(-1)

Ligestilling mellem skatteydere, og i særdeleshed alle virksomheder, i forhold til skat er en nødvendig forudsætning for det indre marked. En samordnet og harmoniseret tilgang til gennemførelsen af de nationale skattesystemer er afgørende for, at det indre marked fungerer ordentligt, og ville bidrage til at forhindre skatteundgåelse og overførsel af overskud. [Ændring 1]

(-1a)

Skatteundgåelse og skatteunddragelse samt tiltag med henblik på overførsel af overskud har frataget regeringer og befolkninger de ressourcer, der er nødvendige for bl.a. at sikre universel og gratis adgang til offentlig uddannelse og sundhedstjenester og til statens sociale tjenester, og har frataget staterne muligheden for at sikre et udbud af boliger til overkommelige priser og offentlig transport samt udvikle infrastruktur, som er afgørende for at opnå social udvikling og økonomisk vækst. Kort sagt er disse tiltag blevet en faktor for uretfærdighed, ulighed og økonomisk, social og territorial forskellighed. [Ændring 2]

(-1b)

Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning bør imødekomme det presserende behov for en progressiv og retfærdig global skattepolitik, fremme omfordelingen af velstand og bekæmpe ulighed. [Ændring 3]

(1)

Gennemsigtighed er afgørende for et velfungerende indre marked. I de seneste år er problemet med selskabers skatteundgåelse blevet stadig større og er kommet stærkt i fokus i Unionen og globalt. Det Europæiske Råd erkendte i sine konklusioner af 18. december 2014 det presserende behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse såvel globalt som på EU-plan. Kommissionen har i sin meddelelse med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2016 — Tiden er ikke til »business as usual« (3) og »Kommissionens arbejdsprogram 2015. En ny start« (4) udpeget indførelsen af et system, hvor overskud beskattes i det land, hvor de er skabt, som en prioritet. Kommissionen har også udpeget behovet for at imødekomme samfundets de europæiske borgeres krav om fairness gennemsigtighed og behovet for at fremstå som forbillede for andre lande. Det er afgørende, at der i forbindelse med gennemsigtighed på skatteområdet som en prioritet tages hensyn til gensidighed mellem konkurrenter . [Ændring 4]

(2)

Europa-Parlamentet erkendte i sin beslutning af 16. december 2015 om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's Unionens selskabsbeskatningspolitik (5), at større gennemsigtighed inden for selskabsbeskatning , samarbejde og konvergens i Unionens selskabsbeskatningspolitik kan forbedre skatteopkrævningen, gøre skattemyndigheders arbejde mere effektivt og , støtte beslutningstagere i deres vurdering af den nuværende beskatningsordning med henblik på udarbejdelse af fremtidig lovgivning, øge offentlighedens tillid til skattesystemer og regeringer og forbedre investeringsbeslutninger på baggrund af mere nøjagtige risikoprofiler for virksomheder . [Ændring 5]

(2a)

Offentlig landeopdelt rapportering er et effektivt og hensigtsmæssigt værktøj til at øge gennemsigtigheden vedrørende multinationale virksomheders aktiviteter og give borgerne mulighed for at vurdere disse aktiviteters indvirkning på realøkonomien. Det vil også forbedre aktionærernes mulighed for at foretage en ordentlig evaluering af de risici, som virksomheder tager, føre til investeringsstrategier baseret på korrekte oplysninger og styrke beslutningstageres mulighed for at vurdere effektiviteten og virkningen af nationale lovgivninger. [Ændring 6]

(2b)

Landeopdelt rapportering vil også have en positiv indvirkning på arbejdstagernes ret til information og høring som foreskrevet i direktiv 2002/14/EF og, ved at øge viden om virksomheders aktiviteter, på kvaliteten af en aktiv dialog i virksomheder. [Ændring 7]

(3)

Som følge af Det Europæiske Råds konklusioner af 22. maj 2013 blev der indført en revisionsklausul i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (6), som pålagde Kommissionen at overveje muligheden for at indføre en forpligtelse for store virksomheder i en række erhvervssektorer hvert år at fremlægge en land for land-rapportering under hensyntagen til udviklingen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og resultaterne af relaterede EU-initiativer.

