EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019AP0430

P8_TA(2019)0430 Oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (COM(2018)0476 — C8-0268/2018 — 2018/0254(COD)) P8_TC1-COD(2018)0254 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (EØS-relevant tekst)

EUT C 158 af 30.4.2021, p. 970–1000 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/970


P8_TA(2019)0430

Oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (COM(2018)0476 — C8-0268/2018 — 2018/0254(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/74)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0476),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 4, artikel 183 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0268/2018),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 12. december 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0412/2018),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 75.

(2)  Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0516).


P8_TC1-COD(2018)0254

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 4, artikel 183 og artikel 188, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(-1b)

Unionens geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen i EU's naboregioner er ustabil, og Unionen står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye trusler såsom hybride trusler og cyberangreb er opstået og mere traditionelle udfordringer er vendt tilbage. Stillet over for denne situation deler såvel de europæiske borgere som deres politiske ledere det synspunkt, at der kollektivt må gøres mere på forsvarsområdet.

(-1c)

Forsvarssektoren er kendetegnet ved stigende udgifter til forsvarsmateriel og høje omkostninger på området forskning og udvikling (FoU), hvilket begrænser lanceringen af nye forsvarsprogrammer og har en direkte indvirkning på det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis' konkurrenceevne og innovationskapacitet. I lyset af denne omkostningsoptrapning bør udviklingen af en ny generation af større forsvarssystemer og nye forsvarsteknologier støttes på EU-plan for at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne om investeringer i forsvarsmateriel.

(1)

I den europæiske forsvarshandlingsplan, som blev vedtaget den 30. november 2016, forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle teknologiske og industrielle forsvarskapaciteter, der kan imødekomme de sikkerhedsmæssige udfordringer og fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv europæisk forsvarsindustri i hele Unionen og uden for den og dermed også støtte oprettelsen af et ægte og integreret europæisk forsvarsmarked i Europa og fremme af anvendelsen af europæiske forsvarsprodukter og -teknologier på det indre marked og dermed øge afhængigheden af ikke-EU-kilder . Den foreslog navnlig at lancere en europæisk forsvarsfond (»fonden«), der skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier, og dermed skabe synergi og omkostningseffektivitet, samt fremme medlemsstaternes fælles indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel. Denne fond vil supplere den nationale finansiering, der allerede anvendes til dette formål, og bør fungere som et incitament for medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere på forsvarsområdet. Fonden vil støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier.

(2)

Fonden skal bidrage til opbygningen af et stærkt, konkurrencedygtigt og innovativt europæisk forsvarsrelateret teknologisk og industriel ▌basis og gå hånd i hånd med EU's initiativer i retning af et mere integreret europæisk marked for forsvarsmateriel, og navnlig de to direktiver (2) om offentlige udbud og om overførsel inden for forsvarssektoren i EU, der blev vedtaget i 2009.

(3)

Der bør på grundlag af en integreret tilgang og for at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri etableres en europæisk forsvarsfond. Fonden bør tage sigte på at fremme Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, innovation, effektivitet og teknologiske uafhængighed og derved bidrage til Unionens strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og universiteter i hele Unionen , i forskningsfasen og i udviklingsfasen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier. For at opnå mere innovative løsninger og et åbent indre marked bør fonden støtte og fremme udvidelsen af grænseoverskridende samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber).

I Unionen er manglerne inden for fælles forsvarskapacitet identificeret inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik▌, navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen, mens den overordnede strategiske forskningsdagsorden også identificerer fælles målsætninger for forsvarsforskning . Andre EU-procedurer, såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar og permanent struktureret samarbejde, vil støtte gennemførelsen af relevante prioriteter ved at identificere og fremme mulighederne for forbedret samarbejde med henblik på at opfylde EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet. Hvis det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter, herunder inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, også tages i betragtning, hvis de er i overensstemmelse med EU's prioriteter og ikke forhindrer en medlemsstat eller et associeret land i at deltage, og hvis de samtidig sørger for at undgå enhver form for unødvendig overlapning.

(4)

Forskningsfasen er vigtig, da den er afgørende for den europæiske industris kapacitet og uafhængighed til at udvikle produkter og for medlemsstaternes uafhængighed som militære slutbrugere. Forskningsfasen i forbindelse med udviklingen af forsvarskapaciteter kan indebære betydelige risici, navnlig med hensyn til den lave grad af modenhed og afbrydelse af teknologier. Udviklingsfasen, som sædvanligvis følger efter forskningsfasen , er også forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har en negativ indvirkning på konkurrence- og innovationsevnen i Unionens forsvarsindustri. Fonden bør således fremme forbindelsen mellem forsknings- og udviklingsfaserne .

(5)

Fonden bør ikke støtte grundforskning, som i stedet bør støttes gennem andre ordninger, men kan omfatte forsvarsorienteret grundforskning , der kan danne grundlag for løsninger på kendte eller forventede problemer eller muligheder.

(6)

Fonden kan støtte foranstaltninger i relation til nye og opgradering af eksisterende produkter og teknologier. Tiltag til opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier bør kun være støtteberettigede, hvor allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tiltaget , ikke er undergivet nogen restriktion ved ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande på sådan måde, at tiltaget ikke kan gennemføres . Ved ansøgning om EU-finansiering bør retlige enheder være forpligtet til at give relevante oplysninger med henblik på at fastslå fraværet af restriktioner. I mangel af sådanne oplysninger bør EU-finansiering ikke være mulig.

(6a)

Fonden bør yde finansiel støtte til foranstaltninger, der kan føre til udvikling af disruptive forsvarsteknologier. Da disruptive teknologier kan være baseret på begreber eller ideer, der hidrører fra ikke-traditionelle forsvarsaktører, bør fonden give mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med høring af interesserede parter og med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

(7)

For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser overholdes i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør foranstaltninger vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til international ret, ikke støttes finansielt af fonden. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen af foranstaltninger i forbindelse med nye forsvarsrelaterede produkter eller teknologier ▌også være underlagt udviklingen i international ret. Foranstaltninger til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb på mennesker, bør heller ikke være berettiget til finansiel støtte fra fonden, idet der dog bør tages forbehold for muligheden for at finansiere foranstaltninger til udvikling af varslingssystemer og modforanstaltninger til defensive formål.

(8)

Vanskeligheden ved at nå til enighed om konsoliderede forsvarskapacitetsbehov og fælles tekniske specifikationer eller standarder hæmmer det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem retlige enheder med hjemsted i forskellige medlemsstater. Fraværet af sådanne krav, specifikationer og standarder har medført øget opsplitning af forsvarssektoren, teknisk kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger , unødvendig overlapning samt reduceret interoperabilitet. Aftalen om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for foranstaltninger, der indebærer en højere grad af teknologisk beredskab. Aktiviteter, der fører til fælles forsvarskapacitetsbehov, såvel som aktiviteter med henblik på at støtte oprettelsen af en fælles definition af tekniske specifikationer eller standarder, bør også være berettiget til støtte fra fonden , navnlig hvis de fremmer interoperabilitet .

(9)

Formålet med fonden er at støtte konkurrenceevne , effektivitet og innovation inden for EU's forsvarsindustri ved at udnytte og supplere samarbejdsbaserede teknologi- og forskningsaktiviteter på forsvarsområdet og fjerne den risiko, der er forbundet med samarbejdsprojekters udviklingsfase, hvorfor foranstaltninger vedrørende forskning og udvikling af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, bør være berettiget til at drage fordel heraf. Dette vil også gælde for opgradering, herunder interoperabilitet heraf, af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologi.

(10)

Da fonden navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem retlige enheder og medlemsstater på tværs af Europa, bør en foranstaltning ▌være berettiget til finansiering, hvis den udføres gennem et samarbejde i et konsortium bestående af mindst tre retlige enheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede ▌ enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. Under hensyntagen til de særlige forhold ved disruptive forsvarsteknologier såvel som ved undersøgelser kunne disse aktiviteter udføres af en enkelt retlig enhed. Med henblik på at sætte skub i samarbejdet mellem medlemsstaterne kan fonden også støtte fælles prækommercielle udbud.

(11)

I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (3)] bør enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), være berettigede til finansiering under overholdelse af fondens regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende OLT hører under.

(12)

Da fonden har til formål at øge konkurrenceevnen og effektiviteten ▌ af Unionens forsvarsindustri, bør kun de enheder, der er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som ikke er underlagt kontrol fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande, i princippet være berettiget til støtte. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser, bør de infrastrukturer, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af modtagere og deres underleverandører i foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, desuden ikke befinde sig på ikkeassocierede tredjelandes område , og deres ledelsesstrukturer bør være etableret i Unionen eller i et associeret land . En enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, eller en enhed, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, men som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland, er derfor ikke berettiget til at være modtager eller underleverandør involveret i foranstaltningen. For at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør disse betingelser for støtteberettigelse også gælde for finansiering, der ydes gennem udbud, uanset artikel 176 i finansforordningen.

