EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.10.2018

COM(2018) 705 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteterne i IFRS Foundation, EFRAG og PIOB i 2017

1.Rapportens formål og omfang

I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/2014 1 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision som ændret ved forordning 2017/827 2 udarbejder Kommissionen en årlig rapport om støttemodtagernes aktiviteter i forbindelse med programmet.

Formålet med dette EU-program er at forbedre vilkårene for det indre markeds effektive funktion ved at støtte en gennemsigtig og uafhængig udvikling af standarder af høj kvalitet inden for international regnskabsaflæggelse og revision.

I overensstemmelse hermed dækker denne rapport aktiviteter inden for International Financial Reporting Standards (IFRS) Foundation, Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB) i 2017. Visse aktiviteter fra 2018 nævnes dog også, hvis dette blev anset for formålstjenligt for rapporten.

2.IFRS Foundation

2.1.Oversigt over IFRS-aktiviteter

1.1.1.Udarbejdelse af standarder

En oversigt over IASB's aktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af standarder, herunder arbejdet i IFRS Interpretations Committee (IFRIC) og igangværende godkendelsesprocedurer, er beskrevet i tillæg 1 til denne rapport.

1.1.2.Forskningsprojekter

Efter en høring i 2015 sigter IASB's arbejdsplan for 2017-2021 mod at forbedre og støtte eksisterende standarder, fremme bedre kommunikation og støtte gennemførelsen. I 2017 udsendte IASB et debatoplæg om sit projekt "Bedre kommunikation", et høringsudkast og en redegørelse for praksis, der har til formål at styrke oplysningernes relevans ved at fokusere på væsentlighed. Forskningsprojekterne om "Diskonto" og "Aktiebaseret vederlæggelse" blev afsluttet, uden at der blev foretaget væsentlige ændringer af eksisterende standarder. I overensstemmelse med kravet i sin Due Process Handbook iværksatte IASB også en revision efter gennemførelsen af IFRS 13 Måling af dagsværdi, som har været gældende fra den 1. januar 2013, med henblik på at overveje og følge op på spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen.

Endvidere blev der udsendt fem høringsudkast vedrørende ændringer med et snævert anvendelsesområde. EU-finansieringen dækker også det særlige projekt for rettidig opdatering af IFRS-taksonomien, der fungerer som input til European Single Electronic Format (det elektroniske rapporteringsformat ESEF).

1.1.3.Den reviderede begrebsramme

IASB udsendte den reviderede begrebsramme for årsregnskaber i marts 2018. Den hører ikke i øjeblikket under anvendelsesområdet for godkendelsesproceduren, som kun vedrører IFRS-standarder og fortolkningsbidrag. Den reviderede begrebsramme supplerer de eksisterende standarder og skal øge forståelsen og fortolkningen af IFRS-standarder. Den reviderede begrebsramme præciserer, at de indsendte oplysninger bør hjælpe brugerne med at vurdere ledelsens forvaltning af en enheds økonomiske ressourcer. Det specificeres også, at udvisningen af forsigtighed defineret som udvisning af forsigtighed, når der foretages bedømmelser under usikre betingelser, støtter regnskabsaflæggelsens troværdighed, men bør ikke føre til fejlinformation som følge af en asymmetrisk behandling mellem aktiver og passiver.

Den reviderede ramme henviser ikke til begrebet "pålidelighed", idet det hedder, at der kan være behov for at foretage en afvejning mellem "relevans" og "troværdig præsentation". I overensstemmelse hermed ændres definitionen af et aktiv og et passiv på grundlag af sandsynligheden for de fremtidige forventede økonomiske fordele. Dette kan udvide omfanget af de økonomiske transaktioner, der inkluderes i årsregnskaber, som er underlagt afvejningen mellem relevans og usikkerhed.

2.2.Generelle principper, på baggrund af hvilke der er udviklet nye standarder

1.1.4.Generelle principper

IASB's krav om en hensigtsmæssig proces er beskrevet i Due Process Handbook. Et særligt forvaltningsudvalg, det såkaldte Due Process Oversight Committee (DPOC), fører tilsyn med dens anvendelse i praksis. De vigtigste principper omfatter:

•gennemsigtighed: tekniske møder er åbne for offentligheden, mødereferater og teknisk dokumentation, der behandles af IASB, udsendes på IFRS Foundations websted ( https://www.ifrs.org/ )

•fuld og fair høring: som minimum omfatter de obligatoriske trin i ethvert forslag et offentligt møde og en offentlig høring. IASB skal også efter "følg eller forklar"-princippet overveje supplerende høringer såsom offentliggørelse af debatoplæg, nedsættelse af rådgivningsgrupper, afholdelse af offentlige høringer eller gennemførelse af feltarbejde. De henvendelser med bemærkninger, IASB modtager, offentliggøres

•ansvarlighed: IASB skal foretage en effektanalyse af sine nye krav, herunder både fordelene for regnskabsaflæggelsen med hensyn til sammenlignelighed, relevans og anvendelighed og omkostningerne for både forberedende aktører og brugere. Nye standarder støttes af et grundlag for konklusioner, der forklarer baggrunden for de afgørelser, der er truffet, og svarene på de bemærkninger, der er indkommet under offentlige høringer.

