Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Anbefalinger om en vellykket udformning af regionale udviklingsstrategier efter 2020

(2020/C 39/03)

Ordfører

:

Adam Struzik (PL/EPP), formand for Mazowieckie-regionen

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

kommer med anbefalinger til en effektiv udformning af regionale udviklingsstrategier for perioden efter 2020, idet der trækkes på analyser af de faktorer, der er relevante for regionernes strategiske situation. Udvalget tager hensyn til de udfordringer, som regionerne står over for og udnytter de erfaringer, der hidtil er gjort med samhørighedspolitikken;

2.

fremhæver, at disse anbefalinger kun vedrører investeringsprioriteterne og rammevilkårene for effektive regionale udviklingsstrategier;

3.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder på baggrund af de faktiske behov har brug for klart definerede mellem- og langsigtede udviklingsstrategier, der er baseret på både tendenser og udfordringer og på de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte områder;

4.

minder om, at optimeringen af de lokale og regionale myndigheders funktion (regioner, distrikter og kommuner) og deres udvikling ved hjælp af en afbalanceret udnyttelse af regionale faktorer og ressourcer til produktion af varer og tjenesteydelser udgør det vigtigste aspekt af den territoriale strategiske planlægning;

5.

gør opmærksom på, at udviklingsstrategier er et af de vigtigste instrumenter for den regionale og lokale forvaltning. Disse strategier fastlægger retningslinjer for beslutninger og foranstaltninger indeholdende mål og prioriteter, der stemmer overens med visionen for Europas fremtidige udvikling;

6.

påpeger, at regionale udviklingsstrategier og strategier for intelligent specialisering derfor er vigtige instrumenter, der kan sikre synergier og komplementaritet mellem de forskellige sektorspecifikke instrumenter. De sørger også for en passende inddragelse af interessenterne i overensstemmelse med den tilgang, der er valgt for den økonomiske, sociale og territoriale udvikling af det enkelte område;

7.

gør opmærksom på uoverensstemmelserne mellem det europæiske semester og målene for samhørighedspolitikken. Samhørighedspolitikken er en selvstændig politik, og traktatens mål (økonomisk, social og territorial samhørighed) skal til enhver tid opretholdes. Dette kræver fokus på graden af sammenhæng mellem de landespecifikke henstillinger og samhørighedsprogrammerne og betydningen af samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, for så vidt angår både de nationale reformprogrammer og samhørighedsprogrammerne.

Anbefaling 1: Strategisk regional planlægning som udgangspunkt for en vellykket udvikling

8.

gør opmærksom på, at en styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU er et af de vigtigste mål ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

9.

fremhæver, at samhørighedspolitikken bør forbinde de strategiske mål for håndteringen af de europæiske og globale udfordringer med de langsigtede udviklingsstrategier på regionalt og lokalt niveau i medlemsstaterne og deres gennemførelse i praksis;

10.

understreger desuden, at de talrige udfordringer, som byer og regioner står over for, har en stærk territorial dimension, og er kendetegnet ved, at de påvirker flere områder og overskrider forvaltningsmæssige grænser. Udvalget gør opmærksom på, at udfordringerne på udviklingsområdet ikke kan imødegås, hvis de enkelte områder handler alene, men at det er op til dem hver især at udstikke de politiske retningslinjer for udviklingen i og fremtiden for deres respektive samfund i tråd med nærhedsprincippet som fastsat i EU-traktatens artikel 5, stk. 3;

11.

fremhæver de territoriale strategiers betydning for en integreret og koordineret forvaltning af investeringer, hvor »integreret« betyder, at alle forvaltningsniveauer — fra lokalt til europæisk — arbejder sammen om at nå målene for hvert område, og »koordineret« skal forstås på den måde, at de enkelte finansieringskilder supplerer hinanden og bidrager til opfyldelsen af de samme territoriale mål;

12.

