EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.10.2018

COM(2018) 699 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Gennemførelse af tilsagnene vedrørende EU's politik for fødevare- og ernæringssikkerhed:





Tredje toårige rapport

{SWD(2018) 440 final}

1. INDLEDNING

Dette er den tredje rapport, der fremhæver de fremskridt, som EU og dets medlemsstater har gjort i retning af at gennemføre deres fælles politik for fødevaresikkerhed 1 . Denne rapport ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder yderligere oplysninger om analyser og casestudier. I hele rapporten gives der forskellige eksempler på, hvordan EU og dets medlemsstater har øget støtten yderligere og reageret på de henstillinger og konklusioner, som Rådet vedtog i 2016.

2. POLITIKUDVIKLINGEN PÅ GLOBALT OG EUROPÆISK PLAN

Med 821 millioner mennesker, der sulter i verden, voksede fødevare- og ernæringsusikkerheden for andet år i træk efter at være faldet støt i mere end et årti. Den kroniske fejlernæring blandt børn har været faldende, selv om ét ud af fire børn under fem år stadig er berørt. Den globale befolkning forventes at nå op på over 9 milliarder i 2050, hvilket vil føre til øget konkurrence om de begrænsede ressourcer. Denne situation vil blive forstærket af de stadig større konsekvenser af klimaændringer, konflikter og voksende pres på jord og naturressourcer samt på fødevare-, vand- og energiforsyning. Disse udfordringer vil i væsentlig grad påvirke mulighederne for, at landbrugsfødevaresystemet kan levere sund og nærende kost til en hurtigt voksende befolkning.

Målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 2, søger at sætte fornyet gang i udviklingen og samle landene omkring målene om at "stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug" inden 2030. I overensstemmelse med EU's rettighedsbaserede tilgang, herunder retten til fødevarer, er bekæmpelse af sult og forbedring af ernæringstilstanden for de mest sårbare vigtige ansvarsområder inden for den nye europæiske konsensus om udvikling 2 . I den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016 understreges det, at indsatsen skal fordobles for at forebygge konflikter og tackle de grundlæggende årsager såsom ulighed, belastning af ressourcer og klimaændringer i lyset af deres indvirkning på ørkendannelse, jordforringelse, vandknaphed og fødevarekriser. Herigennem støtter EU og medlemsstaterne statsligt styrede bæredygtige forebyggelses- og bekæmpelsesstrategier, der bidrager til opbygning af modstandsdygtighed.

EU og dets medlemsstater lægger fortsat stor vægt på at ændre kvinders rolle. Der lægges særlig vægt på at fremme en ændringstilgang, der ikke kun søger at forbedre kvinders adgang til ressourcer, men også at sikre deres lige rettigheder og dermed sikre, at foranstaltningerne er til gavn for og styrker kvinder og mænd.

EU og dets medlemsstater bidrager til at styrke sårbare mennesker i partnerlandene ved at fremme skabelsen af bedre job og muligheder for indkomstgenerering. Med iværksættelsen af den eksterne investeringsplan i 2017 samarbejder EU med finansieringsinstitutter om at kickstarte eller genoplive den økonomiske dynamik i partnerlandene med henblik på at forbedre retfærdigt fordelt økonomisk vækst i landdistrikternes økonomi. For yderligere at tackle den komplekse sammenhæng mellem manglende fødevaresikkerhed, fattigdom i landdistrikterne og migration optrapper EU sit samarbejde og sin dialog inden for partnerskabet mellem EU og Den Afrikanske Union (AU) og afholder erhvervsfora mellem EU og Afrika for at fremme skabelsen af beskæftigelsesmuligheder for unge og kvinder. Det seneste forum blev holdt i november 2017 i Abidjan, hvor der blev lagt vægt på at opskalere offentligt-private partnerskaber på det agroindustrielle område. Dette fokus går hånd i hånd med EU's Nødtrustfond for Afrika med henblik på at tackle de underliggende årsager til ustabilitet, tvangsfordrivelser og irregulær migration og bidrage til en bedre migrationsforvaltning og bygge videre på de eksisterende muligheder.

