Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer

(2019/C 404/07)

Ordfører	:	Uno SILBERG (EA/EE), formand for kommunalrådet i Kose
Basisdokument	:	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer COM(2018) 734 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) mener, at det er vigtigt, at Kommissionen har iværksat en omfattende screening af EU's eksisterende retlige ramme for hormonforstyrrende stoffer og mener også, at der er behov for at ajourføre EU's tilgang til hormonforstyrrende stoffer, så den forbliver teknisk tidssvarende og fortsat håndterer disse stoffer på sammenhængende vis på tværs af forskellige områder, idet der bygges videre på den øgede viden, de opnåede resultater og de indhøstede erfaringer;

2.

er bekymret over, at den videnskabelige dokumentation, der sammenkæder eksponering for hormonforstyrrende stoffer med sygdomme hos mennesker og negative virkninger for vilde dyr og planter, er blevet mere omfattende siden 1999;

3.

finder den information om hormonforstyrrende stoffer, der hidtil har været rettet mod offentligheden, bekymrende overfladisk, idet mange borgere sandsynligvis ikke kender til begreberne »endokrin funktion« og »hormonforstyrrende stoffer«;

4.

støtter Kommissionens initiativer, hvormed den sikrer et højt beskyttelsesniveau for EU-borgerne og miljøet, og samtidig foretager en tilpasning af det indre marked under hensyntagen til de nye forhold og til gavn for forbrugerne;

5.

henleder opmærksomheden på de potentielle interessekonflikter mellem et højt beskyttelsesniveau for borgerne og miljøet og virksomhedernes ønske om økonomisk gevinst. Derfor bør der på forhånd tages højde for foranstaltningernes følgevirkninger og de dertil knyttede risici for økonomien;

6.

opfordrer Kommissionen til ikke at udskyde udarbejdelsen og vedtagelsen af den nye strategi for hormonforstyrrende stoffer yderligere;

7.

opfordrer til, at den nye strategi suppleres med en klar tidsplan med henblik på at gennemføre hensigtsmæssige kriterier for hormonforstyrrende stoffer i al relevant EU-lovgivning og navnlig opnå fremskridt med hensyn til at reducere de mest sårbare gruppers eksponering for disse kemikalier;

8.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udligne de eksisterende forskelle mellem de bestemmelser i EU-lovgivningen, der omhandler hormonforstyrrende stoffer, og harmonisere dem med udgangspunkt i formodningen om, at det ikke er muligt at fastsætte en tærskelværdi for eksponering med tilstrækkelig sikkerhed;

9.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at prioritere borgernes sundhed og samtidig tage højde for forbrugernes og erhvervslivets interesser og afsætte flere midler til en uafhængig offentligt finansieret forskning i hormonforstyrrende stoffer, sikre alternativer og andre innovative løsninger;

10.

mener, at EU er førende i det internationale samarbejde om undersøgelse, kontrol og identificering af hormonforstyrrende stoffer. Udvalget er fortaler for en bedre dataindsamling og -udveksling og støtter ideen om en international klassificering af de hormonforstyrrende stoffer.

Forskning i hormonforstyrrende stoffer

11.

Det Europæiske Regionsudvalg er overbevist om, at myndighederne på alle regerings- og forvaltningsniveauer bør bidrage til finansieringen af forskningen i hormonforstyrrende stoffer med det formål at udjævne videnskløften og fremskaffe den hårdt tiltrængte viden;

12.

understreger, at der skal informeres om, hvordan og i hvilket omfang mennesker og andre levende organismer eksponeres for hormonforstyrrende stoffer, hvordan stofferne spredes, og hvilke virkninger de har på menneskers sundhed og på vilde dyr og planter;

13.

støtter i høj grad forslaget i meddelelsen om at stille forskningsmidler til rådighed via »Horisont Europa« med henblik på en nærmere undersøgelse af følgende aspekter: »blandingseffekt« eller »cocktaileffekt«, fare- og risikovurdering, eliminering af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen, økoinnovation, afbødning af miljøforurening og samspillet mellem kemikalier, produkter og affald;

14.

opfordrer Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til at styrke samarbejde og koordinering med det formål at udnytte de eksisterende ressourcer effektivt til udarbejdelsen af omfattende vurderinger;

15.

