let gennemførlig niveau 2-lovgivning, og forbrugerne forstår de vigtigste karakteristika ved de produkter, der markedsføres under denne betegnelse — ikke være fordelagtige, da pensionsordninger er dybt rodfæstet i national sociallovgivning. EØSU glæder sig derfor over Kommissionens forslag (foranstaltning nr. 9) om at indsamle, dele og fremme bedste praksis.

1.11.

 Energiomstillingen står med rette højt på Kommissionens dagsorden med henblik på at bekæmpe klimaændringer. EØSU anbefaler, at der tages hensyn til kriterier for miljø, sociale forhold (med stærkere fokus) og god selskabsledelse (ESG-kriterier), og at man samtidig fremmer økonomisk genopretning samt bevarelsen og skabelsen af job. De grønne og sociale dagsordener bør blive en fordel for Europa, for så vidt angår konkurrenceevnen. Det ville være vigtigt, hvis investorerne under et andet supplerende tiltag kunne få adgang til pålidelige ESG-data og bevæge sig bort fra den nuværende afhængighed af koncentrerede ikke-EU-sælgere, indeksudbydere og kreditvurderingsbureauer.

1.12.

 EØSU anbefaler, at kapitalmarkedsunionen tager fuldt hensyn til de forskellige former for investeringer med social indvirkning, navnlig investeringer inden for »socialøkonomien«, og dermed bidrager positivt til almenvellets interesse og det fælles bedste. De europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF) bør støttes kraftigt, eventuelt gennem en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 (5), som dannede grundlag for deres oprettelse.

1.13.

 Som tillæg til de allerede nævnte foranstaltninger går udvalget ind for to prioriteter, der, hvis de vedtages gennem denne handlingsplan og gennemføres i medlemsstaterne (et overvågningsprogram ville være velkomment), ville skabe forudsætningerne for et socialt og miljømæssigt ansvarligt europæisk finansielt system, der kan udfylde sin rolle som effektivt mellemled mellem udbud og efterspørgsel, og som er mere konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt over for chok.

1.14.

 Som en første prioritet bør kapitalmarkedsunionens effektivitet forbedres gennem tre nøgletiltag: i) ved at oprette et fælles europæisk adgangspunkt, der bl.a. vil hjælpe investorer med at vælge udstedere (foranstaltning nr. 1), ii) ved at anvende et fælles regelsæt, der er baseret på tæt overvågning og forebyggelse af arbitrage og smuthuller, og som tillader markedsdeltagere i hele Europa (intet finanscenter vil blive dominerende) at opnå stordriftsfordele (foranstaltning nr. 16) og iii) ved at forenkle procedurerne for kildeskattelettelser og gøre dem mere effektive over for svig (foranstaltning nr. 10).

1.15.

 Som en anden prioritet bør langsigtede opsparinger kanaliseres over i langsigtede investeringer. Det høje opsparingsniveau i Europa — der er et aktiv for EU-27 — kommer ikke i tilstrækkelig grad virksomheder og borgere til gavn. Udvalget støtter tre nøgletiltag for at sætte flere sejl til: i) revisionen af de europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er) bør gøre det nemmere at investere institutions- og detailopsparinger i SMV'ers og midcapselskabers noterede og ikkenoterede aktier og infrastrukturprojekter (foranstaltning nr. 3), ii) den planlagte revision af de tilsynsmæssige rammer for forsikringsselskaber vil give lejlighed til at styrke forsikringsselskabernes rolle på kapitalmarkederne, idet der tages bedre hensyn til den langsigtede og stabile karakter af deres investeringer i egenkapital (foranstaltning nr. 4) og iii) fremme af medarbejderaktier vil være et velkomment tredje supplerende element i handlingsplanen, således som det klart fremgår af Europa-Parlamentets Benjumea-initiativbetænkning fra oktober 2020. Vidt udbredte medarbejderaktieordninger og medarbejderdeltagelse i overskuddet vil — hvis de gennemføres på en retfærdig måde — være effektive midler til styrkelse af social samhørighed og økonomisk effektivitet. Den nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen kunne være en lejlighed til at fremme sådanne ordninger i overensstemmelse med den sociale dagsorden.