Fremme af innovation og forskning er afgørende for at forbedre landbrugs- og fødevaresystemerne. På One Planet-topmødet i 2017 gav EU og Gates Foundation hver tilsagn om 270 mio. EUR i perioden 2018-2020 til samarbejde om klimarelevant innovation og forskning i landbruget i tredjelande. Landbruget spiller en central rolle, eftersom denne sektor er afgørende for mange landes nationalt bestemte bidrag (NDC'er), som EU og dets medlemsstater bidrager til at støtte gennem samarbejde om bæredygtige landbrugsprogrammer. Gennem Frankrigs lederskab søger EU at få medlemsstaterne og andre organisationer til at yde et bidrag, der omtrent svarer til "målet på 1 mia. USD". Endvidere er partnerskabet mellem EU og Afrika om fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug begyndt at blive operationelt, idet der er blevet ydet finansiering under Horisont 2020-programmet og gennem AU's ordning for forskningstilskud.

G7-lederne er fortsat opsat på at løfte 500 millioner mennesker ud af sult og fejlernæring inden 2030 og besluttede på topmødet i 2017 i Taormina 3 at øge deres samlede støtte til fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug i Afrika syd for Sahara gennem en bred vifte af foranstaltninger, herunder ved at øge den officielle udviklingsbistand. I erkendelse af, at omstrukturering af landdistrikter er en afgørende proces for at skabe arbejdspladser, øge indkomstniveauet og opnå fødevare- og ernæringssikkerhed, lancerede G20-lederne i 2017 initiativet vedrørende ungdomsbeskæftigelse i landdistrikterne, der er en del af G20-partnerskabet.

3. RAPPORTERING OG FREMSKRIDT

Dette afsnit giver et øjebliksbillede af EU's og dets medlemsstaters udbetalingerne til fødevare- og ernæringssikkerhed og de seneste fremskridt hen imod resultatkriterierne for de politiske prioriteter.

Udbetalinger 4

I forhold til den første og anden rapport steg den årlige finansielle støtte fra EU og dets medlemsstater til fødevare- og ernæringssikkerhed til 4 200 mio. EUR, dvs. en stigning på 14,7 % siden 2014 og 24,8 % siden 2012. Dette svarer til ca. 6 % af den samlede officielle udviklingsbistand (ODA) i 2016 Det er imidlertid en lille nedgang fra en ODA på ca. 8 % i 2012 og 2014 5 .

Mens støtten til globale initiativer og leveringen af globale offentlige goder til støtte for fødevare- og ernæringssikkerhed fortsat ligger stabil (19 % – et fald fra 25 % i 2014), steg støtten på landeniveau i 2016 fra 66 % til 69 %. Den regionale støtte til fødevare- og ernæringssikkerhed steg fra 9 % til 12 %.

Tabel 1 viser, at støtten til Afrika syd for Sahara steg yderligere i 2016 og udgjorde 53 % af støtten til fødevare- og ernæringssikkerhed. Mens støtten til Asien faldt en anelse i 2016, steg støtten til Latinamerika og Vestindien og naboskabsområdet. Samlet set har der ikke været nogen større ændring, og dataene viser, at på trods af eksternt pres og indsatsen i nødsituationer har støtte til fødevare- og ernæringssikkerhed fortsat høj prioritet for EU og dets medlemsstater.

