EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 12.6.2018
COM(2018) 474 final
2018/0258(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr
som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning
{SWD(2018) 347}
{SWD(2018) 348}
{SEC(2018) 315}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen en pakke om den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Kommissionen foreslog et nyt, moderne og langsigtet budget, som er gearet til de politiske prioriteter i en Union med 27 medlemsstater. Det foreslåede budget kombinerer nye instrumenter med moderniserede programmer med henblik på effektiv gennemførelse af Unionens prioriteter. På dette grundlag foreslår Kommissionen, at der oprettes en ny fond for integreret grænseforvaltning under budgetposten "Migration og grænseforvaltning". Denne nye fond har til formål at give afgørende og øget støtte til medlemsstaterne til sikring af Unionens fælles ydre grænser.
Fonden for Integreret Grænseforvaltning vil bidrage til at videreudvikle den fælles visumpolitik og til medlemsstaternes gennemførelse af en europæisk integreret grænseforvaltning og vil således hjælpe med at bekæmpe irregulær migration og fremme lovlig rejse- og handelsaktivitet. Finansieringen bør fortsat hjælpe medlemsstaterne med at opbygge og udvide deres kapacitet på disse områder og styrke samarbejdet, herunder med de berørte EU-agenturer. Fonden vil også være med til at sikre større ensretning i gennemførelsen af toldkontrol ved de ydre grænser, idet der sættes ind mod de nuværende ubalancer mellem medlemsstaterne, som skyldes geografiske forskelle og uligheder i tilgængelig kapacitet og tilgængelige ressourcer. Inden for denne ramme vil den foreslåede Fond for Integreret Grænseforvaltning (FIGF) bestå af et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa og et instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr.
Dette forslag vedrører kun instrumentet for toldkontroludstyr. Et separat forslag vedrørende instrumentet for grænseforvaltning og visa forelægges parallelt hermed af Kommissionen.
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges Unionens 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
Det flerårige handlingsprogram for toldvæsenet ("toldprogrammet"), der har eksisteret siden 1991, muliggør tilstrækkelig finansiering til samarbejdsforanstaltninger mellem toldmyndigheder, til elektroniske systemer og til den administrative kapacitetsopbygning og er et godt supplement til de nationale initiativer og investeringer på dette område. Imidlertid giver det ikke mulighed for og midler til at finansiere udstyr, som anvendes til toldkontrol ved EU's ydre grænse. Dette behov er indtil nu kun i marginalt omfang blevet støttet på EU-plan gennem andre instrumenter (Hercule III, støtteprogrammet for strukturreformer, de europæiske struktur- og investeringsfonde).
Under forhandlingerne om Told 2020-forslaget i Rådet opfordrede medlemsstaterne Kommissionen til at foretage en "cost-benefit-analyse af detektionsudstyr og dertil knyttet teknologi med henblik på at lette toldmyndighedernes erhvervelse af moderne redskaber til toldkontrol efter 2020". En sådan opfordring blev indsat i betragtning 4 i forordning (EU) nr. 1294/2013 om fastlæggelse af toldprogrammet for perioden 2014-2020. Desuden vedtog Rådet i sine konklusioner den 23. maj 2017 en opfordring "til Kommissionen om senest medio 2018 at forelægge en rapport om tilvejebringelse af de nødvendige finansielle ressourcer til at købe passende redskaber til toldkontrol (…), herunder muligheden for allokering af disse midler gennem én enkelt fond."
Siden har medlemsstaterne gentagne gange udtrykt behov for finansiel støtte til toldkontroludstyr og anmodet om en indgående analyse af dette spørgsmål i Toldpolitikgruppen.
Som svar på disse anmodninger anerkendte Kommissionen i sin meddelelse fra 2016 om udvikling af EU's toldunion og dens forvaltning spørgsmålet og bebudede, at den ville overveje og vurdere muligheden for at finansiere nødvendigt udstyr via Kommissionens fremtidige finansielle programmer i konsekvensanalyserne for næste generation af toldprogrammet. Herefter fulgte i marts 2017 Rådets konklusioner om finansiering af toldvæsenet, hvor Rådet endnu en gang understregede "nødvendigheden af, at EU og dets medlemsstater reagerer på og holder trit med globaliseringen af handel og den samtidige globalisering af kriminalitet samt håndterer de efterfølgende trusler, som kræver passende udstyr til at støtte toldunionens effektive funktion, og at toldmyndighederne gennem finansiering udstyres med det nødvendige tekniske udstyr til gennemførelse af kontroller af varer, som krydser EU's ydre grænser".
Rådet opfordrede derfor i slutningen af 2017 Kommissionen til at "overveje og vurdere muligheden for at finansiere nødvendigt teknisk udstyr via Kommissionens fremtidige finansielle programmer og forbedre koordineringen samt at fremme samarbejdet mellem toldmyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder i finansieringsøjemed gennem et bedre partnerskab på EU-plan".
I flere beslutninger fremførte Europa-Parlamentet også, at "toldunionen er en af hjørnestenene i Den Europæiske Union, som er en af de største handelsblokke i verden, og er afgørende for, at det indre marked kan fungere korrekt til gavn for både erhvervslivet og borgerne i EU". Det opfordrede derfor også Kommissionen "til at udarbejde en klar, sammenhængende og ambitiøs strategi og tidsplan for at sikre, at alle elementer, der er nødvendige for håndhævelsen af EU's toldsystemer, kommer til at indgå i passende forslag, der er tilpasset til og formålstjenlige med henblik på den nuværende udvikling i den globale handel og gennemførelsen af EU's handelspolitiske dagsorden". Den specifikke målsætning for dette instrumentet — at bidrage til hensigtsmæssig og ensartet toldkontrol ved indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr — er netop et svar på denne anmodning.
Det nye foreslåede instrument for toldkontroludstyr skal forbedre ensartetheden i udførelsen af toldkontrollen i medlemsstaterne, så det undgås, at varestrømmene omledes mod de svageste punkter. En særlig EU-intervention for toldkontroludstyr vil give mulighed for støtte til køb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede detektionsudstyr til toldkontrol i bred forstand. Instrumentet vil også dække detektionsudstyr, som anvendes til andre kontrolformål end toldkontrol, så længe det sidste er hovedformålet.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag er i fuld overensstemmelse med og vil bidrage til opnåelsen af målsætningerne for toldunionen. At sikre en ensartet toldkontrol ved EU's ydre grænse er af helt afgørende betydning for at undgå, at varestrømme omledes mod de svageste punkter. Dette er ikke kun vigtigt som følge af toldmyndighedernes traditionelle funktion med opkrævning af indtægter, men også af sikkerheds- og sikringshensyn. Samtidig bør denne kontrol med varebevægelser på tværs af de ydre grænser ikke hæmme, men snarere fremme lovlig handel. På nuværende tidspunkt er der imidlertid skævheder, som til dels skyldes forskelle med hensyn til medlemsstaternes tilgængelige kapacitet og ressourcer. Deres mulighed for at reagere på udfordringer, der udspringer af de stadigt skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, afhænger ikke blot af det menneskelige aspekt, men også af adgangen til moderne og pålideligt kontroludstyr.