I november 2017 besluttede Due Process Oversight Committee at iværksætte en revision af Due Process Handbook, som ventes afsluttet i 2020. Revisionens omfang omfatter afspejling af udviklingen i effektanalyseprocessen efter en høring af IFRS Advisory Council.

I 2017 bestilte IFRS Foundation en ekstern undersøgelse om interessenternes opfattelse af Foundation. Resultaterne fremhævede en stærk vurdering af IFRS Foundations uafhængighed og gennemsigtighed, men blandede synspunkter med hensyn til balancen mellem modtagelighed og mængden af due process.

1.1.5.Due process, effektanalyse og specifikke overvejelser over forretningsmodeller, følger for økonomiske transaktioner, kompleksitet, kortsigtethed og flygtighed

Den vigtigste standard, der blev udstedt i 2017, er IFRS 17 (Forsikringskontrakter). Den udsprang af et debatoplæg fra 2007 efterfulgt af to høringsudkast, der blev offentliggjort i 2010 og 2013. IASB gennemførte også fire prøvningsrunder. Den sidste eksterne revision i 2016 involverede 12 deltagere fra forsikringsbranchen og sigtede mod at afdække fortolkningsproblemer og driftsmæssige vanskeligheder som følge af seks specifikke krav i standarden.

I februar 2017 understregede tilsynsorganet (Monitoring Board), at nye standarder bør understøttes af solid effektanalyse. Effektanalysen af IFRS 17 blev offentliggjort i maj 2017 sammen med den endelige standard. Europa-Kommissionen ser positivt på denne offentliggørelse, men finder samtidig, at det ville være at foretrække at integrere effektanalysen systematisk i IASB's proces for udstedelse af standarder og dermed forme standardresultatet i stedet for at offentliggøre en "ad hoc"-effektanalyse ved afslutningen af standardudstedelsesprocessen. Effektanalysen understregede, at kravene om at anvende aktuelle formodninger og i tide indregne forventede tab ville øge gennemsigtigheden, mens mulighederne i IFRS 17 ville gøre det muligt for forsikringsselskaber at indberette aktiver og passiver i overensstemmelse med deres forretningsmodel. Denne konsistens i anvendelsen af aktuel måling på både aktiver og passiver blev anset for at mindske bekymringer om kortsigtethed og flygtighed. Effektanalysen viste, at overholdelsesomkostningerne sandsynligvis ville være væsentlige, men med betydelig variation på tværs af jurisdiktioner, hvilket afspejler de mange forskellige eksisterende nationale praksisformer, herunder hvorvidt almindeligt anerkendte nationale regnskabsprincipper i øjeblikket forudsætter anvendelse af dagsværdi eller aktuelle priser. Med hensyn til kompleksitet blev der åbnet mulighed for en forenklet tilgang for kortsigtede kontrakter med henblik på at sikre en driftsmæssig lempelse. Effektanalysen omhandlede også samspillet mellem IFRS 17 og Solvens II-regelsystemet. Det blev endvidere konkluderet, at de supplerende krav i IFRS 17 om resultatrapportering sandsynligvis vil kræve, at forsikringsselskaberne udvikler supplerende systemer. For så vidt angår virkningen på forsikringsmarkederne var det effektanalysens konklusion, at den forbedrede gennemsigtighed kunne give bedre information og indirekte bidrage til ændringer i pris- eller produktdesign, men at der ikke var afdækket nogen direkte indvirkning.

Alt i alt er offentliggørelsen en betydelig forbedring af IASB's due process. Alligevel bygger analysen af standardens virkninger på forsikringsmarkedet stadig i høj grad på den formodning, at regnskabsstandarder er neutrale og "ikke påvirker den underliggende økonomiske virkelighed i virksomheden". Endvidere er analysen af virkningerne for forsikringsmarkedet kvalitativ, ikke kvantitativ. Som følge heraf er den konkrete virkning på de økonomiske transaktioner i EU måske ikke helt tydelig.

Europa-Kommissionen forelagde i 2017 et debatoplæg for tilsynsorganet (Monitoring Board) med henblik på at styrke IASB's konsekvensanalysemetode generelt. Yderligere dialog om styrkelse af konsekvensanalysen blev medtaget som led i tilsynsorganets arbejdsplan for 2018.

2.3.Forvaltning, integritet og ansvarlighed

1.1.6.Oversigt

IFRS Foundation ledes af en bestyrelse på 22 3  medlemmer, som er kollektivt ansvarlige for generelt tilsyn med og udnævnelser til IASB. Bestyrelsen mødtes tre gange i 2017. Udpegelsen af medlemmer skal ske efter en fordeling efter geografisk oprindelse og skal på forhånd godkendes af tilsynsorganet, som skal skabe forbindelse til de lokale myndigheder. Europa-Kommissionen er medlem af tilsynsorganet. Tilsynsorganet mødtes én gang i 2017. IASB har 14 medlemmer, som udpeges af tilsynsorganets trustees med forbehold af krav om geografisk balance. Medlemmerne af IASB udpeges for en femårig periode med mulighed for én forlængelse. IASB har ansvaret for at udstede standarder. Det holdt 11 bestyrelsesmøder i 2017. Trustees udpeger også 14 medlemmer af IFRS Interpretation Committee (IFRIC), som skal fortolke anvendelsen af IFRS-standarder og yde vejledning om regnskabsaflæggelse. Endvidere danner IFRS Advisory Council et forum for organisationer og enkeltpersoners deltagelse. Dets medlemmer udpeges af trustees og skal høres af bestyrelsen om beslutninger vedrørende større projekter.

