52019IR0145

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52019IR0145 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52019IR0145

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pastoralisme

EUT C 39 af 5.2.2020, p. 65–67 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

5.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 39/65

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pastoralisme

(2020/C 39/14)

Ordfører

Jacques Blanc (FR/EPP), Borgmester i La Canourgue

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

mener, at det er vigtigt at opretholde de pastorale aktiviteter, både for at bevare landbruget i alle områder og holde liv i landdistrikterne med henblik på at leve op til Lissabontraktatens målsætning om territorial samhørighed, og for at vi kan nå vores miljø- og klimamålsætninger og vores målsætninger om beskyttelse af biodiversiteten;

minder om, at videreførelsen af de pastorale aktiviteter er truet af flere former for vanskeligheder, som ikke kan rangordnes og påvirker de forskellige regioner forskelligt, men hvoraf nogle i sig selv kan rejse tvivl om disse aktiviteters overlevelse: vanskeligheder med at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for pastorale aktiviteter, i forbindelse med tildelingen af støtte under den fælles landbrugspolitik (græsningsarealer med buske og træer, mobilitet, fælles græsningsarealer osv.), økonomiske vanskeligheder, konkurrence på markedet for jord, vanskeligheder vedrørende videregivelse af knowhow, miljømæssige begrænsninger i forbindelse med græsningens tilrettelæggelse, konkurrence med andre brugere af græsningsarealerne, navnlig fritidsbrug, og den trussel, som store rovdyr udgør mod bestandene;

opfordrer til i højere grad at tage pastoralisme og ekstensivt og bæredygtigt dyrehold i betragtning ved omlægningen af støtten under den fælles landbrugspolitik, da disse erhvervsformer er det bedste bud på en afbalanceret udvikling af lokalområderne, og for at kunne nå miljø- og klimamålene i overensstemmelse med anbefalingerne i udvalgets udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik;

glæder sig over forslaget fra Europa-Parlamentets AGRI-udvalg om reglerne for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik, og som sigter mod at ændre artikel 4 i forordningen om den fælles landbrugspolitiks strategiske planer, således at græsningsarealer med buske og træer kan anerkendes som landbrugsproduktionsområder, der er berettigede til basisudbetalinger. Udvalget opfordrer dog til, at den endelige udgave af denne artikel revideres med henblik på at indføre begrebet græsningsarealer, som kan (f.eks. under træer) eller ikke kan omfatte urteagtige ressourcer. For at tydeliggøre græsningsarealernes status og støtteberettigelse skal de konkret anerkendes som andre landbrugsarealer end permanente græsarealer. Definitionen af græsningsarealer bør adskille sig fra definitionen af permanente græsarealer ved, at enhver henvisning til den nødvendige tilstedeværelse af urteagtige ressourcer fjernes for græsningsarealernes vedkommende. De samlede permanente græsarealer og græsningsarealer kunne sammenlægges under betegnelsen permanente græsningsarealer;

anbefaler, at de anvendte græsningsarealer anerkendes fuldt ud som landbrugsproduktionsområder med en stabil og sikker lovgivningsmæssig ramme, som omfatter en reel begrænsning af støtte under den fælles landbrugspolitik i lighed med de øvrige sektorer;