(13)

Under visse omstændigheder ▌bør det være muligt at fravige princippet om, at modtagere og deres underleverandører , der er involveret i en foranstaltning støttet af fonden , ikke er underlagt kontrol fra ikkeassocierede tredjelande eller enheder fra ikkeassocierede tredjelande. I  denne sammenhæng bør retlige enheder, der er etableret i Unionen eller i et associeret land , og som er kontrolleret af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland, være berettigede som modtagere eller underleverandører , der er involveret i foranstaltningen, forudsat at strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser er opfyldt. Sådanne retlige enheders deltagelse bør ikke stride mod virkeliggørelsen af fondens målsætninger. Støttemodtagerne bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i foranstaltningen. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerhed bør også tages i betragtning i denne forbindelse.

(13-a)

Inden for rammerne af Unionens restriktive foranstaltninger, der vedtages på grundlag af artikel 29 i TEU og artikel 215, stk. 2, i TEUF, må ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for de udpegede juridiske personer, enheder eller organer. Sådanne udpegede enheder og enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, kan derfor ikke modtage økonomisk støtte fra fonden.

(13a)

EU-finansiering bør tildeles efter konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«)  (4) . I visse behørigt begrundede og særlige tilfælde kan der også tildeles EU-finansiering i overensstemmelse med artikel 195, litra e), i finansforordningen. Da tildelingen af finansiering i overensstemmelse med artikel 195, litra e), i finansforordningen udgør en fravigelse fra den generelle regel om konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, bør sådanne særlige tilfælde fortolkes strengt. For at et tilskud skal kunne tildeles uden en indkaldelse af forslag, bør graden, hvormed den foreslåede foranstaltning svarer til fondens målsætninger for så vidt angår grænseoverskridende industrielt samarbejde og konkurrence i hele forsyningskæden, vurderes af Kommissionen bistået af udvalget af medlemsstater (»udvalget«).

(14)

Hvis et konsortium ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning, og hvis Unionens finansielle bistand ydes i form af et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator, som skal være hovedkontaktpunktet.

(15)

Såfremt et tiltag , som støttes finansielt af fonden, forvaltes af en projektleder, der udnævnes af medlemsstater eller associerede lande, bør Kommissionen rådføre sig med projektlederen, før der foretages udbetaling til modtagerne, så vedkommende kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne. Projektlederen bør forelægge Kommissionen ▌ bemærkninger om foranstaltningens fremskridt, således at Kommissionen kan efterprøve, hvorvidt betingelserne for at foretage betaling er opfyldt.

(15a)

Kommissionen bør gennemføre fonden under direkte forvaltning for at gøre gennemførelsen så effektiv som muligt og sikre fuld overensstemmelse med andre EU-initiativer. Kommissionen bør derfor vedblive med at være ansvarlig for udvælgelses- og tildelingsprocedurerne, herunder med hensyn til etiske vurderinger. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen dog overdrage visse gennemførelsesopgaver i forbindelse med særlige foranstaltninger, hvortil fonden yder finansiel støtte, til de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). Dette kunne f.eks. være tilfældet, når en projektleder er blevet udpeget af medlemsstater, der samfinansierer et tiltag, forudsat at finansforordningens krav er opfyldt. En sådan overdragelse vil kunne bidrage til at strømline forvaltningen af medfinansierede tiltag og sikre en gnidningsløs samordning af finansieringsaftalen med den kontrakt, der er indgået mellem konsortiet og projektlederen, der er udpeget af de medlemsstater, der medfinansierer foranstaltningen.

(16)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er finansielt levedygtige, er det nødvendigt, at ansøgerne dokumenterer, at omkostninger til foranstaltningen, der ikke dækkes af Unionens finansiering, er omfattet af andre former for finansiering.

(17)

Forskellige typer finansielle ordninger bør være til rådighed for medlemsstaternes fælles udvikling og erhvervelse af forsvarskapacitet. ▌Kommissionen bør kunne sørge for adgang til forskellige typer ordninger, som medlemsstater frivilligt bør kunne anvende til at tackle udfordringerne i forbindelse med samarbejdsbaseret udvikling og indkøb ud fra et finansieringsperspektiv. Anvendelsen af sådanne finansielle ordninger vil yderligere kunne fremme lanceringen af samarbejdsbaserede og grænseoverskridende forsvarsprojekter og give en mere effektiv anvendelse af forsvarsbudgetterne, herunder projekter, der støttes ▌af fonden.

(18)

De helt særlige forhold, der gør sig gældende inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og associerede lande, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at forsvarssektoren fungerer på en helt speciel måde, og at den ikke følger de sædvanlige regler og forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. Industrien kan derfor ikke foretage væsentlige selvfinansierede forsvarsrelaterede FoU-projekter, og medlemsstaterne og de associerede lande finansierer ofte fuldt ud alle omkostninger. For at nå fondens målsætning, navnlig for at tilskynde til samarbejde mellem retlige enheder fra forskellige medlemsstater og associerede lande, og under hensyntagen til de særlige forhold i forsvarssektoren, bør et beløb op til de samlede støtteberettigede omkostninger være dækket for de foranstaltninger, der finder sted forud for prototypefasen.

(19)

Prototypefasen er en afgørende fase, hvor medlemsstater eller associerede lande normalt beslutter sig for deres konsoliderede investering og indleder processen for erhvervelse af deres fremtidige forsvarsprodukter eller -teknologier. Dette er grunden til, at medlemsstater og associerede lande på dette bestemte tidspunkt enes om de nødvendige forpligtelser, herunder omkostningsdeling og ejendomsret til projektet. For at give deres forpligtelse troværdighed, bør Unionens finansielle bistand under fonden normalt ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger.

(20)

For foranstaltninger, der rækker ud over de prototypefasen, bør der kunne anvendes en finansiering på op til 80 %. Disse foranstaltninger, som er tættere på den endelige produkt- og teknologiudformning, kan stadig indebære betydelige omkostninger.

(21)

De interesserede parter i forsvarssektoren står over for særlige indirekte omkostninger, såsom omkostninger til sikkerhed. Desuden arbejder disse interesserede parter på et specifikt marked, hvor de — uden nogen efterspørgsel på aftagersiden — ikke kan få dækket deres omkostninger til FoU lige som i den civile sektor. Det er derfor berettiget at tillade en fast takst på 25 % samt muligheden for ▌at opkræve indirekte omkostninger beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige regnskabsmæssige praksis af modtagerne , hvis denne praksis accepteres af deres nationale myndigheder til sammenlignelige aktiviteter på forsvarsområdet , som er blevet meddelt til Kommissionen. ▌

(21a)

Foranstaltninger med deltagelse af grænseoverskridende SMV'er og midcapselskaber baner vejen for forsyningskæder og hjælper med at nå fondens målsætninger. Sådanne foranstaltninger bør derfor være berettiget til en forhøjet finansieringssats, som gavner alle deltagende parter.

(22)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne ▌har til hensigt i fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien, navnlig gennem fælles grænseoverskridende offentlige indkøb, hvor medlemsstaterne i fællesskab tilrettelægger deres indkøb, navnlig gennem en indkøbscentral.

(22a)

For at sikre, at de foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør de være markedsorienterede, efterspørgselsstyrede og kommercielt levedygtige på mellemlang til lang sigt. Kriterierne for udviklingsforanstaltningers støtteberettigelse bør derfor tage hensyn til, om medlemsstaterne har til hensigt, herunder gennem et aftalememorandum eller en hensigtserklæring, at indkøbe det endelige forsvarsprodukt eller anvende teknologien på en koordineret måde. Tildelingskriterierne for udviklingsforanstaltninger bør også tage hensyn til, om medlemsstaterne politisk eller juridisk forpligter sig til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige forsvarsprodukt eller den endelige forsvarsteknologi.

(23)

Fremme af innovation og teknologisk udvikling i EU's forsvarsindustri bør foregå i overensstemmelse med EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør foranstaltningernes bidrag til sådanne interesser og til forsvarsrelaterede forsknings- og kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har aftalt i fællesskab, tjene som tildelingskriterium. ▌

(24)

Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med det permanente strukturerede ▌samarbejde inden for Unionens institutionelle rammer, vil sikre et forbedret løbende samarbejde mellem retlige enheder i de forskellige medlemsstater og dermed bidrage direkte til at opfylde fondens mål. Hvis de udvælges, bør sådanne projekter derfor være berettigede til en forhøjet finansieringssats.

(25)

Kommissionen vil tage hensyn til de andre foranstaltninger, der finansieres under rammeprogrammet Horisont Europa med henblik på at undgå unødig overlapning og sikre gensidig inspiration og synergier mellem civil forskning og forsvarsforskning.

(26)

Cybersikkerhed og cyberforsvar bliver stadigt mere vigtige udfordringer, og Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik anerkendte behovet for at skabe synergier mellem cyberforsvarsforanstaltninger inden for fondens anvendelsesområde og EU-initiativer inden for cybersikkerhed, såsom dem, der er omhandlet i den fælles meddelelse om cybersikkerhed. Navnlig bør kompetencecentret for cybersikkerhed, der skal oprettes, søge at opnå synergier mellem de civile og forsvarsrelaterede dimensioner af cybersikkerhed. Det kan aktivt støtte medlemsstaterne og andre relevante aktører ved at yde rådgivning, udveksle ekspertise og fremme samarbejde med hensyn til projekter og foranstaltninger samt efter anmodning fra en medlemsstat fungere som projektleder i forbindelse med ▌ fonden .