1.1.7.Bestemmelser om gennemsigtighed

Møderne i Monitoring Board og Interpretation Committee er åbne for offentligheden, dagsordenerne offentliggøres, og møderne bliver webcastet.

Når medlemmer af IFRS Foundation og Interpretation Committee mødes med interessenter uden for rammerne af Due Process Handbook, føres der ingen formel protokol.

1.1.8.Interessenternes repræsentation

Som led i "Trustees' Review of Structure and Effectiveness", som IFRS Foundation udfører hvert femte år, afholdes en offentlig høring. Den sidste blev iværksat i 2015. Høringen havde til formål at tilvejebringe feedback om bestyrelsesmedlemmernes geografiske fordeling. Nogle interessenter, bl.a. Europa-Kommissionen, anførte, at bestyrelsesmedlemskab burde være betinget af et tilsagn om at indføre IFRS og afspejle den relative andel i finansieringsbidraget til IFRS. Bestyrelsesmedlemmerne bekræftede dog, at medlemskab af bestyrelsen og IASB skulle være repræsentativt i forhold til verdens kapitalmarkeder og skulle være underlagt kravene om geografisk balance for at opretholde en ligelig repræsentation mellem Asien-Oceanien, Europa og Amerika.

Som følge heraf blev den geografiske fordeling af bestyrelsesmedlemmer kun ændret lidt i december 2016, idet kategorierne Nordamerika og Sydamerika blev slået sammen til én kategori, "Nord-, Syd- og Mellemamerika", og antallet af bestyrelsesmedlemmer, der ikke er geografisk udpeget, blev forhøjet fra to til tre. Endvidere blev antallet af bestyrelsesmedlemmer nedsat fra 16 til 14.

Pr. 31. december 2017 omfattede IFRS Advisory Council 43 organisationer med 49 individuelle medlemmer. Europa-Kommissionen deltager som observatør.

På et møde i november 2017 forlængede Board of Trustees Michel Pradas periode som formand for bestyrelsen i maksimalt ét år, indtil hans efterfølger er udpeget. Michel Pradas formandsperiode ville ellers være udløbet den 31. december 2017.

1.1.9.Ansvarlighed over for Europa-Parlamentet

Ifølge forordning 2017/827 4 skal der gives en fuldstændig redegørelse for IFRS' udvikling til Europa-Parlamentet. Den årlige udveksling af synspunkter mellem Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) og formand for IASB Hans Hoogervorst og formand for IFRS Foundations Trustees Michel Prada, fandt sted den 26. januar 2017. ECON-udvalget afholdt også en årlig udveksling af synspunkter den 19.-20. marts 2018, hvor de drøftede spørgsmålet om IASB's inddragelse i den landeopdelte rapportering om skatter. Hans Hoogervorst meddelte, at IASB vil høre tilsynsorganet.

1.1.10.Forebyggelse af interessekonflikter

IFRS Foundations Trustees udpeges for en periode på tre år med mulighed for forlængelse én gang og skal forpligte sig til at handle i offentlighedens interesse. Efter anmodning fra tilsynsrådet er der ved at blive udarbejdet en politik om interessekonflikt for at forhindre, at en trustee kommer fra den samme organisation som et medlem af tilsynsorganet.

Kun tre medlemmer af IASB kan være deltidsmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer på fuld tid skal i henhold til IFRS Foundations vedtægter afbryde ethvert ansættelsesforhold og bånd, der måtte påvirke deres uafhængighed. Hverken udstationering fra en arbejdsgiver eller ret til at genindtræde i en stilling hos den tidligere arbejdsgiver er tilladt.

1.1.11.Opdeling af finansiering

I 2017 modtog IFRS Foundation en bevilling på 4,6 mio. EUR fra EU, hvilket udgør 16,5 % af den samlede modtagne finansiering. Som led i den flerårige finansielle ramme kan dette beløb revideres hvert år.

Skønt de rapporterede bidrag fra interessenterne steg med 4,2 % i 2017, endte det efter indregning af virkningerne af kursudsvingene med et fald på 2 %. Især nedsatte Saudi Arabien (-100 %), Nigeria (-100 %), Brasilien (-34 %) og USA (-25 %) deres bidrag. Som følge heraf betaler Nord-, Syd- og Mellemamerika kun 6 % af de samlede bidrag, selv om de udgør 27 % af trustees.

IFRS Foundation rapporterede en nettofortjeneste på 8,7 mio. GBP. Det samlede tilbageholdte overskud pr. 31. december 2017 beløb sig til 31,5 mio. GBP. De største bidragydere til IFRS Foundation er anført i tillæg 2.

3.EFRAG

3.1.Oversigt over EFRAG's aktiviteter

1.1.12.Godkendelsesrådgivning og konsekvensanalyse

EFRAG rådgiver Europa-Kommissionen om, hvorvidt nye eller reviderede IFRS-standarder tilgodeser europæiske interesser i den internationale proces for standardudstedelse. Disse interesser bør omfatte begrebet "forsigtighed", opretholdelse af kravet om et "retvisende billede" og den europæiske offentligheds interesse. Konsekvensanalyse er nu en væsentlig del af EFRAG's godkendelsesarbejde med vurdering af, hvorvidt en standard er gunstig for den europæiske offentligheds interesse.

