Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beskatning/private investeringer og målene for bæredygtig udvikling — samarbejde med FN's ekspertudvalg om internationalt samarbejde på skatteområdet

(initiativudtalelse)

(2020/C 97/01)

Ordfører:

Krister ANDERSSON

Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	29.11.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	11.12.2019
Plenarforsamling nr.	548
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	129/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Skattepolitikker er af afgørende betydning for målene for bæredygtig udvikling (verdensmålene), da de fastlægger de økonomiske rammebetingelser for investeringer, beskæftigelse og innovation og samtidig sikrer regeringen indtægter til finansieringen af de offentlige udgifter. Hvis politikkerne afstemmes yderligere, og der iværksættes foranstaltninger, der øger troværdigheden, vil der kunne tiltrækkes flere private investeringer, og den globale investeringskløft vil kunne lukkes, da det vil have positiv indvirkning på kapitalstrømmene fra kapitalintensive stater til udviklingsøkonomier med investeringsbehov.

1.2.

Virksomheder leverer værdifulde varer og tjenesteydelser i økonomierne og er vigtige drivkræfter for investeringer, produktivitet, inklusiv økonomisk vækst og jobskabelse. Da virksomheder er forskellige og omfatter alt lige fra SMV'er til multinationale selskaber, er de en vigtig kilde til ekspertise, kreativitet og innovation, og bidrager til at løse mange af udfordringerne forbundet med bæredygtig udvikling.

1.3.

En stor procentdel af uformelle økonomiske aktiviteter fører til smalle skattegrundlag, hvilket reducerer potentialet for skatteopkrævning yderligere og skaber øget forvridning. Skattegrundlag bør være så brede som muligt og muliggøre så ikkeforvridende skattesatser som muligt.

1.4.

EØSU understreger, at en vellykket tilvejebringelse af indenlandske ressourcer kræver, at 1) skatteafgørelser træffes på åben og gennemsigtig vis, 2) der indføres systemer, der sikrer, at civilsamfundsorganisationer og parlamentsmedlemmer holdes ansvarlige, 3) der er gennemsigtighed med hensyn til skatter og udgifter fra regeringernes side, og at 4) skatter er synlige.

1.5.

Den private sektor spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene. Lønpolitikker samt uddannelse på arbejdspladsen er vigtige for at fremme lige muligheder for mænd og kvinder i forhold til karrieremuligheder og faglig udvikling. De muligheder, der er knyttet til kvindernes deltagelse i den globale økonomi, er enorme og bør virke som en drivkraft for inklusiv økonomisk vækst, innovation og produktivitet.

1.6.

Politikker vedrørende beskatning af den digitale økonomi bør have til formål at fremme og ikke lægge hindringer i vejen for økonomisk vækst og grænseoverskridende handel og investeringer. I lyset af de digitale virksomheders stadig større betydning er der behov for at udvikle en ny metode for fastsættelse af den beskatningsmæssige tilknytning og fordeling af overskud med henblik på at fastlægge beskatningsretten mellem markedslande og det land, hvori de multinationale selskaber har hovedsæde.

1.7.

EØSU finder det vigtigt, at alle nye regler for fordeling af beskatningsretten mellem landene er retfærdige for både små og store forbrugerlande samt for udviklede lande og udviklingslande. Bidrag til innovation, iværksætteri osv. skal anerkendes med rimelige vederlag. Indtægterne fra selskabsskat er lave set i forhold til de samlede skatteindtægter, men alligevel vigtige for tilvejebringelsen af ressourcer og finansieringen af den fornødne infrastruktur, forskning og udvikling, uddannelse, sundhedspleje osv.

1.8.

EØSU bemærker, at EU-medlemsstaterne er blandt dem, der er nået længst i forhold til verdensmålene. Udvalget understreger, at EU og medlemsstaterne er nødt til at tage skridt hen imod bæredygtige finanspolitiske og skattemæssige systemer for at kunne opfylde verdensmålene. På alle niveauer er det helt afgørende at inddrage det organiserede civilsamfund for at opfylde verdensmålene, da civilsamfundet repræsenterer vigtige interessenter i forhold til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, og en stor del af de krævede investeringer vil komme fra den private sektor.

