Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den grænseoverskridende dimension af katastroferisikoreduktion

(2019/C 404/08)

Ordfører

:

Roberto CIAMBETTI (ECR/IT), formand for og medlem af regionalrådet i Veneto

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) understreger, at de stadig hyppigere og kraftigere skader, som følger i kølvandet på naturkatastrofer, har konsekvenser for menneskers liv og i økonomisk forstand. Naturkatastrofer dræber hvert år ca. 90 000 mennesker og rammer næsten 160 millioner mennesker i hele verden. I perioden fra 1980 til 2016 kunne ca. 83 % af de økonomiske tab i EU's medlemsstater tilskrives naturkatastrofer forårsaget af vejr- og klimaforhold;

2.

understreger, at katastrofer ikke kender til grænser, og forebyggelse og modstandsdygtighed og en effektiv indsats i nødsituationer kræver derfor grænseoverskridende samarbejde. Et effektivt grænseoverskridende samarbejde vil være til betydelig fordel for de 37,5 % af befolkningen i EU, som bor i grænseregionerne;

3.

understreger, at et omfattende grænseoverskridende strømudfald, et såkaldt »blackout«, også kan være årsag til alvorlige nødsituationer, hvilket gør, at det i høj grad vil være hensigtsmæssigt at gennemføre specifikke foranstaltninger til katastroferisikoreduktion og styrke de grænseoverskridende kontakter;

4.

gentager, at kapacitet til at reducere risikoen for og konsekvenserne af katastrofer betydeligt skal indgå i alle EU's politiske strategier for investeringer, således at de offentlige midler hjælper lokalsamfundene med at blive mere modstandsdygtige over for de negative følger af katastrofer, og borgernes liv ikke bringes i fare. Udvalget beklager, at de europæiske struktur- og investeringsfonde generelt og samhørighedsfonden især ikke stiller som betingelse for gennemførelsen af EU-støttede infrastrukturprojekter, at der foretages en vurdering af katastroferisikoen;

5.

påpeger, at der, til trods for at EU for øjeblikket har to instrumenter (civilbeskyttelsesmekanismen og EU's solidaritetsfond), som skal bidrage til at koordinere indsatsen og styrke modstandsdygtigheden over for naturkatastrofer, er behov for, at forvaltningen i højere grad foregår på flere niveauer, hvis målene i Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 skal opnås i et tæt samarbejde med FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse. Derudover må princippet om, at investeringer skal reducere risikoen for katastrofer, i fremtiden fast forankres i EU, herunder i det europæiske semester og i EU's fonde.

Generelle bemærkninger

6.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at det i tidligere udtalelser har gjort opmærksom på de grænseoverskridende trusler og katastrofer, som rammer regioner i to eller flere EU-medlemsstater, og har efterlyst et bedre samarbejde mellem naboregioner for at garantere, at forebyggelsesindsatsen bliver fælles, og at beredskabet koordineres (1);

7.

bemærker, at der i forbindelse med planlægning proaktivt skal tages højde for behovene, som de udvikler sig i de forskellige regioner, herunder regionerne i den yderste periferi, og som afhænger af risici, sårbarhed og eksponering;

8.

bemærker, at der i Europa på nationalt niveau og de relevante subnationale niveauer er meget forskellige risikostyringsstrukturer og -metoder. I de fremtidige risikovurderinger kunne en mere systematisk tilgang derfor nok være hensigtsmæssig i forhold til den grænseoverskridende dimension af risiciene;

9.

støtter og opmuntrer til udarbejdelse af nationale, regionale og lokale strategier og planer for risikostyring, herunder udvikling af fælles grænseoverskridende strategier for grænseregioner og effektiv koordinering af disse strategier. Udvalget har endvidere bedt om, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til programmer, der støtter grænseoverskridende samarbejde inden for katastroferisikoreduktion og krisestyring (2);

10.

mener, at planerne for risikoforebyggelse og -styring bl.a. bør indeholde risikoscenarier i stor målestok på tværs af regioner med henblik på at overvåge og føre tilsyn med de hændelser, som planerne omhandler, så de bedre kan bidrage til en regional forståelse og risikovurdering. Studier af sårbarhed og risikoeksponering og af fare- og miljøkarakterisering, som resulterer i en kortlægning af risici, er nødvendige forudsætninger for planerne for risikoforebyggelse og -styring. Grænseoverskridende planer af denne karakter bør være tilgængelige for borgerne og være tilstrækkeligt kendte på begge sider af grænsen, så katastrofer kan forebygges og begrænses, og der er et beredskab klar;

11.

gør opmærksom på behovet for at styrke risikostyringsstrukturen gennem fremme af grænseoverskridende samarbejde;

12.