(27)

Der bør sikres en integreret tilgang ved at samle de foranstaltninger, der er omfattet af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (»PADR«) , som Kommissionen har iværksat i henhold til artikel 58, stk. 2, litra b), i ▌finansforordningen, og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»EDIDP«) , som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (E U ) 2018/1092  (5), og med henblik på at harmonisere betingelserne for deltagelse, skabe mere sammenhængende instrumenter samt øge den innovative, samarbejdsorienterede og økonomiske virkning og samtidig undgå unødig overlapning og fragmentering. Med denne integrerede tilgang vil fonden også bidrage til en bedre udnyttelse af forsvarsforskningsresultaterne og dække hullet mellem forsknings- og udviklingsfaserne under hensyntagen til de særlige forhold inden for forsvarssektoren samt fremme alle former for innovation, herunder disruptiv innovation▌. Der kan desuden i relevante tilfælde forventes positive afsmittende virkninger på det civile område

(28)

Hvor det er hensigtsmæssigt i lyset af tiltagets særegenhed , vil fondens ▌ målsætning blive gennemført ved brug af finansieringsinstrumenter og budgetgarantier under ▌InvestEU-fonden.

(29)

Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør hverken overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig EU-merværdi

(30)

Valg af finansieringstyperne og gennemførelsesmetoderne for fonden bør ske ud fra, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og for at opnå resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostninger, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel ▌125, stk. 1▌.

(31)

Kommissionen bør udarbejde årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med fondens målsætninger og under hensyntagen til de første erfaringer med EDIDP og PADR . Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af udvalget . Kommissionen bør bestræbe sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget. I den forbindelse kan udvalget mødes i en sammensætning af nationale eksperter på forsvars- og sikkerhedsområdet for at yde specifik bistand til Kommissionen, herunder yde rådgivning med hensyn til beskyttelsen af klassificerede informationer inden for rammerne af foranstaltningerne. Det er op til medlemsstaterne at udpege deres respektive repræsentanter til dette udvalg. Udvalgets medlemmer bør gives tidlig og reel mulighed for at gennemgå udkast til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter.

(31a)

Kategorierne i arbejdsprogrammerne bør indeholde funktionelle krav med henblik på at præcisere over for industrien, hvilke funktioner og opgaver der skal udføres af de kapaciteter, der vil blive udviklet. Sådanne krav bør klart angive den forventede performance, men bør ikke være rettet mod specifikke løsninger eller specifikke enheder og bør ikke forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

(31b)

Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne bør Kommissionen også gennem passende høringer af udvalget sikre, at de foreslåede forsknings- eller udviklingstiltag ikke medfører unødig overlapning. I denne forbindelse kan Kommissionen foretage en forudgående vurdering af eventuelle tilfælde af overlappende eksisterende kapaciteter eller allerede finansierede forsknings- eller udviklingsprojekter i Unionen.

(31bb)

Kommissionen bør sikre sammenhængen i arbejdsprogrammerne igennem hele forsvarsprodukters og -teknologiers industrielle cyklus.

(31bc)

Arbejdsprogrammerne bør desuden sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.

(31c)

For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise vil dette få observatørstatus i udvalget. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende på forsvarsområdet, bør Tjenesten for EU's Optræden Udadtil også bidrage i udvalget.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammet samt tildelingen af finansiering til udvalgte udviklingsforanstaltninger. Navnlig i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsforanstaltninger skal de særlige forhold i forsvarssektoren, navnlig medlemsstaternes og/eller associerede landes ansvar for planlægning og salgsproces, tages i betragtning. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(32a)

Efter at have evalueret de modtagne forslag med hjælp fra uafhængige eksperter, hvis sikkerhedsoplysninger bør valideres af de relevante medlemsstater, bør Kommissionen udvælge de tiltag, der skal modtage finansiel støtte fra fonden. Kommissionen bør oprette en database over uafhængige eksperter. Databasen bør ikke offentliggøres. De uafhængige eksperter bør udpeges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden under hensyntagen til de opgaver, som de skal tildeles. Kommissionen bør, når den udpeger uafhængige eksperter, så vidt muligt træffe passende foranstaltninger for at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper og evalueringspaneler for så vidt angår forskellige færdigheder, forskellig erfaring og viden, geografisk spredning og kønsdiversitet, idet den tager hensyn til situationen på det pågældende tiltags område. En passende rotation af eksperter og en passende balance mellem den private og den offentlige sektor bør også tilstræbes. Medlemsstaterne bør underrettes om resultaterne af evalueringen med den prioriterede liste over udvalgte tiltag og om fremskridt i de finansierede tiltag. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af arbejdsprogrammet samt vedtagelsen af tildelingsbeslutningerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(32b)

Uafhængige eksperter bør ikke vurdere, rådgive om eller bistå vedrørende anliggender, som de har en interessekonflikt i forhold til, navnlig hvad angår deres nuværende stilling. De bør navnlig ikke sættes i en stilling, hvor de kan bruge de modtagne oplysninger til skade for det konsortium, de evaluerer.

(32bb)

Ansøgere, der foreslår nye forsvarsrelaterede produkter eller teknologier eller opgradering af eksisterende forsvarsprodukter, bør forpligte sig til at overholde etiske principper, såsom dem, der vedrører velfærd for mennesker og beskyttelse af det menneskelige genom, som bl.a. er afspejlet i også i den relevante nationale ret, EU-retten og folkeretten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention og, hvor det er relevant, dens protokoller. Kommissionen bør sikre, at forslagene undersøges systematisk med henblik på at identificere de tiltag, som giver anledning til alvorlige etiske spørgsmål, og gøre dem til genstand for en etisk vurdering.

(33)

For at støtte et åbent indre marked bør man opfordre til grænseoverskridende deltagelse blandt SMV'er og midcapselskaber, enten som medlemmer af et konsortium eller som enheder i  forsyningskæden .

(34)

Kommissionen bør tilstræbe at opretholde en dialog med medlemsstaterne og industrien for at sikre en vellykket gennemførelse af fonden. Som medlovgiver og central interessent bør Europa-Parlamentet også inddrages i denne henseende.

(35)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond, som skal udgøre det primære referencebeløb i henhold til [den nye interinstitutionelle aftale] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7), for Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af den årlige budgetprocedure. Kommissionen sikrer, at administrative procedurer er så enkle som muligt og påfører et minimalt omfang af yderligere udgifter.

(36)

Fonden er omfattet af finansforordningen, medmindre andet er angivet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(37)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(38)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (9), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (11). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge ▌handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (12). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(39)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en afgørelse, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(40)

Der er i henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 behov for at evaluere denne forordning på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt som følge af specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af forordningens virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering senest fire år efter begyndelsen af fondens gennemførelse , herunder med henblik på at fremsætte forslag til relevante ændringer af den nuværende forordning, og en endelig evaluering ved udgangen af gennemførelsesperioden for fonden med det formål at undersøge de finansielle foranstaltninger, for så vidt angår de finansielle gennemførelsesresultater og så vidt muligt på dette tidspunkt også resultater og virkninger. I denne forbindelse bør den endelige evalueringsrapport også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. Denne endelig rapport bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers grænseoverskridende deltagelse i projekter, der støttes finansielt af fonden, samt SMV'ers og midcapselskabers deltagelse i den globale værdikæde og fondens bidrag til afhjælpning af de mangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen, og bør indeholde oplysninger om modtagernes oprindelse, antallet af medlemsstater og associerede lande, der har deltaget i individuelle foranstaltninger, samt fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder . Kommissionen kan også foreslå ændringer til denne forordning for at reagere på en eventuel udvikling i løbet af fondens gennemførelse.

( 40a)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og årligt rapportere om de fremskridt, der gøres, herunder hvordan identificerede og indhøstede erfaringer med EDIDP og PADR tages i betragtning i gennemførelsen af fonden. Kommissionen bør til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger. Denne rapport bør forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og bør ikke indeholde følsomme oplysninger.

(41)

For at understrege vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør fonden ▌bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af fonden og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(42)

Da fonden kun støtter forsknings- og udviklingsfaserne for forsvarsprodukter og -teknologier, bør Unionen i princippet ikke have ejendomsret til eller intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) over de produkter eller teknologier, der følger af de støttede foranstaltninger, medmindre EU-bistanden ydes gennem offentlige udbud. For forskningsaktiviteter bør interesserede medlemsstater og associerede lande dog have mulighed for at anvende resultaterne af de finansierede foranstaltninger med henblik på at kunne deltage i opfølgende udviklingssamarbejde▌.

(43)

Unionens finansielle støtte bør ikke have indflydelse på overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (13) eller eksport af produkter, udstyr eller teknologier. Medlemsstaternes eksport af militært udstyr og teknologier reguleres af fælles holdning 944/2008/FUSP.

(44)

Anvendelsen af følsomme baggrundsoplysninger, herunder data, knowhow eller oplysninger, der er frembragt før eller uden for fondens resultater, eller uautoriserede personers adgang til ▌resultater, der frembringes i forbindelse med foranstaltninger, som støttes af fonden, kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af følsomme informationer bør derfor være omfattet af ▌relevant EU-ret og national ret .

(44a)

For at sikre sikkerhed for klassificerede informationer på det krævede niveau bør minimumsstandarderne for industrisikkerhed overholdes ved undertegnelse af klassificerede finansieringsaftaler. Kommissionen bør derfor og i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 i rådgivningsøjemed formidle sikkerhedsinstruktionerne for programmer, herunder vejledningen om sikkerhedsklassificeringer, til de eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne.

