(-1b)

Unionens geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen i EU's naboregioner er ustabil, og Unionen står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye trusler såsom hybride trusler og cyberangreb er opstået og mere traditionelle udfordringer er vendt tilbage. Stillet over for denne situation deler såvel de europæiske borgere som deres politiske ledere det synspunkt, at der kollektivt må gøres mere på forsvarsområdet.

(-1c)

Forsvarssektoren er kendetegnet ved stigende udgifter til forsvarsmateriel og høje omkostninger på området forskning og udvikling (FoU), hvilket begrænser lanceringen af nye forsvarsprogrammer og har en direkte indvirkning på det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis' konkurrenceevne og innovationskapacitet. I lyset af denne omkostningsoptrapning bør udviklingen af en ny generation af større forsvarssystemer og nye forsvarsteknologier støttes på EU-plan for at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne om investeringer i forsvarsmateriel.

(1)

I den europæiske forsvarshandlingsplan, som blev vedtaget den 30. november 2016, forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle teknologiske og industrielle forsvarskapaciteter, der kan imødekomme de sikkerhedsmæssige udfordringer og fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv europæisk forsvarsindustri i hele Unionen og uden for den og dermed også støtte oprettelsen af et ægte og integreret europæisk forsvarsmarked i Europa og fremme af anvendelsen af europæiske forsvarsprodukter og -teknologier på det indre marked og dermed øge afhængigheden af ikke-EU-kilder . Den foreslog navnlig at lancere en europæisk forsvarsfond (»fonden«), der skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier, og dermed skabe synergi og omkostningseffektivitet, samt fremme medlemsstaternes fælles indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel. Denne fond vil supplere den nationale finansiering, der allerede anvendes til dette formål, og bør fungere som et incitament for medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere på forsvarsområdet. Fonden vil støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier.

(2)

Fonden skal bidrage til opbygningen af et stærkt, konkurrencedygtigt og innovativt europæisk forsvarsrelateret teknologisk og industriel ▌basis og gå hånd i hånd med EU's initiativer i retning af et mere integreret europæisk marked for forsvarsmateriel, og navnlig de to direktiver (2) om offentlige udbud og om overførsel inden for forsvarssektoren i EU, der blev vedtaget i 2009.

(3)

Der bør på grundlag af en integreret tilgang og for at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri etableres en europæisk forsvarsfond. Fonden bør tage sigte på at fremme Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, innovation, effektivitet og teknologiske uafhængighed og derved bidrage til Unionens strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og universiteter i hele Unionen , i forskningsfasen og i udviklingsfasen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier. For at opnå mere innovative løsninger og et åbent indre marked bør fonden støtte og fremme udvidelsen af grænseoverskridende samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber).

I Unionen er manglerne inden for fælles forsvarskapacitet identificeret inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik▌, navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen, mens den overordnede strategiske forskningsdagsorden også identificerer fælles målsætninger for forsvarsforskning . Andre EU-procedurer, såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar og permanent struktureret samarbejde, vil støtte gennemførelsen af relevante prioriteter ved at identificere og fremme mulighederne for forbedret samarbejde med henblik på at opfylde EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet. Hvis det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter, herunder inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, også tages i betragtning, hvis de er i overensstemmelse med EU's prioriteter og ikke forhindrer en medlemsstat eller et associeret land i at deltage, og hvis de samtidig sørger for at undgå enhver form for unødvendig overlapning.

(4)

Forskningsfasen er vigtig, da den er afgørende for den europæiske industris kapacitet og uafhængighed til at udvikle produkter og for medlemsstaternes uafhængighed som militære slutbrugere. Forskningsfasen i forbindelse med udviklingen af forsvarskapaciteter kan indebære betydelige risici, navnlig med hensyn til den lave grad af modenhed og afbrydelse af teknologier. Udviklingsfasen, som sædvanligvis følger efter forskningsfasen , er også forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har en negativ indvirkning på konkurrence- og innovationsevnen i Unionens forsvarsindustri. Fonden bør således fremme forbindelsen mellem forsknings- og udviklingsfaserne .