understreger, at det er yderst vigtigt at basere de økonomiske og strategiske beslutninger på de aktuelle socioøkonomiske udviklingsindikatorer. Forslagene til de finansielle overslag for 2021-2027 er baseret på data for perioden 2014-2016, hvilket resulterer i en ret misvisende fremstilling af den nuværende socioøkonomiske situation i regionerne. I analyserne bør der kun benyttes indikatorer, der vedrører en periode, som ikke går længere tilbage end tre år før finansieringsperioden, det vil i dette tilfælde sige indikatorer for årene 2017-2019;

13.

fremhæver, at der ved udformningen af den fremtidige udviklingspolitik, og især i forbindelse med EU's flerårige finansielle ramme (FFR) og de finansielle overslag for perioden 2021-2027 og senere, skal tages højde for de nuværende statistiske klassifikationer. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til principielt at genoverveje sin tilgang til ovennævnte politikområde ved udarbejdelsen af FFR;

14.

påpeger, at Eurostat skal inddrages i udformningen af den nye strategi og gennemførelsen af anbefalingerne. Derudover bør Eurostat intensivere sine bestræbelser på at optimere systemet til indsamling og behandling af data, der kan bidrage til at opfylde de nye behov og forbedre samarbejdet. Dataindsamlingsprocessen bør ligeledes forbedres;

15.

minder om, at BNP måler produktionen og ikke kan anvendes til at måle økologisk bæredygtighed, effektiv ressourceudnyttelse, social integration og generelle sociale fremskridt. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på behovet for at medtage yderligere indikatorer til måling af livskvalitet på en mere retfærdig og klarere måde og som supplement til BNP;

16.

tilskynder til, at der udvikles entydige og målbare indikatorer, der kan tage højde for klimaændringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social inklusion. Udvalget er desuden fortaler for, at der udvikles indikatorer, som i højere grad har fokus på private husstande og afspejler deres indkomstforhold, forbrug og formue.

Anbefaling 2: Målene for bæredygtig udvikling som grundlag for byers og regioners langsigtede strategier

17.

påpeger, at både Europa 2020-strategien og den fælles strategiske ramme har opstillet en ramme og retningslinjer for udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og programmer under samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020 og navnlig har sikret en koordinering mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre instrumenter;

18.

henleder opmærksomheden på behovet for, at der i opfølgeren til Europa 2020-strategien fastlægges en ramme for EU's langsigtede politiske kurs, der gør det muligt at udvikle nationale og regionale/lokale strategier, som kan bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, idet der også tages hensyn til fordelene ved at etablere et grænseoverskridende partnerskab med henblik på at tackle fælles udfordringer;

19.

bifalder, at oplægget »Vejen til et bæredygtigt Europa inden 2030« har givet startskuddet til en debat og opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til at anerkende gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens 17-mål som en politisk prioritet og det overordnede mål for EU's næste strategiske dagsorden for perioden 2019-2024 og derefter;

20.

mener, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og de relaterede politiske strategier bør sikres i tråd med princippet om flerniveaustyring, der involverer alle forvaltningsniveauer og interessenter, og som gør det muligt at opstille forskellige mål på nationalt, regionalt og lokalt plan;

21.

påpeger, at de 17 mål for bæredygtig udvikling ikke omfatter et specifikt regionalt mål, som tager højde for de mål i TEUF, der taler om at sikre en afbalanceret regional udvikling i EU og mindske forskellene i udviklingsniveau mellem regionerne, så det sikres, at intet område lades i stikken;

22.

anbefaler, at byer og regioner anvender målene for bæredygtig udvikling som vejledende principper for udviklingen af deres regionale og lokale udviklingsstrategier, navnlig eftersom 2030-dagsordenen for et bæredygtigt Europa endnu ikke foreligger. Derfor er det nødvendigt, at byer og regioner, som det beslutningsniveau, der er tættest på borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, tilpasser målene for bæredygtig udvikling til de faktiske forhold på stedet.