1.9.

EØSU glæder sig over platformen for skattesamarbejde, som er et fælles initiativ fra Den Internationale Valutafond (IMF), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), De Forenede Nationer (FN) og Verdensbankgruppen (WBG), da den fremmer interaktionen mellem fastsættelse af standarder, kapacitetsopbygning og teknisk bistand vedrørende international skat. EØSU mener, at EU også burde være medlem af platformen.

1.10.

EØSU opfatter arbejdet om beskatning/private investeringer og verdensmålene i FN’s ekspertudvalg om internationalt skattesamarbejde som yderst vigtigt for at fremme den globale dialog og mener, at det leverer et stort bidrag til peerlæring og udveksling af bedste praksis. EØSU understreger, at det europæiske civilsamfund må spille en aktiv rolle i denne afgørende internationale debat.

2.   Introduktion til investeringer, beskatning og verdensmålene

2.1.

2030-dagsordenen er centreret omkring 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) (1) og 169 delmål, hvis sigte er at gribe ind over for de miljømæssige, politiske og økonomiske udfordringer, som verden står overfor.

2.2.

Private investeringer spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå målene, og investerings- og skattepolitikkerne skal afstemmes yderligere for at fremme investeringer, jobskabelse og bæredygtig økonomisk vækst på verdensplan. OECD har i den henseende allerede gjort en stor indsats, bl.a. med projektet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) (2) og initiativet politikkohærens for bæredygtig udvikling (2018) (3).

2.3.

Skattepolitikker er af afgørende betydning for verdensmålene, da de fastlægger de økonomiske rammebetingelser for investeringer, beskæftigelse og innovation og samtidig sikrer regeringen indtægter til finansieringen af de offentlige udgifter. Hvis politikkerne afstemmes yderligere, og der iværksættes foranstaltninger, der øger troværdigheden, vil der kunne tiltrækkes flere private investeringer, og den globale investeringskløft vil kunne lukkes, da det vil have positiv indvirkning på kapitalstrømmene fra kapitalintensive stater til udviklingsøkonomier med investeringsbehov.

2.4.

Bekæmpelse af skatteundgåelse og nedbringelse af skattekonkurrencen på globalt plan er af stor betydning for at nå verdensmålene. I en tid med økonomiske stramninger og budgetmæssige begrænsninger har faldet i skatteindtægter fra selskaber en negativ indvirkning på de sociale beskyttelsessystemers bæredygtighed, og den kan føre til en degressiv beskatning, hvis skattebyrden overgår til forbrugere og arbejdstagere.

2.5.

I udviklingslande med størst behov for ressourcer er der stadig udfordringer forbundet med skatteopkrævning. Bidraget fra personlige indkomstskatter er ofte meget lavt i udviklingslandene — blot få procent af BNP — mens det i de udviklede lande udgør hovedparten af skatteindtægterne, navnlig hvis de sociale bidrag regnes med.

2.6.

Forvaltningen og anvendelsen af skatteindtægterne er ligeledes meget vigtig. Det skal bemærkes, at visse lande, navnlig lande i Afrika, anvender 25-35 % mere input i både uddannelses- og sundhedssektoren til at producere samme output som de mere udviklede og velfungerende lande (4). Det er derfor vigtigt at sikre, at de offentlige udgifter er omkostningseffektive.

3.   Beskatning som et instrument til beskyttelse af miljøet

3.1.

En sammenhængende ramme og gennemførelsesplan for beskatning af anvendelsen af naturressourcer ville være hensigtsmæssig i forhold til adskillige af de verdensmål, der vedrører klimabeskyttelse. Miljøafgiftspolitikker kan anvendes til at bekæmpe klimaforandringer (mål 13) (5) og beskytte økosystemerne i havet og på land (mål 14 og 15) (6). Ved at påvirke prisfastsættelsesstrukturen for input kan skatte- og afgiftspolitikker anvendes til at fremme ren energi til en overkommelig pris (mål 7) (7) og en ansvarlig anvendelse af de fælles naturressourcer (mål 12) (8).

