52018IP0104

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018IP0104 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52018IP0104

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2018 om forbedring af udviklingslandenes gældsbæredygtighed (2016/2241(INI))

EUT C 390 af 18.11.2019, p. 46–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

18.11.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 390/46

P8_TA(2018)0104

Forbedring af udviklingslandenes gældsbæredygtighed

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2018 om forbedring af udviklingslandenes gældsbæredygtighed (2016/2241(INI))

(2019/C 390/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til afsnittet i Addis Abeba-handlingsplanen om gæld og gældsbæredygtighed (1),

—	der henviser til rapporterne fra FN's generalsekretær af 22. juli 2014, 2. august 2016 og 31. juli 2017 om holdbarheden af den eksterne gæld og udvikling,

—	der henviser til De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD) principper om ansvarlig långivning og lånoptagelse,

—	der henviser til UNCTAD's køreplan hen imod en bæredygtige ordninger for omlægning af statsgæld (april 2015),

—	der henviser til de operationelle retningslinjer for G20 vedrørende bæredygtig finansiering,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/304 af 9. september 2014 med titlen "Towards the establishment of a multilateral legal framework for sovereign debt restructurings"fra september 2014,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/319 af 10. september 2015 om de grundlæggende principper for procedurer i forbindelse med omlægning af statsgæld,

—	der henviser til de vejledende principper for statsgæld og menneskerettigheder udarbejdet af FN's Højkommisariat for menneskerettigheder,

—	der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering (2) (særlig punkt 10, 26, 40, 46 og 47 heri),

—	der henviser til rapporterne fra forskningsorganet Global Financial Integrity om omfanget og sammensætningen af ulovlige finansielle strømme,

—	der henviser til den belgiske lov af 12. juli 2015 til bekæmpelse af gribbefonde (Moniteur belge af 11. september 2015),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A8-0129/2018),

A.	der henviser til, at imødegåelse af statsgældsproblemer i udviklingslandene er et vigtigt element i det internationale samarbejde og kan bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG) i udviklingslandene;

B.	der henviser til, at opfyldelsen af SDG i udviklingslandene kræver betydelige investeringer, og at det nuværende årlige finansieringsunderskud på dette område er anslået til ca. 2,5 billioner USD om året (3);

der henviser til, at lån er en mulig kilde til udviklingsfinansiering; der henviser til, at lån skal være ansvarlige og forudsigelige; der henviser til, at deres omkostninger fuldt ud skal opvejes af afkastet af de pågældende investeringer, og at de risici, der er forbundet med gælden, omhyggeligt bør vurderes, og at der bør træffes foranstaltninger for at imødegå dem;

der henviser til gældskrisen i udviklingslandene i 80'erne og 90'erne og til, at en stor gældslettelseskampagne førte til iværksættelsen af IMF's og Verdensbankens gældsinitiativ for dybt forgældede fattige lande (HIPC) og det multilaterale gældslettelsesinitiativ (MDRI) for at hjælpe dem til at gøre fremskridt hen imod årtusindudviklingsmålene;

E.	der henviser til, at HIPC- og MDRI-initiativerne ikke er tilstrækkelige til at sætte en stopper for gældskrisen;

der henviser til, at disse initiativer og den kraftige stigning i råstofpriserne har styrket økonomien i mange udviklingslande, og at de exceptionelt lave renter siden finanskrisen i 2008 også har medvirket til at opretholde gældsbæredygtigheden; der henviser til, at råvarepriserne dog er faldet siden 2008; der henviser til, at en ny gældskrise er opstået i fattige lande, idet Mozambique, Gambia, Tchad, Congo og Gambia er ude af stand til at betale;

G.	der henviser til, at kriser som følge af faldende varepriser og volatile kapitalstrømme udgør en konstant trussel for gældens bæredygtighed, især i udviklingslande, der fortsætter med at være afhængige af råvareeksport;

