Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien

(COM(2020) 312 final)

meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om god skatteforvaltning i og uden for EU

(COM(2020) 313 final)

forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

(COM(2020) 314 final — 2020/0148 (CNS))

(2021/C 155/02)

Ordfører:	Krister ANDERSSON
Medordfører:	Javier DOZ ORRIT

Anmodning om udtalelse	Rådet for den Europæiske Union, 28.7.2020 Kommissionen, 12.8.2020
Retsgrundlag	Artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	12.2.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.2.2021
Plenarforsamling nr.	558
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	220/0/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter i vidt omfang Kommissionens lovgivningsforslag og glæder sig over, at de er på linje med de globale drøftelser, der foregår inden for den inklusive ramme på OECD-niveau, og som har til formål at nå global konsensus.

1.2.

EØSU er enig i Kommissionens tilgang, hvorefter god skatteforvaltning, som er grundlaget for fair beskatning, kræver skattemæssig gennemsigtighed gennem udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, fair skattekonkurrence, fravær af skadelige skatteforanstaltninger, mere effektive skatteforanstaltninger og anvendelse af internationalt aftalte regler.

1.3.

EØSU er endvidere enig i Kommissionens erkendelse af, at skattekonkurrence ikke i sig selv er et problem (1). Samtidig er der bekymring over eksistensen af unfair skattekonkurrence i EU, som fremmer skatteundgåelse. Udvalget mener, at en monetær union for at være effektiv skal have en sammenhængende skattepolitik, og at dens medlemmers skatteregler skal være ensartede.

1.4.

EØSU bakker op om Kommissionens initiativ om at revidere adfærdskodeksen og glæder sig over, at Kommissionens forslag tager behørigt hensyn til OECD's arbejde og betydningen af at anvende internationalt aftalte standarder, navnlig hvad angår globale principper om en reel minimumssats for selskabsskat.

1.5.

EØSU mener, at afsnittet om resultater i adfærdskodeksen burde opdateres oftere og gøres offentligt tilgængeligt for civilsamfundet i overensstemmelse med Kommissionens målsætning om, at aktivitet og resultater relateret til kodeksen bør være mere gennemsigtige.

1.6.

EØSU støtter Kommissionens beslutning om et lovgivningsmæssigt indgreb til fremme af samarbejdet mellem skattemyndigheder og øget harmonisering af procedureregler i det indre marked.

1.7.

EØSU er enig med Kommissionen i, at skattesvig og skatteunddragelse forsat er en trussel mod de offentlige finanser, ikke mindst i krisetider. Det underbygges tydeligt af Kommissionens seneste skøn: Skatteprovenutab i EU på grund af international skatteunddragelse foretaget af enkeltpersoner — heri indbefattet personlig indkomstskat, kapitalindkomstskat, formueskat og arveafgift — anslås i de nyeste beregninger at beløbe sig til 46 mia. EUR. Momsgabet anslås at ligge på omkring 140 mia. EUR, hvoraf omkring 50 mia. EUR har en forbindelse til grænseoverskridende svig (2).

1.8.

EØSU bemærker, at det anslåede gab (3) som følge af selskabsskatteundgåelse ifølge flere skøn er faldet til ca. 35 mia. EUR om året fra Kommissionens tidligere skøn på 50-70 mia. EUR før indførelsen af anti-BEPS-tiltag, og at Kommissionen har påvist sammenhængen mellem denne forbedring og den lovgivningsmæssige indsats mod skatteundgåelse, som blev gennemført af den foregående Kommission (4). Det giver dog stadig anledning til bekymring i en situation, hvor offentlige udgifter til at opretholde økonomien og samfundet er så vigtige.

1.9.

Et effektivt system har som forudsætning, at man bekæmper skattekriminalitet og skatteunddragelse intensivt, og denne bekæmpelse skal styrkes gennem forbedret administrativt samarbejde og en mere harmoniseret retlig ramme. En skatteramme er ikke fair, hvis nogle medlemsstater let kan omgå den, hvilket tager modet fra andre medlemsstater og skaber ineffektivitet.

1.10.

27 forskellige skattesystemer medfører kompleksitet, og så mange modeller skaber byrder for virksomheder og enkeltpersoner med grænseoverskridende aktiviteter. Derfor opfordrer EØSU medlemsstaterne til under hensyntagen til den skattemæssige suverænitet at harmonisere kravene for skatteindberetning og forbedre samarbejdet mellem skattemyndigheder.

1.11.

Kommissionens 25 planlagte foranstaltninger fremstår fornuftige. De fleste vedrører moms, hvilket er hensigtsmæssigt, når man tænker på de store tab af momsindtægter. Men beskrivelsen af dem er meget kort, og for nærværende er det stadig svært at danne sig et fuldstændigt overblik over den specifikke virkning, sådanne foranstaltninger vil have på europæiske borgeres og virksomheders daglige arbejde.

1.12.

Udvalget glæder sig over indførelsen af fælles momsregistrering. Det er et vigtigt skridt mod et dybere indre marked, som kan mindske usikkerheden og omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter.

1.13.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at modernisere og harmonisere momsindberetningskravene ved hjælp af øget anvendelse af transaktionsbaseret indberetning og e-fakturering i realtid.

1.14.

EØSU glæder sig også over, at der skal kigges nærmere på, hvorvidt der skal være moms på finansielle tjenesteydelser. Det er nødvendigt med en grundig konsekvensanalyse, som omfatter momsbehandlingen af finansielle tjenesteydelser i ikkeEU-lande.

1.15.

EØSU støtter Kommissions initiativ om en »EU-ramme for samarbejdsbaseret overholdelse«, der skal bygge på større tillid og samarbejde mellem flere skattemyndigheder med henblik på at løse grænseoverskridende selskabsskatteproblemer. Det er vigtigt, at SMV'er inden for denne ramme behandles på lige fod med større virksomheder. Udvalget bemærker, at regelbyrden er betydeligt større for SMV'er end for store multinationale selskaber, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre tiltag til at mindske byrden for SMV'er.

1.16.

EØSU mener, at spørgsmålet om tilbagebetaling af skat er afgørende, navnlig i krisetider som den nuværende, der indebærer en stor risiko for likviditetsproblemer for både privatpersoner og virksomheder.

