EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.3.2018

COM(2018) 152 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Reform af Europaskolernes administrative struktur

1Indledning

Europaskolernes mission er at tilbyde flersproget og multikulturel undervisning i børnehaveklassesektionen, grundskolen og overbygningen (herunder den europæiske studentereksamen) for børn af ansatte ved Den Europæiske Unions ("Unionen") institutioner. Europaskolerne bidrager således til at gøre den europæiske offentlige tjeneste mere attraktiv.

Europaskolerne er en mellemstatslig organisation, der er oprettet af EU's medlemsstater og Unionen, som er de kontraherende parter i aftalen om vedtægten for Europaskolerne 1 . Der er 13 Europaskoler fordelt på seks EU-medlemsstater 2 , og de har status som offentlige organer i de lande, hvor de er beliggende. Det højeste beslutningstagende organ, Det Øverste Råd, samler medlemsstaterne, Europa-Kommissionen – på EU's vegne – og repræsentanter for forældre, ansatte og andre interessenter 3 . Hvert medlem af Det Øverste Råd, herunder Kommissionen, har ét sæde og én stemme. Formandskabet for Europaskolerne går på skift mellem EU-medlemsstaterne hvert skoleår, mens den overordnede forvaltning af systemet varetages af Europaskolernes generalsekretær, der repræsenterer Det Øverste Råd. 

I overensstemmelse med artikel 25 i denne aftale yder Europa-Kommissionen på Unionens vegne et finansielt bidrag til Europaskolernes budget. Dette bidrag dækker differencen mellem Europaskolernes samlede udgifter og summen af de øvrige indtægter. Denne største indtægt (ca. 60 % i 2017) for Europaskolernes budget går til dækning af lønninger til lokalt ansatte lærere og administrativt personale, supplementet til de udstationerede lærernes nationale lønninger og generalomkostninger 4 . En anden vigtig indtægtskilde kommer fra medlemsstaterne (ca. 18 % i 2017) i form af udstationering og betaling af de nationale vederlag til Europaskolernes lærere og andre medarbejdere. De resterende indtægter består af bidrag fra andre organer og virksomheder, hvis ansattes børn er indskrevet i skolerne (ca. 14 %, den såkaldte kategori II) samt skolepenge og bidrag fra kategori III-forældre 5 (ca. 8 %).

I de seneste år har Europaskolesystemet haft store udfordringer med dets økonomiske forvaltning. Revisionsretten og Den Interne Revisionstjeneste ("IAS") har begge identificeret en række mangler i deres årsberetninger for perioden 2013-2015. Revisionsretten vurderede i sine beretninger for 2013 og 2014, at den ikke kunne garantere, at Europaskolernes konsoliderede årsregnskab var uden væsentlig fejlinformation. Revisionsretten afslørede dog ikke væsentlige fejl i det endelige konsoliderede regnskab i sine årsberetninger for 2015 og 2016.

IAS fremhævede nogle svagheder i den interne kontrol og understregede risikoen for misbrug af Europaskolernes midler.

Manglerne i Europaskolernes økonomiske forvaltning bringer ikke lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne fra Kommissionen (Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed, herefter "GD for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed") til Europaskolerne i fare, da betalingerne er stærkt reguleret. Kommissionen har dog som en væsentlig bidragyder til Europaskolernes budget været opsat på at sikre, at der gives de fornødne garantier for en forsvarlig økonomisk forvaltning og for lovligheden og den formelle rigtighed af Europaskolernes transaktioner.

På grundlag af revisionsberetningerne og den svig, der blev afsløret i regnskabet for én af skolerne i 2012, tog GD for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed et omdømmemæssigt forbehold med hensyn til Europaskolernes økonomiske forvaltning i de sidste fire årlige aktivitetsrapporter (2013 til 2016). Endvidere stemte Kommissionen imod de sidste fire gange, hvor der blev meddelt decharge for Europaskolernes gennemførelse af budgettet for 2012, 2013, 2014 og 2015 (mens alle de øvrige medlemmer af Det Øverste Råd stemte for).

Europa-Parlamentet påpegede i sin betænkning om decharge for gennemførelsen af EU's almindelige budget for regnskabsåret 2015 6 en række svagheder i Europaskolernes økonomiske forvaltning, hvilket afspejler Revisionsrettens og IAS' konstateringer.