Det foreslåede instrument vil supplere de foranstaltninger, der påtænkes under toldprogrammet. Navnlig vil instrumentet for toldkontroludstyr kun støtte indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede udstyr, mens toldprogrammet vil støtte alle relaterede foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger til vurdering af nødvendigt udstyr eller om nødvendigt uddannelse i forbindelse med det indkøbte udstyr.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag er i fuld overensstemmelse med Unionens politik på sikkerheds- og sikringsområdet. Siden oprettelsen af toldunionen har toldmyndighedernes rolle med hensyn til forvaltning af den ydre grænse undergået væsentlige ændringer, og deres ansvar rækker nu et godt stykke ud over deres traditionelle opgave med at føre tilsyn med og fremme EU's handel og beskytte Unionens finansielle og økonomiske interesser. Toldvæsenet har faktisk påtaget sig et stigende antal opgaver inden for sikkerheds- og sikringsområdet. Denne nye virkelighed berører imidlertid ikke kun toldmyndighederne, men også andre tjenestegrene eller organer såsom politiet, grænsevagter og sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. Ved at finansiere udstyr med flere anvendelsesmuligheder (toldkontrol, grænsekontrol og sikkerhed) og fastholde toldkontrollen som hovedformålet vil dette forslag gøre det muligt at maksimere virkningen af Unionens budget ved at støtte deling af kontroludstyr samt dette udstyrs interoperabilitet og dermed også tværfagligt samarbejde mellem alle berørte interessenter (toldmyndigheder, grænsevagter etc.) som en del af europæisk integreret grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624.
Der vil være synergier mellem EU-programmet for bekæmpelse af svig, som specifikt forfølger målet om at beskytte Unionens finansielle interesser, og instrumentet for toldkontroludstyr, som støtter toldunionens hensigtsmæssige funktion og dermed bidrager til beskyttelsen af Unionens og dens medlemsstaters finansielle og økonomiske interesser. Hvert program vil derfor have forskelligt fokus, men med mulighed for komplementære aktioner.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Ved denne forordning og forordning (EU) 2018/... om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa oprettes Fonden for Integreret Grænseforvaltning. På grund af den brede vifte af mål, som de to instrumenter omfatter, er det nødvendigt med forskellige traktatgrundlag. Det er derfor ikke retligt muligt at oprette Fonden for Integreret Grænseforvaltning som et enkelt udgiftsprogram. Det foreslås derfor at oprette Fonden som en overordnet finansieringsramme, der består af to sektorspecifikke forslag — hvoraf dette er det ene.
For så vidt angår dette forslag kræver finansiering af toldkontroludstyr, at flere retsgrundlag kombineres, eftersom udstyret kan have flere forskellige, men sammenhængende formål:
–Artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det fastsættes, at Unionen træffer foranstaltninger i spørgsmål om toldsamarbejde og EU's toldunion,
–artikel 114 i TEUF, hvori det fastsættes, at Unionen træffer foranstaltninger i spørgsmål om det indre marked, og
–artikel 207 i TEUF, hvori det fastsættes, at Unionen træffer foranstaltninger i spørgsmål om den fælles handelspolitik.
Foranstaltninger på EU-plan skal tillige ses i sammenhæng med forpligtelserne i henhold til internationale aftaler under navnlig Verdenshandelsorganisationen.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Selv om toldunionen er et område, der er omfattet af enekompetence med en høj grad af harmoniseret EU-lovgivning, er det op til de enkelte medlemsstater at gennemføre denne lovgivning. Hver enkelt medlemsstat bestemmer derfor, hvilke midler, herunder udstyr, den allokerer til toldkontrol.
På nuværende tidspunkt er der imidlertid skævheder mellem medlemsstaterne, hvilket også skyldes geografiske forskelle. Afhængigt af arten af den ydre grænse har medlemsstaterne forskellige ressourcer og behov i relation til deres toldkontroludstyr. Eksempelvis genererer store havne med store volumener højere indtægter, hvilket igen betyder, at toldmyndighederne har et større beløb til dækning af deres opkrævningsomkostninger, og at der er mulighed for synergier ved anvendelsen af udstyr. Lange landgrænser med mange små grænseovergangssteder for handel, hvor det at være fuldt udrustet og operationel kræver meget materiel og udstyr, genererer færre indtægter og dermed færre ressourcer for toldmyndighederne til dækning af deres opkrævningsomkostninger. De nuværende tiltag fra Unionens side har vist sig at være begrænsede og utilfredsstillende Hvis EU undlader at gribe ind over for disse skævheder, er der imidlertid risiko for, at de nye politiske spændinger forværres og i sidste ende skaber muligheder for, at borgere eller økonomiske aktører med svigagtige hensigter vælger de svageste grænseovergangssteder.
•Proportionalitetsprincippet
Dette forslag går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Forslaget bygger på et element af centralisering — oprettelsen af taskforcer bestående af medlemsstaterne, som i fællesskab vurderer behovene for udstyr og fastlægger fælles optimalstandarder herfor — med henblik på at fremme indkøb, vedligeholdelse og opgradering af homogent og strømlinet toldkontroludstyr, som opfylder mindstebestemmelser, ved Unionens grænse. Inden for tilskudsaftalens rammer er den endelige beslutning om udbud herefter overladt til medlemsstaterne.
Med henblik på gennemførelse af instrumentet udøver Kommissionen i henhold til artikel 17 traktaten om Den Europæiske Union (TEU) koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.
•Valg af retsakt
En EU-intervention i form af et finansieringsinstrument er hensigtsmæssig, hvilket også er i overensstemmelse med konklusionen i den relevante konsekvensanalyse. Kommissionen fremsætter forslag om et nyt instrument for toldkontroludstyr i form af en forordning som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Instrumentet for toldkontroludstyr kan som et nyt initiativ ikke drage direkte fordel af evalueringer af tidligere erfaringer. Imidlertid blev der set på udfordringerne og behovene på området for toldkontroludstyr i forbindelse med en undersøgelse af toldprogrammet efter 2020, som blev bestilt hos en ekstern kontrahent. Der blev navnlig gennemført målrettet research og afholdt specifikke interviews og casestudier. Desuden blev der afholdt en overordnet åben offentlig høring fra den 10. januar til den 9. marts 2018 om EU-midler inden for investeringer, forskning og innovation, SMV'er og det indre marked, som bl.a. berørte toldaspektet. Et resumé af alle disse bidrag findes i bilag 2 til konsekvensanalysen, som ledsager nærværende forslag.
Alle disse aktiviteter bekræftede, at der er behov for en indsats fra EU's side, og at der kan forventes en høj merværdi på EU-plan. Det stadigt stigende volumen af varer og det øgede behov for en effektiv og hurtig grænsekontrol understøttes netop ikke kun af toldmyndighedernes traditionelle funktion med opkrævning af indtægter, men også af en af sikkerheds- og sikringshensyn nødvendig styrkelse over en bred front af kontrollen af varer, som krydser EU's ydre grænser. Samtidig bør denne kontrol med varebevægelser på tværs af de ydre grænser ikke hæmme, men snarere fremme lovlig handel. Toldkontroludstyr er en væsentlig faktor i forbindelse med opfyldelsen af disse mål, og der er således et presserende behov for at udforme et særligt EU-instrument med det formål at afhjælpe de nuværende skævheder og dermed sikre en ensartet anvendelse af toldreglerne ved EU's grænse.
•Konsekvensanalyse
Dette forslag støttes af en konsekvensanalyse, som dækker forslagene vedrørende Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som omfatter dette instrument og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa.
Konsekvensanalysen modtog en positiv udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol den 13. april 2018 med en henstilling om en nærmere redegørelse for det nye instrument for toldkontroludstyr, bl.a. for så vidt angår hensigtsmæssigheden af den direkte forvaltningsmetode. Dette aspekt blev overvejet i den endelige version af konsekvensanalysen, som både i hovedteksten og i et særskilt bilag 6 indeholdt præciseringer vedrørende den generelle udformning af instrumentet.