(5)

Fonden bør ikke støtte grundforskning, som i stedet bør støttes gennem andre ordninger, men kan omfatte forsvarsorienteret grundforskning , der kan danne grundlag for løsninger på kendte eller forventede problemer eller muligheder.

(6)

Fonden kan støtte foranstaltninger i relation til nye og opgradering af eksisterende produkter og teknologier. Tiltag til opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier bør kun være støtteberettigede, hvor allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tiltaget , ikke er undergivet nogen restriktion ved ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande på sådan måde, at tiltaget ikke kan gennemføres . Ved ansøgning om EU-finansiering bør retlige enheder være forpligtet til at give relevante oplysninger med henblik på at fastslå fraværet af restriktioner. I mangel af sådanne oplysninger bør EU-finansiering ikke være mulig.

(6a)

Fonden bør yde finansiel støtte til foranstaltninger, der kan føre til udvikling af disruptive forsvarsteknologier. Da disruptive teknologier kan være baseret på begreber eller ideer, der hidrører fra ikke-traditionelle forsvarsaktører, bør fonden give mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med høring af interesserede parter og med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

(7)

For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser overholdes i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør foranstaltninger vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til international ret, ikke støttes finansielt af fonden. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen af foranstaltninger i forbindelse med nye forsvarsrelaterede produkter eller teknologier ▌også være underlagt udviklingen i international ret. Foranstaltninger til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb på mennesker, bør heller ikke være berettiget til finansiel støtte fra fonden, idet der dog bør tages forbehold for muligheden for at finansiere foranstaltninger til udvikling af varslingssystemer og modforanstaltninger til defensive formål.

(8)

Vanskeligheden ved at nå til enighed om konsoliderede forsvarskapacitetsbehov og fælles tekniske specifikationer eller standarder hæmmer det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem retlige enheder med hjemsted i forskellige medlemsstater. Fraværet af sådanne krav, specifikationer og standarder har medført øget opsplitning af forsvarssektoren, teknisk kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger , unødvendig overlapning samt reduceret interoperabilitet. Aftalen om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for foranstaltninger, der indebærer en højere grad af teknologisk beredskab. ▌ Aktiviteter, der fører til fælles forsvarskapacitetsbehov, ▌ såvel som aktiviteter med henblik på at støtte oprettelsen af en fælles definition af tekniske specifikationer eller standarder, bør også være berettiget til støtte fra fonden , navnlig hvis de fremmer interoperabilitet .

(9)

Formålet med fonden er at støtte konkurrenceevne , effektivitet og innovation inden for EU's forsvarsindustri ved at udnytte og supplere samarbejdsbaserede teknologi- og forskningsaktiviteter på forsvarsområdet og fjerne den risiko, der er forbundet med samarbejdsprojekters udviklingsfase, hvorfor foranstaltninger vedrørende forskning og udvikling af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, bør være berettiget til at drage fordel heraf. Dette vil også gælde for opgradering, herunder interoperabilitet heraf, af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologi.

(10)

Da fonden navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem retlige enheder og medlemsstater på tværs af Europa, bør en foranstaltning ▌være berettiget til finansiering, hvis den udføres gennem et samarbejde i et konsortium bestående af mindst tre retlige enheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede ▌ enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. Under hensyntagen til de særlige forhold ved disruptive forsvarsteknologier såvel som ved undersøgelser kunne disse aktiviteter udføres af en enkelt retlig enhed. Med henblik på at sætte skub i samarbejdet mellem medlemsstaterne kan fonden også støtte fælles prækommercielle udbud.

(11)

I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (3)] bør enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), være berettigede til finansiering under overholdelse af fondens regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende OLT hører under.