Tabel 1: Geografisk fordeling af udbetalinger af støtte fra EU og dets medlemsstater til fødevare- og ernæringssikkerhed i 2012, 2014 og 2016

Tabel 2 indeholder en oversigt over udbetalinger, der viser antallet af programmer, støtteniveauet og antallet af lande, der modtog støtte. Politisk prioritet 1 modtager fortsat størstedelen af støtten, selv om denne faldt fra 60 % til 50 %, mens støtten til de øvrige fem politiske prioriteter steg. Generelt er antallet af programmer steget i løbet af de sidste to år, og antallet af lande, hvor støtten er målrettet fødevare- og ernæringssikkerhed, er steget med hensyn foranstaltninger, der er relevante for ernæring og social beskyttelse. Endvidere var der stort fokus på at sikre ligestillingsaspektet og bidragene til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. I 2016 kan 57 % af støtten betragtes som ligestillingsfølsom, 43 % fremmer tilpasning til klimaændringer, og 16 % bidrager til at modvirke klimaændringer. Af den samlede støtte er ca. 12 % øremærket til forskning.

Tabel 2: Fremskridt i forhold til resultatkriterier

Fremskridt hen imod politiske prioriteter og præstationskriterier

Dette afsnit indeholder en oversigt over de bestræbelser, der er blevet udfoldet, idet det ledsagende arbejdsdokument indeholder mere detaljerede og specifikke eksempler.

Der fokuseres fortsat mest på politisk prioritet 1, hvilket viser, at denne støtte er en central del af EU's og dets medlemsstaters udviklingssamarbejde. Indsatsen på dette område omfatter støtte til at forbedre modstandsdygtigheden i landdistrikterne, bæredygtig intensivering af produktionen, finansiering af agroindustriens udvikling, klimaintelligent landbrug og støtte til at give videnskab en mere central placering i udviklingssamarbejdet på landbrugsområdet, især med henblik på at fremme innovation for at opnå en øget virkning. Mange projekter vedrører omstrukturering af landdistrikter og territoriale tilgange og bidrager til at understøtte skabelsen af ordentlige job i landdistrikterne, især til kvinder og unge.

Politisk prioritet 2 viser, at effektiv styring fortsat er et centralt støtteområde. I 2017 indledte EU et samarbejde med FAO om at være vært for et arrangement til højtideligholdelse af femårsdagen for vedtagelsen af de vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove og fremvise de fremskridt, der gøres med anvendelsen heraf. EU og dets medlemsstater er glødende tilhængere af initiativer såsom forskellige regionale økonomiske fællesskaber og det overordnede program for landbrugsudvikling i Afrika (CAADP).

Støtten til regionale initiativer under politisk prioritet 3 har været gradvist stigende i de sidste år, f.eks. gennem støtte til regionale programmer og yderligere støtte til at øge kapaciteten for regionale sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger.

Mens der i den foregående rapport var et fald i udbetalingerne under politisk prioritet 4, viser denne rapport en væsentlig forøgelse af støtten til sociale beskyttelsesmekanismer (yderligere 121 mio. EUR) samt antallet af programmer og lande, hvor der er velfungerende partnerskaber med EU og/eller dets medlemsstater.

Ved at styrke en fælles tværsektoriel støttestrategi til bekæmpelse af underernæring er bestræbelser under politisk prioritet 5 på at fremme samarbejdet med henblik på at styrke engagement og lederskab på landeniveau og fremme ansvarligheden i EU's og medlemsstaternes støtte på nationalt og globalt plan blevet fortsat støt siden 2014.

Politisk prioritet 6 modtog velfortjent opmærksomhed med en stigning på 107 mio. EUR i forhold til 2014. Det fremgår af den globale rapport om fødevaresikkerhedskriser fra 2018, at næsten 124 millioner personer befandt sig i en fødevarekrisesituation, og at der var behov for at tackle årsagerne til manglende fødevaresikkerhed. I overensstemmelse med EU's globale strategi og medlemsstaternes aktiviteter i forbindelse med omsætningen af sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred til praksis arbejder EU sammen med andre partnere i det globale netværk til bekæmpelse af fødevarekriser om fælles analyser og en koordineret indsats.