understreger betydningen af en bedre forståelse af den grænseoverskridende dimension af katastroferisikoreduktion i Europa, og at denne forståelse er nødvendig og tilfører en merværdi i forhold til mere effektivt og på lang sigt at reducere risikoen for katastrofer;

13.

gentager, at det er enig (3) i Kommissionens forslag om en forordning, hvormed der etableres en grænseoverskridende europæisk mekanisme (4) som et led i indsatsen for at fjerne hindringer for det grænseoverskridende samarbejde, herunder også inden for katastroferisikoreduktion. Med henblik på et bedre grænseoverskridende samarbejde og katastrofeforebyggelse kan der for de mest sårbare regioner som regionerne i den yderste periferi, øer og kystregioner iværksættes nye forberedende projekter;

14.

fremhæver, at et land får hjælp af de deltagende lande i EU's civilbeskyttelsesmekanisme, når de ikke på egen hånd er i stand til at håndtere en katastrofe. Men når trusler og grænseoverskridende katastrofer rammer regioner i to eller flere medlemsstater, er der brug for et mere effektivt samarbejde mellem naboregioner for at sikre, at forebyggelsesindsatsen og koordineringen af beredskabet foregår i fællesskab;

15.

bemærker, at et velovervejet katastrofeberedskab og en optimal kommunikation i krisesituationer kræver specifikke koordinerings- og kommunikationsstrategier, som i høj grad vil blive styrket af et kendskab til nabolandets sprog;

16.

bemærker i den forbindelse, at de fleste lande har indgået bilaterale aftaler (som ikke nødvendigvis kun er mellem to lande) med deres nabolande, som også vedrører grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af katastrofer. Alligevel bør der være større fokus på risikoforebyggelse og -mindskelse og på udarbejdelse af beredskabsstrategier;

17.

glæder sig over, at Europa-Parlamentet og Rådet er nået til foreløbig enighed om at styrke EU's eksisterende civilbeskyttelsesmekanisme og om EU's beredskab over for katastrofer — rescEU, hvor der bl.a. er mere fokus på grænseoverskridende risici.

De lokale og regionale myndigheders rolle og grænseoverskridende projekter

18.

Det Europæiske Regionsudvalg ser gerne, at de lokale og regionale myndigheder inddrages mere i EU-støttede projekter relateret til katastroferisici, således at disse projekter kan videreføres og kopieres i andre områder, hvor risikosituationen er den samme;

19.

opfordrer medlemsstaterne til også at inddrage de lokale og regionale myndigheder i beslutningen om planlagte investeringer under alle relevante programmer og i drøftelserne af eventuelle ændringer;

20.

opfordrer til en mere aktiv gennemførelse af de grænseoverskridende projekter for katastroferisikoreduktion med det sigte at gøre mere udbredt brug af de strukturfondsmidler, der er øremærket til dette formål;

21.

ser gerne, at de væsentligste EU-incitamenter rettes mod det lokale og regionale niveau med henblik på at fremme det grænseoverskridende samarbejde om risikoreduktion, ikke mindst inden for forebyggelse, undervisning og uddannelse;

22.

understreger, at de lokale aktører spiller en central rolle med hensyn til at reducere katastroferisici og opbygge modstandsdygtighed, og at de eksisterende initiativer til fremme af katastroferisikobegrænsning på lokalt niveau som f.eks. FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelses kampagne for modstandsdygtige byer har stor værdi;

23.

finder det særligt vigtigt, at man gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen og EU's Solidaritetsfond investerer, også økonomisk, i planlægningen af risikoreduktion, navnlig med henblik på klimaændringerne og de heraf følgende ekstreme hændelser.

Grænseoverskridende samarbejde

Planlægning

24.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at der er behov for kontinuerlig grænseoverskridende planlægning i forhold til de risikoscenarier, der omfatter flere lande for i fællesskab at identificere, evaluere og kortlægge risici. Dette er nødvendigt af hensyn til både udviklingen i de grænseoverskridende områder og beskyttelsen af udstrakte områder og for at overvåge og holde opsyn med de forventede hændelser;

25.

håber på, at der bliver nedsat videnskabelige udvalg, således at der kan fastlægges bedre risikoscenarier, og viden og kompetencer kan indgå i et netværk. Udvalgene bør sammensættes efter specialisering på grundlag af sammenlignelige risikofaktorer for homogene områder (f.eks. skovbrande i Middelhavsområdet, pludselige eller gradvise oversvømmelser i Centraleuropa osv.) og skabe mulighed for hurtig indgriben og dialog med de lokale myndigheder, hvilket skal sikre, at de råder over økonomiske, menneskelige og materielle ressourcer;

26.