3.2.

Fra et økonomisk synspunkt er hensigten med miljøafgifter at korrigere for eksterne effekter, dvs. for situationer, hvor forurenerne kan vælte omkostningerne fra miljøskader over på samfundet. Et eksempel herpå er udledningen af drivhusgasser. Civilsamfundet og erhvervslivet vil med stor fordel kunne inddrages i tilrettelæggelsen af disse afgifter, idet man gennem politikkerne til skærpelse af lovrammerne vil kunne sikre, at incitamenterne for den private sektor er afstemt med de offentlige mål (9).

3.3.

Et eksempel på et policy-mix inden for skatter og afgifter kunne være en udfasning af subsidier til ineffektive fossile brændstoffer (mål 12.c) (10). Dette ville resultere i store budgetbesparelser for regeringerne og tillige gøre denne type brændstof mindre attraktiv for virksomheder og forbrugere. Hvis disse besparelser bruges til at øge andelen af vedvarende energi i den globale energiforsyning (mål 7.2) (11), kan de fremme målet om, at alle skal have adgang til ren energi (mål 7.1) (12). Hvis der indføres yderligere politikker til fremme af investeringer i infrastruktur til ren energi (mål 7.b) (13), vil det bane vej for en afkobling af økonomisk vækst fra miljøforringelse (mål 8.4) (14).

3.4.

Princippet om at afstemme virksomhedsincitamenter med de offentlige mål er i tråd med Addis Abeba-handlingsplanen (15), hvorunder virksomhederne blev opfordret til at indføre en kerneforretningsmodel, som tager højde for de miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige konsekvenser af deres aktiviteter. Virksomheder leverer værdifulde varer og tjenesteydelser i økonomierne og er vigtige drivkræfter for investeringer, produktivitet, inklusiv økonomisk vækst og jobskabelse. Da virksomheder er forskellige og omfatter alt lige fra SMV'er til multinationale selskaber, er de en vigtig kilde til ekspertise, kreativitet og innovation, og bidrager til at løse mange af udfordringerne forbundet med bæredygtig udvikling. Med henblik på at nå verdensmålene vedrørende bekæmpelse af klimaforandringer bør den private sektor overholde en adfærdskodeks, som i væsentlig grad øger de grønne investeringer og reducerer eller eliminerer investeringer med negativ indvirkning på miljøet.

3.5.

I betragtning af at verdensmålene er indbyrdes sammenhængende, er civilsamfundets deltagelse afgørende for at sikre, at de tre aspekter af bæredygtig udvikling (økonomisk, social og miljømæssig) afspejles i politikkernes udformning og gennemførelse. Miljøafgifter er traditionelt blevet betragtet som degressive, hvilket betyder, at de mærkes kraftigere i lavindkomsthusstande. Det er derfor vigtigt at sikre, at politikkerne bliver ved med at være socialt bæredygtige.

3.6.

EØSU er ikke tilhænger af vilkårlige afgifter, som vil have negative og uforholdsmæssige konsekvenser for samfundets fattigste og mindre velstillede og tillige undergrave flere af verdensmålene. Således vil en betydelig afgiftsforøgelse på varer og tjenesteydelser uden bæredygtige alternativer kun være en byrde og ikke kunne være egnet til at målene.

3.7.

EØSU ønsker at understrege den rolle, som civilsamfundsorganisationerne spiller i at overvåge gennemførelsen af verdensmålene, sikre at foranstaltningerne er socialt acceptable og gøre opmærksom på behovet for at revidere indikatorerne (16).

3.8.

EØSU ønsker at understrege behovet for at skabe de rette betingelser, der sikrer, at både private og offentlige midler går til de bæredygtige langsigtede investeringer, som en bæredygtig økonomi har brug for (17).