Derfor opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at spille sin rolle fuldt på alle områder af Europaskolernes forvaltning og anmodede den om at udarbejde en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan den administrative struktur i Europaskolerne bedst kan reformeres 7 .

Denne meddelelse har derfor til formål at redegøre for Kommissionens syn på Europaskolernes administrative og finansielle struktur og de igangværende reformer på disse områder.

2Fremskridt med reformen af Europaskolesystemets administrative struktur

Det er vigtigt at anerkende, at der allerede er opnået vigtige resultater med hensyn til at reformere Europaskolernes administrative struktur.

De vigtigste resultater er Det Øverste Råds vedtagelse af en revideret finansforordning for Europaskolerne 8 i september 2017. Revisionen af finansforordningen blev påbegyndt af Kommissionen, der i slutningen af 2014 fik mandat fra Det Øverste Råd til at indlede drøftelser herom. Med den nye finansforordning indføres en ny model for økonomisk styring i Europaskolesystemet. Den består hovedsagelig af en gradvis centralisering af den anvisningsberettigedes og regnskabsførerens funktioner. Kommissionen ser også med tilfredshed på, at den reviderede finansforordning er blevet tilpasset Unionens finansforordning 9 yderligere, navnlig for så vidt angår budgetprincipperne, de interne kontrolsystemer (herunder bedre rapportering og regnskabsaflæggelse) og reglerne for offentlige udbud.

Endvidere har Europaskolerne som et middel til at afhjælpe de svagheder, der blev konstateret af revisorerne, truffet en række foranstaltninger til fremme af forsvarlig økonomisk forvaltning og bekæmpelse af svig, dvs. gennemførelse af periodiseret regnskabsføring, indberetning af kontrolresultater og ny udformning af den interne kontrolramme (der er navnlig blevet indført en risikovurdering og et risikoregister, og de interne kontrolstandarder er blevet revideret). Der er siden 2014 blevet anvendt en intern kontrolkoordineringsfunktion, som skal rådgive og vejlede Europaskolernes centrale kontor om den effektive opfølgning af revisionshenstillingerne samt om udformningen og gennemførelse af det interne kontrolsystem. Der er blevet oprettet en kvalificeret udbudsenhed i Europaskolernes centrale kontor. Princippet om funktionsadskillelse er blevet revideret og forbedret, og reglerne om mobilitet for medarbejdere med følsomme funktioner (f.eks. udstationerede regnskabsførere) er blevet vedtaget, mens reglerne for de lokalt ansatte regnskabsførere fortsat drøftes.

Europaskolerne har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at tackle den strukturelle svaghed i den interne kontrol med betalingssystemet. Alle Europaskoler har nu indført en passende adskillelse af beføjelser med hensyn til at foretage betalinger. Som følge heraf har IAS fastslået, at risikoen for svig i tilknytning til svagheden i betalingssystemet er blevet tilstrækkeligt afbødet, og har trukket henstillingen herom tilbage 10 . Dette er bekræftet i Revisionsrettens beretning for 2016 11 .

Endvidere gør finansforordningen for Europaskolerne det muligt for OLAF at gennemføre administrative undersøgelser i Europaskolerne, herunder inspektioner som led i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder. Derudover er Europaskolerne ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af svig, og OLAF vil give kurser i forebyggelse af svig inden for rammerne af administrative aftaler.

Desuden er der gradvist blevet indført eksterne uafhængige revisioner af årsregnskabet for Europaskolerne og generalsekretærens kontor. Fem skoler er allerede blevet revideret, og alle de resterende skoler vil blive revideret inden for tre år.

Under hensyntagen til disse forskellige forhold mener Kommissionen, at den ikke længere behøver at opretholde sit omdømmemæssige forbehold i sin årlige aktivitetsrapport for 2017.

Selv om den rådgivende rolle, som Europaskolernes centrale kontor har i forhold til skolerne, er helt afgørende, har Kommissionen også bidraget til at styrke de ressourcer, der er afsat til støtte og vejledning i forbindelse med intern kontrol og økonomisk forvaltning. Kommissionen har navnlig proaktivt stillet rådgivning og uddannelse til rådighed for Europaskolerne i forbindelse med den anvisningsberettigedes ansvar, programmering og rapportering samt udformningen af det interne kontrolsystem. Der blev i oktober 2016 indgået en serviceleveranceaftale, der skulle give Europaskolerne mulighed for at følge de uddannelseskurser, som Kommissionen organiserer om finansielle, budgetmæssige og udbudsmæssige spørgsmål.

