Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Mål for bæredygtig udvikling: et udgangspunkt for en langsigtet EU-strategi for et bæredygtigt Europa inden 2030

(2019/C 404/04)

Ordfører	:	Arnoldas ABRAMAVIČIUS (LT/EPP), medlem af byrådet i Zarasai distriktskommune
Basisdokument	:	Meddelelse fra Kommissionen — Oplæg »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030« COM(2019) 22 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) glæder sig over EU's oplæg »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030« og opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til at gøre gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens 17 mål for bæredygtig udvikling til en prioritet på deres politiske dagsorden og en overordnet målsætning i EU's næste strategiske plan for 2019-2024 og derefter. Udvalget stoler endvidere på, at den nye Kommission vil skabe et handlingsgrundlag med en ny strategi for bæredygtig udvikling i hele EU og en gennemførelsesplan, sådan som det allerede blev efterlyst i Det Europæiske Råds konklusioner af 18. oktober 2018;

2.

bakker op om den vidtspændende definition af målene for bæredygtig udvikling som en ramme for den politiske indsats til imødegåelse af de mange udfordringer, vi står over for — økonomiske, sociale, miljømæssige, styringsrelaterede, eksterne — og fremhæver, at det er nødvendigt, at alle aktører har en fælles forståelse af bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling, hvis sidstnævnte skal gennemføres fuldt ud til gavn for borgerne og de kommende generationer. Det primære mål er at afhjælpe fattigdom og mindske ulighederne. Inden for planetens ressourcemæssige grænser må det være målet ikke at lade nogen i stikken, sikre en fredelig verden og skabe og dele velstand;

3.

insisterer på, at de 17 mål for bæredygtig udvikling er universelle og udelelige. Politisk sammenhæng mellem gennemførelsesforanstaltningerne er en central forudsætning for opfyldelsen af målene.

Fra tanke til handling

4.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at af de tre scenarier, som Kommissionen har fremsat for at puste liv i debatten om EU's næste skridt til realisering af 2030-dagsordenen, er scenarie 1 det eneste, der omhandler både interne og eksterne EU-tiltag, og som omfatter alle politikområder;

5.

mener, at det set i lyset af målene for bæredygtig udviklings komplekse karakter og resultaterne af RU/OECD-undersøgelsen om de lokale og regionale tiltag til opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling (1) haster med en overordnet EU-strategi til koordinering af gennemførelsen på alle forvaltningsniveauer, som omfatter tidsfrister og konkrete målsætninger frem mod 2030 i kombination med overvågnings og evalueringsmekanismer, og som dermed fremmer scenarie 1;

6.

fremhæver, at gennemførelsesmålene på området bæredygtig udvikling og de dertil knyttede politiske strategier bør baseres på såvel en bottom-up som en top-down-tilgang, der inddrager alle forvaltningsniveauer og relevante interessenter, og hvor der opstilles både nationale og regionalt differentierede mål. Denne strategi for et bæredygtigt Europa i 2030 bør afløse den nuværende Europa 2020-strategi;

7.

fastholder, at EU-institutionerne og medlemsstaterne straks bør fremskynde deres tiltag til opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling og integrere alle politikker, som anført i scenarie 2;

8.

fremhæver, at der er brug for eksterne tiltag, som beskrevet i scenarie 3. Hvis der udelukkende fokuseres på eksterne tiltag, vil dette imidlertid ikke blot skade EU's troværdighed på internationalt niveau, men også være en mangel på anerkendelse af, at EU og EU's medlemsstater er langt fra at opfylde alle målene for bæredygtig udvikling. Det ville dermed også forhindre fremskridt i opfyldelsen af målene internt i EU;

9.

understreger, at ambitionerne med hensyn til at opfylde målene for bæredygtig udvikling skal være højere på alle niveauer, dvs. det europæiske, nationale, regionale og lokale.

