52018IP0068

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018IP0068 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52018IP0068

Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP 21 (2017/2006(INI))

EUT C 162 af 10.5.2019, p. 31–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

10.5.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 162/31

P8_TA(2018)0068

Rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP 21

Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP 21 (2017/2006(INI))

(2019/C 162/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

—	der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

—	der henviser til stk. 7(2) og 11(2) i Parisaftalen, der anerkender den lokale, subnationale og regionale dimension af klimaændringer og klimapolitik,

—	der henviser til sin holdning af 4. oktober 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (1),

—	der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om gennemførelsen af Parisaftalen og FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP 22) (2),

—	der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23) (3),

—	der henviser til FN's nye mål for bæredygtig udvikling, særlig udviklingsmål 11 om at "gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige",

—	der henviser til bestemmelserne i Amsterdampagten om EU's dagsorden for byerne,

—	der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker (4),

—

der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) rapport nr. 12/2016 "Urban adaptation to climate change in Europe 2016"(Bymæssig tilpasning til klimaændringerne i Europa, 2016) og nr. 1/2017 "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016"(klimaændringer, virkninger og sårbarhed i Europa, 2016),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2016 med titlen "Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen"(COM(2016)0110),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2013 om en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216),

—	der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Regionsudvalg af 8. februar 2017 med titlen "Mod en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer – en integreret tilgang" (5),

—	der henviser til Kommissionen meddelelse af 18. juli 2014 med titlen "Den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne"(COM(2014)0490),

—	der henviser til artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 (6)), som fastsætter, at "ESI-fondenes mål skal søges virkeliggjort i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling",

—	der henviser til partnerskabsaftalerne og programmerne inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser, som i henhold til forordningens artikel 8 skal fremme "ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer",

—	der henviser til de specifikke tematiske målsætninger, som de enkelte ESI-fonde støtter, herunder teknologisk udvikling og innovation, overgang til en lavemissionsøkonomi, tilpasning til klimaændringer og fremme af ressourceeffektivitet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"(COM(2010)2020),

—	der henviser til den femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0045/2018),

der henviser til, at forstærkelsen af de ekstreme vejrfænomener er en direkte konsekvens af menneskeskabte klimaændringer, der fortsat og med større hyppighed vil have en negativ indvirkning på mange dele af Europa og gøre beboede økosystemer mere sårbare; der henviser til, at ifølge scenarier fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer kunne jordens temperatur stige med mellem 0,9 og 5,8 °C frem til 2100;

der henviser til, at i det 7. miljøhandlingsprogram (EAP), der vil være retningsgivende for EU's miljøpolitik frem til 2020, udpeges forbedring af bæredygtigheden i Unionens byer som et prioriteret mål sammen med de tre vigtigste horisontale mål om at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital, gøre EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel;

der henviser til, at klimaændringer kunne forværre samfundsmæssige ændringer, hvis der ikke tages yderligere skridt; der henviser til, at der bør tages hensyn til de vigtige migrationsstrømme, der kan forventes som et resultat af disse globale klimaændringer, og at befolkningsbevægelserne vil skabe nye udfordringer for infrastrukturer i byer;

der henviser til, at det fremgår af de vigtigste resultater af EEA-rapport nr. 12/2016, at klimaændringerne allerede nu gør sig mærkbar i EU i form af ekstreme vejrfænomener og gradvist mere mærkbare langsigtede virkninger, såsom orkaner, storme, ørkendannelse, tørke, jord- og kysterosion, kraftig regn, hedebølger, oversvømmelser, stigende vandstand, mangel på vand, skovbrande og spredning af tropiske sygdomme;

der henviser til, at der som følge af klimaændringerne er en øget risiko for forsvinden af visse plante- og dyrearter og for smitsomme sygdomme forårsaget af klimatiske faktorer; der henviser til, at områder, såsom regionerne i den yderste periferi og andre regioner i EU, der kan være karakteriseret ved topografisk sårbarhed, kan komme til at mærke virkningerne af klimaændringerne endnu mere;

der henviser til, at det af de seneste undersøgelser fremgår, at forskellige observerede ændringer i miljøet og samfundet, såsom ændringer i skovenes art, indførelse af invasive fremmede arter og udbrud af sygdomme, der er forårsaget eller forværret af de globale klimaændringer, gør mennesker, naturen og de økosystemer, som de lever i, mere sårbare, medmindre der træffes konkrete foranstaltninger; der henviser til, at integreret EU-støtte til øget solidaritet og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne kunne sikre, at regioner, der er mest berørt af klimaændringer, kan træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger;

