Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Kulturarv som en strategisk ressource, der kan skabe mere sammenhængende og bæredygtige regioner i EU

(2018/C 361/06)

Ordfører: Babette WINTER (DE/PES), statssekretær for europæiske anliggender og kultur i Thüringens delstatsregering

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Kulturel mangfoldighed og fælles europæisk arv

1.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at de mange forskellige former for kulturarv er et værdifuldt aktiv for Europa, nemlig et instrument, som har potentiale til at fungere som løftestang for mere sammenhængende og bæredygtige regioner i EU, som kan bidrage til at styrke identiteten i en region og i hele Europa, som i høj grad er udtryk for EU's motto »forenet i mangfoldighed« og som supplerer Den Europæiske Unions forpligtelse til at respektere den kulturelle mangfoldighed, som fastlagt i artikel 22 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

2.

henviser i denne udtalelse til dokumenter fra Kommissionen (1), (2), Det Europæiske Råd (3) og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) (4), der behandler EU's fremtid og styrkelsen af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur;

3.

fremhæver betydningen af EU's værdier, som omhandlet i chartret om grundlæggende rettigheder — værdighed, frihed, lighed og solidaritet — for almenvellet og opfordrer derfor til større respekt for disse i indsatsen for at fremme kulturarven;

4.

understreger, at kulturarv og kulturel identitet er et vigtigt middel til at fremme borgernes viden og bevidsthed om de fælles kulturelle, åndelige og religiøse rødder i Europa — som er præget af oplysningstidens værdier — i al deres mangfoldighed. Kulturarv og kulturel identitet kan forbedre forståelsen af samfundets forandring og historie og øge tolerancen over for og accepten af forskelle som svar på euroskepticisme og voksende antieuropæiske tendenser;

5.

understreger, at netop viden om de århundredgamle indbyrdes forbindelser i Europa bidrager til, at mangfoldigheden og forskellene anerkendes i gensidig respekt og på ingen måde bør udnyttes til afgrænsning eller isolation, og afviser derfor enhver anvendelse af kulturarven til at skabe skel såvel inden for som uden for EU;

6.

konstaterer, at borgerne i EU ifølge en eurobarometerundersøgelse (5) på den ene side anser kulturen for det stærkeste bindeled i EU — foran de europæiske værdier og retsstatens principper — men at over 50 % af de adspurgte samtidig afviser, at der findes en fælles europæisk kultur (6);

7.

mener, at disse resultater kun tilsyneladende modsiger hinanden, idet de snarere er udtryk for fælles kulturelle rødder og forbindelser, som flettes sammen med forskellige regionale særpræg, og at dette afspejler EU's princip »forenet i mangfoldighed«;

8.

konstaterer, at dette medfører, at navnlig det regionale niveau har et særligt ansvar for at fremme kultur som et vigtigt samfundsmæssigt bindeled, både med dens specifikke regionale særpræg og i interaktionen og udvekslingen inden for Europa, og også ud over det nuværende EU's grænser, og at dette gør EU til et anker i det geografiske Europa;

9.

tilskynder derfor Unionen til at tilføje sin egen identitet og fælles værdier til eksisterende regionale og nationale ideer om tilhørsforhold med henblik på at fremme et medborgerskab på flere niveauer i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 2 i Lissabontraktaten;

10.

henviser til statsrapporterne om gennemførelse af UNESCO-konventionen (7), som mange, om end ikke alle, EU's medlemsstater har tiltrådt;

11.

bekræfter Europa-Kommissionens konstatering af (8), at ansvaret for uddannelse og kultur først og fremmest ligger hos medlemsstaterne på nationalt, lokalt og regionalt niveau. Da artikel 6 og 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde definerer EU's kompetence på kulturområdet som værende begrænset til at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats, støtter udvalget EU-initiativer inden for dette felt, som fremhæver den vigtige tværnationale og europæiske dimension af dette politikområde;

12.

finder det positivt, at vigtigheden af adgang til kultur, bevarelse af kulturarven, mobilitet for kunstnere og øget offentlig støtte fremhæves i forbindelse med kulturministrenes uformelle rådsmøde om »Kultur — EU's inkluderende værdi« samt i Rådets konklusioner »Arbejdsplan på kulturområdet« (9).

