Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52019AE5359

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om et indre marked for alle (sonderende udtalelse)

    EESC 2019/05359

    EUT C 311 af 18.9.2020, p. 19–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.9.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 311/19

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om et indre marked for alle

    (sonderende udtalelse)

    (2020/C 311/02)

    Hovedordfører:

    Antonio LONGO

    Anmodning om udtalelse

    Brev fra det kroatiske rådsformandskab, 10.9.2019

    Retsgrundlag

    Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    Kompetence

    Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

    Præsidiets beslutning

    24.9.2019

    Vedtaget på plenarforsamlingen

    10.6.2020

    Plenarforsamling nr.

    552

    Resultat af afstemningen

    (for/imod/hverken for eller imod)

    224/1/2

    1.   Konklusioner og anbefalinger (1)

    1.1.

    		 Efter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) opfattelse udgør det europæiske indre marked i alle sine dimensioner — økonomiske, sociale og miljømæssige — en hjørnesten i den sociale markedsøkonomi. Det er kernen i en harmonisk og afbalanceret europæisk integration, der skal genoprette befolkningens tillid til EU, skabe nye arbejdspladser, sikre en mere konkurrencedygtig økonomi og styrke EU's rolle i verden.

    1.2.

    		 Ifølge EØSU vil en opnåelse af målene i den europæiske grønne pagt bidrage væsentligt til udviklingen af det fremtidige indre marked.

    1.3.

    		 EØSU er ikke i tvivl om, at det fremtidige indre marked kun kan baseres på et sundt økonomisk grundlag kombineret med en stærk social dimension, og understreger nødvendigheden af opadgående konvergens og en mere effektiv socialpolitik på såvel EU-plan som medlemsstatsniveau.

    1.4.

    		 Udvalget mener, at en ny, integreret og fremsynet tilgang til det indre marked inden for alle relevante politikområder, men også til fjernelsen af de resterende uberettigede hindringer — uden at skabe nye — er nødt til at fokusere på borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne som centrale aktører i udviklingen, kontrollen og overvågningen af hele processen.

    1.5.

    		 EØSU mener, at der skal gøres en stor indsats for at forbedre de digitale færdigheder og forståelsen af de risici og muligheder, der er forbundet med dataforvaltning, så borgerne får mulighed for at tage del i fremsynede beslutningsprocesser og forstå det potentiale og de begrænsninger, der er forbundet hermed.

    1.6.

    		 Overregulering bør undgås, og der skal gøres noget ved den manglende gennemførelse af EU-direktiver på nøgleområder inden for erhvervslovgivningen, da dette — på trods af Small Business Act — forhindrer navnlig mikrovirksomheder og små virksomheder i at høste fordelene ved det indre marked fuldt ud.

    1.7.

    		 EØSU mener, at forvaltningsinfrastrukturen for det indre marked skal styrkes ved proaktivt at inddrage de organiserede organer, som repræsenterer borgere, forbrugere og virksomheder (med særligt fokus på sårbare borgere og borgere, der risikerer at blive udsat for diskrimination, den sociale økonomi samt mikrovirksomheder og små virksomheder), med det formål at udvikle forenklede og brugervenlige tilgange og sikre en rettidig, gennemsigtig og effektiv gennemførelse og anvendelse.

    1.8.

    		 EØSU ser gerne, at det indre markeds internationale dimension bliver styrket i forbindelse med den europæiske grønne pagt. For at sætte en stopper for illoyal konkurrence skal markedsovervågningen intensiveres for dermed at forhindre, at der kommer produkter, som er ulovlige, forfalskede eller ikke lever op til de sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder ind på det europæiske marked fra tredjelande via den voksende e-handel.

    1.9.

    		 EØSU opfordrer på det kraftigste til en styrkelse af det europæiske system for teknisk standardisering, da dette har afgørende betydning for det indre marked og navnlig de tekniske, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder og giver borgerne, forbrugerne og virksomhederne, særligt mikrovirksomheder og små virksomheder, et klart overblik over reglerne og procedurerne og sikrer dem lige og reel deltagelse i standardiseringsprocessen.

    1.10.