Inddragelsen af regioner og byer

10.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at målet om ikke at lade nogen i stikken kræver, at alle forvaltningsniveauer sikrer tværgående integration og udformer (territoriale) politikker, der sikrer gensidig støtte og sammenhæng. Udvalget opfordrer til at oprette en mekanisme til vurdering af fremskridt og til afdækning af de vigtigste udfordringer for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i praksis samt til sikring af, at ressourcerne bliver udnyttet effektivt;

11.

påpeger, at 65 % af de 169 delmål under de 17 mål for bæredygtig udvikling i høj grad kræver inddragelse af regioner og byer i gennemførelsen og overvågningen, hvis de skal opfyldes (2). Byer og regioner har ansvaret for at tilpasse målene for bæredygtig udvikling til de lokale forhold, ikke kun som gennemførelsesaktører, men som de politiske beslutningstagere, der er tættest på borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene. Resultaterne af RU/OECD-undersøgelsen bekræfter indsatsen hos byer og regioner, idet 59 % af respondenterne var i færd med at gennemføre målene for bæredygtig udvikling. Mange europæiske regioner og byer har været pionerer (3) inden for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan og har demonstreret, at regioner og byer spiller en afgørende rolle, hvis målene for bæredygtig udvikling skal gennemføres effektivt og hurtigt;

12.

fremhæver lovende frontløberinitiativer som OECD's »Cities and Regions for the Sustainable Development Goals« og FN's »25 + 5 SDG Cities Leadership Platform«, når det drejer sig om at bistå regioner og byer, der har meldt sig frivilligt, med at gennemføre målene for bæredygtig udvikling. For FN-initiativets vedkommende er tidsfristen endda rykket 5 år frem;

13.

understreger med udgangspunkt i sin undersøgelse om en territorial tilgang til målene for bæredygtig udvikling (4) vigtigheden af at opbygge regioner og byers kapacitet og kompetencer til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling under hensyntagen til de lokale forhold og styrke aktuelle initiativers synlighed samt fremme regioner og byers brug af EU's Strukturreformtjeneste (5), hvis målsætninger bør stemme overens med målene for bæredygtig udvikling;

14.

giver tilsagn om at støtte gennemførelsesprocessen for målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan og undgå dobbeltarbejde ved at fremme partnerskaber med internationale (6) og europæiske sammenslutninger (7);

15.

understreger, at Kommissionen og Regionsudvalget sammen med andre europæiske organisationer spiller en nøglerolle i indsatsen for at fremme peerevaluering, udveksling, samarbejde og gensidig læring mellem regioner og byer i hele EU;

16.

opfordrer til en fuldstændig anerkendelse af regionernes rolle i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i EU. De lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle for udviklingen af værdier og udformningen af de samfundsmæssige forbindelser, og det er derfor bydende nødvendigt, at de inddrages i de foranstaltninger, der skal sikre en bæredygtig udvikling i hele EU;

17.

påpeger, at de enkelte regioner i EU er meget forskellige hvad angår udviklingsniveau, demografi, produktionsstruktur og industrialisering. Der er derfor behov for en fleksibel og stedbaseret tilgang i mindre udviklede regioner, perifere regioner og ø-regioner samt regioner, der står over for en energiomstilling;

18.

støtter etableringen af et praksisfællesskab for europæiske regioner i tilknytning til målene for bæredygtig udvikling under ledelse af nrg4SD;

19.

understreger de overordnede økonomiske, sociale og territoriale uligheder på verdensplan samt internt i og mellem EU's medlemsstater. Selvom målene for bæredygtig udvikling tager højde for udfordringerne i tilknytning til urbanisering i form af mål for bæredygtig udvikling nr. 11, er det nødvendigt at sikre en afbalanceret regional udvikling i EU, således at ingen borgere eller områder lades i stikken;

20.

fremhæver betydningen af reel synergi mellem og integration af offentlige og private, lokale, regionale, nationale og europæiske midler og af samarbejde mellem den offentlige og private sektor om strategisk udvikling og investeringer i opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling inden 2030;

21.