Kulturarv og kulturtilbud for identifikation, social samhørighed og samfundsmæssig udvikling

13.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at kulturarven kan styrke oplevelsen af en fælles identitet inden for en region og dens forbindelse med borgernes egne traditioner og historie og støtte udviklingen af intraregionale samarbejdseffekter. Dette kan fremme nye kultur- og uddannelsesinitiativer, interkulturel dialog og dermed samfundsmæssige aktiviteter;

14.

fremhæver, at lokale og regionale organer råder over vigtige kompetencer, når det drejer sig om at fremme den interkulturelle dialog, især gennem deres koordinering af multidimensionale lokale og regionale netværk på kulturområdet, som inddrager alle vigtige aktører. Inden for disse rammer vil det være hensigtsmæssigt at intensivere offentlig-private partnerskaber;

15.

glæder sig over anerkendelsen af uddannelse, kultur og strategier, der er rettet mod unge, i EU-topledernes Romerklæring (10), og understøtter udtalelsen om, at »uddannelse […] og kultur ikke kun bidrager til konkurrenceevnen, men også til vores samfunds inklusivitet og samhørighed«;

16.

understreger, at Det Europæiske År for Kulturarv 2018 (EYCH 2018) er et vigtigt initiativ, og glæder sig over, at Kommissionen allerede har annonceret en evaluering. Udvalget understreger i denne forbindelse, at de positive effekter af EYCH 2018 skal styrkes yderligere gennem opfølgende tiltag i de kommende år. Dette skal desuden afspejles i de forskellige støtteprogrammer i den kommende FFR med henblik på at støtte formidlingen af den europæiske kulturarv efter 2018;

17.

minder om, at kunstneres mobilitet — som også fremmes af Creative Europe — bidrager til, at den europæiske integration kan blive en succes, og anser det derfor for nødvendigt at fortsætte og udvide programmet Creative Europe;

18.

er overbevist om, at kulturarven bidrager til det sociale sammenhold og livskvaliteten. Gennem sine historiske lokaliteter, som ikke kun ligger på steder, som i dag er meget besøgte, men også i lokaliteter og regioner, der øjeblikket står over for særlige udfordringer, kan den tilbyde udviklingsmuligheder, ikke mindst på grund af dens enorme potentiale for jobskabelse. Dette gælder navnlig for regioner, der er berørt af demografiske forandringer og faldende befolkningstal, for regionerne i den yderste periferi samt for byområder med særlige integrationsudfordringer;

19.

understreger, at deltagelsesbaserede tilgange i de regionale organer kan være med til at give kulturudviklingskoncepter et bredt samfundsmæssigt grundlag og opnå større støtte til og identifikation med kulturinvesteringer. Dette fører til en varig styrkelse af den samfundsmæssige interaktion og det samfundsmæssige ansvar for den lokale kulturarv;

20.

tilskynder de lokale og regionale organer til at evaluere deres erfaringer med sådanne deltagelsesbaserede tilgange og udveksle dem med hinanden;

21.

plæderer for en styrket dialog mellem forskellige aktører om mulige koncepter for, hvordan biblioteker, museer og andre kultursteder kan videreudvikles som fora, som et »tredje sted« til udveksling og deltagelse i diskussioner om vores byers og regioners fremtid. I den sammenhæng fremhæves muligheden for at anvende EU's generelle informationsnetværk såsom Europe Direct-netværket;

22.

opfordrer samtidig til, at erfaringsudvekslingen på EU-niveau mellem de lokale og regionale organer og mellem repræsentanter for kulturinstitutioner fra forskellige regioner og medlemsstater bliver fremmet mere intensivt;

23.

konstaterer i denne forbindelse, at især sprogbarrierer udgør en hindring for lokale aktører, og at der bør sættes ind fra EU's side for at overvinde disse;

24.

anbefaler desuden, at infrastrukturstøtten til kulturarven fortsættes i den næste flerårige finansielle ramme med særligt fokus på den samfundskulturelle sammenhængskraft. Desuden bør produktionskæder, som er knyttet til en bæredygtig forvaltning af kulturarven, styrkes, og samarbejdsprojekter på tværs af sektorer, f.eks. mellem kulturarv og uddannelse, støttes;

25.

understreger, at kultur er en fælles opgave for alle samfundsaktører — de lokale og regionale organer og medlemsstaterne — men samtidig også kræver adgang til egne privatøkonomiske finansieringsformer og en indsats fra frivillige/civilsamfundet;

26.

fremhæver, at især digitaliseringen af såvel kulturarven som formidlingsformerne udgør et vigtigt potentiale for fremtiden, idet den ikke kun skaber nye adgangsveje, især for den unge generation, men også sikrer en grænseoverskridende udbredelse af viden til hele Europa om den kulturelle mangfoldighed. Digitaliseringen er af natur tværnational og udgør desuden et yderst anvendeligt redskab til udvikling af en varieret og bæredygtig turisme;

27.

opfordrer derfor alle niveauer til kraftigt at støtte Europeana som et offentligt, digitalt rum for vores arv;

28.

støtter kravet fra Culture Action Europe (11) om at sikre, at mindst 1 % af den næste flerårige finansielle ramme tildeles kulturen inden for alle politikområder og støtteprogrammer.