bemærker, at det for de ansvarlige beslutningstagere inden for civilbeskyttelse på grund af den nedsatte finansiering hos nogle lokale og regionale myndigheder bliver endnu vigtigere med bedre evalueringer fra lokalsamfund, enkeltpersoner og projekter inden for civilbeskyttelse. Udvalget mener, at indekset for social modstandsdygtighed, INDRIX, som er resultatet af det grænseoverskridende projekt, INDRIX, der blev medfinansieret af EU, er velegnet til at vurdere et lokalsamfunds modstandsdygtighed på grundlag af statistiske data og data indtastet netop til dette formål. Takket være projektet er det ved hjælp af bestemte sociale indikatorer (uddannelsesniveau, sundhedstilstand, arbejdsløshedsprocent, udbudte tjenester osv.) blevet muligt at vurdere risikoopfattelsen i de forskellige lokalsamfund og især at identificere de lokalsamfund, som er mest risikoudsatte og mest sårbare. Udvalget opfordrer de kompetente institutioner til at evaluere de obligatoriske forsikringsinstrumenter, der er blevet udviklet mod naturkatastrofer, og som er harmoniserede på EU-niveau med forsikringspræmier, der afhænger af risikoniveauet. Formålet skal bl.a. være at fremme kendskabet hertil og enkeltpersoners forståelse af vigtigheden af at træffe forholdsregler for at mindske den moralske risiko og garantere rimelig og ensartet skadesgodtgørelse til alle europæiske borgere;

27.

bemærker, at der er behov for en fælles database i visse grænseoverskridende områder. Databasen skal indeholde oplysninger om materialer, midler, udstyr, frivilliges faglige specialisering samt hjælpemidlers placering og logistik;

28.

bemærker, at databasen bør etableres og forvaltes både for at forbedre katastrofeberedskabet, men også for at understøtte den socioøkonomiske og kulturelle genopbygning i de katastroferamte områder i et fælles grænseoverskridende perspektiv;

29.

mener, at de allerede eksisterende positive eksempler på grænseoverskridende samarbejde bør tages i betragtning og kopieres. Det kunne f.eks. være: — de fælles dansk-tyske øvelser inden for civilbeskyttelse DANGEREX 07, DANGERFloodEx 2010 og katastrofeberedskab uden grænser; — sikkerhedsforanstaltninger mod oversvømmelser og begrænsning af de tværnationale skader i Savabassinet (Brod Posavina-distriktet i Kroatien og Mačvadistriktet i Serbien); — RiKoSt:-strategierne for risikokommunikation (i Kärnten, Østrig, og Alto Adige, Italien, indtil oktober 2020); — U-SCORE-II: peer reviews mellem byer (pilotprojekter i Portugal, Italien og Storbritannien); — den mobile øvelsesfacilitet (MÜB) ved den øvre Rhin og kongressen for den tysk-fransk-schweiziske øvre Rhin-konference om temaet »Blackout — omfattende grænseoverskridende strømudfald« (2016).

Uddannelse

30.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af gennem incitamenter at fremme uddannelsesforløb for de unge og opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at fremme særlige universitetsprogrammer og projekter om risikobegrænsning. Endvidere understreger udvalget, at de unge kan deltage i solidaritetsaktiviteter inden for katastroferisikoforebyggelse via Det Europæiske Solidaritetskorps (5). Denne slags aktiviteter kan have karakter af frivilligt arbejde, læreplads, praktikophold eller erhvervspraktik;

31.

gør opmærksom på behovet for særlige kurser for de ansatte ved lokale myndigheder (bl.a. som led i kampagnen for at gøre byer mere modstandsdygtige), da de som de direkte ansvarlige over for borgerne og for områdebeskyttelsen og -udviklingen har brug for større viden og bedre vidensværktøjer;

32.

opfordrer til større fokus på uddannelsen af frivillige og sagkyndige for at højne deres specialisering gennem incitamenter og oprettelse af kursusforløb, der tager udgangspunkt i risiciene i de forskellige lande og især i grænseområder, med det mål at øge områdekendskabet og iværksætte fælles og koordinerede overvågnings-, tilsyns- og nødforanstaltninger;

33.

gentager, at der via de lokale myndigheder og frivillige bør iværksættes oplysningskampagner for at udbrede kendskabet til de eksisterende risici og til, hvordan man beskytter sig selv, samt initiativer til gensidig læring på lokalt og regionalt plan gennem peer reviews mellem byer og regioner;

34.

understreger, at tværnationale kurser bør være i overensstemmelse med de risikoscenarier, der er defineret i de grænseoverskridende forebyggelses- og risikostyringsplaner. Alle, som beskæftiger sig direkte med risici på begge sider af grænsen, fra tekniske eksperter til frivillige organisationer, bør — om muligt sammen — deltage i disse uddannelseskurser;

35.

understreger behovet for at styrke e-læringsplatforme som for eksempel undervisningsprogrammet vedrørende civilbeskyttelsesmekanismen og skabe flere pladser på de åbne onlinekurser inden for civilbeskyttelse;

36.

mener, at EU's solidaritetsfond sikrer regionerne bedre informationskampagner via de støtteforanstaltninger, som allerede virker godt for EU's medlemsstater og kandidatlandene. EU's solidaritetsfond er et vigtigt støtteinstrument for de berørte regioner, når der er behov for en ekstraordinær indsats for at genopbygge områder, der rammes af naturkatastrofer og vejrrelaterede katastrofer, da naturkatastrofer ikke stopper ved grænsen.