(4)

G20-landene opfordrede i november 2015 til et globalt retfærdigt og moderne internationalt skattesystem i november 2015 og vedtog godkendte i den forbindelse OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), som tog sigte på at give regeringerne klare internationale løsninger med henblik på at afhjælpe de mangler og uoverensstemmelser i de eksisterende regler, som giver selskaberne mulighed for at overføre overskud til lande med ingen eller lav beskatning, hvor der ikke kan finde reel værdiskabelse sted. Med særligt aktion 13 i BEPS-handlingsplanen indføres der en land for land-rapportering, som visse multinationale selskaber skal fremlægge for de nationale skattemyndigheder på et fortroligt grundlag. Den 27. januar 2016 vedtog Kommissionen »pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse«. Et af målene med denne pakke er at omsætte gennemføre BEPS-aktion 13 i EU-retten ved en ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU (7). Beskatning af overskud, der hvor værdien skabes, forudsætter imidlertid en mere omfattende tilgang til landeopdelt rapportering, der er baseret på offentlig rapportering. . [Ændring 8]

(4a)

International Accounting Standards Board (IASB) bør forbedre de relevante IFRS-standarder (International Financial Reporting Standards) og de internationale regnskabsstandarder (IAS) for at gøre det lettere at indføre offentlige landeopdelte rapporteringskrav. [Ændring 9]

(4b)

Offentlig landeopdelt rapportering er i Unionen allerede indført for banksektoren ved direktiv 2013/36/EU samt for udvindingsindustrien og skovbruget ved direktiv 2013/34/EU. [Ændring 10]

(4c)

Unionen har med indførelsen af en hidtil uset offentlig landeopdelt rapportering bevist, at den er blevet en global leder i kampen mod skatteundgåelse. [Ændring 11]

(4d)

Da effektiv bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning kun kan lykkes med en fælles indsats på internationalt niveau, er det af afgørende betydning, at Unionen, mens den samtidig bevarer sin position som global leder i denne kamp, koordinerer sine aktioner med internationale aktører, f.eks. inden for OECD's rammer. Ensidige handlinger, selv om de meget ambitiøse, har ikke nogen reel chance for at få succes, og samtidig bringer sådanne handlinger de europæiske virksomheders konkurrenceevne i fare og skader investeringsklimaet i Unionen. [Ændring 12]

(4e)

Mere gennemsigtighed i de finansielle oplysninger er til gavn for alle, da skatteforvaltninger bliver mere effektive, civilsamfundet mere involveret, ansatte bedre informeret og investorer mindre risikosky. Desuden vil virksomheder nyde godt af bedre forbindelser med interessenter, hvilket resulterer i mere stabilitet kombineret med lettere adgang til finansiering som følge af en klarere risikoprofil og et forbedret omdømme. [Ændring 13]

(5)

Udover den større gennemsigtighed som følge af landeopdelt rapportering til de nationale skattemyndigheder, er øget offentlig indsigt i selskabsskat, der betales af multinationale virksomheder, der er aktive i Unionen, er et væsentligt element for at fremme virksomhedernes ansvar ansvarlighed og yderligere fremme virksomhedernes sociale ansvar, bidrage til velfærden gennem skatter, fremme fair skattekonkurrence i EU Unionen gennem en mere velfunderet offentlig debat, og genoprette den offentlige tillid til retfærdigheden i medlemsstaternes skattesystemer. En Sådan offentlig indsigt kan opnås ved hjælp af en rapport om selskabsskatteoplysninger, uanset hvor det ultimative moderselskab i en multinational koncern er etableret. Offentlig indsigt skal imidlertid ske uden at skade investeringsklimaet i Unionen eller konkurrenceevnen for EU-virksomheder, især for SMV'er som defineret i dette direktiv og midcapselskaber som defineret i forordning (EU) 2015/1017  (8) , der bør undtages fra rapporteringskravene i henhold til dette direktiv. [Ændring 14]

(5a)

Kommissionen har defineret virksomheders sociale ansvar (VSA) som virksomheders ansvar for deres indvirkning på samfundet. VSA bør styres af virksomhederne. Offentlige myndigheder kan spille en støttende rolle gennem en intelligent blanding af frivillige politiske foranstaltninger og, hvor det er nødvendigt, supplerende lovgivning. Virksomhederne kan blive socialt ansvarlige enten ved at følge loven eller ved at integrere sociale hensyn, miljømæssige hensyn, etiske hensyn, forbrugerhensyn eller menneskeretlige hensyn i deres forretningsstrategier og -aktiviteter, eller begge dele. [Ændring 15]

(6)