Kulturarvens indflydelse på turismen og den økonomiske udvikling i regionerne

29.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger kulturarvens værdi for den økonomiske udvikling i regionerne, først og fremmest via turismen, da 26 % af alle rejsende i EU (12) angiver, at kultur er en nøglefaktor i valget af rejsemål, men også som en blød lokaliseringsfaktor med hensyn til at gøre arbejdspladser attraktive;

30.

konstaterer, at de kulturelle og kreative industrier bidrager til BNP med en andel på over 3 % og i cirka samme størrelsesorden til beskæftigelsen i EU (13) og navnlig i byområderne udgør en voksende økonomisk faktor;

31.

henviser til, at lokale og regionale myndigheder har succes med at integrere de kulturelle og kreative industrier i deres udviklingsstrategier, og at dette har været med til at sætte skub i den lokale økonomi, bl.a. ved at fremme etablering af nye virksomheder, der yder kvalificerede og tværsektorielle tjenester. For i endnu højere grad at udnytte det kreative potentiale i regionerne vil det være hensigtsmæssigt med udvidede støtteordninger, der inddrager såvel økonomiske som kulturelle sektorer;

32.

konstaterer, at det foruden prioriteringen af sanering og bevarelse af kulturmindesmærker også er afgørende at fokusere på spørgsmålet om forvaltningen af kulturinstitutionerne og det pædagogiske formidlingsarbejde, og at dette er afgørende for, om et kulturelt mindesmærke kan udfolde sin kulturturismemæssige, økonomiske og samfundsmæssige virkning fuldt ud;

33.

fremhæver, at kunstneres kreative engagement i kulturarven indebærer et særligt og innovativt potentiale med hensyn til at lære af historien til gavn for samfundets fremtid;

34.

konstaterer, at den delvis manglende synlighed og manglende politiske bevidsthed om de kulturelle ressourcer — foruden manglen på finansielle ressourcer — er med til at hindre videreudviklingen fra kulturarv til en strategisk ressource for en region;

35.

glæder sig på denne baggrund over etableringen af det europæiske kulturarvsmærke og opfordrer Europa-Kommissionen til at indføre foranstaltninger til at øge kendskabet til dette mærke;

36.

fremhæver, at kultur — næst efter offentlige tjenester og infrastruktur såsom boligbyggeri, offentlig trafik og skoler til børnene — spiller en afgørende rolle for lokaliteters attraktivitet. I betragtning af de aktuelle tendenser inden for migration, mobilitet inden for og mellem regionerne samt demografi har dette stadig større betydning for lokale og regionale udviklingsstrategier med henblik på at holde på arbejdskraften i dårligt stillede regioner og opnå en udligning i byområder;

37.

henviser til, at kulturarven ikke kun er et attraktivt og moderne kulturtilbud, men også må udgøre en bæredygtig turismefaktor med effekt på navnlig regionalt niveau. Dette gælder såvel for såkaldte fyrtårne såsom UNESCO-verdensarvssteder og steder med europæisk kulturarvsmærke som for de mange forskellige lokale kulturarvssteder;

38.

fremhæver, at en geografisk bredt fordelt kulturarvsturisme gennem et bredere udbud af turistaktiviteter giver mulighed for en bedre styring og fordeling af virkningerne af kulturturismen. På denne måde kan man aflaste steder, som har nået grænserne for deres kapacitet, og hvor en fortsat vækst i turismen ville medføre skade på kulturarven. Udvalget fremhæver, at udvikling af den mindre kendte kulturarvs turismepotentiale er en effektiv måde at diversificere turismeudbuddet på og skabe bæredygtig udvikling i fjerntliggende områder, især hvis de enkelte turismeudviklingsprojekter er i overensstemmelse med mere overordnede planer for regionernes udvikling og integreres i systemet af lokale tjenester. Det gælder især bæredygtig mobilitet. Dette skal navnlig ses på baggrund af, at kulturturismen i Europa er voksende og navnlig skaber lokale arbejdspladser.

Nødvendige skridt til at udvikle og udnytte kulturarvens potentiale

39.