    		 Udvalget opfordrer til, at forbrugernes interesser bliver varetaget i REFIT-processen, på det digitale område og i forbindelse med produkters og tjenesteydelsers sikkerhed, og til, at indsatsen for at nedbringe energi- og forbrugsfattigdom optrappes, så der sikres adgang til fødevarer, lægemidler og basale tjenesteydelser for alle borgere i EU. De nye paradigmer i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling skal ledsages af nye incitamenter på europæisk, nationalt og lokalt plan.

    1.11.

    		 EØSU understreger, at det er vigtigt at lancere en solid EU-kampagne for formidling og interaktiv information på græsrodsniveau med et netværk af højt profilerede formidlingscentre.

    1.12.

    		 Der bør efter udvalgets opfattelse indføres rimelige vilkår for arbejdstagernes udøvelse af reel bevægelsesfrihed, etableringsfrihed og frihed til at arbejde overalt i det indre marked, navnlig i grænseregionerne. Det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2) og at gøre en stor fælles indsats med hensyn til at sikre finansielle og strukturelle ressourcer på europæisk plan til livslang læring og uddannelse af personale i nye færdigheder og kvalifikationer.

    2.   Baggrund for udtalelsen

    2.1.

    		 Det indre marked i alle sine dimensioner — økonomiske, sociale og miljømæssige — er et centralt element i den europæiske integration og udgør en hjørnesten i Europas sociale markedsøkonomi og i den nye strategi for bæredygtig vækst under den nye europæiske grønne pagt (3).

    2.2.

    		 Der er således behov for en vedvarende indsats for at sikre, at det indre marked styrkes yderligere. Kun hvis det gennemføres fuldt ud, vil det kunne genoprette borgernes tillid til det europæiske projekt, skabe nye arbejdspladser og en mere konkurrencedygtig økonomi samt sikre, at EU får en mere betydningsfuld rolle i verden.

    2.3.

    		 Processen med at fuldføre det indre marked kræver en integreret tilgang, der kan forvalte en proces, som forbinder alle relevante politikområder og dimensioner i en sammenhængende og langsigtet vision for, hvordan de nuværende og nye globale udfordringer inden for teknologi, sikkerhed og bæredygtighed skal håndteres (4). Investeringsplanen for den europæiske grønne pagt (5) vil blive afgørende i den sammenhæng.

    2.4.

    		 Virksomhederne — navnlig mikrovirksomheder og små virksomheder — og borgerne skal indtage en central rolle i denne proces som aktører i etableringen af et fremtidssikret indre marked ved hjælp af en mere brugerorienteret tilgang, der i vid udstrækning er baseret på en indgående analyse af situationen og behovene. I dag er der for visse basale fornødenheder og lægemidler en afhængighed af tredjelande, der skal overvindes.

    3.   Hindringer for fuldførelsen af det indre marked

    3.1.

    		 De indlysende problemer, der fortsat er forbundet med fuldførelsen af det indre marked, omfatter følgende forudsætninger og hindringer.

    3.2.   Forudsætninger

    Følgende forudsætninger skal være opfyldt for at sikre, at det indre marked er tilgængeligt og brugbart for alle på lige vilkår:

    a)

    fuldstændig og rettidig gennemførelse af lovgivningen om det indre marked og fjernelse af gennemførelsesefterslæbet, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-reglerne kombineret med en let, gennemsigtig og brugervenlig adgang til disse regler for alle uden overregulering

    b)

    effektiv fuldførelse af det indre marked for gas, elektricitet, digital infrastruktur og transport

    c)

    fuld adgang til det indre marked for alle, idet der sikres tilgængelige tjenesteydelser og varer til alle sårbare eller ugunstigt stillede borgere som f.eks. personer med handicap eller i risiko for fattigdom

    d)

    harmoniserede markedsovervågningsmekanismer, f.eks. for sikkerhed i forbindelse med kemikalier, energieffektivitet og produkters indvirkning på miljøet; fuld gennemførelse af ordninger for gensidig anerkendelse

    e)

    et velfungerende og harmoniseret marked for sekundære råvarer og cirkulære produkter, som letter bevægeligheden for udtjente produkter

    f)

    en fuldt ud implementeret ramme for høje tekniske og lovgivningsmæssige standarder, navnlig for miljøstandarder og sociale standarder. Der er behov for at uddanne offentlige indkøbere og berørte virksomheder i, hvordan de nye regler under programmet for det indre marked anvendes, og der skal oplyses om nødvendigheden af at købe lokalt (»nul kilometer«) for at stabilisere de regionale økonomier og nedbringe de miljømæssige virkninger