(45)

For at supplere eller ændre indikatorer for virkningsveje, når dette anses for nødvendigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)

Kommissionen bør forvalte fonden under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, især klassificerede informationer og følsomme oplysninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

FÆLLES BESTEMMELSER

OM FORSKNING OG UDVIKLING ▌

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Forsvarsfond (»fonden«) , som anført i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning…/…/EU [Horisont — 2018/0224(COD)].

Heri fastsættes fondes målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(0)

»ansøger«: en retlig enhed, der indgiver en ansøgning om støtte fra fonden efter en indkaldelse af forslag eller i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, litra e)

(1)

»blandingsoperationer«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6, og som kombinerer støtte ▌eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

( 1a)

»certificering«: den proces, hvorved en national myndighed attesterer, at et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser

(1b)

»klassificerede informationer«: enhver form for informationer eller materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller én eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad, og som er forsynet med en EU-klassifikationsmærkning, i overensstemmelse med aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (2011/C 202/05)

(1c)

»konsortium«: en samarbejdende gruppering af ansøgere eller modtagere, der er bundet af en konsortieaftale, og som er dannet for at gennemføre en foranstaltning under fonden

(1d)

»koordinator«: en retlig enhed, der er medlem af et konsortium, og som er udpeget af alle medlemmerne af konsortiet til at være hovedkontaktpunktet i forbindelserne med Kommissionen

(2)

mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder »udviklingsforanstaltning«:

(3)

»udviklingsforanstaltning«: en foranstaltning, der ▌består af forsvarsorienterede foranstaltninger, hovedsageligt i udviklingsfasen, omfattende nye produkter eller teknologier eller opgradering af eksisterende produkter eller teknologier, undtagen produktion eller brug af våben

(4)

»disruptiv forsvarsteknologi«: en teknologi, der forårsager radikale ændringer, herunder forbedret eller helt ny teknologi, der medfører et paradigmeskifte i forsvarsrelaterede begreber og gennemførelsen af forsvarsanliggender , herunder ved at erstatte eksisterende forsvarsteknologier eller gøre dem overflødige

(5)

»ledelsesstruktur[…]«: ▌en retlig enhed, der er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, og som, hvis det er relevant, rapporterer til den administrerende direktør, der har beføjelse til at fastlægge den retlige enheds strategi, mål og generelle ledelse, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning

(5a)

»forgrundsviden«: data, knowhow eller oplysninger, der er fremkommet som led i fondens resultater, uanset form eller natur

(6)

»retlig enhed«:▌ en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel ▌197, stk. 2, litra c)▌

(7)

»midcapselskab«: en virksomhed, som ikke er en ▌SMV▌, og som har op til 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til ▌artikel 3-6 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF  (14)

(8)

udbud af forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor udbudte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra indførslen af slutprodukter i kommerciel målestok »projektleder«:

(9)

»projektleder«: enhver ordregivende myndighed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, der af en medlemsstat eller et associeret land eller af en gruppe af medlemsstater ▌eller associerede lande har fået til opgave at forvalte multinationale forsvarsprojekter permanent eller på ad hoc-basis

(9a)

»kvalificering«: hele processen med at påvise, at designet af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi opfylder de specificerede krav, og som giver objektiv dokumentation, der påviser, at særlige krav til design er opfyldt

(10)

»modtager«: en retlig enhed, hvormed der er undertegnet en finansieringsaftale, eller hvortil der er givet meddelelse om en afgørelse om finansiering

(11)

»forskningsforanstaltning«: enhver foranstaltning , der hovedsagelig består af forskningsaktiviteter , navnlig anvendt forskning og eventuelt grundforskning med det formål at erhverve ny viden og med fokus udelukkende på forsvarsmæssige anvendelsesformål

(12)

»resultater«: enhver materiel eller immateriel effekt af foranstaltningen såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller natur, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

(12a)

»følsomme oplysninger«: oplysninger og data, herunder klassificerede informationer, der skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller videregivelse som følge af forpligtelser, der er fastsat i national ret eller EU-ret, eller for at beskytte en persons eller en organisations ret til privatlivets fred eller sikkerhed

(12b)

»små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF

(13)

»særberetning«: et specifikt resultat af en forskningsforanstaltning, der sammenfatter dens resultater, giver omfattende information om de grundlæggende principper, mål, faktiske resultater, grundlæggende egenskaber, udførte test, potentielle fordele, potentielle forsvarsanvendelser og den forventede udnyttelse af forskningen hen imod udvikling, herunder oplysninger om ejendomsret til intellektuelle ejendomsrettigheder, men som ikke kræver inddragelse af oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder

(14)

»systemprototype«: en model af et produkt eller en teknologi, der kan præstere i et operationelt miljø

(15)

»tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat

(16)

»ikke-associeret tredjeland«: et tredjeland, som ikke er et associeret land i overensstemmelse med artikel 5

(17)

»enhed i et ikkeassocieret tredjeland«: en retlig enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, eller , hvor den er etableret i Unionen eller i et associeret land, hvis ledelsesstrukturer befinder sig i et ikkeassocieret tredjeland.

Artikel 3

Fondens målsætninger

1.   Fondens overordnede målsætning er at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i europæisk forsvars teknologiske og industrielle basis i hele Unionen, idet den bidrager til Unionens strategiske autonomi og handlefrihed , ved at støtte samarbejdsforanstaltninger og grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder i hele Unionen, navnlig SMV'er og midcapselskaber, samt styrke og forbedre smidigheden i både forsvarsforsynings- og forsvarsværdikæder, udvide det grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale forbundet med innovation, forskning og teknologisk udvikling i alle led af den industrielle livscyklus for forsvarsprodukter og -teknologier . ▌

2.   Fonden skal have følgende specifikke målsætninger:

a)

at støtte ▌ samarbejdsbaseret forskning , der i væsentlig grad kan fremme resultaterne af fremtidige kapaciteter i hele Unionen , der sigter mod at maksimere innovation og indførelse af nye produkter og teknologier, herunder disruptive teknologier , og den mest effektive anvendelse af midler til forsvarsforskning i Unionen

b)

at støtte ▌ fælles udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier ▌og derved bidrage til større effektivitet i forsvarsudgifterne i Unionen, opnå større stordriftsfordele, mindske risikoen for unødvendig overlapning og tilskynde til udbredelse på markedet af europæiske produkter og teknologier og mindske fragmenteringen af forsvarsprodukter og -teknologi i Unionen. I sidste ende vil fonden føre til øget standardisering af forsvarssystemer og større interoperabilitet mellem medlemsstaternes kapaciteter.

Dette samarbejde skal være i overensstemmelse med de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne i fællesskab har aftalt inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og navnlig i forbindelse med kapacitetsudviklingsplanen. I denne forbindelse kan regionale og internationale prioriteter også tages i betragtning, når de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastlagt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og under hensyntagen til behovet for at undgå unødig overlapning, hvor det er hensigtsmæssigt, og hvor de ikke udelukker nogen medlemsstats mulighed for deltagelse.

Artikel 4

Budget

1.    I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning …/…/EU fastsættes finansieringsrammen for Den Europæiske Forsvarsfonds gennemførelse i perioden 2021-2027 ▌til 11 453 260 000 EUR i 2018-priser 13 000 000 000 EUR i løbende priser.

2.   ▌Fordelingen af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

a)

3 612 182 000 EUR i 2018-priser ( 4 100 000 000 EUR til forskningsforanstaltninger;

b)

7 841 078 000 EUR i 2018-priser ( 8 900 000 000 EUR i løbende priser) til udviklingsforanstaltninger.

2a.     For at reagere på uforudsete situationer eller nye udviklingstendenser og behov kan Kommissionen omfordele maksimalt 20 % af de i stk. 2 fastsatte tildelinger til forsknings- og udviklingstiltag.

3.   Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med fondens gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.

4.    Mindst 4 % og op til 8 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 1, skal afsættes til indkaldelse af forslag om eller finansieringstildeling til støtte af disruptive forsvarsteknologier.

Artikel 5

Associerede lande

Fonden er åben for de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som også er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen. Ethvert finansielt bidrag til fonden baseret på denne artikel udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel [21, stk. 5] i finansforordningen.

Artikel 6

Støtte til disruptive forsvarsteknologier

1.   Kommissionen tildeler finansiering efter åbne og offentlige høringer om teknologier med fokus på forsvarsanvendelser, der har disruptivt potentiale inden for forsvarsanliggender på de interventionsområder, der er fastlagt i arbejdsprogrammerne.

2.    Arbejdsprogrammerne fastsætter den mest passende former for finansiering til disse disruptive forsvarsteknologiske .

Artikel 7

Etik

1.   Foranstaltninger, der gennemføres under fonden, skal være i overensstemmelse med ▌den relevante nationale ▌ ret , EU-ret og folkeret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder . Disse foranstaltninger skal også være i overensstemmelse med de etiske principper, der også afspejles i den relevante nationale ret, EU-ret og folkeret.