4.   Beskatning af den uformelle økonomi

4.1.

For at kunne finansiere de offentlige investeringer og udgifter, der er nødvendige for at nå verdensmålene, er det vigtigt, at regeringernes skattegrundlag udvides ved at beskatte den uformelle økonomi. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation er mere end 61 % af den globale arbejdsstyrke (2 mia. mennesker) beskæftiget i den uformelle sektor, og på verdensplan findes 93 % af den uformelle beskæftigelse i vækst- og udviklingslandene. Derfor er det særdeles vigtigt, at der udformes skatte- og afgiftspolitikker og en institutionel ramme, som gør det muligt at integrere den uformelle sektor i den formelle økonomi.

4.2.

Den uformelle økonomis fremtrædende rolle navnlig i udviklingslandene betyder, at borgernes og virksomhedernes daglige økonomiske aktiviteter ikke indgår i skattegrundlaget. I mange tilfælde er valget om at operere uden for den formelle økonomi ikke et aktivt valg, men derimod det eneste praktiske alternativ for virksomheder og arbejdstagere, som enten ikke kan få adgang til den formelle sektor eller er blevet udelukket fra den. Inklusionen af den uformelle økonomi skal fremmes ved hjælp af effektive institutioner (mål 16.a og 16.6) (18), som gør det muligt for arbejdstagere, virksomheder og forbrugere at bidrage til statens skattegrundlag til gengæld for social beskyttelse og sociale tjenester. Som en forudsætning for bæredygtig udvikling bør navnlig retfærdighed, gennemsigtighed og effektivitet i skattesystemerne gøres til en prioritet.

4.3.

Mange virksomheder ville være villige til at lade sig formalisere, da der er skjulte omkostninger for SMV'er, der opererer uden for den formelle økonomi, og mange fordele for virksomheder, som lader sig formalisere. Fordelene ved at lade sig formalisere inkluderer nemmere adgang til kredit og finansielle instrumenter (mål 8.10) (19), uddannelses- og støtteprogrammer, offentlige indkøbskontrakter, ejendomsrettigheder samt muligheden for at samarbejde med større virksomheder. Omkostningerne til formalisering er udgifter til registrering og licenser, udgifter til overholdelse af skattereglerne og udgifter til overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen og andre nationale bestemmelser. Hvis procedurerne for registrering, udstedelse af licenser og overholdelse af skattereglerne blev forenklet, ville det være et incitament for virksomhederne til at lade sig formalisere.

4.4.

Denne proces kan i mange situationer, hvor den uformelle økonomi er vidt forgrenet, i høj grad blive fremmet af virksomheder generelt og undertiden især af kooperativer, som for mange mennesker uden økonomiske midler åbner muligheden for at opstarte en økonomisk aktivitet eller iværksættervirksomhed selv med en meget lille kapitaltilførsel.

4.5.

Hvis mikrovirksomheder og SMV'er tilskyndes til at lade sig formalisere banes der vej for politikker, som understøtter jobskabelse og virksomheder i vækst (mål 8.5) (20). Arbejdsmarkedsbestemmelser for at sikre anstændige arbejdsforhold skal overholdes (mål 8.5). Ligesom øget tilsyn og regelmæssig kontrol med de økonomiske aktiviteter vil gøre det muligt for regeringer at vedtage politikker, navnlig finans-, løn- og socialpolitikker til gradvis opnåelse af større lighed (mål 10.4).

4.6.

Selv om fordelene ved et velfungerende skatteopkrævningssystem er åbenlyse, er der fortsat udfordringer med hensyn til, hvordan de nødvendige ændringer skal gennemføres for at øge staternes kapacitet i denne henseende. Tidligere erfaringer viser, at mange af de tiltag, der har været rettet mod dette mål, ofte har resulteret i skævvridninger, lave afkast, høje opkrævningsomkostninger håndhævelsesrelaterede udfordringer og endda kapitalflugt. I betragtning af at mange udviklingslande har færre midler, bør tiltag til forbedring af skattesystemernes administrative effektivitet prioriteres. Den private sektor kan tilbyde bistand inden for kapacitetsopbygning og således overføre erfaringer fra de højtudviklede lande og økonomier (21).