    g)

    fælles standarder for offentlige indkøb med konsekvente kriterier for indkøb i hele EU, for at sikre grønne og socialt inkluderende indkøb

    h)

    et integreret digitalt økosystem på EU-plan med nye virksomheds-, distributions- og forbrugsmodeller og nye forbindelser inden for digital offentlig forvaltning

    i)

    integrerede og udviklede kapitalmarkeder med finansielle tjenesteydelser, der er lettilgængelige for alle

    j)

    en fair dataøkonomi, der kan sikre adgang til og tilgængelighed og mobilitet af data i det indre marked, samtidig med at borgernes, forbrugernes og virksomhedernes sikkerhed og privatliv beskyttes

    k)

    en europæisk videnskabssky, der udnytter data fra offentlige og private forskningscentre, som modtager støtte fra de europæiske fonde

    l)

    et fuldt integreret marked for tjenesteydelser, herunder logistik og netværkstjenester

    m)

    effektive beskyttelsesmekanismer mod social og skattemæssig dumping

    n)

    EU-institutionerne skal i samarbejde med de direkte berørte parter nøje overveje og undersøge, hvilken virkning forordninger vil kunne få på virksomhederne, inden de foreslår nye forordninger eller ændrer de eksisterende

    o)

    fremme af alle former for iværksætteri via EU-politikker og -lovgivning med henblik på at booste medlemsstaternes økonomier, herunder beskytte mikrovirksomheder og små virksomheder og virksomheder inden for den sociale økonomi.

    3.3.   Hindringer (6)

    3.3.1.

    		 Borgere, forbrugere og virksomheder har gjort opmærksom på væsentlige hindringer for det nuværende indre markeds funktion i form af:

    a)

    Komplekse administrative procedurer: Lovgivningen om det indre marked omfatter alt for ofte regler og procedurer, der er vanskelige at forstå eller følge for slutbrugerne.

    b)

    Forskellige nationale tekniske standarder: Der findes et voksende antal nationale tekniske forskrifter, hvilket fremgår af det stigende antal indberetninger af lovgivning — omkring 700 om året vedrørende varer.

    c)

    Problemer med at få adgang til information om standarder og krav: Den fælles digitale portal er et skridt i den rigtige retning med hensyn til at hjælpe virksomhederne, navnlig mikrovirksomheder og SMV'er, med at få adgang til de rigtige oplysninger, men der findes mange kontaktpunkter. En kvikskranke i hver medlemsstat kunne yde bedre vejledning om regler, procedurer og påkrævede dokumenter og om, hvilke myndigheder der skal kontaktes.

    d)

    Manglende koordinering mellem forskellige markedsovervågningsniveauer: Medlemsstaterne og regionerne har ansvaret for markedsovervågningen, hvilket kan medføre forskellige overvågningsniveauer med mulige forvridninger mellem produkter i det indre marked og produkter, der kommer ind på markedet, til følge.

    e)

    Overregulering og manglende gennemførelse af EU-direktiver på nøgleområder inden for erhvervslovgivningen skaber et komplekst lovgivningsmæssigt kludetæppe i det indre marked, hvilket forhindrer især SMV'er og mikrovirksomheder i at høste fordelene ved hele det indre marked fuldt ud.

    f)

    Manglende uddannelses- og samarbejdsmekanismer, som kan sikre et fornuftigt og konsekvent kendskab til de standarder, der (potentielt) finder anvendelse, blandt de relevante offentlige myndigheder, borgerne, forbrugerne og de berørte virksomheder.

    g)

    Fejlslagen sikring af et indre marked inden for nøglesektorer som f.eks. gas, elektricitet, digital infrastruktur og transport.

    4.   Det indre marked som et centralt punkt på EU's nye strategiske dagsorden

    4.1.

    		 EØSU er overbevist om, at et indre marked for alle udgør et nøgleelement i den europæiske integration med henblik på at genoprette befolkningens tillid til EU, skabe arbejdspladser, sikre en konkurrencedygtig økonomi og opretholde EU's indflydelse i verden.

    4.2.