Anbefaling 3: Byer og regioner bør basere deres regionale udviklingsstrategier på en grundig analyse af fremtidsperspektiverne

23.

understreger behovet for at tage højde for fremtidige tendenser i forbindelse med udviklingen af effektive regionale udviklingsstrategier. Langsigtet planlægning, prognoser og andre strategiske prognosticeringsmetoder er derfor vigtige instrumenter ved udformningen af den fremtidige regionalpolitik;

24.

understreger nødvendigheden af, at de regionale udviklingsstrategier for perioden efter 2020 afstemmes med den nye territoriale dagsorden, så der kan opnås resultater i hele EU;

25.

påpeger, at fremtidens vigtigste udviklingsopgaver, som der skal tages hensyn til i de regionale strategier, er forbundet med megatendenser og forandringer på miljøområdet, hvilket betyder at de vil have store konsekvenser for økonomien og befolkningen i alle EU's regioner;

26.

understreger, at de teknologiske ændringer som følge af automatisering og maskinlæring kan have en betydelig indvirkning på arbejdsmarkederne, hvilket også vil påvirke den socioøkonomiske udvikling. Mange af de nye teknologier kan imidlertid være til fordel for landdistrikterne ved at mindske problemerne som følge af lav befolkningstæthed og lange afstande;

27.

påpeger, at det er afgørende at etablere den grundlæggende tekniske infrastruktur, så de nye teknologier kan udnyttes. Mange af fordelene ved de nye teknologier kommer ikke af sig selv, men kræver komplementære politikker, f.eks. for at sikre, at borgerne har de færdigheder, der er nødvendige for at kunne bruge disse teknologier;

28.

fremhæver, at den europæiske søjle for sociale rettigheder skal gennemføres fuldt ud. Selv om der kan konstateres sociale fremskridt i EU, er det nødvendigt med en bedre gennemførelse af søjlens principper på alle forvaltningsniveauer. Her spiller Den Europæiske Socialfond en rolle som bindeled mellem ambitionerne i tilknytning til den sociale søjle og de regionale behov for foranstaltninger og investeringer rettet mod udvikling af regionen, f.eks. med hensyn til at sikre et fyldestgørende udbud af færdigheder;

29.

konstaterer, at der sker ændringer på arbejdsmarkederne som følge af digitaliseringen. Udvalget opfordrer derfor til, at der udvikles nye forretningsmodeller, som sikrer arbejdstagernes rettigheder og en passende aflønning, social sikring og beskyttelse mod forskelsbehandling ved nye former for beskæftigelse;

30.

påpeger nødvendigheden af en mere sammenhængende fysisk planlægning, der tager højde for tilpasningen til klimaændringer. Udvalget gør desuden opmærksom på, at fysisk planlægning spiller en central rolle i begrænsningen af de risici, der er forbundet med stigningen i forekomsten af ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer;

31.

fremhæver, at grøn og blå infrastruktur spiller en vigtig rolle for modvirkningen af klimaændringer, tilpasningen til disse forandringer og indsatsen for at bekæmpe tabet af biodiversitet. Udvalget opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tage hensyn til biodiversiteten i deres beslutningsprocesser og strategidokumenter;

32.

beklager, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er blevet taget ud af forordningen om fælles bestemmelser. Dette og afvigende bestemmelser i sektorforordningerne vil gøre det vanskeligt at koordinere finansieringen til områderne klimaændringer og biodiversitet samt de overordnede flerfondsstrategier og samarbejdsstrukturer på regionalt plan;

33.

understreger behovet for, at der tages højde for den miljømæssige indvirkning allerede ved starten af den strategiske infrastrukturplanlægning, hvilket kræver, at de relevante miljøanalyser og miljøkonsekvensvurderinger gennemføres på korrekt vis. Dette vil også betyde færre problemer i forbindelse med projekternes godkendelse og gennemførelse;

34.

mener, at den territoriale tilgang skal afspejle den regionale henholdsvis lokale identitet, og minder om, at de enkelte samfund har direkte ansvar for og beføjelse til at fastsætte politikker i overensstemmelse med deres egne lokale, sociale og kulturelle særtræk. Udvalget understreger i den sammenhæng, at hver region har særlige karakteristika, som er en vigtig kilde til vækst, og som bidrager til håndteringen af kriser;

35.

ser med kritiske øjne på det faktum, at kultur ikke indgår i Europa 2020-strategien for den fremtidige udvikling af Den Europæiske Union. Udvalget opfordrer derfor til, at kultur og sektorens institutioner og områder indarbejdes som et strategisk område i den kommende strategi og politikplanlægning. Udvalget tilskynder de regioner, som anser deres kulturarv for at være en af deres største styrker, til at tage højde for dette aspekt i deres strategier for intelligent specialisering.