(12)

Da fonden har til formål at øge konkurrenceevnen og effektiviteten ▌ af Unionens forsvarsindustri, bør kun de enheder, der er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som ikke er underlagt kontrol fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande, i princippet være berettiget til støtte. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser, bør de infrastrukturer, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af modtagere og deres underleverandører i foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, desuden ikke befinde sig på ikkeassocierede tredjelandes område , og deres ledelsesstrukturer bør være etableret i Unionen eller i et associeret land . En enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, eller en enhed, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, men som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland, er derfor ikke berettiget til at være modtager eller underleverandør involveret i foranstaltningen. For at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør disse betingelser for støtteberettigelse også gælde for finansiering, der ydes gennem udbud, uanset artikel 176 i finansforordningen.

(13)

Under visse omstændigheder ▌bør det være muligt at fravige princippet om, at modtagere og deres underleverandører , der er involveret i en foranstaltning støttet af fonden , ikke er underlagt kontrol fra ikkeassocierede tredjelande eller enheder fra ikkeassocierede tredjelande. I  denne sammenhæng bør retlige enheder, der er etableret i Unionen eller i et associeret land , og som er kontrolleret af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland, være berettigede som modtagere eller underleverandører , der er involveret i foranstaltningen, forudsat at strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser er opfyldt. Sådanne retlige enheders deltagelse bør ikke stride mod virkeliggørelsen af fondens målsætninger. Støttemodtagerne bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i foranstaltningen. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerhed bør også tages i betragtning i denne forbindelse.

(13-a)

Inden for rammerne af Unionens restriktive foranstaltninger, der vedtages på grundlag af artikel 29 i TEU og artikel 215, stk. 2, i TEUF, må ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for de udpegede juridiske personer, enheder eller organer. Sådanne udpegede enheder og enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, kan derfor ikke modtage økonomisk støtte fra fonden.

(13a)

EU-finansiering bør tildeles efter konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«)  (4) . I visse behørigt begrundede og særlige tilfælde kan der også tildeles EU-finansiering i overensstemmelse med artikel 195, litra e), i finansforordningen. Da tildelingen af finansiering i overensstemmelse med artikel 195, litra e), i finansforordningen udgør en fravigelse fra den generelle regel om konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, bør sådanne særlige tilfælde fortolkes strengt. For at et tilskud skal kunne tildeles uden en indkaldelse af forslag, bør graden, hvormed den foreslåede foranstaltning svarer til fondens målsætninger for så vidt angår grænseoverskridende industrielt samarbejde og konkurrence i hele forsyningskæden, vurderes af Kommissionen bistået af udvalget af medlemsstater (»udvalget«).

(14)

Hvis et konsortium ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning, og hvis Unionens finansielle bistand ydes i form af et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator, som skal være hovedkontaktpunktet.

(15)

Såfremt et tiltag , som støttes finansielt af fonden, forvaltes af en projektleder, der udnævnes af medlemsstater eller associerede lande, bør Kommissionen rådføre sig med projektlederen, før der foretages udbetaling til modtagerne, så vedkommende kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne. Projektlederen bør forelægge Kommissionen ▌ bemærkninger om foranstaltningens fremskridt, således at Kommissionen kan efterprøve, hvorvidt betingelserne for at foretage betaling er opfyldt.

(15a)

Kommissionen bør gennemføre fonden under direkte forvaltning for at gøre gennemførelsen så effektiv som muligt og sikre fuld overensstemmelse med andre EU-initiativer. Kommissionen bør derfor vedblive med at være ansvarlig for udvælgelses- og tildelingsprocedurerne, herunder med hensyn til etiske vurderinger. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen dog overdrage visse gennemførelsesopgaver i forbindelse med særlige foranstaltninger, hvortil fonden yder finansiel støtte, til de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). Dette kunne f.eks. være tilfældet, når en projektleder er blevet udpeget af medlemsstater, der samfinansierer et tiltag, forudsat at finansforordningens krav er opfyldt. En sådan overdragelse vil kunne bidrage til at strømline forvaltningen af medfinansierede tiltag og sikre en gnidningsløs samordning af finansieringsaftalen med den kontrakt, der er indgået mellem konsortiet og projektlederen, der er udpeget af de medlemsstater, der medfinansierer foranstaltningen.