    		 Udvalget mener, at en opnåelse af målene i den europæiske grønne pagt, herunder den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (7) og nulforureningsstrategien, kan udgøre et vigtigt bidrag til udviklingen af det fremtidige indre marked.

    4.3.

    		 EØSU glæder sig over, at denne proces er en af de fire vigtigste prioriteter i den strategiske dagsorden 2019-2024 (8) og »for første gang [er blevet] indarbejdet i det europæiske semester« (9).

    4.4.

    		 EØSU mener ikke blot, at en ny, integreret og fremsynet tilgang til det indre marked inden for alle relevante politikområder skal fokusere på borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne som dem, der nyder godt af målene, men også at disse skal være centrale aktører i udformningen, kontrollen og overvågningen af processen, som skal baseres på disse aktørers reelle behov, være forenklet, lettilgængelig og letanvendelig.

    4.5.

    		 Udvalget påpeger behovet for en radikal administrativ forenkling og fremhæver problemet med proportionalitet. SMV'er og mikrovirksomheder afholder store omkostninger uden garanti for, at de handler i overensstemmelse med lovgivningen. Gennemførelsen af »Small Business Act« og princippet »tænk småt først« bør have prioritet og — via SMV-strategien — sættes på den politiske dagsorden på kort sigt. En undersøgelse af den kombinerede virkning af mange forskellige forordninger på virksomhederne bør indgå i lovgivningsprocessen.

    4.6.

    		 Der bør iværksættes en proces med støtte til digitalisering og intensiv kapacitetsopbygning for alle aktører, og det indre marked for tjenesteydelser bør ligeledes åbnes op på en retfærdig og gennemsigtig måde.

    4.7.

    		 Et fremsynet indre marked forudsætter en stor indsats med hensyn til at forbedre de digitale færdigheder og forståelsen af data og forvaltningen heraf, så borgerne og de små virksomheder får mulighed for at deltage i disse processer. Uvisheden og kompleksiteten af dette spørgsmål bør anerkendes, og den nødvendige individuelle og sociale robusthed skal opbygges for at håndtere disse udfordringer og for bedre at forstå de digitale platformes potentiale og begrænsninger og deres grundlæggende forretningsmodeller og styring for på den måde at forebygge manipulation.

    4.8.

    		 Der er også behov for en forvaltningsinfrastruktur for det indre marked, der, samtidig med at den baseres på eksisterende EU-forvaltningsværktøjer (f.eks. SOLVIT, IMI, Dit Europa — Råd & Vink og Resultattavlen for det indre marked), styrkes på europæisk og nationalt plan med en proaktiv inddragelse af organiserede organer, der repræsenterer borgerne, forbrugerne og virksomhederne, med henblik på at udvikle forenklede og brugervenlige tilgange. Det er nødvendigt med en rettidig, gennemsigtig og effektiv gennemførelse og anvendelse af standarderne for det indre marked, hvis omstillingen til et digitalt, effektivt, sammenhængende, afbalanceret og bæredygtigt Europa skal blive vellykket.

    4.9.

    		 For at sætte en stopper for illoyal konkurrence og undgå sundheds- og sikkerhedsrisici for forbrugerne skal markedsovervågningen styrkes med henblik på at forhindre produkter, som er ulovlige eller forfalskede, i at komme ind på det europæiske marked fra tredjelande via e-handel. Der bør hurtigst muligt iværksættes forbrugeroplysningstiltag.

    5.   Det indre marked og borgerne

    5.1.

    		 Borgerne bør stå centralt i hele processen med at etablere det fremtidige indre marked, ikke blot som dem der i størst omfang nyder godt af dets resultater, men også som proaktive aktører i processen på baggrund af deres behov og forventninger.

    5.2.

    		 EØSU har i en tidligere udtalelse (10) understreget behovet for »et omfattende program for digital uddannelse og erhvervsuddannelse for at give alle borgere de nødvendige læringsredskaber i hænde, så de kan tackle omstillingen bedst muligt«.

    5.3.

    		 Det skal sikres, at alle EU-borgere, navnlig sårbare borgere og borgere, som risikerer at blive udsat for diskrimination, inddrages i alle faser. Personer med handicap eller i risiko for fattigdom skal sikres adgang til tjenesteydelser og varer i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/882 (11) og andre retlige forpligtelser som f.eks. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

    5.4.