4.7.

De administrative omkostninger og efterlevelsesomkostningerne skal tages i betragtning, når regeringerne forsøger at lukke indtægtskløfter, uanset om der er tale om direkte eller indirekte skatter. Der skal tages særligt hensyn til situationen for lavindkomstgrupper og fordelingen af skattebyrden på tværs af indkomstgrupper. Voksende ulighed kan sætte skattemoralen over styr. Udvalget mener, at et korrekt indrettet progressivt skattesystem kan sikre en retfærdig fordeling af skattebyrden og yde et væsentligt bidrag til at mindske uligheder og reducere fattigdommen.

4.8.

En høj procent af uformelle økonomiske aktiviteter resulterer i smalle skattegrundlag, der igen reducerer potentialet for skatteopkrævning og øger skævvridningerne. Det er vigtigt at fremhæve behovet for at mobilisere ressourcer med henblik på at forbedre den nationale skatteopkrævning (mål 17.1) (22) og bekæmpe skatteunddragelse og hvidvaskning af penge. Landene er nødt til at forbedre deres samarbejde om at bekæmpe ulovlige finansstrømme, og EU bør overveje at opstille en koordineret liste over mulige modforanstaltninger.

4.9.

EØSU understreger, at en vellykket tilvejebringelse af indenlandske ressourcer kræver, at 1) skatteafgørelser træffes på åben og gennemsigtig vis, 2) der indføres systemer, der sikrer, at civilsamfundsorganisationer og parlamentsmedlemmer holdes ansvarlige, 3) der er gennemsigtighed med hensyn skatter og udgifter fra regeringernes side, og at 4) skatter er synlige (23).

5.   Beskatning og ligestilling mellem kønnene

5.1.

Verdensmål 5 sigter mod at afskaffe alle former for diskrimination mod kvinder og fremme politikker for ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. En forudsætning for at styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder er, at de sikres lige rettigheder til de økonomiske ressourcer samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle tjenester, arv og naturressourcer (mål 5.a) (24). Ved at arbejde for kvinders økonomiske uafhængighed fremmes deres fulde og effektive deltagelse, og de sikres flere lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen inden for politik, økonomi og det offentlige liv (mål 5.5) (25). Opfyldes disse mål, som garanterer kvinder økonomiske rettigheder, vil også andre verdensmål blive styrket, f.eks. mål 8 (anstændigt arbejde og økonomisk vækst) og mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).

5.2.

Den private sektor spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene. Lønpolitikker samt uddannelse på arbejdspladsen er vigtige for at fremme lige muligheder for mænd og kvinder i forhold til karrieremuligheder og faglig udvikling. Kvinders deltagelse i den globale økonomi rummer enorme muligheder og bør fungere som en drivkraft for inklusiv økonomisk vækst, innovation og produktivitet.

5.3.

Der er en tæt sammenhæng mellem mindskelse af den uformelle sektor og ligestilling mellem kønnene. Når virksomheder ikke betaler skat, har de offentlige myndigheder (statslige, regionale og lokale) færre midler til de offentlige tjenester, bæredygtig infrastruktur og social beskyttelse, som alle er vigtige for ligestillingen mellem kønnene. Hvis der ikke bruges nok penge på det sociale område, og hvis infrastrukturen ikke er god nok, rammes de fattige, og ofte er det især kvinderne.

6.   Beskatning i den digitale økonomi

6.1.