1.17.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere, hvordan der kan fremsættes forslag om en mere harmoniseret og enklere mekanisme for tilbagebetaling af uinddrevet moms. Denne mekanisme skal sikre, at virksomhederne kan gøre krav på at få moms, som de ikke har kunnet inddrive hos deres kunder, men som de allerede har betalt til skattemyndighederne, tilbagebetalt hurtigt og rettidigt af skattemyndighederne.

1.18.

EØSU mener, at det er yderst vigtigt at have klare og internationalt samstemmende skatte- og ansættelsesregler for digitale platforme. EØSU bakker op om indsatsen for at øge de digitale platformes gennemsigtighed med henblik på at undgå uoverensstemmende indberetninger om indtægter, der udgør en stor risiko for skatteunddragelse. Indberetningskrav og skatteformularer bør være de samme i alle medlemsstater.

1.19.

EØSU understreger, at fælles revision, som i princippet er et nyttigt og effektivt værktøj, skal udføres uden at krænke skatteydernes rettigheder, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til et forsvar og forudsigelighed i processuelle og materielle regler, der vedrører dem, og indsamling af beviser af de retsforfølgende skattemyndigheder med henblik på mulige sanktioner.

1.20.

Selv om praksissen er blevet forbedret i lande og jurisdiktioner, som af skattemæssige årsager var at finde på listen over ikkesamarbejdsvillige lande og jurisdiktioner, er det samlede beløb, som er gået tabt på grund af svig, skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask, stadig så stort, at der må gøres en større indsats.

1.21.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen mener, at det er på høje tid at revidere listen og se på, hvordan den kan gøres mere effektiv og fair, også i lyset af de nye udfordringer i en digitaliseret verdensøkonomi. EØSU bakker også op om Kommissionens kriterium for at give specifikke lavrisiko- og lavkapacitetsjurisdiktioner mulighed for at forbedre deres standarder for god skatteforvaltning og skattemæssig gennemsigtighed inden for en rimelig tidsfrist, når de er på listen eller i risiko for at komme det.

1.22.

EØSU har foreslået (5), at der iværksættes en europæisk pagt, der effektivt skal bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge. Udvalget opfordrede Kommissionen til at iværksætte et politisk initiativ, der inddrager de nationale regeringer og de øvrige EU-institutioner i opfyldelsen af dette mål. Kommissionen bør i den sammenhæng arbejde for at skabe den nødvendige konsensus og inddrage civilsamfundet. Samarbejde mellem medlemsstaterne bør være den centrale søjle, som pagten bygger på.

1.23.

EØSU understreger, at samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer i bred forstand og regeringer kan bidrage til at øge bevidstheden om miljøafgifter og til udvikling ved at skabe mere lige og bæredygtige samfund i udviklingslande og udviklede lande.

1.24.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin evaluering af effektiviteten af tidligere direktiver om administrativt samarbejde.

2.   Baggrund og Kommissionens forslag

2.1.   Baggrund

2.1.1.

Opnåelse af fair og effektiv beskatning er en af Kommissionens primære målsætninger (6) i indeværende valgperiode. En sådan målsætning er endnu mere strategisk i kølvandet på covid-19-krisen. Skatteregler er i henhold til traktaten medlemsstaternes ansvar. Medlemsstaterne kan dog blive enige om at vedtage direktiver og forordninger for at styrke det indre marked. En monetær union skal for at være effektiv have en sammenhængende skattepolitik, og dens medlemmers skatteregler skal være ensartede.

2.1.2.

Covid-19-udbruddet har grebet forstyrrende ind i alle det indre markeds økonomier. Covid-19-krisen rammer desuden EU i en tid præget af forandring og miljømæssige udfordringer, fortsat digital innovation og voksende ulighed blandt borgerne. Medlemsstaterne og EU's institutioner er derfor nødt til at komme med et helt nyt svar og gøre brug af alle de forhåndenværende ressourcer og værktøjer.

2.1.3.

Kommissionens forslag (7) tager både sigte på at udarbejde et passende svar på covid-19-krisen og håndtere omstillingen til en grønnere og mere digital virkelighed i overensstemmelse med principperne for social markedsøkonomi, som er fastsat i traktaterne.

2.1.4.

En fair og effektiv beskatning spiller en vigtig rolle i denne henseende. Et effektivt svar på de store udfordringer, som er opstået på grund af krisen, afhænger i høj grad af, om virksomheder kan fortsætte deres nationale og grænseoverskridende handel på lige vilkår og understøttet af et effektivt og enkelt skattesystem, og af om medlemsstaterne gennem fair beskatning af borgere og virksomheder kan sikre skatteprovenuet til at finansiere genopretningen. Bekæmpelsen af skattesvig, skatteundgåelse og skatteunddragelse samt støtte til de europæiske virksomheder, så de kan forenkle og harmonisere deres daglige skatteforvaltning er afgørende, hvis man skal tage hånd om de nuværende udfordringer på en effektive måde (8).

2.1.5.

Beskatning er også et politikinstrument, der kan bruges til at opnå klimaneutralitet senest i 2050 (9), såvel som de øvrige miljømæssige målsætninger i den europæiske grønne pagt (10). For at underbygge den grønne omstilling er det derfor af den allerstørste betydning, at de offentlige budgetter har et tilstrækkeligt skatteprovenu. Samtidig er man i de økonomiske politikker nødt til at anerkende den ugunstige demografiske udvikling med en aldrende befolkning.

2.1.6.

Kommissionens forslag til en handlingsplan for en mere effektiv og retfærdig beskatning er delt op i tre dele. Den første del er en meddelelse om iværksættelse af foranstaltninger til at lette skatterelaterede byrder for virksomheder i det indre marked. Kommissionen tager navnlig sigte på skattemæssige forenklinger som et redskab til forbedring af erhvervsklimaet. Den anden del er et lovgivningsforslag om at revidere direktivet om administrativt samarbejde og indføre automatisk udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne, hvilket vil muliggøre passende beskatning af det overskud, som genereres af sælgere på digitale platforme. Den tredje del er en meddelelse fra Kommissionen om God skatteforvaltning i og uden for EU med henblik på at forbedre skatteforvaltningen i jurisdiktioner både i og uden for EU.