Den vurderede primære løsning vedrører netop forvaltningsmetoden, dvs. hvorvidt indkøb, vedligeholdelse og udvikling af toldkontroludstyr omfattet af instrumentet bør bygge på ydelse af tilskud til nationale myndigheder eller delt forvaltning. Drøftelser med andre af Kommissionens tjenestegrene, som gennemfører delt forvaltning, viste klart, at denne — foruden at være kompleks — ikke ville give den overordnede sammenhæng og koordination på tværs af grænser, som er nødvendig for at sikre en ensartet kontrol i alle medlemsstater. Som følge af det manglende samarbejde mellem medlemsstaterne, som hver især udarbejder deres egen nationale plan uafhængigt af de øvrige medlemsstater, fremmer delt forvaltning heller ikke den udveksling af erfaringer, ekspertise og bedste praksis, som forventes at være væsentlige gevinster ved denne intervention for en ensartet anvendelse af EU's toldregler.
Den foretrukne løsningsmodel har derfor været direkte forvaltning gennem ydelse af tilskud til nationale myndigheder. Den nye EU-intervention har netop til formål at sætte ind mod de nuværende skævheder mellem medlemsstaterne og sikre ensartethed i udførelsen af toldkontrol i hele toldunionen. En sådan målsætning kræver naturligvis koordinering på tværs af de nationale grænser, hvilket bedst opnås med en central tilgang gennem direkte forvaltning. Da de nationale myndigheder — og ikke Unionen — fortsat bør eje det udstyr direkte, som de anvender til at udføre deres opgaver ved Unionens grænser, vil EU's intervention tage form af tilskud til medlemsstaterne til støtte for indkøb, vedligeholdelse og udvikling af toldkontroludstyr i overensstemmelse med prædefinerede standarder for hver grænsetype. Direkte forvaltning er desuden gennemførelsesmekanismen for eksisterende foranstaltninger på toldområdet under såvel toldprogrammet som Hercule III-programmet. Det er endvidere en hensigtsmæssig tilgang, eftersom der kun er involveret et begrænset antal modtagere, nemlig de 27 medlemsstater.
•Forenkling
Instrument er udformet meget enkelt med en indledende vurdering af behov gennem taskforcer efterfulgt af vedtagelsen af et arbejdsprogram. Direkte forvaltning vil bygge på tilskud og give adgang til at anvende en række af de forenklinger, som finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser giver mulighed for, navnlig undtagelserne fra forslagsindkaldelse.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen særlig betydning for de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Kommissionens forslag til den næste flerårige ramme indeholder et forslag om 9 318 mio. EUR (i løbende priser) til Fonden for Integreret Grænseforvaltning i perioden 2021-2027. Inden for denne samlede finansieringsramme beløber de finansielle midler, der er til rådighed til gennemførelsen af denne specifikke forordning sig til 1,3 mia. EUR (i løbende priser).
Selv om der i absolutte tal er tale om et stort beløb, udgør det kun en del af de anslåede investeringsunderskud. Ifølge oplysninger fra medlemsstaterne indsamlet i 2014-2015 blev investeringsunderskuddet anslået til 2,3 mia. EUR over fem år. EU's intervention bør dog ikke nødvendigvis dække hele det anslåede investeringsunderskud, eftersom dennes omfang bør analyseres i en bredere sammenhæng, hvor der tages højde for, at told er en egen indtægt, hvoraf medlemsstaterne på nuværende tidspunkt beholder 20 % svarende til et beløb på 4,7 mia. EUR i 2015 til dækning af deres toldudgifter og investeringer.
Omfanget af EU's intervention bør endvidere vurderes i forhold til Unionens samlede udenrigshandelsvolumen, som toldkontrol bidrager til at overvåge, men også til at fremme. I forbindelse med gennemførelsen af Unionens handelspolitik håndterer toldvæsenet et meget stort handelsvolumen på daglig basis: den samlede værdi af EU-28's handelsstrømmene ifølge statistikken beløb sig til 3,46 bio. EUR i 2016 (fordelt med 1,75 bio. EUR på eksport og 1,71 bio. EUR på import), eller 9,5 mia. EUR pr. dag. Den foreslåede EU-intervention udgør således mindre end 0,01 % af EU's udenrigshandelsvolumen.
Instrumentet gennemføres ved direkte forvaltning på en prioritetsbaseret måde. Der udarbejdes arbejdsprogrammer — sammen med interesserede parter og ved hjælp af behovsvurderinger — hvori prioriteterne for en bestemt periode præciseres.
Instrumentet for toldkontroludstyr vil have en indvirkning på Unionens og medlemsstaternes indtægter. Det forventes at lette og strømline det arbejde, som toldmyndighederne udfører med hensyn til opkrævning af told samt moms og punktafgifter ved import, om end virkningen ikke kan kvantificeres. I og med at kvaliteten af kontrollerne øges, vil toldmyndighederne mere effektivt kunne beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Det vil være af yderste vigtighed i forbindelse med instrumentet for toldkontroludstyr at sikre fokus og gennemførelse, eftersom der er tale om et nyt interventionsområde for EU. Der vil endvidere være behov for politiske valg, inden foranstaltningerne udrulles fuldt ud: Mens aktiviteten inden for rammerne af det nuværende Told 2020-program gav mulighed for at tage bestik af forholdene ved EU's ydre landgrænser og danne sig et indtryk af tilstedeværelsen af toldbetjente tilgængeligt udstyr ved alle relevante grænseovergangssteder, er der på nuværende tidspunkt kun begrænsede oplysninger til rådighed vedrørende sø- og luftgrænser og postknudepunkter.
På denne baggrund er der blevet udformet en særlig model, som er skræddersyet til instrumentets særlige forhold og behov. Den er baseret på kravet om central koordinering — hævet over de nationale grænser for skabelse af lige vilkår — og dybt forankret i national ekspertise og erfaring. Fire byggesten svarende til de fire identificerede trin vil bidrage til at opfylde de kortlagte generelle og specifikke mål:
Bilag 6 til konsekvensanalysen indeholder nærmere oplysninger om hver af disse fire byggesten. Proceduren vil kort fortalt være som følger:
–Første trin består i en vurdering af behovene for hver grænsetype: land-, sø- og luftgrænser samt postknudepunkter. Konkret er der tale om en gentagelse af CELBET-ekspertgruppens (Customs Eastern and South-Eastern Land Border Expert Team) positive erfaringer med opgørelsen af udstyr ved EU's landgrænse ved forarbejdning af mere end 9 200 datafelter fra 172 grænseovergangssteder, identifikationen af de væsentligste kendetegn ved disse overgangssteder, udarbejdelsen af et forslag til typisering af overgangssteder (dvs. vej- kontra jernbaneovergangssteder, med lastbiltrafik eller kun med ikke-erhvervsmæssig trafik), identifikationen af foreslåede udstyrsstandarder for hver kategori og udarbejdelsen af en afsluttende analyse af forskellen mellem udstyr ifølge opgørelse og fastlagt standard, som gjorde det muligt at udarbejde et overslag over de nødvendige midler.
–I andet trin er der fokus på programmering med arbejdsprogrammet og de tilsvarende tilskudsaftaler som væsentligste output. Da der vil foreligge en separat vurdering for hver grænsetype, er arbejdet ikke begrænset til en kontrol af støtteberettigelse, men snarere udvidet til at tilrettelægge tildelingen af midler i overensstemmelse med prioriteter, trusler og volumener på toldområdet. Endvidere vil politiske valg være påkrævet på tidspunktet for arbejdsprogrammets vedtagelse.
–Tredje trin er gennemførelsen: Når tilskudsaftalen er undertegnet, vil medlemsstaterne anskaffe udstyr i overensstemmelse med kontraktvilkårene.
–Fjerde og sidste trin består i overvågning og kontrol.