fremhæver, at samhørighedspolitikken er EU's vigtigste investeringsinstrument, når det gælder regioner og byers gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og sikring af deres økonomiske, sociale og territoriale udvikling. Udvalget anmoder derfor om, at de kommende EU-midler til samhørighedspolitikken i perioden 2021-2027 forbliver tilgængelige for alle regioner og fremmer alle borgeres deltagelse med udgangspunkt i et juridisk bindende europæisk adfærdskodeks for partnerskab. Målene for EU's næste samhørighedspolitik bør i højere grad stemme overens med målene for bæredygtig udvikling, så der sikres en bedre gennemførelse og sammenhæng i tiltagene;

22.

understreger, at målene for bæredygtig udvikling, selvom de inkluderer et mål for byerne i form af mål nr. 11, ikke omfatter en specifik regional målsætning, og at der kun indirekte henvises til regional udvikling i afsnittet om arealanvendelse. En nøje tilpasning af samhørighedspolitikken til målene for bæredygtig udvikling indebærer derfor, at alle områderelevante mål og ikke kun mål 11 tages i betragtning ved programmeringen af midlerne til EU's nye samhørighedspolitik;

23.

fremhæver modellen med EU's dagsorden for byerne, når det handler om at fremme dialogen om bæredygtig byudvikling mellem alle forvaltningsniveauer. Denne proces kan give inspiration til styringen af EU's fremtidige strategiske dagsorden 2019-2024, således at EU kan imødegå udfordringerne i tilknytning til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling på mere effektiv vis;

24.

fremhæver potentialet i RU's forslag (8) om, at den fremtidige samhørighedspolitik for perioden efter 2020 bør støtte regioner og byers indsats for at »give målene for bæredygtig udvikling et lokalt tilsnit« og tilpasse gennemførelsen af bæredygtige strategier for byudvikling til deres lokale forhold;

25.

understreger betydningen af EU-finansieringsinstrumenter for landbrug, forskning og innovation og EFSI og anvendelsen af disse sammen med samhørighedsmidlerne for at opnå synergieffekter med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling fuldt ud.

Inddragelse af alle interessenter

26.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at den transformative karakter af målene for bæredygtig udvikling gør det nødvendigt, at alle samfundslag og økonomiske sektorer tager medansvar for disse mål. Udvalget understreger, at den private sektor og de økonomiske aktører spiller en vigtig rolle for gennemførelsen og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling inden 2030;

27.

minder om, at mennesker står i centrum for målene for bæredygtig udvikling, og at partnerskab, deltagelse og muligheder for indflydelse er kerneværdier i bæredygtig udvikling. Det er nødvendigt at inddrage borgere i alle aldre, civilsamfundet i al dets mangfoldighed, den akademiske verden, offentlige organer og den private sektor i multistakeholderdialoger for at kortlægge og finde fælles løsninger til opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling og samtidig finde den rette balance i de uundgåelige kompromiser;

28.

fremhæver den store betydning af udvikling, der starter nedefra, gunstige rammevilkår og iværksætterånd i byer og regioner for at opfylde målene for bæredygtig udvikling og sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

29.

slår til lyd for omfattende oplysningskampagner om fordelene ved bæredygtig udvikling, så der sikres opbakning til opfyldelsen af disse mål i samfundet på lang sigt og i alle aldersgrupper.

En EU-styring af målene for bæredygtig udvikling

30.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer den nye Kommission til at påtage sig en ledende rolle i etableringen af en flerniveau-, multistakeholder- og tværsektoriel styring under scenarie 1, således at det bliver muligt at integrere alle dimensioner af målene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker, samtidig med at der sikres sammenhæng mellem politikkerne i de forskellige sektorer og inddragelse af alle forvaltningsniveauer og interessenter, herunder borgerne, i den politiske beslutningsproces;

31.

fremhæver, at læring spiller en vigtig rolle, idet politisk lederskab er yderst vigtigt, og bemærker, at både politikere og forvaltninger har brug for efteruddannelse og må inddrages i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Den enkelte EU-institution skal integrere målene for bæredygtig udvikling i sin egen styringsmodel;

32.

anbefaler, at den næste formand for Kommissionen udpeger et specialiseret team under sit kabinet, der skal samarbejde med alle kommissærer og screene alle politiske forslag vedrørende målene for bæredygtig udvikling. Teamet bør henlede opmærksomheden på potentielle konflikter og nødvendige kompromiser og have ansvaret for at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle EU-politikker. Dette vil indebære en stærk koordinering på tværs af generaldirektoraterne;