2.    Inden undertegnelsen af finansieringsaftalen skal forslagene systematisk undersøges af Kommissionen på grundlag af en etisk vurdering udarbejdet af konsortiet med henblik på at indkredse de foranstaltninger, der rejser ▌alvorlige etiske spørgsmål, herunder med hensyn til gennemførelsesbetingelserne, og , hvor det er relevant, underkastes en etisk vurdering.

Etisk screening og vurdering skal foretages af Kommissionen med støtte fra uafhængige eksperter med forskellig baggrund, især med anerkendt sagkundska b på det forsvarsetiske område.

Betingelserne for gennemførelse af aktiviteter, der rejser etisk følsomme spørgsmål, skal specificeres i finansieringsaftalen.

Kommissionen skal så vidt muligt sikre gennemsigtighed i de etiske procedurer og aflægge rapport herom inden for rammerne af sine forpligtelser i henhold til artikel 32 . Eksperterne skal være statsborgere fra så bredt udvalg af medlemsstater som muligt.

3.   Enheder, som deltager i en foranstaltning, skal indhente alle relevante godkendelser eller andre obligatoriske dokumenter , der kræves af nationale eller lokale etiske råd eller andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende foranstaltninger påbegyndes. Disse dokumenter arkiveres og fremlægges for Kommissionen efter anmodning .

5.    Forslag , der ikke er etisk forsvarlige, afvises▌.

Artikel 8

EU-finansieringens gennemførelse og former

1.   Fonden gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

1a.     Uanset stk. 1 kan særlige foranstaltninger i begrundede tilfælde gennemføres ved indirekte forvaltning af de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). Dette kan ikke omfatte udvælgelses- og tildelingsproceduren, som omhandlet i artikel 12.

2.   Fonden kan yde finansiering i overensstemmelse med finansforordningen gennem tilskud, priser og udbud og , hvor det er hensigtsmæssigt i betragtning af foranstaltningens særlige karakter, finansielle instrumenter i forbindelse med blandingsoperationer.

2a.     Blandingsoperationer gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit X og InvestEU-forordningen.

2b.     Finansielle instrumenter rettes nøje og udelukkende mod støttemodtagere.

Artikel 10

Støtteberettigede enheder

1.    Modtagere og ▌underleverandører , der deltager i et tiltag, der støttes af fonden, skal være ▌ etableret i EU eller i et associeret land▌.

1a.     Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer blandt de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, der anvendes med henblik på tiltag, der støttes af fonden, skal befinde sig på Unionens område under hele foranstaltningens varighed, og deres ledelsesstrukturer skal være etableret i Unionen eller i et associeret land.

1b.     Med henblik på et tiltag, der støttes af programmet, må de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, ikke være underlagt kontrol fra et ikkeassocieret tredjeland eller fra en enhed i et ikkeassocieret tredjeland.

2.   Uanset stk. 1b i denne artikel er en retlig enhed , der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, kun støtteberettiget som modtager eller underleverandør involveret i et tiltag, hvis garantier, der er godkendt af den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret, i overensstemmelse med dens nationale procedurer, stilles til rådighed for Kommissionen . Disse garantier kan angå det forhold, at den retlige enheds ledelsesstruktur er etableret i Unionen eller i et associeret land. Hvis den medlemsstat eller det associerede land, hvor den retlige enhed er etableret, finder det hensigtsmæssigt, kan disse garantier også angå særlige statslige rettigheder i forbindelse med kontrollen over den retlige enhed.

Garantierne skal give sikkerhed for, at en sådan retlig enheds involvering i en foranstaltning ikke vil være i strid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU eller med de mål, der er fastsat i artikel 3 . Garantierne skal også overholde bestemmelserne i artikel 22 og 25. Garantierne skal navnlig dokumentere, at der med henblik på tiltaget er truffet foranstaltninger for at sikre:

a)

at kontrol over den ansøgende retlige enhed ikke udøves på en måde, der ▌ indskrænker eller begrænser vedkommendes evne til at gennemføre foranstaltningen og levere resultater, som pålægger begrænsninger vedrørende dens infrastruktur, faciliteter, aktiver, ressourcer, intellektuelle ejendomsret eller knowhow, der er nødvendige med henblik på tiltaget, eller som undergraver dens kapaciteter og standarder, der er nødvendige for at gennemføre tiltaget

b)

at adgangen for et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associerede tredjeland til følsomme oplysninger vedrørende foranstaltningen forhindres, og at de ansatte eller andre personer, der deltager i foranstaltningen, ▌har en national sikkerhedsgodkendelse, der er udstedt af en medlemsstat eller et associeret land , hvor det er relevant

c)

at ejerskab af den intellektuelle ejendom, der hidrører fra tiltaget, og resultaterne af ▌ tiltaget forbliver hos modtageren under tiltagetn og efter dens afslutning, ikke underkastes kontrol eller begrænsninger fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i andre ikke-associerede tredjelande og ikke eksporteres ud af Unionen eller ud af associerede lande, og at der heller ikke gives adgang til dem fra uden for Unionen eller uden for associerede lande uden godkendelse fra den medlemsstat eller det associerede land, hvor den retlige enhed er etableret, og i overensstemmelse med målene i artikel 3 .

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt af den medlemsstat eller af det associerede land, hvor den retlige enhed er etableret, kan der gives yderligere garantier.

Kommissionen underretter det i artikel 28 omhandlede udvalg om enhver retlig enhed, der anses for støtteberettiget i henhold til dette stykke.

4.    Hvor der ikke umiddelbart findes konkurrencedygtige alternativer i Unionen eller i et associeret land, kan modtagere og underleverandører, der deltager i  et tiltag , anvende deres aktiver, infrastrukturer, faciliteter og ressourcer, der befinder sig på eller opbevares uden for EU-medlemsstaternes eller associerede landes område, forudsat at denne anvendelse ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser, er i overensstemmelse med målene i artikel 3 og fuldt ud er i overensstemmelse med artikel 22 og 25 . ▌Omkostninger ved disse aktiviteter vil ikke være berettigede til finansiel støtte fra fonden.

4a.     Ved udførelsen af et støtteberettiget tiltag kan modtagere og underleverandører, der er involveret i tiltaget, også samarbejde med juridiske enheder, der er etableret uden for medlemsstaternes eller associerede landes område eller kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, herunder ved at anvende sådanne juridiske enheders aktiver, infrastruktur, faciliteter og ressourcer, forudsat at dette ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser. Et sådant samarbejde skal være i overensstemmelse med målene i artikel 3 og være i fuld overensstemmelse med artikel 22 og 25.

Et ikkeassocieret tredjeland eller en anden enhed i et ikkeassocieret tredjeland må ikke have uautoriseret adgang til klassificerede informationer vedrørende tiltagets gennemførelse, og potentielle negative indvirkninger for forsyningssikkerheden af input, der har kritisk betydning for tiltaget, skal undgås.

Omkostningerne forbundet med disse aktiviteter er ikke berettigede til støtte fra fonden.

6.   Ansøgere skal fremlægge alle de relevante oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af kriterierne for støtteberettigelse▌. Hvis der under gennemførelsen af et tiltag sker en ændring, der kunne rejse tvivl om opfyldelsen af kriterierne for støtteberettigelse, underretter den relevante juridiske enhed Kommissionen, der vurderer, om disse kriterier og betingelser for støtteberettigelse fortsat er opfyldt, og håndterer den potentielle indvirkning på finansieringen af tiltaget.

7.   ▌

8.   ▌

9.   Ved underleverandører , der er involveret i et tiltag, der støttes af fonden, forstås i denne artikel underleverandører med et direkte kontraktforhold til en modtager , andre underleverandører til hvem mindst 10 % af foranstaltningens samlede støtteberettigede omkostninger er afsat, samt underleverandører, der kan have brug for adgang til klassificerede informationer ▌for at gennemføre foranstaltningen , og som ikke er medlemmer af konsortiet .

Artikel 11

Støtteberettigede foranstaltninger

1.   Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger til gennemførelse af de i artikel 3 omhandlede målsætninger.

2.   Fonden yder støtte til foranstaltninger, der dækker nye forsvarsprodukter og -teknologier og opgradering af eksisterende produkter og teknologier, forudsat at anvendelsen af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre opgraderingsforanstaltningen, ikke er underlagt en begrænsning af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland , hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder på en sådan måde, at tiltaget ikke kan gennemføres .

3.   En støtteberettiget foranstaltning skal vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter :

a)

aktiviteter, der sigter mod at skabe, styrke og forbedre ▌viden, produkter og teknologier , herunder disruptive teknologier, som kan tilvejebringe betydelige virkninger på forsvarsområdet

b)

aktiviteter, der sigter mod at øge interoperabilitet og modstandsdygtighed, herunder sikker produktion og udveksling af data, forvalte kritiske forsvarsteknologier, øge forsyningssikkerheden eller muliggøre effektiv udnyttelse af resultaterne for forsvarsprodukter og -teknologier

c)

undersøgelser som f.eks. gennemførlighedsundersøgelser af nye eller forbedrede teknologier, produkter, processer, tjenesteydelser og løsninger

d)

udformningen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi samt udarbejdelsen af tekniske specifikationer, som ligger til grund for udformningen, hvilket kan omfatte delprøvning med henblik på risikominimering i et industrielt eller repræsentativt miljø

e)

udvikling af en model af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi, der kan påvise elementets præstation i et operationelt miljø (systemprototype)

f)

prøvning af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi

g)

kvalificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi ▌

h)

certificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi ▌

i)

udvikling af teknologier eller aktiver, der øger effektiviteten gennem forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus

4.   ▌Foranstaltningen gennemføres i et samarbejde inden for et konsortium med mindst tre støtteberettigede enheder, som er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater ▌eller associerede lande. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede ▌ enheder ▌i mindst to forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte under hele foranstaltningens gennemførelse varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden.