I forbindelse med godkendelsesrådgivningen om IFRS 16 (Leasingkontrakter) i 2017 gennemførte EFRAG sin første fuldstændige konsekvensanalyse (økonomiske og adfærdsmæssige konsekvenser) understøttet af en solid makroøkonomisk konsekvensanalyse som led i sit udvidede mandat om almenvellet. Dette har fungeret som et pilotprojekt med henblik på yderligere udbygning af EFRAG's konsekvensanalysekapacitet. EFRAG fuldførte også sin godkendelsesrådgivning om anvendelse af IFRS 9 (Finansielle instrumenter) med IFRS 4 (Forsikringskontrakter) (ændringer til IFRS 4). På grund af risikoen for utilsigtede negative konsekvenser for europæisk konkurrenceevne foreslog Kommissionen et europæisk "supplement", som udvider muligheden for at udsætte IFRS 9 for finansielle konglomerater, som ikke opfylder IASB's krav om, at der skal være tale om en hovedaktivitet.

I oktober 2017 anmodede Europa-Kommissionen også om godkendelsesrådgivning fra EFRAG om IFRS 17 (Forsikringskontrakter) inden udgangen 2018. I sin anmodning påpegede Kommissionen efter høring af Regnskabskontroludvalget (ARC) en række specifikke forhold, herunder den europæiske offentligheds interesse, som skal analyseres af EFRAG. Især blev der bedt om en vurdering af de potentielle virkninger på den finansielle stabilitet, konkurrenceevnen og indvirkningen på det europæiske forsikringsmarked. EFRAG indledte sit godkendelsesrådgivningsarbejde i 2017, men hovedparten af arbejdet vil finde sted i 2018.

Et vigtigt element af konsekvensanalysen er et detaljeret casestudie om den forventede indvirkning af IFRS 17 på et udsnit af europæiske forsikringskoncerner. Andre elementer, der ligger til grund for konsekvensanalysen, omfatter et tilbundsgående opsøgende arbejde blandt brugere, en undersøgelse af eksisterende tendenser i forsikringsbranchen og et forenklet casestudie rettet mod små og mellemstore forsikringsselskaber, som ikke deltager i det detaljerede casestudie. EFRAG agter at offentliggøre sit udkast til godkendelsesrådgivning til offentlig høring i september 2018.

I løbet af 2017 deltog EFRAG i IASB's høringsproces og udsendte breve med bemærkninger efter den offentlige høring om alle IASB's forslag (høringsudkast og debatoplæg).

1.1.13.Andre anmodninger om teknisk rådgivning

Som opfølgning på en beslutning fra Europa-Parlamentet med vedtagelse af IFRS 9 anmodede Kommissionen i maj 2017 om teknisk rådgivning fra EFRAG om kravene i IFRS 9 (Finansielle instrumenter) til regnskabsmæssig behandling af egenkapitalinstrumenter ud fra et langsigtet investeringsperspektiv.

I fase et blev EFRAG anmodet om at indsamle kvantitative data om det aktuelle omfang af egenkapitalinstrumenter, som indehaves af langsigtede investorer, deres regnskabsmæssige klassificering og de nye kravs potentielle påvirkning af deres adfærd med henblik på at vurdere, om kravene kunne påvirke den langsigtede investering negativt.

I fase to blev EFRAG bedt om at udvikle en analyse af potentielle alternativer til IFRS 9's krav om ikkegenanvendelse af egenkapitalinstrumenter målt til dagsværdi gennem øvrig totalindkomst. EFRAG iværksatte i juli 2017 en offentlig høring for at indsamle kvantitative data og bestilte en videnskabelig litteraturgennemgang fra en gruppe europæiske forskere. EFRAG offentliggjorde en rapport om den første fase af projektet i januar 2018.

1.1.14.Forskningsaktiviteter

Emnerne til EFRAG's forskningsarbejde blev udvalgt under hensyntagen til resultaterne af en offentlig høring i 2015. Den offentlige høring gav indsigt i forskningsmæssige prioriteringer blandt europæiske interessenter. EFRAG vil afholde en ny høring om forskningsdagsordenen i andet kvartal af 2018. EFRAG er stærkt engageret i evidensbaseret forskning. Som led i sine forskningsinitiativer i 2017 offentliggjorde EFRAG en undersøgelse om "Dynamic Risk Management – How do banks manage interest rate risk?" og et debatoplæg "Goodwill Impairment Test: Can it be improved?"

EFRAG har også aktive forskningsprojekter om: andre transaktioner end udvekslinger af lige værdi, regnskabsaflæggelse for hybride pensionsordninger og følger af det aktuelle rentemiljø.

3.2.Forvaltning, gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed

1.1.15.Forvaltningsreform efter henstillingerne i Maystadt-rapporten

EFRAG's forvaltningsreform, som blev gennemført den 31. oktober 2014, øgede organisationens legitimitet og repræsentativitet og førte til en mere sammenhængende proces for EU's deltagelse i IASB's standardudstedelsesproces. Forvaltningsreformen blev afsluttet i juli 2016 med EFRAG's generalforsamlings officielle udnævnelse af tidligere medlem af Europa-Parlamentet Jean-Paul Gauzès som formand for EFRAG's bestyrelse efter Kommissionens indstilling og Europa-Parlamentet og Rådets godkendelse.