Tabel 3: Specifikke eksempler på foranstaltninger, der viser resultater

Koordinering, komplementaritet og sammenhæng

Den nye europæiske konsensus om udvikling sætter fælles programmering i centrum for EU's bestræbelser på at gennemføre 2030-dagsordenen og støtte partnerlandenes nationale udviklingsplaner ved at forbedre koordineringen af og sammenhængen i EU's og medlemsstaternes udviklingsbistand. Der er gjort betydelige fremskridt med den fælles programmering, idet 45 lande har taget konkrete skridt hen imod en fælles programmeringsproces, og yderligere 17 lande er ved at tage de første skridt til at deltage i den fælles programmering. Fra ti fælles programmeringsdokumenter ved udgangen af 2014 var antallet af fælles programmeringsdokumenter steget til 26 i februar 2018. I Laos og Senegal har den fælles programmering vist sin merværdi i flere år ved at opnå betydelige resultater på centrale områder såsom fødevare- og ernæringssikkerhed.

4. RAPPORTERING OM RESULTATER

EU og dets medlemsstater har rapporteret om en lang række resultater, der viser virkningerne på stedet. Tabel 4 viser et udvalg. Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Kommissionen leverer fortsat aggregerede data fra alle deres programmer og fremlægger en række samlede resultater. Selv om der er bestræbelser i gang på at strømline metoder til måling af og rapportering om virkninger på aggregeret niveau, er der fortsat udfordringer. De resultater, der vises nedenfor, bør ikke betragtes som fuldstændige eller sammenlignelige, men skal snarere ses som et øjebliksbillede af forskellige metoder, der dækker forskellige perioder og følger forskellige kriterier. Det igangværende arbejde med fælles indikatorer og anvendelse af effektive metoder i forbindelse med SDG-rapportering vil styrke denne proces yderligere.

Tabel 4: Virkninger på stedet

5. TEMATISK FOKUS

Som ønsket af Rådet i 2016 fokuserer denne rapport stærkere på to specifikke emner.

Klimarobuste tilgange

Landbruget er én af de sektorer, der er hårdest ramt af klimaændringerne. EU og dets medlemsstater fremmer en udvikling af landbruget, der tjener flere formål i forbindelse med forbedring af naturressourcegrundlaget og miljøet, tackler klimaændringer samt øger jord- og arbejdsproduktiviteten og sætter gang i fødevareforsyningen. Dette har en optimal virkning i form af at skabe indkomst og ordentlige beskæftigelsesmuligheder. I 2014 bidrog 38 % af al støtte til fødevare- og ernæringssikkerhed til tilpasningen til klimaændringer. I 2016 var dette tal steget til 43 %.

EU og dets medlemsstater sikrer integrering af klimaindsatsen i deres eksisterende programmer for landbrugsudvikling og fremmer specifikke tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger i denne sektor. Klimarobuste tilgange er integreret i programmerne gennem bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, agroøkologisk intensivering for familielandbrug, bæredygtig planlægning af landdistrikter og risikostyring. Der stilles rådgivning, information, lokalt indførte teknologier og infrastrukturstøtte til rådighed, som gør det muligt for partnerlandene at blive mere modstandsdygtige over for klimarelaterede belastninger og chok. Sammen støtter medlemsstaterne og EU også kraftigt forskning og læring vedrørende klimaresistente landbrugsmetoder gennem Den Rådgivende Gruppe for International Landbrugsforskning (CGIAR) og andre forskningsprogrammer. I april 2018 støttede de også en debat på et FAO-symposium om agroøkologiens rolle i opbygningen af et bæredygtigt landbrugsfødevaresystem.

Dette går hånd i hånd med støtten til partnerlandenes nationalt bestemte bidrag og overvågning, rapportering og kontrol i relation til klimakonventionen (UNFCCC). Internationale organisationer og fonde såsom Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), Den Grønne Klimafond og Den Globale Miljøfacilitet støttes af EU og dets medlemsstater med henblik på at fremme modvirkning og tilpasning på alle niveauer.