Revisionsrettens beretninger for 2015 og 2016 bekræfter, at der er sket fremskridt, da de ikke afslørede væsentlige fejl i årsregnskabet for 2015. Revisionsrettens mere positive konklusioner i forhold til tidligere beretninger afspejler den omstændighed, at mange af de nødvendige foranstaltninger, som Europaskolerne har gennemført i løbet af de seneste år, begynder at give resultater.

En fuldstændig revision af en administrativ struktur og omstrukturering af den interne kontrol er imidlertid en langsigtet proces. Dette er afspejlet i Revisionsrettens beretning for 2016, der ud over at rapportere om de fremskridt, som er opnået, indeholdt et stærkt forbehold over for de vedvarende svagheder i den interne kontrol for så vidt angår ansættelse, udbud og betalingsordninger, hvilket viser, at der er behov for en yderligere reform af Europaskolernes administrative struktur.

3Kommissionens syn på reformen af Europaskolernes administrative struktur

Det er først og fremmest vigtigt at erindre om, at Kommissionen som svar på Europa-Parlamentets beslutning fra 2011 12 indledte en drøftelse om en ændring af forvaltningsmodellen i Det Øverste Råd i 2012. Som følge heraf konkluderede Det Øverste Råd, at der ikke var behov for at ændre aftalen, da Det Øverste Råd havde beføjelse til at træffe enhver beslutning, som var nødvendig for at tackle manglerne i Europaskolesystemet inden for rammerne af den nuværende model.

Kommissionen anerkender derfor, at det nuværende forvaltningssystem giver tilstrækkelig fleksibilitet til at tilvejebringe de nødvendige reformer på forskellige områder af Europaskolesystemet. Kommissionen vil fortsat spille sin rolle og yde vejledning og støtte til Europaskolerne inden for den nuværende administrative og ledelsesmæssige struktur.

På den anden side skal medlemsstaterne fortsat overholde deres forpligtelser over for Europaskolerne inden for rammerne af den nuværende mellemstatslige samarbejdsstyring, hvor de forventes at spille en central rolle i den overordnede uddannelsesramme og opfylde deres finansielle tilsagn og forpligtelser som værtslande.

Ifølge Kommissionen bør konsolideringen af Europaskolesystemets administrative struktur finde sted efter følgende retningslinjer:

3.1Økonomisk styring: centralisering af vigtige roller

I henhold til den nye finansforordning for Europaskolerne vil den anvisningsberettigedes og regnskabsførerens funktioner gradvist blive centraliseret i overensstemmelse med den model, der anvendes i Kommissionen.

Nærmere bestemt vil funktionen som anvisningsberettiget blive samlet hos Europaskolernes generalsekretær i stedet for hos de 14 anvisningsberettigede (for øjeblikket vicegeneralsekretæren for det centrale kontor og de 13 direktører for skolerne). Centraliseringen vil være afsluttet pr. 1. januar 2020. Generalsekretæren vil som anvisningsberettiget kunne udpege anvisningsberettigede ved delegation (direktørerne for Europaskolerne og en aktør, der skal fastlægges af det centrale kontor, og hvis udgifter den selv skal afholde).

I overgangsperioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019 fremlægger generalsekretæren i april 2019 og april 2020 en årlig aktivitetsrapport for Det Øverste Råd om den overordnede forvaltning af Europaskolesystemet, herunder de vigtigste konklusioner om budgetmæssig og forsvarlig økonomisk forvaltning og de interne kontrolsystemer. Desuden aflægger generalsekretæren omgående rapport til Det Øverste Råd, når vedkommende bliver opmærksom på eventuelle væsentlige konstateringer som følge af kontroller eller revisioner i Europaskolesystemet.

Generalsekretæren aflægger endvidere rapport til Det Øverste Råd for første gang senest medio juli 2019 om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning og om de vigtigste resultater af den efterfølgende kontrol og de interne kontrolsystemer.

Den gradvise centralisering af rollen som anvisningsberettiget blev påbegyndt den 1. januar 2018, og målet var at afslutte denne proces fuldt ud i 2020. Der vil under regnskabsførerens ansvar blive oprettet lokale regnskabskorrespondentfunktioner i de 13 Europaskoler og det centrale kontor (som det selv afholder udgifterne til). Den centrale regnskabsfører underskriver regnskabet og giver sikkerhed for, at regnskaberne giver et retvisende billede af den økonomiske situation, for første gang for regnskabsåret 2018 (i juli 2019).

