(1)

Den globale økonomi bliver med hastige skridt digital, og som følge deraf er der opstået nye måder at gøre forretning på. Digitale virksomheder er karakteriseret ved det faktum, at deres drift er tæt knyttet til internettet. Digitale forretningsmodeller er især stærkt afhængige af muligheden for at gennemføre aktiviteter på afstand og med begrænset eller ingen fysisk tilstedeværelse, af slutbrugernes bidrag til deres værdiskabelse og af immaterielle aktiver.

(1)

Den globale økonomi bliver med hastige skridt digital, og som følge deraf er der opstået nye måder at gøre forretning på. Digitale virksomheder er karakteriseret ved det faktum, at deres drift er tæt knyttet til internettet. Digitale forretningsmodeller er især stærkt afhængige af muligheden for at gennemføre aktiviteter på afstand og med begrænset eller ingen fysisk eller skattepligtig tilstedeværelse i et givet land , af slutbrugernes bidrag til deres værdiskabelse og af immaterielle aktiver.

(2)

De nuværende selskabsskatteregler blev primært udformet i løbet af det 20. århundrede til brug for traditionelle virksomheder. De er baseret på idéen om, at beskatningen finder sted der, hvor værdien skabes. Anvendelsen af de gældende regler på den digitale økonomi har imidlertid skabt en uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes, hvilket navnlig er tilfældet ved forretningsmodeller, som er stærkt afhængige af brugerdeltagelse. Det står derfor klart, at de eksisterende selskabsskatteregler er utilstrækkelige , når det drejer sig om beskatning af den digitale økonomis overskud, og at de bør revideres.

(2)

De nuværende selskabsskatteregler blev primært udformet i løbet af det 20. århundrede til brug for traditionelle virksomheder. De er baseret på idéen om, at beskatningen finder sted der, hvor værdien skabes. Anvendelsen af de gældende regler på den digitale økonomi har imidlertid skabt en uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes, hvilket navnlig er tilfældet ved forretningsmodeller, som er stærkt afhængige af brugerdeltagelse. Digitalisering har ændret forbrugernes rolle, så de nu i højere grad deltager i værdiskabelsesprocessen. Det står derfor klart, at de eksisterende selskabsskatteregler ikke tager højde for denne nye faktor , når det drejer sig om beskatning af den digitale økonomis overskud, og at de straks bør revideres.

(2a)

Formålet er at lukke hullet mellem beskatning af digitale indtægter og traditionelle indtægter. Digitale virksomheder pålægges i øjeblikket kun en effektiv skattesats på 9,5  % i forhold til 23,2  % for traditionelle virksomhedsmodeller  (1a) . Et skattesystem skal være retfærdigt og gavnligt for samfundet som helhed. Der bør være lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der driver virksomhed på det indre marked.

(3)

Denne revision er en vigtig del af det digitale indre marked (3), eftersom det digitale indre marked har brug for en moderne og stabil skatteramme, så den digitale økonomi kan stimulere innovation, imødegå markedsfragmentering og give alle aktører mulighed for at udnytte de nye markedsdynamikker på retfærdige og afbalancerede vilkår.

(3)

Denne revision er en vigtig del af det digitale indre marked, eftersom det digitale indre marked (3), har brug for en retfærdig, moderne og stabil skatteramme, så den digitaliserede økonomi kan stimulere innovation og inklusiv vækst, imødegå markedsfragmentering og give alle aktører mulighed for at udnytte de nye markedsdynamikker på retfærdige og afbalancerede vilkår. Digitaliseringen påvirker hele økonomien, hvilket rækker ud over indførelsen af en afgift på digitale tjenester; skattereglerne bør derfor reformeres. De ad hoc-foranstaltninger, der indgår i dette direktiv, bør ikke forsinke arbejdet med beskatningen af en væsentlig digital tilstedeværelse og med at indarbejde en sådan skat i et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

(5)

Eftersom problemet med beskatning af den digitale økonomi er globalt, vil den optimale løsning være at finde multilaterale, internationale løsninger. Kommissionen deltager derfor aktivt i den internationale debat. Arbejdet i OECD fortsætter p.t. Det er imidlertid en udfordring at skabe fremskridt på internationalt niveau. Derfor træffes der foranstaltninger for at tilpasse selskabsskattereglerne på EU-niveau (6) og fremme indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner uden for Unionen (7), så selskabsskatterammen kan tilpasses de nye digitale forretningsmodeller.