1.16.

 Endelig anbefaler EØSU med henblik på de politiske resultater, at al ny lovgivning i tilknytning til opbygningen af en kapitalmarkedsunion gennemgår fire test som supplement til de nødvendige »traditionelle« test (»er det godt for opbygningen af et indre marked?«, og »beskytter den de europæiske forbrugere?«):

—

»Har lovgivningen positive følger for europæiske finansielle selskabers konkurrenceevne i verden, og styrker den EU's strategiske geopolitiske autonomi?«

—

»Sikrer lovgivningen stabilitet på de finansielle markeder?«

—

»Er lovgivningen til gavn for europæiske virksomheders, navnlig SMV'ers og midcapselskabers langsigtede finansiering, og for beskæftigelsen?«

—

»Er lovgivningen til gavn for den klimamæssige, sociale og digitale omstilling?«.

2.   Baggrund

2.1.

 Kapitalmarkedsunionen har til formål at skabe et ægte indre marked for kapital i hele EU og fremme investeringer og opsparinger, der bevæger sig på tværs af alle medlemsstater. Et velfungerende og integreret europæisk kapitalmarked ville bidrage til bæredygtig vækst, forbedre Europas konkurrenceevne og styrke EU's rolle på den globale scene.

2.2.

 Kapitalmarkedsunionen er også vigtig for at opnå resultater i forbindelse med en række centrale EU-mål såsom at skabe en inklusiv og modstandsdygtig økonomi, støtte omstillingen til en digital og bæredygtig økonomi og en strategisk åben autonomi i en stadig mere kompleks global økonomisk kontekst og bidrage til genopretningen efter covid-19. Disse mål kræver omfattende investeringer, der rækker ud over, hvad offentlig finansiering og traditionel bankfinansiering evner.

2.3.

 Kommissionen vedtog den første handlingsplan for en kapitalmarkedsunion i 2015. EU har siden da gjort visse fremskridt med hensyn til at lægge byggestenene. Der er dog fortsat betydelige hindringer for virkeliggørelsen af et indre marked. Desuden er der behov for at supplere det første sæt tiltag til gennemførelse af en kapitalmarkedsunion med nye foranstaltninger, der kan håndtere de nye udfordringer i form af digital og grøn omstilling og den stærkt tiltrængte genopretningsindsats som følge af covid-19-pandemien.

2.4.

 Kommissionen har i denne nye handlingsplan (6) opstillet en liste over 16 nye foranstaltninger for at skabe afgørende fremskridt hen imod gennemførelsen af en kapitalmarkedsunion og opfylde tre centrale mål:

—

at støtte en grøn, digital, inklusiv og modstandsdygtig økonomisk genrejsning ved at gøre finansiering mere tilgængelig for europæiske virksomheder

—

at gøre EU til et endnu sikrere sted for enkeltpersoner at spare op og foretage langsigtede investeringer

—

at integrere de nationale kapitalmarkeder i et ægte indre marked.

2.5.