Reformen vil strømline Europaskolernes regnskabsføring og overlade tilsynet til Det Øverste Råd og bidrage til at afbøde de svagheder, som Revisionsrettens har konstateret vedrørende spørgsmål i relation til konsolidering, pålidelighed og nøjagtighed, forsinkelser, forvaltning af formuefortegnelser og anlægsaktiver.

Gennemførelsen af den reviderede finansforordning vil resultere i en ny økonomisk forvaltningsmodel for Europaskolerne. Dette forventes at styrke den forsvarlige økonomiske forvaltning og klarheden og ansvarligheden i Europaskolesystemet, samtidig med at skolernes autonomi respekteres, jf. artikel 6 i aftalen, og ansvaret sikres hos hver finansiel aktør og anvisningsberettigede, som er bemyndiget ved delegation eller subdelegation.

Den nye finansforordning udgør den retlige ramme for indledningen af centraliseringsprocessen. En sådan proces medfører en lang række ændringer af den nuværende struktur, som Europaskolerne skal gennemføre med omhu. Der vil opstå en række spørgsmål lige fra personalet i det centrale kontor og Europaskolerne til graden af centralisering af de forskellige tjenester og følgerne for de centrale og lokale forvaltninger. Alt dette skal vurderes nøje og løses, før Europaskolerne kan opnå de forventede fordele ved centraliseringen.

I betragtning af den gradvise centralisering af den anvisningsberettigedes og regnskabsførerens rolle vedtog Det Øverste Råd en gennemførelsesplan i september 2017 sammen med den reviderede finansforordning. Den omfatter en tidsplan for en række skridt, der er nødvendige for at forbedre den økonomiske styring (f.eks. udarbejdelse af mere nøjagtige procedurer for udbud, budgetlægning og rapportering, afhjælpning af mangler i regnskabssoftwaren og indførelse af centrale regnskabsvalideringsmekanismer).

Gennemførelsen af disse centraliseringsbestræbelser vil være en meget vanskelig opgave, som kræver, at Europaskolerne iværksætter gennemførelsesplanen på forsvarlig vis.

3.2Forbedringer af den økonomiske og budgetmæssige forvaltning og den interne kontrol

Næst efter centraliseringen af de vigtige roller i Europaskolernes administration kræver omstruktureringen af det interne kontrolsystem, at Europaskolerne fokuserer mere på følgende områder:

3.2.1Betalingssystemet 

Som nævnt i punkt 2 har både IAS og Revisionsretten fastslået, at risikoen for svig i forbindelse med den konstaterede svaghed er afbødet i tilstrækkelig grad. Revisionsretten stillede imidlertid på ny betingelser i sin anbefaling i beretningen om årsregnskabet for regnskabsåret 2016, da integreringen af regnskabssoftwaren i det elektroniske betalingssystem stadig førte til andre uløste svagheder i den interne kontrol. Derfor skal bestræbelserne på at afbøde andre resterende risici videreføres, selv om risikoen for svig er tilstrækkeligt reduceret.

Kommissionen støttede centraliseringen af gennemførelsen af betalinger, sådan som Det Øverste Råd besluttede i september 2017 i forbindelse med gennemførelsesplanen for 2017-2019 for den nye økonomiske styring.

3.2.2Adskillelse af funktioner og finansielle kredsløb

Den anvisningsberettigedes og regnskabsførerens roller skal adskilles. Dette vil på den ene side blive afspejlet i den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes rolle, der skal udføres af skolens direktør efter direkte mandat fra generalsekretæren. På den anden side vil der være en regnskabskorrespondent i hver skole og i det centrale kontor med ansvar for den daglige regnskabsføring og anvendelsen af de regler, der er fastsat af den centrale regnskabsfører. Desuden vil "fire øjne"-princippet blive anvendt i forbindelse med alle transaktioner.

Vedtægten for udstationeret personale blev ændret for nylig 13 for bedre at afspejle den betydning og de risici, der er forbundet med administrator-regnskabsførerens rolle inden for rammerne af den nuværende forvaltning af Europaskolerne. Den nye vedtægt, som trådte i kraft den 1. januar 2018, omfatter navnlig bestemmelser om mobilitet for de udstationerede regnskabsførere, bedre definition af opgaver og lønskalaer.