der henviser til, at klimaændringerne øger de sociale forskelle, som i forvejen har været stigende i EU i løbet af det seneste årti, idet de øger sårbarheden hos de socialt svagest stillede befolkningsgrupper, der har mindst kapacitet og færrest ressourcer til at imødegå klimaændringernes virkninger; der henviser til, at enkeltpersoners sårbarhed over for konsekvenserne af klimaændringer i vid udstrækning er bestemt af deres evne til at få adgang til grundlæggende ressourcer; der henviser til, at de offentlige myndigheder bør sikre adgangen til disse grundlæggende ressourcer;

der henviser til, at næsten 72,5 % af EU's befolkning, dvs. ca. 359 millioner mennesker, lever i byer; der endvidere henviser til, at EU er ansvarlig for 9 % af de globale emissioner, og at de bymæssige områder tegner sig for 60-80 % af det globale energiforbrug og omtrent den samme andel af CO2-emissioner;

der henviser til, at valget af bymæssige infrastrukturprojekter vil have en indvirkning på byernes evne til at modstå klimaændringer; der henviser til, at byer, virksomheder og andre ikke-statslige aktører har potentiale til at modvirke klimaændringer i størrelsesordenen 2,5-4 mia. tons CO2 inden 2020; der henviser til, at regioner og byer er i stand til at reducere de globale emissioner med 5 % for at opfylde Parisaftalens mål, og at de har potentiale til at reducere de globale emissioner i betydeligt omfang;

der henviser til, at mål for bæredygtig udvikling nr. 11 ("Gøre byer og menneskelige bosættelser inklusive, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige") sigter på en væsentlig forøgelse af antallet af byer og menneskelige bosættelser, der inden 2020 vedtager og gennemfører politikker og planer for inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og modstandsdygtighed over for katastrofer og i overensstemmelse med Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 udvikler og gennemfører af en helhedsorienteret katastroferisikostyring på alle niveauer;

K.	der henviser til, at de kommunale myndigheder er blandt hovedmodtagerne af EU-midler;

der henviser til, at det i Parisaftalens artikel 7, stk. 2, erkendes, "at tilpasning er en global udfordring, som alle står over for, med lokale, subnationale, regionale og internationale dimensioner"; der henviser til, at de lokale myndigheders indsats er afgørende for at give regeringer mulighed for at gennemføre deres forpligtelser inden for rammen af en global klimaindsats;

der henviser til, at EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216) samt de respektive EU-forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) kortlægger de vigtigste mål og dertil knyttede politiske tiltag, navnlig gennem indførelse af mekanismer som f.eks. forhåndsbetingelser og klimarelevante tematiske mål i samhørighedspolitikken for 2014-2020, som f.eks. tematiske mål (TM) 4: "Støtte til overgangen til en økonomi med lavere CO2-emissioner i alle sektorer", TM5: "Fremme af tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring"og TM6: "Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet", hvilket har ført til større og mere fokuseret klimafinansiering under nogle af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

N.	der henviser til, at regioner og byer har vist deres engagement i UNFCCC-processen i deres egenskab af vigtige bidragydere til initiativerne Lima-Paris-handlingsdagsordenen og de ikke-statslige aktørers klimaindsats (NAZCA);

Generel baggrund

glæder sig over den rolle, som EU har spillet i Paris/COP 21-aftalen, og dens rolle som verdens førende i kampen mod klimaændringer; påpeger, at Europa har et af de mest ambitiøse klimamål i verden; opfordrer indtrængende til, at modvirkning af klimaændringer betragtes som en vigtig prioritet i EU's samhørighedspolitikker for at nå og opretholde forpligtelserne i Parisaftalen/COP 21 ved at fremme innovation inden for ren energi, cirkulær økonomi, vedvarende energi og energieffektivitet, uden at dette bør berøre de nødvendige tilpasningsforanstaltninger, og samtidig med at samhørighedspolitikkens grundlæggende rolle og målsætninger respekteres, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

glæder sig over, at der i målene for bæredygtig udvikling (FN) og Amsterdampagten (EU-dagsordenen for byerne) er fokus på bekæmpelse af klimaændringer; understreger, at Europa er nødt til at blive reelt verdensførende inden for vedvarende energi, som Kommissionen har foreslået, og minder om, at EU's dagsorden for byerne bidrager til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling gennem målet om inklusiv, sikre og bæredygtige byer; tager i denne henseende hensyn til viften af forskelle mellem lokale myndigheder i Europa og deres forskellige potentialer; opfordrer til en fleksibel og skræddersyet tilgang i gennemførelsen af dagsordenen for byerne, der omfatter incitamenter og vejledning til fuldt ud at udnytte byernes potentiale;

minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. oktober 2015 med titlen "På vej til en ny international klimaaftale i Paris" (7) opfordrede medlemsstaterne til at overveje at give yderligere tilsagn til nedbringelse af drivhusgasser; understreger behovet for størst mulig gennemsigtighed i og tilsyn med COP 21-processen;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre de ambitiøse mål for modvirkning og tilpasning i overensstemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om klimaindsats og som opfølgning på Regionsudvalgets udtalelse af 9. februar 2017"Mod en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer — en integreret tilgang";

beklager uansvarlige strategier, der skader miljøet, såsom visse økonomiske aktiviteter og specifikke industrielle sektorer, som frembringer et stort omfang af forurening, og understreger, at alle dele af samfundet har et ansvar for at bidrage til foranstaltninger, som er af afgørende betydning for at vende en tendens, som truer liv på jorden; understreger, at der mangler oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet af visse industrielle sektorer for at bekæmpe følgerne af forurening og finde mindre forurenende løsninger; beklager imidlertid, at visse opinionsdannere inden for videnskab, medier og politik fortsætter med at nægte beviser for klimaændringerne;

beklager USA's erklærede hensigt om at udtræde af Parisaftalerne og glæder sig over det store antal ikkeforbundsmyndigheder, navnlig USA's delstater og byer, som har bekræftet deres tilsagn om at nå de mål, der er fastlagt i Parisaftalen; tilskynder de lokale og regionale myndigheder i De Forenede Stater, som ønsker at blive involveret i bekæmpelsen af klimaændringer, til at samarbejde og indgå partnerskaber med andre offentlige og private partnere i deres projekter og til at udveksle god praksis i denne henseende; ser gerne en ny forvaltning, der kan sikre midler til klimaindsatsen, og en bedre inddragelse af regioner og byer og disses repræsentative organer;

understreger, at byerne skal spille en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer i nært samarbejde med nationale myndigheder og den omgivende region; opfordrer til yderligere samarbejde mellem subnationale og nationale regeringer på internationalt plan gennem platforme såsom Friends of Cities; mener, at i det særlige tilfælde med integreret bæredygtig byudvikling bør lokale myndigheder have beføjelse til ikke blot at udvælge projekter, men også at forberede, udforme og gennemføre lokale udviklingsprojekter; understreger de mulige positive perspektiver for vækst og grønne job;

bemærker, at de lokale myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af de fleste foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og det meste af EU-lovgivningen på dette område; understreger behovet for at handle inden for byplanlægning, mobilitet, offentlig transport og infrastruktur, bygningers energimæssige ydeevne, uddannelseskampagner, intelligente byer, intelligente net og regionale tilskud med henblik på at gennemføre klimaaftalen fra Paris;

bemærker, at byers borgmestre er direkte ansvarlige i deres valgkredse for deres beslutninger og kan handle mere effektivt og hurtigt og ofte med øjeblikkelige resultater, der har store virkninger;

10.

opfordrer de nationale myndigheder til at hjælpe byer og regioner med at gennemføre de internationale forpligtelser og støtte klima- og energiinitiativer på lokalt og regionalt plan;

11.

påpeger, at klimaændringer interagerer med sociale og økonomiske faktorer, og at det er påkrævet med en overordnet vision, der er effektiv på lokalt og regionalt plan;

12.

advarer om de samfundsmæssige omkostninger og de økonomiske virkninger forårsaget af drivhusgasudledninger, som på nuværende tidspunkt berører bymæssige infrastrukturer samt offentlige sundheds- og socialsystemer, der på visse tidspunkter og i visse byer og regioner er overbebyrdede og står i en usikker økonomisk situation; bemærker, at disse systemer vil blive udsat for yderligere pres og vil blive nødt til at imødekomme de voksende og stadig mere komplekse behov; glæder sig over mulige uventede økonomiske gevinster for byer, der investerer og går i forreste række med hensyn til lavemissionsinfrastruktur, herunder reducerede energiomkostninger, faldende vedligeholdelsesomkostninger og reducerede udgifter til folkesundhed, som forbedres ved begrænsningen af forurenende stoffer;

13.

erkender, at modvirkning og tilpasning er langsigtede processer, der i varighed og betydning går ud over både valgperioder og beslutninger på lokalt og regionalt plan, og opfordrer til, at modvirkning og tilpasning opfattes som en kilde til mulige løsninger på andre problemer såsom beskæftigelse og indsatsen for at forbedre sundheden, livskvaliteten og offentlige tjenester; bemærker, at Parisaftalen omfatter mulig inddragelse af ikke-kontraherende aktører i de tekniske undersøgelsesprocesser om modvirkning og tilpasning;