H.	der henviser til, at antallet af udviklingslande, der af IMF og Verdensbanken er klassificeret som lande, der er tynget af en uholdbar gældsbyrde eller er i høj eller middelstor risiko herfor, er steget, og at de fleste lavindkomstlande nu tilhører en af disse kategorier;

I.	der henviser til, at det gennemsnitlige gældsniveau i Afrika syd for Sahara ifølge IMF steg markant fra 34 % af BNP i 2013 til 48 % i 2017;

J.	der henviser til, at flere lande, heriblandt Etiopien, Ghana og Zambia har gældsniveauer på eller over 50 % af BNP; der henviser til, at dette udgør en betydelig gældsbyrde i betragtning af det lille skattegrundlag i de fleste afrikanske lande;

K.	der henviser til, at gældsbetjeningen i procent af de offentlige udgifter er steget betydeligt siden 2013; der henviser til, at dette i væsentlig grad forringer mulighederne for offentlige investeringer;

L.	der henviser til, at der er sket de gennemgribende ændringer i det globale landskab af offentlig gæld i de seneste årtier med fremkomsten af private investorer samt Kina, der har indtaget scenen som centrale aktører;

der henviser til, at sammensætningen af udviklingslandenes gæld har ændret sig i takt med, at private kreditorer og kommercielle vilkår får stadig større betydning, og sårbarheden over for ustabile finansmarkeder er øget, hvilket har indflydelse på gældens bæredygtighed; der henviser til, at gæld denomineret i national valuta effektivt fjerner kursrisikoen, men at denne mulighed kan fremstå som ugunstig eller uholdbar, hvis der kun er utilstrækkelige indenlandske kapitalbeholdninger til rådighed til at understøtte den;

der henviser til, at trusler mod gældens bæredygtighed ikke blot omfatter forringelser i bytteforholdet, naturlige og menneskeskabte katastrofer, negative tendenser og volatiliteten på de internationale finansielle markeder, men også uansvarlig långivning og låntagning, dårlig forvaltning af offentlige finanser, misbrug af midler og korruption; der henviser til, at en mere effektiv mobilisering af nationale ressourcer giver betydelige muligheder for at forbedre gældsbæredygtigheden;

O.	der henviser til, at det er nødvendigt at bidrage til at styrke skatteforvaltningernes kapacitet og til at overføre viden til partnerlande;

der henviser til, at UNCTAD's principper om ansvarlig långivning og lånoptagelse og de operationelle retningslinjer fra G20 vedrørende bæredygtig finansiering helt klart er nyttige for udformningen af lovgivningsmæssige rammer, men at det bør prioriteres at sætte en stopper for uansvarlig praksis gennem indførelse gennemsigtige principper, bindende præventive foranstaltninger, som kan håndhæves, og også sanktioner, hvor dette er berettiget;

der henviser til, at staters gældsbæredygtighed ikke alene afhænger af deres gældsbeholdning, men også af andre faktorer, såsom eksplicitte og implicitte finansielle garantier (eventualforpligtelser), som de pågældende lande har været i stand til at udstede; der henviser til, at offentlig-private partnerskaber ofte omfatter tilhørende garantier, og at der muligvis samtidig er betydelig risiko for fremtidige bankredninger;

der henviser til, at en analyse af bæredygtigheden i den offentlige gæld ikke udelukkende bør være koncentreret om økonomiske overvejelser, såsom udsigterne til fremtidig økonomisk vækst i debitorstaten og dens evne til at afdrage sin gæld, men at den skal tage hensyn til gældsbyrdens indvirkning på landets evne til at respektere alle menneskerettigheder;

der henviser til, at den stigende anvendelse af offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i udviklingslandene under EU's eksterne investeringsplan og G20's pagt med Afrika kan forøge statsgælden; der henviser til, at OPP-investorer er beskyttet af bilaterale investeringsaftaler, navnlig deres tvistbilæggelsesordninger mellem investor og stat, som giver investorerne mulighed for at anlægge sag mod værtslandene;