(16)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er finansielt levedygtige, er det nødvendigt, at ansøgerne dokumenterer, at omkostninger til foranstaltningen, der ikke dækkes af Unionens finansiering, er omfattet af andre former for finansiering.

(17)

Forskellige typer finansielle ordninger bør være til rådighed for medlemsstaternes fælles udvikling og erhvervelse af forsvarskapacitet. ▌Kommissionen bør kunne sørge for adgang til forskellige typer ordninger, som medlemsstater frivilligt bør kunne anvende til at tackle udfordringerne i forbindelse med samarbejdsbaseret udvikling og indkøb ud fra et finansieringsperspektiv. Anvendelsen af sådanne finansielle ordninger vil yderligere kunne fremme lanceringen af samarbejdsbaserede og grænseoverskridende forsvarsprojekter og give en mere effektiv anvendelse af forsvarsbudgetterne, herunder projekter, der støttes ▌af fonden.

(18)

De helt særlige forhold, der gør sig gældende inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og associerede lande, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at forsvarssektoren fungerer på en helt speciel måde, og at den ikke følger de sædvanlige regler og forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. Industrien kan derfor ikke foretage væsentlige selvfinansierede forsvarsrelaterede FoU-projekter, og medlemsstaterne og de associerede lande finansierer ofte fuldt ud alle omkostninger. For at nå fondens målsætning, navnlig for at tilskynde til samarbejde mellem retlige enheder fra forskellige medlemsstater og associerede lande, og under hensyntagen til de særlige forhold i forsvarssektoren, bør et beløb op til de samlede støtteberettigede omkostninger være dækket for de foranstaltninger, der finder sted forud for prototypefasen.

(19)

Prototypefasen er en afgørende fase, hvor medlemsstater eller associerede lande normalt beslutter sig for deres konsoliderede investering og indleder processen for erhvervelse af deres fremtidige forsvarsprodukter eller -teknologier. Dette er grunden til, at medlemsstater og associerede lande på dette bestemte tidspunkt enes om de nødvendige forpligtelser, herunder omkostningsdeling og ejendomsret til projektet. For at give deres forpligtelse troværdighed, bør Unionens finansielle bistand under fonden normalt ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger.

(20)

For foranstaltninger, der rækker ud over de prototypefasen, bør der kunne anvendes en finansiering på op til 80 %. Disse foranstaltninger, som er tættere på den endelige produkt- og teknologiudformning, kan stadig indebære betydelige omkostninger.

(21)

De interesserede parter i forsvarssektoren står over for særlige indirekte omkostninger, såsom omkostninger til sikkerhed. Desuden arbejder disse interesserede parter på et specifikt marked, hvor de — uden nogen efterspørgsel på aftagersiden — ikke kan få dækket deres omkostninger til FoU lige som i den civile sektor. Det er derfor berettiget at tillade en fast takst på 25 % samt muligheden for ▌at opkræve indirekte omkostninger beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige regnskabsmæssige praksis af modtagerne , hvis denne praksis accepteres af deres nationale myndigheder til sammenlignelige aktiviteter på forsvarsområdet , som er blevet meddelt til Kommissionen. ▌

(21a)

Foranstaltninger med deltagelse af grænseoverskridende SMV'er og midcapselskaber baner vejen for forsyningskæder og hjælper med at nå fondens målsætninger. Sådanne foranstaltninger bør derfor være berettiget til en forhøjet finansieringssats, som gavner alle deltagende parter.

(22)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne ▌har til hensigt i fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien, navnlig gennem fælles grænseoverskridende offentlige indkøb, hvor medlemsstaterne i fællesskab tilrettelægger deres indkøb, navnlig gennem en indkøbscentral.