Nødberedskab

37.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver behovet for at fremme en fælles og standardiseret grænseoverskridende varslingsmekanisme bl.a. for at sikre kommunikation i realtid om alle hændelser og katastrofer, som kan få følgevirkninger for regioner i en anden medlemsstat;

38.

gør opmærksom på, at grænseoverskridende aftaler er nødvendige for at harmonisere og forkorte den tid, det tager at få katastrofehjælpssystemer og de frivillige aktiveret, ved at kortlægge juridiske hindringer og opfordre til samarbejde og optimere hjælpemiddel- og personalelogistikken. Udvalget opfordrer til, at der indgås aftaler vedrørende vandrisici for at udvikle et bedre kendskab til den organisatoriske og funktionelle drift af dæmninger, således at der rettidigt kan gribes ind for at mindske risikoen for oversvømmelse nedstrøms i en anden medlemsstat;

39.

opfordrer til, at der udarbejdes forkortelser, der skal bruges til identifikation af redningskoordineringscentre på de forskellige territoriale niveauer, med det formål at harmonisere og standardisere den anvendte terminologi;

40.

opfordrer til, at der fastlægges harmoniserede procedurer for den præventive kommunikation og fælles operationelle procedurer for nødsituationer;

41.

anbefaler anvendelse af IT-applikationer til at advare borgerne i realtid;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og certificere de fagpersoner (der bedst kan defineres som katastroferisikoforvaltere), som kan bistå de lokale og regionale myndigheder med planlægningen og især i nødsituationer med tværfaglige og horisontale kundskaber, evner og kompetencer.

Nærhedsprincippet

43.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at EU har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag på civilbeskyttelsesområdet.

Bedste praksis

44.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at der er flere eksempler på bedste praksis for grænseoverskridende samarbejde inden for katastroferisikoreduktion, som kan videreføres og udvikles på optimal vis, herunder: — fælles øvelser, som sikrer en fælles fremgangsmåde, gensidig forståelse, og at beredskabsniveauet er det samme i tilfælde af en katastrofe; — formidling af harmoniseret information, udveksling af bedste praksis og tilegnelse af viden om initiativer, metoder, værktøjer osv. i naboregioner; — fælles bevidstgørelses- og oplysningskampagner over for personer, der bor i grænseområder med høj risiko, med inddragelse af relevante parter (f.eks. dage for katastroferisikoreduktion i forskellige byer og kommuner);

45.

bakker kraftigt op om projektet b-solutions, der er iværksat af De Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab (AEBR) med det sigte at kortlægge juridiske og administrative hindringer for det grænseoverskridende samarbejde inden for katastrofeforebyggelse og -reduktion. Det gør opmærksom på, at AEBR under den første indkaldelse af forslag i 2018 udvalgte 10 forslag, som blev omdannet til pilotprojekter, men at mange problemer endnu ikke er løst (ambulancer, brandmænd og helikoptere, som kan krydse nogle, men ikke alle grænser, administrative formaliteter forbundet med overførsel af døde, asymmetrisk levering af tjenester over grænser, problemer med forsikring, anerkendelse af eksamensbeviser osv.). Udvalget opfordrer alle regioner, som støder på lignende hindringer, til at deltage i de fremtidige indkaldelser af forslag;

46.

understreger behovet for, at regioner, der rammes af katastrofer, fremlægger fælles løsninger for deres respektive nationale regeringer. Et eksempel herpå er samarbejdet mellem det nordlige Portugal og Galicien i Spanien, som fremlægger deres prioriteter for de problemstillinger, der kan løses på »iberiske topmøder«, for centralregeringerne. Et andet eksempel er det tætte samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi på De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira inden for rammerne af Interreg MAC-programmet, som også tredjelande i nærområdet, såsom Kap Verde, Mauretanien og Senegal har tilsluttet sig.

---

(1)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Hyogohandlingsplanen for perioden efter 2015: risikostyring med henblik på modstandsdygtighed (EUT C 271 af 19.8.2014, s. 61).

(2)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Handlingsplan for Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 (EUT C 272 af 17.8.2017, s. 32).

(3)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en grænseoverskridende mekanisme (vedtaget den 5. december 2018, endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng (COM(2018) 373 final).

(5)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse 2018/03892 om det europæiske solidaritetskorps og den nye EU-strategi for unge (ordfører: Matteo Bianchi).