For at sikre en regelmæssig overvågning og rapportering forudsættes der efter forslaget en indført en særlig ramme for overvågning af de resultater, der opnås gennem instrumentet og foranstaltningerne under dette. Denne overvågning og rapportering vil være baseret på indikatorer, der måler virkningerne af foranstaltningerne under instrumentet i forhold til forud fastsatte referencescenarier. Forholdsmæssige rapporteringskrav vil omfatte nogle minimale oplysninger om udstyr, der ligger over en vis tærskel.
Kommissionen vil desuden foretage en midtvejsevaluering og en endelig evaluering. Disse evalueringer vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016, hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Ved evalueringerne vurderes instrumentets virkninger i marken på grundlag af indikatorer og mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad instrumentet kan anses for relevant og effektivt, og i hvor høj grad det giver tilstrækkelig merværdi på EU-plan og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer for at identificere eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere virkningerne heraf. De vil tillige omfatte identifikation og kvantificering af reguleringsmæssige omkostninger, indtægter og besparelser.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel I: Almindelige bestemmelser
Ved denne forordning og forordning (EU) [2018/XXX] om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa oprettes Fonden for Integreret Grænseforvaltning. De to instrumenter er tæt forbundne: Det, som er omfattet af dette forslag, støtter udstyr med henblik på kontrol af varer ved Unionens grænser, hvorimod det køb af udstyr, der støttes gennem det andet instrument (som også støtter andre foranstaltninger vedrørende integreret grænseforvaltning) alene fokuserer på kontrol i forbindelse med grænseforvaltning og visa. Det er nødvendigt at oprette Fonden for Integreret Grænseforvaltning som en overordnet finansieringsramme, der består af to sektorspecifikke forslag, som følge af de forskellige traktatgrundlag, der er anvendt, og den brede vifte af målsætninger, der er omfattet.
Dette instrument er således primært rettet mod at støtte toldunionen og toldmyndighederne. I overensstemmelse med retsgrundlaget vil udstyret derfor primært være beregnet til toldkontrol. Dette skal imidlertid opfattes således, at der ikke kun skal tages hensyn til toldreglerne, men også til anden lovgivning vedrørende bevægelsen af varer ind og ud af Unionens toldområde, dvs. anden lovgivning vedrørende de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og andre fælles EU-politikker, som har betydning for handelen, samt vedrørende den generelle sikkerhed i forsyningskæden.
Instrumentet har til formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, for at skabe sikkerhed og for at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel, samtidig med at det gøres lettere at udføre lovlige handelsaktiviteter. Instrumentet vil konkret bidrage til hensigtsmæssig og ækvivalent toldkontrol ved indkøb, vedligeholdelse og opgradering af relevant, højmoderne og pålideligt toldkontroludstyr.
Instrumentet vil blive gennemført ved direkte forvaltning, særlig ved hjælp af tilskud. For at sikre effektivitet af og interoperabilitet mellem alt udstyr, der indkøbes med støtte fra Unionens programmer, er det Kommissionens hensigt at etablere en koordineringsmekanisme i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne.
Kapitel II: Støtteberettigelse
Instrumentet vil give mulighed for finansiering af køb, vedligeholdelse og opgradering af støtteberettiget udstyr, som fortrinsvis er beregnet for toldkontrol. Da det meste toldkontroludstyr kan være lige så velegnet eller vise sig også at kunne anvendes til kontrol af overholdelsen af anden lovgivning (eksempelvis visum- eller politibestemmelser), er udstyr, som også kan anvendes til andre formål end toldkontrol ikke udelukket — anvendelsen heraf til sådanne andre formål er tværtimod udtrykkeligt tilladt. Dette vil maksimere virkningen af eventuelle foranstaltninger, som finansieres gennem instrumentet.
For at sikre fokus og prioritering i forbindelse med tildelingen af midler omfatter instrumentet bestemte kriterier for støtteberettigelse samt ikke-støtteberettigede omkostninger. I praksis er udstyr kun støtteberettiget, hvis det dels ikke figurerer på en entydig liste over ikke-støtteberettigede omkostninger, dels vedrører mindst ét af følgende seks formål: ikkeinvasiv inspektion påvisning af skjulte genstande på mennesker strålingsdetektion og nuklididentifikation laboratorieanalyse af prøver prøveudtagning og feltanalyse af prøver håndholdt søgning Bilag 1 indeholder en vejledende liste over udstyr for hvert toldkontrolformål. Da behovene kan udvikle sig over tid, tillægges Kommissionen beføjelse til at revidere denne liste over kontrolformål samt bilag 1 ved delegerede retsakter.
Hvis det er relevant, vil instrumentet foruden køb, vedligeholdelse og opgradering af støtteberettiget udstyr også støtte køb eller opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner under driftsmæssige betingelser. Dette er et nødvendigt skridt, inden medlemsstaterne begynder at foretage storstilede indkøb af det nye udstyr. Afprøvning under driftsmæssige betingelser er et supplerende skridt ud over forskningsforanstaltninger, som gennemføres inden for rammerne af Horisont-programmet. For at høste alle de mulige fordele ved EU-finansiering og undgå overlappende finansiering vil Kommissionen sørge for en pasende koordinering mellem de to instrumenter som led i udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne.
For at få den højst mulige merværdi på EU-plan vil instrumentet vil være åbent for alle de myndigheder i medlemsstaterne, som udfører toldopgaver og dertil knyttede aktiviteter. En medlemsstats toldmyndighed skal for at være berettiget til finansiering give de oplysninger, der er nødvendige for vurdering af behovene, jf. artikel 11, stk. 3.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [2018/XXX] fastsættes "toldprogrammet" for samarbejde på toldområdet med det formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne. For at sikre sammenhæng mellem samarbejdsforanstaltninger og horisontal koordinering heraf er det hensigtsmæssigt at gennemføre alle foranstaltninger i henhold til en enkelt retsakt og et enkelt sæt regler. Dette instrument vil derfor kun støtte indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede toldkontroludstyr, mens toldprogrammet for samarbejde på toldområdet vil støtte relaterede foranstaltninger såsom samarbejdsaktioner til vurdering af behov eller uddannelse i forbindelse med det pågældende udstyr.
Kapitel III: Tilskud
Der vil blive ydet tilskud i henhold til bestemmelserne i finansforordningen. Eftersom modtagerne af støtte under instrumentet har en helt specifik identitet — der er tale om toldmyndigheder i medlemsstaterne — og i overensstemmelse med undtagelserne i finansforordningen, tildeles tilskuddet uden forslagsindkaldelse.
Da flere programmer vil kunne bidrage til én enkelt aktion, bør overlappende finansiering udelukkes. En særlig bestemmelse forhindrer derfor, at EU-finansiering gennem flere instrumenter kan dække de samme omkostninger.
Kapitel IV: Programmering, overvågning, evaluering og kontrol
Instrumentet vil blive gennemført ved hjælp af arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Udarbejdelsen af arbejdsprogrammet vil blive understøttet af behovsvurderinger, jf. ovenfor samt den nærmere redegørelse i bilag 6 til konsekvensanalysen. Behovsvurderingen foretages under Told 2020-programmet og fra 2021 under det nye toldprogram.
Der indføres en omfattende ramme for overvågning, evaluering og rapportering for at sikre, at instrumentet opfylder sine mål. Navnlig sikrer evalueringsrapporteringssystemet, at data til evaluering af instrumentet indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad. Disse data og oplysninger meddeles Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med andre retlige bestemmelser — eksempelvis anonymiseres personoplysninger, når det er nødvendigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.
Kapitel V: Udøvelse af de delegerede beføjelser og udvalgsprocedure
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på:
–revision af kontrolformålene, dvs. de væsentlige kriterier for støtteberettigelse, som kan ændre sig betydeligt over tid som følge af prioriteter, trusler og teknologi samt
–ændring af bilag 2 med henblik på om nødvendigt at revidere eller supplere indikatorerne og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.