Anbefaling 4: Investering i institutionel og administrativ kapacitetsopbygning som en forudsætning for en effektiv anvendelse af offentlige midler

36.

understreger, at en vellykket gennemførelse af en integreret politikudformning i høj grad afhænger af kvaliteten af de nationale og regionale forvaltninger. Den institutionelle og administrative kapacitet har afgørende betydning for en korrekt forvaltning af programmerne under ESI-fondene og spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke den samlede økonomiske velstand;

37.

understreger, at talrige undersøgelser har påvist, at effektiviteten af de offentlige udgifter i højere grad afhænger af en velfungerende forvaltning og institutionel kapacitet end af de grundlæggende makroøkonomiske forhold. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem investeringsafkast og investeringsniveau, men også med administrationens kvalitet;

38.

mener, at god regeringsførelse (og en velfungerende forvaltning generelt) er en vigtig forudsætning for en vellykket gennemførelse af de regionale og lokale udviklingsstrategier. Udvalget gør i den sammenhæng opmærksom på, at EU på samme måde som byer og regioner har brug for ledere, som ikke er bange for at udvikle fremtidsvisioner for deres områder og give disse et konkret indhold ved hjælp af udviklingsstrategier. De regionale myndigheders aktiviteter er en afgørende forudsætning for regional udvikling;

39.

opfordrer til, at udviklingen af borgernes digitale kompetencer og kvalifikationer får passende støtte på alle uddannelsesniveauer. Udvalget mener, at udviklingen af digitale færdigheder hos arbejdstagerne i EU er en nødvendig forudsætning for at kunne håndtere forandringerne på arbejdsmarkedet, imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft og bygge bro over kvalifikationskløften.

Anbefaling 5: Fremme af synergier mellem fondene og andre aktører

40.

påpeger, at samhørighedspolitikken — i lighed med alle andre EU-politikker — skal bidrage til gennemførelsen af de grundlæggende mål, der er fastsat i traktaterne. De øvrige EU-politikker skal imidlertid også bidrage til opfyldelsen af de traktatbaserede mål for samhørighedspolitikken;

41.

påpeger endvidere, at de enkelte ESI-fonde ganske vist udfører specifikke og stadig aktuelle opgaver i henhold til traktaten, men at de samlet set derudover kan bidrage til opfyldelsen af målene for samhørighedspolitikken, hvor den enkelte fond også bidrager til opfyldelsen af de andre fondes opgaver;

42.

understreger, at det for at skabe synergier og styrke virkningen og effektiviteten af de forskellige instrumenter er vigtigt, at strategierne, foranstaltningernes karakter og samarbejdet mellem de forskellige aktører afstemmes med hinanden fra starten af programplanlægningen;

43.

påpeger vigtigheden af gennemsigtighed og en strategisk anvendelse af offentlige indkøb på alle forvaltningsniveauer, navnlig hvad angår klare og utvetydige principper. Det er vigtigt at undgå forskelle mellem medlemsstaterne, mellem de forskellige forvaltningsniveauer eller mellem medlemsstaterne og Kommissionen og minimere den administrative byrde;

44.

mener, at de lokale og regionale initiativer, strategier, handlingsplaner og offentlig-private partnerskaber inden for STEAM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik) kan yde et vigtigt bidrag til at reducere forskellene i udviklingsniveau i hele Europa. Udvalget har desuden den holdning, at en lokal og regional prioritering af STEAM-fagene og en fortrinsbehandling af initiativer, der er møntet på at fremme samarbejde om og investeringer i disse fag i høj grad kan bidrage til at imødegå de negative konsekvenser af hjerneflugt.