 EØSU har lige fra starten været aktivt involveret i etableringen af et fælles europæisk kapitalmarked. Udvalget offentliggjorde sin første stillingtagen til projektet i udtalelsen om grønbogen om en kapitalmarkedsunion (7) og har derefter udtalt sig om både den oprindelige handlingsplan for en kapitalmarkedsunion (8) og midtvejsevalueringen af planen (9) samt talrige lovforslag, der er udsprunget af disse handlingsplaner. EØSU vil i denne udtalelse fremsætte anbefalinger vedrørende den nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen på baggrund af udvalgets tidligere arbejde og under hensyntagen til de nye prioriteter og udfordringer i Europa.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 EØSU hilser den nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen velkommen som en nødvendig fortsættelse af, hvad der allerede blev opnået i kraft af den første plan fra 2015. Videreførelsen af planen er så meget desto mere påtrængende i lyset af den uventede covid-19-krise. Krisens store omfang ændrer til en vis grad den analyse, der understøttes af det veludførte arbejde i ekspertgruppen på højt niveau vedrørende kapitalmarkedsunionen og Forummet på Højt Plan om Kapitalmarkedsunionen, og giver anledning til visse justeringer og forstærkninger. EØSU beklager det langsomme tempo i gennemførelsen af handlingsplanen fra 2015, hovedsagelig på grund af manglende opbakning fra visse medlemsstater. Et andet stort igangværende projekt, bankunionen, lider også under forsinkelser. EØSU mener, at der er behov for en stærk politisk vilje fra medlemsstaternes side for at støtte (gennemgangen i forbindelse med det europæiske semester kunne måske anvendes som et redskab til at overvåge fremskridt) de foranstaltninger, der er nødvendige for at levere resultater vedrørende kapitalmarkedsunionen, som ikke er tænkt som et mål i sig selv. En sikker og velfungerende kapitalmarkedsunion er afgørende for at støtte den økonomiske genopretning og omstrukturering i kølvandet på covid-19 og for at støtte relevante kapitalinvesteringer, infrastrukturinvesteringer og sociale investeringer i hele EU samt den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling. I den forbindelse anerkender EØSU også betydningen af offentlig finansiering, som spiller en vigtig rolle ved at tiltrække private investeringer og mindske usikkerheden. Udenlandske investeringer kan også spille en meningsfuld rolle som supplement til europæiske opsparinger.

3.2.

 Hertil kommer, som Kommissionen også bemærker, at der er »risiko for, at krisen vil øge forskellene internt i Unionen og true den kollektive økonomiske og sociale modstandsdygtighed«. EØSU ønsker i denne sammenhæng at understrege vigtigheden af at prioritere og koordinere initiativerne. Handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen omfatter 16 foranstaltninger, hvilket er et ret så stort program. Som følge af den økonomiske byrde og såvel medlemsstaternes som private virksomheders øgede gældsbyrde sammenholdt med meget forskellige følgevirkninger i de enkelte EU-lande og i de forskellige økonomiske sektorer, skal handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen overvejes og granskes meget nøje, hvilket EØSU bidrager til gennem denne udtalelse med det formål at muliggøre et socialt ansvarligt europæisk finansielt system, der kan udfylde sin rolle som effektivt mellemled mellem udbud og efterspørgsel og samtidig være mere modstandsdygtigt over for chok.

3.3.

 Foranstaltninger, der kan håndtere systemiske risici i tilknytning til det høje niveau af offentlig og privat gæld, bør foretrækkes. Sideløbende hermed bør der som en prioritet ydes støtte til kriseramte, men levedygtige selskaber og til nyetablerede virksomheder for at udvikle beskæftigelsen og EU-økonomiens konkurrenceevne. Dette gælder så meget desto mere som følgerne af covid-19 for de asiatiske økonomier lader til at være mere begrænsede, end det er tilfældet for de vestlige lande. Afhængighed af ekstern finansiering kan også medføre systemiske risici, og handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen bør tage sigte på en større udnyttelse af europæisk opsparing. Udvalget mener, at det høje opsparingsniveau i Europa i forhold til andre regioner bør udnyttes bedre. En overordnet forudsætning for at opfylde dette mål er at forbedre europæernes finansielle uddannelse/finansielle kompetencer (foranstaltning nr. 7). EØSU anbefaler, at den bedste nationale praksis og erfaring fra undervisning og læring på dette område kortlægges og fremmes i hele Europa, så reglerne for solid investorbeskyttelse gøres mere effektive, og informationsasymmetrierne (relevant information er afgørende) mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser og borgerne reduceres. EØSU anbefaler, at finansiel forståelse inddrages i den kommende revision af rammen for nøglekompetencer. Udvalget anbefaler endvidere, at alle interessenter inddrages i udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger til formidling af finansiel viden, herunder repræsentanter for arbejdstagere og forbrugere.

3.4.