(5)

Eftersom problemet med beskatning af den digitale økonomi er globalt, vil den optimale løsning være at finde multilaterale, internationale løsninger. Kommissionen deltager derfor aktivt i den internationale debat. Arbejdet i OECD , Den Internationale Valutafond (IMF), De Forenede Nationer (FN) og Verdensbankgruppen (WBG), som tilsammen udgør platformen for skattesamarbejdet, fortsætter p.t. Det er imidlertid en udfordring at skabe fremskridt på internationalt niveau. Derfor træffes der foranstaltninger for at tilpasse selskabsskattereglerne på EU-niveau (6) og fremme indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner (7), uden for Unionen, så selskabsskatterammen kan tilpasses de nye digitale forretningsmodeller. Der bør sikres overensstemmelse med den inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS) for at garantere, at der ikke er nogen afvigelse fra de internationale standarder, og at undgå øget kompleksitet.

(6)

I afventning af disse foranstaltninger, som kan tage tid at vedtage og gennemføre, er medlemsstaterne under pres for at handle, eftersom der er risiko for, at deres selskabsskattegrundlag bliver betydeligt udhulet med tiden. Ukoordinerede foranstaltninger truffet af medlemsstaterne enkeltvis kan fragmentere det indre marked og forvride konkurrencen, idet de hæmmer udviklingen af nye digitale løsninger og Unionens konkurrenceevne som helhed. Det er derfor nødvendigt at vedtage en harmoniseret tilgang til en midlertidig løsning til håndtering af problemet på målrettet vis, indtil en samlet løsning er på plads.

(6)

I afventning af disse foranstaltninger, som kan tage tid at vedtage og gennemføre, er medlemsstaterne under pres for at handle, eftersom der er risiko for, at deres selskabsskattegrundlag bliver betydeligt udhulet med tiden. Ukoordinerede foranstaltninger truffet af medlemsstaterne enkeltvis kan fragmentere det indre marked og forvride konkurrencen, idet de hæmmer udviklingen af nye digitale løsninger og Unionens konkurrenceevne som helhed. Det er derfor nødvendigt at vedtage en harmoniseret tilgang til en midlertidig løsning til håndtering af problemet på målrettet vis, indtil en samlet løsning er på plads. Den midlertidige løsning bør foreløbig begrænses for at undgå, at løsningen på fejlagtig vis bliver permanent. Der bør derfor indføres en udløbsklausul, som medfører, at dette direktiv automatisk udløber, når der fastlægges en samlet løsning, helst på internationalt plan. Hvis der ikke findes nogen samlet løsning, bør Kommissionen senest den 31. december 2020 overveje et forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet handler i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Dette er afgørende for hurtigt at nå frem til en aftale og forhindre en mangedobling af de ensidige nationale digitale skatter i medlemsstaterne.

(7)

Denne midlertidige løsning bør fastsætte et fælles system for en skat på indtægter fra visse enheders levering af digitale tjenester (»SDT«). Det bør være en let gennemførlig foranstaltning målrettet indtægter fra levering af digitale tjenester, hvor brugerne bidrager betydeligt til værdiskabelsen. Denne faktor (brugernes værdiskabelse) ligger ligeledes til grund for tiltaget med hensyn til selskabsskatteregler som beskrevet i betragtning 5 .

(7)

Denne midlertidige løsning bør fastsætte et fælles system for en skat på indtægter fra visse enheders levering af digitale tjenester , herunder onlineindhold (»SDT«). Det bør være en let gennemførlig foranstaltning målrettet indtægter fra levering af digitale tjenester, hvor brugerne og immaterielle aktiver bidrager betydeligt til værdiskabelsen. Denne faktor (brugernes værdiskabelse og væsentlige bidrag fra immaterielle aktiver ) ligger ligeledes til grund for tiltaget med hensyn til selskabsskatteregler som beskrevet i betragtning (5) .