14.

anerkender den afgørende rolle, som regioner og byer spiller for at fremme lokalt ansvar for energiomstillingen og for nedefra at skubbe på for at nå klima- og energirelaterede mål; bemærker, at det er regionerne og byområderne, der bedst kan teste og gennemføre integrerede løsninger i direkte samarbejde med borgerne; understreger behovet for at stimulere energiomstilling og lokale investeringer i foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; fremhæver, at innovation inden for ren energi og små vedvarende energiprojekter kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af målene i Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i gang med at åbne op for adgang til de finansielle foranstaltninger, som tager højde for særlige forhold og den langsigtede værdi af lokale energifællesskaber for energimarkedet, miljøet og samfundet, og at fremme den rolle, som de enkelte prosumenter spiller i forbindelse med vedvarende energikilder med henblik på øget selvforsyning og egenproduktion; opfordrer byer og regioner til at gå i spidsen for fremme af energieffektivitet og produktion af vedvarende energi med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne og luftforureningen;

15.

gentager, at det er nødvendigt, at regionerne gennemfører direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, og opfordrer til, at EU’s strukturfonde øger deres fokus på og indsats for at energimodernisere offentlige bygninger og gøre lokalsamfundene selvforsynende med vedvarende energi; opfordret til støtte af kooperative borgerenergiprojekter via strukturfondene og gennem begrænsning af den bureaukratiske byrde på nationalt og regionalt plan;

16.

bemærker, at EU's andel af de globale drivhusgasemissioner ifølge de seneste statistikker er på ca. 10 %, og at de negative tendenser ikke kan vendes uden en global indsats; påpeger imidlertid, at EU kunne spille en ledende rolle i denne henseende især ved at fremme renere energiløsninger og -teknologier;

17.

minder om, at EU's dagsorden for byerne fremmer en ny arbejdsmetode, hvor byers potentiale udnyttes til fulde med henblik på at reagere på de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringerne, og at det indebærer særlig fokus på bedre regulering, adgang til finansiering og udveksling af viden;

EU og samhørighedspolitikken

18.

er af den opfattelse, at den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) bør øge sit ambitionsniveau i forhold til at nå klimamålene, hvor det er relevant, og at der bør ske en stigning i andelen af udgifter, der øremærkes til dette formål;

19.

minder om, at mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 (ca. 212 mia. EUR) bør anvendes til klimarelaterede foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til Revisionsrettens særberetning nr. 31 fra 2016, som advarer om, at der er en alvorlig risiko for, at 20 %-målet ikke vil blive opfyldt, hvis ikke der træffes yderligere foranstaltninger, og opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om udviklingen på dette vigtige område; understreger, at i Den Europæiske Socialfond samt på områderne landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri er der ikke sket nogen betydelig omlægning i retning af en øget klimaindsats, og det er ikke alle de potentielle muligheder for at finansiere klimarelaterede foranstaltninger, der er blevet undersøgt til bunds;

20.

fremhæver den vigtige rolle, som samhørighedspolitikken spiller med hensyn til at tackle klimaudfordringerne på regionalt og lokalt plan; gentager, at det er nødvendigt at forhøje budgettet for samhørighedspolitikken for perioden efter 2020; understreger, at samhørighedspolitikken bør lægge særlig vægt på bymæssig investering i luftkvalitet, investering i den cirkulære økonomi, klimatilpasning, løsninger til udvikling af grøn infrastruktur og energi og digital overgang;

21.

støtter oprettelsen af et cost-benefit-redskab, der kan sætte lokale og regionale forvaltninger i stand til at forstå indvirkningerne af projekter med hensyn til kulstofreduktion og gøre det muligt for dem at drage fuld fordel af de finansieringsmuligheder, der er tilgængelige på EU-niveau;

22.

mener, at samhørighedspolitikken bør omfatte både modvirknings- og tilpasningsstrategier, idet der bør skelnes mellem dem, men minder om, at de skal koordineres, og der bør indføres klare finansielle mekanismer til at fremme og skabe incitamenter for politikker og foranstaltninger inden for hvert område; er af den opfattelse, at disse mekanismer kan gennemføres ved hjælp af klare og målbare investeringsplaner med deltagelse af byer og regioner (herunder offentlige myndigheder, erhvervslivet, interesserede parter og civilsamfundet), og at denne deltagelse også bør finde sted i gennemførelses- og evalueringsfasen;

23.