33.

opfordrer kraftigt til, at den næste formand for Kommissionen hvert år aflægger rapport om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling til Europa-Parlamentet under sin tale om Unionens tilstand og til Rådet (almindelige anliggender);

34.

opfordrer kraftigt Rådet til at tilskynde til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og fremme gensidig læring på nationalt niveau ved at drøfte frivillige nationale revisioner i Rådet (almindelige anliggender) forud for de planlagte præsentationer på FN's politiske fora på højt niveau;

35.

opfordrer kraftigt Europa-Parlamentet, som medlovgiver, til at integrere målene for bæredygtig udvikling på alle relevante politikområder og inddrage alle sine udvalg i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Udvalget opfordrer Europa-Parlamentet til at udpege faste ordførere for målene for bæredygtig udvikling i alle dets udvalg;

36.

giver tilsagn om at arbejde med målene for bæredygtig udvikling på en integreret og sammenhængende vis og integrere disse mål i alle underudvalg og udtalelser;

37.

lægger op til et samarbejde med Kommissionen og andre partnere om overvågningen af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt/regionalt plan. Udvalget bifalder arbejdet i Kommissionens multistakeholderplatform for målene for bæredygtig udvikling som udtryk for en åben og deltagelsesbaseret styring. Udvalget støtter i høj grad en videreførelse af platformen med det formål at involvere regioner, byer, civilsamfundet, den akademiske verden og erhvervslivet i en inklusiv dialog om bæredygtighed og skabe en følelse af medansvar for målene for bæredygtig udvikling;

38.

bifalder, at Kommissionen indarbejdede platformens henstillinger i sit oplæg;

39.

forestiller sig, at platformen bliver et permanent rådgivende organ, som EU's beslutningstagere, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, kan høre vedrørende en overordnet strategi for et bæredygtigt Europa i 2030. Platformen kunne også orientere de nye EU-kommissærer og MEP'er om målene for bæredygtig udvikling;

40.

efterlyser en regelmæssig inddragelse af europæiske, nationale og subnationale platforme i EU-multistakeholderplatformens arbejde for at styrke platformens arbejde og repræsentativitet;

41.

opfordrer alle EU-institutioner til at engagere sig i en løbende interinstitutionel dialog om målene for bæredygtig udvikling, herunder Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med det formål at sikre politikkohærens i tråd med mål for bæredygtig udvikling nr. 17.

Integrering af målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker

42.

Det Europæiske Regionsudvalg tilskynder Kommissionen til at anvende retningslinjerne for bedre regulering som et redskab til at udforme lovgivning, der tager højde for alle dimensioner af målene for bæredygtig udvikling. Disse retningslinjer bør klart vise alle de faktorer, der skal indgå i overvejelserne, hvis man ønsker at udforme en bæredygtig strategi;

43.

bemærker, at det vil være nødvendigt at indgå kompromiser mellem de forskellige dimensioner af målene for bæredygtig udvikling, og efterlyser systematiske forudgående konsekvensanalyser, der skal kortlægge mulige synergieffekter og konflikter, samt vurdere eventuelle kompromiser på gennemsigtig vis under hensyntagen til de umiddelbare og langsigtede konsekvenser. Territoriale konsekvensanalyser og deltagelsesbaserede dialoger med borgere og interessenter på lokalt og regionalt niveau vil have afgørende betydning for at sikre accept af de trufne beslutninger og en god politikudformning;

44.