Anbefaling 6: Territorialt samarbejde i funktionelle områder

45.

påpeger, at administrative grænser ofte ikke afspejler den indbyrdes økonomiske afhængighed, der er kendetegnende for hele området. For eksempel kan der være tale om vigtige forbindelser mellem byer og deres opland, mellem landdistrikter og byområder og mellem naboregioner i forskellige lande;

46.

understreger, at de territoriale virkninger rækker videre end det lokale niveau og de administrative grænser i næsten alle udviklingsspørgsmål, og at beslutninger derfor skal træffes i fællesskab under inddragelse af de forskellige niveauer. Forud for disse beslutninger skal der indledes en fælles dialog lige fra start med henblik på at finde svar på de enkelte spørgsmål;

47.

mener, at der bør lægges særlig vægt på situationen i afsidesliggende, tyndtbefolkede områder, regionerne i den yderste periferi og grænseregioner samt regioner med særlige udfordringer, især bjerg- og øregioner, som i visse tilfælde har et udviklingsefterslæb, navnlig med henblik på at forbedre deres forbindelser, både indbyrdes og til de øvrige regioner;

48.

anbefaler, at der udarbejdes fælles strategier for funktionelle områder, og at relevante politikker og programmer tilpasses, hvor det er muligt.

Anbefaling 7: Fælles projekter mellem nationale/regionale programmer under ESI-fondene i nabolande

49.

anbefaler, at forvaltningsmyndighederne fuldt ud udnytter de muligheder, der ligger i forordningen om fælles bestemmelser for samhørighedspolitikken (artikel 57, stk. 4, i Kommissionens forslag) med henblik på at planlægge tværregionale eller grænseoverskridende samarbejdsprojekter med ESI-fondenes regionale programmer for at dække funktionelle områder over grænserne. Udviklingen af sådanne projekter kræver også en tæt koordinering mellem de relevante Interreg-programmer for at sikre, at de supplerer hinanden og dobbeltarbejde undgås;

50.

støtter fortsat den foreslåede EU-mekanisme for grænseoverskridende samarbejde, som vil have stor betydning for fjernelsen af hindringer og flaskehalse i det grænseoverskridende samarbejde;

51.

understreger det presserende behov for, at EU iværksætter en reel strategi for kulturelt diplomati. Derfor bør kommunikationen og den kunstneriske og kulturelle udveksling mellem EU's regioner — navnlig regionerne i den yderste periferi — og tredjelande styrkes. Der bør bl.a. afsættes midler til, at kunstnere kan rejse til tredjelande og præsentere deres værker og omvendt.

Anbefaling 8: Styrkelse af den territoriale tilgang ved at udnytte de integrerede instrumenters fulde potentiale (f.eks. lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer)

52.

understreger, at en styrkelse af samhørigheden på regionalt og lokalt plan, herunder på tværs af grænserne, kræver en bottom-up, stedbaseret tilgang til udvikling af passende løsninger på stedet;

53.

anbefaler, at der udvikles territoriale strategier for alle programmer og understreger i den sammenhæng den supplerende nytteværdi af programmer, der inddrager flere fonde. Udvalget efterlyser en større udnyttelse af territoriale instrumenter i funktionelle områder;

54.

fremhæver den rolle, som lokaludvikling styret af lokalsamfundet spiller som et specifikt subregionalt instrument, der supplerer andre former for støtte på lokalt plan;

55.

mener, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet tilfører en særlig merværdi gennem deltagelse, høring og samarbejde med lokalbefolkningen og alle offentlige og private aktører. Denne form for udvikling sikrer brugen af lokal ekspertise og tager hensyn til de specifikke behov i de enkelte regioner;

56.

fremhæver den vigtige rolle, som intelligent specialisering spiller, navnlig takket være EU-støtte til forskning, der styrker de regionale innovationssystemer, vidensudveksling mellem regionerne og synergier.