Det Europæiske Regionsudvalg ser kritisk på, at der ikke er taget hensyn til kulturen i Europa 2020-strategien for EU's videre udvikling;

40.

opfordrer derfor til, at der i betragtning af, at det er dokumenteret, at kulturen har betydning for samhørigheden i EU og for den samfundsøkonomiske udvikling i mange regioner, tages hensyn til kulturen med dens institutioner og kulturarvssteder som et strategisk område i den opfølgende strategi og i den politiske planlægning;

41.

insisterer på, at kultur og kulturarv skal integreres bedre i prioriteringerne i den næste flerårige finansielle ramme gennem såvel integration af kulturaspektet i andre politikker som fastsættelse af et budgetmål på over 2 mia. EUR for det program, der skal følge op på »Et Kreativt Europa«;

42.

understreger, at der opbygges kulturelle partnerskaber på tværs af alle medlemsstater, og opfordrer på denne baggrund til at intensivere støtten til tematiske kulturruter på tværs af medlemsstaternes grænser, bl.a. inden for rammerne af Interreg-programmet;

43.

opfordrer til, at støtten til kulturarvsressourcer til gavn for den regionale udvikling bliver et vigtigt element i samhørighedspolitikken efter 2020. Tildelingen af midler til den brede kulturarv bør øges og må under ingen omstændigheder reduceres. Den tematiske koncentration bør, hvis den bevares som en regel efter 2020, tage hensyn til kulturelle forhold;

44.

understreger betydningen af, at Den Europæiske Union iværksætter en egentlig strategi for kulturdiplomati. Det er derfor afgørende at fremme den kunstneriske og kulturelle kommunikation og udveksling mellem EU's regioner — især dem i den yderste periferi — og tredjelande bl.a. med foranstaltninger, som gør det nemmere for kunstnere og værker at komme til tredjelande og omvendt. Udvalget minder i denne forbindelse om sin opfordring til Kommissionen om at give den videre udvikling af kulturdiplomatiet prioritet med henblik på at indarbejde det i EU's udenrigspolitik (14);

45.

peger med bekymring på, at det loft over projektbudgettet for EFRU-investeringer i kulturel infrastruktur på 5 mio. EUR, som Kommissionen indførte i den aktuelle støtteperiode for struktur- og samhørighedsfonden, ikke er hensigtsmæssigt og udgør en hæmsko for udvikling af større kulturelle infrastrukturer;

46.

opfordrer derfor Kommissionen til at fjerne dette vilkårlige loft og udforme programmerne ud fra indholdsmæssige kriterier og de mål, der skal nås, herunder navnlig en europæisk merværdi;

47.

opfordrer på ny de parter, der forhandler udtrædelsesaftalen med Storbritannien, til at tage hensyn til den eventuelle effekt af Storbritanniens udtræden på EU's uddannelses-, kultur- og ungdomsprogrammer og opfordrer dem til at finde egnede løsninger, som gør det muligt at tilknytte ikke-EU-lande;

48.

anser det for nødvendigt, at Rådet udarbejder en fortsættelse og videreudvikling af sin arbejdsplan for kultur 2015-2018 (15);

49.

støtter Kommissionens målsætning om at etablere en langsigtet EU-handlingsplan for kulturarv (16) og dermed give aktiviteterne i EYCH 2018 en mere varig karakter;

50.

opfordrer Kommissionen og Rådet til i passende — og markant øget — omfang at involvere repræsentanter for regionerne med deres direkte erfaringer i de konferencer og peer learning-initiativer, som blev vedtaget i Rådets konklusioner om arbejdsplanen for kultur;

51.

går ind for styrkelsen af kapitalkraften i garantifaciliteten for de kulturelle og kreative industrier og insisterer på, at dens anvendelsesområde skal være bredere og integrere små og mellemstore virksomheder (SMV'er), da dette er en korrekt afspejling af det kulturelle og kreative område;

52.

opfordrer medlemsstaterne til i øget omfang at støtte projekter om kulturel infrastruktur, uddannelse, omskoling, innovation og samarbejde via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU);

53.

tilskynder de lokale og regionale myndigheder, også i LEADER-arbejdsgrupperne, til i højere grad at have øje for den kulturelle infrastruktur i landdistrikterne som en vigtig faktor for den samfundsmæssige samhørighed og til at sikre former for bæredygtig mobilitet, der gør det muligt for besøgende at nyde naturen med den lavest mulige påvirkning af miljøet, f.eks. cykelstier, vandreruter og vandveje;

54.

opfordrer også de erhvervsdrivende inden for det kulturelle og kreative område til at arbejde aktivt for at udvikle fællesskabet og samfundet, bl.a. ved på europæisk plan at genskabe gode modeller for etablering af netværk mellem virksomheder og yde støtte til SMV'er inden for sektoren med henblik på at udnytte deres regioners historiske og kulturelle rigdom;

55.