2.1.7.

Kommissionen bemærker, at handlingsplanen er en del af et bredere og mere ambitiøst skatteprogram for EU, som i den nærmeste fremtid vil omfatte initiativer vedrørende i) miljøbeskatning; ii) en reform af selskabsskatten, så der er en sammenhæng mellem ret til beskatning og værdiskabelse, og fastsættelse af et minimumsniveau for effektiv beskatning af virksomhedsfortjeneste; iii) en anbefaling til medlemsstaterne om, at deres økonomiske støtte til EU-virksomheder betinges af, at de pågældende virksomheder ingen forbindelse har til lande og territorier (11), som er opført på Den Europæiske Unions liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier; og iv) fastlæggelse af, hvordan forslag om beskatning skal behandles under den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 116 i EUF-traktaten.

2.1.8.

EØSU har i adskillige udtalelser udtrykt sin holdning til, hvilke tiltag der er nødvendige for at gøre det indre marked mere effektivt, øge EU's egne ressourcer og sætte gang i drøftelser om beslutningstagning med kvalificeret flertal på skatteområdet. EØSU opfordrer nu til, at der hurtigst muligt arbejdes videre med Kommissionens forslag om pakken om fair og enkel beskatning.

2.2.   Handlingsplan for pakken om fair og enkel beskatning

2.2.1.

I sin meddelelse om skattemæssig forenkling lægger Kommissionen op til en ny tilgang, der kombinerer tiltag mod skattesvig og skatteunddragelse med tiltag, der skal gøre livet lettere for skatteyderne. Planen består af 25 tiltag, som skal gennemføres løbende over de kommende år frem mod 2024 (12).

2.2.2.

Der er blevet planlagt specifikke tiltag vedrørende registreringsafgifter (identifikationsnummer og momsregistrering). En effektiv registrering er afgørende for at sikre, at alle skatteydere betaler deres andel. Derfor arbejder Kommissionen for flere tiltag, som skal sikre, at databaserne med oplysninger om skatteyderne fungerer effektivt og altid er ajourført. Det er også vigtigt, at det er enkelt at registrere sig, særligt når skatteyderne flytter fra en medlemsstat til en anden.

2.2.3.

Der er også planlagt specifikke tiltag for så vidt angår indberetningsforpligtelser. Skatteydernes indberetning bør foregå så effektivt som muligt og være baseret på et gensidigt samarbejde med skattemyndighederne. Selvangivelser bør være enkle, de påkrævede oplysninger så få som muligt, og procedurerne for behandling af dem bør være ligetil og udføres ved hjælp af en digital kvikskranke. Mange medlemsstater har lempet nogle af momsbetalingsreglerne på grund af covid-19-pandemien.

2.2.4.

Yderligere tiltag forventes at gøre betaling af skat lettere, særligt ved at der stilles elektroniske betalingsformer — f.eks. smartphoneapps — til rådighed for skatteyderne (13). Det skyldige skattebeløb skal være rigtigt fra starten for så vidt muligt at undgå byrdefulde tilbagebetalingsprocedurer. Hvis skattemyndighederne forventer at tilbagebetale skat, bør tilbagebetalingen ske hurtigt, så skatteyderne ikke oplever likviditetsproblemer.

2.2.5.

To af de primære formål med Kommissionens handlingsplan er at give skatteyderne retssikkerhed, og at sikre at opståede tvister bilægges effektivt. Tvister bør forhindres og, når de opstår, hurtigt løses mellem medlemsstaterne inden for deres retssystemer og EU-lovgivningen.

2.2.6.

Kommissionen mener, at det er vigtigt, at der er mulighed for at råde bod på eventuelle misforståelser, så tvister ikke eskalerer. Der opfordres derfor til forebyggelse af retssager og hurtig afgørelse i verserende sager for at spare både skatteyderne og skattemyndighederne for tid og penge. Nogle interessenter har allerede givet udtryk for, at de gerne ser yderligere indgreb på EU-niveau med henblik på at forebygge og bilægge tvister (14).

2.3.   Administrativt samarbejde mellem skattemyndigheder

2.3.1.

I de seneste år har EU fokuseret sin indsats på at tackle skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning samt øge gennemsigtigheden gennem et hensigtsmæssigt samarbejde mellem skattemyndighederne. Selv om udvekslingen af oplysninger er blevet meget bedre, understreges det i Kommissionens forslag, at der er behov for yderligere at forbedre de gældende bestemmelser.

2.3.2.

Kommissionen ønsker navnlig at tage bedre hånd om de udfordringer, der er forbundet med digitaliseringen af økonomien, og er særligt opmærksom på digitale platforme, da anvendelse af disse gør det vanskeligt for skattemyndighederne at spore og opdage skattepligtige begivenheder (15). Problemet forstærkes, når de pågældende transaktioner foregår gennem anvendelse af digitale platforme, der er etableret i en anden medlemsstat eller i en jurisdiktion uden for EU (16).

2.3.3.

Der forekommer at være enighed blandt repræsentanterne for operatører af digitale platforme om fordelene ved at have ét sæt standardiserede EU-regler for indsamling af oplysninger fra platforme og om de potentielle fordele ved en løsning, som minder om kvikskranken for moms.

2.3.4.

Med hensyn til udveksling af oplysninger efter anmodning fokuserer Kommissionens forslag på konceptet forventet relevans. Artikel 5a indeholder en definition af standarden for forventet relevans, som finder anvendelse i tilfælde af en anmodning om oplysninger, og fastsætter på denne måde standarden og de procedurekrav, som den involverede myndighed skal leve op til. Anmodningen om oplysninger kan vedrøre en eller flere skatteydere, så længe de identificeres individuelt. Standarden for den forventede relevans bør ikke finde anvendelse, når der sendes en anmodning om oplysninger som opfølgning på det udvekslede grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesaftale.

2.3.5.