Udvalget vil bistå Kommissionen. For at sikre sammenhængen og den horisontale koordinering af alle toldmæssige foranstaltninger i henhold til både dette instrument og toldprogrammet foreslås det at der oprettes ét enkelt udvalg. Da der allerede findes et udvalg under det nuværende Told 2020-program, som foreslås bekræftet i forbindelse med det nye toldprogram, foreslås det, at det pågældende toldprogramudvalg tillige er kompetent for så vidt angår dette instrument.
Kapitel VI: Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Der sikres sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2018/0258 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr
som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114 og 207,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)De 2 140 toldsteder, der findes ved Den Europæiske Unions ydre grænser, skal være tilstrækkelig rustet til at sikre driften af toldunionen. Behovet for tilstrækkelig og ækvivalent toldkontrol er ikke blot stadig mere presserende som følge af toldmyndighedernes traditionelle funktion med opkrævning af indtægter, men også i stigende grad, fordi det af sikkerhedshensyn er nødvendigt at styrke kontrollen væsentligt med de varer, der føres ind i og ud af Unionen via de ydre grænser. Samtidig bør denne kontrol med varebevægelser på tværs af de ydre grænser dog ikke forringe, men snarere fremme lovlig handel med tredjelande.
(2)Der er i øjeblikket en ubalance i medlemsstaternes udførelse af toldkontrol. Denne ubalance skyldes både de geografiske forskelle mellem medlemsstaterne og uligheder i deres respektive kapacitet og ressourcer. Medlemsstaternes mulighed for at reagere på udfordringer, der udspringer af de stadigt skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, afhænger ikke blot af det menneskelige aspekt, men også af adgangen til moderne og pålideligt toldkontroludstyr. Tilvejebringelsen af ækvivalent toldkontroludstyr er derfor et vigtigt element i afhjælpningen af den eksisterende ubalance. Det vil gøre udførelsen af toldkontrol i medlemsstaterne mere ensartet, så det undgås, at varestrømmene omledes mod de svageste punkter.
(3)Medlemsstaterne har gentagne gange givet udtryk for behovet for finansiel støtte og anmodet om en indgående analyse af det nødvendige udstyr. I sine konklusioner af 23. marts 2017 om finansiering af toldvæsenet opfordrede Rådet Kommissionen til at "evaluere muligheden for at finansiere behov for teknisk udstyr gennem fremtidige finansielle programmer fra Kommissionen" og at "forbedre koordineringen og (...) samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre retshåndhævende myndigheder med henblik på finansiering".
(4)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 skal toldkontrol både forstås som tilsyn med toldlovgivningen og anden lovgivning vedrørende indpassage, udpassage, transit, bevægelser, oplagring og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande eller områder uden for dette område, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål. En sådan anden lovgivning, der udstyrer toldmyndighederne med særlige kontrolopgaver, omfatter bestemmelser om beskatning, navnlig hvad angår punktafgifter og moms, om de eksterne aspekter af det indre marked, om den fælles handelspolitik og andre fælles EU-politikker med relevans for handel, om den generelle sikkerhed i forsyningskæden og om beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.
(5)Ved at støtte etableringen af et tilstrækkeligt og ækvivalent toldkontrolniveau ved Unionens ydre grænser er det muligt at maksimere fordelene ved toldunionen. En særlig EU-intervention for toldkontroludstyr, der har til formål at korrigere de nuværende ubalancer, vil desuden bidrage til den overordnede samhørighed mellem medlemsstaterne. I betragtning af de udfordringer, som verden står over for, navnlig det fortsatte behov for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser og samtidig fremme den lovlige samhandel, er adgangen til moderne og pålideligt kontroludstyr ved de ydre grænser en absolut nødvendighed.
(6)Det er derfor hensigtsmæssigt at oprette et nyt instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr.
(7)Da medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal ansvarsområder ved den ydre grænse, som ofte går ind på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt at sikre ækvivalens i den måde, hvorpå grænsekontrollen og toldkontrollen ved de ydre grænser foretages, ved at ydre passende EU-støtte til medlemsstaterne. Det er lige så vigtigt at fremme et tværfagligt samarbejde, for så vidt angår vare- og personkontrol ved Unionens grænser, blandt de nationale myndigheder i hver medlemsstat, der er ansvarlige for grænsekontrol eller for andre opgaver, som udføres ved grænsen.
(8)Det er derfor nødvendigt at oprette en fond for integreret grænseforvaltning ("fonden").
(9)Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for afsnit V i TEUF og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse for så vidt angår politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke retligt muligt at oprette fonden som et enkelt instrument.
(10)Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning, der omfatter instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr ("instrumentet"), som oprettes ved denne forordning, og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa, som oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/….
(11)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [2018/XXX] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette instrument. Heri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder regler for tilskud.
(13)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [2018/XXX] fastsættes "toldprogrammet" for samarbejde på toldområdet med det formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne. For at sikre sammenhæng mellem samarbejdsforanstaltninger og horisontal koordinering heraf er det hensigtsmæssigt at gennemføre alle foranstaltninger i henhold til en enkelt retsakt og et enkelt sæt regler. Derfor bør kun indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede toldkontroludstyr støttes under dette instrument, mens toldprogrammet for samarbejde på toldområdet bør støtte lignende foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger til vurdering af behov eller uddannelse i forbindelse med det pågældende udstyr.
(14)Desuden bør instrumentet, hvis det er relevant, også støtte indkøb eller opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner under driftsmæssige betingelser, inden medlemsstaterne begynder at foretage storstilede indkøb af det nye udstyr. Afprøvning under driftsmæssige betingelser bør navnlig følge op på resultaterne af forskning i toldkontroludstyr inden for rammerne af forordning (EU) [2018/XXX].
(15)Det meste toldkontroludstyr kan på samme måde eller tilfældigvis anvendes til kontrol af overholdelsen af anden lovgivning såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden for Integreret Grænseforvaltning er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter med særskilte, men sammenhængende anvendelsesområder for så vidt angår køb af udstyr. På den ene side omfatter instrumentet for grænseforvaltning og visa, der oprettes ved forordning [2018/XXX], ikke udstyr, der kan anvendes til både grænseforvaltning og toldkontrol. På den anden side vil der via instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved nærværende forordning, ikke blot blive ydet finansiel støtte til udstyr, hvis hovedformål er toldkontrol, men også til udstyr, som vil kunne anvendes til andre formål såsom grænsekontrol og sikkerhed. Denne fordeling af rollerne vil fremme et tværfagligt samarbejde som en del af tilgangen for europæisk integreret grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624, hvilket sætter toldmyndighederne og grænsemyndighederne i stand til at arbejde sammen og maksimere virkningerne af Unionens budget gennem deling af kontroludstyr og sikring af dette udstyrs interoperabilitet.
(16)Uanset finansforordningen bør en foranstaltning kunne finansieres ved hjælp af flere EU-programmer eller instrumenter for at muliggøre og, hvis det er relevant, støtte samarbejde og interoperabilitet på tværs af områder. I sådanne tilfælde må bidragene dog ikke dække de samme omkostninger i overensstemmelse med princippet om forbud mod dobbeltfinansiering, der er fastsat i finansforordningen.
(17)I betragtning af den hurtige udvikling af prioriteter, trusler og teknologier på toldområdet bør arbejdsprogrammer ikke strække sig over længere tid. Samtidig øger behovet for at fastlægge årlige arbejdsprogrammer den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne, uden at det er nødvendigt for gennemførelsen af instrumentet. På denne baggrund bør arbejdsprogrammer i princippet dække mere end ét regnskabsår.