Den hastige digitalisering af økonomien er en vigtig drivkraft for den økonomiske vækst på verdensplan. Digitaliseringen gør det desuden muligt for skattemyndighederne at indsamle oplysninger på en mere effektiv måde samt levere bedre tjenesteydelser til skatteyderne. Digitaliseringen af økonomierne har imidlertid gjort spørgsmålet om, hvor indtægter og overskud indtjenes og skabes, og hvordan de fordeles mellem landene, aktuelt. Digitale tjenester kan leveres på afstand uden nogen fysisk tilstedeværelse i den jurisdiktion, hvor forbrugsmarkedet ligger.

6.2.

Politikker vedrørende beskatning af den digitale økonomi bør have til formål at fremme og ikke hæmme den økonomiske vækst og grænseoverskridende handel og investeringer. I lyset af de digitale virksomheders stadig større betydning er der behov for at udvikle en ny metode for fastsættelse af den beskatningsmæssige tilknytning og fordeling af overskud med henblik på at fastlægge beskatningsretten mellem markedslande og det land, hvori de digitale multinationale selskaber har deres hovedsæde (26).

6.3.

Dette kræver, at man på internationalt plan finder frem til en accepteret løsning for, hvordan disse nye forretningsmodeller skal beskattes, samtidig med at der tages hensyn til behovene i både de udviklede lande og udviklingslandene (27). For at kunne gennemføre en beskatningsmodel i den digitale økonomi er det nødvendigt, at der etableres en ramme for øget samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder og en tvistbilæggelsesmekanisme for tvister mellem flere parter.

6.4.

I OECD's foreløbige rapport med titlen Tax Challenges Arising from Digitalisation — Interim Report 2018. (marts 2018) (28) beskrives retningslinjerne for arbejdet inden for den inklusive ramme (29) vedrørende digitalisering og de internationale skatteregler frem til 2020. Deri beskrives, hvordan digitaliseringen også påvirker andre områder af skattesystemet, og giver skattemyndighederne nye redskaber, der skal forbedre tjenesteydelserne til skatteyderne, hvilket vil gøre skatteopkrævningen og afsløring af skattesvig mere effektiv. Der ventes en endelig rapport fra OECD/den inklusive ramme i 2020.

6.5.

EØSU finder det vigtigt, at alle nye regler vedrørende fordelingen af beskatningsretten mellem landene er retfærdige for både små og store forbrugerlande samt for udviklede lande og udviklingslande. Bidrag i form af innovation, iværksætteri osv., skal anerkendes med rimelige vederlag. Indtægterne fra selskabsskat udgør en lille del af de samlede skatteindtægter, men er alligevel vigtige for tilvejebringelsen af ressourcer og finansieringen af den fornødne infrastruktur, forskning og udvikling, uddannelse, sundhedspleje osv.

7.   Betydningen af private investeringer for at kunne opfylde verdensmålene

7.1.

EØSU bemærker, at EU-medlemsstaterne er blandt dem, der er nået længst i forhold til mange af verdensmålene. Udvalget understreger, at EU og medlemsstaterne er nødt til at tage skridt hen imod fremtidssikrede finanspolitiske og skattemæssige systemer for at kunne opfylde verdensmålene.

7.2.

På alle niveauer er det helt afgørende at inddrage det organiserede civilsamfund, hvis verdensmålene skal opfyldes, da civilsamfundet repræsenterer vigtige interessenter i forhold til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, og en stor del af de krævede investeringer vil komme fra den private sektor.

7.3.

Virksomhederne er globale drivkræfter for produktivitet, inklusiv økonomisk vækst, jobskabelse, investeringer og innovation. Ekspertisen i den private sektor er nøglen til at løfte mange af de udfordringer, der er forbundet med bæredygtig udvikling.

7.4.

Investeringer, herunder direkte udenlandske investeringer, spiller en vigtig rolle med hensyn til at udrydde fattigdom, bekæmpe klimaforandringer og sikre inklusiv bæredygtig vækst (30). Eksempelvis vil opfyldelsen af mål 8 (31) kræve flere investeringer fra den private sektor. I Addis Abeba-handlingsplanen (2015) anerkendes dette, idet det anføres, at private forretningsaktiviteter, investeringer og innovation er de væsentligste drivkræfter for produktivitet, inklusiv økonomisk vækst og jobskabelse.