T.	der henviser til, at der findes såkaldt odiøs gæld, der optages af regeringer med henblik på at muliggøre korrupte handlemåder eller transaktioner, som kreditorerne ved er ulovlige, og som medfører en væsentlig byrde for befolkningen, især de mest sårbare dele af den;

der henviser til, at gennemsigtigheden af lån til regeringerne i udviklingslandene er afgørende for at sikre ansvarlighed, hvad angår långivning; der henviser til, at manglende gennemsigtighed var en nøglefaktor i forbindelse med de uansvarlige lån, der blev ydet til Mozambique, som blev gennemført uden grundig undersøgelse af landets evne til at tilbagebetale dem og efterfølgende skjult for de finansielle markeder og Mozambiques befolkning;

der henviser til, at odiøs gæld defineres som gæld, der er optaget af et regime til finansiering af foranstaltninger, der går imod borgernes interesser, hvilket kreditorerne var bekendt med, og at det drejer sig om regimets personlige gæld, som er optaget hos kreditorer, der var fuldt ud bekendt med låntagerens hensigter; der henviser til, at der imidlertid er en mangel på konsensus med hensyn til begrebet odiøs gæld på grund af stærk modstand fra visse kreditorer;

der henviser til, at mobiliseringen af indenlandske ressourcer hæmmes af skatteundgåelse og skadelig skattekonkurrence og navnlig overførsel af overskud fra grænseoverskridende virksomheder; der henviser til, at OECD's initiativ vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS) er en positiv, men utilstrækkelig reaktion på dette fænomen; der henviser til, at der er behov for at oprette et mellemstatsligt organ for skattemæssigt samarbejde under FN's auspicier for at sætte udviklingslandene i stand til at deltage på lige fod i den globale reform af de eksisterende internationale skatteregler, som Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (4);

der henviser til, at de ulovlige pengestrømme fra udviklingslande og vækstlande anslås til 1 mia. USD pr. år, og at dette konstant dræner disse landes nationale ressourcer, der er nødvendige navnlig for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at disse strømme fungerer som en drivkraft for ekstern låntagning og underminerer evnen til at tilbagebetale gæld;

der henviser til, at opfyldelsen af 2030-dagsordenen og Addis Ababa-handlingsplanen indebærer overvejelse af nye finansieringsmuligheder, såsom indførelse af en afgift på finansielle transaktioner og en afgift på en transaktion i fremmed valuta; der henviser til, at en transaktion i fremmed valuta på 0,1 % ifølge skøn fra Den Internationale Betalingsbank (BIS) nemt ville finansiere de bæredygtige udviklingsmål i alle lavindkomstlande (LIC) og nederste mellemindkomstlande (LMIC) (5);

der henviser til, at der er behov for at tackle ulovlige finansielle strømme for at udelukke dem endeligt inden 2030, bl.a. ved at bekæmpe skatteunddragelse og ved at optrappe det internationale samarbejde gennem foranstaltninger, der letter offentliggørelse af skatteoplysninger til kompetente myndigheder og gennemsigtighed på skatteområdet i både oprindelses- og destinationslande;

AA.

der henviser til, at de eksisterende ordninger til håndtering af staters manglende evne til at betale afdrag og renter adskiller sig grundlæggende fra insolvensbehandlingen af virksomheder, der henhører under de nationale domstole, idet der ikke findes nogen bestemmelser om upartisk tvistbilæggelse ved en domstol; der henviser til, at kortfristede lån, der er underlagt vilkår og betingelser og udbetales i trancher, stilles til rådighed af IMF, hvis formål det er at sikre det internationale finanssystems stabilitet; der henviser til, at Paris-klubben af kreditorstater kun træffer beslutninger om gældslettelse i forbindelse med officielle bilaterale lån, der ydes af dens medlemmer; der henviser til, at London-klubben af private kreditorer kun træffer beslutninger om lån fra forretningsbanker, der ydes af dens medlemmer; der henviser til, at der ikke findes nogen permanent forum for koordineret beslutningstagning om omstrukturering af gæld fra samtlige kreditorer til et land i gældskrise;