henviser til rapporten om omkostningerne ved manglende handling (»The Cost of Inaction«) (1) fra Nordisk Ministerråd, som anslår de (fulde) omkostninger ved hormonforstyrrende stoffers indvirkning på mænds reproduktive sundhed i EU-28 til at være på 1.267 mio. EUR om året;

16.

henleder opmærksomheden på resultaterne af en anden undersøgelse (2), hvor hormonforstyrrende stoffer kædes sammen med en svækkelse af IQ og en dermed forbundet reduktion af de intellektuelle evner samt med autisme, ADHD-lidelser, endometriose, uterusfibromer, fedme hos børn og voksne, type 2-diabetes, kryptorchisme, infertilitet hos mænd og øget dødelighed som følge af testosteronmangel. Ifølge undersøgelsen resulterer dette i årlige omkostninger på 163 mia. EUR i Europa (1,28 % af EU's BNP);

17.

er bekymret over den definition, der blev givet i 2002 under det internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikalier — et fælles program for flere FN-agenturer, herunder Verdenssundhedsorganisationen — hvor et hormonforstyrrende stof defineres som »et/en udefra kommende stof eller blanding af stoffer, der ændrer hormonsystemets funktion eller funktioner og som følge heraf har sundhedsskadelige virkninger hos en intakt organisme eller dens afkom eller i (under)populationer«, idet den med den aktuelle viden er for snæver og der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til virkningerne på vilde dyr og planter;

18.

foreslår, at man på grundlag af den aktuelle viden overvejer følgende definition af hormonforstyrrende stoffer: »hormonforstyrrende stoffer er eksternt tilførte stoffer eller blandinger af kemiske stoffer, som ændrer funktionen/funktionerne af hormoner og hormonsystemet og derved er skadelige for fysiologi og udviklingsprocesser, herunder menneskers og dyrs og deres efterkommeres sundhed«;

19.

understreger, at det ikke er tilstrækkeligt blot at undersøge sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og sygdomme hos mennesker. Emnet skal behandles med udgangspunkt i ønsket om at beskytte menneskers sundhed, vilde dyr og planter og miljøet samt forebygge følgevirkninger for samfundet i bred forstand i såvel social som økonomisk henseende;

20.

fremhæver, at der er enighed om, at det mest kritiske tidspunkt for eksponering for hormonforstyrrende stoffer er i vigtige udviklingsperioder såsom fosterudvikling og pubertet. Udvalget finder det bekymrende, at eksponering for hormonforstyrrende stoffer i disse perioder kan have varige virkninger og resultere i øget modtagelighed over for sygdomme senere i livet;

21.

anbefaler, at man uddyber og udbreder kendskabet til, hvorfor sygdomme opstår, f.eks. i forbindelse med det stigende antal børn født med autisme og det voksende antal tilfælde af testikelkræft;

22.

understreger desuden, at den eksisterende videnskab ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte en grænseværdi, hvorunder der ikke forekommer negative virkninger. Hormonforstyrrende stoffer bør derfor betragtes som stoffer uden nedre grænser, hvor enhver udsættelse for stofferne kan indebære en risiko, navnlig i kritiske udviklingsperioder (prænatalt, postnatalt og pubertet), og hvor der tages højde for sammensætningers virkninger;

23.

er bekymret over, at videnskaben hidtil hovedsageligt har fokuseret på et begrænset antal endokrine virkemåder: I de senere år har det dog vist sig, at andre områder af hormonsystemet også kan være følsomme over for hormonforstyrrende stoffer, og at sådanne sammen kan have en additiv virkning (en »blandingseffekt« eller »cocktaileffekt«), således at eksponering for en kombination af hormonforstyrrende stoffer kan have skadelig virkning ved koncentrationer, hvor der ikke er observeret nogen individuel virkning;

24.

anser det for nødvendigt med yderligere forskning, især med støtte fra Horisont 2020-programmet, der kan klarlægge de virkninger, som eksponering for hormonforstyrrende stoffer har for ætiopatogenese, for udvikling af sygdomme og for vilde dyr og planter;

25.

anser det for nødvendigt at forske i udformning, videreudvikling og validering af testmetoder samt i udvikling af prognosemodeller;

26.