ESA'erne og ECB har valgt at være officielle observatører med taleret i EFRAG's bestyrelse. Deres input er blevet overvejet omhyggeligt ved formuleringen af EFRAG's holdninger, og de har ydet et vigtigt bidrag til EFRAG's konsekvensanalyse, især inden for finansiel stabilitet.

EFRAG's bestyrelse nåede frem til alle sine konklusioner i 2017 på grundlag af konsensus uden at være nødt til at skride til afstemning. I 2017 fandt den første rotation i EFRAG's bestyrelse sted, og en ny bestyrelse blev udpeget. I Maystadt-rapportens ånd blev der oprettet en observatørplads til europæiske organisationer, som repræsenterer private investorer ("slutbrugerne").

EFRAG's bestyrelse foretager en årlig undersøgelse af sine egne medlemmers resultater og effektivitet under tilsyn af EFRAG's generalforsamling. Undersøgelsen i 2017 dækkede en blanding af strategiske, forvaltningsmæssige og operationelle emner. Den viste, at den nye forvaltningsstruktur alt i alt fungerede udmærket og har resulteret i øget troværdighed for organisationen. En række anbefalinger blev vedtaget for yderligere at øge effektiviteten af EFRAG's aktiviteter i fremtiden.

EFRAG offentliggør en årlig undersøgelse, som giver fuld gennemsigtighed om gruppens forvaltning og finansielle struktur og de vigtigste aktiviteter i det pågældende år. Den årlige undersøgelse for 2017 5 blev offentliggjort den 21. marts 2018.

I EFRAG's interne regler er der fastsat krav om interessekonflikter, og EFRAG's bestyrelse har en interessekonfliktpolitik for bestyrelsesmedlemmer, der er offentliggjort på EFRAG's websted. Politikkens formål er at sikre EFRAG's troværdighed som en organisation, der arbejder i den europæiske offentligheds interesse. Politikken skal sikre, at man undgår situationer, hvor der kan opstå interessekonflikter eller opfattelser af interessekonflikter, som kunne resultere i beslutninger eller handlinger, der ikke er i den europæiske befolknings bedste interesse, eller give det indtryk, at EFRAG ikke har handlet korrekt. EFRAG's bestyrelsesmedlemmer og EFRAG's medarbejdere underskriver årlige erklæringer.

Endelig fandt der en uafhængig revision af EFRAG's synlighed og effektivitet sted i andet halvår af 2017. Rapporten, som blev offentliggjort i marts 2018, gav et aktuelt billede af organisationens styrker og områder, hvor der er plads til forbedring. Overordnet set bekræftede rapporten den høje kvalitet af EFRAG's arbejde og antydede samtidig, at synlighed er et af de områder, hvor der bør ske forbedring, samt at der er behov for at gå ind i den bredere debat om virksomhedsrapportering. Gennemførelsen af EFRAG's kommunikationsstrategi og et kommunikationsteam under ledelse af EFRAG's bestyrelsesformand vil skabe yderligere fremskridt for EFRAG's synlighed og troværdighed.

1.1.16.Bestemmelser om gennemsigtighed

Siden EFRAG blev oprettet og efter den ovennævnte reform, har gruppen fået indført en gennemsigtig og offentlig due process, som den med tiden har videreudviklet. Denne due process gør det muligt for alle europæiske interessenter at fremføre deres synspunkter til overvejelse i EFRAG og sikre, at mangfoldigheden af regnskabsmodeller og økonomiske modeller og synspunkter i Europa tages i betragtning ved fastlæggelsen af EFRAG's holdninger. Dette var væsentligt for at sikre, at nye IFRS-standarder opfylder Europas behov.

Som led i sin due process har EFRAG f.eks. 1) offentliggjort udkast til holdninger til offentlig høring, 2) udført felttest og andre former for effektanalyser, 3) arrangeret opsøgende aktiviteter (hvoraf nogle er specielt rettet mod regnskabsbrugere) og 4) foretaget særlige undersøgelser.

EFRAG har også bidraget til evidensbaseret fastsættelse af standarder ved at iværksætte kvantitative undersøgelser, som danner grundlag for drøftelser 6 om EFRAG's bemærkninger og godkendelsesrådgivning. Kvantitative undersøgelser er gradvist ved at blive en vigtigere del af EFRAG's forskningsarbejde.

Møder i EFRAG's bestyrelse, EFRAG's tekniske ekspertgruppe (EFRAG TEG) og EFRAG's rådgivende forum for standardudstedere (EFRAG CFSS) er nu offentlige, og dagsorden og referater fra møderne offentliggøres på EFRAG's websted. Endvidere er mødepapirerne til EFRAG's bestyrelsesmøder, og fra januar 2017 møderne i EFRAG TEG og EFRAG CFSS, offentligt tilgængelige. Siden marts 2018 er disse offentlige møder blevet webcastet, så interessenter kan se drøftelserne ikke blot i realtid, men også efter at møderne er afholdt. Drøftelserne i EFRAG TEG understøttes desuden af bidrag fremsendt af EFRAG CFSS og de særlige EFRAG-arbejdsgrupper.

