52020AE3577

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020AE3577 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020AE3577

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien« (COM(2020) 280 final — 2020/0152 (COD)) »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/1129 for så vidt angår EU-genopretningsprospektet og målrettede justeringer for finansielle formidlere med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien« (COM(2020) 281 final — 2020/0155 (COD)) »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/2402 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien« (COM(2020) 282 final — 2020/0151 (COD)) »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår tilpasninger af securitiseringsrammen for at støtte den økonomiske genopretning som reaktion på covid-19-pandemien« (COM(2020) 283 final — 2020/0156 (COD))

EESC 2020/03577

EUT C 10 af 11.1.2021, p. 30–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

11.1.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 10/30

(COM(2020) 280 final — 2020/0152 (COD))

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/1129 for så vidt angår EU-genopretningsprospektet og målrettede justeringer for finansielle formidlere med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien«

(COM(2020) 281 final — 2020/0155 (COD))

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/2402 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien«

(COM(2020) 282 final — 2020/0151 (COD))

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår tilpasninger af securitiseringsrammen for at støtte den økonomiske genopretning som reaktion på covid-19-pandemien«

(COM(2020) 283 final — 2020/0156 (COD))

(2021/C 10/05)

Hovedordfører:

Giuseppe GUERINI

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 27.8.2020 (COM(2020) 281 final, COM(2020) 282 final og COM(2020) 283 final) Europa-Parlamentet, 14.9.2020 (COM(2020) 281 final, COM(2020) 282 final og COM(2020) 283 final) Kommissionen, 23.9.2020 (COM(2020) 280 final)
Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget på plenarforsamlingen	29.10.2020
Plenarforsamling nr.	555
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	246/0/8

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er enig i og støtter de forslag til ændringer af direktivet om regulering af de finansielle markeder, der er fremsat i den genopretningspakke for kapitalmarkederne, som behandles i denne udtalelse. Ændringerne sigter mod en betydelig forenkling af den dokumentation og de krav, der regulerer de finansielle markeder, specifikt MiFID II-bestemmelserne. Men da pakken af ændringer oprindeligt bestod af fire forskellige ændringsforslag, finder EØSU det hensigtsmæssigt, at der i denne udtalelse ses på de samlede forenklingsplaner, der ikke kun er rettet mod at gøre MiFID II-direktivet mindre komplekst, men mere generelt sigter mod at mindske de administrative byrder for banker og finansielle operatører og dermed frigøre midler der kan investeres i den økonomiske genopretning.

1.2.

EØSU støtter Kommissionens forslag og er enig i de målsætninger, der formuleres i reformpakken. Der bør således sættes alt ind på at nytænke reglerne med henblik på at i) fremme investeringer i realøkonomien, ii) øge långivningen til privatpersoner og SMV'er, iii) tilskynde til rekapitalisering af europæiske virksomheder og styrkelse af værdipapirmarkedernes funktion.

1.3.

Ligesom aktørerne i banksektoren bifalder EØSU forenklingen af nogle af de byrder, som godkendte modparter og professionelle investorer er underlagt som følge af den ovennævnte finansielle regulering.

1.4.

Som repræsentant for forbrugere og civilsamfundet gør EØSU opmærksom på, at det også er nødvendigt at beskytte sparere og ikkeprofessionelle investorer, og udvalget sætter derfor pris på Kommissionens beslutning om med de målrettede ændringer fortsat at have stor fokus på regulering og søge at finde den rette balance mellem de forskellige investorkategoriers behov. Forenkling af lovgivningen må nemlig ikke gå ud over beskyttelsen af sparerne og de mindre erfarne investorer, som skal holdes skarpt adskilt fra de professionelle aktører.

1.5.

EØSU støtter Kommissionens målsætning om at mindske efterlevelsesomkostningerne og undgå spild af materielle ressourcer gennem en betydelig nedbringelse af papirdokumentationen forbundet med investeringer og i stedet gå over til digitale værktøjer, som gør interaktion mellem operatørerne og kunderne hurtigere og sikrere og opbevaringen af dokumentationen lettere, ligesom de er mere bæredygtig i forhold til miljøet.

1.6.

EØSU bifalder især målet om at forenkle securitiseringen af misligholdte eksponeringer. Bankerne vil med denne udvikling i lovgivningen kunne lette deres balancer og dermed øge deres udlånskapacitet på et tidspunkt, hvor dette er af helt afgørende betydning.

1.7.