Ernæringsfølsomme landbrugsmetoder

Underernæring og fejlernæring er væsentlige hindringer for udvikling og en livslang byrde. Hensigtsmæssigt udformede landbrugsforanstaltninger kan spille en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af bæredygtige løsninger for at få adgang til fødevarer og ernæringsmæssig kvalitet. Ernæringsfølsomt landbrug er en tilgang, der skal sikre produktion af et bredt udvalg af økonomisk overkommelige, nærende, kulturelt tilpassede og sikre fødevarer i en tilstrækkelig mængde og af en tilstrækkelig kvalitet til at opfylde befolkningens ernæringsmæssige behov på en bæredygtig måde.

EU og dets medlemsstater er gået sammen om at indføre en mere omfattende forståelse og en tværsektoriel tilgang. De arbejder sammen om udformningen af ernæringsfølsomme landbrugspolitikker og -strategier, der sætter kvinder i centrum i lande med en høj grad af nedsat vækst, gennemførelsen af nationale ernæringsfølsomme udviklingspolitikker og -strategier gennem styrkelse af færdigheder og knowhow, overvågning af programmer, herunder ved at inddrage indikatorer for ernæringsmæssig diversitet samt indikatorer for prisoverkommelighed, og stærkere dokumentation for omkostningseffektive tilgange til afkast af investeringer i ernæring i landbrugssektoren.

Eksempler på ernæringsfølsomme landbrugsmetoder omfatter fremme af ernæringsfølsomme værdikæder, innovative tilgange til berigelse af fødevarer, næringsrig lokal diversificering og private havers rolle i landdistriktsudviklingsprojekter i lande, hvor der anlægges en samlet strategi for udviklingen af indkomstmuligheder i lokalsamfundene. Nationale og lokale interessenter opfordres til at deltage, og deres ledelse foretrækkes i forbindelse med fremme af bæredygtige produktionsmetoder såsom økologisk landbrug, bæredygtig græsmarksdrift og integreret skadedyrsbekæmpelse. Der ydes også støtte til CGIAR til ernæringsfølsomt landbrug.

EU og dets medlemsstater støtter UNICEF's arbejde inden for lokalsamfundsbaseret ernæring og støtter op om Scaling Up Nutrition-bevægelsen. Med hensyn til det offentligt-private rum fokuserer en række medlemsstaters løbende støtte til den globale alliance for bedre ernæring (GAIN) på forbedringer af de ernæringsmæssige resultater for fattige i lav- og mellemindkomstlande gennem markedsbaserede løsninger i fødevaresystemet.

6. SAMLEDE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

EU og dets medlemsstater har ved at rapportere om deres seneste udbetalinger på 4 200 mio. EUR i 2016 samt om deres politiske engagement påvist, at de centrale spørgsmål vedrørende fødevare- og ernæringssikkerhed konsekvent står på de globale dagsordener, og at der i mange lande er blevet udfoldet øgede bestræbelser på at forbedre de ernæringsmæssige resultater og fremme bedre indkomstmuligheder i landbrugssektoren. Analysen i det ledsagende arbejdsdokument viser betydningen af følgende:

1.Fødevare- og ernæringssikkerhed skal fortsat være den vigtigste faktor i udviklingssamarbejdet med henblik på at tackle systemiske problemer i det globale fødevaresystem og udviklingsmæssige udfordringer, hvor fødevare- og landbrugssektoren spiller en central rolle. EU og dets medlemsstater skal som global aktør fortsat sætte den internationale dagsorden og samarbejde med alle partnere om at tackle de nuværende og fremtidige udfordringer.

2.De fælles bestræbelser på at opbygge en strategisk tilgang til fødevarekriser skal fortsættes i overensstemmelse med sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred og sætte skub i det globale netværk til bekæmpelse af fødevarekriser i retning af fælles analyse, fælles strategisk tildeling af ressourcer og en koordineret indsats.