AB.	der henviser til, at IMF fortsat er det vigtigste forum for drøftelse af emner vedrørende omstrukturering af statsgæld med betydelig indflydelse på EU og dets medlemsstater;

AC.	der henviser til, at gribbefonde rettet mod nødlidende skyldnere, som interfererer med processerne til omstrukturering af deres gæld, ikke bør kunne modtage juridisk og retlig støtte til disse destruktive aktiviteter, og til, at der bør tages yderligere skridt i denne henseende;

AD.

der henviser til, at det, selvom gældslettelse har givet lavindkomstlande nye muligheder, skal bemærkes, at det er et enkeltstående indgreb med henblik på at genoprette gældsbæredygtigheden, som ikke tackler de underliggende årsager til den ubæredygtige akkumulering af gæld, og at udfordringer som f.eks. korruption, svage institutioner og sårbarhed over for eksterne chok skal behandles som en prioritet;

understreger, at ansvarlig og forudsigelig låntagning er et væsentligt redskab for udviklingslandene til at sikre sig en fremtid i værdighed; understreger omvendt, at bæredygtig gæld er en forudsætning for 2030-dagsordenen; bemærker imidlertid, at gældsfinansiering kun bør være et supplement og næstbedste løsning, hvad angår ikke-gældsskabende instrumenter såsom skatte- og toldindtægter ODA, eftersom gældsfinansiering har iboende og betydelige risici, der kræver, at der findes passende institutioner for forebyggelse og løsning af gældskriser;

understreger, at adgangen til internationale finansielle markeder gør det muligt for udviklingslande at fremskaffe midler med henblik på at nå udviklingsmålene;

bemærker med bekymring, at långivningen til forarmede lande er steget drastisk fra 2008; frygter en ny gældskrise; understreger behovet for mere gennemsigtighed, bedre regulering for långivere og skattemæssig retfærdighed og for, at der tages skridt til at sætte landene i stand til at være mindre afhængige af råvareeksport;

påpeger, at lån er et vigtigt middel til at fremme investeringer, som er afgørende for at opnå en bæredygtig udvikling, herunder nå målene for bæredygtig udvikling;

mener, at kreditfaciliteter er uløseligt forbundet med andre former for udviklingsfinansiering, herunder indtægter fra handel, skatteindtægter og pengeoverførsler fra migranter til udviklingslande samt officiel udviklingsbistand; minder navnlig om, at mobiliseringen af de indenlandske ressourcer gennem beskatning er den vigtigste indtægtskilde for finansiering af bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU til i dette øjemed at intensivere sin bistand til kapacitetsopbygning i udviklingslandene for at bekæmpe ulovlige finansstrømme, støtte et effektivt, progressivt og gennemsigtigt skattesystem i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik og øge sin bistand til bekæmpelse af korruption og generhvervelse af stjålne aktiver;

er foruroliget over den betydelige stigning i både den private og den offentlige gæld i mange udviklingslande og over den skadelige indvirkning heraf på deres evne til at finansiere investeringer i sundhed og uddannelse, økonomi, infrastruktur og bekæmpelse af klimaændring;

minder om, at de strukturelle tilpasningsplaner, som blev udviklet i 1990'erne for gældstyngede lande, i alvorlig grad har hæmmet udviklingen af grundlæggende sociale tjenester og undergravet disse landes evne til at påtage sig det væsentlige ansvar, de som suveræne stater har for at bevare sikkerheden;

understreger, at gældslettelsesforanstaltninger ikke må kunne hindre leveringen af basale tjenesteydelser og skade respekten for alle menneskerettigheder, navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og udviklingen i modtagerstaten;

mener, at ansvaret for den accelererende udvikling af overdreven (ekstern) gæld i et land ligger hos de politikere, der regerer de pågældende lande, men at debitorer og kreditorer skal dele ansvaret for at forebygge og afhjælpe situationen med ikke-bæredygtig gæld; understreger i bredere forstand, at debitorer og kreditorer er fælles om ansvaret for at forebygge og afhjælpe gældskrisen ved hjælp af mere ansvarlig långivning og lånoptagelse;