Før der anmodes om oplysninger, skal skattemyndigheden udtømme alle de sædvanlige informationskilder, som den kunne have brugt i forbindelse med indhentning af de ønskede oplysninger, og forfølge alle til rådighed stående muligheder. Hvis den bistandssøgende myndighed imidlertid står over for uforholdsmæssigt store vanskeligheder og risikerer at bringe opfyldelsen af sine mål i fare, finder forpligtelsen ikke anvendelse. Hvis den bistandssøgende myndighed ikke overholder denne forpligtelse, kan den bistandssøgte myndighed afvise at udlevere oplysningerne.

2.3.6.

Afdeling IIa fastsætter en retlig ramme for udførelsen af fælles revisioner. Heri defineres en fælles revision som en administrativ undersøgelse, der foretages i fællesskab af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater. De involverede medlemsstaters kompetente myndigheder skal koordinere og i overensstemmelse med deres retssystemer forholde sig til en sag, der er forbundet til en eller flere skattesubjekter af fælles eller komplementær interesse.

2.4.   God skatteforvaltning i og uden for EU

2.4.1.

Kommissionens meddelelse om god skatteforvaltning tager udgangspunkt i, at fair beskatning er centralt for EU's sociale og økonomiske model, og at god skatteforvaltning udgør grundlaget for fair beskatning og bæredygtige indtægter, så modellen kan opretholdes (17). Meddelelsen indeholder forslag om at: i) reformere adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning; ii) revidere listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier; og iii) fremme god skatteforvaltning på internationalt plan.

2.4.2.

Siden adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning (herefter »kodeksen«) (18) blev oprettet i 1997, har den været EU's primære instrument til at forhindre skadelig konkurrence på skatteområdet ved at fastsætte principper for fair konkurrence på skatteområdet og til at vurdere, om en skatteordning er skadelig eller ej (19).

2.4.3.

På trods af det, der er blevet opnået, skal kodeksen moderniseres. Skattekonkurrence har på grund af globaliseringen, digitaliseringen, de multinationale selskabers voksende rolle i verdensøkonomien og komplekse begunstigelsesordninger indført i nogle medlemsstater i høj grad ændret karakter og form inden for de sidste år.

2.4.4.

Kommissionen tager mere specifikt sigte på at udvide kodeksens anvendelsesområde, så den dækker alle foranstaltninger, som udgør en risiko for unfair skattekonkurrence. Kodeksen bør også opdateres for at sikre, at så mange tilfælde af meget lav beskatning som muligt undersøges behørigt — både i og uden for EU.

2.4.5.

De principper, der er fastsat i kodeksen, er blandt de kriterier, der anvendes til at vurdere tredjelande i forbindelse med udarbejdelsen af EU's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner. Kommissionen vil revidere EU-listens geografiske anvendelsesområde og ajourføre den oprindelige resultattavle, der anvendes til at udvælge de jurisdiktioner, der er mest relevante at undersøge.

2.4.6.

I forbindelse med overvejelserne om det geografiske anvendelsesområde for EU's liste skal der også tages højde for, hvilke kriterier de udvalgte jurisdiktioner skal opfylde. Hvis nogle af de jurisdiktioner, der p.t. er omfattet af anvendelsesområdet for EU's liste, bliver fjernet, vil det påvirke de lige vilkår og underminere den positive indsats, som de fleste af disse jurisdiktioner allerede har ydet. Det bør dog overvejes, om kriterierne for opførelse på EU's liste skal anvendes mere målrettet for så vidt angår visse jurisdiktioner.

2.4.7.

Kommissionen vil i sin dialog med tredjelande og i overensstemmelse med tilgangen i EU også lægge vægt på miljømæssige målsætninger og forureneren betaler-princippet, der kræver, at negative miljøeksternaliteter har en pris. Ifølge Kommissionens meddelelse har man ikke udnyttet potentialet i miljøafgifter tilstrækkeligt til at bidrage til bæredygtig udvikling på globalt plan og til mere lige samfund i udviklingslandene. Samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer i bred forstand kunne bidrage til at sætte fokus på dette område.

2.4.8.

For indeværende er god skatteforvaltning en juridisk bindende forudsætning for at få adgang til EU-midler, og det er med udgangspunkt heri, at Kommissionen mener, at sådanne midler kunne anvendes bedre til at styrke principper om god forvaltning på skatteområdet (20). Kommissionen opfordrer i denne henseende på det kraftigste medlemsstaterne til at indlemme EU's krav i deres nationale finansieringspolitikker og i de overholdelsesregler, der gælder for deres erhvervsfremmende banker og udviklingsagenturer.

2.4.9.

Kommissionen kommer også med anbefalinger til medlemsstaterne om at gøre deres finansielle støtte betinget af, at den støttemodtagende virksomhed ikke har nogen forbindelse til jurisdiktioner, som er anført på listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, hvad angår skatteanliggender. Kommissionen tilføjer dog, at der skal være mulighed for en undtagelse for de virksomheder, som har en betydelig økonomisk tilstedeværelse (understøttet af personale, udstyr, aktiver og bygninger) i de anførte jurisdiktioner. Medlemsstaternes indsats på dette område skal gennemføres i overensstemmelse med behovet for international fair beskatning.

3.   Generelle og særlige bemærkninger

3.1.   Handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning

3.1.1.

EØSU støtter Kommissionens lovgivningsforslag og glæder sig over, at de er på linje med de globale drøftelser, der foregår inden for den inklusive ramme på OECD-niveau, og som har til formål at nå global konsensus (21). Udvalget henleder særligt opmærksomheden på, at der hurtigst muligt som konsekvens af den vedvarende og hurtige digitalisering af økonomien og behovet for effektivt at bekæmpe skatteundgåelse må indgås en aftale om ensartede regler for, hvordan skattepligtigt overskud kan fordeles mellem lande inden for den inklusive ramme på OECD-niveau.

3.1.2.

EØSU værdsætter også den lovgivningsmæssige tilgang, som Kommissionen har brugt til at udarbejde sine forslag, og som er synlig i de pågældende bestemmelser. Formålet er generelt at øge effektiviteten i skattesystemerne, så de bliver retfærdige systemer, som giver det provenu, der er nødvendigt for at gennemføre offentlige politiker, og så de samtidig skaber beskæftigelses- og vækstmuligheder.

3.1.3.