bemærker, at kun femten medlemsstater har vedtaget en handlingsplan og en tilpasningsstrategi, og at der er gennemført få konkrete foranstaltninger; mener, at den fremtidige planlægning af ESI-fonde bør integreres bedre i de nationale energi- og klimaplaner for 2030; understreger, at den kommende flerårige finansielle ramme bør integrere klimamålene yderligere f.eks. ved at knytte samhørighedspolitikken tættere sammen med medlemsstaternes overordnede planer for at nå 2030-målet; påpeger, at EU's klimamål skal tages i betragtning ved vurderingen af partnerskabsaftalerne, og at de operationelle programmer derfor er nødt til at være nært tilknyttet hver enkelt medlemsstats tilpasningsstrategier og -planer med henblik på at sikre koordination og sammenhæng på alle niveauer i planlægningen og forvaltningen, navnlig i tilfælde hvor EU-midler tegner sig for en stor andel af de offentlige udgifter, der er til rådighed; bemærker, at der derfor i vurderingen af operationelle programmer bør ses på, hvor effektive de har været med hensyn til at bidrage til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og at der bør være fastsat et mål om en fælles sporingsmetode og overvågningsproces for at undgå grønvaskning;

24.

opfordrer til, at investeringerne i samhørighedspolitikken bør være i overensstemmelse med en effektiv klimapolitik for at sikre miljømæssig bæredygtighed;

25.

understreger, at innovationspolitikken og den bymæssige dimension er egnede områder for synergier mellem klimamål og samhørighedspolitikkens bredere økonomiske mål; opfordrer derfor til, at der udvikles specifikke bestemmelser for bæredygtig byudvikling og bymæssig innovation, således at disse områder kan få en betydeligt bedre finansiel sundhed i samhørighedspolitikken efter 2020;

26.

opfordrer de forskellige partnerskaber, der arbejder med spørgsmål vedrørende modvirkning af klimaændringerne inden for rammerne af dagsordenen for byerne i EU, til hurtigst muligt at vedtage og fremlægge deres handlingsplaner; opfordrer endvidere Kommissionen til i fremtidige lovgivningsforslag at tage hensyn til de forslag, som er indeholdt heri, specielt i relation til bedre regulering, finansiering og viden;

27.

understreger, at for at kunne nå de mere langsigtede mål i Parisaftalen er der behov for større konsekvens i forbindelse med investeringer og en langsigtet strategi for dekarbonisering på det regionale marked/ medlemsstatsmarkedet/EU-marked som helhed, og opfordrer til indførelse af foranstaltninger, der letter adgangen til finansiering, og som gør det muligt for mindre byer og regioner at få adgang til finansiering; understreger endvidere, at der bør stilles midler til rådighed for kulstofafhængige regioner for at muliggøre en gnidningsløs overgang til en lavemissionsøkonomi, og at der bør gives prioritet til skifte til anden beskæftigelse for arbejdstagere i kulstofintensive industrier; opfordrer Kommissionen til i samhørighedspolitikken for perioden efter 2020 at foreslå, at resultater inden for emissionsreduktioner (sammen med andre foranstaltninger som f.eks. genvindingsanlæg eller aktiviteter, der tager sigte på at genskabe og dekontaminere forladte industrigrunde) skal være et vigtigt element i vurderingen af de operationelle programmers resultater;

28.

understreger betydningen af yderligere finansielle instrumenter og politikker, som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020 for at finansiere projekter, som kan bidrage til modvirkning og tilpasning til klimaændringerne;

29.

fastholder, at tilskud til byer og regioner fortsat være den vigtigste form for EU-finansiering inden for rammerne af samhørighedspolitikken og navnlig med hensyn til klimaindsatsen; understreger dog, at på trods af den forbedrede sammenhæng og præcisering af klimarelaterede virkninger og resultatindikatorer er sidstnævnte ikke tilstrækkelige til at bestemme samhørighedspolitikkens bidrag til opnåelsen af EU's overordnede klimamål, og mener, at tilsynet med og sporingen af klimarelaterede udgifter skal forbedres for at sikre, at EU's udgifter skaber specifikke, målelige bidrag til opfyldelsen af EU's mål; opfordrer til en tilpasningskøreplan med henblik på at overvåge den regionale og lokale klimaindsats, og opfordrer Kommissionen til at vurdere den procentdel af EU-midler, som medlemsstaterne anvender lokalt til at reducere drivhusgasemissioner og sikre geografisk tilpasning til klimaændringerne;

30.

anerkender betydningen af integrerede territoriale udviklingsinstrumenter såsom integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), som kan anvendes af byer som supplerende redskaber til finansiering af bæredygtige byudviklingsstrategier og funktionelle områder; opfordrer til integrerede lokale bottom-up-tilgange og strategier for at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcer, opbygge modstandskraft og sikre tilpasning til virkningerne af klimaændringer i de mest berørte områder;