bifalder, at der inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er gjort en målrettet indsats for at gøre forsøgsretningslinjer for identifikation af hormonforstyrrende stoffer mere tilgængelige og afhjælpe de svagheder i forbindelse med testning, der er konstateret på EU-plan og på internationalt plan;

27.

opfordrer Kommissionen til at støtte målrettede forskningsprojekter — hertil hører også udvikling af nye test- og analysemetoder — vedrørende stoffer, der kan påvirke hormonsystemet, og fokusere på de negative virkninger af lave koncentrationer eller eksponering for en kombination af stoffer;

28.

opfordrer Kommissionen til at udvikle in vitro- og in silico-metoder for at minimere dyreforsøg i forbindelse med screening af hormonforstyrrende stoffer;

29.

glæder sig over den hidtil støttede og bestilte forskning og håber, at der vil blive afsat betydeligt flere budgetmidler til den fremtidige forskning i hormonforstyrrende stoffer.

EU's hidtidige politiske foranstaltninger og regulering af hormonforstyrrende stoffer

30.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forskellige initiativer og forslag vedrørende hormonforstyrrende stoffer, herunder forslaget til en forordning om åbenhed og bæredygtighed i risikovurderingen, den europæiske plaststrategi, drikkevandsdirektivet, den nye aftale for forbrugerne, varepakken og ajourføringen af de eksisterende retlige rammer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

31.

minder imidlertid om, at Kommissionen i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 med titlen »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (3) blev forpligtet til at træffe horisontale foranstaltninger til bl.a. »minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer« inden 2015, og at der frem mod 2018 skulle udarbejdes en EU-strategi på dette område. Udvalget beklager derfor, at det dokument, der nu forelægges, ikke står mål med disse tilsagn fra 2013;

32.

henviser til, at principperne om bedre lovgivning ikke bør forsinke foranstaltninger, som tilsigter at undgå eller mindske potentielt alvorlige eller uoprettelige konsekvenser for menneskers og/eller miljøets sundhed, jf. forsigtighedsprincippet i EU-traktaterne;

33.

minder igen om, at EU har forpligtet sig til at tage temaet skadelige stoffer op på internationalt plan og henviser til WHO Europa-erklæringerne fra Parma og Ostrava;

34.

bifalder den valgte tilgang i Frankrig, Sverige, Danmark og Belgien, som har valgt at styrke beskyttelsen af deres borgere ved hjælp af omfattende nationale foranstaltninger, der begrænser anvendelsen af hormonforstyrrende stoffer. Udvalget opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i disse foregangslande og sikre det højest mulige beskyttelsesniveau for alle borgere i Europa;

35.

mener, at der i al lovgivning skal fokuseres mere på aktiviteterne tidligere i forløbet, det vil sige, at der bør stilles større krav til producenter af kemikalier, lægemiddelproducenter m.fl. Det er ikke omkostningseffektivt at fokusere på yderligere rensningsniveauer i drikkevandsanlæg og i spildevandsrensningsanlæg;

36.

er bekymret over, at det i modsætning til f.eks. tobaksvarer ikke vil være muligt helt at undgå stoffer med hormonforstyrrende virkning, idet de findes overalt og finder vej til de europæiske borgeres organismer, uden at borgerne er klar over eller ønsker dette;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i en passende form og på et tilgængeligt sprog at informere de europæiske borgere om de risici, der er forbundet med hormonforstyrrende stoffer, deres virkninger og mulighederne for at mindske eksponeringen;

38.

efterlyser et forbud mod bisphenoler og phthalater i materialer bestemt til kontakt med fødevarer;

39.

påpeger, at bisphenol A (BPA) ofte erstattes med bisphenol S (BPS), bisphenol F (BPF) og bisphenol HPF (BHPF), som der hidtil er forsket mindre i, men som tilsyneladende har en lignende hormonforstyrrende virkning. Udvalget mener derfor, at de lovgivende instanser ikke kun skal regulere enkelte stoffer, men hele grupper af beslægtede stoffer. Hvis ingen pålidelige data beviser det modsatte, bør stoffer med ensartede strukturer antages at have samme skadelige toksikologiske egenskaber som det mest giftige kendte stof fra den gruppe, de tilhører;

40.

bemærker, at en tilgang baseret på forsigtighedsprincippet og en konsekvent overholdelse af dette også er i den (kemiske) industris egen interesse og bidrager til investeringer i forskning og udviklingen af innovative, miljøvenlige produkter samt sikre og bæredygtige alternativer, hvilket har en positiv indvirkning på udviklingen af det indre marked og økonomien som helhed;