(9)

Skat på digitale tjenester bør kun pålægges indtægter fra levering af visse digitale tjenester. Disse digitale tjenester bør være dem , som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse , og hvor uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk er størst. Det er indtægter fra behandling af brugerinput, der bør beskattes, ikke selve brugerdeltagelsen.

(9)

Skat på digitale tjenester bør pålægges indtægter fra levering af digitale tjenester, som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse samt af deres evne til levere tjenester uden eller med en begrænset fysisk tilstedeværelse. I disse tilfælde er uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk størst.

(10)

Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) placering på en digital grænseflade af reklame , der er målrettet denne grænseflades brugere ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som »formidlingstjenester«), og iii) overførsel af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Hvis levering af sådanne tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.

(10)

Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) tjenester, som består i placering på digitale grænseflader af reklamer , der er målrettet denne grænseflades brugere: (ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som »formidlingstjenester«), iii) behandling, overførsel og salg af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader og iv) levering af digitalt indhold såsom video, lyd, spil eller tekster. Hvis levering af et sådant indhold og sådanne varer og tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.

(13)

Hvad angår flersidede digitale grænseflader, som faciliterer bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem grænsefladens brugere, bør sådanne bagvedliggende transaktioner og de indtægter, som brugerne genererer, forblive uden for skattens anvendelsesområde. Indtægter fra detailaktiviteter, der består i salg af varer eller tjenester, som foregår online via webstedet for leverandøren af sådanne varer og tjenester, og hvor leverandøren ikke fungerer som formidler, bør ligeledes ikke være omfattet af skattens anvendelsesområde , fordi det for detailhandleren er de varer og tjenester, der leveres, som skaber værdi, og den digitale grænseflade udelukkende fungerer som kommunikationsmiddel. Hvorvidt en leverandør sælger varer eller tjenester online for egen regning eller yder formidlingstjenester vil skulle fastslås ved at tage højde for transaktionernes juridiske og økonomiske substans, som den fremgår af de relevante parters aftale. En leverandør af en digital grænseflade, hvor varer fra tredjemand gøres tilgængelige, kan siges at levere en formidlingstjeneste (med andre ord tilrådighedsstillelse af en flersidet digital grænseflade), hvor der ikke findes nogen lagerrisici af betydning, eller hvor det er tredjemand, som i praksis fastsætter prisen på sådanne varer.

(13)

Hvad angår flersidede digitale grænseflader, som faciliterer bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem grænsefladens brugere, bør sådanne bagvedliggende transaktioner og de indtægter, som brugerne genererer, forblive uden for skattens anvendelsesområde. Indtægter fra detailaktiviteter, der består i salg af varer eller tjenester, som foregår online via webstedet for leverandøren af sådanne varer og tjenester, og hvor leverandøren ikke fungerer som formidler, bør ligeledes ikke være omfattet af skattens anvendelsesområde . Da det er muligt at behandle brugerdata gennem en digital grænseflade og derved skabe yderligere værdi fra transaktionen, og fordi fraværet af fysisk tilstedeværelse kan skabe mulighed for aggressiv skatteplanlægning , bør udvidelsen af anvendelsesområdet for disse tjenester overvejes i  forbindelse med revisionen af dette direktiv .

(14)

Tjenester, der består i en enheds levering af digitalt indhold gennem en digital grænseflade, bør udelukkes fra skattens anvendelsesområde, uanset om det digitale indhold ejes af denne enhed, eller om enheden har erhvervet rettighederne til at distribuere det. Om end en vis form for interaktion mellem modtagerne af sådant digitalt indhold kan tillades, og leverandøren af sådanne tjenester følgelig kan betragtes som stillende en flersidet digital grænseflade til rådighed, spiller brugerne en mindre central rolle i værdiskabelsen for den virksomhed, der leverer det digitale indhold . I stedet er fokus — set fra et værdiskabelsesperspektiv — på selve det digitale indhold, som leveres af enheden. Indtægter genereret fra sådanne leverancer bør følgelig falde uden for skattens anvendelsesområde .