Kontoret for Europaskolernes generalsekretær bør på behørig vis udarbejde en ny nøjagtig beskrivelse af de fremtidige opgaver, som regnskabsførerne skal udføre, for at sikre klarhed og sammenhæng.

3.2.3Det interne kontrolmiljø

Kommissionen mener, at de interne kontrolsystemer skal styrkes yderligere. Den støtter de handlingsplaner, som Det Øverste Råd vedtog med dette for øje i forbindelse med den nye finansforordning samt i forbindelse med de afbødende foranstaltninger til gennemførelse af revisionsanbefalingerne. Denne plan har bl.a. til formål at ajourføre de interne kontrolstandarder, udvikle risikovurdering samt en metode til efterfølgende kontrol, som dækker alle typer af transaktioner.

Sådanne foranstaltninger forbedrer pålideligheden af oplysningerne fra skolerne og giver en klar advarsel om eksisterende eller mulige problemer.

3.3    Omfordeling af ressourcer med henblik på gennemførelse af centraliseringsbestræbelserne

I forbindelse med den revision af finansforordningen, der blev vedtaget i september 2017, er de nødvendige stillinger til gennemførelse af centraliseringsprocessen blevet oprettet på budgettet for 2017 og 2018.

Kommissionen anmodede om, at der i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget for 2019 finder en ny drøftelse sted om spørgsmålet om omfordeling af personale. Det er Kommissionens opfattelse, at Europaskolerne bør udarbejde flerårige planer for menneskelige ressourcer, der vil lette omfordelingen af personale i overensstemmelse med de eksisterende prioriteter og behov. En afbalanceret løsning bør dels tage hensyn til behovet for at styrke den forsvarlige forvaltning og de interne kontrolsystemer i skolerne, dels skabe de nødvendige centraliserede strukturer til støtte for de centrale funktioner.

3.4    En fair og pålidelig omkostningsdelingsordning

Antallet af udstationerede lærere, der traditionelt har været rygraden i Europaskolesystemet, er faldende, hvilket sker samtidig med en nedsættelse af medlemsstaternes bidrag i form af betaling af vederlaget for denne personalekategori. Samtidig vokser elevpopulationen hurtigt.

Medlemsstaternes rolle er især afgørende for så vidt angår udstationering af lærere, navnlig for engelsk, fransk og tysk. Faldet i antallet af udstationerede lærere, der underviser i disse sprog, har dobbelt virkning for Europaskolerne. På den ene side tvinger det skolerne til at ansætte lærere lokalt med alle de negative budgetmæssige konsekvenser, det har for EU's reguleringsbidrag til Europaskolerne, idet de lokalt ansatte læreres lønninger dækkes af EU-budgettet, mens grundlaget for Europaskolesystemet i henhold til aftalen er udstationering af lærere fra medlemsstaterne 14 . På den anden side kan det faldende antal udstationerede lærere bidrage til at øge antallet af fag, hvor undervisningen gives af ikke-indfødte sprogbrugere, hvis det viser sig vanskeligt at ansætte indfødte sprogbrugere.

I betragtning af at en afbalanceret omkostningsdelingsordning er afgørende for Europaskolesystemets økonomiske bæredygtighed, anbefaler Kommissionen, at der indledes drøftelser om en revision af den nuværende ordning med henblik på at finde en holdbar løsning fra skoleåret 2020/2021 og frem. Medlemsstaternes udstationering eller ansættelse af lærere bør fortsat være rygraden i Europaskolesystemet med en revideret omkostningsdelingsmekanisme. Den bør også tage behørigt hensyn til skolernes reelle behov og de mulige konsekvenser af Brexit og samtidig sikre, at medlemsstaterne afholder en rimelig del af omkostningerne.

Endvidere mener Kommissionen, at omkostningsdelingsmodellen bør gennemføres på korrekt vis af andre EU-institutioner, -agenturer og -organer, der helt eller delvist finansieres uden for EU-budgettet, og hvis ansattes børn er indskrevet på Europaskolerne. I den forbindelse indgik Kommissionen bidragsaftaler med EIB-Gruppen og ESM 15 samt med EUIPO (tidligere OHIM) 16 og andre agenturer og organer (Den Fælles Afviklingsinstans og forskellige fællesforetagender), for at de kunne dække uddannelsesomkostningerne for deres ansattes børn. Desuden blev der i slutningen af 2017 indgået en aftale om deltagelse mellem Europaskolerne og Den Europæiske Centralbank baseret på artikel 28 i aftalen. Endvidere er der drøftelser i gang med en række andre agenturer med henblik på at sikre deres finansielle bidrag til Europaskolernes budgetter.