opfordrer til et tæt samarbejde med den europæiske festivalforening (EFA) i forbindelse med udvikling af udveksling og frivillige aktioner i regi af det europæiske solidaritetskorps på området for kultur og kulturarv i forbindelse med EYCH 2018 og derefter;

56.

anbefaler, at EU i sin rolle som subsidiær bidragyder i højere grad fokuserer på kulturkoncepter især på regionalt og interregionalt niveau;

57.

bemærker kritisk, at der mangler sammenlignende evalueringer på europæisk plan, og opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til regelmæssigt at bestille evalueringer og sammenlignende undersøgelser på europæisk plan og lade resultaterne indgå i de politiske debatter på alle niveauer;

58.

afviser dog en regelmæssig, omfattende dataindsamling og rapporteringspligt, da det vil være forbundet med for meget bureaukrati;

59.

gør Kommissionen opmærksom på, at væsentligt flere regioner definerer kulturarv og kulturskabelse som en vigtig faktor i den regionale udvikling, som det afspejles i strategierne for intelligent specialisering (S3);

60.

opfordrer derfor til, at der skal skabes bedre muligheder for at støtte forskning i denne henseende, også ud over det snævre fokus på strategierne for intelligent specialisering (S3);

61.

opfordrer de regioner, der ser deres kulturarv som en særlig stærk ressource, til også at tage hensyn til dette i deres S3-strategi;

62.

beklager i tråd hermed, at adgangen til kunst og kultur, som er af stor betydning for den sociale samhørighed og inklusion, ikke indgår i den europæiske søjle for sociale rettigheder (17);

63.

opfordrer til, at der fortsat og i øget omfang ydes støtte til det virtuelle bibliotek Europeana ved at integrere nationale digitaliseringsmodeller. Europeana's 10-årsjubilæum i 2018 er en optimal lejlighed til at løfte projektet op på næste niveau i udviklingen;

64.

opfordrer Kommissionen til at udvide systemet med priser og udmærkelser og gøre det uafhængigt af, om der er anvendt EU-midler til projekterne. Udmærkelse af innovative projekter giver mulighed for forbedret opmærksomhed ud over regionen og medlemsstaten, fremmer den europæiske udveksling og giver inspiration til andre af Europas regioner;

65.

gentager sin stærke støtte til de europæiske kulturhovedstæder (2020-2033) og opfordrer til, at initiativet videreføres efter 2033 med et endnu større fokus på den store mangfoldighed i Europas kulturelle rigdom og den langsigtede udvikling af et fælles europæisk kulturområde gennem inddragelse af borgerne. Udvalget beklager på den baggrund, at Kommissionen har besluttet at udelukke UK fra 2023-udgaven. Det fælles europæiske kulturområde rækker ud over Den Europæiske Unions grænser;

66.

anbefaler, at denne initiativudtalelse bliver anvendt som input i kulturministrenes rådsmøde den 22.-23. maj 2018, som kommer til at handle om »EU's fremtid gennem en langsigtet vision for det europæiske kulturindhold« og om nødvendigheden af at integrere kulturarven i alle direktiver;

67.

tilskynder til, at RU's medlemmer selv tager initiativ til regelmæssig udveksling om projekter og erfaringer vedrørende deres kulturarvssteder.

---

(1)  Hvidbog om Europas fremtid. EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier (COM(2017) 2025 final).

(2)  Meddelelse om »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur«, bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (COM(2017) 673 final).

(3)  »EU-ledernes dagsorden: uddannelse og kultur«. Foreligger på engelsk på http://www.european-council.europa.eu/media/31544/en_leaders-agenda-note-on-education-and-culture.pdf.

(4)  RESOL-VI/014, CdR 4785/2016 fin.

(5)  Standardnummer Eurobarometer 88.

(6)  Særnummer Eurobarometer 466.

(7)  Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, som blev vedtaget af UNESCO's Generalkonference på det 17. møde i Paris den 16. november 1972.

(8)  COM(2017) 673 final.

(9)  Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018) (EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4).

(10)  https://europa.eu/european-union/eu60_da.

(11)  https://cultureactioneurope.org/files/2018/03/CAE-Reflection-paper-Agenda-for-Culture-2018.pdf.

(12)  Preferences of Europeans towards Tourism, Flash Eurobarometer Report 432 (marts 2016):

http://ec.europa.eu/COMMFrontOffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/FLASH/surveyKy/2065.

(13)  https://ec.europa.eu/culture/policy/cultural-creative-industries_en.

(14)  COR-2016-05110.

(15)  EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4.

(16)  Dette kunne blive resultatet af det europæiske år for kulturarv 2018 og afgøres i »Assises du Patrimoine«.

(17)  CDR 3141/2017.