5.   Stk. 4 finder ikke anvendelse på tiltag vedrørende disruptive forsvarsteknologier eller på de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3, litra c) ▌.

6.   Foranstaltninger til udvikling af produkter og teknologier, hvis brug, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til gældende international lovgivning, er ikke støtteberettigede.

Tiltag til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb på mennesker, er heller ikke berettiget til finansiel støtte fra fonden, idet der dog bør tages forbehold for muligheden for at finansiere tiltag til udvikling af varslingssystemer og modforanstaltninger til defensive formål.

Artikel 12

Udvælgelses- og tildelingsprocedure

1.    EU-finansiering tildeles efter konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med finansforordningen. I visse behørigt begrundede og særlige tilfælde kan der også tildeles EU-finansiering i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌195, litra e) ▌.

2a.   For tildeling af finansiering ▌træffer Kommissionen afgørelse ved gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 28, stk. 2.

Artikel 13

Tildelingskriterier

▌Hvert forslag evalueres på grundlag af følgende kriterier:

a)

bidrag til topkvalitet eller disruptiv potentiale på forsvarsområdet, navnlig ved at påvise, at de forventede resultater af den foreslåede foranstaltning indebærer væsentlige fordele i forhold til eksisterende forsvarsprodukter eller -teknologier

b)

bidrag til innovation og teknologisk udvikling af den europæiske forsvarsindustri, navnlig ved at påvise, at den foreslåede foranstaltning omfatter banebrydende eller nye koncepter og tilgange, nye lovende fremtidige teknologiske forbedringer eller anvendelsen af teknologier eller begreber, der ikke tidligere har været anvendt i forsvarssektoren, og samtidig undgå unødig overlapning

c)

bidrag til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved at påvise, at det foreslåede tiltag beviseligt sikrer en positiv balance mellem omkostningseffektivitet og effektivitet og derved skaber nye markedsmuligheder i og udenfor Unionen og fremmer virksomheders vækst i hele Unionen

 

d)

bidrag til uafhængigheden af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle grundlag, herunder ved at øge uafhængigheden af ikke-EU-kilder og styrke forsyningssikkerheden, og til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i overensstemmelse med de prioriteringer, der er omhandlet i artikel 3 ▌

e)

bidrag til oprettelsen af nyt grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder, der er etableret i medlemsstater eller associerede lande, navnlig for SMV'er og midcapselskaber med en væsentlig deltagelse i tiltaget som modtagere, underleverandører eller som andre enheder i forsyningskæden, og som er etableret i andre medlemsstater ▌eller associerede lande end dem, hvor de enheder i konsortiet, som ikke er SMV'er eller midcapselskaber , er etableret

f)

kvalitet og effektivitet ved foranstaltningens gennemførelse.

Artikel 14

Medfinansieringssats

1.   Fonden dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktivitet, der er anført i artikel 11, stk. 3, uden at dette berører artikel 190 i finansforordningen .

2.   Uanset stk. 1 gælder følgende:

a)

for aktiviteter, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra e), må fondens finansielle bistand ikke overstige 20 % af de dermed forbundne støtteberettigede omkostninger

b)

for aktiviteter, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra f)-h), må fondens finansielle bistand ikke overstige 80 % af de dermed forbundne støtteberettigede omkostninger.

3.   For udviklingsforanstaltninger skal finansieringssatsen forhøjes i følgende tilfælde:

a)

en aktivitet , der gennemføres inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, som fastsat ved Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017, kan opnå en finansieringssats forhøjet med yderligere 10 procentpoint

b)

en aktivitet kan drage fordel af en forhøjet finansieringssats som omhandlet i nærværende stykkes andet og tredje afsnit, hvis mindst 10 % af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger er tildelt SMV'er, som er etableret i en medlemsstat eller i et associeret land, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller som enheder i forsyningskæden.

Finansieringssatsen kan forhøjes i procentpoint svarende til den procentdel af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt SMV'er, som er etableret i medlemsstater eller i associerede lande, hvor de modtagere, der ikke er SMV'er, er etableret, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller som enheder i forsyningskæden, op til yderligere 5 procentpoint. Finansieringssatsen kan forhøjes i procentpoint svarende til to gange den procentdel af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt SMV'er, som er etableret i andre medlemsstater eller associerede lande end dem, hvor de modtagere, der ikke er SMV'er, er etableret, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller som enheder i forsyningskæden

c)

en aktivitet kan drage fordel af en finansieringssats, der forhøjes med yderligere 10 procentpoint, hvis mindst 15 % af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger er tildelt midcapselskaber, som er etableret i Unionen eller i et associeret land

d)

den samlede stigning i finansieringssatsen for en aktivitet må ikke overstige 35 procentpoint.

Den finansielle bistand fra Unionen, der ydes under fonden, herunder forhøjede finansieringssatser, må ikke dække mere end 100 % af tiltagets støtteberettigede omkostninger.

Artikel 15

Finansiel kapacitet

Uanset finansforordningens artikel ▌198 ▌:

a)

kontrolleres den finansielle kapacitet kun for så vidt angår koordinatoren og kun, hvis den anmodede EU-finansiering er lig med eller større end 500 000 EUR. Hvis der imidlertid er grund til at betvivle den finansielle kapacitet, skal Kommissionen også kontrollere den finansielle kapacitet hos andre ansøgere eller koordinatorer under den tærskel, der er omhandlet i første punktum

b)

kontrolleres den finansielle kapacitet ikke for retlige enheder, hvis levedygtighed er garanteret af en medlemsstats relevante myndigheder

c)

hvis den finansielle kapacitet er strukturelt garanteret af en anden retlig enhed, kontrolleres sidstnævntes finansielle kapacitet.

Artikel 16

Indirekte omkostninger

1.    Uanset finansforordningens artikel 181, stk. 6, fastsættes indirekte støtteberettigede omkostninger ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive direkte støtteberettigede omkostninger til underleverance, finansiel støtte til tredjeparter og enhver enhedsomkostning eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.

2.    Alternativt kan indirekte støtteberettigede omkostninger ▌fastsættes i overensstemmelse med modtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning på grundlag af de faktiske indirekte omkostninger, forudsat at denne praksis for omkostningsberegning accepteres af de nationale myndigheder i forbindelse med tilsvarende aktiviteter på forsvarsområdet i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌185 ▌ og meddeles Kommissionen.

Artikel 17

Anvendelse af faste engangsbeløb eller ikke-omkostningsbetinget tildeling

1.    Hvor EU-tilskuddet medfinansierer mindre end 50 % af foranstaltningens samlede omkostninger, kan Kommissionen anvende:

a)

et bidrag, der ikke er omkostningsbetinget som omhandlet i finansforordningens artikel ▌180, stk. 3,▌og baseret på opnåelsen af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte delmål eller ved hjælp af resultatindikatorer eller

b)

et fast engangsbeløb som omhandlet i finansforordningens artikel ▌182 ▌og baseret på det foreløbige budget for foranstaltningen, som allerede er blevet godkendt af de nationale myndigheder i de samfinansierende medlemsstater og associerede lande.

2.   Indirekte omkostninger skal inkluderes i det faste beløb.

Artikel 18

Prækommercielle udbud

1.   Unionen kan støtte prækommercielle udbud gennem tildeling af et tilskud til ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (15), 2014/25/EU (16) og 2009/81/EF (17), som i fællesskab foretager indkøb af forsvarsforskning og -udvikling eller koordinerer deres udbudsprocedurer.

2.   Procedurerne for offentlige udbud:

a)

skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

b)

kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører)

c)

skal give mulighed for kontrakttildeling til den eller de bydende, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.

Artikel 19

Garantifond

Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og kan betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [Artikel X i] forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 20

Støtteberettigelse ved udbud og priser

1.     Artikel 10 og 11 finder tilsvarende anvendelse på priser.

2.     Artikel 10 finder i form af en undtagelse fra artikel 176 i finansforordningen og artikel 11 tilsvarende anvendelse ved indkøb af de i artikel 11, stk. 3, litra c), omhandlede undersøgelser.

AFSNIT II

SPECIFIKKE BESTEMMELSER

OM FORSKNINGSTILTAG

Artikel 22

Ejendomsret til resultater af forskningstiltag

1.   Resultaterne af de forskningstiltag, der støttes finansielt af fonden, ejes af de modtagere, der har skabt disse. Hvis resultaterne frembringes af flere retlige enheder i fællesskab, og deres respektive bidrag ikke kan fastslås, eller hvis det ikke er muligt at opdele sådanne fælles resultater, skal de retlige enheder have fælles ejendomsret til resultaterne. Medejerne indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes i overensstemmelse med deres forpligtelser i tilskudsaftalen.