(14)

Tjenester, der består i en enheds levering af digitalt indhold gennem en digital grænseflade, bør være omfattet af skattens anvendelsesområde, uanset om det digitale indhold ejes af denne enhed, eller om enheden har erhvervet rettighederne til at distribuere det. Indtægter genereret fra sådanne leverancer bør vurderes af Kommissionen inden for … [to år efter dette direktivs ikrafttrædelse] .

(15)

Digitalt indhold bør defineres, så det betyder data leveret i digital form, såsom computerprogrammer, applikationer, spil, musik, videoer eller tekster, uanset om de tilgås via downloading eller streaming, og andet end de data, der er gengivet på selve den digitale grænseflade. Dette er for at rumme de forskellige former, som digitalt indhold kan antage, når det erhverves af en bruger, hvilket ikke ændrer det faktum, at det eneste eller primære formål set fra brugerens synspunkt er erhvervelsen af det digitale indhold.

(15)

Digitalt indhold bør defineres, så det betyder data leveret i digital form, såsom computerprogrammer, applikationer, spil, musik, videoer eller tekster, uanset om de tilgås via downloading eller streaming, og andet end de data, der er gengivet på selve den digitale grænseflade.

(15a)

(16)

Der bør skelnes mellem den tjeneste, der er beskrevet i betragtning 14, og en tjeneste, der består i tilrådighedsstillelse af en flersidet digital grænseflade, gennem hvilken brugere kan uploade og dele digitalt indhold med andre brugere, eller tilrådighedsstillelse af en grænseflade, som faciliterer bagvedliggende levering af digitalt indhold direkte fra en bruger til en anden. Sidstnævnte tjenester betragtes som en formidlingstjeneste og bør følgelig falde under skattens anvendelsesområde, uanset arten af de bagvedliggende transaktioner.

(17)

Skattepligtige tjenester, der omfatter overførsel af data indsamlet om brugere, bør kun omfatte data genereret fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader , og ikke data genereret fra sensorer eller på anden vis og indsamlet digitalt . Dette skyldes, at de tjenester , som falder under skattens anvendelsesområde, bør være de tjenester, som benytter digitale grænseflader til at skabe brugerinput, som de monetiserer , og ikke de tjenester, der kun bruger grænseflader til overførsel af data genereret andetsteds . Skatten på digitale tjenester skal derfor ikke være en skat på indsamling af data eller brug af data indsamlet af virksomheder til disses interne formål eller vederlagsfri deling af data indsamlet af en virksomhed med andre . Det, som skatten bør være rettet mod, er generering af indtægter fra overførsel af data, der er indsamlet ved en meget specifik aktivitet (brugernes aktiviteter på digitale grænseflader).

(17)

Skattepligtige tjenester, der omfatter behandling, overførsel eller salg af data indsamlet om brugere, bør omfatte data genereret fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Disse skattepligtige tjenester bør være de tjenester, som benytter digitale grænseflader til at skabe brugerinput, som de monetiserer. Skatten på digitale tjenester er ikke en skat på indsamling af data som sådan . Det, som skatten bør være rettet mod, er generering af indtægter fra behandling, salg eller overførsel til tredjepart af disse data, der er indsamlet ved en meget specifik aktivitet (brugernes aktiviteter på digitale grænseflader).

(22)

Kun visse enheder bør betragtes som skattepligtige personer med henblik på beskatning af digitale tjenester, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller i en jurisdiktion uden for Unionen. En enhed bør især kun betragtes som en skattepligtig person, hvis den opfylder begge af de følgende betingelser: i) de samlede globale indtægter, som enheden har indberettet for det seneste fuldstændige regnskabsår, for hvilket der forefindes en finansieringsoversigt, overstiger 750 000 000  EUR , og og ii) de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i dette regnskabsår, overstiger 50 000 000  EUR.

(22)

Kun visse enheder bør betragtes som skattepligtige personer med henblik på beskatning af digitale tjenester, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller i en jurisdiktion uden for Unionen. En enhed bør især kun betragtes som en skattepligtig person, hvis den opfylder begge af de følgende betingelser: i) de samlede globale indtægter, som enheden har indberettet for det seneste fuldstændige regnskabsår, for hvilket der forefindes en finansieringsoversigt, overstiger 750 000 000 EUR og ii) de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i dette regnskabsår, overstiger 40 000 000  EUR.