31.

anerkender, at EU-byer huser størstedelen af Europas forsknings- og udviklingsindustri, der fokuserer på klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at yde øget støtte til byer og regioner med hensyn til uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, økonomiske retningslinjer, knowhow, kommunikation, forskning og udvikling, uddannelse i klimabeskyttelse og rådgivning om både modvirkning og tilpasning, navnlig ved at styrke eksisterende instrumenter såsom rådgivningsplatformen for investeringer i byområder URBIS, URBACT og Urban Innovative Actions (UIA); opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse industrier kan drage fuld nytte af det globale forskningssamarbejde, og til at styrke disse instrumenter for at hjælpe lokale myndigheder med at gennemføre egnede projekter og få adgang til finansieringsmuligheder for at afprøve innovative løsninger i byudviklingsstrategier; opfordrer til, at ikke-EU subnationale myndigheder får mulighed for frivilligt at deltage i europæiske initiativer inden for videnskab, forskning og teknologi, såsom Horisont 2020, både formelt og uformelt med henblik på at opfylde fælles mål; mener, at finansielle faciliteter som de globale klimafonde bør være direkte tilgængelige for lokale myndigheder; er overbevist om, at synergi mellem samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationspolitikken bør styrkes for at sikre en hurtig udbredelse af nye kulstoffattige teknologier;

32.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at Horisont 2020-programmet øger opmærksomheden på og finansieringen af innovative projekter og forskningsprojekter inden for den cirkulære økonomi og bæredygtige byer; opfordrer Kommissionen til med støtte fra Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne at styrke den administrative kapacitet i regioner og byer med henblik på at sætte dem i stand til at drage fuld fordel af de offentlige og private finansieringsmuligheder, der er tilgængelige på EU-niveau;

33.

opfordrer de kompetente myndigheder til at løse affaldsproblemet med henblik på at virkeliggøre den cirkulære økonomi og fremme bortskaffelse på anden måde end ved forbrænding i forbindelse med affald, der ikke kan genanvendes eller genbruges;

34.

mener, at klimaændringerne bør integreres i den kommende programmeringsperiode i programmeringen af territorialt samarbejde; fremhæver den vigtige rolle, som territorialt samarbejde, grænseoverskridende samarbejde og makroregionale strategier spiller i de foranstaltninger, der gennemføres af regionerne og byerne både inden for og uden for EU's grænser, og gentager, at det er nødvendigt at styrke dette redskab politisk og økonomisk både til modvirkning og tilpasning; understreger, at en ramme for gennemførelse af fælles aktioner og udveksling af politiske løsningsmodeller mellem nationale, regionale og lokale aktører fra forskellige medlemsstater, som f.eks. Interreg er specielt egnet til at bekæmpe klimaændringerne og gennemføre passende foranstaltninger for at mindske virkningerne heraf; glæder sig i denne henseende over, at syv af de femten transnationale Interreg-programmer i hele Europa finansierer strategier, pilotprojekter, undervisning og redskaber til at hjælpe byerne med at opbygge kapacitet til lavere CO2-emissioner og modvirke klimaændringerne for at nå EU's mål;

Byer og regioner

35.

glæder sig over initiativer såsom den globale borgmesterpagt for klima og energi, og den rolle, som en række byer og regioner har spillet i kampen mod klimaændringer og for miljøbeskyttelse; opfordrer byer og regioner til at samarbejde og integrere bekæmpelsen af klimaændringer i den institutionelle dagsorden i endnu højere grad og som en hastesag; anbefaler, at bymyndigheder gennemfører og regelmæssigt ajourfører de langsigtede strategier for intelligente byer og innovative tiltag som f.eks. initiativet om intelligente byer; understreger behovet for bæredygtige og energieffektive boliger og intelligente bygninger, som vil spare energi, investeringer i vedvarende energi, miljøvenlige offentlige transportsystemer, yderligere støtte til projekter til fremme af kulstoffattige byer og regioner og for sammenslutninger af byer og lokale og regionale myndigheder til at samarbejde for at bekæmpe den globale opvarmning;

36.

noterer sig vigtigheden af at indføre en indberetningsordning, der bygger på objektive parametre og gennemprøvede metoder, og af at overvåge klimatiltag iværksat af byer og regioner for at udveksle data om klimatiltag og øge gennemsigtigheden mellem de forskellige aktører for at nå klimamålene;

37.