3.Bestræbelserne på at skabe en fælles vision om ernæring skal fortsættes, og der skal skabes en fælles forståelse af ernæringsfølsomt landbrug mellem EU og dets medlemsstater, hvilket vil bidrage til at støtte alle tænkelige måder, hvorpå landbruget påvirker ernæring.

4.EU og dets medlemsstater skal i højere grad være opmærksom på landbrugets afgørende rolle i forbindelse med klimaændringer, sådan som fremhævet af UNFCCC, og i forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Støtten kunne komme fra det igangværende arbejde med gennemførelsen af Parisaftalen såsom Koroniviaaftalen om det fælles arbejde om landbrug og andre relevante forpligtelser til at hjælpe landene med at opfylde deres nationalt bestemte bidrag.

5.Der skal ydes øget støtte til kvinder til tackling af fødevare- og ernæringssikkerhed på nationalt og lokalt plan. Der kunne i højere grad fokuseres på at udnytte kvinders bidrag bedre. Bestræbelserne kunne også fokusere på metoder til at nå ud til, tilgodese og styrke kvinderne, og EU og dets medlemsstater kunne gennemføre systematisk kønsopdelt rapportering om relevante indikatorer.

6.Arbejdet med en resultatkæde og fælles indikatorer til overvågning af fremskridt og resultater på aggregeret niveau skal fremskyndes. Det ville være en fordel at vise, hvordan EU bidrager til at nå SDG-mål 2. Viden og vejledning om måling af virkninger skal kunne anvendes af alle, herunder den private sektor.

7.Landbrugets nationale og regionale forskningskapacitet, der fremmer innovation gennem partnerskaber, bør styrkes. Denne indsats kunne fremme udviklingsrelateret intelligent innovation i landbruget, bl.a. gennem kapacitetsudvikling og partnerskaber, f.eks. udviklingsrelateret intelligent innovation gennem forskning i landbrug (DeSIRA).

8.Unges beskæftigelse i landdistrikterne skal forankres yderligere i den politiske dialog og investering i skabelsen af job og uddannelsesmuligheder, og det skal sikres, at unge indgår i politikker og projekter på alle stadier. De bestræbelser, der udfoldes af EU-medlemsstater samt gennem den eksterne investeringsplan og trustfonden for Afrika, bør fortsættes og udbygges og knyttes til G20 initiativer, når det er relevant.

9.Den regionale handel med landbrugsprodukter bør fremmes ved at støtte eksisterende bestræbelser for at opnå bæredygtige fødevaresystemer. Dette indebærer forbindelser mellem landbrugere og markeder, respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt beskyttelse af lokalsamfundenes rettigheder ved anvendelse af principperne for ansvarlige investeringer i landbruget og gennemførelse af de vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove.

10.Der skal samarbejdes med alle legitime aktører i fødevaresystemet om at forbedre de globale institutioner og processer med henblik på at styre den bæredygtige omlægning af fødevaresystemerne ved at styrke samarbejde og sammenhæng og fremme evidensbaserede foranstaltninger.

(1)

EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (COM(2010) 127).

(2)

EU-Tidende C201/1 af 30.6.2017.

(3)

http://www.g7italy.it/en/documenti-altri

(4)

Det er værd at bemærke, at mange medlemsstater har udbetalt supplerende midler langt over de samlede beløb, der er omhandlet her. Kun udbetalinger på over 100 000 EUR er medtaget i denne rapport. Endvidere er der forskellige metoder til rapportering i EU og dets medlemsstater. Tallene i denne rapport afspejler udelukkende den specifikke metode, der anvendes i denne forbindelse.

(5)

I lighed med de foregående rapporter rapporteres der i denne tredje rapport, der er udsendt i 2018, om de seneste officielle tal, der er til rådighed, og som vedrører 2016.