Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019XC1112(02)

    Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer som følge af en ansøgning om godkendelse af en mindre ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/20122019/C 384/09

    C/2019/8022

    EUT C 384 af 12.11.2019, p. 16–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.11.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 384/16


    Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer som følge af en ansøgning om godkendelse af en mindre ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012

    (2019/C 384/09)

    Europa-Kommissionen har godkendt denne mindre ændring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

    Ansøgningen om godkendelse af denne mindre ændring kan findes i Kommissionens DOOR-database.

    ENHEDSDOKUMENT

    »MEL DOS AÇORES«

    EU-nr.: PDO-PT-0268-AM01 — 2.1.2019

    BOB (X) BGB ( )

    1.   Navn(e)

    »Mel dos Açores«

    2.   Medlemsstat eller tredjeland

    Portugal

    3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

    3.1.   Produkttype

    Kategori 1.4. Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

    3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

    »Mel dos Açores« er en blomsterhonning, der fremstilles i øgruppen Azorerne i overensstemmelse med den relevante varespecifikation.

    »Mel dos Açores« kan klassificeres som pittosporumhonning (mel de incenso) eller multiflorisk honning (mel multiflora). Pittosporumhonning fremstilles af nektar, som bier har indsamlet fra Pittosporum undulatum-blomster. Den multifloriske honning fremstilles af en blanding af nektar fra forskellige blomsterarter.

    De særlige kendetegn ved »Mel dos Açores« er følgende:

    vand: ikke over 18 %.

    saccharoseindhold: ikke over 10 %; pittosporumhonning ikke over 15 %.

    diastatisk indeks (Schade-skalaen): mindst 3.

    Pittosporumhonningen har følgende karakteristika:

    Den er fremstillet af nektar, der hovedsagelig er indsamlet fra Pittosporum undulaum Vent., som blomstrer fra februar til april. Denne blomstringsperiode kan variere.

    Honningen har et lavt syreindhold og elektrisk ledeevne, meget lav diastatisk aktivitet og højere saccharoseværdier.

    Farve: meget lys (undertiden næsten farveløs) til lys ravgul, op til 50 på Pfund-skalaen.

    Lugt: delikat og velduftende.

    Smag: meget sød med en karakteristisk aroma.

    Denne honning er først og fremmest karakteriseret ved pollenbestanddelen, idet pollen af Pittosporum undulatum Vent. skal udgøre mindst 30 % af produktet. Herudover indeholder honningen normalt mindre mængder af pollen fra Eucalyptus spp. og andre arter.

    Den multifloriske honning har følgende karakteristika:

    Den er fremstillet af nektar fra en række forskellige arter: Pittosporum undulatum Vent., Eucalyptus spp., Metrosideros excelsa Gaertner, Acacia spp., Trifolium spp., Castanea sativa Mill., Rubus spp., osv.

    Farve: Denne honnings farve varierer fra lys ravgul til mørk ravgul, op til 114 på Pfund-skalaen.

    Smag: aromatisk og velduftende, hvilket afspejler de forskellige blomster, den fremstilles af.

    3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

    Efter høsten skal der efterlades tilstrækkeligt honning i bistadet til, at bierne kan overleve vejrforholdene.

    Systematisk eller omfattende kunstig fodring af bifamilier, der producerer »Mel dos Açores«, er ikke tilladt. Undtaget herfra er enkeltstående tilfælde med mangel på føde, eller situationer, hvor hensigten er at stimulere vækst i bestanden. I sådanne situationer kan biavlerne fodre bierne på følgende måde:

    sirup: to dele honning eller muscovadosukker tilsat én del vand.

    Der må kun kunstfodres, når rammer og magasiner er taget ud af staderne og op til en uge før, de sættes i igen. Bierne skal være sunde.

    3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

    Honningproduktionen.

    3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

    »Mel dos Açores« må kun sælges emballeret og mærket.

    »Mel dos Açores« må ikke indeholde uvedkommende organisk eller uorganisk materiale, være begyndt at gære eller skumme eller vise tegn på at have været opvarmet.

    3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

    Emballagen skal være forsynet med følgende påskrift:

    produktets betegnelse: »MEL DOS AÇORES — DOP« [»MEL DOS AÇORES — BOB«] eller »MEL DOS AÇORES — DENOMINAÇÃO DE OPRNEM PROTEGIDA« [»MEL DOS AÇORES — BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE«]

    honningtype: pittosporum eller multiflorisk

    inspektionsorganets certificeringsmærke.

    Etiketten må ikke indeholde oplysninger, der kan give indtryk af, at honningen er andet end pittosporum- eller multiflorisk honning.

    4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

    Azorerne.

    5.   Tilknytning til det geografiske område

    Øgruppen Azorerne har på grund af sin geografiske beliggenhed et tempereret kystklima med små temperaturudsving og høj relativ luftfugtighed. Den har også lermuld, sandmuld og lerjord, der er rige på organisk materiale og kalium.

    Disse jordbunds- og klimaforhold fremmer spontan vækst af Pittosporum undulatum over hele øgruppen, især i lavt til mellemhøjt beliggende områder, på skråninger og udyrkede arealer samt områder med tæt skov, slugter og læhegn. Forholdene fremmer også tilstedeværelsen af en overdådig og varieret nektargivende flora på alle øerne, især i lavt til mellemhøjt beliggende områder. Disse arter, som er yderst attraktive for bestøvere, omfatter bl.a. eukalyptus, pohutukawa, kastanje, kløver og brombær.

    Denne flora giver »Mel dos Açores« de særlige karakteristika, der er beskrevet under punkt 3.2.

    Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

    (Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning)

    https://tradicional.dgadr.gov.pt/images/prod_imagens/mel/docs/CE_MEL_ACORES_jul_2019.pdf


    (1)  EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.


    Top