(22a)

For at sikre, at de foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør de være markedsorienterede, efterspørgselsstyrede og kommercielt levedygtige på mellemlang til lang sigt. Kriterierne for udviklingsforanstaltningers støtteberettigelse bør derfor tage hensyn til, om medlemsstaterne har til hensigt, herunder gennem et aftalememorandum eller en hensigtserklæring, at indkøbe det endelige forsvarsprodukt eller anvende teknologien på en koordineret måde. Tildelingskriterierne for udviklingsforanstaltninger bør også tage hensyn til, om medlemsstaterne politisk eller juridisk forpligter sig til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige forsvarsprodukt eller den endelige forsvarsteknologi.

(23)

Fremme af innovation og teknologisk udvikling i EU's forsvarsindustri bør foregå i overensstemmelse med EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør foranstaltningernes bidrag til sådanne interesser og til forsvarsrelaterede forsknings- og kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har aftalt i fællesskab, tjene som tildelingskriterium. ▌

(24)

Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med det permanente strukturerede ▌samarbejde inden for Unionens institutionelle rammer, vil sikre et forbedret løbende samarbejde mellem retlige enheder i de forskellige medlemsstater og dermed bidrage direkte til at opfylde fondens mål. Hvis de udvælges, bør sådanne projekter derfor være berettigede til en forhøjet finansieringssats.

(25)

Kommissionen vil tage hensyn til de andre foranstaltninger, der finansieres under rammeprogrammet Horisont Europa med henblik på at undgå unødig overlapning og sikre gensidig inspiration og synergier mellem civil forskning og forsvarsforskning.

(26)

Cybersikkerhed og cyberforsvar bliver stadigt mere vigtige udfordringer, og Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik anerkendte behovet for at skabe synergier mellem cyberforsvarsforanstaltninger inden for fondens anvendelsesområde og EU-initiativer inden for cybersikkerhed, såsom dem, der er omhandlet i den fælles meddelelse om cybersikkerhed. Navnlig bør kompetencecentret for cybersikkerhed, der skal oprettes, søge at opnå synergier mellem de civile og forsvarsrelaterede dimensioner af cybersikkerhed. Det kan aktivt støtte medlemsstaterne og andre relevante aktører ved at yde rådgivning, udveksle ekspertise og fremme samarbejde med hensyn til projekter og foranstaltninger samt efter anmodning fra en medlemsstat fungere som projektleder i forbindelse med ▌ fonden .

(27)

Der bør sikres en integreret tilgang ved at samle de foranstaltninger, der er omfattet af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (»PADR«) , som Kommissionen har iværksat i henhold til artikel 58, stk. 2, litra b), i ▌finansforordningen, og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»EDIDP«) , som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (E U ) 2018/1092  (5), og med henblik på at harmonisere betingelserne for deltagelse, skabe mere sammenhængende instrumenter samt øge den innovative, samarbejdsorienterede og økonomiske virkning og samtidig undgå unødig overlapning og fragmentering. Med denne integrerede tilgang vil fonden også bidrage til en bedre udnyttelse af forsvarsforskningsresultaterne og dække hullet mellem forsknings- og udviklingsfaserne under hensyntagen til de særlige forhold inden for forsvarssektoren samt fremme alle former for innovation, herunder disruptiv innovation▌. Der kan desuden i relevante tilfælde forventes positive afsmittende virkninger på det civile område

(28)

Hvor det er hensigtsmæssigt i lyset af tiltagets særegenhed , vil fondens ▌ målsætning blive gennemført ved brug af finansieringsinstrumenter og budgetgarantier under ▌InvestEU-fonden.

(29)

Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør hverken overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig EU-merværdi

(30)

Valg af finansieringstyperne og gennemførelsesmetoderne for fonden bør ske ud fra, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og for at opnå resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostninger, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel ▌125, stk. 1▌.

(31)

Kommissionen bør udarbejde årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med fondens målsætninger og under hensyntagen til de første erfaringer med EDIDP og PADR . Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af udvalget . Kommissionen bør bestræbe sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget. I den forbindelse kan udvalget mødes i en sammensætning af nationale eksperter på forsvars- og sikkerhedsområdet for at yde specifik bistand til Kommissionen, herunder yde rådgivning med hensyn til beskyttelsen af klassificerede informationer inden for rammerne af foranstaltningerne. Det er op til medlemsstaterne at udpege deres respektive repræsentanter til dette udvalg. Udvalgets medlemmer bør gives tidlig og reel mulighed for at gennemgå udkast til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter.