EØSU er enig med Kommissionen i, at skattesvig og skatteunddragelse forsat er en trussel mod de offentlige finanser, ikke mindst i krisetider. Det underbygges tydeligt af de nyeste skøn. Skatteprovenutab i EU på grund af international skatteunddragelse foretaget af enkeltpersoner — heri indbefattet personlig indkomstskat, kapitalindkomstskat, formueskat og arveafgift — ansloges af Kommissionen i 2016 at være 46 mia. EUR. Momsgabet anslås at ligge på omkring 140 mia. EUR, hvoraf omkring 50 mia. EUR har en forbindelse til grænseoverskridende svig (22). De enkelte medlemsstater skal gøre en ihærdig indsats for at tage hånd om deres nationale momsgab.

3.1.4.

EØSU glæder sig over, at det anslåede gab som følge af selskabsskatteundgåelse er faldet til ca. 35 mia. EUR om året fra Kommissionen tidligere skøn på 50-70 mia. EUR, og at Kommissionen har påvist sammenhængen mellem denne forbedring og den lovgivningsmæssige indsats mod skatteundgåelse, som blev gennemført af den foregående Kommission (mere end 20 skattedirektiver på fem år) (23).

3.1.5.

For fuldt ud at støtte enkeltpersoner og virksomheder i denne hårde tid forårsaget af covid-19-krisen opfordrer EØSU på det kraftigste Kommissionen til at mindske omkostningerne til efterlevelse af skattemæssige forpligtigelser. Omkostningerne til efterlevelse af skattereglerne anslås for store selskaber at udgøre ca. 2 % af den betalte skat, mens de for SMV'er udgør omkring 30 % af den betalte skat.

3.1.6.

I lyset af den kompleksitet, der opstår som følge af 27 forskellige skattesystemer, og da så mange modeller gør livet svært for virksomheder og enkeltpersoner med grænseoverskridende aktiviteter, opfordrer EØSU medlemsstaterne til at harmonisere kravene for skatteindberetning og forbedre samarbejdet mellem skattemyndigheder. Adfærdskodeksgruppens fornyede og udvidede arbejde skal fjerne skadelige skatteforanstaltninger for at skabe lige vilkår og parallelt med lovgivningsmæssige reformer fremme et tilstrækkeligt niveau af skattekonvergens og dermed undgå unfair konkurrence.

3.1.7.

Kommissionens 25 planlagte foranstaltninger fremstår fornuftige, og EØSU støtter dem i vidt omfang. De fleste vedrører moms, hvilket er hensigtsmæssigt, når man tænker på de store tab af momsindtægter. Men beskrivelsen af foranstaltningerne er meget kort, og for nærværende er det stadig svært at danne sig et fuldstændigt overblik over den specifikke virkning, sådanne foranstaltninger vil have på europæiske borgeres og virksomheders daglige arbejde. Medlemsstaterne er nødt til at handle beslutsomt for at håndhæve deres nationale regler og mindske nationale momsproblemer, og samtidig må de samarbejde mere intensivt på tværs af grænserne.

3.1.8.

Indførelsen af fælles momsregistrering gennem en fortsat udvidelse af kvikskranken i stil med pakken om e-handel vil være meget velkommen. Selv om der ikke gives flere detaljer om, hvilke sektorer der vil blive omfattet, kan en udvidelse af kvikskranken til artikel 36-39 i Rådets direktiv 2006/112/EF (24) (»momsdirektivet«), som dækker handel mellem virksomheder og forbrugere, ses som et meget vigtigt skridt fremad. Hvis kvikskranken f.eks. kunne anvendes i forbindelse med grænseoverskridende forsyning af gas, el, varme og kulde (artikel 39 i momsdirektivet), kunne den også bidrage til at gøre EU's energimarked dybere og fremme energiomstillingen.

3.1.9.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at modernisere og harmonisere momsindberetningskravene ved hjælp af øget anvendelse af transaktionsbaseret indberetning og e-fakturering i realtid. Transaktionsbaseret indberetning giver skattemyndighederne et fuldstændigt overblik over de forskellige forsyningskæder i realtid, hvilket resulterer i mere målrettede revisioner og i, at man langt tidligere kan opdage svig og identificere erhvervsdrivende, der skal holdes øje med. Indberetningskrav skal imidlertid være lette at overholde og må ikke indebære høje administrationsudgifter eller dyre investeringsudgifter. Det gælder især SMV'er (25). Ligeledes ville en udvidet anvendelse af og harmoniseret standard for e-fakturering kunne sænke opbevarings- og efterlevelsesomkostningerne for virksomheder og styrke bekæmpelsen af momssvig.

3.1.10.

EØSU glæder sig også over, at det skal vurderes, hvorvidt der skal være moms på finansielle tjenesteydelser. Mange virksomheder har ekstraomkostninger, da nogle virksomheder og finansielle institutioner ikke er momspligtige. Desuden kan virksomheder og institutioner, som er fritaget, ikke gøre krav på fradrag for indgående moms, så længe den skabte merværdi ikke er momspligtig. Det er et komplekst område, og EØSU forventer, at der udføres omfattende konsekvensanalyser. EØSU bemærker, at en stigning i momsindtægterne også vil være positivt for EU's budget.

3.1.11.

EØSU bemærker, at medlemsstaterne har mulighed for at bruge en ordning for omvendt betalingspligt til at bekæmpe momssvig. En sådan mulighed er blevet anvendt til at bekæmpe momskarruselsvig. EØSU efterlyser en vurdering fra Kommissionen af, hvilken metode til at komme karruselsvig til livs, der er mest effektiv og indebærer færrest administrative byrder,

3.1.12.

Skattemyndighederne er afhængige af, at skatteyderne giver dem de rigtige oplysninger, og nogle medlemsstater har indført ordninger for samarbejdsbaseret overholdelse for at forbedre samarbejdet. Desværre er der i øjeblikket kun tale om programmer på nationalt plan. I lyset heraf støtter EØSU Kommissions initiativ om en »EU-ramme for samarbejdsbaseret overholdelse«, der skal bygge på større tillid og samarbejde mellem flere skattemyndigheder med henblik på at løse grænseoverskridende selskabsskatteproblemer. Det er vigtigt, at SMV'er inden for denne ramme behandles på lige fod med større virksomheder.

3.1.13.