2.    Uanset stk. 1 ejes resultaterne af de forskningstiltag, der støttes finansielt af fonden, af Unionen, hvis Unionen yder bistand i form af offentlige udbud. Medlemsstater og associerede lande skal på skriftlig anmodning herom have ret til gratis adgang til resultaterne.

3.   ▌Resultaterne af de forskningstiltag, der støttes finansielt af fonden, må ikke være underlagt nogen form for kontrol eller begrænsning fra et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland , enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel.

4.    Hvad angår resultater frembragt af modtagere gennem tiltag, der støttes finansielt af fonden, og uden at dette berører stk. 8a i denne artikel, underrettes Kommissionen på forhånd om enhver overførsel af ejendomsret ▌eller udstedelse af eksklusiv licens ▌ til et ikkeassocieret tredjeland eller til en enhed i et ikkeassocieret tredjeland. Hvis sådanne overførsler af ejendomsret ▌er i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i denne forordning som fastsat i artikel 3, skal der ske tilbagebetaling af den finansiering, der stilles til rådighed under fonden.

5.   De nationale myndigheder i medlemsstaterne og i de associerede lande har adgangsret til særberetningen om et forskningstiltag , der har modtaget EU-finansiering. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og overføres fra Kommissionen til medlemsstaterne og de associerede lande efter at have sikre sig, at der forefindes passende tavshedspligt.

6.   De nationale myndigheder i medlemsstaterne og de associerede lande må kun anvende den særberetningen til formål i forbindelse med en anvendelse for eller af deres væbnede styrker eller sikkerheds- eller efterretningstjenester, herunder inden for rammerne af deres samarbejdsprogrammer. Denne anvendelse skal omfatte, men ikke være begrænset til, undersøgelse, evaluering, vurdering, forskning, design ▌samt produktgodkendelse og -certificering, drift, uddannelse og bortskaffelse ▌samt vurdering og udarbejdelse af tekniske krav til udbud.

7.   Modtagerne skal give adgangsret til resultaterne af de forskningsaktiviteter, der støttes finansielt af fonden, royaltyfrit til Unionens institutioner, organer eller agenturer, med det behørigt begrundede formål at udvikle, gennemføre og overvåge eksisterende EU-politikker eller -programmer på de områder, der ligger inden for Unionens kompetence. Sådan anvendelsesrettigheder begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig anvendelse.

8.   Særbestemmelser vedrørende ejendomsret, adgangsret og licensudstedelse fastsættes i  finansieringsaftalerne og kontrakterne om prækommercielle udbud for at sikre den bedste nyttiggørelse af resultaterne og for at undgå urimelig forskelsbehandling. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri adgangsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at modtagerne udsteder ikke-eksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Alle medlemsstater og associerede lande skal have royaltyfri adgang til særberetningen. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter det prækommercielle udbud som fastsat i kontrakten, skal denne kontrahent overdrage enhver ejendomsret til resultaterne til de ordregivende myndigheder.

8a.     Bestemmelserne i denne forordning berører ikke eksporten af produkter, udstyr eller teknologier, som integrerer resultaterne af de forskningsaktiviteter, der støttes finansielt af fonden, og berører ikke medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

8b.     To eller flere medlemsstater eller associerede lande, der multilateralt eller inden for rammerne af Unionen i fællesskab har indgået en eller flere kontrakter med en eller flere modtagere med henblik på sammen at videreudvikle resultaterne af de forskningsaktiviteter, der støttes af fonden, har adgangsret til disse resultater, der ejes af sådanne modtagere, og som er nødvendige for kontraktens eller kontrakternes udførelse. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og på særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun anvendes til kontraktens eller kontrakternes formål, og at der forefindes passende tavshedspligt.

AFSNIT III

SPECIFIKKE BESTEMMELSER

OM UDVIKLINGSFORANSTALTNINGER

Artikel 23

Supplerende kriterier for støtteberettigelse for udviklingstiltag

1.   ▌Konsortiet skal påvise, at omkostningerne til en aktivitet , der ikke er omfattet af EU-støtte, vil være dækket ved andre former for finansiering, f.eks. ved medlemsstaternes ▌eller associerede landes bidrag eller medfinansiering fra retlige enheder.

2.   De i artikel 11, stk. 3, litra d), omhandlede aktiviteter ▌skal være baseret på de harmoniserede kapacitetskrav, der er aftalt i fællesskab af mindst to medlemsstater ▌eller associerede lande.

3.    Med hensyn til de i artikel 11, stk. 3, litra e)-h), omhandlede aktiviteter skal konsortiet påvise ved hjælp af dokumenter, der er udstedt af de nationale myndigheder:

a)

at mindst to medlemsstater ▌eller associerede lande har til hensigt at indkøbe det endelige produkt eller anvende teknologien på en koordineret måde, herunder gennem fælles indkøb, hvor det er relevant

b)

at aktiviteten er baseret på fælles tekniske specifikationer, der er aftalt i fællesskab af medlemsstaterne ▌eller associerede lande, som skal samfinansiere foranstaltningen eller i fællesskab har til hensigt at indkøbe det endelige produkt eller anvende teknologien i fællesskab .

Artikel 24

Supplerende kriterier for tildeling til udviklingstiltag

Ud over de kriterier for støttetildeling, der er omhandlet i artikel 13, skal der i arbejdsprogrammet også tages hensyn til:

a)

bidraget til at øge effektiviteten i løbet af forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus, herunder omkostningseffektiviteten og de potentielle synergier i indkøbs- og vedligeholdelsesfaserne samt bortskaffelsesfasen

( b)

bidraget til den europæiske forsvarsindustris yderligere integration i hele Unionen gennem modtagernes dokumentation af, at medlemsstaterne har forpligtet sig til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige produkt eller den endelige teknologi på koordineret vis.

Artikel 25

Ejendomsret til resultater af udviklingstiltag

1.   Unionen skal ikke have ejendomsret til produkter eller teknologier, som er et resultat af de udviklingsforanstaltninger, der støttes finansielt af fonden, ligesom den ikke har nogen intellektuelle ejendomsrettigheder til resultaterne af disse foranstaltninger.

2.   Resultaterne af de foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, må ikke være underlagt nogen form for kontrol eller begrænsning af ikke-associerede tredjelande eller retlige enheder i ikkeassocierede tredjelande, enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel.

2a.     Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

3.   Hvad angår resultater frembragt af modtagere gennem tiltag, der støttes finansielt af fonden, og uden at dette berører stk. 2a i denne artikel , underrettes Kommissionen på forhånd om enhver overførsel af ejendomsret ▌til et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland. Hvis sådanne overdragelser af ejendomsret ▌er i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i ▌artikel 3, skal der ske tilbagebetaling af den finansiering, der stilles til rådighed under fonden.

4.    Hvis Unionens bistand ydes i form af offentligt udbud af en undersøgelse , skal medlemsstater ▌eller associerede lande have ret til gratis, ikkeeksklusiv licens til anvendelse heraf efter skriftlig anmodning herom.

AFSNIT IV

FORVALTNING, OVERVÅGNING,

EVALUERING OG KONTROL

Artikel 27

Arbejdsprogrammer

1.   Fonden gennemføres ved årlige arbejdsprogrammer, der er fastlagt i overensstemmelse med finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammerne skal, hvis det er relevant, fastsætte det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer. Arbejdsprogrammerne skal fastsætte det samlede budget til SMV'ers grænseoverskridende deltagelse.

2.   Kommissionen vedtager arbejdsprogrammerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 28, stk. 2.

3.     Arbejdsprogrammet skal indeholde en detaljeret angivelse af forskningsemnerne og de kategorier af foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden. Disse kategorier skal være i overensstemmelse med forsvarsprioriteterne omhandlet i artikel 3.

Med undtagelse af den del af arbejdsprogrammet, der beskæftiger sig med disruptiv teknologi til forsvarsapplikationer, skal disse forskningsemner og kategorier af tiltag omfatte produkter og teknologier inden for:

a)

forberedelse, beskyttelse, anvendelse og bæredygtighed

b)

informationsstyring og -overlegenhed og -kommando, kontrol, kommunikation, computere, efterretning, overvågning og rekognoscering (C4ISR), cyberforsvar og cybersikkerhed og

c)

indsats og effektorer.

4.     Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, indeholde funktionelle krav og præcisere formen af EU-finansiering i overensstemmelse med artikel 8, men uden at forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

Overgang af resultater af forskningstiltag, der påviser en merværdi, som allerede støttes finansielt af fonden, til udviklingsfasen, kan også tages i betragtning i arbejdsprogrammerne.

Artikel 28

Udvalg

1.   Kommissionen skal bistås af et udvalg i den i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendte betydning. Det Europæiske Forsvarsagentur indbydes som observatør for at bidrage med synspunkter og ekspertise. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indbydes også til at bistå.

Udvalget mødes desuden i særlige sammensætninger, herunder for at drøfte forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, der vedrører tiltag under fonden.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Såfremt udvalget ikke afgiver nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 28a

Høring af projektlederen

Hvis en medlemsstat eller et associeret land udnævner en projektleder, hører Kommissionen projektlederen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til foranstaltningen, inden udbetalingen foretages.