(18)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af arbejdsprogrammet under denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(19)Selv om gennemførelse på centralt plan er afgørende for at opfylde den specifikke målsætning om at sikre ækvivalent toldkontrol, er der på grund af den tekniske karakter af dette instrument behov for forberedende arbejde på teknisk plan. Derfor bør gennemførelsen understøttes af behovsvurderinger, der er afhængige af national ekspertise og erfaringer, gennem inddragelsen af medlemsstaternes toldadministrationer. Disse behovsvurderinger bør være baseret på en klar metode, herunder et mindste antal skridt til at sikre indsamlingen af de nødvendige oplysninger.
(20)For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering bør der etableres en passende ramme for overvågning af de resultater, der er opnået gennem instrumentet og foranstaltningerne herunder. Denne overvågning og rapportering bør baseres på indikatorer, der måler virkningerne af instrumentets foranstaltninger. Rapporteringskravene bør indeholde oplysninger om toldkontroludstyr, der ligger over en vis omkostningstærskel.
(21)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning er der behov for at evaluere dette instrument på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, som et grundlag for at vurdere virkningerne af instrumentet i marken.
(22)For at kunne reagere hensigtsmæssigt på nye politiske prioriteter, trusler og teknologier bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af toldkontrolformålene for foranstaltninger, der er støtteberettigede under instrumentet, og listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke målsætninger er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(23)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Rådets forordning (EU) 2017/1939. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(24)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.
(25)Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå den specifikke målsætning for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.
(26)Da målsætningen for denne forordning, nemlig at oprette et instrument til støtte for toldunionen og toldmyndighederne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene som følge af indbyrdes objektive ubalancer på geografisk plan, men bedre kan opfyldes på EU-plan på grund af den niveau- og kvalitetsmæssigt ækvivalente toldkontrol, som en koordineret tilgang og central finansiering vil bidrage til at sikre, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1.Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr ("instrumentet") som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning ("fonden") med det formål at yde finansiel støtte til indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr.
2.Ved denne forordning og forordning (EU) [2018/XXX] om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa oprettes Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
3.Der fastsættes målsætninger for instrumentet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1)"toldmyndigheder": de myndigheder, der er defineret i artikel 5, nr. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013
(2)"toldkontrol": de specifikke handlinger, der er defineret i artikel 5, nr. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013
(3)"toldkontroludstyr": udstyr, der primært er beregnet til udførelsen af toldkontrol
(4)"mobilt toldkontroludstyr": ethvert transportmiddel, der ud over sin mobile kapacitet selv er beregnet til at være et stykke toldkontroludstyr, eller som er fuldt udstyret med toldkontroludstyr
(5)"vedligeholdelse": forebyggende, korrigerende og prædiktive interventioner, der omfatter operationelle og funktionelle kontroller, servicering, reparation og eftersyn, men ikke opgradering, og som er nødvendige for at holde eller bringe et stykke toldkontroludstyr i specificeret driftsklar stand, så dets levetid maksimeres
(6)"opgradering": evolutive interventioner, der er nødvendige for at bringe et eksisterende stykke toldkontroludstyr fra forældet til avanceret specificeret driftsklar stand.
Artikel 3
Målsætninger for instrumentet
1.Som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning er instrumentets overordnede målsætning at støtte toldunionen og toldmyndighederne for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, for at skabe sikkerhed internt i Unionen og for at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel, samtidig med at det gøres lettere at udføre lovlige handelsaktiviteter.
2.Den specifikke målsætning for instrumentet er at bidrage til hensigtsmæssig og ækvivalent toldkontrol ved indkøb, vedligeholdelse og opgradering af relevant, højmoderne og pålideligt toldkontroludstyr.
Artikel 4
Budget
1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden 2021-2027 fastsættes til 1 300 000 000 EUR i løbende priser.
2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også omfatte udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt til andre aktiviteter til forvaltning af instrumentet og evaluering af opfyldelsen af dets målsætninger. Det kan desuden omfatte udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter, informations- og kommunikationstiltag, for så vidt som de vedrører instrumentets målsætninger, og udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af instrumentet.
Artikel 5
Gennemførelse af og former for EU-finansiering
1.Instrumentet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.
2.Instrumentet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig ved hjælp af tilskud.
3.Hvis den støttede foranstaltning indebærer indkøb eller opgradering af udstyr, etablerer Kommissionen en koordineringsmekanisme til sikring af effektiviteten af og interoperabiliteten mellem alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer og instrumenter.
KAPITEL II
STØTTEBERETTIGELSE
Artikel 6
Støtteberettigede foranstaltninger
1.Foranstaltninger er kun berettigede til finansiering under dette instrument, hvis de lever op til følgende krav:
(a)gennemførelse af målsætningerne i artikel 3
(b)støtte til indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr med et eller flere af følgende toldkontrolformål:
(1)ikkeinvasiv inspektion
(2)påvisning af skjulte genstande på mennesker
(3)strålingsdetektion og nuklididentifikation
(4)laboratorieanalyse af prøver
(5)prøveudtagning og feltanalyse af prøver
(6)håndholdt søgning
Bilag 1 indeholder en vejledende liste over toldkontroludstyr, der kan anvendes til de toldkontrolformål, som er angivet i nr. 1)-6).
2.Uanset stk. 1 kan foranstaltninger i behørigt begrundede tilfælde også dække indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner under driftsmæssige betingelser.
3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14 med henblik på at ændre de toldkontrolformål, der er fastsat i stk. 1, litra b), og bilag 1, hvis en sådan revision anses for nødvendig.
4.Toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, kan anvendes til formål ud over toldkontrol, herunder til kontrol af personer til støtte for de nationale grænseforvaltningsmyndigheder og efterforskning.
Artikel 7
Støtteberettigede enheder
Uanset finansforordningens artikel 197 skal de støtteberettigede enheder være medlemsstaternes toldmyndigheder, såfremt de fremlægger de oplysninger, der kræves til behovsvurdering, jf. artikel 11, stk. 3.
Artikel 8
Medfinansieringssats
1.Instrumentet kan finansiere op til 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning.
2.Finansiering ud over dette loft kan kun ydes i behørigt begrundede undtagelsestilfælde.
Artikel 9
Støtteberettigede omkostninger
Følgende omkostninger er ikke berettigede til finansiering i henhold til instrumentet:
(a)omkostninger i forbindelse med køb af jord
(b)omkostninger i forbindelse med infrastruktur, f.eks. bygninger og udendørsfaciliteter, eller møbler
(c)omkostninger i forbindelse med elektroniske systemer, undtagen software, der er direkte nødvendig for at anvende toldkontroludstyret
(d)omkostninger i forbindelse med netværk, f.eks. sikre og usikre kommunikationskanaler, eller abonnementer
(e)omkostninger i forbindelse med transportmidler, f.eks. køretøjer, luftfartøjer og skibe, undtagen mobilt toldkontroludstyr
(f)omkostninger i forbindelse med hjælpematerialer, herunder reference- og kalibreringsmaterialer, til toldkontroludstyr
(g)omkostninger vedrørende personlige værnemidler.
KAPITEL III
TILSKUD
Artikel 10
Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering
1.Tilskud under instrumentet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
2.I henhold til finansforordningens artikel 195, litra f), tildeles tilskud de støtteberettigede enheder omhandlet i artikel 7 uden indkaldelse af forslag.
3.Uanset finansforordningens artikel 191 kan en foranstaltning, der har modtaget et bidrag fra toldprogrammet for samarbejde på toldområdet, der oprettes ved forordning (EU) [2018/XXX], eller fra et andet EU-program, også modtage et bidrag under instrumentet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program finder anvendelse på dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den sammenlagte finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
KAPITEL IV
PROGRAMMERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING
Artikel 11
Arbejdsprogram
1.Instrumentet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 110, stk. 2.
2.Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 15.