1.1.17.Bred repræsentation og offentlig ansvarlighed i EFRAG's forvaltningsstruktur

Input fra EFRAG's brugerpanel er væsentlig for EFRAG's arbejde. Den forskelligartede sammensætning af brugerpanelet og EFRAG's bestyrelse og EFRAG TEG, både hvad angår geografisk og faglig baggrund, sikrer, at EFRAG tager behørigt hensyn til alle perspektiver.

Skønt de samlede resultater af disse foranstaltninger var meget positive, er der dog stadig et vist forbehold med hensyn til evnen til at afspejle den fulde bredde i europæiske interessenters synspunkter. EFRAG vil undersøge, hvordan gruppen kan blive mere proaktiv med hensyn til at få feedback fra interessenter, der er mindre involverede i EFRAG's arbejde, men som berøres af arbejdet, eller fra grupper af interessenter uden for EFRAG's umiddelbare miljø.

1.1.18.Inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet i den tidlige fase

EFRAG har også styrket sine forbindelser med Europa-Parlamentet og navnlig med Europa-Parlamentets ECON-udvalgs permanente IFRS-gruppe, der har MEP Theodor Stolojan som formand. Møder giver Europa-Parlamentet mulighed for at give input til EFRAG's aktiviteter og blive opdateret om EFRAG's vigtigste aktiviteter i alle faser af standardudstedelsesprocessen.

I marts 2017 mødtes IFRS-teamet med EFRAG for at diskutere EFRAG's godkendelsesrådgivning vedrørende IFRS 16 (Leasingkontrakter) og EFRAG's kommende godkendelsesrådgivningsproces vedrørende IFRS 17 (Forsikringskontrakter). EFRAG forelagde også sit arbejde med at bringe europæiske synspunkter ind i den internationale debat. EFRAG blev også inviteret til IFRS-teamets møde i oktober 2017 for at give en opdatering om EFRAG's proces med at give godkendelsesrådgivning om IFRS 17 (Forsikringskontrakter) og gennemførelsen af Stolojan-betænkningen samt arbejdet efter godkendelsen af IFRS 9 (Finansielle instrumenter). På disse møder spurgte EFRAG IFRS-teamet, hvordan Regnskabsgruppen kunne bidrage til at fremme den tidlige inddragelse af Parlamentet i udviklingen af EFRAG's godkendelsesrådgivning om IFRS 17.

Endvidere inviterede Europa-Kommissionen EFRAG til at deltage i møderne i Regnskabskontroludvalget (ARC) bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, og EFRAG orienterede på hvert møde om det igangværende godkendelsesarbejde og andre emner. Dette gav ARC mulighed for direkte at udveksle synspunkter med EFRAG og give tidligt input. ARC diskuterede Kommissionens udkast til anmodninger om godkendelsesrådgivning for at sikre, at alle spørgsmål af relevans for medlemsstaterne blev behandlet.

Takket være input fra Parlamentet og ARC på et tidligt tidspunkt har EFRAG kunnet medtage relevante spørgsmål i sit udkast til bemærkninger eller udkast til godkendelsesrådgivning til offentlig høring.

1.1.19.Diversificering og balance i EFRAG's finansieringsstruktur

EFRAG (Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe) er en offentligt og privat finansieret organisation, som arbejder i den europæiske offentligheds interesse. EFRAG har retlig form som en AISBL (international nonprofitorganisation etableret i Belgien). EFRAG's medlemsorganisationer omfatter otte europæiske interessentorganisationer og ni nationale organisationer.

For yderligere at styrke sin finansielle struktur og udvide sit medlemsgrundlag har EFRAG offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser i marts 2017. Instituto de Contabilidad y Auditoria de Cuentas (ICAC) – det nationale spanske standardudstedende organ – tilsluttede sig EFRAG som national organisation i oktober 2017 for at uddybe EFRAG's forbindelse med det spanske finansielle rapporteringsmiljø. EFRAG vil fortsætte med at arbejde for udvidelsen af sit medlemsgrundlag og søger en bredere geografisk repræsentation.

Ud over indbetalte beløb modtager EFRAG bidrag i naturalier fra medlemmerne af EFRAG TEG, EFRAG's bestyrelse, arbejdsgrupperne og rådgivningspaneler samt i form af gratis udstationering.

Opdelingen af de indbetalte bidrag efter medlemsorganisation er anført i tillæg 3.

4.PIOB

4.1.Oversigt over aktiviteter

PIOB er ansvarlig for at føre tilsyn med fastsættelsen af standarder vedrørende revision, etik og uddannelse for revisorer. De relevante standarder er de internationale revisionsstandarder (ISA), de etiske regler for revisorer og International Education standards (IES'er). Strukturen for standardudstedelse blev indført efter sammenbruddet i tilliden til kapitalmarkederne markeret af Enron-sagen og lukningen af Arthur Andersen. Af særlig betydning er de internationale revisionsstandarder, som direkte eller indirekte benyttes af de fleste lovpligtige revisorer.

PIOB's overordnede opgave er at sikre, at disse standarder udvikles i offentlighedens interesse. Kommissionen har udpeget to af de 10 medlemmer af PIOB.