minder om, at transportsektoren er ansvarlig for både drivhusgasemissioner og for sundhedsfarlige luftforurenende stoffer, hvis koncentration i byluften reguleres af direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer; er af den opfattelse, at regioner og byer har et enormt potentiale til at mindske udledningen af drivhusgasser fra transport, og understreger behovet for støtte til initiativer, der fremmer lokal og regional kulstoffattig mobilitet; understreger betydningen af, at byerne indtager en ledende rolle med hensyn til at fremme anvendelsen af offentlig transport og fremme elektrificering af offentlig og privat transport, og opfordrer til, at en række modelregioner fremmes med henblik på at forske i intelligente transportsystemer, der forbinder by- og landområder;

38.

glæder sig over initiativer fra byer, som f.eks. intelligente byer og intelligente forsyningsnet, der tager sigte på at reducere udledningen af drivhusgasser og øge ressourceeffektiviteten; understreger, at regionerne er nødt til at forbedre ordninger for grønne byer ved at fremme energiomstilling og digital omstilling, og at løsninger såsom intelligente net giver mulighed for at levere energien mere effektivt til boliger og bygninger; erkender, at samarbejde mellem erhvervsliv og kommuner bidrager til at skabe innovative og inklusive løsninger og opfordrer til, at de fremmes; understreger behovet for at optrappe investeringerne i andre bæredygtige løsninger såsom grøn infrastrukturer og, navnlig, at øge træagtigt vegetationsdække i byerne; minder om, at det ikke blot er nødvendigt at reducere emissionerne, men også at øge jordens CO2-absorptionskapacitet og opfordrer til en øget beskyttelse af eksisterende og nyetablerede skove i byområder i EU's regioner;

39.

understreger, at lokalt producerede sæsonbestemte fødevarer kan mindske drivhusgasemissionerne forårsaget af transport og således reducere det samlede CO2-fodaftryk fra fødevarer; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med fødevaresektoren for at øge den lokale og regionale bæredygtige fødevareproduktion og glæder sig over, at frivillige foranstaltninger (såsom trafiklysmærkningen) sikrer synligheden af klimapåvirkningen og kulstofaftrykket af fødevarer og andre produkter; opfordrer til indførelse af EU-dækkende fælles indikatorer, der kan give mulighed for frivillig og sammenlignelig mærkning, og opfordrer de lokale myndigheder til at gennemføre oplysningskampagner for at øge bevidstheden omkring kulstofaftrykket af fødevarer;

40.

påpeger, at modvirkende foranstaltninger bør planlægges ved hjælp af en retfærdig fordeling af både indsats og udbytte mellem de forskellige aktører, og at tilpasningsforanstaltningerne bør fokusere på at beskytte de mest udsatte befolkningsgrupper som helhed;

41.

erkender, at regionerne har meget forskelligartede og specifikke sårbarheder og muligheder, og påpeger, at udfordringerne, ressourcerne og de mest effektive foranstaltninger kan variere fra område til område; gentager derfor sin tilslutning til princippet om subsidiaritet og understreger, at byer og regioner skal have den nødvendige kompetence og tilstrækkelige politiske, administrative og økonomiske autonomi til at planlægge og gennemføre konkrete aktioner; understreger behovet for byer til at skræddersy deres egen byplanlægning i forbindelse med investeringer i grøn infrastruktur, mobilitet, offentlig transport og intelligente net til at opfylde målene i Parisaftalen; gentager, at de lokale og regionale myndigheder, som de forvaltningsniveauer, der er tættest på den enkelte borger og også tættest på virkningerne af klimarelaterede udfordringer, har den største indsigt i mange problemer, og understreger derfor vigtigheden af at give de lokale og regionale forvaltningsmyndigheder administrativ kapacitet og finansielle værktøjer til at udvikle skræddersyede løsninger til at modvirke klimaændringerne;

42.

opfordrer til mere effektiv flerniveaustyring med fuld gennemsigtighed, som bedre kan inddrage lokale myndigheder, regioner og byer og deres repræsentative organer i EU's beslutningsproces og inden for UNFCCC-processen; ser gerne, at koordineringen mellem alle offentlige myndigheder fremmes og sikres, og at inddragelsen af offentligheden og de sociale og økonomiske aktører fremmes, og opfordrer Kommissionen til at fremme koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstater, regioner, lokalsamfund og byer; påpeger, at deltagelsesbaserede modeller for lokal regeringsførelse bør fremmes;

43.