ønsker at foregå med et godt eksempel set i forhold til andre institutioner og organisationer og forpligter sig til hvert år at afholde konferencer for at præsentere de lokale og regionale myndigheders erfaringer og bedste praksis;

45.

opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstater til at tilpasse det europæiske semester til målene for bæredygtig udvikling og en efterfølgende EU-strategi for et bæredygtigt Europa i 2030. En flerårig vejledning bør sikre, at det europæiske semester håndhæver EU-strategien og bliver et koordinerings- og håndhævelsesredskab for målene for bæredygtig udvikling, og at den årlige vækstundersøgelse derfor bliver til den »årlige undersøgelse af bæredygtig udvikling«;

46.

efterspørger en flerårig EU-undersøgelse vedrørende bæredygtig udvikling, som kan lancere en flerårig national cyklus for evaluering og rapportering, inklusive henstillinger. Undersøgelsen bør gøre status over gennemførelsen af EU's strategi og medlemsstaternes handlingsplaner for bæredygtig udvikling. Dette ville danne grundlaget for EU-landenes frivillige nationale revisioner i FN-sammenhæng;

47.

anmoder om, at Kommissionen i styringen af det bæredygtige europæiske semester inddrager alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og undgår »siloinitiativer«;

48.

gentager sin anmodning om, at styringen af det europæiske semester baseres på principperne om partnerskab og flerniveaustyring og inddrager EU's regioner og byer som ligeværdige partnere fra starten af den årlige cyklus med udgangspunkt i et adfærdskodeks (9) (10);

49.

opfordrer EU-institutionerne til at anvende EU-budgettet til at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle politikker, navnlig ved at sætte en stopper for støtten til fossile brændstoffer og styrke bæredygtighedskriterierne i forbindelse med offentlige udbud;

50.

bekræfter, at det er nødvendigt at overvåge gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og efterlyser disaggregerede data, i det mindste på NUTS2-niveau og om nødvendigt på lokalt niveau, der gør det muligt at forbedre politikudformningen, når det nationale gennemsnit er misvisende;

51.

gentager (11) behovet for at se på andet end BNP og anvende supplerende indikatorer, der ikke er af rent økonomisk karakter, men som registrerer den transformerende karakter af målene for bæredygtig udvikling, og som på NUTS2-niveau som et minimum bør måles ved hjælp af opdelte data, der er relevante for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling;

52.

påpeger, at pionerregioner og -byer udarbejder deres egne indikatorer og indsamler data i et partnerskab med lokale aktører, herunder den private sektor. Udvikling af lokale indikatorer er en god lejlighed til at fremme deltagelse og ejerskab. 40 % af respondenterne i RU/OECD-undersøgelsen svarede imidlertid, at de ikke anvender nogen form for indikatorer. EU's indikatorer anvendes måske ikke, fordi der på NUTS2-niveau ikke findes tilgængelige data, der kan anvendes lokalt;

53.

foreslår, at EU's Fælles Forskningscenter opretter en dataplatform for målene for bæredygtig udvikling i byer med det formål at udarbejde en europæisk håndbog over byer, der frivilligt gennemfører disse mål. Udvalget fremhæver desuden arbejdet i World Council City Data, som udformer ISO-standarder for indikatorer for intelligente og modstandsdygtige byer samt OECD's arbejde med et visualiseringsredskab, der kombinerer officielle indikatorer med modeller på regionalt og lokalt niveau, så der kan tages højde for regionale forskelle;

54.

opfordrer Eurostat til at inkludere dette arbejde og de målte fremskridt i sin årlige overvågningsrapport, der også bør omfatte kvalitative data. RU er parat til at samarbejde og styrke samarbejdet med disse partnere om at overvåge gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt niveau;

55.

gentager, at mange regioner og byer træder i aktion og går forrest i denne omstilling med vellykkede bottom-up-initiativer såsom borgmesterpagten for klima og energi og RU's ambassadører på området. Denne udvikling, der starter nedefra, kan tage fart og virkelig skabe fremgang med hensyn til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.

Den eksterne dimension af målene for bæredygtig udvikling

56.