PIOB godkender udpegningerne af medlemmerne til de standardudstedende organer, tilslutter sig deres strategier og arbejdsplaner, overvåger udviklingen af standarder og kontrollerer, at der tages behørigt hensyn til alle de elementer, der nævnes i offentlige høringer. Hvor det er nødvendigt, anbefaler PIOB skridt til at sikre, at standarderne faktisk sikrer varetagelse af offentlighedens interesse.

I 2017 har PIOB regelmæssigt kommunikeret med de standardudstedende organer, som det fører tilsyn med (International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB), International Accounting Education Standards Board (IAESB) og International Ethics Standards Board for Accountants (IESBA), deres tre Consultative Advisory Groups, Compliance Advisory Panel, Nominating Committee og IFAC's ledelse.

I 2017 har PIOB også afholdt to opsøgende arrangementer. Det første fandt sted den 9. februar i New Delhi, Indien, og var arrangeret af Institute of Chartered Accountants of India (ICAI) under titlen "Global Audit Oversight: Reconciling the Perception Gap". Det andet var en drøftelse om teknologiens indvirkning på revision (Impact of Technology on Audit), som blev afholdt i Madrid den 30. juni. PIOB har sammen med Monitoring Group også investeret i udviklingen af en ramme for offentlig interesse, som sigter mod at skabe en bedre mekanisme for vurdering af, hvordan den offentlige interesse indfanges gennem hele standardudstedelsesprocessen.

4.2.Forvaltning og ansvarlighed

Medlemmerne af PIOB udpeges af Monitoring Group, der i sidste ende er ansvarlig for de overordnede forvaltningsordninger inden for området internationale standarder for revision, sikkerhed, etik og uddannelse. Monitoring Group, som Europa-Kommissionen er medlem af, overvåger, hvordan PIOB varetager offentlighedens interesse, især med hensyn til PIOB's tilsyn med standardudstedelsesprocessen.

Den 9. november 2017 iværksatte Monitoring Group en offentlig høring om "Stengthening the governance and oversight of the international audit-related standard-setting boards in the public interest" 7 . Monitoring Group modtog 179 svar og offentliggjorde et resumé af tilbagemeldingerne på IOSCO's websted den 31. maj 2018 8 , som viser udbredt støtte blandt interessenterne til en reform med henblik på at øge ansvarlighed og gennemsigtighed i revisionsrelateret standardudstedelse. Der er også støtte fra alle interessentgrupper til en ramme for offentlig interesse, som er indlejret i hele processen for standardudstedelsen. På grundlag af den modtagne feedback og yderligere opsøgende aktiviteter har Monitoring Group til hensigt at offentliggøre en hvidbog om den fremtidige forvaltningsstruktur i slutningen af 2018. Rammen for offentlig interesse, der udvikles sammen med PIOB, vil blive et af de centrale elementer heri.

Hvidbogen vil også indeholde spørgsmål om PIOB's sammensætning og rolle i den fremtidige forvaltningsmodel. Generelt støtter respondenterne et stærkt og uafhængigt tilsyn, og det er blevet foreslået at give PIOB supplerende opgaver (f.eks. godkendelse af strategiske planer).

4.3.Udvikling i diversificeringen af finansieringen i 2017

Finansieringen af PIOB er udformet, så organet både i teori og praksis bevarer sin uafhængighed. For at nå målet for offentlig interesse vil en passende diversificering af stabile finansieringskilder ikke blot bidrage til at bevare PIOB's kontinuitet, men også til at sikre PIOB's uafhængighed. Betydningen af at diversificere finansieringen blev allerede anerkendt i reformen af IFAC (International Federation of Accountants) i 2003, som lå til grund for det aktuelle internationale standardudstedelsessystem, herunder PIOB.

PIOB har siden oprettelsen i 2005 og indtil 2010, da EU's finansieringsprogram trådte i kraft i medfør af afgørelse nr. 716/2009/EF, udelukkende været finansieret af IFAC (på nær visse naturaliebidrag fra Spanien (PIOB har hjemsted i Madrid)).

De midler, der stilles til rådighed af IFAC et givet år, består af et maksimalt garanteret bidrag, som PIOB kan udnytte uden yderligere indblanding fra IFAC's side. De andre bidrag end IFAC's erstatter og reducerer dermed IFAC's bidrag i det pågældende år. Ideelt set bør IFAC's andel af finansieringen af PIOB's samlede årlige udgifter være under 50 %.

EU's bidrag i perioden 2010-2016 har tilskyndet andre potentielle donorer til også at yde deres egne bidrag. I 2016 beløb PIOB's indtægter sig til 1 563 565 EUR. IFAC bidrog med 914 758 EUR, hvilket svarer til 58,50 % af det samlede beløb.

I 2017 var EU's bidrag 325 000 EUR, hvilket svarer til 20,37 % af det samlede beløb. IFAC bidrog med 1 059 807 EUR, hvilket svarer til 66,45 % af det samlede beløb. Opdelingen af de indbetalte bidrag fra andre organisationer er anført i tillæg 4.

Det præciseres i forordningens artikel 9, stk. 5, at hvis finansieringen fra IFAC i et givet år overstiger to tredjedele af den samlede PIOB-finansiering, skal Kommissionen foreslå at begrænse sit årlige bidrag for det pågældende år til højst 300 000 EUR. Dette var ikke tilfældet i 2017 (som i 2014-2016). Eftersom den kritiske grænseværdi på 66,66 %, som er fastsat i forordningen, ikke blev nået gennem finansieringen fra IFAC, behøver Kommissionen ikke revidere sit bidrag til PIOB for 2017.