(23)

Den første tærskel (samlede globale årlige indtægter) bør begrænse anvendelsen af skatten på digitale tjenester til virksomheder af en vis størrelse, hvilket er dem, som primært er i stand til at levere de digitale tjenester, hvor brugernes bidrag spiller en afgørende rolle, og som er stærkt afhængige af omfattende brugernetværk, stor brugertrafik og udnyttelse af en stærk markedsposition. Det er i sådanne forretningsmodeller, hvis indtægter afhænger af brugernes værdiskabelse og kun er levedygtige, hvis de anvendes af virksomheder af en vis størrelse, at man finder den største uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes. Det er desuden større virksomheder, der har mulighed for at deltage i aggressiv skatteplanlægning . Derfor er samme tærskel blevet foreslået i forbindelse med andre EU-initiativer  (9). Tærsklen skal efter hensigten også give retssikkerhed, idet den vil gøre det nemmere og billigere for virksomheder og skattemyndigheder at fastslå, hvorvidt en enhed skal betale SDT. Små og nystartede virksomheder, for hvilke overholdelsesbyrden i forbindelse med den nye skat sandsynligvis vil have en uforholdsmæssigt stor virkning, er også udelukket.

(23)

Den første tærskel (samlede globale årlige indtægter) bør begrænse anvendelsen af skatten på digitale tjenester til virksomheder af en vis størrelse, hvilket er dem, som primært er i stand til at levere de digitale tjenester, idet de er stærkt afhængige af mobile immaterielle og/eller digitale aktiver, hvor brugernes bidrag spiller en afgørende rolle, og som er stærkt afhængige af omfattende brugernetværk, stor brugertrafik og udnyttelse af en stærk markedsposition. Det er i sådanne forretningsmodeller, hvis indtægter afhænger af brugernes værdiskabelse og kun er levedygtige, hvis de anvendes af virksomheder af en vis størrelse, at man finder den største uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes. Det er desuden større virksomheder, der har mulighed for at deltage i aggressiv skatteplanlægning. Tærsklen skal efter hensigten også give retssikkerhed, idet den vil gøre det nemmere og billigere for virksomheder og skattemyndigheder at fastslå, hvorvidt en enhed skal betale SDT. Små og nystartede virksomheder, for hvilke overholdelsesbyrden i forbindelse med den nye skat sandsynligvis vil have en uforholdsmæssigt stor virkning, er også udelukket.

(27)

For at afbøde mulige tilfælde af dobbeltbeskatning, hvor samme indtægter pålægges både selskabsskat og skat på digitale tjenester, forventes det, at medlemsstaterne vil tillade virksomhederne at fratrække den betalte skat på digitale tjenester fra selskabsskattegrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er betalt i samme eller forskellige medlemsstater.

(27)

For at afbøde mulige tilfælde af dobbeltbeskatning, hvor samme indtægter pålægges både selskabsskat og skat på digitale tjenester, skal der findes en fremtidig fælles løsning for hele EU for virksomhedernes ret til at fratrække den betalte skat på digitale tjenester fra selskabsskattegrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er betalt i samme eller forskellige medlemsstater.

(29)

Hvor brugere med hensyn til en given skattepligtig tjeneste befinder sig i forskellige medlemsstater eller jurisdiktioner uden for Unionen, bør de relevante skattepligtige indtægter fra denne tjeneste fordeles proportionelt til hver medlemsstat på grundlag af bestemte fordelingsnøgler. Sådanne nøgler bør fastsættes alt efter karakteren af de skattepligtige tjenester og de særlige elementer, der er medvirkende til, at leverandøren af tjenesterne opnår indtægter herved.

(29)

Hvor brugere med hensyn til en given skattepligtig tjeneste befinder sig i forskellige medlemsstater eller jurisdiktioner uden for Unionen, bør de relevante skattepligtige indtægter fra denne tjeneste fordeles proportionelt til hver medlemsstat på grundlag af bestemte fordelingsnøgler. Sådanne nøgler bør fastsættes alt efter karakteren af de skattepligtige tjenester og de særlige elementer, der er medvirkende til, at leverandøren af tjenesterne opnår indtægter herved. Hvis fordelingsnøglen resulterer i en skæv fordeling, der ikke afspejler den reelle økonomiske aktivitet, vil en tvistbilæggelsesmekanisme kunne afhjælpe denne situation. Kommissionen bør i lyset af ovennævnte vurdere muligheden af at indføre en tvistbilæggelsesmekanisme for at sikre en korrekt bilæggelse af tvister, når forskellige medlemsstater er involveret.