glæder sig over beslutningen i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer om at udarbejde en særlig rapport om byer og klima i 2023, hvilket er en forpligtelse, som vil foranledige øget forskning i byernes betydning for kampen mod klimaændringer; mener, at byer bør give input til den næste globale klimarapport for 2018; mener endvidere, at byer og regioner kan påvirke den politiske beslutningsproces efter Parisaftalen ved at anvende en strategisk tilgang til at bekæmpe den globale opvarmning og støtte modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i byområder, hvor over halvdelen af verdens befolkning lever; opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for en vision for klimatiltag på flere niveauer i denne proces med henblik på at fremme en inklusiv klimaordning, der anerkender de foranstaltninger, der træffes af de lokale og regionale myndigheder;

44.

opfordrer de nationale myndigheder til at tilvejebringe mere decentralisering og lægge mere vægt på nærhedsprincippet, således at lokale og regionale myndigheder kan spille en større rolle i bekæmpelsen af klimaændringer;

45.

bemærker, at mange i industrien investerer i grøn omstilling og har forpligtet sig til en dekarboniseringspolitik; erkender, at samarbejde mellem erhvervsliv og byer skaber innovative og inklusive løsninger til klimaindsatsen og hjælper EU med at nå sine mål; minder om, at industrien spiller en central rolle i finansieringen og dækningen af investeringsunderskuddet i byområder; opfordrer til fremme af partnerskaber mellem byer og erhvervsliv;

46.

understreger, at intelligent planlægning og investeringer i en kulstoffattig og klimaresistent infrastruktur kan forbedre miljøet og borgernes livskvalitet, skabe arbejdspladser og stimulere den lokale og regionale økonomi;

47.

opfordrer byer og regioner til at udnytte EU-initiativer såsom nyskabende foranstaltninger i byerne til at iværksætte pilotprojekter inden for bæredygtig byudvikling;

48.

glæder sig over "Women4Climate"-initiativet og den private sektors deltagelse i dette initiativ, som skal bidrage til en større inddragelse af kvinder i kampen mod klimaændringer for at styrke deres lederevner og tilskynde den næste generation af ledende kvinder til at deltage i kampen mod klimaændringer;

49.

erkender, at byerne har et særligt ansvar i bekæmpelsen af klimaændringerne, da de tegner sig for 70 % af de globale CO2-emissioner, og gentager Parlamentets tilsagn til at sikre en succesfuld global gennemførelse af borgmesteraftalen, herunder initiativet om tilpasning til klimaændringer (borgmestrenes tilpasningsinitiativ), aftalememorandummet Under 2o, Amsterdampagten og initiativet Regions Adapt; mener, at de tilsagn, der blev givet i erklæringen fra rådhuset i Paris i 2015, kun kan nås gennem et samarbejde med den globale borgmesterpagt for klima og energi, og opfordrer alle EU og ikke-EU byer til at tilslutte sig borgmesterpagten og, uden at dette berører deres deltagelse i andre sektorielle eller institutionelle netværk med samme mål, at forpligte sig til ambitiøse klimatiltag og tilrettelægge udveksling af erfaringer og god praksis; bemærker, at et antal af handlingsplaner indgivet af byer indeholder tilsagn frem til 2020, og opfordrer derfor disse byer til at planlægge yderligere tilsagn frem til 2030; mener, at EU fortsat bør tillade byer autonomi til at planlægge deres strategier for modvirkning af klimaændringerne, da dette ofte resulterer i mere ambitiøse mål;

50.

understreger behovet for en klar henvisning til de lokale og regionale myndigheders rolle i Parisaftalen for at sikre en langsigtet løsning på klimaændringerne; understreger, at EU skal arbejde på stedet med byer og regioner for at gøre regioner og byer i EU tættere forbundet og mere bæredygtige, skabe energieffektive kommuner og udvikle mere intelligente bytransportnet;

51.

mener, at udveksling af viden og erfaring bør fremmes på lokalt og regionalt niveau, da de enkelte regioner og byer samt visse regionale miljøbeskyttelses- og energiagenturer har indhøstet værdifulde erfaringer;

52.

mener, at europæiske og internationale og globale organisationer og sammenslutninger eller netværk af byer, kommuner og regioner bør bruges til at sikre bedre samarbejde i forbindelse med håndteringen af klimaændringer på lokalt og regionalt plan;

53.

bemærker, at lokale og regionale myndigheder under COP22 i Marrakesh udarbejdede "Marrakesh-handlingsplanen", som fremhæver behovet for en mere direkte inddragelse af lokale myndigheder, der formelt bør anerkendes som deltager i den officielle debat om klimaændringer, og ikke betragtes som havende samme status som andre ikke-statslige aktører, som f.eks. NGO'er og den private sektor;

o o

54.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaterne og de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0383.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0380.

(4) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 124.

(5) EUT C 207 af 30.6.2017, s. 51.

(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(7) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 67.

Top

Choose the experimental features you want to try