41.

foreslår, at de retlige rammer og EU's beskyttelsesbestemmelser i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer, som har direkte indvirkning på menneskers sundhed, moderniseres, således at f.eks. lovgivning og retningslinjer for kosmetik også beskytter gravide kvinder;

42.

foreslår at undersøge »arealer og områder med høj risiko«, såsom landbrugsjord og græsarealer, der gødes med slam fra rensningsanlæg, områder omkring deponerings- og forbrændingsanlæg eller i bredere forstand regioner såsom Østersøen, Middelhavet, Donauområdet osv.

Vejen frem for EU's politiske foranstaltninger vedrørende hormonforstyrrende stoffer — De planlagte foranstaltningers indvirkning på lokalt og regionalt niveau

43.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Kommissionen vil iværksætte en kvalitetskontrol for at vurdere, om den relevante EU-lovgivning om hormonforstyrrende stoffer opfylder det overordnede mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at minimere eksponeringen for disse stoffer;

44.

bakker op om indsatsen for at opnå en forståelse for hormonforstyrrende stoffer, der er baseret på ajourført videnskabelig dokumentation, og om en politikudformning, der ligeledes er baseret på en sådan dokumentation;

45.

mener, at det er af afgørende betydning, at borgerne informeres bedst muligt om hormonforstyrrende stoffer og deres spredning samt om de farer, de indebærer;

46.

mener, at det er vigtigt, at Kommissionen mobiliserer alle kræfter for at identificere giftige kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, i produkter samt fastlægger og indfører en tilsvarende informativ produktmærkning;

47.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder almindeligvis ikke har beføjelser til at vedtage lovgivning om hormonforstyrrende stoffer, men at de ikke desto mindre er forpligtet til at sørge for befolkningens velfærd (i de fleste EU-medlemsstater har det regionale niveau ansvaret for sundhedssystemerne);

48.

anser det derfor for vigtigt, og samtidig etisk og økonomisk forsvarligt, at det lokale og regionale niveau inddrages i debatten om hormonforstyrrende stoffer, idet de som bekendt påvirker nuværende og kommende generationers sundhed;

49.

er ikke i tvivl om, at de lokale og regionale myndigheder er parate til at beskytte fremtidige generationer uden at lade sig påvirke af det stigende pres fra en stærk industri og nogle af EU's handelspartnere;

50.

fremhæver i mangel af passende og omfattende national lovgivning og EU-lovgivning om hormonforstyrrende stoffer initiativer såsom »byer og områder uden hormonforstyrrende stoffer«, »ikke-farlige byer« og »pesticidfrie byer«, som er vedtaget af lokale og regionale myndigheder for at mindske deres indbyggeres eksponering for hormonforstyrrende stoffer, navnlig de mest sårbare grupper, børn og gravide kvinder;

51.

finder det yderst vigtigt at fremme EU's politiske foranstaltninger på området hormonforstyrrende stoffer og analysere virkningerne af de planlagte foranstaltninger på lokalt og regionalt plan;

52.

minder om, at der i dag inden for sundhedsvæsenet er brug for visse phthalater for at gøre medicinsk udstyr tilstrækkeligt blødt. Det er vigtigt at fremme udviklingen af nye produkter med samme ydeevne, inden phthalatindholdet reduceres. Ved fortsat anvendelse af disse stoffer er det også vigtigt at sikre en hensigtsmæssig bortskaffelse af produkterne, efter at de er blevet anvendt, gennem effektive indsamlingssystemer og destruktion;

53.

er overbevist om, at prioriteringen af indikatorer for menneskers sundhed frem for industriens og det indre markeds interesser skaber nye udfordringer i forbindelse med udvikling og anvendelse af bæredygtige teknologier på sundheds- og miljøområdet og sandsynligvis vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne, idet virksomhederne derved tilskyndes til at innovere og investere i mere intelligente langsigtede løsninger. Den skal dog være baseret på solid videnskabelig dokumentation og ledsages af en analyse af de socioøkonomiske konsekvenser.

---

(1)  https://www.norden.org/en/publication/cost-inaction

(2)  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27003928

(3)  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.