(30)

I tilfælde, hvor en skattepligtig tjeneste består i placering af reklamer på en digital grænseflade, bør der tages højde for det antal gange, en reklame har optrådt på brugernes udstyr i en skatteperiode i en medlemsstat med henblik på at fastslå andelen af skattepligtige indtægter, som skal fordeles til denne medlemsstat for den pågældende skatteperiode.

(30)

I tilfælde, hvor en skattepligtig tjeneste består i placering af reklamer eller supplerende indhold på en digital grænseflade, bør der tages højde for det antal gange, en reklame eller digitalt indhold har optrådt på brugernes udstyr i en skatteperiode i en medlemsstat med henblik på at fastslå andelen af skattepligtige indtægter, som skal fordeles til denne medlemsstat for den pågældende skatteperiode.

(32)

Hvad angår overførsel af data indsamlet om brugere bør der ved henførsel af skattepligtige indtægter til en medlemsstat for en skatteperiode tages højde for antallet af brugere, hvis data overført i skatteperioden er blevet genereret som resultat af, at sådanne brugere har brugt et udstyr i den pågældende medlemsstat.

(32)

Hvad angår behandling, salg eller overførsel af data indsamlet om brugere bør der ved henførsel af skattepligtige indtægter til en medlemsstat for en skatteperiode tages højde for antallet af brugere, hvis data udnyttet, solgt eller overført i skatteperioden er blevet genereret som resultat af, at sådanne brugere har brugt et udstyr i den pågældende medlemsstat.

(34)

Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10), herunder den behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering. Der bør navnlig tages hensyn til behovet for at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til overholdelse af reglerne vedrørende behandlingsaktiviteternes lovlighed og sikkerhed, tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder. Personoplysninger anonymiseres så vidt muligt.

(34)

Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10), herunder den behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering , uden at give mulighed for at identificere brugerne. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal informeres om de metoder, der anvendes til at lokalisere brugerne . Der bør navnlig tages hensyn til behovet for at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til overholdelse af reglerne vedrørende behandlingsaktiviteternes lovlighed og sikkerhed , navnlig af princippet om nødvendighed og proportionalitet , tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder. Personoplysninger anonymiseres så vidt muligt.

(35)

De skattepligtige indtægter bør være lig med de samlede bruttoindtægter, som en skattepligtig person har opnået, fratrukket moms og lignende afgifter. Skattepligtige indtægter bør anses for at være opnået af en skattepligtig person på det tidspunkt, de forfalder, uanset om de faktisk er blevet betalt på det tidspunkt. SDT bør betales i en medlemsstat på grundlag af den andel af skattepligtige indtægter, som en skattepligtig person har opnået i en skatteperiode, og som betragtes som opnået i denne medlemsstat, og bør beregnes ved at anvendes SDT-satsen på denne andel. Der bør findes en fælles SDT-sats på EU-niveau for at undgå forvridninger på det indre marked. SDT-satsen bør fastsættes til 3 %, hvilket sikrer, at der er en passende balance mellem de indtægter, der genereres af skatten, og at der tages højde for de forskellige virkninger, SDT har på virksomheder med forskellige fortjenstmargener.

(35)

De skattepligtige indtægter bør være lig med de samlede bruttoindtægter, som en skattepligtig person har opnået, fratrukket moms og lignende afgifter. Skattepligtige indtægter bør anses for at være opnået af en skattepligtig person på det tidspunkt, de forfalder, uanset om de faktisk er blevet betalt på det tidspunkt. SDT bør betales i en medlemsstat på grundlag af den andel af skattepligtige indtægter, som en skattepligtig person har opnået i en skatteperiode, og som betragtes som opnået i denne medlemsstat, og bør beregnes ved at anvendes SDT-satsen på denne andel. Der bør findes en fælles SDT-sats på EU-niveau for at undgå forvridninger på det indre marked. SDT-satsen er sat til 3 %, hvilket sikrer, at der er en passende balance mellem de indtægter, der genereres af skatten, og at der tages højde for de forskellige virkninger, SDT har på virksomheder med forskellige fortjenstmargener.