Det Europæiske Regionsudvalg insisterer på, at EU bør tage højde for den eksterne dimension af målene for bæredygtig udvikling, når de gennemføres, herunder de eksterne konsekvenser af Unionens politikker, f.eks. den fælles landbrugspolitik og handelspolitikken. De interne og eksterne dimensioner befinder sig ikke i hver sin verden, og det er afgørende, at der sikres sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling;

57.

anmoder om, at der etableres et partnerskab mellem EU og det nationale, regionale og lokale niveau, der kan bidrage til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling gennem udviklingssamarbejde;

58.

anmoder om en bedre overvågning af de globale forsyningskæders rolle, så det sikres, at retsstatsprincippet og menneskerettighederne respekteres, at cirkulær økonomisk praksis indføres, og et overforbrug af ressourcer undgås;

59.

betoner den store betydning af decentraliseret samarbejde og RU-initiativer såsom Kommissionens og RU's forum »Byer og regioner for udviklingssamarbejde«, som i februar 2019 havde fokus på bæredygtige bypartnerskaber med over 500 deltagere fra flere end 80 lande, og som har formuleret konkrete politiske anbefalinger til fremme af bæredygtig udvikling gennem regionale og lokale partnerskaber, og Nicosiainitiativet, der støtter libyske kommuner. Disse RU-initiativer viser, at EU-støtten ikke udelukkende bør gå til store partnerskabsprojekter mellem storbyer, men også gives til decentraliserede samarbejdsinitiativer af forskelligt omfang og omfattende forskellige typer af områder;

60.

beklager, at Kommissionens forslag til det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) ikke omfatter en særlig tematisk budgetpost for støtte til lokale myndigheder;

61.

opfordrer Kommissionen til at støtte den økonomiske og sociale integration af unge, kvinder og fordrevne befolkningsgrupper i udviklingslande. Partnerskabslogikken i decentraliseret samarbejde kan bidrage til at ændre opfattelsen af migration, så denne ikke opfattes som en trussel, men som en mulighed, navnlig set i lyset af den nøglerolle, som regioner og byer spiller for migranternes integration i værtssamfundet.

EU-politikker

62.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i oplæggets analyse og forslaget om at prioritere det videre arbejde med fire politiske klynger og fire horisontale katalysatorer, men supplerer med følgende bemærkninger:

63.

holder fast i, at der i den nye FFR ud over den foreslåede stigning i klimaintegrationsmålet til 25 % bør tildeles tilstrækkelige økonomiske ressourcer til bæredygtig udvikling, og at det endvidere bør sikres, at tildelingen af midler ikke undergraver gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

64.

understreger, at det haster med at vedtage de strategier og fastlægge de foranstaltninger, der sikrer en ressourceeffektiv cirkulær økonomi ved at gennemføre Parisaftalen uden yderligere forsinkelser;

65.

fremhæver, at RU i en særskilt udtalelse (12) undersøger forbindelsen mellem FN's mål for bæredygtig udvikling, økologisk omstilling og Parisaftalen om klimaændringer yderligere. I udtalelsen vil der blive redegjort for EU's byers og regioners strategiske syn på, hvordan omstillingen til en ressourceeffektiv, CO2-fattig, klimaneutral og biologisk mangfoldig økonomi kan realiseres.

66.

fremhæver, at bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion også kræver en reduktion af brugen af ikke-vedvarende ressourcer i absolutte tal, når målet er at sikre tilstrækkelige ressourcer og ikke blot ressourceeffektivitet;

67.

understreger bioøkonomiens særlige potentiale til at fremme uafhængigheden af fossile brændstoffer og modvirke klimaændringerne ved hjælp af kulstofneutralitet. Størst mulig brug af biobaserede produkter i så mange sektorer som muligt er med til at sikre og skabe arbejdspladser på nye, bæredygtige markeder, navnlig også i førhen mindre industrialiserede regioner;

68.

mener, at regionerne kan bidrage til at nå målet om en betydelig stigning i de innovative biobaserede industriers andel af bruttonationalproduktet inden for det næste årti;

69.

opfordrer til en opfølgning på Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, da finansiering skal bruges som løftestang for forandringer, der giver afkast i form af bæredygtighed og ikke kun i økonomisk henseende (13);

70.

opfordrer til, at de europæiske virksomheder og industrisektorer inddrages i bæredygtighedsindsatsen som en integreret del af EU's strategi for industrien 2030, således at de kan fremskynde omstillingen til en mere bæredygtig praksis. Et sådant forslag indgår allerede i henstillingerne fra EU's multistakeholderplatform om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og bør drøftes yderligere på rundbordsmødet på højt plan om industrien »Industri 2030«. Bioøkonomi integreret med målene for bæredygtig udvikling bør indgå i disse drøftelser;