4Konklusion

Europaskolerne har påbegyndt en langfristet strukturel reform af deres administrative og finansielle struktur. Dette har indtil videre ført til afhjælpning af svaghederne i den interne kontrol i Europaskolernes betalingssystemer, der er kernen i den sag om svig, som fik Kommissionen til at tage et omdømmemæssigt forbehold. Det førte også til en styrkelse af den nuværende interne kontrolstruktur og revisionen af finansforordningen, der vil gøre det muligt for Europaskolerne at reformere deres administrative struktur i et større omfang.

Der er behov for yderligere skridt som beskrevet ovenfor for at forbedre den interne kontrol og administrative forvaltning. Reformen af den administrative struktur kræver fast beslutsomhed fra Europaskolernes side samt korrekt gennemførelse af hensigtsmæssig planlægning. Kommissionen vil så vidt muligt fortsat yde dem den nødvendige støtte.

En fair og pålidelig omkostningsdelingsordning mellem EU-budgettet, medlemsstaterne og de institutioner og organer, der drager fordel af Europaskolesystemet, er afgørende for hele systemets fremtidige bæredygtighed.

Kommissionen mener, at de vigtigste mangler og udfordringer, som Europaskolerne står over for, kan tackles inden for den eksisterende ramme, der er fastsat af Europaskolerne, med fuld opbakning fra medlemsstaterne. Med henblik herpå vil Kommissionen fortsat sikre, at der tages hensyn til dens holdning i Europaskolernes tilsynssystem, dvs. det blandede pædagogiske udvalg, Budgetudvalget og Det Øverste Råd.

(1)

EUT L 212 af 17.8.1994, s. 3.

(2)

Alicante, Bruxelles I (Uccle + Berkendael), Bruxelles II (Woluwé), Bruxelles III (Ixelles), Bruxelles IV (Laeken), Frankfurt am Main, Mol, Bergen, Karlsruhe, München, Varese, Luxembourg I & Luxembourg II) i seks lande (Belgien, Nederlandene, Tyskland, Italien, Spanien og Luxembourg) med i alt ca. 27 000 indskrevne elever i 2017.

(3)

Også Den Europæiske Patentmyndighed (for Europaskolen i München, Den Europæiske Investeringsbank/Den Europæiske Investeringsfond (for Europaskolerne i Luxembourg siden 2016), EUIPO for Europaskolen i Alicante siden 2017) og ECB (for Europaskolen i Frankfurt siden 2017), dog kun med stemmeret i spørgsmål vedrørende Europaskolerne, som er omfattet af deres aftaler.

(4)

Udgifter til bygninger til kontoret for Europaskolernes generalsekretær, rengøring, vedligeholdelse, IT og uddannelsesmæssig støtte i skolerne.

(5)

De resterende elever, kategori I-elever, er børn af ansatte i EU's institutioner og -organer, som er fritaget for at betale skolepenge.

(6)

A8-0150/2017.

(7)

Henstilling 2015/PAR/0371.

(8)

Det Øverste Råd vedtog den nye finansforordning den 5.9.2017. Ref.: 2017-12-D-21-en-1 https://www.eursc.eu/BasicTexts/2017-12-D-21-en-1.pdf .

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget

(EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(10)

IAS' opfølgning af udestående henstillinger fra IAS' revision af likviditets- og indtægtsstyringen i Europaskolerne.

(11)

Beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2016: https://www.eca.europa.eu/en/Pages/DocItem.aspx?did=42117.

(12)

2011/2036(INI) af 27.9.2011.

(13)

Det Øverste Råd vedtog en række ændringer til vedtægten for udstationerede medarbejdere ved Europaskolerne den 8. juni 2017. Ref. 2017-04-D-8-en-1.

(14)

Artikel 3, stk. 2, og artikel 25, stk. 1, i aftalen.

(15)

Den Europæiske Investeringsbank, der også repræsenterer Den Europæiske Investeringsfond, og den europæiske stabilitetsmekanisme, i december 2015.

(16)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, i juni 2017.