—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. november 2018 (COM(2018)0734) med titlen »Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer« (i det følgende benævnt »meddelelsen«),

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 191, stk. 2,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1),

—

der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (3),

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2100 af 4. september 2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (i det følgende benævnt »CLP-forordningen«) (8),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (i det følgende benævnt »det syvende miljøhandlingsprogram«), særlig punkt 54, nr. iv) (9),

—

der henviser til målene for bæredygtig udvikling, særlig mål 3.9 (10);

—

der henviser til rapporten fra FN's miljøprogram (UNEP) og Verdenssundhedsorganisationen med titlen »State of the science of endocrine disrupting chemicals — 2012« (11),

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om beskyttelse af folkesundheden mod hormonsystemforstyrrende stoffer (12),

—

der henviser til undersøgelse af 15. januar 2019 med titlen »Endocrine Disruptors: from Scientific Evidence to Human Health Protection«, som blev bestilt af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender (13),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at UNEP/WHO i deres rapport fra 2012 kaldte hormonforstyrrende stoffer for en global trussel og bl.a. henviste til den høje forekomst af og den stigende tendens til mange hormonrelaterede forstyrrelser hos mennesker og samtidig bemærkede, at der var konstateret hormonrelaterede virkninger på bestande af vilde dyr;

B.

der henviser til, at der ifølge denne rapport er tegn på negative virkninger for forplantningsevnen (barnløshed, kræft, misdannelser), som stammer fra eksponering for hormonforstyrrende stoffer, og at der også er stigende dokumentation for virkningen af disse kemikalier på skjoldbruskkirtlens funktion, hjernens funktion, fedme og metabolisme samt insulin- og glukosehomeostase;

C.

der henviser til, at der ikke længere er nogen tvivl om, at denne gruppe af kemikalier har negative virkninger for menneskers sundhed og for vilde dyr ved at gribe forstyrrende ind i hormonsystemet; der henviser til, at der følgelig ikke er nogen gyldig grund til at udsætte en effektiv regulering;

D.

der henviser til, at man i den nyeste undersøgelse fra Institute for Risk Assessment Sciences om sundhedsmæssige omkostninger, som kan være forbundet med hormonforstyrrende kemikalier (»Health costs that may be associated with Endocrine Disrupting Chemicals«), ved vurdering af fem sundhedsvirkninger, der potentielt er relateret til hormonforstyrrende stoffer, fandt frem til, at den socioøkonomiske byrde for EU ved sundhedsvirkningerne forbundet med hormonforstyrrende stoffer ifølge den foreliggende litteratur på området kan være væsentlig og udgøre mellem 46 mia. EUR og 288 mia. EUR pr. år (14);

E.

der henviser til, at det i UNEP/WHO's rapport er anført, at næsten 800 kemikalier er kendt eller mistænkt for at kunne forstyrre hormonreceptorer, hormonsyntese eller hormonkonvertering, men at det imidlertid kun er en lille del af disse kemikalier, som er blevet undersøgt i prøver, der kan identificere åbenlyse hormonforstyrrende virkninger i intakte organismer;

F.

der henviser til, at det i meddelelsen i forbindelse med den foreslåede EU-ramme anføres, at »den videnskabelige dokumentation, der sammenkæder eksponering for hormonforstyrrende stoffer med sygdomme hos mennesker eller negative virkninger for vilde dyr, [er] blevet stærkere« siden 1999;

G.

der henviser til, at det syvende miljøhandlingsprogram for at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel inden 2020 skal sikre, at sikkerhedsspørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer håndteres effektivt i al relevant EU-lovgivning;

H.

der henviser til, at dette i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram især kræver »udarbejdelse senest i 2018 af en EU-strategi […] som bygger på de horisontale foranstaltninger, der skal træffes senest i 2015 med henblik på at sikre […] minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer«;

I.

der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget en EU-strategi for et ugiftigt miljø, og at den heller ikke havde truffet horisontale foranstaltninger inden 2015 med henblik på at sikre en minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer;

J.

der henviser til, at revisionen af EF-strategien for hormonsystemforstyrrende stoffer fra 1999 for længst burde være blevet gennemført;

K.