    		 EØSU understreger, at det er vigtigt at iværksætte en solid europæisk oplysningskampagne med interaktiv information og et netværk af højtprofilerede formidlingscentre beliggende i centrale og perifere intermodale knudepunkter i det indre marked med henblik på at fremme en proaktiv inddragelse af borgerne, hvor der tages højde for forespørgsler, problemer og løsningsforslag med aktiv støtte fra det organiserede civilsamfund.

    6.   Det indre marked og arbejdstagerne

    6.1.

    		 EØSU er ikke i tvivl om, at det fremtidige indre marked kun kan baseres på et sundt økonomisk grundlag kombineret med en stærk social dimension (12), og »har konsekvent slået til lyd for opadgående konvergens og en mere effektiv socialpolitik på både EU-niveau og medlemsstatsniveau« (13) med »en tydelig og velkoordineret køreplan, hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen og håndhævelsen af eksisterende sociale rettigheder og standarder«.

    6.2.

    		 EØSU understreger endnu en gang, at »[e]n ny europæisk semesterproces bør opfylde sociale målsætninger inden for rammerne af en overvågning af sociale ubalancer, og der bør indføres nye målbare indikatorer sammen med målrettede sociale landespecifikke henstillinger« (14). Alt for store forskelle bør undgås, for selv når de afspejler specifikke nationale forhold, kan de udløse social dumping og fordreje de lige konkurrencevilkår i hele det europæiske indre marked.

    6.3.

    		 Der bør efter udvalgets opfattelse indføres rimelige vilkår for arbejdstagernes udøvelse af reel bevægelsesfrihed, navnlig i grænseregionerne. Det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (15) og at gøre en stor fælles indsats med hensyn til at sikre finansielle og strukturelle ressourcer på europæisk plan til livslang læring og uddannelse af personale i nye færdigheder og kvalifikationer.

    6.4.

    		 EØSU understreger endnu en gang, at »[d]e ændringer, som nye teknologier, kunstig intelligens og big data medfører for produktionsprocesserne og økonomien generelt, også [vil] medføre væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet«, og at det er vigtigt, at »disse ændringer sker inden for rammerne af en konstruktiv social dialog og under hensyntagen til arbejdstagernes rettigheder og livskvalitet« (16), så fælder, der forårsager fattigdom og social usikkerhed, undgås.

    6.5.

    		 Ifølge udvalget kræver en bæredygtig udvikling en stor fælles mobilisering af finansielle og strukturelle ressourcer på europæisk, nationalt og lokalt plan til livslang læring og uddannelse af menneskelige ressourcer i nye grønne og digitale færdigheder og kvalifikationer, der matcher de ændrede arbejdsmarkeder under den nye europæiske grønne pagt.

    7.   Det indre marked og forbrugerne

    7.1.

    		 Forbrugerpolitikken er et vigtigt led i processen med at fuldføre et indre marked, der fokuserer på offentlighedens interesser, og som er i stand til at forme borgernes engagement i EU's integrationsproces. EØSU mener, at der skal gøres mere for at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne, når aktører ikke følger reglerne, og når den nuværende fragmenterede anvendelse af reglerne og vedvarende forskelle mellem medlemsstaterne ikke nedbringes.

    7.2.

    		 EØSU opfordrer til, at forbrugernes interesser bliver varetaget i REFIT-processen, på det digitale område og i forbindelse med produkt- og tjenesteydelsessikkerhed og til, at indsatsen for at nedbringe energi- og forbrugsfattigdom optrappes, således at adgangen til fødevarer, lægemidler og basale tjenesteydelser forbedres for alle borgere i EU.

    7.3.

    		 Problemet med forskelsbehandling af forbrugere i forskellige lande ved direkte køb eller e-handel, hvad angår priser og salgs- og leveringsbetingelser, skal løses. Geoblokering er fortsat et særligt stort problem.

    7.4.

    		 EØSU glæder sig over de oplysninger om resultaterne af forbrugerbeskyttelse, der fremlægges via onlinetvistbilæggelsesplatformen (17), men ser gerne, at de »udenretlige« — navnlig grænseoverskridende — bilæggelsesværktøjer styrkes«.

    7.5.