Offentligheden bør være i stand til at få indsigt i alle aktiviteter i en koncern, hvis koncernen har etableret virksomheder i  og uden for Unionen. For koncerner, der kun udøver aktiviteter inden for EU gennem datterselskaber eller filialer, skal datterselskaberne og filialerne offentliggøre rapporten for det ultimative moderselskab og gøre den tilgængelig for offentligheden. Af hensyn til proportionalitets- og effektivitetsprincippet bør forpligtelsen til at offentliggøre og sikre tilgængeligheden af rapporten imidlertid begrænses til mellemstore eller store datterselskaber etableret i Unionen, eller filialer af en sammenlignelig størrelse, der er oprettet i en medlemsstat. Anvendelsesområdet for direktiv 2013/34/EU bør derfor udvides til at omfatte filialer oprettet i en medlemsstat af en virksomhed, der er etableret uden for Unionen. Koncerner med virksomheder inden for Unionen bør overholde Unionens principper om god skattepraksis. Multinationale virksomheder er aktive i hele verden, og deres adfærd har en væsentlig indvirkning på udviklingslande. At give deres borgere adgang til landeopdelte oplysninger ville gøre det muligt for dem og skattemyndighederne i de pågældende lande at overvåge, vurdere og holde disse virksomheder ansvarlige. Ved at offentliggøre oplysninger for hver skattejurisdiktion, hvor den multinationale virksomhed er aktiv, ville Unionen øge sin udviklingsvenlige politikkohærens og begrænse potentielle skatteundgåelsestiltag i lande, hvor mobiliseringen af indenlandske ressourcer er blevet udpeget som et centralt element i Unionens udviklingspolitik. [Ændring 16]

(7)

For at undgå dobbelt rapportering for banksektoren, bør de ultimative moderselskaber, der er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (9), og som i den rapport, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 89 i direktiv 2013/36/EU, medtager alle deres aktiviteter og alle de tilknyttede virksomheders aktiviteter, der indgår i det konsoliderede regnskab, herunder aktiviteter, der ikke er omfattet af bestemmelserne i tredje del, afsnit 1, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (10), fritages fra rapporteringskravene i dette direktiv.

(8)

Rapporten om selskabsskatteoplysninger bør indeholde oplysninger om alle aktiviteter i en virksomhed eller i de tilknyttede virksomheder i en koncern, som kontrolleres af et ultimativt moderselskab. Oplysningerne bør være baseret på tage hensyn til rapporteringsspecifikationerne i BEPS-aktion 13 og bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at give offentligheden effektiv indsigt, for at sikre, at fremlæggelsen ikke giver anledning til uforholdsmæssigt store risici eller ulemper med hensyn til konkurrenceevne eller fejlfortolkning for de berørte virksomheder . Rapporten bør også indeholde en kort beskrivelse af aktiviteterne. En sådan beskrivelse kan kunne baseres på kategoriseringen i tabel 2 i bilag III i kapitel V i OECD's retningslinjer for koncerninterne afregningspriser. Rapporten bør indeholde en overordnet beskrivende del hvori eventuelle med forklaringer, herunder i tilfælde af væsentlige forskelle på koncernniveau mellem den beregnede skat og den betalte skat uddybes under hensyntagen til tilsvarende beløb i de foregående regnskabsår. [Ændring 17]

(9)

For at give borgerne tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere de multinationale selskabers bidrag til velfærden i  hver enkelt jurisdiktion, de enkelte medlemsstater bør oplysningerne anføres pr. medlemsstat. Oplysningerne vedrørende de multinationale selskabers aktiviteter bør desuden vises med en høj detaljeringsgrad i forbindelse med visse skattejurisdiktioner, der giver anledning til særlige udfordringer. For alle andre tredjelandsaktiviteter bør oplysningerne vises i aggregeret form opererer i, både inden for og uden for Unionen, uden at dette skader selskabernes konkurrenceevne, bør oplysningerne anføres pr. jurisdiktion. Rapporter om selskabsskatteoplysninger kan kun give mening og anvendes, hvis oplysningerne forelægges i et opdelt format for hver skattejurisdiktion. [Ændring 18]

(9a)

Når de oplysninger, der skal offentliggøres, kunne betragtes som kommercielt følsomme oplysninger af virksomheden, bør virksomheden kunne anmode om en tilladelse fra den kompetente myndighed, hvor den er etableret, til ikke at offentliggøre oplysningerne fuldt ud. I tilfælde, hvor den kompetente nationale myndighed ikke er en skattemyndighed, bør den kompetente skattemyndighed inddrages i afgørelsen. [Ændring 82]

(10)

For at styrke ansvaret over for tredjemand og for at sikre hensigtsmæssig ledelse bør medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for det ultimative moderselskab, som er etableret i Unionen og som har pligt til at udarbejde, offentliggøre og gøre rapporten om selskabsskatteoplysninger tilgængelig, være kollektivt ansvarlige for at sikre overholdelsen af disse rapporteringsforpligtelser. Ansvaret for at offentliggøre og gøre rapporten om selskabsskatteoplysninger tilgængelig bør begrænses, da medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne i de datterselskaber, der er etableret i Unionen og som kontrolleres af et ultimativt moderselskab, der er etableret uden for Unionen, eller den/de person(er), der har ansvaret for at udføre rapporteringsformaliteterne for filialen kan have et begrænset kendskab til indholdet af den rapport om selskabsskatteoplysninger, der er udarbejdet af det ultimative moderselskab.