 Kerneopgaven for et socialt ansvarligt finansielt system er at opfylde sin formidlende funktion mellem udbud af og efterspørgsel efter finansielle aktiver, samtidig med at det er modstandsdygtigt over for chok, da en skrøbelig finansiel sektor har alvorlige negative konsekvenser for virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og økonomien som helhed. EØSU understreger derfor, at kapitalmarkedsunionen kun kan nå de tilsigtede mål, hvis finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse forbliver prioriteter i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Navnlig beskyttelsen af detailinvestorer må ikke forringes. I forbindelse med fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen skal regelarbitrage og smuthuller i lovgivningen undgås.

3.5.

 Som Kommissionen nævner, er der en »strategisk interesse for det indre markeds forsyningskæder med henblik på at udvikle EU's strategiske autonomi i vigtige sektorer og dets kapacitet«. I den forbindelse bør en række tekniske forslag i den nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen støttes såsom enklere børsregler for SMV'er (foranstaltning nr. 2), udbredelse af elektronisk stemmeafgivning og fremskridt hen imod en EU-definition af »aktionær«, hvilket vil sætte grænseoverskridende aktionærer i stand til at udøve deres rettigheder mere effektivt (foranstaltning nr. 12), forbedring af den grænseoverskridende levering af afviklingsydelser (foranstaltning nr. 13) og etablering af konsoliderede efterhandelsoplysninger for egenkapital (foranstaltning nr. 14). Et yderligere positivt tiltag ville bestå i, at Kommissionen vurderede fordelene ved og mulighederne for at tillade europæiske investeringsfonde at drage fordel af en ».eu«-ISIN-kode og dermed forbedre deres tilgængelighed på tværs af grænserne. Kapitalmarkedsunionen vil gennem disse foranstaltninger også udfylde en afgørende rolle med hensyn til at støtte SMV'er samt virksomheder af enhver størrelse i forbindelse med deres grønne og digitale omstilling og forbedre deres muligheder for at få adgang til finansiering via kanaler, der supplerer banksektoren.

3.6.

 Vedrørende securitiseringslovgivningen deler EØSU Den Europæiske Revisionsrets vurdering, nemlig at denne lovgivning, selv om den udgør et positivt fremskridt, endnu ikke har ført til den forventede genopretning på det europæiske securitiseringsmarked efter den finansielle krise. Den har heller ikke hjulpet bankerne med at øge deres udlånskapacitet, bl.a. til fordel for SMV'er. Transaktionerne er fortsat koncentreret i et mindre antal aktivklasser (såsom pant i fast ejendom og billån), og dette kun i visse medlemsstater. Securitiseringsmarkedet bør helt klart forbedres (foranstaltning nr. 6) ledsaget af en effektiv kontrol for at forhindre genopblussen af systemiske risici på grund af svækket regulering.

3.7.

 En dybere finansiel integration danner hjørnestenen i kapitalmarkedsunionen. Det er imidlertid vigtigt at opretholde en pragmatisk og realistisk tilgang til nogle af aspekterne ved kapitalmarkedsunionen. Hvad detailinvesteringer angår, vejer nationale præferencer og specifikke mønstre ofte tungere som følge af behovet for nærhed, når der søges finansiel rådgivning. Der skal også tages højde for sprogbarrieren, når det handler om markederne for personlig opsparing. Hertil kommer, at ensartethed ikke nødvendigvis er ensbetydende med effektivitet, når det gælder modeller for fordelingen af finansielle detailprodukter. Kommissionen bør i sin yderst værdsatte indsats for at forbedre kvaliteten af den finansielle rådgivning (foranstaltning nr. 8) tage hensyn til de fordele, som hver enkelt model bibringer, og holde sig for øje, at tilgængeligheden og kvaliteten af rådgivningen samt sammenlignelig og klar information, herunder information om bæredygtighed, samt solide og tillidsskabende regler er afgørende for at tilskynde borgerne til at investere.

3.8.

 Ud over modellen baseret på konceptet med det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP) bør forskellige nationale mønstre, der er forankret i sociallovgivningen, bevares, når de er tilfredsstillende, også selv om de ikke er identiske. EØSU støtter således forslaget i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der går ud på at dele bedste praksis såsom automatisk tilmelding, nationale sporingssystemer, der er tilgængelige for alle borgere, og nationale dashboards med indikatorer. Der bør tilføjes rådgivning og større inddragelse af repræsentanter for sparere, arbejdstagere og pensionister. Under alle omstændigheder bør målet være at supplere og ikke svække »pay-as-you-go«-ordninger (foranstaltning nr. 9).