der henviser til, at medlemsstater som Frankrig, Sverige, Danmark og Belgien i mangel af en revideret EU-strategi for hormonsystemforstyrrende stoffer har truffet foranstaltninger på nationalt plan med henblik på at øge beskyttelsesniveauet for deres borgere gennem en række nationale foranstaltninger;

L.

der henviser til, at det er i alles interesse at sikre, at der fastlægges en effektiv og omfattende europæisk tilgang til hormonforstyrrende stoffer for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

M.

der henviser til, at en solid EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer og en effektiv gennemførelse heraf er afgørende for, at EU kan bidrage til at opfylde sit tilsagn om mål 3.9 for bæredygtig udvikling, nemlig »væsentligt at mindske antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening og forgiftning«;

N.

der henviser til, at en solid EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer også er nødvendig for at skabe grundlaget for en ugiftig cirkulær økonomi, der fremmer industriel innovation gennem sikrere alternativer;

O.

der henviser til, at det er glædeligt, at meddelelsen anerkender hormonforstyrrende stoffers negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet, herunder blandingseffekter, fremhæver målet om at minimere den samlede eksponering og anerkender behovet for en horisontal tilgang til identifikation af hormonforstyrrende stoffer;

P.

der henviser til, at meddelelsen imidlertid både mangler en konkret handlingsplan for at minimere eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer og en tidsplan for de næste skridt til at komme videre;

Q.

der henviser til, at central EU-lovgivning på følsomme områder fortsat mangler specifikke bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer (f.eks. for kosmetik, legetøj og materialer i kontakt med fødevarer);

R.

der henviser til, at Kommissionen har bebudet en kvalitetskontrol for at vurdere, om den relevante EU-lovgivning om hormonforstyrrende stoffer opfylder sit overordnede mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at minimere eksponeringen for disse stoffer; der henviser til, at den tværgående karakter af kvalitetskontrollen og Kommissionens tilsagn om, at der vil blive lagt særlig vægt på beskyttelse af sårbare grupper, skal hilses velkommen; der henviser til, at denne vurdering imidlertid burde være blevet gennemført for flere år siden, og at det er beklageligt, at Kommissionen først nu har besluttet sig for at foretage en sådan kvalitetskontrol; der henviser til, at kvalitetskontrollen derfor ikke bør udgøre en begrundelse for at udsætte indførelsen af konkrete lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger;

S.

der henviser til, at de videnskabelige kriterier, som er udarbejdet til at fastslå tilstedeværelsen af hormonforstyrrende stoffer i pesticider og biocider, mangler en kategori for »mistænkte hormonforstyrrende stoffer« og derfor ikke er egnede til horisontal anvendelse; der henviser til, at dette ikke er i overensstemmelse med klassificeringen af stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), i henhold til CLP-forordningen og det 7. miljøhandlingsprogram; der henviser til, at det er yderst vigtigt at kunne identificere mistænkte hormonforstyrrende stoffer, især fordi både kosmetikforordningen og legetøjsdirektivet ikke blot begrænser kendte og formodede CMR-stoffer (kategori 1A og 1B), men også mistænkte CMR-stoffer (kategori 2);

T.

der henviser til, at der ikke er tilstrækkelige krav til test og data, som kan identificere hormonforstyrrende stoffer, i den relevante EU-lovgivning;

U.

der henviser til, at meddelelsen fremhæver, at der er stadig flere beviser for, at hormonforstyrrende stoffer kan have blandingseffekter (dvs. eksponering for en kombination af hormonforstyrrende stoffer kan have en skadelig virkning ved koncentrationer, hvor der ikke er observeret nogen individuel virkning), men den foreslår dog ikke noget, der kan løse dette problem;

V.

der henviser til, at projektet »EDC-MixRisk« under Horisont 2020 konkluderede, at de gældende bestemmelser for menneskeskabte kemikalier systematisk undervurderer de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med kombinerede eksponeringer for hormonforstyrrende stoffer eller potentielle hormonforstyrrende stoffer (15);

W.

der henviser til, at de mangler i gennemførelsen af forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (høj procentdel af registreringsdossierer, der ikke opfylder kravene, langsomme evalueringer som følge af manglende data og manglende regulering af stoffer, der efter en evaluering har vist sig at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet) også medfører, at eksponeringen for kendte eller formodede hormonforstyrrende stoffer ikke minimeres;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.