(37)

Medlemsstaterne bør være i stand til at fastsætte forpligtelser vedrørende regnskab og registrering samt andre forpligtelser, der skal sikre, at den skat, der skal betales, rent faktisk bliver betalt, såvel som andre foranstaltninger til afbødning af skatteunddragelse, -undgåelse og -misbrug.

(37)

Medlemsstaterne bør være i stand til at fastsætte forpligtelser vedrørende regnskab og registrering samt andre forpligtelser, der skal sikre, at den skat, der skal betales, rent faktisk bliver betalt, såvel som andre foranstaltninger , herunder bøder og sanktioner, til afbødning af skatteunddragelse, -undgåelse og -misbrug.

(37a)

Den samlede skat på digitale tjenester, der betales af en skattepligtig person pr. medlemsstat, bør indgå i systemet for landebaseret rapportering.

(38a)

Hvis en skattepligtig person er DST-pligtig i mere end én medlemsstat, bør Kommissionen hvert tredje år revidere DST-angivelsen med identifikationsmedlemsstaten.

(40a)

SDT er en midlertidig foranstaltning i afventning af en permanent løsning, som på ingen måde bør forsinke en permanent løsning. Dette direktiv bør udløbe med vedtagelsen af det førnævnte rådsdirektiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse eller rådsdirektiverne om et fælles selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, herunder fast digitalt driftssted, som Parlamentet foreslog i sine lovgivningsmæssige beslutninger af 15. marts 2018 om henholdsvis forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og forslaget til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, eller et direktiv om gennemførelse af en politisk aftale indgået i et internationalt forum såsom OECD eller FN.

(40b)

Medlemsstaterne rapporterer regelmæssigt til Kommissionen om enheders betaling af skatten på digitale tjenester, det enkelte kontaktpunkts funktion og samarbejdet med andre medlemsstater om opkrævning og betaling af skat.

(40c)

To år efter den … [datoen for dette direktivs ikrafttræden] bør Kommissionen foretage en vurdering af anvendelsen af dette direktiv og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til revision heraf i overensstemmelse med principperne om rimelig beskatning af den digitale sektor.

(41)

Målsætningerne for dette direktiv er at beskytte det indre marked, sikre, at det fungerer korrekt og undgå konkurrenceforvridning. Eftersom disse målsætninger som følge af deres natur ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

(41)

Målsætningerne for dette direktiv er at beskytte det indre marked, sikre, at det fungerer rimeligt og korrekt og undgå konkurrenceforvridning. Eftersom disse målsætninger som følge af deres natur ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

7a)

c)

overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader.

c)

behandling og overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader

ca)

tilrådighedsstillelse for brugerne af indhold på en digital grænseflade som video, audio, spil eller tekster ved hjælp af en digital grænseflade.

a)

tilrådighedsstillelse af en digital grænseflade, hvis det eneste eller primære formål med at gøre grænsefladen tilgængelig er, at enheden gør digitalt indhold tilgængeligt for brugere, leverer kommunikationstjenester til brugere eller leverer betalingstjenester til brugere

a)

tilrådighedsstillelse af en digital grænseflade, hvis det eneste eller primære formål med at gøre grænsefladen tilgængelig er, at enheden leverer kommunikationstjenester til brugere eller leverer betalingstjenester til brugere så længe der ikke genereres yderligere indtægter fra behandling, overførsel eller salg af brugernes data

b)

de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i det relevante regnskabsår, overstiger 50 000 000  EUR.

b)

de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i det relevante regnskabsår, overstiger 40 000 000 EUR.

ca)

det pågældende digitale indhold, i tilfælde af en tjeneste henhørende under artikel 3, stk. 1, litra ca), optræder på brugerens udstyr på et tidspunkt, hvor udstyret bruges i den medlemsstat i den skatteperiode til at tilgå en digital grænseflade