minder om, at pastoralt husdyropdræt, hvor bestandene forsynes med de ressourcer, der findes i naturlige miljøer, gør brug af fleksibilitet og sikkerhedsmarginer for at undgå klimatiske risici. Opdrætterne har således behov for såkaldte »stødpude«-arealer, som ikke nødvendigvis anvendes hvert år, eller som bruges til græsning med meget varierende intensitet, men som er nødvendige i tilfælde af sæsonbetinget tørke. Der er sædvanligvis tale om hedeområder, vandløbsområder og skove. De aktuelle klimaforandringer øger behovet for sådanne områder. Ordningerne for anerkendelse af græsningsarealerne i første søjle bør anerkende og sikre retssikkerheden i forbindelse med anvendelsen af sådanne områder, som ikke finder sted hvert år, og som ikke kan forudses på tidspunktet for forelæggelsen af den fælles landbrugspolitiks akter. Med pastoralisme udvikles der ligeledes en landbrugsøkologisk praksis for udveksling af økosystemtjenester, hvor der på supplerende vis gøres brug af områder med andre anvendelser, herunder vinmarker og frugtplantager, hvilket medvirker til at reducere input og mekaniserede metoder. EU's politikker bør anerkende, tilskynde til og finde juridisk sikre løsninger, der gør det muligt at udvikle denne praksis, idet opdrætterne anvender arealer, der er anmeldt af andre landbrugere. Pastoralisme udvikler ligeledes forskellige former for praksis forbundet med skovbrug, nemlig »skovpastoralisme«, som er til fordel for både skovbrugere og landbrugere. EU's offentlige politikker bør anerkende og fremme den blandede anvendelse af sådanne områder og disse former for praksis, som under bestemte betingelser i særlig grad beskytter skovene mod brande, tilpasser husdyropdrættene til klimaforandringerne og opfylder behovet for regenerering og skovproduktion;

støtter forslaget fra Europa-Parlamentets ENVI-udvalg om forordningen om støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik, som har til formål at begrænse tætheden af opdrætsdyr på bedrifterne og sætte et loft for støtten til de bedrifter, der overstiger disse grænser;

glæder sig over forslaget fra Europa-Parlamentets AGRI-udvalg om at ændre artikel 68 i samme forordning, således at ELFUL fortsat kan støtte indkøb af hunde til beskyttelse af husdyr mod store rovdyr, som er beskyttet af habitatdirektivet;

ser gerne, at det gøres obligatorisk for medlemsstater med bjerge at implementere en integreret bjergpolitik med målrettet anvendelse af en betydelig del af de instrumenter, der er til rådighed (betaling for støtte som led i naturbetingede begrænsninger, støtte til ugunstigt stillede områder under anden søjle, specifikt underprogram for bjergområder), med et budget, der modsvarer disse territoriers størrelse;

10.

opfordrer EU til at anerkende de økosystemtjenester, som tilvejebringes af husdyropdrættere og skovejere i bjergområder og i Middelhavsområdet med lokalkendskab som beskrevet af IPBES (Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser), og til at yde en rimelig kompensation for disse økosystemtjenester, der sikrer hele befolkningens velfærd;

11.

ønsker, at den enkelte medlemsstat får mulighed for at gennemføre visse foranstaltninger under den første søjle (miljøordninger) og den anden søjle for alle græsarealer og ikke kun for arealer, der er støtteberettigede. Visse foranstaltninger, f.eks. vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug og forebyggelse af skovbrande, skal kunne dække det samlede fysiske areal;

12.

foreslår at støtte bevarelse af landbruget i områder, der er ugunstigt stillede og har naturbetingede ulemper, ved at gøre udligningsgodtgørelsen for varige naturbetingede ulemper obligatorisk for medlemsstater, hvor den kan anvendes;

13.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at finansiere investeringer i pastorale miljøer, hvor der ofte ikke er mulighed for anvendelse af mekaniserede metoder. Etablering af infrastruktur (hyrdeboliger, dyrefolde, hegn, vandforsyningssteder osv.), vedligeholdelsesarbejde og rydning af krat er afgørende for en bæredygtig forvaltning af disse områder;

14.

er af den opfattelse, at der skal ydes støtte til landbrugets og pastoralismens jordudnyttelse på lokalt plan. I de tilfælde, hvor jorden deles af mange ejere, er etableringen af en passende jordejersammenslutninger uundværlig for en dynamisk pastoralisme;

15.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gøre det lettere for de pastorale husdyropdrættere at få adgang til jord, navnlig gennem specifikke flerårige aftaler, der sikrer, at jorden udelukkende anvendes til pastorale aktiviteter af opdrættere eller sammenslutninger af brugere;