(11)

For at sikre, at tilfælde af manglende overholdelse kommer til offentlighedens kendskab, bør revisoren eller revisionsfirmaet kontrollere, om rapporten om selskabsskatteoplysninger er blevet fremlagt og præsenteret i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og gjort tilgængelig på den pågældende virksomheds websted eller en tilknyttet virksomheds websted , og at de offentliggjorte oplysninger er i overensstemmelse med virksomhedens reviderede finansielle oplysninger inden for de tidsfrister, der er fastlagt i nærværende direktiv . [Ændring 19]

(11a)

Tilfælde af overtrædelser af rapporteringskravene om selskabsskatteoplysninger begået af selskaber og filialer, som giver anledning til sanktioner af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, bør registreres i et offentligt register, der forvaltes af Kommissionen. Disse sanktioner kunne bl.a. omfatte administrative bøder og udelukkelse fra offentlige udbud og fra tildeling af midler fra Unionens strukturfond. [Ændring 20]

(12)

Dette direktiv tager sigte på at skabe større gennemsigtighed og offentlig indsigt i anliggender vedrørende selskabsskat ved at tilpasse de eksisterende regler for så vidt angår virksomheders og selskabers forpligtelser til at offentliggøre rapporter til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, jf. artikel 50, stk. 2, litra g), i TEUF. Domstolen udtalte navnlig i sag C-97/96 Verband Deutsche Daihatsu-Händler (11), at der i artikel 50, stk. 2, litra g), i TEUF tales om at beskytte tredjemands interesser, uden at der sondres mellem eller udelukkes kategorier af tredjemænd. Desuden kan det mål om at nå etableringsfrihed, der meget bredt formuleret er fastsat for institutionerne i artikel 50, stk. 1, i TEUF, ikke indskrænkes ved bestemmelserne i artikel 50, stk. 2, i TEUF. Da dette direktiv ikke vedrører en harmonisering af skatter, men kun forpligtelsen til at offentliggøre rapporter om selskabsskatteoplysninger, er artikel 50, stk. 1, i TEUF det mest hensigtsmæssige retsgrundlag.

(13)

For at identificere de skattejurisdiktioner, for hvilke der skal anvendes en høj detaljeringsgrad, bør Kommission tillægges beføjelser i henhold til artikel 290 i TEUF til at udarbejde en fælles EU-liste over disse skattejurisdiktioner. Listen bør udarbejdes på grundlag af visse kriterier i bilag 1 til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en ekstern strategi til effektiv beskatning (COM(2016)0024 final). Det er af særlig betydning, at Kommissionen gennemfører passende høringer som led i det forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i henhold til principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, som blev godkendt af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i afventning af undertegnelsen. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 21]

(13a)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 48b, stk. 1, 3, 4 og 6, og artikel 48c, stk. 5, i direktiv 2013/34/EU bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011  (12) . [Ændring 22]

(14)

Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets virkninger bedre nås på EU-plan, da.; Unionen kan derimod derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Unionens indsats er således berettiget med henblik på at tackle den grænseoverskridende dimension i tilfælde af aggressiv skatteplanlægning eller ordninger for interne afregningspriser. Dette initiativ tager højde for de betænkeligheder, som de interesserede parter har rejst vedrørende behovet for at takle forvridninger på det indre marked, uden at det går ud over Unionens konkurrenceevne. Det bør ikke medføre unødvendige administrative byrder for virksomhederne, skabe yderligere skattekonflikter eller give risiko for dobbeltbeskatning. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, i det mindste vedrørende større gennemsigtighed . [Ændring 23]

(15)

I Samlet set står omfanget af offentliggjorte oplysninger inden for rammerne af dette direktiv i et rimeligt forhold til målet om at øge offentlig gennemsigtighed og offentlig kontrol. Derfor anses dette direktiv overholdes for at overholde de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. [Ændring 24]

(16)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (13) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter , for eksempel i  form af en sammenlignende tabel . I forbindelse Med hensyn til dette direktiv finder lovgiver lovgiveren , at fremsendelse fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget for at nå målet med dette direktiv og undgå potentielle mangler og uoverensstemmelser vedrørende medlemsstaternes gennemførelse i overensstemmelse med deres nationale lovgivning . [Ændring 25]

(17)

Direktiv 2013/34/EU bør derfor ændres —