5.Konklusion

I 2017 er EU's finansieringsprogram stadig fuldt ud relevant i forbindelse med EU's bestræbelser på at etablere en kapitalmarkedsunion og beskytte den finansielle stabilitet. De tre støttemodtagere (EFRAG, IFRS-Foundation og PIOB) har løst deres opgaver med at forsvare den europæiske offentlige interesse og spille en væsentlig rolle for, at det indre marked kan fungere.

Skønt de overordnede resultater af disse foranstaltninger har været positive med hensyn til gennemførelsesbestemmelser, ser der ud til at være plads til forbedring. Kommissionen vil samarbejde med støttemodtagerne i 2018 for at sikre (endnu) højere standarder for gennemsigtighed, især med hensyn til oprettelsen af obligatoriske åbenhedsregistre, i forbindelse med møder med eksterne interessenter.

Med hensyn til EFRAG satte Kommissionen pris på den omfattende effektanalyse, der dannede grundlag for EFRAG's godkendelsesrådgivning vedrørende de nye eller reviderede IFRS-standarder. Kommissionen opfordrer EFRAG til at fortsætte med at udvikle sin kapacitet på dette område for at sikre, at godkendte IFRS-standarder passer til Europa.

Med hensyn til IFRS Foundation har Kommissionen som medlem af Monitoring Board indledt en dialog med Trustees og IASB for at styrke effektanalysemetoden, især med hensyn til anvendelsesområde, tidsplan og metode. Dette vil især omfatte overvågning af Trustees' revision af IFRS Due Process Handbook med forventet afslutning inden 2020. Som led i "Trustee's review of Structure and Effectiveness of the Foundation" i 2015 blev kapitalmarkedernes betydning desuden bekræftet som det overordnede kriterium for interessenternes repræsentation i Board of Trustees. Trustees påtager sig ansvaret for finansieringen af IFRS Foundation 9 , som er baseret på frivillige bidrag fra jurisdiktioner, der normalt beregnes som en procentdel af det samlede bruttonationalprodukt ved hjælp af de seneste data fra Den Internationale Valutafond. Imidlertid afspejler opdelingen af bidrag efter jurisdiktioner i 2017 en voksende kløft mellem repræsentationen i Board of Trustees og de finansielle bidrag fra "deres" jurisdiktioner. Som følge heraf mener Kommissionen, at det er nødvendigt at se på relevans og egnethed af de ordninger, Trustees har fastsat i tilsynets arbejdsplan for 2018 om nøje at overvåge den indsats, der gøres af de jurisdiktioner, som i øjeblikket ikke yder deres forventede bidrag.

PIOB spiller en central rolle for udviklingen af en ramme for offentlig interesse, som bør indlejres gennem hele standardudstedelsesprocessen på revisionsområdet. PIOB's sammensætning og rolle vil sandsynligvis udvikle sig i de kommende år i henhold til den reformproces, Monitoring Board har iværksat. Et uafhængigt tilsyn vil dog uundgåeligt også være et af de centrale træk ved enhver fremtidig model. Endvidere bør bestræbelserne på at diversificere finansieringen af PIOB fortsætte i mellemtiden.

Tillæg 1 – Resumé af IFRS-aktiviteter i 2017

Tillæg 2 – Opdeling af finansieringen af IFRS Foundation i 2017

Kilde: IFRS Foundation

Tillæg 3 – Opdeling af finansieringen af EFRAG i 2017

Kilde: EFRAG

Tillæg 4

PIOB Budgetdiversificering

I 2012 gennemførte PIOB en fundraisingkampagne i tæt samarbejde med MG og IFAC. Som følge heraf opnåede PIOB i 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 et diversificeret finansieringsgrundlag, der omfatter andre kilder end IFAC. I 2017 modtog PIOB bidrag, som beløb sig til 1 594 836 EUR, fra følgende bidragydere:

·International Federation of Accountants: 1 059 807 EUR

·Europa-Kommissionen: 325 000 EUR

·Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO): 100 000 EUR

·Financial Reporting Council: 40 000 EUR

·Abu Dhabi Accountability Authority: 35 000 EUR

·Den Internationale Betalingsbank: 35 000 EUR

·Renteindtægt: 29 EUR

Bidrag i 2017

(1)

EUT L 105 af 8.4.2014, s. 1.

(2)

EUT L 129 af 19.5.2017, s. 24.

(3)

Pr. 1. januar 2018.

(4)

Betragtning 7.

(5)

  http://www.efrag.org/About/AnnualReports .

(6)

F.eks. om dokumentet fra EFRAG's sekretariat om IFRS 16 Quantitative Assessments of Accounting Impacts og den kvantitative undersøgelse What do we really know about goodwill and impairment? og EFRAG's rapport om resultaterne af den første fase af forskningsprojektet Equity Instruments: Impairment and Recycling.

(7)

https://www.iosco.org/.

(8)

https://www.iosco.org/about/monitoring_group/pdf/2018-05-31-Monitoring-Group-Summary-of-Feedback.pdf.

(9)

Artikel 13, litra a), i vedtægterne for IFRS Foundation.