10.

påpeger, at blanding kan føre til en gældsboble, navnlig i Afrika syd for Sahara og i de caribiske lande, som har begrænsede indtægter til at betale af på deres gæld; opfordrer tilsvarende donorerne til at give størstedelen af deres bistand til de mindst udviklede lande i form af gavebistand; gentager, at enhver beslutning om at fremme anvendelsen af OPP'er gennem blanding i udviklingslandene bør være baseret på en grundig vurdering af disse mekanismer, navnlig i form af udviklingsmæssig og finansiel additionalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed og på de konklusioner, der kan drages af tidligere erfaringer; anmoder om, at revisionen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) indeholder klare kriterier for gældsbæredygtighed;

11.

fremhæver betydningen af at definere beskyttelsesmekanismer for at forhindre, at statslige eventualforpligtelser undergraver gældsbæredygtigheden i udviklingslandene; opfordrer navnlig de multilaterale udviklingsbanker til at foretage vurderinger af de finanspolitiske risici forbundet med OPP-projekter (idet der tages hensyn til de samlede finanspolitiske risici under hele forløbet af OPP-projekterne), således at gældsbæredygtigheden i udviklingslandene ikke udhules; er af den opfattelse, at IMF og Verdensbanken bør medtage alle OPP-omkostninger i deres gældsbæredygtighedsanalyse;

12.

mener, at de regler og instrumenter, der i øjeblikket er i kraft, enten er utilstrækkelige eller i forskellig grad ikke er tilstrækkeligt bindende;

13.

opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og ulovlige finansielle strømme, som blot øger gældsbyrden for udviklingslandene, til at samarbejde med udviklingslandene om at bekæmpe den aggressive skatteunddragelse, og forsøge at finde metoder til at hjælpe udviklingslandene med at modstå presset for at gå ind i skattekonkurrencen, hvilket ville skade mobilisering af indenlandske indtægter til udviklingsformål;

14.

er af den opfattelse, at kreditorer bør udløse advarselsforanstaltninger, når misbrug af offentlige midler identificeres af myndighederne, og at de, hvis de pågældende foranstaltninger ikke er effektive, bør pålægge sanktioner for at suspendere eller endog kræve, at lån tilbagebetales inden udløbet af de vilkår, hvorunder de er givet;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingslandene i at fremme den offentlige tilgængelighed af data om deres statsgæld og til at støtte social uddannelse på dette område, da detaljerede oplysninger om situationen med hensyn til de offentlige finanser kun sjældent er til rådighed for civilsamfundet i udviklingslandene;

16.

opfordrer til, at der udformes lovgivning for at forhindre, at der ydes lån til åbenlyst korrupte regeringer, og til at indføre sanktioner mod kreditorer, der bevidst yder dem lån;

17.

opfordrer Kommissionen til i samråd med alle væsentlige internationale aktører og de berørte lande at udforme en hvidbog med en egentlig strategi til bekæmpelse af de overdrevne gældsbyrder i udviklingslandene ved at vedtage en multilateral tilgang, idet den præciserer de rettigheder og pligter og det ansvar, der påhviler alle involverede aktører, og overvejer hvilke institutionelle instrumenter, der er bedst egnet til at sikre en retfærdig og bæredygtig tilgang til gældsproblemet; anbefaler, at der udarbejdes en adfærdskodeks vedrørende kreditforvaltning for institutionelle, politiske og private interessenter;

18.

understreger, at de fleste af målene for bæredygtig udvikling skal ses i forhold til menneskerettigheder og som sådan er et mål i sig selv, når det drejer sig om at bekæmpe fattigdom, mens gældsindfrielse på den anden side blot er et middel til at nå et mål;

19.

opfordrer Den Europæiske Unions medlemsstater til at fremme den systematiske gennemførelse af konsekvensvurderinger, hvad angår menneskerettigheder, inden for rammerne af de vurderinger, som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken foretager;

20.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at overholde disse principper i deres bilaterale lån, når de handler inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner;