Det er dog stadig ikke klart, hvordan en sådan EU-ramme for samarbejdsbaseret overholdelse skal fungere i praksis, og EØSU glæder sig til at evaluere udviklingen og bidrage konstruktivt til arbejdet i udarbejdelses- og gennemførelsesfaserne.

3.1.14.

I forbindelse med den første evaluering fremstår den af Kommissionen planlagte forebyggende dialog som et redskab til at løse grænseoverskridende skattetvister som en nyttig og positiv udvikling, også når man tager i betragtning, at erhvervslivet i længere tid har ønsket en sådan. En harmoniseret tilgang i flere medlemsstater ville være yderst kærkommen, selv om man stadig mangler at vurdere, hvordan en sådan tilgang konkret kan gennemføres med udgangspunkt i den nuværende uensartede lovgivning (26).

3.1.15.

Spørgsmålet om tilbagebetaling af skat er altid afgørende, navnlig i krisetider som den nuværende, der indebærer en stor risiko for likviditetsproblemer for både enkeltpersoner og virksomheder. Under covid-19-pandemien begyndte flere lande at foretage momsrefusioner og -tilbagebetalinger hurtigere for at sikre, at virksomhederne havde tilstrækkelig likviditet til at klare en hidtil uset og omvæltende økonomisk situation.

3.1.16.

Eftersom nogle virksomheder allerede har likviditetsproblemer, vil fakturaer muligvis blive betalt med forsinkelse eller måske i sidste ende slet ikke, og konsekvensen heraf er, at virksomheder, der har pålagt moms på deres fakturaer, skal indberette beløbet til skattemyndighederne i den pågældende momsangivelsesperiode uden rent faktisk at have modtaget moms (såkaldte »uerholdelige fordringer«). EØSU opfordrer i lyset heraf også indtrængende Kommissionen til at vurdere, hvordan der kan fremsættes forslag om en enklere mekanisme for tilbagebetaling af uinddrevet moms. Denne mekanisme skal sikre, at virksomhederne kan gøre krav på at få moms, som de ikke har kunnet inddrive hos deres kunder, men som de allerede har betalt til skattemyndighederne, genudbetalt hurtigt og rettidigt af skattemyndighederne.

3.1.17.

EØSU opfordrer på det kraftigste de nationale skattemyndigheder til at fortsætte med at gennemføre tilbagebetalingerne hurtigt, både hvad angår direkte og indirekte skatter. Udvalget foreslår en harmoniseret administrativ tilgang i hele Europa og bemærker, at et fælles system for kildeskat til grænseoverskridende porteføljeinvesteringer ville udgøre et første skridt fremad.

3.1.18.

Skattesvig, skatteunddragelse og andre relaterede lovovertrædelser bringes for medlemsstaternes nationale domstole under en bred vifte af straffelovgivning. Men disse fiskale lovovertrædelser har i mange tilfælde en grænseoverskridende dimension. Udvalget mener, at det er vigtigt at have dette og sanktionsstrukturen in mente, navnlig i forbindelse med fælles revisioner mellem medlemsstater. Der bør laves en analyse af konsekvenserne af de forskellige sanktioner i medlemsstaterne.

3.1.19.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen er kommet med en anbefaling om skatteydernes rettigheder i det indre marked. Hvis medlemsstaterne får et overblik over bedste praksis for forenkling og digitalisering på skatteområdet, kan det bidrage til at forbedre forholdet mellem skatteydere og skattemyndigheder i EU og styrke borgernes viden om skatteområdet og få provenuet til at vokse. EØSU mener, at det er et godt eksempel på et blødt lovgivningsinitiativ.

3.2.   Administrativt samarbejde mellem skattemyndigheder

3.2.1.

EØSU støtter Kommissionens beslutning om et lovgivningsmæssigt indgreb til fremme af samarbejdet mellem skattemyndigheder og øget harmonisering af procedureregler i det indre marked.

3.2.2.

Forslaget er faktisk fuldt ud i overensstemmelse med nærhedsprincippet, som er fastsat i artikel 5 i EUF-traktaten, eftersom det tager sigte på, at EU-lovgiveren griber ind for at håndtere problemer, som medlemsstaterne ikke kan lovgive om på passende vis.

3.2.3.

EØSU støtter idéen om at styrke Eurofiscs kompetencer, så det bliver et referencecentrum for grænseoverskridende skattekriminalitet.

3.2.4.

Anvendelse af direktivets gældende bestemmelser har i den grad vist, at der er betydelige forskelle på medlemsstaterne, eftersom nogle medlemsstater er villige til at indgå i et fuldstændigt samarbejde med udveksling af oplysninger, hvorimod andre har en restriktiv tilgang eller endog afviser at udveksle oplysninger.

3.2.5.

EØSU bakker også op om indsatsen for at øge de digitale platformes gennemsigtighed med henblik på at undgå uoverensstemmende indberetninger om indtægter, der øger risikoen for skatteunddragelse. Selv om nogle medlemsstater har indført en indberetningspligt i deres nationale retssystem, viser erfaringerne, at de nationale bestemmelser til bekæmpelse af skatteunddragelse ikke altid er fuldt ud effektive, især når der er tale om aktiviteter, der udføres på tværs af grænserne. Retssikkerhed og klarhed kan derfor sikres gennem ét sæt indberetningskrav og skatteformularer, der gælder for alle medlemsstater.

3.2.6.

EØSU glæder sig også over proportionaliteten i Kommissionens forslag, hvad angår det proceduremæssige samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder, eftersom de foreslåede ændringer ikke er mere, end hvad der er nødvendigt for at indfri målsætningen om en mere effektiv udveksling af oplysninger og et bedre administrativt samarbejde.

3.2.7.

Sanktionssystemet for operatører af platforme, som ikke lever op til deres indberetningsforpligtigelser, der er omhandlet i artikel 25a i forslaget til DAC7-direktivet, skal, også selv om der er tale om et nationalt kompetenceområde, anvendes så ensartet som muligt i alle medlemsstater for at sikre, at det fungerer effektivt.

3.2.8.