71.

påpeger, at den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens bør begunstige udviklingen af et bæredygtigt landbrug i udviklingslandene, der medvirker til at bevare befolkningen i landdistrikterne og garanterer deres fødevaresikkerhed. Med henblik herpå bør EU's landbrugs- og fødevareeksport ikke finde sted til priser, der er lavere end de europæiske produktionsomkostninger;

72.

beklager, at oplægget ikke fremhæver betydningen af tilgængelig offentlig transport i forbindelse med etableringen af bæredygtige transportsystemer i byer og regioner og de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle i den henseende;

73.

foreslår, at der med udgangspunkt i EU's bæredygtighedsdagsorden sættes gang i nye tiltag på internationalt niveau omfattende initiativer for at mindske drivhusgasudledningen i IMO (søtransport) og ICAO (lufttransport), især ved at EU opfordrer til en global afgift på petroleum og, hvis man ikke i ICAO kan nå til enighed om en sådan afgift, overvejer ensidigt at træffe skridt til f.eks. at ophæve afgiftsfritagelsen på flybrændstof for flyvninger inden for EU eller opkræver en brændstofafgift på luftfragt;

74.

bemærker, at det er nødvendigt, at den europæiske mobilitetssektor øger sin konkurrenceevne gennem innovation. Roll-out-planen for alternative brændstoffer og digital vejinfrastruktur skal realiseres af de lokale og regionale myndigheder i samarbejde med den private sektor og med støtte fra EU-budgettet;

75.

gentager i lyset af de store sociale uligheder, der beskrives i oplægget, såsom at mere end 22 % af EU-borgerne er i risiko for fattigdom, sin opfordring til fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og have lige så stor fokus på faktorer for social bæredygtighed som for miljømæssig bæredygtighed og dermed bevise, at EU's mål er, at ingen borgere eller regioner lades i stikken. Det er således dokumenteret, at socialt skrøbelige områder ofte også er de mest udsatte for de negative konsekvenser, hvis udviklingen ikke er bæredygtig;

76.

anmoder om en mere regionalt bestemt overvågning af den europæiske søjle for sociale rettigheder. RU er for øjeblikket i færd med at udvikle en regional social resultattavle, som kan anvendes til dette formål;

77.

bemærker, at man bør vie fremme af aktiv og sund aldring blandt EU-borgerne særlig opmærksomhed og skifte fra et institutionelt fokus til en strategi, der tager udgangspunkt i lokalsamfundet;

78.

gentager sin opfordring til gennemførelse af en europæisk boligdagsorden (14), der som opfølgning på boligpartnerskabet under EU's dagsorden for byerne ville bidrage betydeligt til gennemførelsen af mål nr. 11 for bæredygtig udvikling (bæredygtige byer og lokalsamfund) og tillige til mål nr. 1 (afskaf fattigdom), nr. 7 (økonomisk overkommelig energi) og nr. 10 (mindre ulighed);

79.

fremhæver, at udviklingen af digitale teknologier med hjælp fra regioner og byer i EU kan forvandle de demografiske forandringer til en tredobbelt gevinst for Europa ved at: forbedre livskvaliteten for den aldrende befolkning, sikre et skifte i retning af mere bæredygtige sundheds- og plejesystemer og skabe bæredygtig økonomisk vækst og arbejdspladser i seniorøkonomien;

80.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at sikre en ligelig kønsfordeling, men erkender, at kvinder er betydeligt underrepræsenterede i hele EU og kun stiller 15 % af de folkevalgte borgmestre, 32 % af kommunalbestyrelsesmedlemmerne og 33 % af medlemmerne af de regionale parlamenter og forsamlinger (15);

81.

støtter anerkendelsen og synliggørelsen af ikke-formel og uformel læring inden for ungdomsarbejde. Ungdoms- og idrætsorganisationer, der leverer ikke-formelle og uformelle uddannelsesprogrammer i aktivt medborgerskab uden for skolevæsenet, er særligt vigtige, når det drejer sig om at forbedre de unges færdigheder og kompetencer;