(31a)

Kategorierne i arbejdsprogrammerne bør indeholde funktionelle krav med henblik på at præcisere over for industrien, hvilke funktioner og opgaver der skal udføres af de kapaciteter, der vil blive udviklet. Sådanne krav bør klart angive den forventede performance, men bør ikke være rettet mod specifikke løsninger eller specifikke enheder og bør ikke forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

(31b)

Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne bør Kommissionen også gennem passende høringer af udvalget sikre, at de foreslåede forsknings- eller udviklingstiltag ikke medfører unødig overlapning. I denne forbindelse kan Kommissionen foretage en forudgående vurdering af eventuelle tilfælde af overlappende eksisterende kapaciteter eller allerede finansierede forsknings- eller udviklingsprojekter i Unionen.

(31bb)

Kommissionen bør sikre sammenhængen i arbejdsprogrammerne igennem hele forsvarsprodukters og -teknologiers industrielle cyklus.

(31bc)

Arbejdsprogrammerne bør desuden sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.

(31c)

For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise vil dette få observatørstatus i udvalget. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende på forsvarsområdet, bør Tjenesten for EU's Optræden Udadtil også bidrage i udvalget.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammet samt tildelingen af finansiering til udvalgte udviklingsforanstaltninger. Navnlig i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsforanstaltninger skal de særlige forhold i forsvarssektoren, navnlig medlemsstaternes og/eller associerede landes ansvar for planlægning og salgsproces, tages i betragtning. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(32a)

Efter at have evalueret de modtagne forslag med hjælp fra uafhængige eksperter, hvis sikkerhedsoplysninger bør valideres af de relevante medlemsstater, bør Kommissionen udvælge de tiltag, der skal modtage finansiel støtte fra fonden. Kommissionen bør oprette en database over uafhængige eksperter. Databasen bør ikke offentliggøres. De uafhængige eksperter bør udpeges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden under hensyntagen til de opgaver, som de skal tildeles. Kommissionen bør, når den udpeger uafhængige eksperter, så vidt muligt træffe passende foranstaltninger for at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper og evalueringspaneler for så vidt angår forskellige færdigheder, forskellig erfaring og viden, geografisk spredning og kønsdiversitet, idet den tager hensyn til situationen på det pågældende tiltags område. En passende rotation af eksperter og en passende balance mellem den private og den offentlige sektor bør også tilstræbes. Medlemsstaterne bør underrettes om resultaterne af evalueringen med den prioriterede liste over udvalgte tiltag og om fremskridt i de finansierede tiltag. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af arbejdsprogrammet samt vedtagelsen af tildelingsbeslutningerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(32b)

Uafhængige eksperter bør ikke vurdere, rådgive om eller bistå vedrørende anliggender, som de har en interessekonflikt i forhold til, navnlig hvad angår deres nuværende stilling. De bør navnlig ikke sættes i en stilling, hvor de kan bruge de modtagne oplysninger til skade for det konsortium, de evaluerer.

(32bb)

Ansøgere, der foreslår nye forsvarsrelaterede produkter eller teknologier eller opgradering af eksisterende forsvarsprodukter, bør forpligte sig til at overholde etiske principper, såsom dem, der vedrører velfærd for mennesker og beskyttelse af det menneskelige genom, som bl.a. er afspejlet i også i den relevante nationale ret, EU-retten og folkeretten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention og, hvor det er relevant, dens protokoller. Kommissionen bør sikre, at forslagene undersøges systematisk med henblik på at identificere de tiltag, som giver anledning til alvorlige etiske spørgsmål, og gøre dem til genstand for en etisk vurdering.

(33)

For at støtte et åbent indre marked bør man opfordre til grænseoverskridende deltagelse blandt SMV'er og midcapselskaber, enten som medlemmer af et konsortium eller som enheder i  forsyningskæden .