3.9.

 EØSU anbefaler, at kapitalmarkedsunionen tager fuldt hensyn til de forskellige former for investeringer med social indvirkning, navnlig investeringer inden for »socialøkonomien«, der bidrager positivt til almenvellets interesse og det fælles bedste. De europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF) bør støttes kraftigt, eventuelt gennem en revision af forordning (EU) nr. 346/2013, som dannede grundlag for deres oprettelse.

3.10.

 Miljøhensyn og energiomstilling stod med rette meget højt på EU's og Kommissionens dagsorden inden covid-19-krisen. I den nye pandemikontekst anbefaler EØSU, at miljø, sociale forhold (med øget fokus) og god selskabsledelse (ESG-dagsordenen) forbliver en topprioritet og behandles på linje med økonomisk genopretning, bevarelse og skabelse af job samt finansiel stabilitet. I den sammenhæng skal EU også være opmærksom på konkurrenceelementet med henblik på at opretholde den grønne og den sociale dagsorden som en fordel for Europa. Det vil bl.a. være vigtigt at sætte sin lid til europæiske udbydere af information og kreditvurderinger, der bygger på konvergerende og pålidelige standarder, samtidig med at man på den internationale scene virker til fordel for ensartethed over hele verden. Hertil kommer, at specifik regulering af ESG-data og -ratingbureauer ville være velkommen, f.eks. som en ændring til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (10) om kreditvurderingsbureauer eller i form af en særskilt forordning i overensstemmelse med retsakten om digitale markeder.

3.11.

 Covid-19-pandemien har også forstærket forskellene mellem medlemsstaterne især som følge af dens dramatiske konsekvenser for en lang række sektorer såsom turisme- og transportsektoren. Ethvert tiltag, der kan modvirke disse økonomiske forskelle, skal også anses for en prioritet, f.eks. fremme af grænseoverskridende finansiering for mindre udviklede europæiske lande. Oprettelsen af den europæiske investeringsportal kunne lette en sådan finansiering, forudsat at den målrettes nøje (foranstaltning nr. 15). Den europæiske konkurrenceevne og konvergens er også vigtig, og Europa har brug for stærke aktører i alle størrelser, der kan konkurrere på globalt plan og trække andre aktører efter sig. For at opnå dette skal de europæiske politikere sikre lige konkurrencevilkår i forhold til andre markeder i verden.

3.12.

 EØSU erkender, at handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen ikke har ført til et gennembrud med hensyn til at fjerne de største hindringer for grænseoverskridende kapitalstrømme, og at visse medlemsstater fortsat anvender afskærmningspolitikker for kapital og likviditet, hvilket forhindrer en hensigtsmæssig ressourcefordeling, fragmenterer markedet og bremser økonomisk genopretning.

3.13.

 Brexit er en anden forstyrrende faktor, der skal tages højde for. Kontinentets finansmarkeder forekommer forholdsvis fragmenterede med ulige likviditetsniveauer. På grund af dette kan EU-27 løbe en reel risiko for yderligere afhængighed af eksterne finansielle markeder, der er mere integrerede, idet en række europæiske virksomheder tidligere har valgt at blive børsnoteret i UK eller USA. EØSU er enig i Revisionsrettens erklæring om, at Kommissionen (og efter udvalgets mening Europa-Parlamentet og Rådet) bør anbefale, at alle medlemsstater med mindre udviklede kapitalmarkeder gennemfører relevante reformer. Det skal også understreges, at etableringen af en veludviklet markedsinfrastruktur i EU er af afgørende vigtighed for finansiel og økonomisk autonomi og kunne betyde en stærkere international rolle for euroen.

3.14.