82.

understreger potentialet i EU's metoder for intelligent specialisering, der kan udgøre et vigtigt element i politikken for et bæredygtigt Europa i 2030. Det Fælles Forskningscenters platform for intelligent specialisering hjælper regionerne med at anvende strukturfondsmidler, når de skal integrere deres regionale innovationsstrategier med målene for bæredygtig udvikling, bl.a. ved hjælp af de »Science meets Regions«-arrangementer, der organiseres af RU og Det Fælles Forskningscenter. Komplementaritet mellem intelligent specialisering og gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på regionalt niveau skaber en vigtig merværdi for den bæredygtige vækst;

83.

fremhæver, at emissionshandelssystemet bør være et vigtigt næste skridt i realiseringen af oplægget;

84.

beklager, at der i den seneste tale om Unionens tilstand ikke blev henvist til »den omfattende tværkontinentale frihandelsaftale mellem EU og Afrika«. Denne aftale bør tage udgangspunkt i målene for bæredygtig udvikling og den store rolle, som handel kan spille i opfyldelsen af disse;

85.

efterlyser en fornyet social dialog inden for virksomhedsledelse med henblik på at fremme målene for bæredygtig udvikling og nye forretningsmodeller, der styrker det økonomiske demokrati og sikrer bæredygtig vækst;

86.

fremhæver, at den sociale økonomi spiller en positiv rolle i indsatsen for at bekæmpe arbejdsløshed og fremme en inklusiv og vedvarende vækst. Dette har særlig stor betydning i regioner præget af udvandring, hurtig aldring af befolkningen, mangel på økonomisk dynamik og en ringe udviklet iværksætterånd. I sådanne regioner repræsenterer socialøkonomiske organisationer en af måderne, hvorpå gode intentioner kan fremme iværksætteri og sikre den mest fordelagtige brug af de lokale ressourcer.

---

(1)  Der blev i forbindelse med undersøgelsen modtaget over 400 svar. Resultater og yderligere oplysninger kan ses på https://cor.europa.eu/en/news/Pages/SDGs_survey.aspx.

(2)  UN Sustainable Development Solution Network (2016), Getting Started with the SDGs in Cities. A Guide for Stakeholders, http://unsdsn.org/wp-content/uploads/2016/07/9.1.8.-Cities-SDG-Guide.pdf.

(3)  F.eks. Baskerlandet, Ålandsøerne, Espoo, Gent, Utrecht og Nordrhein-Westfalen.

(4)  En undersøgelse bestilt af Det Europæiske Regionsudvalg: En territorial tilgang til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i EU — Det Europæiske Regionsudvalgs rolle (2019).

(5)  COR 2018/3764 — Udtalelse om reformstøtteprogrammet og en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion, pkt. 12, ordfører: Olga Zrihen (BE/PES).

(6)  Organisationer såsom OECD, ICLEI, UNDP ART-initiativet og UN-Habitat, og sammenslutninger såsom nrg4SD, UCLG'er og globale taskforcer.

(7)  Såsom CEMR, Eurocities, CPMR, ESDN og EEAC-netværket.

(8)  Udtalelse om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden efter 2020.

(9)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder (CdR 2016/5386) (EUT C 306 af 15.9.2017, s. 24)

(10)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Det europæiske semester og samhørighedspolitikken: tilpasning af strukturreformer til langsigtede investeringer (CdR 2018/5504).

(11)  Se Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Indikatorer for territorial udvikling — BNP og mere, der blev vedtaget den 11. februar 2016.

(12)  Et bæredygtigt Europa i 2030: Opfølgning på FN's mål for bæredygtig udvikling, på den økologiske omstilling og på Parisaftalen om klimaændringer (ENVE-VI/039), ordfører: Sirpa Hertell (FI/EPP).

(13)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om finansiering af bæredygtig vækst (2182/2018), der blev vedtaget den 6. december 2018.

(14)  Se Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en europæisk boligdagsorden (CDR 1529/2017), der blev vedtaget den 1. december 2017.

(15)  Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, databasen for ligestillingsstatistik, 2017.