7.5.

EØSU understreger, at forudsigelige skatteregler har afgørende betydning for grænseoverskridende handel, erhvervsinvesteringer, beskæftigelse og vækst. Aftaler om indkomstskat kan bidrage til vækst i samhandelen ved at skabe større klarhed for virksomhederne, reducere dobbeltbeskatning samt etablere en mekanisme til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse. Regeringerne skal nå til enighed om acceptable former for skattekonkurrence, og virksomhederne skal overholde de regler og principper, som landene er blevet enige om.

7.6.

OECD og IMF offentliggjorde for nylig en fælles rapport om klarhed på skatteområdet som et svar på den af G20-lederne udtrykte voksende bekymring over den skattemæssige usikkerhed og indvirkningen heraf på handelen og investeringerne over grænserne, især hvad angår international beskatning.

7.7.

I Verdensbankens rapport om betaling af skatter fra 2018 (32) bemærkes det, at skattebyrden for mange virksomheder i udviklingslandene allerede er ret høj. Eksempelvis er de effektive skattesatser i Afrika syd for Sahara for mellemstore virksomheder syv procentpoint højere end gennemsnittet på verdensplan. Med skattepolitikker, som især i udviklingsøkonomierne fremmer investeringer og innovation, vil der kunne vindes meget med hensyn til at tiltrække direkte udenlandske investeringer, og som en følge deraf vil der blive skabt muligheder for anstændigt arbejde, innovation og øget produktivitet, og landenes bruttonationalprodukt vil reelt blive øget.

7.8.

Virksomhederne er nødt til at være gennemsigtige over for skattemyndighederne. Ifølge OECD er hovedformålet med landeopdelt rapportering at udvikle et risikovurderingsværktøj på højt niveau, som kan give skattemyndighederne et bedre overblik over de multinationale selskabers globale aktiviteter og betalte skatter, samtidig med at det på ingen måde skal udgøre beskatningsgrundlaget. Derudover er der også behov for større gennemsigtighed fra regeringernes side med hensyn til, hvor meget skat der opkræves, og hvordan skatten anvendes.

7.9.

Der er undertiden en fejlagtig opfattelse af, at udviklingsbistand kan finansieres fuldstændigt eller overvejende ved at slå hårdt ned på multinationale selskabers tvivlsomme skattepraksis. Ifølge upartiske skøn fra OECD beløb de multinationale selskabers udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) sig til 100-240 mia. USD, inden der blev iværksat modforanstaltninger (33). I EU blev BEPS anslået til at udgøre 0,3 % af BNP (34). Selv om der er tale om et betydeligt beløb, er det ikke tilstrækkeligt til at kunne finansiere gennemførelsen af verdensmålene. Derudover vil disse indtægter næppe tilfalde de lande, som har mest behov for udviklingsmidler. Den vigtigste indtægtskilde til finansieringen af verdensmålene er bæredygtig økonomisk vækst. Der er derfor behov for skattepolitikker, som fremmer bæredygtig økonomisk, social og miljørigtig vækst for at nå disse mål.

7.10.

EØSU glæder sig over platformen for skattesamarbejde, som er et fælles initiativ fra Den Internationale Valutafond (IMF), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), De Forenede Nationer (FN) og Verdensbankgruppen (WBG), da den fremmer interaktionen mellem fastsættelse af standarder, kapacitetsopbygning og teknisk bistand vedrørende international skat. EØSU mener, at EU også burde være medlem af platformen.

7.11.

EØSU opfatter arbejdet om beskatning/private investeringer og målene for bæredygtig udvikling i FN’s ekspertudvalg om internationalt skattesamarbejde som yderst vigtigt for at fremme den globale dialog og mener, at det leverer et stort bidrag til peerlæring og udveksling af bedste praksis. EØSU understreger, at det europæiske civilsamfund må spille en aktiv rolle i denne afgørende internationale debat.