 I en sammenfatning af EØSU's synspunkter, ud over de allerede nævnte tekniske foranstaltninger, vil udvalget argumentere for to typer af prioriteter blandt de 16 forslag i handlingsplanen:

—

Styrke EU's finansmarkeder for at øge effektiviteten. Dette bør fremmes gennem tre nøgletiltag: i) ved at oprette et fælles europæisk adgangspunkt, der bl.a. vil hjælpe investorer med udvælgelsen af udstedere (foranstaltning 1), ii) ved at anvende et fælles regelsæt, navnlig for så vidt angår markedspladser, CCP'er (centrale modparter) og dataleverandører. Overordnet set vil tilsynsmæssig konvergens og et stærkere samarbejde være afgørende for at forebygge regelarbitrage og smuthuller (foranstaltning nr. 16) og iii) gennem forenkling af grænseoverskridende investeringer og indførelse af et fælles, standardiseret EU-dækkende system for kildeskattelettelser, med henblik på at forebygge skattesvig og skattearbitrage (foranstaltning nr. 10).

—

Kanalisere langsigtet opsparing over i langsigtede investeringer. Det høje opsparingsniveau i Europa — der er EU-27's stærke side — gavner ikke realøkonomien i tilstrækkelig grad. Revisionen af de europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er) skal tjene til at forny rammen for denne langsigtede fondstype, der navnlig vil gøre det nemmere at investere langsigtede institutions- og detailopsparinger i SMV'ers og midcapselskabers noterede og ikkenoterede aktier og infrastrukturprojekter (foranstaltning nr. 3). En bedre tilsynsordning for forsikringsselskabers og bankers investeringer i egenkapital, der styrker og ikke svækker tilsynsreglernes effektivitet (foranstaltning nr. 4). Hertil kommer, at medlemsstaterne, således som det understreges i Europa-Parlamentets initiativbetænkning om »Den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen« (11), bør tage hånd om den gældsfremmende virkning i skattereglerne. I den forbindelse bør målet dog ikke være at underminere størrelsen af skatteindtægterne som helhed. Fremme af medarbejderaktier, der er et manglende element i handlingsplanen, er et andet vigtigt emne, som Kommissionen på ny kunne bringe på bane, som den tidligere har gjort. Medarbejderaktieordninger og medarbejderdeltagelse i overskuddet vil — hvis de gennemføres på en retfærdig måde — rent faktisk være effektive midler til styrkelse af social samhørighed og økonomisk effektivitet. For ikke at pålægge arbejdstagerne unødige risici er det afgørende, at deres repræsentanter inddrages, og at der sikres en solid investorbeskyttelse. Kapitalmarkedsunionen bør være en ny chance for at fremme disse ordninger i overensstemmelse med den sociale dagsorden og opfordringen i Europa-Parlamentets initiativbetænkning.

3.15.

 Sidstnævnte foranstaltninger ville udgøre et velkomment og vigtigt hurtigt fremstød for en kapitalmarkedsunion, samtidig med at der gøres fremskridt vedrørende centrale, men vanskeligere mål såsom øget konvergens på målrettede områder af insolvenslovgivningen (foranstaltning nr. 11) eller et mere integreret sæt af europæiske børs- og handelspladser.

3.16.

 Ud over betragtningerne i denne udtalelse vil EØSU anbefale, at man af hensyn til de politiske resultater i forbindelse med enhver ny lovgivning afvejer de potentielle positive eller skadelige konkurrencemæssige følger for europæiske operatører med det formål at styrke EU's finansielle selskaber på verdensplan og Unionens strategiske geopolitiske autonomi på dens vej mod den stærkt tiltrængte klimamæssige, sociale og digitale omstilling.

Bruxelles, den 24. februar 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 133 af 14.4.2016, s. 17.

(2)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 117.

(3)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 23.

(4)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 32.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18).

(6)  COM(2020) 590 final.

(7)  EUT C 383 af 17.11.2015, s. 64.

(8)  EUT C 133 af 14.4.2016, s. 17.

(9)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 117.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1).

(11)  BETÆNKNING om den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen: bedre adgang til kapitalmarkedsfinansiering, navnlig for SMV'er, og yderligere fremme af detailinvestorers deltagelse.

Top