3.Udarbejdelsen af de i stk. 1 omhandlede arbejdsprogrammer understøttes af en behovsvurdering, der mindst består af følgende:
(a)en fælles klassificering af grænseovergangssteder
(b)en udtømmende opgørelse over det disponible toldkontroludstyr
(c)en fælles definition af en minimumsstandard og en optimal standard for toldkontroludstyr ved henvisning til kategorien af grænseovergangssteder
(d)et detaljeret overslag over de finansielle behov.
Behovsvurderingen følger af foranstaltninger gennemført under Told 2020-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013, eller under toldprogrammet for samarbejde på toldområdet, der oprettes ved forordning (EU) [2018/XXX], og ajourføres regelmæssigt og mindst hvert 3. år.
Artikel 12
Overvågning og rapportering
1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende instrumentets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3, findes i bilag 2.
2.For at sikre en effektiv vurdering af instrumentets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14 med henblik på at ændre bilag 2 for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.
3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af instrumentets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.
4.Rapporteringskravene i stk. 3 skal mindst omfatte, at følgende oplysninger årligt meddeles Kommissionen for hvert stykke toldkontroludstyr, der overstiger 10 000 EUR eksklusive skatter og afgifter:
(a)datoerne for ibrugtagning og nedlukning af toldkontroludstyret
(b)statistik om anvendelsen af toldkontroludstyret
(c)oplysninger om resultater som følge af anvendelsen af toldkontroludstyret.
Artikel 13
Evaluering
1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2.Midtvejsevalueringen af instrumentet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om instrumentets gennemførelse, dog senest fire år efter at gennemførelsen af instrumentet er påbegyndt.
3.Ved afslutningen af instrumentets gennemførelse, dog senest fire år efter udgangen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af instrumentet.
4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
KAPITEL V
UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE
Artikel 14
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
3.Den i artikel 6, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, artikel 12, stk. 2, træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 15
Udvalgsprocedure
1.Kommissionen bistås af det toldprogramudvalg, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) [2018/XXX].
2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
KAPITEL VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 16
Information, kommunikation og offentlig omtale
1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende instrumentet og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til instrumentet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.
Artikel 17
Overgangsbestemmelser
Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Artikel 18
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Målsætning(er)
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.6.Varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning
1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
11 Grænseforvaltning
11.02 Fonden for Integreret Grænseforvaltning
11.02.11 Instrumentet for toldkontroludstyr
1.3.Forslaget/initiativet vedrører:
X en ny foranstaltning
◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4.Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Instrumentet vil blive gennemført ved en gennemførelsesretsakt om vedtagelse af et arbejdsprogram. Vedtagelsen forventes at ske i første kvartal af 2021 efter en behovsvurdering (under det nuværende Told 2020-program) og høring af toldprogramudvalget. Arbejdsprogrammet vil blive gennemført gennem indgåelse af tilskudsaftaler med støttemodtagerne senest fra andet kvartal af 2021.
1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): Kommissionen anerkender behovet for at forbedre ensartetheden i udførelsen af toldkontrol i medlemsstaterne, så det undgås, at varestrømmene omledes mod de svageste punkter, og foreslår derfor dette nye instrument. Sikring af ækvivalent toldkontroludstyr og infrastruktur er et vigtigt element i afhjælpningen af den nuværende ubalance. Denne ubalance skyldes til dels uligheder i medlemsstaternes tilgængelige kapacitet og ressourcer. Deres mulighed for at reagere på udfordringer, der udspringer af de stadigt skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, afhænger ikke blot af det menneskelige aspekt, men også af adgangen til moderne og pålideligt kontroludstyr. De stadigt større varemængder og det øgede behov for grænsekontrol understøttes ikke kun af toldmyndighedernes traditionelle funktion med opkrævning af indtægter, men tillige af en af sikkerheds- og sikringshensyn nødvendig styrkelse over en bred front af kontrollen med varer, som krydser Unionens ydre grænser. Samtidig bør denne kontrol med varebevægelser på tværs af de ydre grænser ikke forringe, men snarere fremme lovlig handel.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): Dette kan kun opnås inden for toldunionen ved at sikre, at selv det svageste led er stærkt nok til at opfylde sin funktion. Instrumentet vil således støtte toldunionen og vil primært supplere aktionerne i toldprogrammet.
1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Instrumentet er tæt forbundet med det nye toldprogram, hvilket vil understøtte behovsvurderingen. Desuden er det forbundet med de aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår bekæmpelse af svig med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser, jf. artikel 325 i TEUF.
1.5.Varighed og finansielle virkninger
X Begrænset varighed
–X
Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
–X
Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2030 for betalingsbevillinger.
◻ Ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
X Direkte forvaltning ved Kommissionen
–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻
i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om instrumentets gennemførelse, dog senest fire år efter at gennemførelsen af instrumentet er påbegyndt, vil der blive foretaget en midtvejsevaluering, der ser på opnåelsen af instrumentets målsætninger samt på instrumentets effektivitet og dets merværdi på EU-plan.
Der bør foretages en endelig evaluering af instrumentets langsigtede virkning og bæredygtigheden heraf. Den foretages ved afslutningen af instrumentets gennemførelse, dog senest fire år efter udgangen af finansieringsperioden.
Evalueringerne bør bl.a. baseres på de indikatorer, der er fastsat for overvågning og rapportering.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Den foretrukne løsningsmodel vedrørende toldkontroludstyrsdelen er direkte forvaltning gennem ydelse af tilskud til nationale myndigheder med henblik på indkøb, vedligeholdelse og udvikling af toldkontroludstyr.
Den nye EU-intervention har til formål at sætte ind mod de nuværende ubalancer mellem medlemsstaterne og sikre ensartethed i udførelsen af toldkontrol i hele toldunionen. En sådan målsætning kræver naturligvis koordinering på tværs af de nationale grænser, hvilket bedst opnås med en central tilgang gennem direkte forvaltning. Da de nationale myndigheder — og ikke Unionen — fortsat bør eje det udstyr direkte, som de anvender til at udføre deres opgaver ved Unionens grænser, vil EU's intervention tage form af tilskud til medlemsstaterne til støtte for indkøb, vedligeholdelse og udvikling af toldkontroludstyr i overensstemmelse med prædefinerede standarder for hver grænsetype.
Direkte forvaltning er gennemførelsesmekanismen for eksisterende foranstaltninger på toldområdet under såvel toldprogrammet som Hercule III-programmet. Det er også en passende tilgang, da det i det foreliggende tilfælde kun vil omfatte et begrænset antal støttemodtagere, nemlig de 27 medlemsstater, hvilket gør det muligt at anvende adskillige forenklinger, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, navnlig undtagelserne fra indkaldelser af forslag.
For at bygge ordentligt videre på de nationale myndigheders viden og operationelle erfaring og dermed imødekomme deres reelle behov vil Kommissionens direkte forvaltning blive støttet af hold af eksperter fra medlemsstaterne i forbindelse med forberedende opgaver (f.eks. vurdering af behov og definition af standarder for minimumsudstyr efter grænsetype). Den endelige politiske beslutning vil blive truffet af Kommissionen, der vil tildele midlerne gennem tilskud baseret på toldpolitiske prioriteter, trusler og mængder inden for rammerne af en udvalgsprocedure.
Samfinansiering (dvs. nationale bidrag i tillæg til EU's intervention) og forhåndsbetingelser såsom godtgørelse af tilstrækkelig administrative kapacitet i form af f.eks. antallet af medarbejdere og disses færdigheder vil også indgå i overvejelserne. Dette sikrer, at tilvejebringelsen af toldkontroludstyr kun finder sted med fuldt engagement fra medlemsstaternes side, og såfremt betingelserne er opfyldt, hvilket sikrer, at udstyret reelt anvendes, og at EU's intervention har en reel virkning.