21.

bemærker, at Den Internationale Valutafonds vurderinger af gældsbæredygtighed (DSA) normalt bruges som långivere til at vejlede deres udlån; understreger behovet for at tage højde for deres faldgruber, navnlig overvågning af ekstern privat gæld og den manglende integration af menneskerettighederne;

22.

opfordrer udviklingsprocessens aktører til at vurdere virkningen af rente- og afdragsforpligtelserne på finansieringskapaciteten i stærkt forgældede lande i lyset af målene for bæredygtig udvikling, som de er forpligtede til at nå inden 2030, og som bør have forrang i forhold til de kreditorers rettigheder, der bevidst yder lån til korrupte regeringer;

23.

støtter UNCTAD's anbefaling om at indføre en afrikansk vareprisstabiliseringsfond ("Commodity Price Stabilization Fund") for at mindske behovet for at optage lån, når råvarepriserne falder;

24.

opfordrer medlemsstaterne og andre relevante kreditorlande til at yde mere finansiering til SDG-investeringer og til at holde deres årelange løfte om at bidrage med 0,7 % af deres BNI til officiel udviklingsbistand; opfordrer dem til i fremtiden at yde denne finansiering i form af gavebistand i stedet for lån, når evalueringsrapporter tyder på, at opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling er i fare på lang sigt på grund af dårlige offentlige finanser; opfordrer desuden indtrængende kreditorlandene til at indføre innovative og diversificerede nye finansieringskilder for at nå målene for bæredygtig udvikling, såsom en afgift på transaktioner i fremmed valuta og en afgift på finansielle transaktioner, der kan bidrage til det enkelte lands gældsbæredygtighed, navnlig i en tid med finansiel krise;

25.

er bekymret over den revision af ODA-indberetningskriterierne, som OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) har foretaget, især for den private sektors instrumenter, eftersom udvidede rapporteringskriterier skaber incitamenter til anvendelse af visse bistandsformer, især lån og garantier; bemærker, at donorer allerede nu, mens disse drøftelser er i gang, har mulighed for at indberette bestemte lån og garantier som ODA, uden at der findes et vedtaget sæt af regler; understreger behovet for at indbygge sikkerhedsforanstaltninger vedrørende gennemsigtighed og gældsætning;

26.

understreger, at gennemsigtighed bør fremmes med henblik på at øge ansvarligheden hos de berørte aktører; understreger betydningen af at dele både data og processer i forbindelse med omlægning af statsgæld;

27.

er enig i og opfordrer Den Europæiske Union til at større gennemførelsen af de principper, der er fastlagt af De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling for en ansvarlig kreditpolitik, som især fremhæver det fælles ansvar for långivere og låntagere (UNCTAD's principper om ansvarlig statslig långivning og låntagning) samt den nødvendige parlamentariske kontrol med offentlig finansiering; mener, at UNCTAD's principper om principper om ansvarlig långivning og lånoptagelse bør blive retligt bindende instrumenter, der kan håndhæves;

28.

mener, at gennemsigtighed og ansvarlighed er afgørende for at støtte staternes ansvarlige långivning og lånoptagelse; opfordrer med henblik herpå medlemsstaterne til at bygge videre på de forpligtelser, der blev indgået i Addis Abeba-handlingsplanen og G20's operationelle retningslinjer om bæredygtig finansiering for at gøre långivere mere ansvarlige for deres lån på grundlag af de eksisterende principper om gennemsigtighed og ansvarlighed i udvindingsindustrierne (EITI (Extractive Industries Transparency Initiative)) og opfordrer dem til at fremme den offentlige tilgængelighed af oplysninger om statsgæld, herunder eventualforpligtelser gennem indsamling af data i et centralt offentligt register; opfordrer medlemsstaterne til systematisk at offentliggøre oplysninger om deres låneaktiviteter til udviklingslandene;

29.