(34)

Kommissionen bør tilstræbe at opretholde en dialog med medlemsstaterne og industrien for at sikre en vellykket gennemførelse af fonden. Som medlovgiver og central interessent bør Europa-Parlamentet også inddrages i denne henseende.

(35)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond, som skal udgøre det primære referencebeløb i henhold til [den nye interinstitutionelle aftale] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7), for Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af den årlige budgetprocedure. Kommissionen sikrer, at administrative procedurer er så enkle som muligt og påfører et minimalt omfang af yderligere udgifter.

(36)

Fonden er omfattet af finansforordningen, medmindre andet er angivet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(37)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(38)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (9), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (11). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge ▌handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (12). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(39)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en afgørelse, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(40)

Der er i henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 behov for at evaluere denne forordning på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt som følge af specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af forordningens virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering senest fire år efter begyndelsen af fondens gennemførelse , herunder med henblik på at fremsætte forslag til relevante ændringer af den nuværende forordning, og en endelig evaluering ved udgangen af gennemførelsesperioden for fonden med det formål at undersøge de finansielle foranstaltninger, for så vidt angår de finansielle gennemførelsesresultater og så vidt muligt på dette tidspunkt også resultater og virkninger. I denne forbindelse bør den endelige evalueringsrapport også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. Denne endelig rapport bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers grænseoverskridende deltagelse i projekter, der støttes finansielt af fonden, samt SMV'ers og midcapselskabers deltagelse i den globale værdikæde og fondens bidrag til afhjælpning af de mangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen, og bør indeholde oplysninger om modtagernes oprindelse, antallet af medlemsstater og associerede lande, der har deltaget i individuelle foranstaltninger, samt fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder . Kommissionen kan også foreslå ændringer til denne forordning for at reagere på en eventuel udvikling i løbet af fondens gennemførelse.

( 40a)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og årligt rapportere om de fremskridt, der gøres, herunder hvordan identificerede og indhøstede erfaringer med EDIDP og PADR tages i betragtning i gennemførelsen af fonden. Kommissionen bør til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger. Denne rapport bør forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og bør ikke indeholde følsomme oplysninger.

(41)

For at understrege vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør fonden ▌bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af fonden og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(42)

Da fonden kun støtter forsknings- og udviklingsfaserne for forsvarsprodukter og -teknologier, bør Unionen i princippet ikke have ejendomsret til eller intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) over de produkter eller teknologier, der følger af de støttede foranstaltninger, medmindre EU-bistanden ydes gennem offentlige udbud. For forskningsaktiviteter bør interesserede medlemsstater og associerede lande dog have mulighed for at anvende resultaterne af de finansierede foranstaltninger med henblik på at kunne deltage i opfølgende udviklingssamarbejde▌.

(43)

Unionens finansielle støtte bør ikke have indflydelse på overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (13) eller eksport af produkter, udstyr eller teknologier. Medlemsstaternes eksport af militært udstyr og teknologier reguleres af fælles holdning 944/2008/FUSP.

(44)

Anvendelsen af følsomme baggrundsoplysninger, herunder data, knowhow eller oplysninger, der er frembragt før eller uden for fondens resultater, eller uautoriserede personers adgang til ▌resultater, der frembringes i forbindelse med foranstaltninger, som støttes af fonden, kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af følsomme informationer bør derfor være omfattet af ▌relevant EU-ret og national ret .

(44a)

For at sikre sikkerhed for klassificerede informationer på det krævede niveau bør minimumsstandarderne for industrisikkerhed overholdes ved undertegnelse af klassificerede finansieringsaftaler. Kommissionen bør derfor og i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 i rådgivningsøjemed formidle sikkerhedsinstruktionerne for programmer, herunder vejledningen om sikkerhedsklassificeringer, til de eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne.

(45)

For at supplere eller ændre indikatorer for virkningsveje, når dette anses for nødvendigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)

Kommissionen bør forvalte fonden under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, især klassificerede informationer og følsomme oplysninger —