16.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at skabe støtteordninger, der er afpasset til kollektiv forvaltningspraksis. For at udstyre sig med den infrastruktur og de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at anvende græsningsarealerne, har de pastorale husdyropdrættere på et tidligt tidspunkt måttet udvikle nye former for kollektiv organisation, som dækker forskellige udnyttelsesmuligheder, der ikke påvirker ejerskabet. Dermed kan privat ejendom og kommunal jord lægges sammen med henblik på pastoral brug i ét enkelt område og med én enkelt forvaltningsenhed. De nye organisationsformer sikrer forbindelserne med administrationen og de forskellige typer partnere eller brugere;

17.

opfordrer EU til fortsat at fremme udviklingen af landbrugsprodukter med kvalitetsmærker og skabe merværdi ved at beskytte landbrugsfødevarer af kvalitet fra pastoralt husdyropdræt. Medlemsstaterne skal især opfordres til at indføre den frivillige kvalitetsbenævnelse »bjergprodukt«, en benævnelse, som stadig ikke anvendes i de fleste lande, selv om den blev indført i 2014;

18.

opfordrer til, at angivelsen »mælk, ost og kød fra græssende dyr«skal være forbeholdt produkter, hvor det garanteres, at mere end 80 % af dyrenes foder stammer fra græsningsarealer i græsningssæsonen;

19.

bemærker, at opdrætterne lider under unfair konkurrence som følge af billigere importerede varer, hvilket truer pastoralismens overlevelse i Europa. Denne situation leder EU til at kompensere for en sådan konkurrence ved hjælp af støtte til pastoralt husdyropdræt som på andre områder. Udvalget opfordrer EU til at udnytte sin position som verdens førende fødevareimportør og -eksportør til at ændre reglerne fra 1994 om international handel med landbrugsvarer (WTO) hen mod mere fair og mere solidariske handelsforbindelser i overensstemmelse med udvalgets udtalelse om den fælles landbrugspolitik for perioden efter 2020;

20.

glæder sig over det pilotprojekt, der er blevet lanceret, og som Europa-Parlamentet har støttet, med henblik på at oprette regionale platforme vedrørende ulve, bjørne, jærve og losser for at håndtere konfliktsituationer, opfordrer til, at der udarbejdes passende forvaltningsplaner med henblik på at anerkende og gøre noget ved konsekvenserne af rovdyrangreb, og beskyttelse af bestande, og at alle retlige instrumenter drøftes, også dem, der omfatter nedlægninger for at gøre dem mere afskrækkende, og bemærker, at nogle regioner også har skabt diskussionsplatforme på eget initiativ;

21.

opfordrer til at iværksætte et grænseoverskridende samarbejde om pastoralisme for at undgå ubalancer som følge af modstridende foranstaltninger eller foranstaltninger, der ikke er tilpasset det europæiske område som helhed;

22.

opfordrer til, at biodiversitetsstrategien baseres på en ny særlig fond til beskyttelse af arter. Fonden bør dække erstatning for skader forårsaget af store rovdyr, der er forbundet med kraftigt stigende omkostninger, samt beskyttelse af husdyrbestande, som kan udgøre en stadig større udgiftspost for ELFUL på et tidspunkt, hvor dette budget reduceres betydeligt. Hvis ikke der oprettes sådan en ny fond, vil det være nødvendigt at udnytte de eksisterende finansielle instrumenter på regionalt, nationalt og EU-niveau (herunder ELFUL) maksimalt;

23.

opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere habitatdirektivet på grundlag af den næste rapport om naturens tilstand i 2020, idet der tages hensyn til resultaterne af handlingsplanen for naturen, mennesket og økonomien og bevaringsstatussen for de forskellige arter og levesteder. Ved en eventuel revision af habitatdirektivet bør man undersøge muligheden for, at der i fremtiden kan foretages ændringer i bilagene via udvalgsproceduren for at reagere hurtigere på ændringer i bestemte bestande og foretage en ned- eller opjustering, når dette gøres berettiget af den positive eller negative udvikling i de fredede arters bestande og af truslen mod de pastorale aktiviteter;