EØSU mener faktisk, at Kommissionens foranstaltning bør være mere omfattende og vidtrækkende end foreslået. Den gældende lovramme for securitisering af misligholdte lån blev fastlagt, inden pandemien brød ud, og indeholder bestemmelser, der er så rigide, at de i den aktuelle situation, hvor økonomien er svækket på grund af pandemien, kan få negative virkninger for realøkonomien og især SMV'er.

1.8.

Der skal dog trædes varsomt i forhold til disse rigide bestemmelser, især bestemmelserne om bankernes frister for gennemførelse af transaktioner vedrørende overdragelse af misligholdte eksponeringer, så det sikres, at den foreslåede forenkling ikke bliver til alt for stor fordel for aktører, der har specialiseret sig i behandling af misligholdte lån, og virksomheder i realøkonomien dermed kommer i (endnu større) vanskeligheder, hvis bankerne tilskyndes til at afhænde disse lån inden for alt for kort tid

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Den pakke med forslag til ændringer af den finansielle regulering, som Kommissionen fremlagde den 24. juli 2020, føjer sig til en række af foranstaltninger for bankerne og finanssektoren, der er blevet vedtaget i de seneste måneder for at stimulere en vellykket genopretning efter den krise, som covid-19-pandemien har udløst.

2.2.

Den første række af foranstaltninger i denne strategi vedrørte banksektoren og havde som formål at understøtte bankernes udlån til husholdninger og virksomheder i hele EU for at afhjælpe de negative virkninger af pandemien for efterspørgslen og udbuddet i forskellige produktionssektorer.

2.3.

Ændringerne i den pakke af foranstaltninger, der blev fremlagt den 24. juli, er derimod rettet mod kapitalmarkederne med det formål at fremme investeringer, øge virksomhedernes kapitalisering og forbedre bankernes muligheder for at finansiere den økonomiske genopretning.

2.4.

Den pakke, som Kommissionen har fremlagt, omhandler specifikke ændringer og forenklinger af fire vigtige foranstaltninger, der regulerer banker og finanssektoren: direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), prospektforordningen, forordningen om securitisering og kapitalkravsforordningen. Selvom denne udtalelse først og fremmest omhandler MiFID II-direktivet, mener EØSU derfor, at det er vigtigt at udtale sig om hele pakken, da effektiviteten og udbyttet af Kommissionens initiativ bliver tydeligere, hvis det sættes i sammenhæng med alle de foreslåede ændringer.

2.5.

Der var allerede planer om at forenkle oplysningsforpligtelserne i henhold til MiFID II-direktivet i 2021 og 2022, da Kommissionen allerede har gennemført en offentlig høring herom. EØSU mener, at det — i en kritisk periode for den europæiske økonomi — vil være hensigtsmæssigt at fremrykke disse ændringer for hurtigt at få nedbragt efterlevelsesomkostningerne forbundet med gennemførelsen af MiFID II-reglerne.

2.6.

Med de foreslåede ændringer af forordning (EU) 2017/1129 om prospekter gennem fremme af et »EU-genopretningsprospekt« og de målrettede justeringer for finansielle formidlere i den af Kommissionen fremlagte pakke introduceres forenklinger for at afkorte længden af prospekter til 30 sider. I dag kan de være på helt op til 100 sider.

2.7.

Med ændringerne af forordningen om securitisering og kapitalkravsforordningen ønsker Kommissionen derimod at forbedre instrumenterne for EU's banksektor med det sigte at øge sektorens kapacitet til at finansiere realøkonomien. Disse foranstaltninger ligger i forlængelse af Kommissionens tidligere forslag om at ændre forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 som reaktion på covid-19-pandemien.

2.8.

Kommissionens forslag vedrørende securitisering af misligholdte lån skal fremme muligheden for at omdanne nødlidende lån til omsættelige værdipapirer. Securitisering bør således kunne frigøre bankkapital til nye lån, således at der kan ydes finansiering til den økonomiske genopretning til langt flere investorer.

2.9.

Generelt tilstræber Kommissionen med alle forslagene en reel forenkling af dokumentationen forbundet med investeringer med henblik på at mindske den administrative byrde og dermed frigøre midler, der kan investeres i en hurtig økonomisk genopretning.

3. Generelle og specifikke bemærkninger

3.1.

EØSU støtter Kommissionens forslag og er enig i målene. Når det gælder regulering, bør der således gøres alt for at i) fremme investeringer i realøkonomien, ii) øge långivningen til privatpersoner og SMV'er, iii) tilskynde til rekapitalisering af europæiske virksomheder og styrkelse af værdipapirmarkedernes funktion med genopretningen som mål.