Der forventes forfinansiering i forbindelse med tilskud, men den vil i givet fald være temmelig begrænset (ca. 20 %, hvilket vil blive fastlagt i arbejdsprogrammerne) i det første år af tilskudsaftalen, da toldmyndighedernes erhvervelse af toldkontroludstyr gennem offentlige udbud normalt er en langvarig procedure, der vil strække sig ud over det første år af tilskudsaftalen.
Endelige betalinger/inddrivelser i forbindelse med tilskud er foretaget på grundlag af en kombination af regnskabsrapporter og efterfølgende revision på stedet.
Da dette instrument er et nyt program, vil kontrolstrategien formentlig med tiden skulle finjusteres i lyset af de indledende resultater. Helt konkret vil den bygge på en tostrenget tilgang:
–de nationale regnskabsrapporter lukkes efter en skrivebordskontrol efterfulgt af den endelige betalings-/indtægtsordre (hvorved betalingsforsinkelserne mindskes); disse betalings-/indtægtsordrer godkendes fortsat af de forudgående kontroller, der er integreret i de finansielle kredsløb
–ovennævnte kontroller understøttes af efterfølgende revision på stedet i medlemsstaterne; GD TAXUD tilstræber revisionsbesøg på stedet i omkring halvdelen af medlemsstaterne hvert år.
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
De risici, der er forbundet med de finansielle transaktioner til gennemførelse af instrumentet, er begrænsede, navnlig fordi:
–støttemodtagerne er toldmyndighederne i medlemsstaterne, så der er ingen indkaldelser af forslag
–midlerne i arbejdsprogrammet vil gå til specifikt identificerede, fælles prioriteter som følge af behovsvurderingerne, således at de fleste aktioner vil være sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne, og afvigelser vil være synlige og let identificerbare
–anvendelsen af et elektronisk system til registrering af aktionerne og udarbejdelse af regnskabsrapporter vil være obligatorisk — dette system har forskellige indbyggede kontroller og vil lette overvågningen af udgifter
–midlerne hovedsagelig forventes at gå til dyre stykker toldkontroludstyr, hvilket vil reducere antallet af individuelle stykker udstyr, der indkøbes, vedligeholdes eller opgraderes, og derved lette overvågning og kontrol
–minimale rapporteringsforpligtelser allerede er fastsat i forslaget og vil blive suppleret i arbejdsprogrammerne og tilskudsaftalerne for at begrænse eller afbøde mulige risici.
2.2.3.
2.2.4.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
I betragtning af den begrænsede risiko for fejl som anført ovenfor og af de relaterede finansielle transaktioners art og gennemførelsesmetode forventes de samlede årlige omkostninger ved kontrol under det tidligere toldprogram at være forholdsvis begrænsede.
Det globale system til intern kontrol, som er baseret på forudgående kontroller, der er integreret i de finansielle kredsløb, har til formål at fjerne potentielle fejl forud for betaling/afslutning. De efterfølgende kontroller på stedet i forbindelse med tilskud mindsker den potentielle risiko for fejl ved betaling/afslutning yderligere på grund af deres stærkt afskrækkende virkning.
Til sammenligning har den anvendte kontrolstrategi vist sig at være effektiv og virkningsfuld under det tidligere toldprogram, og omkostningerne ved kontrol har vist sig at være begrænsede. I betragtning af at de samme kontrolsystemer vil blive anvendt for dette nye instrument, forventes omkostningerne ved kontrol og fejlrisikoen ved betaling/afslutning under det nye instrument at være tilsvarende.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
GD TAXUD's strategi til bekæmpelse af svig fokuserer på udviklingen af en stærk kultur om bekæmpelse af svig i generaldirektoratet gennem oplysningsaktiviteter om potentielle risici for svig og etisk adfærd blandt medarbejderne i GD TAXUD. Strategien omfatter desuden et aktivt samarbejde med OLAF og integration af aspekter vedrørende svig i generaldirektoratets strategiske planlægning og programmeringscyklus (SPP).
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
Nummer
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
4
|
11.01.02 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med instrumentet for toldkontroludstyr
|
IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
4
|
11.02.11 Instrumentet for toldkontroludstyr
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
4
|
"Migration og grænseforvaltning"
|
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
Efter 2027
|
I ALT
|
Aktionsbevillinger 11.02.11
|
Forpligtelser
|
(1)
|
174,903
|
178,403
|
181,973
|
185,614
|
189,329
|
193,117
|
195,961
|
|
1 299,300
|
|
Betalinger
|
(2)
|
42,481
|
129,274
|
162,474
|
170,688
|
175,066
|
178,602
|
182,209
|
258,506
|
1 299,300
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for instrumentet- 11.01.02
|
Forpligtelser = betalinger
|
(3)
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
|
0,700
|
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for instrumentet I ALT
|
Forpligtelser
|
= 1 + 3
|
175,003
|
178,503
|
182,073
|
185,714
|
189,429
|
193,217
|
196,061
|
|
1 300,000
|
|
Betalinger
|
= 2 + 3
|
42,581
|
129,374
|
162,574
|
170,788
|
175,166
|
178,702
|
182,309
|
258,506
|
1 300,000
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
7
|
"Administration"
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
Efter 2027
|
I ALT
|
Menneskelige ressourcer
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
|
25,025
|
Andre administrationsudgifter
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
|
0,700
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
|
25,725
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
Efter 2027
|
I ALT
|
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
178,678
|
182,178
|
185,748
|
189,389
|
193,104
|
196,892
|
199,736
|
|
1 325,725
|
|
Betalinger
|
46,256
|
133,049
|
166,249
|
174,463
|
178,841
|
182,377
|
185,984
|
258,506
|
1 325,725
|
3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–X
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
3,575
|
25,025
|
Andre administrationsudgifter
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,700
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
3,675
|
25,725
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre udgifter
af administrativ art
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,700
|
Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,100
|
0,700
|
I ALT
|
3,775
|
3,775
|
3,775
|
3,775
|
3,775
|
3,775
|
3,775
|
26,425
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–X
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer
|
25
|
25
|
25
|
25
|
25
|
25
|
25
|
I delegationer
|
|
|
|
|
|
|
|
Forskning
|
|
|
|
|
|
|
|
• Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD
Udgiftsområde 7
|
Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- i delegationer
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansieret over bevillingsrammen for instrumentet
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- i delegationer
|
|
|
|
|
|
|
|
Forskning
|
|
|
|
|
|
|
|
Andet (skal angives)
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
25
|
25
|
25
|
25
|
25
|
25
|
25
|
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
Der vil være behov for ekstra personale til at forvalte instrumentet og dets gennemførelse. Dette omfatter bl.a. følgende opgaver:
— deltagelse i, tilsyn med og koordinering af behovsvurderingen: opgørelse, typologi og standard, forskelsanalyse og vurdering af de nødvendige midler for alle grænsetyper (land-, sø- og luftgrænser samt postknudepunkter)
— programmering: horisontal koordinering (navnlig vurdering af trusler og mængder), udarbejdelse af arbejdsprogram og tilhørende procedurer (udvalgsprocedure) samt udarbejdelse og forhandling af tilskudsaftaler
— gennemførelse: overvågning af og støtte til toldmyndighedernes gennemførelse (f.eks. af fælles udbud)
— rapportering og kontrol/revision.
|
Eksternt personale
|
Ikke relevant.
|
3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–X
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–◻
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–◻
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–X
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–X
for egne indtægter
–◻
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
Artikel [...]
|
|
|
|
|
|
|
|
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
Instrumentet vil indirekte indvirke på EU's traditionelle egne indtægter, da mere effektiv toldkontrol forventes at føre til en toldstigning. Det er dog ikke muligt at sætte tal på denne indvirkning.