understreger behovet for at nå til enighed om bindende internationale regler for at imødegå odiøs og illegitim gæld; er derfor af den opfattelse, at gældsomlægning bør understøttes af en uafhængig gældsrevision som et middel til at skelne mellem odiøse og illegitime lån og andre lån; understreger, at illegitime og odiøse lån bør annulleres;

30.

beklager, at medlemsstaterne i 2015 efter vedtagelsen af Rådets fælles holdning af 7. september 2015 (6) afviste at godkende FN's Generalforsamlings resolution 69/319 om grundprincipperne for omstrukturering af statsgæld, som på trods heraf blev vedtaget med et flertal på FN's Generalforsamling den 10. september 2015;

31.

understreger betydningen af en konsekvent indsats på IMF-plan og i FN-sammenhæng og samordning af holdningerne blandt medlemsstaterne på den bedst mulige måde;

32.

understreger behovet for at løse gældskrisen på en retfærdig, hurtig og bæredygtig måde gennem oprettelse af en international gældssaneringsmekanisme, der bygger på UNCTAD's køreplan for statsobligationer og den såkaldte Stiglitz Kommissions idé om at etablere en international gældssaneringsdomstol (IDRC);

33.

opfordrer medlemsstaterne til at reagere på det mandat, der er vedtaget i FN's Generalforsamlings resolution 69/319 af 10. september 2015 med henblik på at:

a)	skabe mekanismer for tidlig varsling baseret på rapportering af en mere omfattende forværring af gældsbæredygtigheden, hvilket vil hjælpe med til at identificere risici og sårbarheder i stærkt gældstyngede lande på et tidligt tidspunkt;

give mulighed for koordineret med IMF at etablere et multilateralt lovgrundlag for reguleret og forudsigelig omstrukturering af statsgæld med henblik på at hindre, at den bliver uholdbar, og for at opnå bedre forudsigelighed for investorer; opfordrer til retfærdig repræsentation af udviklingslandene i internationale finansielle institutioners beslutningstagende organer;

c)	sikre, at EU støtter udviklingslandene i bekæmpelsen af korruption, kriminelle aktiviteter, skatteunddragelse og hvidvask af penge;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde i internationale fora og sammen med den private sektor for at udvikle et regelsæt, der sikrer fuld gennemsigtighed af betingelserne for lån til udviklingslande og ejerskab af disse lån, såsom den konvention om gennemsigtig långivning, der drøftes af nogle finansielle institutioner;

35.

beklager det pres, der lægges på stater såsom Tunesien for at tilskynde dem til ikke at gennemføre offentlig kontrol af oprindelse og betingelser i forbindelse med deres gæld; opfordrer EU til at samarbejde med andre donorer og internationale institutioner såsom IMF om at beskytte og fremme staternes ret til at foretage revision af den offentlige gæld;

36.

opfordrer indtrængende til, at der vedtages en regel, der finder anvendelse i tilfælde af truende insolvens, i henhold til hvilken domstolene kan fratage kreditorer retten til at opkræve gæld, hvis det pågældende lån er blevet optaget af staten i strid med den lovgivning, der er etableret af det nationale parlament;

37.

opfordrer medlemsstaterne til på Kommissionens initiativ at vedtage en forordning, der baseres på belgisk lovgivning, der sigter mod at bekæmpe gribbefondes spekulation i gæld;

38.

opfordrer institutionelle og private kreditorer til at acceptere et gældsmoratorium i kølvandet på en naturkatastrofe eller en akut, humanitær krise, herunder lejlighedsvis indrejse af et stort antal migranter, for at gøre det muligt for et debitorland at sætte alle sine ressourcer ind på at vende tilbage til normale tilstande;

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Se s. 27-29.

(2) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 2.

(3) World Investment Report 2014. Investing in the SDGs: An Action Plan, UNCTAD 2014, s. 140-145.

(4) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.

(5) Revisiting Debt Sustainability in Africa. Baggrundspapir til UNCTAD's rapport fra 2016 om den økonomiske udvikling i Afrika: "Debt Dynamics og Development Finance in Africa".

(6) Dok. 11705/15.

Top

Choose the experimental features you want to try