3.2.

EØSU glæder sig over ønsket om at lette nogle af de byrder, som godkendte modparter og professionelle investorer er underlagt som følge af den ovennævnte finansielle regulering. I den henseende har aktørerne i banksektoren allerede taget godt imod Kommissionens målsætning om forenkling.

3.3.

Som repræsentant for forbrugere og civilsamfundet sætter EØSU pris på Kommissionens beslutning om fortsat at have stor fokus på regulering, der er rettet mod at beskytte sparere og ikkeprofessionelle investorer, og finde den rette balance mellem forskellige behov. Forenkling af reguleringen må nemlig ikke gå ud over beskyttelsen af sparerne og de mindre erfarne investorer, som skal holdes skarpt adskilt fra de professionelle aktører og godkendte modparter.

3.4.

Generelt ser EØSU gerne, at der, som det for nylig blev fremhævet i rapporten fra Forummet på Højt Plan om Kapitalmarkedsunionen, foretages en omfattende revision af EU-reglerne for bankerne og finanssektoren for at udrydde overlapninger og uoverensstemmelser i reguleringen af sektoren og ikke mindst erstatte de bestemmelser (der var tænkt som en sikkerhed for sparerne), der over tid har vist sig ineffektive, bekostelige og skadelige for de finansielle aktører og investorerne.

3.5.

EØSU støtter endvidere Kommissionens målsætning om at mindske efterlevelsesomkostningerne og spildet af materielle ressourcer gennem en betydelig nedbringelse af papirdokumentationen og i stedet gå over til digital sagsbehandling. Digitale værktøjer kan således gøre interaktionen mellem operatørerne og kunderne hurtigere og sikrere og opbevaringen af dokumentationen lettere over tid, ligesom de er mere bæredygtige i forhold til miljøet.

3.6.

Udvalget er ligeledes enig i forenklingen af informationen vedrørende omkostninger og ekstra gebyrer forbundet med investeringer, hvorefter der skelnes mellem forskellige niveauer af oplysningspligt, afhængigt af om modparterne er godkendte eller ej. Også på dette særlige og specifikke punkt er det nødvendigt at finde den rette balance mellem behovene for forenkling og behovene for at sikre, at sparere og ikkeprofessionelle investorer er tilstrækkeligt beskyttede.

3.7.

EØSU fremhæver grænserne og risikosikringen for investeringer i finansielle energiderivater som nogle af de vigtigste aspekter af forslaget til ændring af MiFID II. Det mener dog, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis foranstaltningen om indførelse af undtagelser fra risikosikringen for energiderivater kunne skabe incitamenter for investeringer i vedvarende energi.

3.8.

EØSU bifalder, at Kommissionen har valgt ikke at ændre de regler, der begrænser anvendelsen af finansielle instrumenter, der stammer fra investeringer i landbrugsprodukter til konsum, til risikosikring. Selv om det er vigtigt og nødvendigt, at der udvikles nye markeder gennem fremme af investeringer ved hjælp af bl.a. finansielle instrumenter, må der være særligt fokus på de landbrugsprodukter, der betegnes som væsentlige, for at undgå at belønne anvendelsen af disse produkter til andet end fødevarer.

3.9.

EØSU sætter pris på, at ændringerne bl.a. sigter mod en forenkling af alle prospekter, informationsrapporter og periodiske indberetninger, da det vil kunne sikre de nødvendige besparelser til at fremme alternative investeringer, bl.a. ved i højere grad at anvende digitale værktøjer.

3.10.

Afkortningen af længden på prospekter er ligeledes positiv, da det vil indebære færre efterlevelsesomkostninger forbundet med dokumenter, som i praksis ofte var alt for lange og vanskelige at forstå for mindre erfarne sparere. EØSU håber derfor på, at forenklingen bliver tosporet, dvs. både for så vidt angår de materielle ressourcer forbundet med informationskravene og især med hensyn til formidlingen af den information, der er vigtig for sparerne.

3.11.

En gennemgående forenkling inden for sektoren, sådan som det beskrives i den nye model med et »EU-genopretningsprospekt«, bør kunne fremme tilførslen af likviditet til virksomheder og genetableringen af de kapitalniveauer, som er blevet udhulet under covid-19-pandemien. Det vil gøre det nemmere for små og mid cap-selskaber at udstede aktier, da de vil få bedre adgang til kapital, uden at der gives afkald på den nødvendige beskyttelse af sparerne.