I betragtning af at de konstaterede forvridninger i det indre markeds funktion, hvad angår operatører af platforme, går ud over den enkelte medlemsstats grænser, udgør de fælles EU-regler det minimum for indgriben, der er nødvendigt for at løse problemerne effektivt. På denne baggrund opfordrer EØSU Kommissionen til yderligere at styrke sin rolle i og samarbejde med OECD om digitalisering af økonomien for at nå frem til en fælles, international tilgang mellem skattemyndigheder til håndtering af globale problemstillinger.

3.2.9.

Artikel 12a, stk. 6, bestemmer, at den fælles revision skal foretages i overensstemmelse med de gældende procedureregler i den medlemsstat, hvor revisionen finder sted. De beviser, der indsamles under den fælles revision, bør anerkendes gensidigt af alle kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater.

3.2.10.

EØSU understreger, at fælles revision, som i princippet er et nyttigt og meget effektivt værktøj, skal udføres uden at krænke skatteydernes grundlæggende rettigheder og til punkt og prikke overholde principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (27), hvad angår retten til et forsvar og forudsigelighed i både processuelle og materielle regler, der vedrører dem, og indsamling af beviser af de retsforfølgende skattemyndigheder med henblik på mulige sanktioner.

3.2.11.

Navnlig bør det datasæt, som skattemyndighederne skal udveksle og overføre, fastlægges således, at det kun omfatter de minimumsoplysninger, der er nødvendige for at afsløre underrapportering i strid med reglerne eller manglende indberetning, i overensstemmelse med forpligtelserne i databeskyttelsesforordningen (28), der bør fortolkes og følges nøje. Enhver negativ indvirkning på persondata bør minimeres af passende IT-foranstaltninger og proceduremæssige foranstaltninger, navnlig i forbindelse med indsamling, behandling og den efterfølgende opbevaring af dataene.

3.2.12.

EØSU understreger, at gruppeanmodninger på linje med reglerne i databeskyttelsesforordningen skal være velbegrundede og fremsættes på en måde, som ikke udgør en krænkelse af fysiske eller juridiske personers rettigheder, og der må i anmodningerne ikke »fiskes efter« oplysninger,

3.2.13.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin evaluering af effektiviteten af tidligere direktiver om administrativt samarbejde (29).

3.3.   God skatteforvaltning i og uden for EU

3.3.1.

EØSU er enig i Kommissionens tilgang, hvorefter god skatteforvaltning, som er grundlaget for fair beskatning, kræver skattemæssig gennemsigtighed gennem udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, forebyggelse af unfair skattekonkurrence, fravær af skadelige skatteforanstaltninger og gennemførelse af internationalt aftalte regler. Udvalget er også enig med Europa-Parlamentet i, at EU bør træffe afgørende foranstaltninger for at tage hånd om skadelig skattekonkurrence og aggressiv skatteplanlægning, navnlig i skattely.

3.3.2.

EØSU bakker op om Kommissionens initiativ om at revidere adfærdskodeksen og glæder sig over, at Kommissionens forslag tager behørigt hensyn til OECD's arbejde og betydningen af at anvende internationalt aftalte standarder, navnlig hvad angår globale principper om en reel minimumssats for selskabsskat.

3.3.3.

EØSU mener, at afsnittet om resultater i adfærdskodeksen burde opdateres oftere og gøres offentligt tilgængeligt for civilsamfundet i overensstemmelse med Kommissionens målsætning om, at aktivitet og resultater relateret til kodeksen bør være mere gennemsigtige.

3.3.4.

Kommissionen erkender med sin tilgang, at skattekonkurrence ikke i sig selv er et problem (30). Samtidig har Kommissionen og Europa-Parlamentet dog flere gange udtrykt bekymring over eksistensen af unfair skattekonkurrence i EU, som fremmer skatteundgåelse. Udvalget mener, at der skal arbejdes hårdt for at løse dette komplekse problem. Udvalget har for nylig udarbejdet en udtalelse (31), hvori det foreslår, at der iværksættes en europæisk pagt, der effektivt skal bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge. EØSU opfordrede Kommissionen til at iværksætte et politisk initiativ, der inddrager regeringerne og de øvrige EU-institutioner i opfyldelsen af dette mål. Kommissionen bør i den sammenhæng arbejde for at skabe den nødvendige konsensus og inddrage civilsamfundet. Samarbejde mellem medlemsstaterne bør være den centrale søjle, som pagten bygger på.

3.3.5.

En anden lovgivningsmæssig mulighed, som EØSU støtter, er at udvide adfærdskodeksens anvendelsesområde i EU, så den også dækker andre foranstaltninger, der påvirker skattekonkurrencen. Der burde allerede have fundet en ajourføring stedmed henblik på at sikre, at der foretages en vurdering af ordninger, der resulterer i meget lille eller slet ingen beskatning i og uden for EU. Men kodeksen er et ikkebindende instrument, som skal tage sig af de problemer, der ikke er lovgivet om i EU-lovgivningen.

3.3.6.

Kommissionen fremfører, at der også er et behov for, at det for tredjelande er lettere at forstå, hvordan listen udarbejdes, hvilket vil øge gennemsigtigheden om, hvorfor en jurisdiktion kommer på listen eller ej. Det ville være nyttigt med øget harmonisering af de af medlemsstaterne vedtagne standarder og bedre koordinering af de nationale lister og EU-listen, eftersom EU og flere medlemsstater har forskellige standarder, hvilket kan skabe forvirring.

3.3.7.

Kommissionen vurderer også den såkaldte sortliste for skattely, der har eksisteret siden 2017, og som er blevet brugt i forbindelse med vurdering af hundreder af skadelige skatteordninger på verdensplan. Mange af de jurisdiktioner, der er opført på listen, har over for Rådet forpligtet sig til at tage hånd om bekymringerne over unfair skattekonkurrence og begrænset gennemsigtighed. I lyset af de nye udfordringer i en digitaliseret verdensøkonomi glæder EØSU sig over, at Kommissionen mener, at det er på høje tid at revidere listen og se på, hvordan den kan gøres mere effektiv og fair. EØSU bakker også op om Kommissionens kriterium for at give specifikke lavrisiko- og lavkapacitetsjurisdiktioner mulighed for at forbedre deres standarder for god skatteforvaltning og skattemæssig gennemsigtighed inden for en rimelig tidsfrist, når de er på listen eller i risiko for at komme det.