    		 EØSU er overbevist om, at gennemsigtige og sammenlignelige oplysninger er af afgørende betydning, når det handler om at gøre det muligt for borgerne at træffe intelligente valg, ikke mindst i forhold til miljøpåvirkning og bæredygtighed.

    8.   Det indre marked og virksomhederne

    8.1.

    		 EØSU mener, at følgende er nødvendigt for at imødekomme virksomhedernes behov i forbindelse med den fulde gennemførelse af det indre marked:

    8.1.1.

    		 En yderligere åbning og integration af markederne for varer og tjenesteydelser, herunder logistik og netværkstjenester, for at realisere EU's fulde økonomiske potentiale og skabe et solidt grundlag for en langsigtet konkurrencedygtighed på globalt plan. Diversiteten og pluralismen i detailsektoren skal beskyttes og fremmes (18).

    8.1.2.

    		 Fremme af digitaliseringen som en nøglefaktor i den europæiske konkurrencedygtighed, dvs. udstikke en ramme, der fremmer indførelsen af digitale teknologier. Programmer rettet mod SMV'ers og mikrovirksomheders behov skal respektere kulturen i denne type virksomheder og inddrage lokale interesseorganisationer.

    8.1.3.

    		 Udbredelse af flere foranstaltninger, der giver mikrovirksomheder og små virksomheder grundlæggende og mere avancerede digitale færdigheder, samt en lang række teknologiske løsninger og fastsættelse af retfærdige regler for adgang til data, fri strøm af data og ansvar ved hjælp af en omfattende politisk tilgang.

    8.1.4.

    		 Udformning af en lovgivningsmæssig og finansiel ramme, der fremmer investeringer i infrastruktur, således at fysiske og digitale infrastrukturer forbedres væsentligt og gøres interoperable; innovation og fleksibilitet for virksomheder med henblik på at bringe dem på linje med en verden i hastig forandring, hvilket vil fremme nye forretningsmodeller og teknologisk neutralitet ved hjælp af lovgivning om det indre marked, der letter markedsadgangen ved at mindske hindringerne.

    8.1.5.

    		 Prioritering af principperne om bedre regulering og praktisk gennemførelse, så det indre marked bliver det bedste sted at gøre forretninger og arbejde på.

    8.2.

    		 Forskellene mellem de nationale skattesystemer skal have særlig opmærksomhed. EØSU mener, at social dumping og skattedumping i det indre marked skal imødegås, da den forvrider konkurrencen og giver anledning til ellers ubegrundede udflytninger.

    8.3.

    		 Det er ligeledes vigtigt at lukke infrastruktur- og reguleringsmæssige huller i sammenkoblingen af lokale markeder i det indre marked, særligt inden for nøglesektorer som f.eks. gas, elektricitet og transport, som udgør hindringer for en retfærdig og gennemsigtig konkurrence.

    8.4.

    		 EØSU påpeger, at det europæiske standardiseringssystem skal styrkes, navnlig hvad angår tekniske, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder, for at give virksomhederne, især mikrovirksomheder og små virksomheder, et klart overblik over de regler og procedurer, der skal følges, samt sikre alle de relevante aktører lige og reel deltagelse i standardiseringsprocessen.

    Bruxelles, den 10. juni 2020.

    Luca JAHIER

    Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

    (1)  Kommissionen offentliggjorde den 10. marts 2020 meddelelserne »Langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked« og »Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked«.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

    (3)  COM(2019) 640 final.

    (4)  9743/19 COMPET 437 MI 487.

    (5)  EESC-2020-00463 ECO/505 (ordfører: Carlos Trias Pintó) (se side 63 I denne EUT).

    (6)  Kommissionen offentliggjorde den 10. marts 2020 den vigtige meddelelse »Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked« (COM(2020) 93 final).

    (7)  COM(2020) 98 final, offentliggjort den 11. marts 2020.

    (8)  https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2019/06/20/a-new-strategic-agenda-2019-2024/.

    (9)  IP/19/6770, 17.12.2019.

    (10)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 102.

    (11)  EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.

    (12)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 23.

    (13)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 og EUT C 440 af 6.12.2018, s. 135.

    (14)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 1.

    (15)  Se fodnote 2.

    (16)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 6.

    (17)  Ifølge kommissær Věra Jourová blev over 24 000 sager løst i løbet af det første år.

    (18)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 41.

    Top