3.12.

Den foreslåede ændring om at forhøje prospektundtagelsesloftet fra 75 mio. til 150 mio. EUR for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes til virksomheder af kreditinstitutter, forekommer særlig hensigtsmæssig i forhold til at fremme en aktiv rolle for bankerne og kreditinstitutterne i genopretningen. I Kommissionens forslag lægges der op til, at denne forhøjelse af prospektundtagelsesloftet skal være midlertidig. EØSU mener imidlertid, at foranstaltningen bør videreføres efter krisen, hvis den reelt fører til en diversificering af finansieringsformerne til virksomheder ved at få bragt SMV'erne tættere på kapitalmarkederne.

3.13.

EØSU bifalder målet om at forenkle securitiseringen ved at gøre den tilsynsmæssige behandling mindre streng, når securitiseringen vedrører misligholdte lån, således at bankerne kan lette deres balancer og dermed øge deres udlånskapacitet. Man skal dog være meget påpasselig med at sikre, at denne forenkling ikke ender med kun at blive til fordel for de virksomheder, der har specialiseret sig i behandling af misligholdte lån, således at virksomheder kommer i endnu større vanskeligheder, hvis bankerne afvikler de misligholdte lån for hurtigt.

3.14.

EØSU er enig i målet bag Kommissionens forslag vedrørende securitisering af misligholdte lån, men mener, at foranstaltningen bør være bredere end foreslået.

3.15.

I Kommissionens seneste forslag er det da også helt korrekt blevet tilstræbt at indføre specifikke regler for misligholdte eksponeringer for i visse henseender at differentiere dem fra ikkemisligholdte lån. Det skal dog bemærkes, at hele den gældende lovramme for misligholdte lån er meget rigid, hvilket kan have store virkninger for realøkonomien først og fremmest for SMV'er og især i den aktuelle situation, hvor økonomien er svækket på grund af pandemien.

3.16.

Udvalget henviser især til backstop-forordningen for misligholdte lån, hvorefter misligholdte lån skal nedskrives efter en stram tidsplan, og den reelle økonomiske værdi af den garanti, der er stillet for disse lån, ikke tillægges stor (eller slet ingen) betydning. Denne ramme var svær at forene med virkeligheden på de sekundære markeder for misligholdte lån inden pandemien, så det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at den vil være endnu mere problematisk i den økonomiske situation efter pandemien. Hensættelseskurverne i backstop-forordningen bør derfor — i hvert fald midlertidigt — suspenderes eller tages op til genovervejelse. Udvalget understreger endvidere, at 90-dages forfaldsreglen bør lempes midlertidigt på grund af covid-19-krisen for at undgå negative sociale virkninger af en så stram tidsfrist.

3.17.

EØSU er klar over, at formålet med Kommissionens forslag i pakken af ændringer for at fremme genopretningen af kapitalmarkedet er at imødegå covid-19-pandemiens virkninger. Udvalget er dog nødt til at gøre opmærksom på, at reglerne om minimumsdækning for misligholdte lån som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 i dag ikke rækker til at imødegå de økonomiske konsekvenser af pandemien og derfor bør lempes midlertidigt.

3.18.

Ud over de af Kommissionen fremsatte forslag om securitiserede lån bør også behandlingen af misligholdte lån, der erhverves af specialiserede virksomheder og finansielle institutioner uden brug af securitisering, gøres mere effektiv, end den er i dag med de gældende tilsynsregler, ved at forbedre artikel 127 i kapitalkravsforordningen. På grund af den alt for store kapitalabsorbering indeholder den gældende lovramme paradoksalt nok et negativt incitament for de finansielle virksomheder, som køber misligholdte lån på det sekundære marked.

3.19.

Det er til fordel for de fonde, der har specialiseret sig i erhvervelse af misligholdte lån, der i nogle tilfælde er finansielle aktører i tredjelande, som ikke er omfattet af EU's regelsæt og kapitalkravsforordningen. Der opstår derfor — i strid med princippet om »samme risiko, samme regel« — et paradoks, derved at EU's store fokus på intern regulering risikerer at blive til fordel for aktører, der er aktive på EU's indre marked, men hvis hjemsted og kapital befinder sig uden for EU, og som i hvert fald delvist ikke er underlagt EU-regler.

Bruxelles, den 29. oktober 2020.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Top

Choose the experimental features you want to try