---

(1)  https://sustainabledevelopment.un.org/topics/sustainabledevelopmentgoals.

(2)  http://www.oecd.org/tax/beps/.

(3)  http://www.oecd.org/publications/policy-coherence-for-sustainable-development-2018-9789264301061-en.htm.

(4)  https://openknowledge.worldbank.org/bitstream/handle/10986/8325/wps3645.pdf?sequence=1&isAllowed=y.

(5)  Mål 13 — Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

(6)  Mål 14 — Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer, mål 15 — Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

(7)  Mål 7 — Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

(8)  Mål 12 — Sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsformer.

(9)  For yderligere information se ICC »Business Charter for Sustainable Development — Business Contributions to the Sustainable Development Goals«, https://iccwbo.org/content/uploads/sites/3/2015/09/ICC-Business-Charter-for-Sustainable-Development-Business-contributions-to-the-UN-Sustainable-Development-Goals.pdf.

(10)  12.c. — Rationalisere ineffektive fossile brændstof-subsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug ved at fjerne markedsforvridninger i overensstemmelse med nationale forhold, herunder omlægning af beskatningsregler og udfasning af skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger under fuld hensyntagen til de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande, og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.

(11)  7.2. — Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.

(12)  7.1. — Inden 2030 skal alle sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.

(13)  7.b. — Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne levere moderne og bæredygtig energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, udviklingslande bestående af små øer og udviklingslande uden adgang til havet i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.

(14)  8.4. — Gradvist forbedre indtil 2030 den globale ressourceudnyttelse inden for forbrug og produktion og forsøge at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i overensstemmelse med den 10-årige Ramme for Programmer for Bæredygtig Forbrug og Produktion, med de udviklede lande i spidsen.

(15)  https://sustainabledevelopment.un.org/index.php?page=view&type=400&nr=2051&menu=35.

(16)  EØSU's igangværende udtalelse om Den bæredygtige økonomi, vi har brug for (endnu ikke offentliggjort), pkt. 1.10 — EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde en plan for en »grøn skattereform« i EU's medlemsstater, der kan bruges til at afstemme skatte- og tilskudspolitikker og prædistributive politikker med målet om at realisere en retfærdig omstilling til en trivselsøkonomi.

(17)  EØSU's udtalelse om Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid (EUT C 345 af 13.10.2017, s. 91).

(18)  16.a. — Relevante nationale institutioner skal styrkes, bl.a. gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, og i særdeleshed i udviklingslande, for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.

16.6. — Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.

(19)  8.10. — Styrke indenlandske finansielle institutioners kapacitet til at fremme og udvide adgang til bankforretninger, forsikring og finansielle tjenesteydelser.

(20)  8.5. — Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.

(21)  FN's klimapanel (IPCC) har iværksat et sådant program.

(22)  17.1. — National ressourcemobilisering skal styrkes, bl.a. gennem international støtte til udviklingslande, for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger.

(23)  Nogle af disse problemstillinger behandles i denne artikel: Promoting Tax Bargains in Uganda and Beyond: The Importance of Civil Society and Parliamentarians.

(24)  5.a. — Der skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle tjenester, arv og naturressourcer i henhold til nationale love.

(25)  5.5. — Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen inden for politik, økonomi og det offentlige liv.

(26)  Se EØSU's udtalelse om beskatning i den digitale økonomi (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 17).

(27)  Se EØSU's udtalelser om beskatning af multinationale selskabers overskud i den digitale økonomi (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 73) og om beskatning i den digitale økonomi (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 17).

(28)  http://www.oecd.org/tax/tax-challenges-arising-from-digitalisation-interim-report-9789264293083-en.htm.

(29)  OECD's inklusive ramme.

(30)  Se erhvervslivets erklæring for bæredygtig udvikling, ICC (2015).

(31)  Mål 8 — Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.

(32)  https://www.doingbusiness.org/en/reports/thematic-reports/paying-taxes.

(33)  BEPS-rapport (2015), OECD.

(34)  Se EØSU's udtalelse — På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 90).