24.

opfordrer Kommissionen til yderligere at integrere landbrugsvidenskab og zooteknik i de videnskabelige undersøgelser til understøttelse af de politiske beslutninger. Disse bør baseres på den bedste tilgængelige natur-, landbrugs- og samfundsvidenskabelige viden, på et tilstrækkeligt bredt erfaringsgrundlag og for tilstrækkeligt lange perioder for at kunne tilpasse de offentlige politikker. Det er især nødvendigt, at man i detaljer analyserer de specifikke situationer i de undersøgte casestudier om pastoralisme og store rovdyr, således at man kan forstå de lokale betingelser og udlede, i hvilket omfang eksemplerne vedrørende beskyttelse af husdyrbestandene og forvaltning af bestande af store rovdyr er effektive, og om de kan berige de fælles overvejelser og retningslinjerne i andre regioner, samt om man kan drage ved lære af vanskeligheder og fejl og dermed styrke mulighederne for at tilpasse EU's regeltekster og de nødvendige foranstaltninger til de faktiske forhold for bedre at kunne forvalte arterne, navnlig ulven;

25.

anmoder Kommissionen om at fremme forskning vedrørende anerkendelse af de organoleptiske egenskaber ved produkter, der hidrører fra pastoralisme og husdyropdræt på græs;

26.

opfordrer EU til at udvikle en ambitiøs politik for forebyggelse af skovbrande ved at fremme tilstedeværelsen af husdyrbestande i skove og hedeområder, hvilket som allerede anført kræver en forudgående anerkendelse som produktionsområde;

27.

glæder sig over UNESCO's projekt om verdensarv og EU, der har til formål at bruge verdensarven som et redskab til at forbedre den økonomiske og sociale bæredygtighed i landdistrikterne i Europa, og opfordrer EU-institutionerne til at støtte dette initiativ. Pastorale landskaber er således medtaget på verdensarvslisten, ikke blot som kulturlandskaber, men også som reliktlandskaber eller som repræsentativ arv i form af f.eks. klippelandskaber, hvilket styrker områdernes tiltrækningskraft på turister;

28.

opfordrer EU til at promovere de pastorale erhverv. Medlemsstaterne bør i højere grad værdsætte det arbejde, der gøres af pastorale opdrættere og lønnede hyrder, og gøre dette fag mere synligt i og uden for landbrugssektoren. Bedre uddannelse, navnlig vedrørende opgaven med at drive dyrene ud til græsningsarealerne, den sanitære håndtering af dyrene, beskyttelse af bestandene og håndtering af vagthunde samt indførelse af mentorordninger med erfarne fagfolk, vil give mulighed for en bedre overførsel af viden. Hvad angår hyrder, er forbedringen af deres leve- og arbejdsvilkår på højtliggende græsningsarealer og på bedriften, navnlig i Middelhavsområdet, investeringer i den infrastruktur, der er nødvendig for at sikre dem disse anstændige levevilkår og disse acceptable arbejdsvilkår, indgåelse af kollektive overenskomster og indførelse af jobbørser for at finde sæsonarbejdere alt sammen incitamentsforanstaltninger, der bør udvikles. I sin udtalelse om innovation og modernisering af økonomien i landdistrikterne anbefalede Det Europæiske Regionsudvalg bl.a., at erhvervsuddannelsesudbuddet i landdistrikterne moderniseres og tilpasses de globale konkurrencevilkår og de lokale virksomheders behov, samt at man forøger de — i øjeblikket meget begrænsede — midler fra ESF, der allokeres til erhvervsuddannelse i landdistrikterne.

Bruxelles, den 9. oktober 2019.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand

for Det Europæiske Regionsudvalg

Top

Choose the experimental features you want to try