Artikel 29

Uafhængige eksperter

1.   Kommissionen udnævner uafhængige eksperter til at bistå med den etiske kontrol i artikel 7 og med evalueringen af forslag i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌ 237 ▌. ▌

2.   De uafhængige eksperter skal være EU-borgere ▌fra så bredt et udvalg af medlemsstater som muligt og udvælges på grundlag af indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til forsvarsministerierne og underordnede agenturer, andre relevante statslige organer, forskningsinstitutioner, universiteter, erhvervsorganisationer eller virksomheder i forsvarssektoren med henblik på at opstille en liste over eksperter. Uanset finansforordningens artikel ▌237 ▌offentliggøres denne liste ikke.

3.    De udnævnte uafhængige eksperters sikkerhedsoplysninger skal godkendes af den pågældende medlemsstat .

4.   Det i artikel 28 omhandlede udvalg underrettes hvert år om listen over eksperter, der skal være gennemsigtig for så vidt angår eksperternes sikkerhedsoplysninger. Kommissionen sikrer også, at eksperter ikke evaluerer, rådgiver eller bistår i spørgsmål, vedrørende hvilke de har en interessekonflikt .

5.   Uafhængige eksperter udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden, som skal være afpasset de opgaver, de skal løse.

Artikel 30

Anvendelse af reglerne om klassificerede informationer

1.   Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

a)

skal hver medlemsstat ▌sikre, at ▌den giver en grad af beskyttelse af EU's klassificerede informationer, der svarer til den, der sikres ved ▌Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU (18)

a1)

skal Kommissionen beskytte klassificerede informationer i overensstemmelse med de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer

 

c)

må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i tredjelande, kun behandle EU's klassificerede informationer vedrørende fonden, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der sikres ved Kommissionens regler for sikkerhedsbeskyttelse som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og ved Rådets regler for sikkerhedsbeskyttelse som fastsat i ▌afgørelse 2013/488/EU

c1)

skal ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale, herunder, når der er relevant, spørgsmål vedrørende industrisikkerhed, der indgås mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU

d)

uden at foregribe artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, kan en fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation få adgang til EU's klassificerede informationer, når det på enkeltsagsbasis skønnes nødvendigt afhængigt af disse oplysningers art og indhold, princippet om, at modtageren ikke skal gives flere oplysninger end højst nødvendigt (need-to-know) og omfanget af Unionens interesse i videregivelsen.

2.   I forbindelse med foranstaltninger, der omfatter, kræver ▌eller indeholder klassificerede informationer, skal det relevante finansieringsorgan i indkaldelsen af forslag/udbudsdokumenterne specificere alle de foranstaltninger og krav, der er nødvendige for at sikre disse oplysningers sikkerhed på det krævede niveau.

3.    Kommissionen opretter et sikkert udvekslingssystem for at lette udvekslingen af følsomme og klassificerede oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne og associerede lande og i givet fald med ansøgerne og modtagerne . Systemet skal tage hensyn til medlemsstaternes nationale sikkerhedsforskrifter.

4.     Afgørelsen vedrørende oprindelsen af klassificeret forgrundsviden, der genereres under gennemførelsen af en forsknings- eller udviklingsforanstaltning træffes af den medlemsstat, på hvis område modtagerne er etableret. Med henblik herpå kan disse medlemsstater træffe afgørelse om en særlig sikkerhedsramme for beskyttelse og håndtering af klassificerede oplysninger vedrørende foranstaltningen, og de underretter Kommissionen herom. En sådan sikkerhedsramme berører ikke Kommissionens mulighed for at få adgang til de nødvendige oplysninger med henblik på gennemførelsen af foranstaltningen.

Hvis disse medlemsstater ikke har oprettet sådanne specifikke sikkerhedsrammer, fastsætter Kommissionen sikkerhedsrammen for foranstaltningen i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444.

De gældende sikkerhedsrammer for foranstaltningen skal være på plads senest inden underskrivelsen af finansieringsaftalen eller kontrakten.

Artikel 31

Overvågning og rapportering

1.   Indikatorer til overvågning af fondens gennemførelse og udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3 er anført i bilaget.

2.   For at sikre en effektiv vurdering af fondens udvikling hen imod opfyldelsen af dens målsætninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilaget for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.   Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der gøres, herunder hvordan identificerede og indhøstede erfaringer med EDIDP og PADR tages i betragtning ved gennemførelsen af fonden. Kommissionen skal til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger.

4.   Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af fondens gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til det formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 32

Evaluering af fonden

1.   Evalueringer gennemføres i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.   Den foreløbige evaluering af fonden foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om ▌dens gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen heraf . Den foreløbige evalueringsrapport vil navnlig omfatte en vurdering af fondens forvaltning, herunder hvad angår bestemmelserne vedrørende uafhængige eksperter, gennemførelsen af de etiske procedurer, der er omhandlet i artikel 7, og af erfaringerne fra EDIDP og PADR , gennemførelsesgrader, projekttildelingsresultater, herunder graden af SMV'ers og midcapselskabers inddragelse og graden af deres grænseoverskridende deltagelse, graden af godtgørelse af indirekte omkostninger som defineret i artikel 16, de beløb, der er afsat til disruptive teknologier i indkaldelser af forslag , og finansiering, der ydes i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌195 ▌, senest den 31. juli 2024. Den foreløbige evaluering skal desuden indeholde oplysninger om modtagernes oprindelsesland , antal involverede lande og, hvis det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen kan forelægge forslag til passende ændringer af denne forordning.

3.   Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter ▌31. december 2027 , skal Kommissionen udarbejde en endelig evalueringsrapport om fondens gennemførelse. Den endelige evalueringsrapport skal indeholde resultaterne af gennemførelsen, så vidt det er muligt i betragtning af fondens tidsmæssige virkninger. Rapporten skal på baggrund af relevante høringer af medlemsstater, associerede lande og centrale interesserede parter navnlig evaluere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 3. Den skal også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. Rapporten skal også indeholde en analyse af grænseoverskridende deltagelse, herunder af SMV'er og midcapselskaber, i projekter, der gennemføres under fonden, såvel som af SMV'ers og midcapselskabers integration i den globale værdikæde og bidraget fra fonden til at afhjælpe de mangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen. Evalueringen skal desuden indeholde oplysninger om modtagernes oprindelsesland og, hvis det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.

4.   Kommissionen skal meddele Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 33

Revision

Revisioner af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, skal danne grundlag for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel ▌ 127 ▌. Den Europæiske Revisionsret skal revidere regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter i henhold til artikel 287 i TEUF.

Artikel 34

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i fonden i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ▌.

Artikel 35

Information, kommunikation og PR-virksomhed

1.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende EU-finansieringens oprindelse og sikre dens synlighed (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Muligheden for at offentliggøre videnskabelige afhandlinger på grundlag af resultaterne af forskningsforanstaltninger reguleres gennem finansieringsaftaler.

2.   Kommissionen skal gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

2a.     De finansielle midler, der er afsat til fonden, kan også bidrage til at tilrettelægge formidlingsaktiviteter, matchingarrangementer og oplysningsaktiviteter, navnlig med sigte på at åbne forsyningskæder for at fremme SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne.

AFSNIT V

DELEGEREDE RETSAKTER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Delegerede retsakter

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2.   Den i artikel 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 37

Ophævede retsakter

Forordning (EU) 2018/1092 (program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri) ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 38

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, under forordning (EU) 2018/1092 eller den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes, og resultaterne heraf .

2.   Finansieringsrammen for fonden kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dens forgængere, programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning.

3.   Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 4, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 39

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(3)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(4)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018).

(5)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Reference, som skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2013.373.01.0001.01.ENG&toc=OJ:C:2013:373:TOC

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(9)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(10)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(11)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).

(14)  Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(18)  EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1.

BILAG

INDIKATORER TIL RAPPORT OM FONDENS UDVIKLING HEN IMOD GENNEMFØRELSEN AF DENS SPECIFIKKE MÅL

Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a):

Indikator 1

Deltagere

Målt ved: Antal involverede retlige enheder ( underopdelt efter størrelse, type og nationalitet)

Indikator 2

Forskningssamarbejde

Målt ved:

2.1

De finansierede projekters antal og værdi

2.2

Grænseoverskridende samarbejde: andelen af kontrakter, der er tildelt SMV'er og midcapselskaber, med værdien af kontrakter vedrørende grænseoverskridende samarbejde

2.3

Andel af modtagere, der ikke udførte forskningsaktiviteter med fokus på forsvarsmæssige anvendelsesformål inden ikrafttrædelsen af fonden

Indikator 3

Innovationsprodukter

Målt ved:

3.1

Antal nye patenter, som hidrører fra projekter, der støttes finansielt af fonden

3.2

Samlet fordeling af patenter blandt midcapselskaber, SMV'er og retlige enheder, der hverken er midcapselskaber eller SMV'er

3.3

Samlet fordeling af patenter pr. medlemsstat

Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b):

Indikator 4

Samarbejde om kapacitetsudvikling

Målt ved: Antal og værdi af de finansierede foranstaltninger, der afhjælper de kapacitetsmangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen

Indikator 4

Fortsat støtte gennem hele FoU-cyklussen

Målt ved: Tilstedeværelsen i baggrunden af intellektuelle ejendomsrettigheder eller resultater frembragt i forbindelse med tidligere støttede foranstaltninger

Indikator 5

Jobskabelse/støtte:

Målt ved: Antal ansatte pr. medlemsstat i forsvarsrelateret FoU, der finansieres af fonden


Top