---

(1)  »Den [adfærdskodeksen] fungerer på det præmis, at der — selv om skattekonkurrence blandt landene i sig selv ikke er skadelig — er behov for fælles principper for, i hvilket omfang landene kan bruge deres skatteordninger og -politikker til at tiltrække virksomheder og overskud. Det er navnlig vigtigt i et indre marked, hvor traktatens friheder øger mobiliteten for overskud og investeringer.« (COM(2020) 313 final, s. 3).

(2)  Jf. også »Momsgabet: EU-landene gik i 2018 glip af 140 mia. EUR i momsindtægter — en yderligere stigning som følge af coronavirus er mulig i 2020«. https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_1579.

(3)  COM(2020) 312 final, s. 5. Der er andre skøn, fra eksempelvis Europa-Parlamentet, med anslåede tab som følge af økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse i størrelsesordenen 190 mia. EUR. Baseret på OECD's omfattende arbejde i rapporten om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), løb aktion 11, samlede indtægtstab, før der blev truffet beslutning om nogen af anti-BEPS-foranstaltningerne, op i omegnen af 100-240 mia. USD eller 0,35 % af det samlede BNP. Kommissionen skønnede, at omkring 50-70 mia. EUR kunne tilskrives EU, inden medlemsstaterne nåede til enighed om direktiv I og II om bekæmpelse af skatteundgåelse.

(4)  Kommissionen fremsatte under sin sidste femårige mandatperiode 20 omfattende lovgivningsforslag.

(5)  Jf. EØSU's udtalelse om Bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse, hvidvask af penge og skattely (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 6).

(6)  Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024.

(7)  Se COM(2020) 312 final, COM(2020) 313 final, COM(2020) 314 final.

(8)  Jf. EØSU's udtalelse om Bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse, hvidvask af penge og skattely (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 6).

(9)  Se COM(2020) 312 final. Se også EØSU's udtalelse om Beskatningsmekanismer til reduktion af CO2-emissioner (EUT C 364 af 28.10.2020, s. 21).

(10)  Se COM(2019) 640 final.

(11)  Denne bestemmelse vedrører jurisdiktioner, der er opført i bilag I til de relevante rådskonklusioner. Listen opdateres regelmæssigt: https://ec.europa.eu/taxation_customs/tax-common-eu-list_en.

(12)  Disse tiltag fremgår af COM(2020) 312 final.

(13)  Kommissionen (2018). Study on tax compliance costs for SMEs.

(14)  Den offentlige høring om evalueringen af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet er sammenfattet i bilag 2, Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (SWD(2019) 328 final).

(15)  Der er blevet stillet krav om registrering i hver enkelt medlemsstat. Dette vil øge den administrative byrde og gøre det sværere for SMV'er at udvide til nye lande og områder.

(16)  Forslag til Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (COM(2020) 314 final).

(17)  Meddelelse om god skatteforvaltning i og uden for EU (COM(2020) 313 final).

(18)  Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2).

(19)  Kommissionens syn på skadelig skattekonkurrence i forhold til fair skattekonkurrence er i tidens løb kommet til udtryk på forskellige måder. Da forslaget til direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag blev fremlagt, understregede Kommissionen, at fair skattekonkurrence baseret på satser gav større gennemsigtighed og burde fremmes (COM(2011) 121 final, s. 4). I meddelelsen om god skatteforvaltning, som blev fremlagt i 2020, findes skattekonkurrence ikke som sådan problematisk, men det skønnes nødvendigt med fælles principper for, hvordan medlemsstaterne anvender deres skatteordninger (COM(2020) 313 final, s. 3). Det er rimeligt at konkludere, at der findes god skattekonkurrence og skadelig, unfair skattekonkurrence. Medlemsstaterne beslutter selv deres skatteregler, men de skal gøre det på en åben og gennemsigtig måde, der overholder traktaten, og afholde sig fra skadelige og diskriminerende regler. EU og medlemsstaterne skal sikre et velfungerende indre marked med en tilstrækkelig grad af konvergens, og det gælder også på skatteområdet.

(20)  Flere finansieringsinstrumenter forhindrer finansieringsprojekter, som bidrager til skatteundgåelse. Jf. finansforordningen, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og EIB's eksterne lånemandat. Meddelelse fra Kommissionen om nye krav til skatteundgåelse i EU-lovgivningen navnlig vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner (C(2018) 1756 af 21.3.2018).

(21)  Se EØSU's udtalelser om Bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse, hvidvask af penge og skattely (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 6), Beskatning i den digitale økonomi (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 17) og Beskatning af multinationale selskabers overskud i den digitale økonomi (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 73).

(22)  Jf. også momsgabet: EU-landene gik i 2018 glip af 140 mia. EUR i momsindtægter — en yderligere stigning som følge af coronavirus er mulig i 2020. https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_1579.

(23)  Der er andre skøn, fra eksempelvis Europa-Parlamentet, med anslåede tab som følge af økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse i størrelsesordenen 190 mia. EUR. Baseret på OECD's omfattende arbejde i rapporten om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), løb aktion 11, samlede indtægtstab, før der blev truffet beslutning om nogen af anti-BEPS-foranstaltningerne, op i omegnen af 100-240 mia. USD eller 0,35 % af verdens BNP. Kommissionen skønnede, at omkring 50-70 mia. EUR kunne tilskrives EU, inden medlemsstaterne nåede til enighed om direktiv I og II om bekæmpelse af skatteundgåelse.

(24)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(25)  Der er mange gode eksempler på, hvordan lande har mindsket deres momsgab. Reformen i Estland i 2014 er blev nævnt som et af disse eksempler.

(26)  Jf. EØSU's udtalelse om Initiativet om forbedring af mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning (EUT C 173 af 31.5.2017, s. 29).

(27)  Jf. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389).

(28)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af Rådets direktiv (EU) nr. 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (SWD(2019) 328 final) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(29)  SWD(2019) 327 final.

(30)  Det er indlysende, at Kommissionen, ligesom OECD, skelner mellem god, gennemsigtig skattekonkurrence og skadelig, unfair skattekonkurrence.

(31)  Se EØSU's udtalelse om Bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse, hvidvask af penge og skattely (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 6).